Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3."

Camilla Lauritzen
7 år siden
Visninger:

1 1 Marts 2013 Censorformandskabets beretning om virksomheden for 2011 og 2012 ved institutterne for statskundskab i Århus, København og Odense samt de til censorkorpset knyttede masteruddannelser. 1. Indledning Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen fra marts 2012) afgivet i medfør af eksamensbekendtgørelsens 50, stk. 2, nr. 3. Beretningen vedrører udover de generelle kommentarer - perioden fra vintereksamen 2011/12 til og med sommereksamen Censorformandskabets almindelige virksomhed Censorformandskabet har delt opgaver mellem sig således, at Carl-Johan Skovsgaard varetager de specifikke opgaver for Århus, og Jesper Maarbjerg varetager de specifikke opgaver for Københavns og Syddansk Universitet samt Copenhagen Business School. Censorkorpsets funktionsområde er i de senere år udvidet på den måde, at en række nye masteruddannelser skal benytte censorkorpset for statskundskab. For tiden benyttes censorkorpset til følgende uddannelser: Kandidatuddannelsen i Statskundskab - Cand. Scient.Pol. (KU, AU,SDU) Bacheloruddannelserne i Statskundskab BSc. (KU, AU SDU) Kandidatuddannelsen i Samfundsfag Cand.Soc. (KU,AU,SDU) Bacheloruddannelsen i samfundsfag BA / BSocSc (KU,AU,SDU) Den Fleksible Masteruddannelse i Offentlig Ledelse FMOL (AU, SDU) Masteruddannelsen i Kvalitet og Ledelse i Social- og Sundhedssektoren MPQM (SDU, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet) Cand.Soc.uddannelsen i International Sikkerhed og Folkeret Cand.Soc. (SDU) Masteruddannelsen i Evaluering MiE (SDU) Masteruddannelsen i Public Management MPM (SDU Masteruddannelsen i Public Government MPG (CBS)

2 2 Man finder fra formandskabets side, at det er spændende nye uddannelser, der er tale om, og at det illustrerer statskundskabsfagenes brede relevans og anvendelsesmuligheder. Det kendetegnende ved masteruddannelserne er derudover bl.a., at de studerende i forvejen har en uddannelse og er i erhverv, hvilket indebærer en uddannelsessituation, der er udfordrende på en anden måde end for bachelor- og kandidatuddannelsernes vedkommende. Rapporten Censorinstitutionen under forandring, der for nogle år siden fremkom med forslag til en ny opbygning af censorinstitutionen, indebar ikke væsentlige ændringer for selve censorinstitutionen. For tiden pågår atter en analyse af censorinstitutionen, hvor der fokuseres på censorinstitutionens forhold til universiteterne. Måske kan denne analyse føre til justeringer, hvor nogle af de tidligere forslag kan tages op igen. For nærværende censorformandskab og mange andre instanser, der blev hørt over den tidligere rapport, er det centralt, at det sikres, at censorernes rolle som uafhængige medbedømmere ved de afgørende eksaminer, der er knyttet til de højere uddannelser, bevares. 3. Censorerne og deres anvendelse. Som i de tidligere år søges anvendelsesmønstret vedr. censorkorpset belyst. En opgørelse over censorerne og deres anvendelse baserer sig på listen over de beskikkede censorer, hvor det bl.a. er anført om de er hhv. aftagercensorer eller universitetscensorer. Derudover er der fra institutterne modtaget oplysninger om censorernes anvendelse i form af de timeopgørelser, der er brugt til udbetaling af honorarer. Oplysningerne her er ikke komplette, idet de mangler eller ikke er tilstrækkeligt specificerede fra masteruddannelserne. Censorer Aftagercensorer Universitetscensorer I alt Beskikkede Anvendte Mønstret i anvendelsen af censorerne: Institutternes anvendelse af censorer fordelt på hhv. aftager- og universitetscensorer. Censorernes anvendelse KU SDU AU Masterudd./SDU Aftagercensorer Universitetscensorer

3 3 Bredden i de enkelte censorers anvendelse ses nedenfor, idet det skal anføres, at anvendelsen på masteruddannelserne er registreret som et enkelt institut, og at Masteruddannelsen på CBS ikke er medtaget. Det vil således sige, at der er tale om angivelser, der i realiteten er i underkanten af den bredde, der praktiseres. Censorernes anvendelse 1 institut 2 institutter 3 institutter 4 institutter I alt Aftagercensorer Universitetscensorer I alt Det er interessant, at der siden den seneste beretning er beskikket lidt flere censorer, at der i højere grad anvendes aftagercensorer, men til gengæld er der en større andel af censorerne som ikke anvendes. Eksamensbekendtgørelsens 50 stk. 1 bestemmer at censorerne som et minimum anvendes en gang hvert andet år. For at leve op til dette har spørgsmålet om en bredere anvendelse af censorerne været drøftet for nylig med studielederne. Det er vigtigt, at censorerne er fortrolige med de opgaver, der knytter sig til censorarbejdet. Ved den beskikkelse af censorer, der skal finde sted i 2013, vil der blive sikret en bedre formidling af kendskabet til censorernes kompetencer. 4. Censorernes rapporter De rapporter, der afleveres af censorerne efter bedømmelserne, er som hidtil helt overordentlig positive mht. eksamensforløbene i så stort et omfang, at man kunne fristes til at undlade kravet, om at censorerne altid skal rapportere, hvilket eksamensbekendtgørelsens 59 nr. 3 dog forhindrer. Især er rapporterne, der udfærdiges efter bedømmelse af specialerne og bachelorprojekterne, karakteriseret af positive kommentarer til bedømmelsesenigheden og den faglige dialog mellem censor og eksaminator. I en enkelt rapport beskrives forholdet mellem censor og eksaminator dog som helt utilfredsstillende. Efter det oplyste læser de fagansvarlige rapporterne, før de efter eksamensterminernes afslutning sendes til formandskabet. Censorerne benytter rapporterne forskelligt. Bl.a. kommenteres den praktiske håndtering af fremsendelsen af opgaver til bedømmelse, overholdelse af aftaler om tidspunkter for bedømmelserne, lokalernes placering i forhold til larmende byggepladser mv., samt honoreringen af censorarbejdet, hvor de tidsnormer, der afregnes efter til de forskellige prøveformer, ikke står i relation til det faktiske tidsforbrug.

4 4 Af mere generelle bemærkninger fra censorerne skal peges på følgende: Som tidligere er det bemærket, at forvaltningsretten synes at være underprioriteret hos de studerende. Off.R/KU En censor kommenterer synopserne og foreslår en fælles disposition i disse. IP/KU En censor bemærker, at de studerende har vanskeligt ved at leve op til målbeskrivelsens krav om at demonstrere faktuel viden, og censor foreslår et parallelt forløb med fokus på faktuel viden. (En kommentar der tidligere har været fremført af en anden censor) IP/KU Problemet med studerendes udeblivelse eller manglende ønske om at bestå en eksamen kommenteres af nogle censorer. 5. Klager Den klageprocedure, der blev indført med den nye eksamensbekendtgørelse, er mere omstændelig og kan medføre andre konsekvenser end tidligere. Fra ankenævnsformændenes side har der været tilkendegivet en nervøsitet for, at den indledende behandling af klagesagerne ikke i tilstrækkelig grad indebar en faglig vurdering af de bedømmelser, der bliver klaget over. Formandskabet har drøftet dette problem med studielederne, som ikke har kunnet bekræfte det fremførte. Man finder tværtimod, at der gennemføres en god dialog mellem en klager og eksaminator ofte på to måder: Dels gennemgår eksaminator ofte bedømmelserne og bedømmelsesgrundlaget med de studerende, efter en eksamen har fundet sted, og dels drøftes en bedømmelse ofte konkret med en utilfreds studerende. Problemet kan vise sig i de situationer, hvor en studerende har besluttet at indgive en klage. Der kan dialogen blive vanskelig, fordi enkeltbemærkninger kan blive trukket ud af den sammenhæng, de er sagt i, for at lade dem indgå som støttende led i klageformuleringen. Hvor en klagesagsbehandling kan indebære en reduktion af den afgivne karakter, kan sådanne bemærkninger vanskeliggøre den efterfølgende formelle behandling. Set under et er der fortsat tale om et fald i antallet af klager i forhold til den seneste beretning er faldet ca. en tredjedel, hvilket må siges at være et væsentligt fald. Klager Indkomne Afviste Tilbud om ombedømmelse Karakter ændret Karakter stadfæstet Til ankenævn Stadfæstet Ombedømmelse ved ankenævn AU KU SDU 9 8 1* Master *) ej modtaget Tilbud om ny bedømmelse

5 5 6. Censorformandskabets vurdering Censorformandskabet mener, at censorrapporterne, det lave klageantal, og det at censorkorpset anvendes til de nye uddannelser, er positivt. Det forhold, at mange af de beskikkede censorer ikke anvendes, og at anvendelsen på tværs af institutter kunne være mere udbredt, vil man i formandskabet søge ændret i forbindelse med beskikkelsen af det censorkorps, der skal beskikkes for perioden efter september Den procedure, der er aftalt med studielederne for udarbejdelsen af en indstilling om beskikkelser til næste periode, skulle kunne forbedre situationen. Jesper Maarbjerg Carl-Johan Skovsgaard

Relaterede dokumenter

Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i

Marts 2015 Censorformandskabets beretning om virksomheden i Censorkorpset for statskundskabs- og samfundsfagsuddannelserne i 2013 2014. 1. Indledning Beretningen er som tidligere beretninger (senest beretningen