Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler

Transkript

1 Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelsen, Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU) og Ingeniøruddannelsernes særlige sprogmoduler Årsrapport 2008/09 Dækkende perioden 1. september 2008 til 31. august 2009 September

2 Indholdsfortegnelse Censorformandskabet...3 Censorformandskabets sammensætning...3 Censorformandskabets arbejde...3 Samarbejdet med øvrige censorkorps...3 Videreudvikling af eksportingeniøruddannelsen ved IHK...4 Kontakten mellem censorformandskabet og Undervisningsministeriet...4 Censorkorpset...4 Censorkorpsets størrelse...4 Censorkorpsets arbejde...4 Årsberetning...4 Grundlaget for eksamen...5 Eksamensforløb...5 Konklusion...5 Tema og tendenser...6 Tema...6 Tendenser...6 Nye tiltag...6 2

3 Censorformandskabet Censorformandskabets sammensætning I forbindelse med beskikkelsesperioden blev der afholdt valg til censorformandskabet. Vitus Bering så sig ikke i stand til at stille med en kandidat, hvorefter valget resulterede i følgende sammensætning af formandskabet: Formand: Claës Hagström, Jutland Press A/S, Københavns-redaktionen, Frederiksberg Alle 59, 1820 Frederiksberg C, hagstrom@post3.tele.dk Næstformand ved Vitus Bering, Syddansk Universitet, Sønderborg og Aalborg Universitet, Ulrik Fønss, Ingeniørhøjskolen i København, Lautrupvang 15, 2750 Ballerup, ulf@ihk.dk Næstformand ved IHK, Claës Hagström, hagstrom@post3.tele.dk Formandskabets sammensætning er uændret i forhold til forrige beretningsperiode. De bestræbelser, der blev sat i værk i forrige beretningsperiode om at formandskabet i fremtiden skal bestå af én formand og 2 næstformænd, én for hver af de største uddannelsesinstitutioner, pågår fortsat. Censorformandskabets arbejde Censorformandskabet har det seneste år deltaget i samarbejdet med de øvrige ingeniørcensorkorps, dels medvirket i videreudvikling af uddannelsen på IHK som det fremgår af det følgende. Censorformandskabet for Eksportingeniøruddannelserne har i beretningsperioden løst opgaver vedrørende: Fordeling af censuropgaver Indstilling af nye censorer til beskikkelse Udpegning af ankenævn Kontakt til øvrige censorkorps Undersøgelse vedr. gruppeeksamen Undersøgelse vedr. erfaringer med ny karakterskala Udvikling af Eksportingeniøruddannelsen Udarbejdelse af årsberetningen Samarbejdet med øvrige censorkorps Censorformandskabet indgår i samarbejdet med formandskaberne for de øvrige ingeniøruddannelser under ledelse af Michael Vaag, der koordinerer møderne og varetager kommunikationen med ministeriet. Der har i beretningsperioden været afholdt fællesmøder 18. november 2008 og 5. maj 2009, hvor følgende emner blev diskuteret: Beskikkelser til censorkorpsene og kriterier herfor, (erhvervserfaring samt habilitet), ny karakterskala, hvor visse psykologiske barrierer over for karakteren 7 synes at gøre sig gældende, ingeniørcensorkorpsenes undersøgelse vedr. gruppeeksaminer, fællesmøder med censorerne samt videreudvikling af censordatabasen, især for så vidt angår nyt modul til karakterindberetning. 3

4 Censorformandskabet har endvidere været involveret i arbejdet med afgivelse af høringsudkast. Videreudvikling af eksportingeniøruddannelsen ved IHK Censorformandskabet har tidligere deltaget i arbejdet med at få etableret et videncenter. Indtil videre kan det konstateres, at en permanent realisering lader vente på sig som følge af manglende finansiering, både fra IHK s side og fra virksomhedernes. Dette til trods for flere initiativer er leverbare indenfor efterspurgte ydelser og at der fra virksomhedsside har været stillet kortsigtet finansiering til rådighed. Kontakten mellem censorformandskabet og Undervisningsministeriet Formandskabet var ikke i stand til at deltage i ministeriets møde i november 2008, men har modtaget en række mails fra ministeriet om løbende sager. Samarbejdet, inklusive løbende orienteringer, kan herfra kun betragtes som tilfredsstillende. Censorkorpset Censorkorpsets størrelse Censorkorpset er i overensstemmelse med censorbekendtgørelsen beskikket for perioden 1. april marts Korpset talte ved beretningsperiodens slutning 116 censorer mod 101 ved forrige beretningsperiodes afslutning. Af disse var 51 indstillet af IHK, 49 af Vitus Bering, 14 af Aalborg Universitet, 1 af DTU og 1 af Syddansk Universitet. Der er i beretningsperioden ønsket beskikket 15 nye censorer. Af det samlede censorkorps kommer 26,7 procent fra akademiske uddannelsesinstitutioner. Andelen af aftagercensorer udgør således 73,3 procent. Af totalen er 63,8 procent nybeskikkede. Det skal desuden bemærkes, at dette censorkorps, som det eneste af ingeniørcensorkorpsene, ikke er berettiget til at udøve censur på uddannelsesinstitutioner under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Censorkorpsets arbejde Korpsets arbejde har i dette såvel som i tidligere beretningsperioder bestået i medvirken ved afholdelse af eksaminer, hvorfra censorerne indberetter jf. den følgende årsberetning. Årsberetning Denne beretningsperiode er den tredje, hvori censorkorpset udelukkende har kunnet indsende beretninger digitalt, via CensorNet. Korpsets censorer har for vintereksamen 2008/9 og sommereksamen 2009 indberettet om deltagelse i 57 eksaminationer mod 76 året før. Antallet af eksaminationer, hvorfra der er indberettet, er således fortsat sit drastiske fald, hvilket afspejler den reduktion i antallet af eksaminer, hvortil eksterne censorer indkaldes, som har pågået gennem de seneste år. Af samtlige 57 indberetninger fremgår, at eksaminationen er forløbet forskriftsmæssigt. I 2 tilfælde er der supplerende kommentarer. Den ene, vedrørende Fransk PE8-3 på IHK, bemærker et højt 4

5 sprogligt niveau. Den anden, til en eksamination i Engelsk 4 på IHK, påpeger et problem i, at 5 ud af 10 studerende melder fra om morgenen/formiddagen, hvilket resulterer i ventetid. Censor foreslår følgelig, at man kunne give de studerende besked om at møde fx min. 1 time før planlagte eksamination. Ingen af de to supplerende bemærkninger vedrører således formaliteter til eksaminationen og giver derfor ikke anledning til yderligere. I forhold til de foregående beretningsperioder er der tillige tale om, at antallet af eksaminer, der giver anledning til kommentarer, er faldet. Grundlaget for eksamen Af censorernes tilbagemeldinger fremgår således, at samtlige eksaminer er gennemført i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som fremgår af bekendtgørelser, herunder bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005 og det i dennes 25, stk.1, litra 1 anførte. Eksamensforløb Af tilbagemeldingerne fremgår tillige, at prøverne er gennemført i overensstemmelse med gældende regler, således som det er anført i bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005, 25, stk.1, litra 2. Ligeledes oplyser censorerne i deres tilbagemeldinger, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Der henvises her til bekendtgørelse nr. 356 af 19. maj 2005, 25, stk.1, litra 3. Eksaminandernes faglige niveau, målt over en fordeling af karakterer eller sammenlignet med andre uddannelsers eksaminander indgår ikke i årsberetningen, da censorerne endnu ikke indberetter herom. Spørgsmålet om karakterniveau har imidlertid været omtalt i tidligere årsberetninger, idet der har været behov for at henlede uddannelsesinstitutionerne om, at noget kunne være galt. Dette behov ses dog ikke at være tilfældet i denne beretningsperiode, da ingen censorer har haft bemærkninger herom. I øvrigt kan antallet af klage- og ankesager tages som et barometer for eksaminandernes vurdering. For denne periode har der på IHK/ILU ikke været klage- eller ankesager. Fra Vitus Bering Denmark og de øvrige institutioner foreligger der ej heller eksamensklager vedr. eksportingeniøruddannelsen. Censorerne har i øvrigt ikke påpeget mangler eller elementer, der bør ændres i forbindelse med eksamensforløbet. Konklusion Alt i alt er det censorformandskabets opfattelse, at institutionerne lever fint op til de krav og standarder med hensyn til uddannelsen og eksamensforløbet, som fremgår af bekendtgørelserne m.v. samt hvad alle interessenter med rimelighed kan forvente med hensyn til rammer og vilkår for eksaminernes afvikling. Censorformandskabet har i øvrigt ingen yderligere forslag til forbedringer af uddannelsesforholdene eller eksamensforløbene. 5

6 Tema og tendenser Tema Hvad dette års udstukne fokustema, koblingen mellem teori og praktik, angår, kan der for eksportingeniøruddannelsens vedkommende oplyses som følger: Hele grundideen i uddannelsen er, og har fra begyndelsen været, at teoriapparatet skal indlæres med det klare formål at blive anvendt i konkret praksis. Det afspejler sig dels i en række projektorienterede fag samt i det afsluttende projekt, der alle omhandler virkelige ingeniørmæssige og merkantile problemstillinger, hvortil der skal findes en løsning. For afgangsprojektet tillige med inddragelse af sprog, for så vidt som dette projekt skal skrives på engelsk. Dertil skal bemærkes, at eksportingeniøruddannelsen fra sin begyndelse har lagt vægt på, at de studerende skal have adgang til ikke blot at læse et semester i udlandet, men også skal kunne tage deres praktiksemester i en udenlandsk virksomhed. Bestræbelserne for at realisere disse mål har i hele dette tidsforløb manifesteret sig i et fortsat stigende antal aftaler med udenlandske uddannelsesinstitutioner og virksomheder, der med glæde har noteret sig og taget imod unge, danske studerende, og det til gensidig glæde og gavn. Censorformandskabets konklusion må derfor være, at eksportingeniøruddannelsen på forbilledlig vis har formået at koble teori med praksis, en konklusion der i øvrigt synes understøttet af den gennem mange år meget høje efterspørgsel efter færdiguddannede eksportingeniører. Tendenser Censorformandskabet har ikke for denne beretningsperiode noteret sig særlige eller generelle tendenser, der bør nævnes i forbindelse med eksaminationerne eller uddannelsen. Nye tiltag Censorformandskabet har ikke for denne beretningsperiode involveret sig i nye tiltag og ser sig heller ikke i stand til at pege på forhold, der bør tages særskilt stilling til når bortses fra forbuddet mod gruppeeksamination. På formandskabets vegne Claës Hagström 6