Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geologi. Med skoletjenesten på NaturBornholm. Skoletjenesten"

Transkript

1 Geologi Med skoletjenesten på NaturBornholm 2015 Skoletjenesten Skoletjenesten 0

2 Forord og lærervejledning Bornholms natur er så mangfoldig at den kan være svær at beskrive. Den skal opleves. NaturBornholm er derfor ikke et museum, men et videnspædagogisk aktivitetscenter. Gennem oplevelser, sansning og pirring af nysgerrigheden inde, og ude formidles Bornholms natur, geologi, planteog dyreliv. Desto bedre forberedt, desto større udbytte. For Bornholm kan med rette kaldes for det anderledes Danmark! Bornholm - det anderledes Danmark. Der ligger et stykke Danmark langt ude i Østersøen, og umiddelbart kan det forekomme lidt underligt, at disse 588 kvadratkilometer hører til det danske rige. Ofte ser man Bornholm anbragt i et kvadrat for sig øverst til højre på Danmarkskortet, fordi et korrekt tegnet kort ellers ville komme til at omfatte store dele af Sydsverige Men som vi ynder at sige her på NaturBornholm: Der er en forklaring på alting! Forklaringen på ovenstående skal i øvrigt findes i Danmarkshistorien nærmere bestemt i året 1658 Ved at se på kortet nedenunder, ses det, at der faktisk er kortere til både Sverige, Tyskland og Polen, end nærmeste anden danske kyst! Den besøgende på øen i Østersøen vil hurtigt opdage, at det ER et temmelig specielt stykke af kongeriget! 135 km 37 km 300 km 88 km 100 km Figur 1. Afstande fra Bornholm til de nærmeste kyster. Forklaringer findes naturligvis: Rent geologisk tilhører hovedparten af Bornholm en helt anden del af Europa end det øvrige Danmark! Og placeringen langt mod sydøst midt i Verdens største brakvandshav forklarer både floraens, faunaens og klimaets forskellighed fra resten af Danmark. 1

3 Bornholms undergrund Dette afsnit præsenterer de helt overordnede træk i Bornholms undergrund og millioner af år gamle geologiske historie. Dybt under vores fødder findes en masse forskellige lag, der hver især fortæller om tidsperioder, der har været for mange mange år siden. Bornholm har været del af en bjergkæde, en ørken, en havbund og offer for store jordskælv. På NaturBornholm kan man selv opleve alle perioderne, men først må man rustes til denne oplevelsesrejse, gennem lære om undergrunden. Klipperne er dannet tilbage i jordens urtid Bornholm er en klippeø. Klippen under Bornholm er en del af det grundfjeld, der ligger under resten af Danmark og dele af Norge, Sverige, Finland og Rusland. På grund af udbredelsen op under resten af Skandinavien, kaldes det for, Det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold. Grundfjeldet som består af bjergarterne granit og gnejs er det ældste, tykkeste og nederste lag i vores kontinentplade. Den er næsten 2 mia. gammel og omkring km tyk. Men selvom den er mægtig tyk, kan man på Figur 2 se, at kontinenterne kun udgør en lille bitte del af jordens tykkelse. Faktisk kan man sige at jorden kan sammenlignes med et æg, hvor æggeskallen svarer til kontinenterne. Figur 2: Udsnit gennem jorden, der viser dens opbygning fra inderst til yderst. Det ses at kontinenterne kun udgør en lille del af jordens samlede tykkelse. 2

4 Ovenpå grundfjeldsskjoldet ligger andre lag, som er blevet dannet senere i jordens geologiske historie (sandsten, skifer, kalk dog ikke særlig meget kalk på Bornholm, andre bjergarter og yngre sedimenter). Mange steder i Danmark er det øverste lag op til flere kilometer tykt, men på Bornholm ligger grundfjeldet så højt at det stikker op igennem jorden. Man kan for forståelsens skyld sammenligne det med lagene i en stor lagkage. Nederst er der en tyk bund, så noget syltetøj, endnu en bund og kagecreme, måske med makronstykker i og øverst et fint lag glasur med lys og flag. Lagkagebundene kan f.eks. være granit, gnejs og sandsten (forstenet havbund) og alt det lækre fyld imellem er andre geologiske forekomster, sand, grus mv. nogle med forsteninger i og andre uden. Glasuren kan så sammenlignes med det øverste lag jord (eller asfalt) vi kender i dag. Nogen steder er lagkagen knækket (se afsnit Europa brækker over) og andre stedet er kan den være trykket op, eller nogle af lagene kan være slidt af, af is, vind og vejr (mere herom i afsnittet om tidens tand). Hvad er granit? Bornholms grundfjeld består grundlæggende af de to forskellige bjergarter, kaldet granit og gnejs. De hører til de henholdsvise magmatiske og metamorfe bjergarter. En magmatisk bjergart betyder en bjergart dannet af magma, altså flydende glødende stenmasse der er størknet (granit). Metamorf er en omdannelse af allerede eksisterende bjergarter, ved f.eks. høj temperatur og tryk (gnejs). Både granit og gnejs indeholder hver 3 forskellige typer mineraler (eller mineralfamilier); kvarts, feldspat og mørke mineraler. 1. Kvarts: Kvarts kan forekomme i rødlige nuancer og kaldes da for rosakvarts, er det hvidt kaldes det for mælkekvarts, violet for ametyst. 2. Feldspat: Feldspat er ikke et enkelt mineral, men en mineralfamilie. Feldspatterne består af kisel, ilt, aluminium og et endnu et metal (enten kalium, natrium eller calcium). Feldspattypen navngives derfor efter det sidste metal. Det hyppigst forekommende på Bornholm er kalium og feldspatten er derfor en kalifeldspat). Fremover omtales alle feldspatter under eet, som feldspat. 3. Mørke mineraler (kan være mange forskellige blødere mineraler der alle er mørke). Figur 3: Granit De 3 mineraltyper kan optræde i forskellig koncentration og i et uendeligt antal mønstre. Hvor stor en andel af de forskellige mineraler der forekommer og hvorledes de ligger orienteret i forhold til hinanden er med til at bestemme hvilken type klippe der er tale om. Rundt omkring på Bornholm forekommer forskellige typer af granit. De har fået navne efter hvor de findes, f.eks. Rønnegranit, Svanekegranit og Vanggranit. 3

5 Figur 4: Vanggranit Figur 5: Rønnegranit Figur 6: Svanekegranit Når magmatiske bjergarter dannes (den flydende stenmasse størkner), er hastigheden for størkningen med til at afgøre bjergarten/klippens udseende. Desto langsommere størkning desto større krystaller. Pegmatit er en bjergart som ofte forekommer i gange eller partier hvor krystallerne er meget store, ofte op til flere cm. Figur 7: Pegmatit 4

6 Hvad er gnejs? Gnejs er en metamorf bjergart. Metamorf kommer fra det græske ord metamorphosis som betyder forvandling. Metamorfe kaldes de, fordi de er omdannet fra andre bjergarter. Gnejs er oftest dannet af granit og består derfor mineralogisk af de samme 3 typer mineraler (mineralfamilier) kvarts, feldspat og mørke mineraler. Feldspatten forekommer her i lysere varianter, hvorfor det kan være svært at skelne de rødbrune farver. I modsætning til granit ligger de mørke mineraler i gnejs orienteret i striber. Stribningen er opstået under omdannelse fra granit. Det er foregået km under jordskorpen og har været udsat for et gigantisk tryk. Figur 8. Gnejs med orienteringen af de mørke mineraler i tydelige mørke striber. Samtidig kan der også have været bevægelse i kontinentpladerne som har indvirket omdannelsen. Dette medfører at alle de mørke mineraler bliver mast sammen i lag, til de mørke striber som er kendetegnende for gnejs. I oplevelseshallen på NaturBornholm kan man se hvordan det foregår og selv lave gnejs. De typiske kendetegn på gnejs og granit er altså følgende: Gnejs: Har klippen mørke striber er det gnejs. Granit: Ligger de mørke mineraler spredt hulter til bulter ligesom de andre farver (kvarts og feldspat), er det granit. Dog findes der mange forskellige variationer, så det kan være svært at se forskel, men prøv alligevel at bestemme klipperne I møder. Hvad er sandsten? Sandsten hører til den tredje og sidste bjergart som skal introduceres her; de sedimentære bjergarter. De sedimentære bjergarter er aflejringsbjergarter og dannes ved aflejring af forvitringsprodukter som f.eks. sand. Almindeligvis optræder de lagdelt, idet kornstørrelserne under transport fysisk adskilles. Sedimentære bjergarter dannes ved genbrug af tidligere materialer. Sandsten dannes derfor af sand. Processen tager flere hundrede millioner år, men kan forenklet beskrives ved forvitring transport aflejring hærdning; 5

7 Fra sand til sandsten Forvitring: Klippe nedbrydes af tidens tand til enkelte mineralkorn (sand). Transport: Vind og vand transporterer sandet af sted. Aflejring: Sandet aflejres ved bundfældning i søer og have. Hærdning (diagenese): Som tiden går udfældes forskellige mineraler i vandet. Disse mineraler kitter de enkelte sandkorn sammen til sandsten. En kaffemaskine skal jævnligt afkalkes fordi der udskilles kalk i vandet. Princippet er det samme. Venter man tilstrækkelig længe (et par millioner år), vil der også udfældes andre mineraler end kalk og hærdningen er i gang. Nordbornholm er klippe, Sydbornholm er forstenet havbund. Groft sagt, kan man på Bornholm inddele undergrunden i en nord-del og en syd-del. På den nordlige del af øen kan man frit se grundfjeldet af granit og gnejs (ca millioner år gammelt). På den sydlige del forekommer der også den noget yngre sandsten der kun er ca millioner år gammel. Dette kan forklares ved at Bornholm geologisk set ligger placeret ved en jordskælvszone, hvor kontinentpladen er knækket og har forskudt lagene. For yderligere forklaring se i næste kapitel Jordskælv. Figur 9. Bornholms undergrund. De mange forskellige farvekoder henviser til de forskellige typer bjergarter der findes under istidsaflejringerne. I grove træk er farverne nord for stregen gnejs og forskellige former for granit. Syd for stregen er det yngre lag (forskellige slags sandsten, skifer mv.). 6

8 Figur 10 Kort til indtegning af lande på den nordlige del af den Europæiske kontinentplade, Fennoskandisk Randzone mv. 7

9 Jordskælv har formet landet Kapitlet introducerer læseren for placeringen af Bornholm ovenpå en jordskælvszone. Europa er for flere hundrede millioner år siden nemlig brækket midt over tværs gennem Bornholm. Europa brækker over Gennem Bornholms undergrund er der en todeling. På den nordlige del kan man se det urgamle grundfjeld. På den sydlige del af øen kendetegnes geologien ved yngre aflejringer (primært sandsten). Logoet for NaturBornholm illustrerer Bornholms undergrund og pletten i mid- ten viser NaturBornholms placering midt i brudzonen. Figur 11: NaturBornholms logo illustrerer Bornholms undergrund med brudzonen gennem kontinentpladen. Denne overgang i undergrunden skyldes store jordskorpebevægelser for omtrent millioner år før vores tidsregning. På det tidspunkt var Bornholms undergrund ikke opdelt endnu, men blot en del af hele den store europæiske kontinentplade. På et tidspunkt begynder den Afrikanske kontinentplade at presse på Europa sydfra. Europas nordlige del med det skandinaviske grundfjeld ligger dog så urokkeligt fast, at noget må briste. Til sidst giver Europa efter for Afrikas pres og brækker over, kollapser simpelthen over et stort område. Figur 12. Den europæiske kontinentplade giver efter for Afrikas pres og kollapser tværs over. En af sprækkerne går gennem Bornholm lige syd for NaturBornholm. Dette erkendes den dag i dag, ved forskydninger og forkastninger i jordlagene over en km bred zone tværs gennem Europa. Denne kollapszone kaldes for Tornquistzonen eller den Fennoskandiske Randzone. Man ved ikke over hvor mange år eller dage det har taget for disse ændringer, men formentlig er der gået millioner af år. I Figur 12 ses den diffuse zone hvor kontinentpladen har givet efter for Afrikas pres. At kontinentpladen lige har givet efter i dette Figur 13. Fennoskandiske Randzone/Tonquistzonen, er det brede gule bælte gennem Europa. Zonen markerer den grænse, hvor den Europæiske kontinentplade gav efter for Afrikas pres. 8

10 brede felt skyldes, at den er skrøbeligere der end den nordlige del, med det stive, tykke skandinaviske grundfjeld. Jordskælv 100 meter syd for NaturBornholm Jordskælvszonen som går tværs gennem Europa, har en sprække, som passerer ca. 100 meter syd for NaturBornholm i det område der hedder Klintebakken. Bevægelsen i brudlinien har været så kraftig, at den sydlige del af kontinentpladen har forskubbet sig i forhold til kanten af den nordlige del. Dette fænomen kaldes en forkastning. Man kan her stå med en fod på hver side af brudlinien. Populært sagt én fod på Skandinavien og én fod på den sydlige del af Europa. På grund af forkastningen har der været en enorm højdeforskel (måske optil én eller flere km) der i tidens løb er eroderet væk, så de to kanter er på samme niveau i dag. Den nordlige kant er den gamle klippe (1.700 mio. år) og den sydlige den unge sandsten (540 mio. år). Under fødderne er der altså mere end 1 milliard års forskel når man står i brudzonen. Selvom Bornholm har undergået dramatiske ændringer i fortiden, er der dog ikke nogen overhængende fare for jordskælv her og nu. Undergrunden med det Fennoskandiske Grundfjeldsskjold består af km tykke meget stive bjergarter (granit og gnejs) og er ikke bare sådan lige til at flytte på. Der ses en markant forskel i terrænet omkring Klintebakken (området 100 meter syd NaturBornholm). Den nordlige del af landskabet er kuperet og gennembrydes overalt af klippespidser. Terrænet sydfor ligger lavere og er helt fladt. Man kan lidt groft sige at nord er klippeskandinavien og syd er landbrugseuropa. Sydfor brudzonen er vidstrakte marker, mens det ikke har været muligt at dyrke området i brudzonen pga. af klipper i jorden. Klintebakken har derfor i flere hundrede år været anvendt som græsningsareal. Et sådant areal hvor det ikke kan betale sig at dyrke jorden, fordi klipperne stikker op overalt, kaldes på Bornholm for en Klippeløkke (man kan huske det på at det ikke ligefrem er lykken at dyrke jorden her pga. klipperne). Der findes et helt unikt dyre- og planteliv i disse klippeløkker og stendigerne omkring. 9

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen: Alder: 250 mio. år Oprindelsessted: Oslo, Norge Bjergart: Magma (Vulkansk-bjergart) Genkendelse: har en struktur som spegepølse og kan kendes på, at krystaller har vokset i den flydende stenmasse/lava.

Læs mere

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Geologi opgave 7 (eksamensopgaven) Opgaven her med bilag ligger på http://www.frberg-hf.dk/hf-geografi-geologi.asp 1. Beskriv hvordan modellen for det geologiske kredsløb (- cyklus) kan anvendes til at

Læs mere

Strejf af Bornholms natur

Strejf af Bornholms natur Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm Strejf af Bornholms natur Materiale til forberedelse inden besøget på NaturBornholm 1 FORORD OG LÆRERVEJLEDNING... 4

Læs mere

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN

KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN FORKASTNINGEN KIRKEN & BYEN PÅ TOPPEN Aakirkeby er bygget på en klippeknold af grundfjeld højt i landskabet på den sydlige del af Bornholm med Almindingen, Danmarks tredje største skov, i ryggen. Syd for

Læs mere

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af?

Jordens indre. Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Jordens indre Spg. 1: Hvad består jordens indre af? Skorpen: Skorpen er cirka ned til 10 km under jorden. Til jordens centrum er der cirka 6.400 km. Skorpen er meget tynd, og sammenlignes med en æggeskal.

Læs mere

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som:

- 8. Kvartsit - 9. Flint - 10. Kalksten - 11. Hornfels - 12. Sandsten. Faktakortene kan anvendes som: Om Fakta-kortene Sten finder vi rigtig mange steder. Men hvad er sten? Hvilke sten er mulige at finde ved stranden i Nationalpark Thy og særligt på Vorupør strand. Fakta-kortene giver dig et indblik. Materialet

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale. Forvitring Transport Aflejring Lithificering. <150 C Overfladebetingelser MAGMATISKE BJERGARTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER METAMORFE BJERGARTER UDGANGS MATERIALE Smelte Bjergart Vandig opløsning Biologisk materiale Bjergart DANNELSES- PROCESSER Størkning Krystallisation fra smelte

Læs mere

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af:

S M Å L A N D. Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: S M Å L A N D Geologisk set tilhører det meste af Småland det Transskandinaviske Magmatiske Bælte (TMB),der overvejende består af: Granitter - Filipstadgranit og røde smålandsgranitter Porfyrer - Gangporfyr,

Læs mere

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted? Geologi 2009 Bogen Geografi C s. 9 27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

Læs mere

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg? Grundbogstekst: Tomas Westh Nørrekjær m.fl.: " Naturgeografi C, s. 8-27 Spørgsmål til teksten besvares under læsningen. Jordens dannelse og sporene efter liv 1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke

Læs mere

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1

Jordens indre. 2. Beskrivelse findes i opg. 1 Jordens indre 1. Inderst inde i jorden er kernen som består af to dele den indre som man mener, er fast. Man regner også med at den er 4.000-5.000 grader C. Den ydre regner videnskabsmændene for at være

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav

NV Europa - 55 millioner år Land Hav Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

Sten. Naturekspeditionen

Sten. Naturekspeditionen Stenene i landskabet/strandsten ved hav og fjord De danske strande er blandt de mest stenrige i verden. Her findes der en utrolig variation af sten. Stenene varierer med hensyn til blandt andet størrelse,

Læs mere

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:

Jordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag: Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S

Bent Vangsøe Natursten A/S Bent Vangsøe Natursten A/S BVN Teknisk information Vedligeholdelse Bundopbygning, fugning af flisebelægning Rengøring/vedligeholdelse Fugematerialer for chaussesten og brosten. Drift og vedligehold af

Læs mere

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk

NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK. Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk NORDISK FORUM FOR BYGNINGSKALK Hvad er hydraulisk kalk? En kort introduktion til kemien og de tekniske egenskaber hos hydraulisk kalk Torben Seir Hydraulisk kalk - indledning Hvad er hydraulisk kalk Hvilke

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN

KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN KAMPEN OM RIGETS GRÆNSER AF ANNE TORTZEN Det danske rige har fået vokseværk. Danmark bruger nu 150 millioner kroner på at deltage i et internationalt kapløb om hvilke lande i verden, der ejer havbunden

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER

SEDIMENTÆRE BJERGARTER. Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION. Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER SEDIMENTÆRE BJERGARTER Bjergarter på jordens overflade udsættes for nedbrydning - EROSION Erosionsprodukter (m.m.) akkumuleres til SEDIMENTER Unge sedimenter er løse eller UKONSOLIDEREDE Med tiden bliver

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag.

NV Europa - 55 millioner år Land Hav. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen moler og vulkanske askelag. Fur Formationen består overvejende af moler med op mod 200 tynde lag af vulkansk aske. Lagserien er ca. 60 meter tyk og forefindes hovedsagligt i den vestlige

Læs mere

NaturBornholms skoletjeneste

NaturBornholms skoletjeneste NaturBornholms skoletjeneste Indhold FØRSKOLE og INDSKOLING (0-3. kl.)... 2 Natur/teknik... 2 Bison (HP)... 2 I pindsvinets fodspor (RL)... 2 Livet ved et vandhul (RL)... 2 Hvem lever på Bornholm (RL)...

Læs mere

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Naturgeografi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Opgave 1.1 Placer tallene 1-4 ved de fire verdenshjørner på illustrationen.

Læs mere

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst

2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst 2 hovedgrupper: energiråstoffer og mineralske råstoffer vand vigtigst GULD I SYDAFRIKA: 1. fugtigt og varmt langs kysten 2. Indre del, ligger højt 3. Stort område med industri guldminer: 50 grader og 3

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Tenerife meget geologi meget ferie

Tenerife meget geologi meget ferie Tenerife meget geologi meget ferie Topografisk kort Langt fra tektonisk grænse. Overgang oceanbund/kontinent. Alpine foldning, max aktivitet under Miocæn (23-5 m.a.) Ældste vulkanske materiale over havoverfladen

Læs mere

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno

Eifel, Tyskland. Turguide til vulkanprovinsen. Dansk Geologisk Forening & Steno Eifel, Tyskland Turguide til vulkanprovinsen Dansk Geologisk Forening & Steno Praktisk Dato: 02.10-04.10 2015 Turleder: Christian Søgaard- Jensen Overnatning: Laacherseehaus, Laacher- See- Straße 17 D-

Læs mere

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie Bornholm - lejrskolebogen Troels Gollander Møllen Multimedie INDHOLD Østersøens Perle 4 Klipperne 6 De første bornholmere 8 Krig og frihedskamp 10 Erhverv 12 Hammershus 14 Rundkirkerne 16 Bornholms byer

Læs mere

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark.

Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. 1 Trinity Fredericia 19. September Overfladenær geologi og jordbundsdannelse i Danmark. Lagdelt sand med rustudfældninger Stensbæk Plantage 2010 Geologi 2 Geologi i Danmark, kort oversigt Hvad kan jeg

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 G3 Indledning På rejse fra Uganda til New Zealand Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Uganda i Afrika. Den fortsætter til Island

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn.

Contents. ADVARSEL! Til børn over 5 år. Anvend under voksent opsyn. Kan en sten flyde? Hvordan får du en sten til at boble? Ville noget kunne spise en sten? Med Mit første geologisæt vil du lære alt dette og mere til når du begynder din egen stensamling og udfører eksperimenter

Læs mere

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering

Geografi Landskaber efter opståen, erosion og sedimentering Vanderosion: Der ses en typisk V-formet dal, som er kendetegnet af, at en flod har slidt sig gennem landskabet. Fra de omkringliggende bjerge ser man også V-formede dale der skærer sig ned ad skrænterne.

Læs mere

Magma Geopark-projektet

Magma Geopark-projektet Magma Geopark-projektet - IGC 33-ekskursion til Norge Eigerøy-fyrtårnet er bygget på anorthosit. (Foto: Pål Thjømøe) Af J. Richard Wilson, Geologisk Institut, Aarhus Universitet I forbindelse med 33 rd

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Bornholm d. 21.-23. september 2007

Bornholm d. 21.-23. september 2007 Bornholm d. 21.-23. september 2007 1. Slotslyngen syd for Sandvig. Høsletsprojekt har modtaget penge fra DNs projektpulje. Privateje. Natura 2000 område. Gror til. Dukatsommerfuglen findes her rødlistet.

Læs mere

Danmark fik en naturkanon

Danmark fik en naturkanon Danmark fik en naturkanon - med tydelige geo-aftryk Den danske naturkanon skal inspirere danskere til at lære de navne, der beskriver den danske natur. Sand, klit og klint bør være lige så velkendte ord

Læs mere

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn

Litorina, geologisk forening for Køge og omegn Stenindholdet langs Bøgeskovens strand, Stevns Undersøgt i perioden: efteråret 2008 til foråret 2010 1 Forord I perioden efteråret 2008 til foråret 2010 udførte vi, Litorina, geologisk forening for Køge

Læs mere

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING

Drift og vedligehold. Drift og vedligehold. LIP Klinkerens. LIP Klinkevask. LIP Klinkeolie VÅDRUMSPROJEKTERING Ved aflevering/overdragelse af det samlede byggeprojekt til bygherren er det normalt, at bygherren modtager et samlet drifts- og vedligeholdelsesmateriale med alle nødvendige oplysninger om bygningens

Læs mere

Bypetrografisk projekt

Bypetrografisk projekt Bypetrografisk projekt Af: Michael, Kaare, Mick, Aja, Thue Indholdsfortegenlse Indledning: side 3 Byggematerialernes geologiske opståen: side 4 Plutoniske bjergarter: side 4 Metamorfe bjergarter: side

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT

EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT EN INSTRUSIV PRÆ-SYNKINEMATISK GRANIT RENÉ PONTOPPIDAN PETERSEN PETERSEN, R. P.: En intrusiv præ-synkinematisk granit. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1973, side 82-88. København, 14. januar 1974. På

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær

Noter om vand: Adhæsion og kohæsion. Vandmolekylet er polær Noter om vand: Adhæsion og kohæsion Af, Lektor i Naturgeografi, Ph.d., 2015 Vandmolekylet er polær Et vandmolekyle er polær eftersom elektronfordelingen ikke er konstant og at molekylet er V- formet. Det

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme.

Naturens virke i princip Landskabet formes Jordlag skabes www.furmuseum.dk. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. Istiderne og Danmarks overflade Landskabet. Landskabets former skabt af mægtige gletschere og smeltvandsstrømme. På kurven og kortet er vist hvad vi ved om de store istider. Vores kloede er udstyret med

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/23 Geo Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi

Eksempel på Naturfagsprøven. Geografi Eksempel på Naturfagsprøven Geografi Indledning Island Island er et ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island, er det hurtigst at flyve. Men skibstransport

Læs mere

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen

Naturkatastrofer. CFU Aalborg 15/11-12. Ove Pedersen . CFU Aalborg 15/11-12 Ove Pedersen Dagens program: Præsentation Formål. GEOS adgang og præsentation. Naturkatastrofer generelt Kaffe Jordskælv Vulkaner Diverse opgaver Evaluering På kurset vil der, men

Læs mere

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste

Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste Eksempel på naturfagsprøve Januar 2007 Geografi Facitliste 1/27 Geo Kilder Opgave:1: Opgave 2: Opgave 3: Opgave 4: Opgave 5: Opgave 6: Opgave 7: Opgave 8: Opgave 14: Opgave 15: Opgave 17: Opgave 19: Opgave

Læs mere

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket

VÆRKBESKRIVELSE. Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots. Overordnet om værket Marie Søndergaard Lolk - NBB kælder, 3 coffee spots VÆRKBESKRIVELSE Overordnet om værket Værket kommer til at bestå af 3 malerier ét i hvert coffee spot (hhv. KA, KB, KC) - som males direkte på væggen

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN

VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN Indholdsfortegnelse Lokalplaneksempler...7 Baggrunden for bestemmelserne...9 Bebyggelsens udformning...10 Bolig med forskudte etager...11 Indledning

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK

Granit bordplader.... kvalitet hele vejen igennem. November 2007 DK Granit bordplader... kvalitet hele vejen igennem November 2007 DK Horn Bordplader A/S blev grundlagt i 1991 af Karl Nielsen og Ove Jørgensen og er i dag blandt Danmarks førende producenter af kvalitetsbordplader

Læs mere

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM

OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM OM GRUNDFJELDET PÅ BORNHOLM STEEN W. PLATOU PLATOU, S. W.: Om grundfjeldet på Bornholm. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1970, side 54-63. København, 5. januar 1971. Resultaterne af en årrækkes geologiske

Læs mere

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami

11. marts 2011. - et megajordskælv og en katastrofal tsunami 11. marts 2011 - et megajordskælv og en katastrofal tsunami Af Tine B. Larsen og Trine Dahl-Jensen, GEUS De kraftigste jordskælv, vi kender til i moderne jordskælvshistorie, har alle fundet sted langs

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt

ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt ART BOOK 2016 Abstrakte malerier af kunstner Michael Lønfeldt Malerier af kunstner Michael Lønfeldt Her i kataloget viser jeg fotos med et udvalg af de seneste malerier jeg har lavet. Med lidt tekst om

Læs mere

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver

E 4. Tips til farvetilpasning. Teknisk information. Kontrol af farver Kontrol af farver For at kunne lave et godt reparationsarbejde, er det ind i mellem nødvendigt at tone på en farve, lave udsprøjtning eller polere på den gammel lak. Derfor er en nøje sammenligning mellem

Læs mere

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08.

OBM4930 Neder Mølle, Skovby sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. , Skovby herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.06.08. KUAS nr. 2009-7.24.02/OBM-0042 Beretning for udgravning dæmningsanlæg fra højmiddelalderen, udført af Museumsinspektør Jørgen A. Jacobsen i efteråret

Læs mere

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING

De kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING 3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke

Læs mere

Magmatisk differentiation I

Magmatisk differentiation I Forelæsning: Forelæsning 10 Differentiation af magma Kemiske differentiationstrends i vulkanske komplekser Differentiationstrends i lagdelte mafiske intrusioner Øvelse: Variationsdiagrammer og differentiation

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm.

Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Kværnen i Tejn Stubmølle - og lidt om kværnsten - især på Bornholm. Løberen af Nexø sandsten Liggeren af kunststen Kværnstenene hængende i luften i kranens kæder under nedtagning i Tejn, marts 2006. Kværnen

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Mars, den røde planet...

Mars, den røde planet... Mars, den røde planet... Introduktion Mars er kendt som den røde planet og Jorden kaldes ofte for den blå planet. 1 At dette er helt rimeligt, kan ses på billederne nedenfor... Figur 1 Den røde planet

Læs mere

Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk.

Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk. Udstilling af Hyllingebjergstenen i Det Offentlig Rum i forhallen til biblioteket i Frederiksværk. August 2010 Hvad er status for projekt Hyllingebjergstenen? Hvad er Helleristninger? Hvor gamle er Helleristningerne?

Læs mere

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg)

Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Undervisningsplan Geografi (Peter Skjoldborg) Der undervises i geografi fra 4. 9. klassetrin De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Globale mønstre Naturgrundlaget og dets udnyttelse Kultur og

Læs mere

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen

(f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 21 Sophia Kalkau (f. 1960) Lenticula 2010 11 To skulpturer i sort diabas Højde 15 cm, diameter 170 cm Skibelund Krat 6600 Vejen 239 240 Et par store sorte hvælvede sten, dybsorte, så de kan blive hurtigt

Læs mere

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er.

Samlet snak igen. Ser og mærker en østersskal og et stykke 100% kalcit. De bliver spurgt til om de ved hvad 100% er. Cool kridt Har I tænkt på hvor tavlekridt kommer fra? Det kommer faktisk nede fra jorden og er mange millioner år gammelt fra den tid hvor dinosaurerne levede. Nu skal I lære meget mere om kridt. Men lad

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi

Formål for faget geografi. Slutmål for faget Geografi FAGPLAN FOR GEOGRAFI FERRITSLEV FRISKOLE side1 Formål for faget geografi Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om og forståelse for de naturgivne og kulturskabte forudsætninger

Læs mere

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Naturkatastrofer FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011

Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart. Att.: Jesper Vangsøe. 5. februar 2010 CCC/hks 1280336_346752_Vangsøe_011 Bent Vangsøe Natursten A/S Fynsvej 8 5500 Middelfart Att.: Jesper Vangsøe 5. februar 2010 1280336_346752_Vangsøe_011 Vurdering af pletter på sandsten Indledning og formål Teknologisk Institut har med Dem

Læs mere

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen

Vendsyssel Stenklub. Sven Madsen Vendsyssel Stenklub Sven Madsen 11. November 2015 Sådan et stykke flint er jo hverken at fossil eller en rigtig sten Kan det være interessant alligevel? Flint består af SiO 2 siliciumdioxid I naturen forekommer

Læs mere

Pladetektonik og Jordens klima

Pladetektonik og Jordens klima Pladetektonik og Jordens klima Geologi og tid - Jordens historie på 1 år 1. marts (3.800 millioner år siden): første biologiske organismer, inkl. alger 12. november (600 millioner år): komplekse livsformer

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: STANDSELÆNGDE Når en bilist opdager en fare på vejen - legende børn, en hund, der løber på kørebanen, en kvinde i kørestol eller lignende - vil man forsøge at undgå ulykken.

Læs mere