CENSORRAPPORT

Transkript

1 Censorkorpset for Psykologi CENSORRAPPORT Til offentliggørelse 1. april 2016 Censorkorpset for Psykologi virker ved: Bachelor- og kandidatuddannelserne i psykologi på Aalborg Universitet Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (kaldet DPU - Aarhus Universitet) Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Kandidatuddannelsen i Sociale Interventionsstudier (kaldet SI - Roskilde Universitet) Masteruddannelserne Master of Psychology of Organizations (kaldet MPO - Roskilde Universitet) Master i Narkotika og Alkoholindsatser (kaldet MNAI - Aarhus Universitet) 1

2 INDHOLD INDLEDNING... 3 PERIODE... 3 UDDANNELSESSTEDER... 3 CENSORFORMANDSKABETS MISSION OG VISION... 3 CENSORKORPSETS OPGAVER... 4 GRUNDLAGET FOR RAPPORTEN... 5 HOVEDEMNER... 5 DEL 1: RIGETS TILSTAND, VIA NØGLETAL CENSORKORPSETS PRODUKTION... 7 Produktion pr. universitet... 7 Gennemsnitlig produktion pr. censor... 8 Fordeling af produktionen over censorkorpset UNIVERSITETERNES ANVENDELSE AF CENSORERNE Antal anvendte censorer pr. universitet Ændringer i brug af ekstern censur CENSORERNES INDBERETNINGER TIL UNIVERSITETERNE Opgørelse/overblik over årets udvikling vedr. sektion A Opgørelse/overblik over årets udvikling vedr. sektion B Psykologi-eksaminerne foretages forsvarligt og korrekt DEL 2: RIGETS TILSTAND, VIA NØGLEAKTIVITER SERVICEDEKLARATION FOR CENSORERNES VIRKE VED EKSAMINATIONER I PSYKOLOGI UDPEGNINGSKRITERIERNE OMSAT TIL ÉN KOEFFICIENT Censordatabasens validitet FORSLAG OM SYNKRONISERING AF CENSORHONORAR ANKESAGER CENSORMØDER CENSORRAPORTEN 2014/ Standardiserede censorakkorder på tværs af universiteterne Almene akademiske standarder for videnskabelig beskæftigelse med psykolog Eventuelt KONTAKTMØDER MED UNIVERSITETERNE

3 Periode Nærværende censorrapport dækker perioden april 2015 til og med marts 2016 og dækker således sommereksamen 2015 og vintereksamen 2015/16. Det siddende censorformandskabs beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2014 til 31. marts Rapporten dækker således det andet år i dette censorformandskabs periode. Censorformandskabet består af censorformand Troels Gottlieb (universitetscensor), og censornæstformænd Palle Almvig og Peter Christian Jensen (aftagercensorer). Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur ved de på forsiden nævnte universiteter og uddannelser. Censorformandskabets mission og vision Censorformandskabets mission/opgave er at sikre ekstern og uafhængig censur (bekendtgørelse nr. 670 af 19. juni 2014), samt kravet om at censorerne anvendes jævnligt og ved mere end ét universitet (2014, 52, stk. 1). Dette gøres med afsæt i følgende grundlæggende principper: o Censorformandskabet udpeger censorer til alle eksaminer o Gensidig censur tillades ikke o Dannelse af faste bedømmerpar undgås o Den enkelte censor må højest bruge halvdelen af sin censortid på ét universitet o Censorer må højst have 125 censortimer halvårligt Herudover er censorformandskabets vision at: o Sikre gode arbejdsforhold for censorerne o Sikre censorkorpsets faglighed o Skabe et fagligt og kollegialt netværk for censorer o Sikre god dialog og godt samarbejde med universiteterne o Gennemsigtiggøre og dokumentere udpegningerne (gennem en IT-løsning) Med sigte på at realisere visionen har det i det forgange år ( ) haft særlig prioritet at: o Tilstræbe 100% besvarelse på censorevalueringer o Forholde os til de respektive studieordningers formulering af de faglige mål o Udvikle databasens automatiseringsgrad, bl.a. ved kommunikationsløsninger o Tilstræbe 100% kvalitet/korrekthed af censordatabasens centrale data o Fastholde serviceniveauet over for censorerne og uddannelserne o Fortsætte arbejdet for kvalitetsudvikling i censorarbejdet I det kommende år planlægges det, at give følgende indsatsområder særlig prioritet: o At motivere universiteterne til at implementere en standardiseret synkroniserende model 3

4 for beregning af censorhonorarer o At motivere universiteterne til at tage imod formandskabets tilbud om at udnytte mulighederne for via Censorkorpset Database og med hjælp fra programmøren hertil, at udvikle et automatiseret honorar-registreringssystem, som o begrænser risikoen for fejl o registrerer data i lønsystemerne rettidigt/uafhængigt af kontekstuelle faktorer o producerer udspecificerede lønsedler o At opnå en høj deltagelsesprocent på årets censormøder Censorformandskabets hensigtserklæring for den fulde periode formanskabet er valgt for, er at finde i censorrapporten for Censorkorpsets opgaver Censorernes opgave er beskrevet som følger i Eksamensbekendtgørelsen: 60. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 61. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 35, stk. 2, 37, stk. 2, og 39, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 60, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet som følger i samme bekendtgørelse: 52. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 58, stk. 4. Censorformandskabet fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 58, stk. 3. Ved 4

5 fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 58, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 61, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 61, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. Grundlaget for rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende materialer: 1. Kvantitative data opsamlet via Censorkorpset Database 2. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne. 3. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2015 og vintereksamen 2015/ Skriftlige censorevalueringer for disse eksaminer. 5. Ankesager fra sommereksamen 2015 og vintereksamen 2015/16 Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at eventuelle tekstlige uklarheder mv. har kunnet præciseres. Hovedemner Rapporten er opdelt i to dele, hver struktureret via en række hovedemner som alle kan siges enten at vedrøre: (a) det forgangne års prioriterede fokusområder, (b) det kommende års planlagte prioriterede fokusområder, eller (c) øvrige aktiviteter og punkter fra året der er gået eller kommer. I del 1 refereres og analyseres rigets tilstand via de hovedemner, vi har fundet med fordel har kunnet tilgås med vores kvantitative data som indgang. Herunder følgende: 1. Censorkorpset produktion 2. Universiternes anvendelse af censorerne 3. Censorernes indberetninger til universiteterne I del 2 refereres og analyseres rigets tilstand via de hovedemner, som det ikke har været 5

6 meningsfuldt at analysere kvantitativ på. Herunder følgende: 4. Servicedeklaration for censorernes virke ved eksaminationer i Psykologi 5. Udpegningskriterierne omsat til én koefficient 6. Censorkorpsets Databases validitet 7. Forslag om synkroniserede censorakkorder 8. Ankesager 9. Censormøder 10. Censorrapport 11. Kontaktmøder 6

7 Formålet med censorraportens del 1, er at præsentere nogle overordnede nøgletal om censorkorpsets produktion i det forløbne år. Censorkorpsets Database indeholder et efterhånden stort datamateriale, og såvel censorer som sekretærer har adgang til mange detaljer, så her vil vi holde os til opsummeringer vedrørende tre overordnede emner: 1. Censorkorpsets produktion 2. Universiteternes anvendelse af censorerne 3. Censorernes indberetninger til universiteterne Materialet er komplet i den forstand, at samtlige afholdte eksaminer i 2015 er medtaget. Vi er nødt til at tage et vist forbehold med hensyn til universiteternes efterjustering af eksamensdata, specielt antallet af studenter ved masseksaminer. Efter det bedst mulige skøn kan eventuelle unøjagtigheder dog højst andrage 0,5 %. Opgørelserne præsenteres pr. universitet og ikke pr. uddannelse, da de enkelte programmer uden for den egentlige psykologiretning (nemlig AAU-EVU, AU-MNAI, RUC-HUMBAC, RUC-MPO og RUC- SI) fylder meget lidt i det samlede billede, som vi har ønsket at holde overskueligt. DPU er fortsat opført som et universitet, selv om det er en del af AU, men under et andet fakultet. Tidligere censorrapporter har indeholdt særskilte opgørelser for specialer, men her vil vi nøjes med denne tabel, hvor man kan sammenligne, hvor meget specialerne fylder i det samlede billede: Specialers andel (%), beregnet efter studenterantal Den store variation i tallene skal ses i sammenhæng med fremdriftsreformen, som både i 2015 og 2016 afstedkommer ret uforudsigelige forstyrrelser i det normale flow. 1. Censorkorpsets produktion Specialers andel (%), beregnet efter censortimer Universitet AAU 17,9 35,7 AU 18,3 53,5 SDU 15,0 49,8 RUC 9,7 26,7 KU 14,4 45,6 DPU 39,0 74,6 Produktion pr. universitet Tabellen nedenfor viser antallet af studerende, der er blevet bedømt og hvilken censorproduktion i timer, der har været forbundet hermed. De to sidste kolonner viser de samme tal, blot beregnet som andele i % af det samlede antal. 7

8 Universitet Antal studerende Produktion, timer Andel studerende, % Andel produktion, % AAU ,2 14,3 AU ,5 19,4 SDU ,5 7,0 RUC ,2 14,5 KU ,4 25,5 DPU ,1 19,3 Total ,0 100,0 Gennemsnitlig produktion pr. censor Til årets gennemsnitlige produktion har 116 censorer bidraget. Vi beregner gennemsnittet ud fra dette tal, selv om der er registreret 130 aktive censorer se nærmere herom i næste afsnit. Vi ser dette gennemsnit som et nøgletal, der indikerer den faktiske samlede belastning af den faktisk til rådighed stående gruppe af censorer i årets løb. Årets gennemsnitlige produktion skal primært holdes op mod den forventning, som er stillet til (og accepteret af) den enkelte censor under samtalerne før beskikkelsen. Det forventes, at censor kan og vil yde 75 timer pr. semester, altså 150 timer om året. Til sammenligning bliver tallet for ,2 timer. Fordeling af produktionen over censorkorpset Der er en meget ujævn fordeling af censorindsatsen. Opgørelsen nedenfor går ud fra gennemsnittet på 140 timer (70 pr. semester) og viser antal censorer, hvis produktion falder i et givet interval. Hele 37 censorer (rød søjle) har kun ydet fra 0 til 35 timer man fristes til at kalde dette for en helt uantagelig præstation. Derudover har 32 censorer (gule søjler) i forskellig grad svært ved at nå den aftalte kvote. De 58 censorer, der har fået grønne søjler i diagrammet, har ydet en acceptabel indsats, som ligger under det cirkulærefastsatte maksimum for censors årlige timetal på 250. De sidste 15 censorer (violette søjler), der har arbejdet mere end det egentlig tilladte, har virkelig gjort en kæmpeindsats, specielt omkring eksamensmånederne. Der har kort og godt manglet tilsagn på de mest presserende datoer, så de pågældende censorer er udpeget til at løse opgaver, som ingen andre havde meldt sig til. Overskridelserne har været nødtvungne. 8

9 Fordelingen af produktionen over censorkorpset Billedet er samlet set ganske utilfredsstillende, når det tages i betragtning, at alle censorer har påtaget sig ansvar for at yde 150 timer om året. Der kan være mange og ganske gode grunde til, at censorer tager en pause, og en del har løbende oplyst os om det, når de i en periode ikke kunne løfte deres del. Midt i 2015 indførte vi de særlige opfordringer i ug en. De rettes især til dem med den mindste produktion, og det synes i nogen grad at have en effekt, men det er for tidligt at sige noget sikkert om det. Formandskabets linje har hele tiden været klar: Vi skal have et korps bestående af aktive censorer, der holder sig opdaterede og skarpe på begivenheder og bestemmelser omkring uddannelser og universiteter. Vi er kommet nærmere dette mål, end korpset nogensinde har været, og når vi om to år skal udskifte ca af censorer, vil vi naturligvis også se på, hvor meget en censor reelt har bidraget i den forløbne beskikkelsesperiode. 9

10 2. Universiteternes anvendelse af censorerne Antal anvendte censorer pr. universitet Tabellen nedenfor gentager korpsets produktionstal pr. universitet. Kolonnen Censorer viser hvor mange forskellige censorer, der har været allokeret til det enkelte universitet. På basis heraf er gennemsnitstallene for de faktisk anvendte censorer beregnet. Tallene ses i de to sidste kolonner. Antal stud. pr.anvendt censor Produktion pr. anvendt censor Universitet Antal stud. Produktion i alt Censorer AAU ,0 51,7 AU ,3 35,8 SDU ,5 20,1 RUC ,3 36,3 KU ,9 50,0 DPU ,0 41,8 Som det fremgår, er der en ikke ringe spredning i gennemsnitstallene. For at trække mening ud af tallene skal man medtænke, at formandskabet altid arbejder på at kunne udpege til hele censordage. For universiteterne betyder det, at de får mest muligt udbytte af tilrejsende censorers transportudgifter. Alt andet lige er der altså en fælles interesse i at maksimere Produktion pr. anvendt censor og minimere antallet af censorer. Kolonnen Antal stud. pr. anvendt censor giver et lidt andet billede. Mens produktionstallene påvirkes af proportionen af timetunge specialer, giver studerendetallet et udtryk for, hvor mange den enkelte, faktisk anvendte censor får ekspederet uanset eksamenstypen. SDU og DPU ligger nederst med ca. 10 studerende i snit. Midterniveauet på ca. 13 sættes af AAU, AAU og RUC, mens KU får hele 21 ekspeditioner ud af hver anvendt censor. De øvrige universiteter kan tage dette som en påmindelse om, at det for eksempel ikke nødvendigvis er en god idé at give eksaminatorerne frit valg med hensyn til eksamensdatoer eller tilsvarende ordninger, som forhindrer universiteterne i at samle tilpas mange udbud til at kunne bruge de allokerede censorer optimalt. Ændringer i brug af ekstern censur Ikke mindst de store besparelser, som universiteterne er blevet pålagt, er med til at øge opmærksomheden om forbruget på censorkontoen. Nogle universiteter har desuden valgt systematisk skift af censurområder fra en eksamenssæson til den næste. Alt i alt forventer vi fremover noget større bevægelse i mængde og art af eksaminer med ekstern censur. Herudover knytter der sig meget spekulation til den videre skæbne af Kvalitetsudvalgets anbefaling om at nedlægge de nuværende censorkorps og fjerne den ekstensive kontrol for at erstatte dem med et langt mindre korps af supercensorer, der arbejder efter et stikprøveparadigme. Vi er i censorkorpset særdeles bekymrede for den nedsættelse af censurkvaliteten og de studerendes retssikkerhed, som vi ser i forslaget, men dagens politiske billede gør det vanskeligt blot at gætte om udfaldet. Det må imidlertid formodes, at der kommer 10

11 klare signaler/varsler senest ½-1 år før næste beskikkelsesperiode starter, hvis en så voldsom omlægning skal gennemføres anstændigt. 3. Censorernes indberetninger til universiteterne Indberetningerne blev indført ved årets start, og systemet må siges at have været en succes. Fra tidligere tiders svarprocenter på 20-30% og med stor uklarhed om, præcis hvilke eksaminer og censurområder de enkelte indberetninger dækkede, har vi nu reelt en svarprocent på 100. Forklaringen er naturligvis, at censorerne risikerer at få deres adgang til databasen blokeret, hvis indberetningerne ikke afgives i tide. Der gives én indberetning pr. eksamensopslag, og derfor kan al kvantitativ og kvalitativ feedback præcist henføres til dag, fagområde og eksaminator. Indberetningen er som bekendt opdelt i to sektioner, A og B. Opgørelse/overblik over årets udvikling vedr. sektion A Skemaets sektion A drejer sig om censors bekendtgørelsespålagte tilsynsopgaver. Censor skal her med et kryds bekræfte, at de forhold, der nævnes i EBK 60 og 61, var i fuldt ud orden. Hvis censor ikke bekræfter dette, opfattes det som en "anmærkning". Til opgørelsen har vi set på kolonnen, som er antallet af anmærkninger udtrykt som en promille af det teoretiske maksimum. På den lodrette akse i figuren svarer 20 til 20 promille, det vil sige 2 procent. Tilsvarende betyder en værdi på 100, at der er gjort anmærkninger (ikke krydset af) ved 1 ud af 10 punkter. Der er egentlig ingen promillegrænse for hvad der er godt nok. Målet må selvfølgelig være 0 anmærkninger, men det har virket en smule urealistisk at komme så tæt på i praksis. Lige indtil AAU sluttede 4. kvartal med et rent 0 (i alt 7 indberetninger). I den anden ende af skalaen viser RUC en markant stigning i antallet af anmærkninger over 3. og 4. kvartal, hvor der gøres i alt 10 anmærkninger i 18 indberetninger (10 af 90 mulige = 111 ). De øvrige universiteter holder sig ret stabilt på

12 Udviklingen i antal anmærkninger i indberetningens sektion A over de 4 kvartaler af 2015 Den lodrette akse viser antal let, udtrykt som promille af det maksimalt mulige antal anmærkninger. Umiddelbart finder formandskabet ingen grund til bekymring over det samlede billede, men opfordrer universiteterne til at være opmærksomme på anmærkninger og de tilhørende obligatoriske kommentarer fra censorerne. Opgørelse/overblik over årets udvikling vedr. sektion B Skemaets sektion B drejer sig om universitetets/uddannelsens facilitering af censoropgaven. Censor vurderer dette på 4 punkter, på en skala med trinnene: "Mindre tilfredsstillende", "Tilfredsstillende", "Meget tilfredsstillende". Vi mener, at det mest interessante er at se på, hvordan fordelingen er i forhold til den neutrale mulighed. Vi gør det her ved at se på indberetningsrapporternes kolonne B%, der kan opfattes som et groft indeks for censorernes tilfredshed med arbejdsvilkårene. B% kan variere fra -100 (svarende til, at alle har svaret "Mindre tilfredsstillende") til 100 (alle har svaret "Meget tilfredsstillende"). SDU og RUC viser en kraftig nedgang i censortilfredshed for 3. og 4. kvartal. Vi er ret overbeviste om, at ændringer af denne størrelse skyldes omlægninger og/eller overbelastning af eksamensadministrationen. Helt i tråd hermed ligger AAUs rutinerede administration suverænt i toppen gennem hele året. Vi opfordrer universiteterne til at tænke i, hvordan censorernes oplevelse kan forbedres, især når denne skal være fysisk til stede. 12

13 U Udviklingen i censortilfredshed i indberetningens sektion B over de 4 kvartaler af 2015 Den lodrette akse går fra -100 til +100, men endnu har vi ikke set negative værdier. Psykologi-eksaminerne foretages forsvarligt og korrekt Konklusivt kan vi således resummere, at korpset i dag systematisk og konsekvent løfter sin opgave med at foretage indberetninger over de afholdte prøver med ekstern censur. Og på baggrund heraf kan det nu med større sikkerhed end nogensinde før, konkluderes at samtlige institutioner som vi er censorkorps for, har løst deres opgaver med at føre universitetsstuderende til psykologieksaminer af forskellige slags, forsvarligt og korrekt i det forgangne år. Det værende sagt, er der i en meget lille andel af tilbagemeldingerne kritiske bemærkninger af vidt forskellig art. Disse udgør fortsat dog hverken et mønster eller noget tilstrækkeligt alarmerende til, at det har givet formandskabet anledning til at dagsordensætte specifikke forhold herfra. I stedet gør formandskabet fortsat det, at vi tolker og drøfter, især den kvalitative feedback som enten indgår via det elektroniske indberetningsskemas kommentarfelter eller via censorers supplerende indberetningsmails, sammen med universiteterne hver for sig. Dette sker løbende via de halvårlige telefonmøder som formandskabet og studielederne afholder med det formål at dele informationer, erfaringer og feedback fra hver eksamenstermin, samt på de fysiske årlige kontaktmøder formandskabet og universiteterne imellem. Med afsæt i telefon- og kontaktmøder fra året der er gået, konstaterer formandskabet, at studielederne fortsat synes at have til gode, for alvor at gøre brug af de nye muligheder som den nye indberetningsform giver for at lade indberetningerne/feedbacken gå rettidigt og specifikt videre fx til den enkelte fagansvarlige eller lærergruppe på et givent fag. Med afsæt i censormøderne og den tårnhøje svarprocent på indberetningsskemaet konstaterer formandskabet ikke desto mindre også, at den ny indberetningsform for længst er vellykket integreret for censorernes vedkommende. Dette i en grad at der er censorer som peger på, hvorledes ét spørgsmål vurderes allerede nu at have udspillet sin rolle; det være sig B1 vedrørende 13

14 hvorvidt censor kender det pågældende universitets hjemmeside. I stedet er bl.a. blevet foreslået og aftalt på censormøderne (se afnsit om censormøderne nedenfor), at få afdækket hvor ofte eksaminatorer faktisk bibringer bedømmelsessituationen irrelevante opmærksomhedspunkter på en måde som synes med potentiale for at føre til bias (som fx når censor underrettes om eksaminandens personlige situation i form af vanskelige livsforhold, eller omvendt, om vedkommendes generelle høje niveau inden for faget i løbet af semesteret). Punkt 1 i sektion B står i øvrigt over for en snarlig revision, formentlig pr

15 4. Servicedeklaration for censorernes virke ved eksaminationer i Psykologi Det forrige formandskabs opmærksomhedspunkt på, at den måde hvorpå de enkelte studieordninger formulerer definitionen af et videnskabeligt niveau, i varierende grad opleves indforstået, har medført at formandskabet overtog et allerede påbegyndt arbejde med, at forsøge at sammenligne de respektive studieordningers formulering af de faglige mål. Dette arbejde har siden udmøntet sig i et udkast til Servicedeklaration for censorernes virke ved eksaminationer. Servicedeklarationen har til formål at understøtte censor i dennes arbejde med at sikre ensartede prøver og pålidelige bedømmelser. Dette via opmærksomhedspunkter som kan udgøre en ensartet og struktureret indgang til eksamination og karakterfastsættelse i de særligt komplicerede situationer, hvor der umiddelbart måtte konstateres uafklarede forståelser af videnskabeligt niveau. Sådan udkast har i året der er gået været drøftet på censormøderne, såvel siden været sendt i høring hos alle censorer. I skrivende stund er udkastet sendt i høring hos universiteterne, men planlægges færdiggjort og lagt på Censorkorpsets Database som et af censors redskaber i løbet af april måned. 5. Udpegningskriterierne omsat til én koefficient Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og understøtte en effektiv og gennemsigtig forvaltning af censorformandskabets opgaver, lanceredes i maj måned i Censorkorpset Database et kvantificeret måltal for en given censors egnethed i forhold til en given eksamen. Dette på baggrund af en algoritme som kombinerer de 9 kriterier, vi har i spil ved udpegningen (se "Udpegningsprocedure og -kriterier" under "Censors redskaber" i venstre kolonne i Censorkoprsets Database) på standardiseret vis. Nogle kriterier er langt fra relevante for alle udpegninger, men 4 objektive kendsgerninger, tager vi altid i betragtning: o "Forbudte par": Censor og eksaminator må ikke tidligere have optrådt sammen som bedømmerpar i de modsatte roller. o "Parproduktion": Censor og eksaminator må inden for en beskikkelsesperiode højst have 60 timers produktion sammen. o "Egenproduktion": Det tilstræbes at fordele opgaverne jævnt - og sådan, at censor højst har 125 timers produktion pr. semester. o "Uni-andel": Hvis egenproduktionen er 40 timer eller derover, tilstræbes det, at den andel af censors produktion, der lægges ved det pågældende universitet, ikke overstiger 50%. Formandskabets erfaring fra det første års udpegninger var, at disse 4 oplysninger alene er tilstrækkeligt grundlag for at udpege en censor ved mere end 9 ud af 10 eksaminer. Det er indlysende, at censor ikke må være udpeget til en anden eksamen på samme tid, at der kan være forslag fra universiteterne og at der kan være andre forhold, der må tages stilling til - det er i sig selv et skøn at afgøre, hvornår skøn skal bringes i anvendelse. I langt de fleste tilfælde har vi blot sammenholdt de 4 oplysninger - det vil sige et "ja"/"nej" til det 15

16 første kriterium - og 3 tal for hhv. parproduktion, egenproduktion og uni-andel. Opgaven har været at nå til en samlet vurdering på alle kriterier, men i praksis er dette foregået som hovedregning. Da dette notorisk er en usikker måde at arbejde med ellers sikre oplysninger på, har vi lavet en simpel formel for det. Det har resulteret i ét mål for, hvor godt en censors "fit" er i forhold til en given prøve. Denne koefficient syntes vi nok kunne fortjene et græsk bogstav, og det blev så φ. Selve formlen skal ikke beskrives her. Det er nok at vide, at den giver et tal mellem 0 og 100. Hvis φ=0, kan censor ikke udpeges til den givne eksamen. Jo større φ er, jo bedre passer censor til denne eksamen. Anvendelsesmulighederne for φ er nok så interessante, herunder: o Formandskabet har i φ et langt bedre beslutningsstøtte-værktøj end de rå tal. Det garanterer størst mulig ensartethed i vores afgørelser. Vi vil ikke forsøge os med fuldautomatiseret udpegning, men blot standardisere det, der med fordel lader sig standardisere. o Censorerne kan nu på tilsagnsknapperne i Eksamenstabellen se deres eget φ for den givne eksamen. I Ugeoversigten ses φ, når man holder musen over "skiltet" for en eksamen. Alt andet lige vil tallet fortælle om ens chance for at blive udpeget. En lav φ-værdi betyder dog slet ikke, at man er uden chancer - det er naturligvis stadig afgørende, hvilke andre tilsagn der er. o Det ville være ideelt, hvis tilsagn altid kom fra censorer med høje φ-værdier, men praksis er langt fra det ideelle. Imidlertid modtager censor nu på baggrund af φ en særlig opfordring til at give tilsagn, der hvor vedkommende er i blandt den 5 bedst egnede. Ingen censor kan altså nogensinde igen, begrunde eventuel inaktivitet med, at det er besværligt at give tilsagn. Siden implementeringen af Censorkorpsets Database og nu også φ-metoden, er vi blevet bestyrket i vores overbevisning om, at vores praksis er hensigtsmæssig. Dette dels ved at andre korps, der knap er i hus med at løse diverse tilsvarende problematikker, som vores tidligere formand på et tidspunkt rapporterede i medierne trængte til et forvaltningsmæssigt eftersyn, viser stor interesse for vores løsninger. Og dels ved opdagelsen at et andet stort censorkorps (Censorkorpset for Erhvervsøkonomi), der tilsvarende os synes at at have professionaliseret deres censor-kultur, har udviklet et system som ligner vores til forveksling. Også her er man nået frem til en algoritme-løsning som et væsentligt element for at forebygge subjetivismeproblematikker ifm udpegning af censorer. 6. Censordatabasens validitet Igen i år har mange censorer frustreredes over væsentlig divergens i omfanget af den opgave de giver tilsagn til, og så den opgave de reelt kommer til at løse. Problemet opstår i virkeligheden ved universiteternes nødvendige bestræbelser på at sikre censorerne opgaverne hurtigts muligt, for derved at give optimale muligheder for at nå den i dag ofte knappe deadline. I den forbindelse bluver de nødt til at oprette prøverne minimum to uger før de studerende afleverer. Men når så antallet af studerende der faktisk afleverer viser sig mindre end ventet, kommer censor selvsagt til at stå med en (nogen gange meget) mindre opgave, end vedkommende har sat tid af til. Særligt 16

17 problematisk kan det blive, når der er tale om mundtlige prøver. Her fører frafald til tide til enddog meget korte censordage, og hvis censor har bekostet en helt fridag fra sit civile erhverv, kan censorindtægten slet ikke dække den tabte arbejdsfortjeneste. Hvor formandskabet har opfordret universiteterne til at estimere antal mere præcist end blot at oprette prøverne som svarende til antal tilmeldte, lyder svaret, at de, qua studiefremdriftsreformen, mangler de fornødne erfaringer og data til at estimere fremtidens omtrentlige frafald, hvorfor de typisk holder fast i at lave opslagene svarende til antallet af tilmeldte til en given prøve. Til gengæld konstaterer formandskabet, at sekretærerne generelt får efterjusteret opslagene som vi har bedt dem om, på et tidspunkt når det faktiske antal der skal bedømmes er kendt. Når vi har kunnet stille sådan datadisciplin som et nødvendigt krav, er det i sidste ende ikke på grund af censors ellers nok så relevante behov for at kende omfanget af sine forestående opgaver, men fordi, at vi er nødt til at have de faktiske data, hvis vi skal kunne databasere vores 4 objektive kriterier retvisende. Derfor kender censor nu, via de automatiske genererede mails i forbindelse med efterjusteringer, typisk trods alt omfanget af sin faktiske opgave inden eksamensplanen er vedkommende i hænde. Det værende sagt synes presset på universiteternes administration større end nogensinde før. Omstruktureringer og endda stresssygemeldinger er således en del af baggrunden for, at censorerne må forventes at skulle rumme frustrationer i denne henseende. Med andre ord bliver det også fremadrettet en fast del af censor opgaver at tage ansvar for at få afklaret tvivlsspørgsmål, samt underrette formandskabet, fx der hvor der pludselig er en anden eksaminator i spil, end vedkommende der er registreret i den oprindelige udpegningsmail. 7. Forslag om synkronisering af Censorhonorar Formandskabet hører ikke sjældent om undernormerede prøver: Honorarer som ikke kan modsvare den nødvendige medgåede tid, for at censor kan løse sine opgaver. Formandskabet har flere gange påtalt for universiteterne, hvorledes visse prøver er problematisk aflønnet, men dette uden tilsyneladende effekt. Afledt heraf har formandskabet nu analyseret på de faktiske forhold, der som konsekvens af at der ingen fælles beregningsmodel eksisterer, varierer noget. Institutterne fastsætter hver især selv honorarerne fra fag til fag der skal have ekstern censur. Og sammenligner man satserne såvel inden for som på tværs af universiteterne, opleves en vis vilkårlighed, ikke mindst når satserne for forskellige gruppestørrelser tages med i betragtning. På baggrund af denne analyse konkluderer formandskabet, at den samlede lønpulje kan siges at være passende, men på nuværende tidspunkt desværre skævt fordelt; nogle prøver forekommer underbetalte og andre overbetalte. Formandskabet har derfor sendt universiteterne et forslag til indførelse af en ny fælles model til beregning af honorarer. 17

18 Udgangspunktet for arbejdet med den foreslåede model har således været, at den samlede censor-lønpulje på tværs af institutter og prøver skal holdes nogenlunde på sit nuværende niveau. Formålet er først og fremmest at få akkorderne til at passe, der hvor de i dag synes for stramme samt sekundært at få indført et mere fair og gennemskueligt system i det hele taget. Til en model for en moderne og fair" beregning af honorarer finder formandskabet det naturligt at tage udgangspunkt i nogle objektive og gennemsigtige principper. Modellen som vi er endt med at foreslå universiteterne at bringe i anvendelse, hviler derfor på et meget simpelt og nemt administrerbart grundlag, nemlig at censor skal honoreres for det tidsforbrug, der er forbundet med udførelsen af censors pligter. Bekendtgørelsen pålægger censor en række opgaver, der kan kategoriseres som enten primære, sekundære eller tertiære. De primære opgaver vedrør tidsforbrug knyttet direkte til den enkelte eksamen. Det være sig: - Sætte sig ind i fagbeskrivelse og studiemål - Læsning af skriftligt arbejde - Deltagelse i mundtlig eksamen - Votering og protokollering (uanset om den foregår face-to-face, pr. telefon eller mail) De sekundære opgaver vedrør tidsforbrug knyttet til eksaminer, hvor censor har medvirket. Det være sig: - Afgivelse af svar på eventuelle eksamensklager - Afgivelse af censorindberetning Tertiært skal censor herudover bruge tid på beskæftigelse så som: - Rejsetid - Deltagelse i det årlige censormøde Forslaget som er sendt til universiteterne, består i en beregningsmodel alene for de primære opgaver, hvorved normeringen således beregnes ud fra to faktorer: - Læsetid: Læsning af skriftligt arbejde, der beregnes som det maksimale sideantal ganget med en "sidenorm". Sidenormen er det antal minutter, der afses til læsning af én side. Som udgangspunkt er sidenormen sat til 6,0 minutter. - Prøvetid: For mundtlige eksaminer er dette den stipulerede varighed af eksamen samt votering. For skriftlige eksaminer, hvor fremmøde ikke kræves, afsættes særskilt tid til votering. Hvis censors tilstedeværelse er påkrævet ud over egentlig eksamenstid (f.eks. første eksaminands forberedelse), lægges dette også til på linjen "Prøvetid". Altså: "Beregnet normering" = "Læsetid" + "Prøvetid" = "Sidetal max" * "Sidenorm" + "Prøvetid". 18

19 I arbejdet med at udvikle én model som skal være administrativt realistisk implementerbar for alle typer prøver, har det vist sig tvivlsomt at få integreret også en løsning på det problem, at censor typisk bruger uforholdsmæssigt meget tid i forbindelse med enkeltstående/få mundtlige prøver. Meget korte censordage er nogle gange udtryk for ikke-optimal planlægning i sig selv, men ofte snarere udtryk for at nogle ufravigelige vilkår gør ikke-optimal planlægning til en præmis vi som korps, i nogen grad, må tolerere. Sådanne uhensigtsmæssige arbejdsdage som censor fra tid til anden vil komme ud for, foreslår vi fortsat universiteterne at kompensere for. Men dette med et tillæg som ikke er indeholdt i den her foreslåede model, der gør at censor samlet set aflønnes som havde der været tale om minimum 3 timers mundtlig prøvetid. En mulig sidegevinst ved indførelse af den her foreslåede fælles simple model synes at være potentialet for, at udvikle Censorkorpsets Database til at kunne tale sammen med de respektive lønsystemer, for herved automatisk at kunne generere lønindrapporteringer og sedler og således minimere arbejdsgange og fejlkilder. 8. Ankesager I året der er gået, har der været 18 ankesager og således flere end sidste års 9 styk. Dette er dog fortsat, relativt til de over bedømmelser vi har fortaget i perioden, en beskeden mængde, såvel absolut set, et lille antal, og altså meget vel blot konsekvens af tilfældig varians. I de fleste tilfælde har det nedsatte ankenævn besluttet at afvise ankerne, fordi det har kunnet lægges til grund, at bedømmelserne var sket på det korrekte bedømmelsesgrundlag. I de tilfælde, hvor ankenævnet har besluttet at tilbyde ombedømmelse, er det typisk sket, fordi der har hersket tvivl om, hvorvidt bedømmelsesgrundlagt har været de faglige mål der er fastsat i studieordningen for det pågældende modul. Tvivlen opstår når bedømmerne i deres klagesvar ikke har forholdt sig til eksamenspræstationens relation til modulets/prøvens faglige mål, sådan som disse fremgår af studieordningen, og/eller ikke har holdt dem troværdigt sammen med klagepunkterne, den indleverede opgave og karakterbekendtgørelsens beskrivelse af den fastsatte karakter. 9. Censormøder 2015-censormøderne afholdtes hhv. onsdag d. 21. oktober i København (22 deltagere i Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3) og torsdag d. 29. oktober i Århus (9 deltagere på Hotel Royal, Store Torv 4). Begge dage var fra kl. 14:00-17:00 og med mulighed for efterfølgende networking over en let aftensmad frem til kl. 18:00. På programmet var: - Censorrapport 2014/ Standardiserede censorakkorder på tværs af universiteterne - Almene akademiske standarder for videnskabelig beskæftigelse med psykologi? - Eventuelt 19

20 10. Censorraporten 2014/2015 Formanden fremlagde censorrapporten. Der var ingen indholdsmæssige kommentarer til det bagudrettede beskrevne andet end bred anerkendelse for både det nåede og det igangsatte i perioden. Men punktet førte til mere fremadrettede drøftelser om: - En udvidelse af svarmuligheder på censor-indberetningsskemaet, fx vedrørende de relevante studieordningers tilgængelighed (til tider opleves det som lidt af et detektivarbejde at finde det korrekte grundlag frem). - Rimeligheden af fx at vente i op til tre måneder på at blive refunderet eventuelle udlæg ifm. censorgerningen. - Forvirring om de forskellige tilsyneladende lokalt gældende forventninger til censors udgifter til fx parkering, overnatning, forplejning mv.. - Intimidering som påvirkning i forbindelse med eksamensafvikling (som når censor informeres om personlige forhold om den studerende som fx: han har netop været igennem en depression, hun står midt i en svær skilsmisse, det er hendes tredje forsøg mv.). - Skulle der evt. følges op på den analyse som et tidligere formandskab i.fm. overgangen til ny karakterskala foretog og trækkes nye data for karaktergennemsnittet, dumpeprocenter mv. for de respektive fag og uddannelser. Standardiserede censorakkorder på tværs af universiteterne En næstformand fremlagde formanskabets rundsendte udkast til at foreslå institutterne en fælles model for standardiserede censorakkorder. Forslaget modtog bred opbakning men perspektiveredes samtidig med en række refleksioner og forslag. Herunder: - At der kunne være behov for et niveauparameter, i og med at tyngden af en given opgave har betydning for læsehastigheden og 6,0 minut per side derfor måske er en trods alt for generel parameter at operere med. - Formøde bør honoreres - ikke blot forventes. - At Psykologforeningen måske burde inddrages. - At man kunne benchmarke med andre censorkorps. - At eventuel forventning om feedback også skal honoreres (fx er BA-opgaver på KU med mundtlig feedback, hvilket synes umuligt at indfri inden for den værende akkord a 2 timer pr. opgave). - At der måske i endnu højere grad bør kompenseres for personligt fremmøde som typisk medfører stort tidsforbrug til transport samt medfører tabt arbejdsfortjeneste i censors civile erhverv. - At transporttid bør honoreres, fx med 50 % af timetaksten som dette gøres i andre forvaltningsmæssige sammenhænge. - At forslaget som det foreligger, betyder en nedsat akkord for rent skriftlige specialer, hvorved disse ikke vil kunne nås inden for akkorden. Almene akademiske standarder for videnskabelig beskæftigelse med psykolog En næstformand fremlagde formanskabets rundsendte udkast til en servicedeklaration for 20

21 censorer, såvel dennes rødder i et tidligere initiativ rettet imod en blandt censorerne tilbagevendende bekymring om, hvorvidt kandidatgraden erhverves med akademiske niveauforskelle institutterne imellem. Til trods for tvivl om hvilken modtagelse såvel indflydelse en sådan servicedeklaration måtte kunne forventes at få, såvel en række input til at forbedre denne, var der bred opbakning til initiativet. Der var konsensus om, at en servicedeklaration, om ikke andet, kan være formålstjenstlig ift. at kunne udgøre en ensartet indgang for censorerne i de vanskelige situationer der kan opstå, der hvor den lokale studieordning synes mangelfuld ifm. at vurdere en given eksamenspræstation inden for universitets-psykologi. Eventuelt Under eventuelt drøftedes følgende punkter: - Integrerede specialer på RUC: RUC tillader tilsyneladende ikke blot at de integrerede specialer omfangsmæssigt overskrider hvad der står i studieordningen for psykologi, men har yderligere praksis for at håndtere votering og karakterfastsættelse i modstrid med EBK: Eksaminatorerne lægger til tider op til, at voteringen kan ske i det fagspecifikke bedømmerpar (ikke i en fælles drøftelse), og ved uenighed indgiver bedømmerparrene (ikke hhv. censorparret og bedømmerparret) hver én karakter som så adderes, divideres med 2 og rundes op. - Digital eksamen: Det påpeges atter, at være en problematisk forventning at censor nu må printe eksamensopgaverne på sin private computer uden kompensation herfor. - Mange mails fra KU: De fleste censorer får nu automatiske mails fra KU (fx University Post og Uniavisen). - Begrænset fremmøde til censormøder: Det er problematisk at blot 31 af korpsets 130 aktive censorer deltog i årets censormøder. - Nulstilling-problematikken: For censorer som ifm. nødsituationer, som fx under den seneste sommereksamen, udpeges til mere end 125 timer, opleves det uhensigtsmæssigt og en anelse utaknemmeligt efterfølgende reelt at være spærret for yderligere censoropgaver helt frem til nulstillingen Kontaktmøder med universiteterne Censorformandskabet besøgte i april måned samtlige institutter. Dette med følgende agenda: - Snitflader i det daglige - Undervisningsdag for eksamenssekretærer i anvendelse af it-systemet mhp. at minimere fremadrettet tvivl og fejl vedr. anvendelsen af Censorkorpsets Database - Normer skal være retvisende vi skylder censor en kontrakt - Censorrapport og censorindberetninger - Sammenlignende studieordningsanalyse: Har I medarbejdere som kunne ville engagere sig i en dag sammen med en censorprojektgruppe? 21

22 På vegne af censorformandskabet Troels Gottlieb Censorformand 22