Ingeniørcensorformandskaberne. Årsrapport 2015

Transkript

1 Ingeniørcensorformandskaberne Årsrapport 2015

2 Indholdsfortegnelse Beretning fra censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne og Diplomuddannelserne for IT og Teknik september 2014 september Første del... 2 Resume... 2 Uddannelsernes niveau... 2 Afviklingen af prøver og eksaminer... 2 Anbefalinger Ny censorordning? Digitalisering af eksaminer Censorkorpset sammensætning og allokering af censorer Årets arbejde i Censorformandskaberne Censorordningen til debat Digital eksamen Møder i formandskaberne og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskaberne... 5 Censormøder Grundlaget for eksamen Fagligt niveau Prøveformerne Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Ensartet og retfærdig behandling Klager og ankesager Årets temaer... 9 RESUMÉ OG KONKLUSION... 9 Gruppeprøver... 9 Karaktergivning og målbeskrivelser Evaluering af skabelonen Bilag

3 Beretning fra censorformandskaberne for Ingeniøruddannelserne og Diplomuddannelserne for IT og Teknik september 2014 september 2015 Første del Resume Uddannelsernes niveau Det kan fortsat som i sidste årsrapport fra censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne og diplomuddannelserne i IT og Teknik (fremadrettet benævnt censorformandskaberne ) konstateres, at uddannelsernes niveau vurderes som værende tilfredsstillende. Der sker en løbende udvikling i uddannelserne, hvor flere uddannelser på baggrund af processen vedrørende institutionsakkreditering har fået revideret deres studieordninger. Derudover gennemgår alle uddannelser større forandringer i forbindelse med indførelse af digital eksamen. Som det fremgår senere i årsrapporten sker implementeringen ikke med samme hastighed på alle institutioner, og det faktum, at et eksamensprojekt nu modtages som pdf-fil betyder ikke nødvendigvis en forenkling af eksamensafviklingen. Afviklingen af prøver og eksaminer Prøver og eksaminer afvikles efter censorformandskabernes viden tilfredsstillende for alle ingeniør- og diplomuddannelser, der er omfattet af censorformandskabernes ansvarsområde. Anbefalinger Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne har igen i år to anbefalinger: 1. Ny censorordning? Kvalitetsudvalget udsendte i november 2014 en rapport Høje Mål, hvori der er nævnt flere muligheder for forbedringer af censorordningen. Censorformandskaberne kan, som det fremgår senere i årsrapporten, godt se forbedringsmuligheder, og må samtidigt konstatere, at flere af Kvalitetsudvalgtes konklusioner bygger på fornemmelser og påstande snarere end fakta, hvilket omtales senere i rapporten. Der skal ikke herske tvivl om, at censorformandskaberne, såvel som censorerne i censorkorpset, hilser forbedringer og optimeringer velkomne. Beslutninger om forbedringer skal dog ske på baggrund af fakta og med et ønske om at sikre bedre kvalitet og sætte ambitiøse mål. Ingeniørcensorformandskaberne ser frem til at blive involveret i den proces om en ny censorordning, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har planlagt. 2

4 2. Digitalisering af eksaminer Censorformandskaberne ser fortsat udfordringer ved elektroniske eksamensopgaver: Der findes ved skriftlige eksaminer f.eks. ikke nogen anerkendt standard for håndtering af formler og figurer, herunder check af plagiat af disse. Implementeringen af elektronisk aflevering, bedømmelse og censurering af rapporter og skriftlige opgaver er i gang på alle institutioner. Der er ikke besluttet et fælles system for alle uddannelser i Danmark, så censorerne kan opleve forskellige systemer på de forskellige institutioner. Censorformandskaberne ser det som naturligt i forhold til vores kvalitetssikringsopgave at være involveret i den proces, der foregår med henblik på digitalisering af eksaminer og forventer på baggrund af bl.a. ovennævnte eksempler på problemstillinger at blive kontaktet både af uddannelsesinstitutionerne samt af Uddannelses- og Forskningsministeriet. 1. Censorkorpset sammensætning og allokering af censorer Censorformandskaberne for ingeniørområdet har generelt et godt og konstruktivt samarbejde med institutionerne omkring allokering af censorer til eksamener. Der er i alt pr. 29. september beskikkede censorer inden for alle 7 retningsområder, som Ingeniørcensorformandskaberne dækker. Institutionerne allokerer selv ved hjælp af eksterne censorer til eksamenerne. Censorformandskaberne kan selv ved anvendelse af CensorNet følge med i institutionernes allokering af censorer til eksamenerne, og kan derigennem sikre mod anvendelsen af f.eks. gensidig censur. Det skal bemærkes, at allokering af censorer ikke foregår efter et automatisk IT-baseret allokeringssystem, som på visse andre uddannelser. Det skyldes primært, at en stor del af censorerne deltager i projekteksamener, som kræver specielle kompetencer. Når en institution skal allokere en censor, foregår det ved, at der søges på emneord/speciel kompetence. Hver censor skal ved beskikkelse markere op til 7 udvalgte kompetencer inden for sit fagområde. Der er flere hundrede valgmuligheder af emneord, så der er altid mulighed for at finde den bedst egnede censor til de meget varierede specialer og projekter, der gennemføres inden for ingeniørområdet. 2. Årets arbejde i Censorformandskaberne 2.1. Censorordningen til debat Udvalget for Kvalitet og Relevans i de videregående uddannelser udsendte som ovenfor nævnt i november 2014 en meget omfattende rapport Høje Mål om kvaliteten i de videregående uddannelser. Rapporten var bl.a. set med censorøjne interessant læsning, idet der blev skrevet en del om censorernes rolle og stillet konkrete forslag til ændringer af censorinstitutionen som helhed. Der er i skrivende stund (september 2015) ikke gennemført nogle forandringer inden for området. SR regeringen nåede inden udskrivning af valg til Folketinget 18. juni 2015 at nedsætte et udvalg, der med udgangspunkt i rapportens anbefalinger skal analysere behovet for ændringer af censorinstitutionen. 3

5 Udvalgets arbejde skal efter planen være færdigt i foråret 2016 og skal afdække følgende: Censorsystemets bidrag til kvalitetssikring og udvikling af prøve- og eksamenssystemet, herunder institutionens vurdering heraf. Rekruttering til censorsystemet, herunder også på tværs af niveauer i det videregående uddannelsessystem. Omfanget af ekstern censur, herunder aftagercensur på de forskellige videregående uddannelser. Censorsystemets rolle i forhold til de studerendes retssikkerhed ved aflæggelse af prøver og eksaminer. Fordele og ulemper ved landsdækkende censorkorps. Samspillet med censorsystemet på ungdomsuddannelserne. Snitfladen mellem det centrale og decentrale niveaus opgaver og roller. Internationale/ andre landes censorordninger og erfaringer med kvalitetssikring af prøver og eksaminer, herunder erfaringer med forskellige alternativer til censur. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne har igennem flere år påpeget, at der er visse forbedringsmuligheder af de to eksamensbekendtgørelser, som vedrører formandskabernes ansvarsområde. Forbedringerne går ikke alene på at få ensrettet de to eksamensbekendtgørelser, men også at tydeliggøre censors ansvar for kvalitetssikring og dialog med uddannelserne. Desuden lider eksamensbekendtgørelserne på visse områder under, at de skal dække uddannelser med vidt forskelligt behov for bl.a. censors rolle, hvor f.eks. ingeniøruddannelserne har behov for et stort antal eksterne censorer. Der er i Kvalitetsudvalgets rapport Høje Mål nævnt flere forhold og konklusioner om censorernes rolle og censorinstitutionens funktion, som det er meget svært at genkende. Hvorvidt flere af bemærkningerne og konklusionerne skyldes manglende indsigt eller mere skyldes holdninger skal ikke diskuteres her. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne håber dog, at det nyetablerede censorudvalg vil indgå i dialog med censorformandskaberne om at få tilvejebragt de rette fakta samt ikke mindst at forstå ingeniøruddannelsernes behov for et stærkt aftagerbaseret censorkorps. Et konkret eksempel på, at kvalitetsudvalget ikke har undersøgt alle fakta er udtalelsen, citat: På universitetsområdet er censorernes opgave fokuseret på kvalitetssikring af prøve og eksamenssystemet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, mens censorerne på de professions- og erhvervsrettede uddannelser tillige skal rådgive uddannelsesinstitutionerne og ministeriet om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb. Censorformandskaberne for ingeniøruddannelserne indgår både inden for professionsbacheloruddannelserne og bachelor- og kandidat uddannelserne i dialog med institutionerne om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet. Censorformandskaberne anerkender, at det kan være svært at danne sig et overblik, når der er 104 censorkorps i Danmark, hvoraf de mindste kun består af 4 medlemmer. Nogle af diskussionspunkterne i Høje Mål går på, at censors rolle ikke alene er at varetage den studerendes retssikkerhed, og det er censorformandskaberne meget enige i, idet vi i flere år har opfattet, at vores rolle tillige angår kvalitetssikring. Der tales desuden en hel del om omkostninger, og her kan det som kvalitetsudvalget også fremhæver være svært at bedømme, om intern bedømmelse (i rapporten omtalt som intern censur) er ret meget billigere end anvendelsen af ekstern censur. Anvendelsen af terminologien intern censur = intern bedømmelse medfører også, at kvalitetsudvalgets bemærkninger om en formodet anvendelse af gensidig censur muligvis ikke er 4

6 korrekt. Det er i hvert fald ikke kendt inden for ingeniøruddannelsernes område, at der i forbindelse med ekstern censur forekommer gensidig censur. Ovennævnte eksempler skal blot bidrage til at understrege, at der er behov for et seriøst og gennemarbejdet forslag til eventuel ny censorordning, der ud over regelforenkling og optimering også skal tage hensyn til flere uddannelsers særlige behov, f.eks. for aftagercensorer Digital eksamen I henhold til regeringens digitaliseringsstrategi skulle de skriftlige stedprøver gøres digitale inden udgangen af Det har dog ikke været muligt for uddannelsesinstitutionerne at overholde denne frist, men nu er processen godt i gang. Alle de institutioner, som er omfattet af Ingeniørcensorformandskabernes virke har indført eller er i gang med at indføre digital eksamen. Institutionerne er dog ikke blevet enige om anvendelse af et fælles system i hele landet, hvorfor censorerne kan opleve systemforskelle. Aalborg Universitet er i samarbejde med AU, CBS, KU og RUC ved at udvikle et system (Digital Eksamen) til håndtering af digitale prøver. Systemleverandør er Arcanic. Modul til håndtering af skriftlige prøver, herunder projekter, er allerede leveret, og de resterende moduler og funktionaliteter leveres senest til december DTU har været lidt tidligere i gang og gennemførte en fuld implementering af digitale eksamener ved vintereksamen Systemerne er, som censorformandskaberne opfatter det, indrettet til, at al kommunikation og evaluering skal foregå papirløst. Bedømmerne skal læse eksamensbesvarelserne "på skærmen", og systemerne indeholder faciliteter, så bedømmerne kan kommentere "på skærmen". Karakterer indberettes også elektronisk. Det er ikke tilfredsstillende, at censorformandskaberne ikke har været involveret i processen omkring implementering af digitale eksamener, og censorformandskaberne vil i den kommende tid tage en dialog med institutionerne om digital eksamen og på baggrund af de første erfaringer foreslå eventulle forbedringer. Censorformandskabet har desuden planlagt at orientere censorerne om digitale prøver på censorkontaktmøder, der afholdes i efteråret Møder i formandskaberne og samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og censorformandskaberne Censorformandskabernes samarbejde med institutionerne fungerer godt, og censorformændene er bl.a. når der afholdes censorformandsmøder i dialog med ledelsesrepræsentanter for institutionerne med henblik på at drøfte nye tiltag og udveksle erfaringer. Der har været afholdt to møder mellem formændene for de syv retninger i censorkorpset (Design, Elektro, Bygning, Grundfag, Eksport, Kemi og Maskin) i perioden, som er omfattet af årsrapporten. Formandsmøderne medvirker til en god og aktiv koordinering mellem de forskellige fagområder. Temaerne på disse møder er eksempelvis: 5

7 Kvalitet af kursusbeskrivelser Præsentation af studierne på den institution, hvor møder afholdes Orientering om ankesager Orientering om nye/ændrede studieordninger Efterbeskikkelser og ad hoc beskikkelser Gennemgang af høringssvar vedr. bekendtgørelser, der vedrører censorernes arbejde Gruppeprøver udfordringer og begrænsninger Formanden for maskinretningen har rollen som fælles koordinerende censorformand (talsmand) for de øvrige retninger og for censorkorpset som helhed. Opgaven indebærer initiativ til høringssvar, forslag til agenda for fælles formandsmøder og andre tværkoordinerende temaer. Censorformandskaberne har indgivet to høringssvar i det forløbne år: 1. Høring vedrørende fælles karakterskalabekendtgørelse 2. Høring vedrørende lovforslag vedrørende Talent Vedrørende høringen om karakterskalabekendtgørelsen er det klart utilfredsstillende, at Ingeniørcensorformandskabernes bemærkning til omformulering af reglerne om bestået/ikke-bestået ikke blev gennemført. Det blev ved sammenlægningen af de to karakterskalabekendtgørelser valgt at fortsætte med den formulering, der var i karakterskalabekendtgørelse nr 250 af 15 marts 2007 for de videregående uddannelser. Ingeniørcensorformandskaberne havde foreslået at fortsætte med formuleringen fra karakterskalabekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007, hvor der ikke er tvivl om, at censor i tilfælde af at eksaminatorerne og censorerne er uenige om bedømmelsen har den afgørende rolle. Den formulering, der nu står i karakterskalabekendtgørelsens 12.3 siger: Er eksaminatorerne og censorerne ikke enige om, hvorvidt præstationen skal bedømmes til»bestået«eller»ikke bestået«, er bedømmelsen»bestået«, hvis mindst halvdelen af bedømmerne, heraf mindst en censor, giver denne bedømmelse betyder jo, at underviserne i visse tilfælde vil kunne have en større vægt end censor. I de øvrige paragraffer er censors karakter afgørende, men i den i 12 stk.3 nævnte situation, kan et simpelt flertal bestående af halvdelen af bedømmere fastsætte bedømmelsen til bestået, blot én censor indgår i nævnte halvdel. Et eksempel: Hvis der deltager 6 bedømmere, 3 eksaminatorer og 3 censorer, kan 1 censor og 2 eksaminatorer bestemme udfaldet, nemlig bestået. Det burde være således, at 2 censorer og 1 bedømmer har større vægt. Hvis 2 censorer og 1 bedømmer er enige om Ikke bestået, bør dette naturligvis være bedømmelsen, hvis vi følger logikken fra de øvrige bestemmelser i bekendtgørelsen. Censormøder Ingeniøruddannelsernes censorkorps vil i foråret 2016 afholde fire censormøder fordelt på fire institutioner for alle beskikkede censorer i korpset. Møderne var oprindeligt planlagt til at blive gennemført i oktober og november

8 Idet censorformandskaberne håber, at der i løbet af det næste halve år kommer flere informationer om en evt. ny censorordning er det besluttet at udsætte møderne, således at censorformandskaberne har mulighed for at diskutere censorordningen med censorerne. 3. Grundlaget for eksamen 3.1 Fagligt niveau Det er censorformandskabernes samlede vurdering på baggrund af eksamenstilbagemeldingerne fra censorerne, at det faglige niveau er tilfredsstillende inden for de uddannelser, som censorformandskaberne omfatter. Der henvises til faktaarket punkt Prøveformerne Det er på baggrund af censorformandskabernes erfaringer censorformandskabernes samlede vurdering, at prøverne er relevante og dækker fagets/emnets væsentligste læringsmål. Der er ikke iagttaget en sammenhæng mellem prøveformer og omfanget af snyd, der er blevet opdaget af censorerne. Det skal i den forbindelse bemærkes, at omfanget er snyd er forholdsvis lille inden for ingeniørområdet og censorformandskaberne ikke er bekendt med problemer med dette. 3.3 Informationen fra uddannelsesinstitutionerne Det er censorformandskabernes samlede vurdering, at mange censorer har fået de nødvendige informationer fra uddannelsesinstitutionerne inden prøverne. I forbindelse med resultaterne af årets tema, kan det dog konstateres, at en del censorer mangler information om målbeskrivelserne. Dette forhold skal institutionerne rette op på til de kommende eksamensterminer. Censorformandskaberne minder ca. hvert halve år institutionerne om deres pligt til at give censorerne det nødvendige materiale forud for en eksamination. 3.4 Overensstemmelse med mål og øvrige krav fra bekendtgørelser og studieordninger Det er censorformandskabernes samlede vurdering, at eksamenerne har været afholdt i overensstemmelse med mål og øvrige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. 3.5 Ensartet og retfærdig behandling Censorformandskaberne har ikke generelle informationer om problemer med at de studerende har fået en ensartet, pålidelig og retfærdig behandling. 4. Klager og ankesager Der er i forhold til både antallet af afholdte eksamener samt i forhold til antallet af eksamensklager et meget lavt niveau af ankesager. Censorformandskaberne ser dette forhold som meget positivt og vurderer, at både undervisere og censorer gør et stort arbejde ud af ikke blot at afgive en bedømmelse, men også at begrunde bedømmelsen på en fyldestgørende måde. 7

9 Der har i alt været 4 ankesager inden for alle 7 retningsområder. Inden for Bygningsområdet har der ikke været ankesager. Inden for Maskinområdet har der været 6 ankesager, hvoraf 2 af sagerne er imødekommet: 1. En ankesag, hvor de studerende skulle beregne forskellige matematikopgaver. Der var fejl i en af opgaverne og bedømmerne havde efterfølgende korrigeret karaktererne med den vægtning (8%), som opgaven havde. Ankenævnte fandt, at det ikke var en rimelig måde at kompensere på, idet flere ofte bruger langt mere end 8 % af eksamenstiden på en opgave, der driller. 2. En ankesag, hvor reglerne for gruppeeksamen ikke er blevet overholdt. Der indgik et fælles udarbejdet projekt i bedømmelserne, men de studerende havde ikke været til mundtlig eksamen i projektet, men havde alene været til mundtligt eksamen i et fagområde inden for projektets tema, men ikke i selve projektet. Inden for Eksportingeniørområdet har der ikke været ankesager. En enkelt klage er indgivet i forbindelse med sommereksamen Ankefristen er endnu ikke overskredet, hvorfor det ikke vides, om afgørelsen bliver anket. På Matematik, fysik og samfundsfag-ingeniørområdet har der været en enkelt ankesag, hvor klager ikke fik medhold. 8

10 5. Årets temaer RESUMÉ OG KONKLUSION Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps har i forbindelse med årsrapport 2015 undersøgt temaet om gruppeeksamener og karaktergivning herunder læringsmål. Dette tema blev også undersøgt til årsrapport Samlet er censorernes besvarelser til spørgeskemaundersøgelsen meget positive, og deres besvarelser er i store træk ens med resultatet af sidste års undersøgelse. Over halvdelen af de beskikkede censorer i censorkorpset har svaret på en spørgeskemaundersøgelse om gruppeprøver og karaktergivning herunder læringsmål. Se resultaterne fra undersøgelsen nedenfor. Der kan samlet konkluderes følgende ud fra undersøgelsen: Gruppeprøver Hovedparten af censorerne, som har været til en eller flere gruppeprøver, har bådet svaret ja til, at den afsatte tid til gruppeeksamen var tilpasset antallet af studerende, og at den enkelte studerende blev eksamineret på en måde der sikrede, at der blev foretaget en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Næsten alle har desuden svaret ja til, at gruppeprøver og eksaminer i øvrigt er afholdt i overensstemmelse med reglerne for gruppeprøver, som er fastsat i bekendtgørelser og studieordninger. Det kan samlet set konkluderes ud fra censorernes svar, at gruppeeksamen fungerer i de fleste tilfælde efter hensigten på de enkelte institutioner. Det ses også, at der er forskellige måder at afholde gruppeeksamener på. Eksamensbekendtgørelserne giver mulighed for variabilitet i forbindelse med afholdelse af gruppeeksamen, og det ses, at der i nogle tilfælde kan være udfordringer i f.eks. at give tid nok til den individuelle eksamination. Karaktergivning og målbeskrivelser Et flertal af censorerne har i undersøgelsen svaret ja til, at målbeskrivelserne for fagene/kurserne/emnerne var tilstrækkelige præcise til at sikre en god karaktergivning. Et tilsvarende flertal har også svaret ja til, at der er overensstemmelse mellem læringsmålene i fagets/kursets/emnernes målbeskrivelse og læringsmålene til uddannelsen. Det er ligesom sidste år tydeligt, at institutionerne er kommet et godt stykke vej med kvaliteten af kursusbeskrivelser og herunder læringsmål. Trods de positive besvarelser er der dog stadig enkelte steder mulighed for forbedringer af kursusbeskrivelserne. Det er således bemærket, at det i løbet af det sidste år er konstateret, at flere kursusbeskrivelser har været fejlbehæftede vedrørende beskrivelse af eksamensform (gruppeprøver) samt karaktergivning. Disse fejl er blevet rettet. Det fremgår også af nogle kommentarer, at institutionerne kan være bedre til at oplyse censorerne om læringsmål før eksamen. I eksamensbekendtgørelserne er det beskrevet, hvordan en censor skal påse, at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning. Censorformandskaberne vil følge op på, om der kommer flere meddelelser om manglende modtagelse af læringsmål. 9

11 6. Evaluering af skabelonen Der er oplysninger, som det fremgår af faktaarket, som det ville være mere naturligt at hente direkte fra institutionerne. Samtidig er overblikket meget simplificeret, da der ikke er plads til mange nuancer. På den anden side er faktaarket et godt skridt på vejen til forenkling af dataindsamlingen i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporten. Dog synes alle oplysninger ikke lige relevante, idet f.eks. statistik over antal aftagercensorer mm alt andet lige vil være det samme tal for de næste 4 år beskikkelsesperioden, På vegne af de samlede Ingeniørcensorformandskaber Michael Vaag 7. Bilag 2 bilag er vedhæftet til rapporten: 1. Faktaark 2. Analyse vedrørende årets temaer 10