Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København."

Transkript

1 Oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København. Af E. M. NØRREGAARD. / P aa et Møde i Dansk geqlogisk Forening 26. Februar 1908 blev der fremsat et Forslag om at udarbejde en Oversigt over de naturlige Bygningssten, der er anvendt til de større Bygninger i København. De tekniske Tidsskrifter optog velvilligst en Opfordring om at indsende Oplysninger vedrørende denne Sag, men desværre kom Oplysningerne ikke saa hurtigt og rigeligt, som ønskeligt var, og først efter to Aars Forløb er. der samlet saa meget Materiale, at det fremkomne Ønske nogenlunde kan tilfredsstilles. Paa flere Punkter er Resultatet af Arbejdet ikke blevet saa godt, som jeg kunde ønske; det angaarsærlig Beskrivelsen af de større. Bygninger, idet jeg ikke har kunnelfaa. Oplysning om, hvorfra alle de forskellige Sten, særlig' Sokkel Stenene, stammer. Fra følgende Herrer har jeg modtaget Oplysninger: Inspektør ved Glyptoteket TH. OPPERl\IANN; Arkitekterne Prof. ANTON ROSEN, C. HARlLD, MANDRUP POULSEN, V. NYEBØLLE, PHILIP SJlIIDTH, M. C. BECH, AAGE.MATHIESEN samt fra Stenhuggerfirmaerne E. NIELSEN, HANS & JØRGEN LARSEN, SCHELLER, ANKERSKE MARl\lORFORRliTNING, A. SODE, l\iaag. & MØLLER, A. LARSEN og SKANDINAVISKA GnANIT A/B (E. V. NIEr:sEN). I Beskrivelsen" l!lf "Bygningerne er anvendt Stenenes tekniske Navne; i Beskrivelsen af Stenene baade:det tek-

2 ... I 550 E. M. NØIlREGAARD: Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn. niske og det geologiske Navn. Dr. phil. K. A. GRONWALL har godhedsfuldt gennemlæst mit Manuskript. Alle disse Herrer beder jeg modtage min bedste Tak. Til Beskrivelsen er dels benyttet forskellige geologiske Arbejder, dels Samlingerne af Bygningssten i Mineralogisk M useum og Kunstakademiets bygningstekniske' Skok Til Udarbejdelsen af denne Oversigt er benyttet: N. V. USSING, 1902: Mineralproduktionen i Danmark. Danmarks geol. Undersøgelse. II. R. Nr. 12. ØLLGAARD: Materiallære. Kbhvn H. HEDSTROM, 1908:.Sveriges naturliga byggnads- och ornamenlstenar. Sveriges geol. Unders. Ser.C. Nr HJ. L UND BO HM: Forskellige Afhandlinger.. S. G. U. Ser. C. Nr. 103, 105,. 106, 118. _ HJ. LUNDBOHl\I, 1895 og 1900: Bjergarternes praktiske Anvendelse i: Beskrivelserne over Gefleborg og Blekinge Len. S. G. U. Ser. C Nr og Ser. C a. Nr. l. S. BUGGE, 1907: Bemerkninger om norsk stenindustri. Norgesgeol. Unders. Nr. 45. Aarbog for C. RIBER, 1893: Norges granitindustri. N. G. U. Nr. 12. J. VOGT,.1897: Norsk marmor. N. G. U. Nr. 22. Kra. AXEL SCHMIDT, 1908: Natiirliclte Bausteine. Hannover. O. HERRl\IANN, 1899 : Steinbruchindustrie und Steinbruchgeologie. Berlin. J. HIRSCHWALD, 1908: Dfe Priifung der natiirliche Bausteine auf ihre Wetterbeståndigkeit. Zeitschrift fiir prakt. Geologie. Jahrg. 17. H. 9, 10 og 11. Berlin. HEINRICH SCHl\IID, 1905: Die natiirliche Bau~ und Dekorationsgesteine. Wien & Leipzig. Marbres exploites et exposes. par DERVILLE etcie. Paris, F. KARRER, 1892: Fiihrer durch der Baumaterial Sammiung des K. K. Naturhist. Hofmuseums. Wien. Handbook to the Museum of. Practicai Geology. London CIVET, POl\ll\lIER & CJE, 1904: Exploitation de carrieres de pierres de taille. Paris.

3 l \ I I i I J ~\ Medd. fra Dansk geo!. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 551 Bjergarternes fysiske og kemiske Forhold. Inddeling. Bjergarterne inddeles i 3 Hovedgrupper: 1) Eruptiv-Bjergarter, 2) Sediment-Bjergarter og 3) Krystallinske Skifre. I Praksis er det ofte vanskeligt at skelne mellem Eruptiv-Bjergarter og Krystallinske Skifre, idet Udseendet, Mineral,Sam:mensætningen og Forekomsten Olutren! er de samme: i Tekniken kaldes Gnejsen derfor altid Granit. Eruptiv-Bjergarterne. Naar disse Bjergarter størkner, vil der!inde en Sammentrækning Sted;. denne kan være saa betydelig, at der i Bjergarten dannes Spalter, som gerne fyldes med nye Masser fra Dybet; man kan derfor ofte paa Bygningssten iagttage disse Spalteudfyldninger som smallere eller bredere Baand af en anden Farve end Hovedstenarten. Selvom Sammentrækningen ikke er saa stærk, at den direkte kan ses, vil man dog ofte indirekte kunne~ mærke den, idet der findes bestemte Linier i Bjergarten, hvorefter den lettest spalter (»Kløvet«). De»gamle«Graniter (;): fra Urtiden} har som oftest. mistet deres oprindelige Struktur, hvilket dog som Regel kun kan ses paa tyndslebne Præparater. Man vil da se,. almineralkornene, særlig af Feldspaten, er knuste, og at mange af Kornene er udtrukket,' saa de har faaet en :tllale«. Ofte kan man dog direkte iagttage denne Omdannelse, idet Graniten er blevet stribet og derved danner cn Overgang til Gnejs. Man vil ofte kunne se en begyndende Forvitring, hvil I<cn viser sig ved, at Feldspaten i de øvre Lag er blevet rntllig; dette kan f. Eks. ses paa Hammer- eller Allinge Gmnilen. I

4 552 E. M. NORIIEGAARD: Oversigt over nat. Bygningsstt'n anvendt i Kbhvn. Angaaende Granitens Omdannelse, se HOLlIIQUISTS Afhandlinger 1). Sediment-Bjergarterne deles i 3 Hovedgrupper: Mekaniske, kemiske og organiske Sedimenter. Mekaniske (kiastiske) Sedimenter er dannet af Forvitz:ings.-, produkter, der af Vand (Floder, Havstrømme eller Glet- schere) eller Vind er ført bort fra deres oprindelige Leje og aflejret, hyppig efter en Sortering, andet Sted. De vigtigste Grupper er:' Gru s (Kornstørrelse 2,0 mm og derover) hestaar af rullede Korn. Ved Sammenkitning dannes Konglomerat. Breccie er sammenkittede, skarpkantede Brudstykker af Sten. Sand (Kornstørrelse 0,0;-2,0 mm)bestaar af afrundede Korn (som Regel, af Kvarts). Ved Sammenkitning af løse Sandrnasser 'med Bindeiniddel af Kvarts' eller,(sjældnere) - af Kalk dannes Sandsten. Stærkt omdannede Sandsten med krystallinsk Struktur kaldes Kvartsit. Ler bestaar af de fineste Udslemningsprodukter; den mineralogiske Saulmensætning er kun lidet kendt. Ved Hærdning dannes Skifer (med Ovel~gaIlgene Skiferler og Lerskifer).. " " Stærkt omdannede Skifre erphyllit og Glimmersk ifer. Skifer og Phyllit' bruges til Tagbeklædning. Ke'J11iske Sedimenter er dannet, ved 'Udfældning eller Udskilning af Stoffer (Forvitringsprodukter), der ved For. vhringsprocessen er bleven opløst fra 'anare Bjergarter af det gennemsivende Vand og bortført nied dette. De vigtigste Formel: er : Stensalt (NaCI). Gibs (CaSO, + 2 H 2 0); Varieteter Marieglas og Alabast. ' Kildekalk (Kalktuf, Fraadsten, Travertin), der dannes, hvor stærkt kalkholdigt Kildevand kommer frem til ') Geologiska Foreningens i Stockholm Forhandlingar Bd. 23, Side Bull.of thegeolog. i~stitntion of the nniversity of Upsaia. Vol. VII. Pag. 77-:267.

5 Medd: fra Dansk geol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 553 Overfladen; Kalken afsætter sig gerne omkring Planter og andre Genstande ved Kildens Udsl?ring. Organiske (Organogene) Sedimenter er dannet af Rester af Dyr eller Planter. De vigtigste Grupper er: K'ul, dannet af Planter. Kalk (Kalksten, Marmor), dannet af Rester af Dyr, oftest saadanne,som har levet i Hayet.' Oprindelig er' Kalk slam- eller kridtagtig, men ved Vandcirkulation hærdner den til Kalksten. Ved stærk Omdannelse bliver,kalk til krystallinsk Marmor. Dei' findes Kalksten, som indeholder Elementer haade af mekanisk, kemisk og organisk Oprindelse (Ortoceratitkalk). FI i n t bestaar af Kiselsyreanhydrid (Si0 2 ) og skylder Flintsvampe (muligvis ogsaa andre Organismer) sin Dannelse. Krystallinske Skifre spiller mindre Rolle til Husbygning ; derimod anvendes Gnejs meget til Vejbygning. Enkelte svenske Gnejser anvendes dog noget til Sokkel og,beklædning; Klebersten til Ornamenter. De krystallinske Skifres Spaltelighed afhænger af Skifrigheden. Vægtfylden afhænger af den mineralogiske Sammensætning og Strukturen, idet porøse og vandabsorberende Sten har mindre Vægtfylde end kompakte. Den er af Betydning,dels for TranspOI'teIl' og dels, for Beregning af Vægten af det opførte Murværk. Større Betydning har dog Vægtfylden for Bedømmelsen af de forskellige Sten Varieteters Godhed, idet kompakte Stenarter med samme mineralogiske. Sanmiensætning vil være de stærkeste og tillige mindre vandåbsorberende end porøse. Efter AXE~ SCHMIDT angives Vægtfylden for de mere almindelige 'Stensorter saaledes: Diabas... 2,_ Sandsten ,9-2,9 'Dolomit... '; ,9 LersIdfer... 2,7-3,5 Gnejs ,65 SyenH... 2~, Granit ,5-3,~ Trachyt ,7 KaUt (tæt)...'.. 2,57 (Mursten ,~) -' (kornet)... ;.. '2,78 (Klinker ' ,5)', Marmor ,9 ' (Porcellæn..,... 2,5)

6 554 E. M. NØRREGAARD: Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn. Styrken er Stenens Modstand mod Knusning; den angives i kg pr. cm 2 Ofte angives Styrken baade for. lufttørret Materiale og for vandmættet (der har ligget 5 Døgn i Vand ved Stuetemperatur); i den senere Tid maales ogsaa Styrken for frosset Materiale; dette fryses og optø es 25 Gange og knuses derpaa., De tætte Bjergarter, hvor Mineralkornene er kilet indi hverandre, er som Regel de stærkeste; Styrken aftager gerne med Mirieralkornenes voksende Størrelse. Sediment: Bjergarter er, paa Grund af de afrundede Korn, ikke saa stærke som Eruptiv-Bjergarter, men Styrken afhænger af Mineralernes Kornstørrelse og Bindemidlet. Saaledes er Sandsten med Kisel-Bindemiddel stærkere end Sandsten med Kalk-Bindemiddel. Her angives efter SCHMIDT Styrken for nogle almindelige Sten (se iøvrigt de enkelte Stensorter). Basalt kg pr. cm'. Tæt Kalksten I{g pr. cm' Diabas »» Marmor »». Granit... c. 2000»» Broget Sandsten. 630»» Syenit »» Kvader - Sandsten 520»» Haardhed (Slidfasthed). Herved forstaas Stenens -Modstand overfor Slid (Haardhed og Styrke forveksles ofte). Haardheden el' afhængig af den mineralogiske Sammensætning og Forbindelsen mellem de enkelte Korn. Eruptiverne el' haardest; naar Bjergarten er finkornet og kompakt, Sedimenterne, \iaar Kornstørreisen el' lille og Bindemidlet solidt (rigt paa "IKiselsyre)..,Slid-Prøven foretages med erl. Sten-Tærning med 50 cm 2 's Flade, der med en Belastning paa kg presses mod en Smergelskive, der gør 20 Omdrejninger i MinQUet. Sliddet afgøres ved Tabet udtrykt i cms, Efter SCHMIDT er Gennemsnits-Resultatet -af en Forsøgs~'æ~~ke :. Basalt... 7,3 cms Granit... 8,3» Kalksten... 36,0 cms Sandsten » Porøsiteten er af stor Vigtighed for Stenens Anvendelse 'til Hus-Bygning, idet Stenens Varmelednings-,

7 Medd.,fra Dansk geo!. Forening. Nr. t 7. Kbhvn [Bind 3]. 555 evne afhænger af Porøsiteten. Jo' mere porøs en Sten er,,_desto mere Luft indeholder den, og desto bedre holder den paa Temperaturen; tætte Sten er derimod gode ) Varmeledere. Afhængig af Porøsiteten er Grubefugtigheden; herved forstaas den Mængde Vand, Stenen indeholder, naar den udspræriges af Fjeldet. Medens Grubefugtigheden endnu findes i Stenen, er denne lettere at" bearbejde end i tør "I:ilstand. Styrken er ogsaa mindre; saaledes bliver Striegau-Graniten (fra Schlesien) 14 /0 stærkere ved at lufttørres. Hør-Sandstenen har i fugtig Tilstand en Trykstyrke paa 625 og i tør Tilstand paa 874. Porøsiteten i Procent af Tørvægten (efter HAUENSCHILD og LANG; SCHMIDT S. 11):. i! I l Granit ,61 Marmor ,22-0,59 Porfyr ,29-2,75 Bremer-Sandsten. : 18,7 Basalt ,28 Cotta-Sandsten ,4 Strukturformernel), og særlig»kornbindingen«, spiller en stor Rolle for Bedømmelsen af en Sten sorts Godhed. Ved»Kornbinding«forstaas Fo;bindelsen mellem de enkelte Mineralkoi'n. - Angaaende»Bindingstal«(det Antal af Nabokornene, som hvert enkelt Korn berører) og»bindingsmaal«(den Del af Kornets Overflade, der. berøres af andre Korn), se HIRscmvALDs Afhandling. Her skal omtales de vigtigste Struktionsformer hos ~and- og Kalksten: l) (Fig. la) Sandsten med kontin uerlig, umiddelhar Kornbinding; Sandkornene berører hverandre langs hele Overfladen, og der findes ingen Porer. 2) (Fig. Ib) Sandsten med Kvarts-Bindemiddel; Sandkornene kitles sammen af Kvarts. 3) (Fig. Ic) Sandsten med dis-o kontinuerlig Kornbinding og tomme Porer; Sand~ kornene berører kun hverandre paa en Del af Overflåden og der opstaar derved Porer m~llem dem. Disse kan.. I) Billederne er taget fra HlRSCHWALDS Arbejde.

8 556 E. M. NØRREGAAlm: Oversigt over nat. Bygnings~ten anvendt i Kbhvn. udfyldes med fors~elligartel Bindemiddel, hvorved Stenen bliver kompakl.4) (Fig. 1 d) Sandsten med forskellfgartet Basal-Cement. Bindemidlet danner en Grundmasse, i hvilken Sandkornene ligger spredt. 5) (Fig. e) a b c d e f g h Fig. 1. Kalksten enskornet, makrokrystallinsk, med tan~ dede Berøringsflader. Kalkstenen er tydelig (for blotte øje). krystallinsk, og Kornene er kilede ind i hverandre. 6) (Fig. 1 f) Kalksten med mikrokrystallinsk Bindemiddel. Kalkstenen bestaar af større Kalkspatkorn med et Bindemiddel af mindre (krystallinske) Korn. 7) (Fig. 1 g) Kalksten med tæt Bindemiddel; Bindemidlets kry-

9 ,Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr~ 17. Kbhvn [Bind 3J. 557 stallinske Beskaffenhed kan kun ses under Mikroskop. 8) (Fig. Ih) Kalksten med lerholdigt Bindemiddel; (Bindemidlet har ingen krystallinsk Beskaffenhed. 9) (Fig. li) Mikro krystallinsk Kalksten med homogene Kalkspat-Korn. 10) Tæt (kryptokrystallinsk) Kalksten bestaar af mikroskopiske, krystallinske Korn. 11) Lerholdig (pelitomorf) Kalksten bestaar af amorfe B e s ta n d d e l e, hvis krystallinske Natur ikke kan paavises. Forvitringen kari være af tre forskellige Slags: ~1) Forvitring ved Temperaturforandring, 2) Kemisk Forvitring og 3) Forvitringforaarsaget af Planter. De to første er de vigtigste.., Forvitring ved Temperaturforandring. Frostsprængning opstaar ved, at Vandet trænger ind i Stenens fine Porer og Ridser og fryser herinde; er nemlig Porerne og Ridserne fine, vil Haarrørskraften hindre Vandets Bevægelse, 'og den Kraft (c. 150 kg pr. cm 2 ), der opstaar ved Vandets Udvidelse under Frysningen, vil sprænge Stenen. Er Porerne og Ridserne derimod større, vil Vandef kunne bevæge sig i Porerne, bort fra den for Frost udsatte Flade. Temperaturforandring kan gøre Stenene møre, idet M~neralerne har forskellig Udvidelseskoefficient, og deri stadige Udvidelse og Sammentrækniilg vil gøre Stenen skør, naar»kornbindingen«ikke er særlig stærk. Efter CLARKE (RIRER S. 10) angives Udvidelsen for et Par Mineraler pr. 10 C. Kvarts.... { 0,00115 mm pr. Meter 0,00207» - { 0,00284 Feldspat.... 0,00010 { 0,000(5 0,00121 Hornblende. 0, ,00144 >..! ;r Kemisk Forvitring foraarsages særlig af Kulsyre, Svovlsyre og Vand saml desuden af Ilt, Ammoniak og Salpetersyre. ljansk geol. Foren. Bd I I.

10 ,. 558 E. M. NØRREGAARD:' Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn.' Kulsyrens Virkning vil særlig give sig til Kende paa polerede Marmorsorter og Kalksten, idet disse' ret hurtig vil miste Polituren, naar de staar uden Beskyttelse i fri Luft. Desuden vil Kulsyren ogsaa langsomt kunne indvirke paa Feldspat og andre Mineraler, særlig naar Stenen allerede i Stenbruddet er begyndt at forvitre. Svovlsyren vil særlig paavirke Kalkstell, idet der dannes Gibs. '. Ilten vil paavirke Jernforbindelser, og bl. a. vise sin, Virkning ved, at Stenen forandrer Farve.. Den kemiske Forvitring er stærkest i store Industri Byer, hvor der ved Brændselsmaterialer (Kul) tilføres Luften Kulsyre og Svovlsyre i store Mængder. Der dannes ved Forbrænding Svovlsyrling, som i Luften iltes til Svovlsyre under Vandoptagelse. Saaledes kan det anføres,.at der aarlig tilføres Luften i London 1/2 til 1 Million Tons Svovlsyre.. Paa Landet derimod kan f. Eks. Marmor' -holde sig frisk i Aarhundreder (VOGT: Norsk Marmor). Ved elektriske Udladninger i Luften dannes Salpetersyre, der opløses af Regnvandet. Hvor kort Tid Sten kan holde sig i de store Fabriks. byer, viser.tullens Undersøgelser for Amerikas Vedkommende. Her skal anføres nogle Tal fra New. York over Stenenes Levealder (VOGT S. 97). Ved»Levealder«' forstaas den Tid, Stenen kan holde sig uden Reparation. Grovkornet Sandsten Aar I{ompakt, finkorne~ Sandsten » Grovkornet Fossil-Kalk.: » Savonnieres-Kalk » Grovkornet Dolomitmarmor '.. 40'» Finkornet Dolomitmarmor » Finkornet Marmor.... '... " » Granit... ; '» Gnejs... ; Aar-fl. Aarh. Maaske er.tullen noget forstræng i sin Dom (særlig.for. Granit), og maaske er. Forholdene ikke saa ugunstige København som i New York,

11 l', Medd. fr& Dansk geol. Forening. Nr. 17. Kbhvn., (Bin~ 3]. 559 Den organiske Forvitring opstaar særlig hos Sten, der indeholder Ler, eller hvori der findes fine Revner. Den kan hos visse Stensorter foraarsage en Del Skade, men deri er ikke særligfre'mtrædende paa de Sten sorter, der er anvendt i København. Virkningen set f.eks. paa Mur, der har været bevokset med Vedbend (Hedera Helix), samt paa gamle Mure af Sandsten, der kan være' helt bevokset med Laver o. 1. Vejrbestandighed. Under Ledelse af J. HIRSCHWALD er der i Berlin i" de senere Aar udført et stort Arbejde for. at faa undersøgt, hvorledes S~enens Vejrbestandighed er afhængig af den petrografiske Beskaffenhed..' Resultatet af' disse Undersøgelser, der stadig fortsættes, er i Korhed følgende: Graniterne hører som Regel til de mest vejrbestandige Stensorter, dog forudsat at Feldspaten ikke allerede i fast Fjeld er.omdannet i nævneværdig Grad. I Almindelighed er de fleste Graniters Feldspat altid lidt omdannede, saa at Granit med frisk Feldspat er ret sjælden. De Undersøgel~er, der foreligger, viser: at de finkornede kompakte Graniter er de mest vejrbestandige; at Graniter, hvol' Kvartsen danner et Netværk, er mere bestandige end hvor Kvartsen forekommer som isolerede Korn. De mest vejrbestandige Sandstene er de porefrie med kontinuerlig Kornbinding eller med Kvarts som Bindemiddel, idet nemlig Kvartsen ikke kan forvitre, og der ingen Porer findes, der kan give Anledning til Frost~ sprængning. Gode Bygningssten er ogsaa Sandstene med Kvarts Bindemiddel og Porer (diskontinuerlig Kornbinding), naar tlisse dog ikke optræder i aitfor stor Mællgde, og derved formindsker Sandkornenes indbyrdes Berøringsflader. Hos Sandsten med forskelligartet Bindemiddel afhænger Vejrbestandighoden af dettes Besk~ffenhed; jo mere vejrhestandig (kiselholdig) Bindemidlet er, jo bedre er Stenen., 40" \ If " i " " i~ i,.1 Il li, ' ;! 'I!

12 560 E. M. NØRREGAARD: Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn. Særlig gælder dette for Sandsten med»basal-cemenl«, og da Bindemidlet som Regel er stærkt lerholdig, er denne Stensort ret ubestandig., For Kalkstens og Marmors Vedkommende er Vejrbestandigheden ogsaa afhængig af Kornbindingen. De bedste Varieteter er de med krystallinsk eller mikrokrystallinsk Struktur, og med umiddelbar, kontinuerlig Kornbinding. Den diskontinuerlige Kornbinding forringer altid (paa Grund af Porøsiteten) Stenens Godhed). Ogsaa med middelbar Kornbinding 'kan Stenene være gode, naar Kalk-Bi~demidlet er kompakt og mikrokry-,stallinsir.. Ugunstige,re stiller det sig med tæt og særlig med lerholdigt Bindemiddel, især naar dette er stærkt lerholdigt. Lerholdige Kalkstene er kun lidet vejrbestandige. Porøse Kalkstene kan være,ret bestandige, særlig naar Strukturen er mikrokrystallinsk og Kornbindingen kompakt. Betingelser for Brydning. Om det kan betale sig at bryde en Sten afhænger af mange Forhold. Af stor Betydning er det, om Stenbruddet ligger i Nærheden af Transportveje (Jernbane, Havne o. 1.), saa at Stenen let kan komme til Forbrugs-Stederne. Sjældnere og mere kostbare Stensorler kan selvfølgelig tanle langt større Transportomkostninger end almindelige og mindre gode Sten. De, geologiske Forhold spiller ogsaa en stor Rolle, thi heraf afhænger det, om man skal have underjordisk eller aabent Brud. Underjordisk Brydning anvendes kun, hvor de overliggende Lag er tykke og værdiløse; ved' 0ved Kloster i Skaane danner Sandstenen en Bænk mellem løsere Lag; i Eifel er Basaltlavaen dækket af Askelag; men da Stenen er ret værdifnid, kan den underjordiske Brydning betale sig paa begge disse ligesom paa mange andre Steder. Meget vigtig for Brydning af en Stensort er for Eruptiv-Bjergarternes Vedkommende Afsondringen og Spalterne, og for Sediment-Bjergarternes Lagdelingen.

13 Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3]. 561 Mange Eruptiv-Bjergarter er.saa gennemsat af Sprækker, at Stenen ikke kan faaes i store Stykker, og følgelig kan den ikke anvendes til Søiler og større Ornamenter.»Kløvet«hos en Sten er af meget stor Betydning. Ved»Kløv«forstaaes den Retning, hvori Stenen lettest spalter; hos Eruptiv-Bjergarterne fi~des ofte een bestemt Retning, hvor Bjergarten let kan spaltes, og den er gerne parallel med Bjergartens Bænkring.. Man antager, at det er et Kontraktions-Fæhomen. Findes der ikke Kløv hos en Stensort, er den vanskeligere og dyrere at bearbejde. Hos Sediment-Bjergarterne falder Kløvet og Lagdelingen gerne sammen. Sediment-Bjergarter kan ofte kun faaes i tynde Lag og kan derfor kun bruges til Beklædning; Ex. det Parti af Nexø-Sandstenen, der brydes for Tiden., Stenenes Modtagelighed for Politur. Politur Modtageligheden er meget. forskellig hos de forskellige Stensorler. Meget porøse Sten kan ikke poleres. Sandsten kan ikke poleres, idet Sandkornene løsrives, hvorved der frembringes en ru Flade. Jo mere ensartet (i mineralogisk Henseende) Stenen er, desto lettere poleres den. Kvarts og Kalkspat modtager let Politur, Feldspat mindre let. Augit og Hornblende poleres ret. vanskeligt. Vanskeligst er det dog med Glimmer paa Grund af Mineralets lette Spaltelighed og den derved opstaaede flossede Kant vinkelret paa Spaltefladen. Granatholdige Stensorter kan oftest ikke poleres,. da Granaterne, pau Grund af Krystalformen, sidde meget daarligt fast, hvorfor de let løsrives og efterlader. en Fordybning i Stenen.

14 562 E. M. NøRREGAARD: Oversigt over mit. Bygningssten anvendt i Kbhvn. Formations Skema. De i Parenthes anførte Sten er ikke' anvendte i København.,.' f' Kvartærperioden Kildekalk, (Travertin), '. Nyere (Basalt og Tuf),. Tid l Tertiærperioden { (Pariser-Grovkalk), (Leitha-Kalkstenl. (En Del østrigsk og tysk Marmor fra Alperne). Bremer- og Cotta-Sandsten, Schlesisk Sandsten, Limsten, Fakse-Kalk, Ignaberga-Kalk. Kridtperioden { Græsk Marmor. Middel Hør-Sandsten, Savonniere-Kalksten,. alder Juraperioden { EuviIle Kalksten, Fransk Marmor. Main-Sandsten, (Muslinge-I{alk), Triasperioderi { Carrara-Marmor. Oldtid Permperioden Stenkulperioden Belgisk og fransk Marmor. f Skotsk. Sandsten, (Tysk Marmor), Devonperioden \ Belgisk og fransk Marmor,. Larvikit, Nordmarkit... {øved-sandsten, Gotlandsk Sandsten, Yngre SIlurperIOde Gotlandsk Kalksten, (Thiiringer-Marmor). Diabaser.. Ældre Silurperiode }. (Ordovicisk Periode) OrtoceratItkalk. K b' k P. d {Nexø-Sandsten. a.m ris e erio e Sandsten fra Vestergotland. AIgoukiske Tid (Gefle- og Roslagen-Sandsten),. {De fleste Grauiter.. Urtiden Svensk og norsk Marmor, (Schlesisk Marmor), (Pentelisk Marmor).

15 .1. I r J' Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind 3). 563 I!'.' Beskrivelse af de anvendte Stenarter. Eruptiv-Bjergarter. Granit, Gnejs, Syenit, Diabas, Porfyr. ' De krystallinske Bjergarter er gennemgaaende de mest vejrbestandige Bygningssten, men da de er ret vanskelige at bearbejde, har de Konkurrenter i de ret vejrbestandige og let bearbejdelige Sandsten. ' De videnskabelige og' de praktiske' Navne dækker ikke altid hinanden; f. Eks. kaldes Diabas, for»sort Granit«. De vigtigste Grupper af Eruptiv-Bjergarter er: Ortoklas 'I Plagioklas ) TiIdels Kvartsfri ' kvarts- Kvartsfri holdig Kvartsholdig Dybbjergarter med Granit kornet Struktur Syenit Diorit I Ældre Dagbjergarter Kvarts- Dioritmed Porfyrstruktur porfyr ISyenitporfyr porfyrit Yngre Dagbjergarter med, delvis tæt Liparit I Trakyt og (Andesit) Phonolit Struktur I I I I Gabbro Diabas Basalt Eruptiv-Bjergarternes Struktur er afhængig af Størkningsmaaden. Bjergarter, der' er størknet i Dybet (Granit, Syenit),. langsomt og under Tryk, er grovkornede; Bjergarter, der er støl'kriet i Gange; har Porfyr-Struktur; og. Bjergarter, der er, størknet paa Jordoverfladen som Dækker, er tætte (Basalt og Diabas).

16 I... II 564 E. M. NØRREGAARD; Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn. Norge. Granit fra det nordlige Norge (Omegnen af Trondhjem) er en porfyragtig Granit af sort Grundfarve med store, kødrøde Strøkorn eller Flammer. Glyptoteket, indv. Dørindfatninger. Larvikit (Norsk Labrador) er en Syenit med la bradoriserende Feltspat. Den kan have forskellig Farve; de almindeligste er mørkeblaa og graablaa. Desuden forekommer graa og røde Varieteter; disse er dog ikke anvendt i København. Anvendes særlig til poleret Facadebeklædning. Vester Boulevard 38, Søjler. Frederiksberggade 2 (Hj. af Gl. Torv), Søjler. Amagertorv 25 (Landmandsbanken), Beklædning. østergade 1 (Hj. af Kongens Ny torv), Beklædning. Købmagergade 34, Beklædning. Kristen Bernikowsgade 5 (Crome & Goldschmidt), Beklædning (graablaa og blaa). Holmens Kanal 14 (Landmandsbanken), indvendig Dekoration. Triangelen 2 og 4, Beklædning. Nordmarkit (Grefsen-Granit, Grefsen-Syenit m. m.) er en graarød, kvartsholdig Syenit, der brydes ved Grefsen og Grorud, lidt uden for Kristiania. Statens Museum for Kunst, Beklædning. Idefjord-Granit er en lysegraa, næsten hvid Granit, der brydes omkring Idefjord ved den svensk-norske Grænse nær Frederikshald. Den eksporteres i stor Udstrækning (f. Eks. til England og Amerika). Glyptoteket, Beklædning og udv. Skulptur. Sverige. De vigtigste Omraader, hvorfra der udføres Granit til Danmark, er Bohuslan, Blekinge, Halland og Vaster Gotland. Smålands-Granit anvendes, saavidt vides, kun til Gravsten. Bohuslåns-Granit er fin- til mellemkornet, af graa eller graablaa Farve med gul eller rødlig Tone. Den bestaar af røggraa eller røgbrun Kvarts, lys graa-rød eller rød Feldspat og mørk Glimmer.

17 F ~~ l' I Medd. fra Danskgeol. Forening. Nr. 17. Kbhvn [Bind.3]. 565 Malmon-Graniten er en finkornet Varietet af Bohuslåns Graniten.. BohusHins-Graniterne brydes særlig omkri.ng Str6mstad og Hunnebostrand. H unnebostrand- Gran i t: Svensk Kirke, Sokkel. østergade 17-19, Granitarbejdet. Chr. IX Gade-Kvarteret, Granitarbejdet. M al miin- Gran i ten; Sokkel for Statuerne (Moses og David) ved Frue Kirke.. Nll:i:ional-Banken, Beklædning. Lysekils~Granit (ogsaa kaldet Stångehufvud-Granit) er grovkornet, af rød Farve. Den bestaar af røggraa Kvarts, rød (ofte noget grønlig) Feldspat og mørk Glimmer. Denne Granit brydes særlig ved Stångehufved i Nærheden af Lysekil. Glyptoteket, udv. Pillastre, indv. Trapper m. m. Ny Kongensgade 4 og 6 (Mosaisk Trossamfund), Granitarbejdet.. Ivar Huitfeldts Monument (Søjleskaftet). Sondrurns-Gnejs. der brydes ved S6ndrum i Nærheden af Halmstad, er mellem kornet, rødgraa med røde Flammer. Absalons Statue, Højbroplads (Sokkel). Bænkene mellem Raadhuset og Brandstationen. Kristen Bernikowsgade 1 (Volmerhus), nedre Beklædning. Østbanegade 5-7, Granitarbejdet. Trondhjemsgade 3-5 og 13-15, Granitarbejdet. "Varberg-Graniten" er en stærkt omdannet Granit-Gnejs. Den har en smuk grøn Farve, der dog ved Luftens Paavirkning bliver gulgrøn; den egner sig. derfor ikke godt til udvendig Brug. Raadhuset, udv. smalt B~and, Figur i Forhallen. østergade 27 (Gamell, poleret Facadebeklædning. Kongens Ny torv 26, St. n. Telegrafs~lskab, smaa Søjler. Karlsham~-Granit (Blekinge-Granit) er af varierende Udseende graa eller graarød, fin eller mellem kornet, ofte med porfyragtig Struktur. Helsingørsgades Elektricitetsværk, Granitarbejdet. St. Annæ Plads 19, Granitarbejdet. Stavangergade 4 og 6, Granitarbejdet. Trondhjems Plads 3 og 4, Granitarbejdet. Østbanegade 27 og 29 (»Gefion< og Gylfe c), Gr~nitarbejdet.

18 .;, 566 E. M. NøRREGAARD: Over$igt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn. Grafversfors-Graniterne fra øster-gotland er af ret forskelligt Udseende. De vigtigste Sorter er (efter HEDSTRCll\l): Nr.,8, meget grovkornet med rød og gul Feldspat. Nr. 6 1 ), grovkornet, mørkebrun med blaa Kvarts og mørk, noget labradoriserende Feldspat. Nr. 1, mellemkornet med blaa Kvarts og" højrød Feldspat. Nr. 1 er den almindeligste. Jesuskirken, Valby, indvendige Søjler. Glyptoteket, ud- og indvendig Dørindfatning. Videnskabernes Selskabs Bygning, udvendige Søjler. Statens Museum for Kunst, Søjler og Dørindfatning. Nygade 4, polerede Søjler (udvendig). Vimmelskaftet 32 (Boghandler Gad), polerede Søjler.,Vimmelskaftet 39 (»Silkehuset«), polerede Søjler.. Elfdal-Porfyr. Disse Porfyrer findes omkring Elfdalen i Dalarne, men er for Tiden ikke Genstand for videre Brydning. '. Den Varietet, der er anvendt i København,, har' sort Grundmasse med røde Strøkorn og røde Flammer. Anvendes til mindre Søjler, Vaser o. 1. Toldbodvej 34 (Hjemmet for Vanføre), Bustefod i Gaarden. En Vase i Glyptoteket, Vestibulen (2), se S Granit -fra Egnen omkring Ornsk61dsvik er en meget grovkornet Granit med store røde Feldspatkorn (ikke den almindelige, lyse Ornskoldsvik-Granit). Glyptoteket, indvendig Dørindfatning., Diabas (saakaldet»sort Granit«) er en oftest finkornet og mørk Bjergart, der bestaar af Feldspat (Labrador) og Augit med noget Magnet jern. Enkelte Varieteter er mere storkornet f. Eks.' f~a Karlshamn (» Karlshamn-Syenit~); i Mellem-Sverige. findes ogsaa lysere Sorter. Diabasen benyttes mest til Grav-Monumenter; til Dan~ mark kommer den meste Diabas fra 'Nordøst-Skaane og tilgrænsende Dele af Smaaland og Blekinge~ Jesuskirken, Beklædning. Kristen Bernikowsgade 5 (Crome & Goldschmidt), polerede Baser. I) I Bygningsteknisk Skoles, Materialsamling er denne Granit mærket»grafversfors Nr.,5,< (Modtaget 1911).

19 f Medd. fra Dansk geol. Forening. Nr. 17. I{bhvn [Bind 3]. 567 Bornholm. Allinge-Granit eller Hammer-Granit er en mellemkornet Granit af rødlig-graa Farve; den er en Del plettet af mørkere, røde Partier. Der findes to Sorter: rød og graa. Jesuskirken, en Del af Granitarbejdet, udvendig. Glyptoteket, Sokkel, delvis Beklædning m. m.,videnskabernes Selskabs' Bygning, Sokkel. Kg!. Teater, udvendige Trapper: Kongens Ny torv 26 (Store nordiske Telegrafselskab), Beklædning. Holmens Kanal 14 (Landmandsbanl,en), Sokkel. Købmagergade 20 (Hj. af Silkegade), Granitarbejdet. Vimmelskaftet 39 (Silkehuset), Beklædning. Nørregadc (Telefon~entralen), en' Del af Beklædningen, begge Sorter. Studiestræde 36---;40 (Grundtvigs Hus)" Granitarbejdet., Studiestræde 61 (Badeanstalten København «), Granitarbejdet. Nørrevoldgade 12 (Kastrup Glasværk), Beklædning. Rigshospitalet, Granitarbejdet. Vang-Granit er en meiiemkornet, mørkegraa Granit med en rødlig Tone; enkelte Steder kan' Stenen blive graa-rød. Karakteristisk for Vang-Graniten er, at Glimmerbladene danner smaa, stjerneformede Pletter, og at Stenen er lidt stribet. Kgl. Bibliotek, Vinduesindfatning, en Del af Facaden. Kristen Bernikciwsgade 5, upoleret Granitarbejde. Rønne:Granit er i de dybere Lag mørkegraa til næsten sort; de øverste Lag er rødlige; den indeholder kun lidt Glimmer, men meget Hornblende; heraf. kommer det ældre Navn»Syenit-Granit«. Den er fin- til meiiemkornet. I Praksis skelnes mellem 4 Sorter: finkornet, mellemkornet, grovkornet sort og grovkornet rød. Raadhuset, cn Del af Facaden, Opgangen m. m. Thorvaldsens Museum, Trappe. ' Ny Vestergade 12 (Kreditkassen), Granitarbejdet. 'Vester Boulevard 34 (Fo~sikringsselsk..Danmark«), Granitarbejdet.,. Vester Boulevard 41, Granitarbejdet. Strandboulevarden 1 (Gamma), Granitarbejdet. Paradisbakke-Granit. (ogsaa, Helvedesbakke-Granit) er

20 "/" 568 E. M. NøRREGAARD. Oversigt over nat. Bygningssten anvendt i Kbhvn en finkornet, mørk graa Granit med hvide eller rødlige Flammer. Raadhuset, en Del af udvendig Beklædning, indvendige Søjler. Vimmelskaftet 32 (Gad), Beklædning. Nørregade (Telefoncentralen), en Del af Beklædningen. Silkegade 8 (Bikuben), en Del af Beklædningen. Chr. IV's Statue i Nyboder, Sokkelens Midtparti. Svaneke-Granit eller Nexø-Granit er en lyserød, grovkornet Granit. Glyptoteks-Haven, Sokkel til Gelæuderet. Bredgade 33, Granitarbejdet. Frilagerbygningen (Hj. af Toldbodvej og Amaliegade), Granitarbejdet..J \ Mellelueuropa. Meissner~Granit er en kva"rtsrig; glimmer fattig, grovkornet Granit af lys kødrød Farve. J{risten Bernikowsgade 5 (Crome & Goldschmidt), Søjler." Dioritporfyrit fra Tyskland (Fichtelgebirge) er en fintil mellemkornet Hornblende-Diabas af grøn Farve med hvide Strøkorn. Glyptoteket, indvendig Dørindfatning. Tyroler-Porfyr (fra Omegnen af Bozen) er en rød eller graabrun K varis-porfyr. Glyptoteket. indvendig Dørindfatning. Granit fra Cornwall. Der findes flere, ganske ejendommelige Varieteter.»Carnsew«er en lys, mellem kornet Granit med hvid Feldspat og rigeligt Indhold af Kvarts og mørke Mineraler. '»Colcerrow«er en lys, grovkornet Granit med hvid Feldspat (Feldspatl{rystaller indtil 5 X 2 cm) med rigeligt Indhold a~ Kvarts og mørke Mineraler. F!lrven er svag grønlig.»lamorna«er en grøn Porfyr-Granit med Feldspat-Strøkorri paa" 4 X 1 cm. ". Raadhuspladsen 57 (Paladshotellet), indvendige Søjler. Granit fra Liege "er en graabr1.lh, meill~mkornet Porfyr Granit. Vimmelskaftet 4~T (Jorks" Passage)~ pole_r"ede Søjler: - ~"

Naturlige Bygningssten anvendt i Københavns nyere Bygninger.

Naturlige Bygningssten anvendt i Københavns nyere Bygninger. Naturlige Bygningssten anvendt i Københavns nyere Bygninger. Tillæg til»oversigt over naturlige Bygningssten, anvendte i København«. Af E. M. NØRREGAARD. Denne Afhandling er et Tillæg til»oversigt over

Læs mere

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917.

Flokit. En ny Zeolith fra Island. Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. Flokit. En ny Zeolith fra Island. Af Karen Callisen. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 9. 1917. JDlandt de islandske Zeolither, som fra gammel Tid har været henlagt i Mineralogisk Museum

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker

Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker Lerblandinger og glasurer fra Aktieselskabet Frederiksholms Tegl- og Kalkværker I Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune ligger en protokol fra Frederiksholms Teglog Kalkværker, der indeholder

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark.

Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark. Tungspat i Plastisk Ler fra Danmark..Af E. M. Nørregaard. Meddelelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 5. Nr. 12. 1917. Oom alle Lande, der er opbyggede af Sediment-Bjergarter, er Danmark fattigt paa

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter.

Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Røntgenografiske Undersøgelser af danske Lerarter. Af Hans Clausen. Lerarterne er i Forhold til andre Bjergarter karakteriserede ved deres større eller mindre Plasticitet. Bestanddelene i forskellige Lerarter

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør

BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør Om fossile Terebellide-Rør fra Danmark. Af J. É J. RAVN. BLANDT de Forsteninger, som nuværende Direktør J. ROSENBERG, Kongsdal Cementfabrik, for en Del Aar siden indsendte til Mineralogisk Museum fra Skrivekridtet

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger

Martin Nyrops tegninger af Rådhuset Oversigt over ikke detailregistrerede tegninger 1. Bygningstegninger UTOGRFEREDE TEGNINGER = lmindeligt hvidt papir B= Kalkérpapir C= Lærred I: Grundlægning II: Planer III: Facader og snit IV: tagværk V: Murværk, gulve, lofter m.m. VI: rkivreoler HÅNDTEGNINGER

Læs mere

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige?

Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Styrkeforholdet for rene kalkmørtler hvad kan tyndslibet sige? Fremlagt på Nordisk Forum for Bygningskalks medlemsmøde i Raadvad d. 15. februar 2012 Torben Seir SEIR-materialeanalyse A/S H.P. Christensensvej

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk.

Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Almenfattelig forklaring ai kartet og»l endel i det foregaaende anvendte geologiske udtryk. Af Hans Reusch. Til veiledning for dem, der maatte ønske en ganske kort og populær d68^66 om det nordlige Norges

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk

BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk BORNHOLMSK CEMENT NIELS-HOLGER LARSEN www.kulturarvbornholm.dk http://bornholmskcement.weebly.com/ STOCKHOLM - OKTOBER 2013 NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK BORNHOLMSK CEMENT NORDISK KALKFORUM - 2013 NIELS-HOLGER

Læs mere

Natursten Fladehugning af sandsten

Natursten Fladehugning af sandsten Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) BAI kompendiestandard af 24.11.2005 Natursten Fladehugning af sandsten Undervisningsministeriet. 2008-01-10 Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Blygangen ved spidlegaard.

Blygangen ved spidlegaard. Blygangen ved spidlegaard. (En Sulfid-Imprægnation i Nexø-Sandstenen.) Af HANS PAULY. I den forløbne vinter har jeg arbejdet noget med malmmikroskopéringi); i forbindelse hermed foreslog prof. A. NOE-NYGAAED

Læs mere

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT

SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT AFSNIT V MINERALSKE PRODUKTER Kapitel 25 SALT; SVOVL; JORD- OG STENARTER; GIPS, KALK OG CEMENT Bestemmelser 1. For så vidt ikke andet fremgår af positionsteksterne eller af bestemmelse 4 nedenfor, omfatter

Læs mere

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk Dette bilag indeholder en petrografisk analyse på mikroniveau af tyndslib fra overfladen af 2 borekerner mrk. hhv. C og D, udtaget fra overside

Læs mere

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt.

Tag: Taget er opbygget som saddeltag med skifferbelægning. Både tag og kviste fremstå nyere og vel vedligeholdt. Edisonsvej 12 (ejerboligforening) Bygherre: Ejerforeningen Edisonsvej 12 Rådgiver: Falkon A/S Administrator: Husen Advokater Dato: 28-04-2014 Matr. nr. 30m, Frederiksberg Opførelsesår: 1891 Etager: 4 SAVE-værdi:

Læs mere

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller.

F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. F ormerne hos danske Kalkspatkrystaller. Af. H a n s C l a u s e n.. With a ~ummary of the Contents. De Kalkspatkr;ystaller, som her skal omtales, stammer. dels fra Sjællands Kridt-og Tertiærdannelser,

Læs mere

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden.

N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. N ogle praktiske' bemærkninger angaaende lysbrydningsmaalinger efter dispersionsmetoden. Af HANS PAULY. Abstract. Some remarks on the determination of refractive indices of minerals by the dispersion method.

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 7277 Oversigt over klagepunkter: 1. Revner i klinker på væg i badeværelse 2. Råd i dobbeltdør på 1. sal og råd i skydedør i stueetage 3. Afskalninger på sokkel 4. Træ gennemtæret

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

En dag ved Åreskutan.

En dag ved Åreskutan. 22 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. En dag ved Åreskutan. Af Dr. Hans Keusch. JTjLareskirfcan ligger i Jemtland i østsydøstlig retning for Trondhjem. eldet rager kegleformigt op over det omgi vende lavere

Læs mere

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt

Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt Det Energipolitiske Udvalg 2008-09 EPU alm. del Bilag 300 Offentligt BILAG 1 Hvad er CCS? CCS står for Carbon Capture and Storage CO2 separation og lagring og er en teknik som kan reducere de industrialiserede

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm.

Et geologisk Profil langs Vellengsaa paa Bornholm. Et gelgisk Pfil langs Vellengsaa paa Brnhlm. Af ' KAJ HANEN. I Beskrivelsen til det gelgiske Krtblad Brnhlm) har GEN- WALL (Fig. 10, ide 141) tegnet et Pfil langs Vellengsaa eller tampeaa, sm han kalder

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Rådhuspladsens historie

Rådhuspladsens historie Rådhuspladsens historie I middelalderen løb bymuren med Vesterport omtrent der, hvor vi finder Vester Voldgade i dag. Det er bymurens placering i forhold til byen, der er afgørende for, den plads der senere

Læs mere

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer.

TO NORSKE MINERALER. O. B. BøGGILD. Med 3 Figurer. 192 NORSK GEOLOGISK TIDSSKRIFT 26 Ms. mott. 9. nov. 1945. TO NORSKE MINERALER AF O. B. BøGGILD Med 3 Figurer. I 1934 modtog Mineralogisk Museum i København fra en Hr. Johan Eriksen i Oslo en Kasse med

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.

NHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum. SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS?

KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? KAN SONNES FRISE GENSKABES I NY FARVEPUDS? A f Murerformand Hans Petersen. I de fem Aar, der har været arbejdet med Farvepuds paa Thorvaldsens Museums Gaardfaçade, har mange Mennesker spurgt: Kan man ogsaa

Læs mere

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Murværk af teglsten og klinkerbetonsten. Ernst Ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Murværk af teglsten og klinkerbetonsten Ernst Ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Murværk af 'l'eg Isten og Klinkerbetonsten Af Civiling-eniøi :Ei nst Ishøy Civilingeniør Ernst Ishøy

Læs mere

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955).

Opført 1855 som der står på facaden og med kong Fr.7. monogram i støbejern. Arkiteken er brandkaptajn D.J. Nielsen ( Trap Danmark 1955). Hasle Gamle Rådhus Denne redegørelse skal ikke give sig ud for at klarlægge rådhuset historie, men har til formål at forstå facadens udformning og ændringer gennem tiden i forbindelse med den restaurering,

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning

PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning PEDERSKER KIRKE Kalkede overflader Afrensning, reparationer og ny kalkning 12.8.2011 Resultat af prøve. August 2011 NIELS-HOLGER LARSEN August 2011 Baggrund for prøvebehandling Prøven skal danne grundlag

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

9 Patent- og Varemærkestyrelsen

9 Patent- og Varemærkestyrelsen (19) DANMARK m 9 Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (10) (51) lnt.ci. : B 28 B 5100 (2006.01) E 01 C 19100 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2013 00014 (22) Indleveringsdato: 2013-01-10

Læs mere

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand

TI-B 52 (85) Prøvningsmetode Petrografisk undersøgelse af sand Petrografisk undersøgelse af sand Teknologisk Institut, Byggeri Petrografisk undersøgelse af sand Deskriptorer: Petrografisk undersøgelse, sand Udgave: 2 Dato: 1985-03-01 Sideantal: 5 Udarbejdet af: ADJ/JKu

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Faxe Kalk A/S Lærervejledning

Faxe Kalk A/S Lærervejledning Faxe Kalk A/S Lærervejledning Dette er lærervejledningen til det virtuelle virksomhedsbesøg på Faxe Kalk A/S (herefter Faxe Kalk), som du finder på. Lærervejledningen er skrevet til undervisere i faget

Læs mere

METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS }1""'REMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNING E.

METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS }1'REMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNING E. BYGGEMATERIALER METALLER, TRÆ, NATURSTEN, LERVARER, MØRTLER, BETON, KUNSTSTEN, GLAS }1""'REMSTILLING, EGENSKABER, ANVENDELSE, PRØVNING AF E. SUE'NSON INGE~IØR PROFESSOR VED DEN POLYTEKNISKE LÆREANSTALT

Læs mere

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN

FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN FORVITRET GRANIT UNDER NEKSØ SANDSTENEN JENS BRUUN-PETERSEN BRUUN-PETERSEN, J.: Forvitret granit under Neksø Sandstenen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 61-76. København, 4. januar 1973. Et

Læs mere

HORSENS-UDSTILLINGEN.

HORSENS-UDSTILLINGEN. ARKITEKTEN 1904-1905 MEDDELELSER FRA AKADEMISK ARCHI TEKTFORENING KØBENHAVN DEN 15. JULI 1905 7. A A RGANG No 42 HORSENS-UDSTILLINGEN. Na ar en jydsk Industriudstilling skulde afholdes, vilde de fleste

Læs mere

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse

Prøve 1: Indvendig puds. Farve- og pudsanalyse Rekvirent: NN Sag: 070000 Dato: 20. marts 2007 Rapport nr.: R070000 Side 1 af 9 RAPPORT Bygværk: Kirke Prøve(r) mærket: Prøve 1: Indvendig puds Undersøgelser: Tyndslibsanalyse: Farve- og pudsanalyse Oplæg...

Læs mere

Restaurant Von Plessen Gyldensteen

Restaurant Von Plessen Gyldensteen Gyldensteen Phoenix Copenhagen byder dig velkommen til stilfulde omgivelser, præget af stemningsfuld atmosfære. Det 4-stjernede deluxe hotel er centralt beliggende i København, kun få minutters gang fra

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte

Forblad. Malerarbejde i Dag. Robert Rasmussen. Tidsskrifter. Arkitekten 1942, Ugehæfte Forblad Malerarbejde i Dag Robert Rasmussen Tidsskrifter Arkitekten 1942, Ugehæfte 1942 Malerarbejde i Dag Af F01 manden foi De danske Maleres Forsøgsstation, Malermester Robe1 t Rasmussen Malerfaget er

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER

Pudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles

Læs mere

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H

Gyldig fra 26 januar 2014. Samlet køreplan for Movia H Gyldig fra 26 januar 2014 Samlet køreplan for Movia H 2014 1A Busrute Zone Stoppesteder Dyrehavevej Strandvejen Hellerup St. Strandvejen Østerbrogade Dag Hammarskjölds Alle Oslo Plads Store Kongensgade

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

F R E D N I N G S F O R S L A G

F R E D N I N G S F O R S L A G F R E D N I N G S F O R S L A G KØBENHAVNS KOMMUNE Ny Carlsberg Vej set fra Vesterfælledvej. 2 Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Kommune: Københavns Kommune Adresse: Ny

Læs mere

Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse

Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse Esbjerg Kommune Sundhed & Omsorg - Den kommunale Boligforsyning Torvegade 74 6700 Esbjerg Tlf.: 76 16 16 16 Esbjerg Kommune Tilstandsvurdering med kvalitetsbedømmelse Gl. Vardevej Gl. Vardevej 57-71 6700

Læs mere

Definitioner. Aggressivt miljø:

Definitioner. Aggressivt miljø: Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011

Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen. Klubaften mandag den 28. marts 2011 Kridt (Maastrichtien) i Danmark og på Rügen Klubaften mandag den 28. marts 2011 Perioden Kridt og forekomster på overfladen Hele Kridt-perioden: 144-65 millioner år siden i alt 79 millioner år OBS! forskel

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

At bygge i en park...

At bygge i en park... At bygge i en park... Ideforslag til ny boligbebyggelse for Antvorskov Højskole, Liselundvej i Slagelse December 2008 Arkitektgruppen Slagelse A/S At bygge i en park. Jeg parkerer bilen foran det smukke

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Facadespecifikation v. 4.4, 2011-10-28 MAB

Facadespecifikation v. 4.4, 2011-10-28 MAB Facadespecifikation v. 4.4, 2011-10-28 MAB Nr. Delopgave Besluttet specifikation fra byggegruppen JBS_Tilbud Inkl Moms Bemærkning Dobbeltdør, ca. 2 m i bredden. Glaspartier på hver side. Træ/alu konstruktion,

Læs mere

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge

Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Nogle Bemærkninger om det sorte Ler i Grønsandsformationen ved LelIinge Anledning af Dr. GRaNWALL'S Angivelser herom. Af K. RØRDA~I. I >Sparker Du, sagde Skrædereu osv." November 1908 udkom et meget interessant

Læs mere

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening

Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder.

De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. De bornholmske Kaolinforekomsters Oprindelse og Alder. AI KAJ HANSEN. Større Kaolinforekomster paa Bornholm, der har været Genstand for Udnyttelse, findes kun to Steder nemlig ved Grødby Aas Munding og

Læs mere

Undergrund eller Dybgrund?

Undergrund eller Dybgrund? 218 Mindre Meddelelser. Undergrund eller Dybgrund? Af Victor Madsen. I en Artikel i Politiken i December 1936 gjorde en Indsender opmærksom paa, at det er uheldigt at bruge Betegnelsen»Undergrund«om de

Læs mere

Tegl-leverandøren. belægningsklinker og havetegl

Tegl-leverandøren. belægningsklinker og havetegl Tegl-leverandøren belægningsklinker og havetegl 2 Gå på tegl Tegl er det naturlige valg til alle former for belægninger. Belægningsklinkers og havetegls farvespil, som skyldes brænding ved høje temperaturer,

Læs mere

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken

Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Boligforeningen VesterBo, afd. 8, Nydamsparken Undersøgelse af murværk i ydervægge udført d. 29. oktober 2002 Generelt: Undersøgelsen har omfattet i alt 14 ophugninger for en konstatering af ydervæggenes

Læs mere

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske.

Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Løse Blokke fra Nordtyskland af Stenarter, der indeholde vulkansk Aske. Af KARL A. GRONWALL. (Foredrag holdt i Dansk geo!. Forening 18. Decbr. 1902.). I Slutningen afaar 1902 foretog Undertegnede med Understøttelse

Læs mere