CENSORRAPPORT

Transkript

1 Censorkorpset for Psykologi CENSORRAPPORT april 2018 Censorkorpset for Psykologi virker ved: Bachelor- og kandidatuddannelserne i psykologi på Aalborg Universitet Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (kaldet DPU - Aarhus Universitet) Københavns Universitet Roskilde Universitet Syddansk Universitet Kandidatuddannelsen i Sociale Interventionsstudier (kaldet SI - Roskilde Universitet) Masteruddannelserne Master of Psychology of Organizations (kaldet MPO - Roskilde Universitet) Master i Narkotika og Alkoholindsatser (kaldet MNAI - Aarhus Universitet) 1

2 Periode Nærværende censorrapport dækker perioden april 2017 til og med marts 2018, svarende til sommereksamen 2017 og vintereksamen 2017/18. Det siddende censorformandskabs beskikkelsesperiode løber fra 1. april 2014 til 31. marts Rapporten dækker således det fjerde og sidste år i dette censorformandskabs periode. Censorformandskabet består af censorformand Troels Gottlieb (universitetscensor), og censornæstformænd Palle Almvig og Peter Christian Jensen (aftagercensorer). Uddannelsessteder Censorkorpset i Psykologi udfører censur ved de på forsiden nævnte universiteter og uddannelser. Censorformandskabets mission og vision Censorformandskabets mission/opgave er at sikre ekstern og uafhængig censur (bekendtgørelse nr af 30. juni 2016), samt kravet om at censorerne anvendes jævnligt og ved mere end ét universitet ( 52, stk. 1). Dette gøres med afsæt i følgende grundlæggende principper: o Censorformandskabet udpeger censorer til alle eksaminer o Gensidig censur tillades ikke o Dannelse af faste bedømmerpar undgås o Den enkelte censor må højest bruge halvdelen af sin censortid på ét universitet o Censorer må højst have 250 censortimer årligt Herudover er censorformandskabets vision været at: o Sikre gode arbejdsforhold for censorerne o Sikre censorkorpsets faglighed o Skabe et fagligt og kollegialt netværk for censorer o Sikre god dialog og godt samarbejde med universiteterne o Gennemsigtiggøre og dokumentere udpegningerne (gennem en IT-løsning) I det forgangne år ( ) haft det haft særligt fokus at: o opnå en høj deltagelsesprocent på årets censormøder o udvælge nye censorer o indstille et censorkorps til den kommende periode, hvor (a) minumum ¼ del afkorpset er udskiftet, og (b) hvor alle i korpset er indstillede på at bidrage med mellem censortimer årligt o få udviklet og gennemført introkursus for nye censorer Det siddende formandskab stiller sig til rådighed også for den kommende beskikkelsesperiode 2

3 ( ). I skrivende stund kender formandskabet ikke til andre kandidaturer. Hvis ikke andre melder sig, indstiller formandskabet sig selv til Styrelsen, som nyt formandskab. Skulle andre stille op, afholdes der valg i april, og vinderen heraf indstilles som nyt formandskab hos Styrelsen senest d. 1. maj. Skulle det nuværende formandskab også blive det kommende, vil formandskabets vision fortsat være som ovenfor. I det kommende år ( ) vil formanskabet i så fald særligt have fokus på, at: o få integreret de nye censorer i korpset så de hurtigst muligt kan tage fra og opleve sig sikre i rollen som ekstern censor o opnå en høj-deltagelseprocent for årets censormøder, hvilke i den kommende periode planlægges at komme til fast at ligge på hhv. den sidste torsdag i september (Århus) og den første torsdag i oktober (København) Censorkorpsets opgaver Censorernes opgave er beskrevet som følger i Eksamensbekendtgørelsen: 60. Censor skal påse, 1) at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning, 2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og 3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne for karaktergivning i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat herom i uddannelsens studieordning, og øvrige regler for uddannelsen. 61. En censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens/det centrale fags eksterne prøver, jf. 20, stk. 3, 2) rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens/det centrale fags og undervisningens mål, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til universitetet og formandskabet, og 4) medvirke ved behandling af klager og anker over prøver, jf. 35, stk. 2, 37, stk. 2, og 39, stk. 2. Stk. 2. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 60, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i universitetets varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til universitetet med kopi til censorformandskabet. Censorformandskabets opgave er (blandt andet) beskrevet som følger i samme bekendtgørelse: 52. Censorformandskabet fordeler efter samråd med universitetet eller universiteterne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset, jf. dog 58, stk. 4. Censorformandskabet 3

4 fordeler censoropgaverne, sådan at censorerne jævnligt og mindst hvert andet år tildeles censoropgaver. Hvor censorkorpset dækker flere universiteter, skal censorerne så vidt muligt tildeles censoropgaver ved mere end et universitet i beskikkelsesperioden, jf. 58, stk. 3. Ved fordelingen tages der hensyn til eventuelle særlige forudsætninger med hensyn til censors fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelsernes prøve- og eksamenssystem 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. 58, stk. 1, 2) rådgive universiteterne om prøvernes form og indhold, jf. 61, stk. 1, nr. 2, 3) afgive en årlig beretning til universiteterne på baggrund af censorernes indberetninger, jf. 61, stk. 1, nr. 3, 4) besvare høringer om studieordninger og væsentlige ændringer i uddannelsernes studieordninger, der berører prøve- og eksamenssystemet, og 5) i øvrigt være til rådighed for universitetet, herunder aftagerpaneler, ved udvikling af nye prøveformer. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem universiteterne, herunder aftagerpaneler, og censorerne. Grundlaget for rapporten Denne rapport er udarbejdet på baggrund af følgende datakilder: 1. Kvantitative data opsamlet via Censorkorpset Database 2. Informationer fra institutionerne om anvendelsen af de beskikkede censorer ved eksaminerne 3. Informationer fra censorer udpeget ved henholdsvis sommereksamen 2017 og vintereksamen 2017/18 4. Skriftlige censorindberetninger for disse eksaminer 5. Ankesager fra sommereksamen 2017 og vintereksamen 2017/18 Rapporten har været sendt til gennemlæsning hos studielederne for at sikre, at eventuelle tekstlige uklarheder mv. har kunnet præciseres. Hovedemner Rapporten er opdelt i to dele, hver struktureret via en række hovedemner som alle kan siges enten at vedrøre (a) det forgangne års prioriterede fokusområder, (b) det kommende års planlagte prioriterede fokusområder, eller (c) øvrige aktiviteter og punkter fra året der er gået eller kommer. I del 1 refereres året via de hovedemner vi har fundet med fordel har kunnet tilgås med vores kvantitative data som indgang. Herunder følgende: 1. Eksaminer og eksamensafvikling i Afsluttende rapport om enighed/uenighed i bedømmelser I del 2 refereres og analyseres året der er gået via de hovedemner, som det ikke har været 4

5 meningsfuldt at analysere kvantitativt på. Herunder følgende: 1. Censormøder 2. Kontaktmøder med universiteterne 3. Ankesager 4. Censorudvalgets anbefalingers begrænsede konsekvenser 5. Nybeskikkelse af censorer 5

6 Formålet med censorraportens del 1 er at præsentere nogle overordnede nøgletal om censorkorpsets produktion i det forløbne år. Censorkorpsets Database indeholder et stort datamateriale, og såvel censorer som sekretærer har adgang til mange detaljer. Her vil vi holde os til opsummeringer vedrørende disse overordnede emner: Eksaminer og eksamensafvikling i Censorkorpsets medvirken i 2017 sammenlignet med 2015 og Censorkorpsets produktion i 2017 og sammenligning med 2015 og Er censorkorpsets landsdækkende? Afsluttende rapport om enighed/uenighed i bedømmelser Sidste år rapporterede vi karakterfordeling og -gennemsnit for alle bachelor- og specialeprøver. Af flere grunde har vi ikke kunnet opdatere denne statistik i år i tide til at få den med her. Universiteterne har i mellemtiden ikke kommenteret de forskelle i karakterniveau, der fremgik af sidste års opgørelser. I skrivende stund vides derfor ikke, hvordan universiteterne fortolker disse resultater. 6

7 Eksaminer og eksamensafvikling i 2017 herunder sammenligning med 2016 og 2015 Datagrundlaget Censorkorpsets Database indeholder eksakte eksamensoplysninger for alle eksaminer siden 1.april Data for de i alt faktisk gennemførte eksamensopslag (med 1 eller flere prøver/studerende pr. opslag) er revideret for evt. hidtil uopdagede tastefejl i de talmæssige angivelser, men ingen sådanne fejl blev fundet. Censorkorpset for psykologi har det eneste landsdækkende billede af den eksterne censur på psykologiuddannelserne, og universiteterne benytter vore årsopgørelser ved fordeling af udgifterne til censorformandskabet. Det første hele kalenderår i databasen er 2015 og dermed kan vi sammenligne de seneste 3 hele år for at give et billede af udviklingen i en tid, hvor universiteterne må tilpasse sig markante budgetnedskæringer og en fremdrifts-reform, der påvirker eksamensafviklingen på en stadig ikke helt forudsigelig måde. Censorkorpsets medvirken i 2017 sammenlignet med 2015 og 2016 Tabellen nedenfor viser antallet af prøver med ekstern censur i Tabellen er opgjort på de såkaldte opgavekategorier. Som det fremgår, fylder master- og øvrige uddannelser meget lidt i det samlede billede. Antal prøver/studerende i 2017 Universitet Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master Masterfag Speciale I ALT AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT Antal prøver/studerende i 2016 Universite Masterfag Speciale I ALT t Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT

8 Antal prøver/studerende i 2015 Universitet Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master Masterfag Speciale I ALT AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT Det ses, at antallet af prøver med ekstern censur i 2016 i forhold til året før er faldet med ca. 10%. Nedgangen fortsætter i 2017, hvor antallet er faldet yderligere, til ca. 85% af 2015-niveauet. Det kan man finde beklageligt, men universiteternes prioritering kan censorkorpset selvfølgelig ikke påtale, så længe det lovbefalede minimum overholdes. Som det fremgår, er prøverne fordelt næsten ligeligt mellem BA og KA, med en svag overvægt til KA. Specialernes andel er uforandret fra 2016 til 2017, og vi antager, at fremdriftsreformen har fremkaldt stigningen i forhold til 2015, med andre ord, at specialepuklen endnu ikke er helt afviklet. For bacheloropgavernes vedkommende kunne det se ud som om fremdriftsreformen indirekte har haft en virkning, som allerede er aftaget igen i Andele af bachelor- og kandidatprøver i 2017 vs og 2016 Andele af alle prøver Bachelorfag 43% 48% 45% Heraf bacheloropg. 9% 15% 10% Kandidatfag 54% 50% 53% Heraf specialer 19% 25% 24%, 8

9 Censorkorpsets produktion i 2017 og sammenligning med 2015 og 2016 Tabellerne nedenfor viser antallet af censortimer for de tre år, opstillet som i foregående afsnit. Antal censortimer i 2017 Universitet Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master Masterfag Speciale I ALT AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT Antal censortimer i 2016 Universitet Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master Masterfag Speciale I ALT AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT Antal censortimer i 2015 Universitet Øvrige Bachelor BA-fag KA-fag Master Masterfag Speciale I ALT AU DPU KU RUC SDU AAU I ALT Som det fremgår, er det samlede antal censortimer stort set konstant over de tre år, selv om antallet af prøver er faldende. Dette er en følge af, at flere uddannelser har ændret på sammensætningen af fag med ekstern censur. Censorerne, der naturligt er opmærksomme på den økonomiske side af censoropgaven, kan notere dette som en samlet forbedring af normeringen af samme proportion som nedgangen i antallet af prøver. Hvor gennemsnitlige honorering pr. prøve i 2015 var 2,92 time, var den i ,41 time. At gennemsnittet er øget, betyder dog ikke, at alle 9

10 nuværende normeringer er rimelige. Er censorkorpsets landsdækkende? Eksamensbekendtgørelsen siger, at censorkorpsets virke skal være landsdækkende, men dette udtryk er åbent for fortolkning. Der er dog næppe tvivl om, at dette skal gælde den enkelte censor og ikke kun korpset som helhed. Formandskabet har valgt at kvantificere det således, at en censor forventes at besøge mindst 3 universiteter inden for et år Diagrammet for 2017 (øverst) viser hvor mange censorer, der har medvirket på henholdsvis 1, 2, 3 op til 6 universiteter. Som det fremgår, har 79 af de i alt 106 aktive censorer medvirket ved prøver på 3 eller flere universiteter. Til sammenligning viste tallene for 2016 (nederst), at 85 af i alt 114 aktive censorer medvirkede ved prøver på 3 eller flere universiteter. For begge år udgør disse censorer 74,5 % af den aktive del af korpset skal tages med i betragtningen, at universitetsansatte højst kan være censor 5 steder. Desuden har korpsets mindst aktive censorer ganske enkelt påtaget sig for få prøver til at besøge mere end ét eller to universiteter Det På denne baggrund konstateres, at censorkorpset lever op til kravet om at være landsdækkende. Fordelingen af censorindsatsen inden for korpset En videre forudsætning for, at censorkorpset kan være landsdækkende, må være, at korpsets medlemmer hvert år påtager sig et minimum af opgaver. Medlemskab af censorkorpset må i dag være forpligtende, og vi har forsøgt at afstemme forventningerne med hver enkelt censor under de samtaler, der blev ført forud for beskikkelsen. 10

11 Formandskabet fastsatte dette minimum til 75 timer pr. semester eller 150 timer om året. Dette vurderede vi som værende nødvendigt og tilstrækkeligt for at kunne dække årets prøver. Det oprindeligt beskikkede korps var på 90 medlemmer, men det viste sig hurtigt at være en alt for optimistisk beregning. For at undgå nødtvungne overskridelser af det fastsatte maksimum på 125 timer pr. semester, foretog vi en ekstraordinær runde beskikkelser. I alt 142 censorer er i dag beskikkede, og 15 er af forskellige årsager frameldt aktiv tjeneste. Ved udløbet af beskikkelsesperioden har så mange som 10% af de beskikkede censorer ikke ydet én eneste times censorarbejde. Censorkorpset er ikke, som det måske kunne opfattes for et tiår siden, en klub uden mødepligt. Det er i dag nødvendigt at holde sin bedømmerkompetence ved lige og det kræver, at censor påtager sig forskellige eksamensfag på forskellige uddannelser. Som annonceret over for korpset blev censors samlede produktion i beskikkelsesperioden grundlaget for formandskabets indstilling om afbeskikkelse. For det nye korps er forventningen om en minimal indsats tydeliggjort, og vi ser frem til en mere jævn fordeling blandt censorerne. Det lykkedes dog at forbedre fordelingen inden for korpset en smule. I figurerne nedenfor ses den enkelte censors produktion som en streg/søjle, ordnet efter størrelse, så forskellene i de tre års fordelinger træder tydeligere frem Det ses (skønt figurerne er små), at de højeste produktioner er nedbragt, selv om der stadig er en del, der er over maksimum på 250 timer/år. Et andet mål for, om fordelingen er tilfredsstillende, er at opgøre antallet af censorer, der har ydet det forventede minimum. I 2014 var der kun 11 censorer, der opfyldte kvoten. I 2015 var det 38 censorer, i 2016 kom vi op på 46 og i 2017 havde 50 censorer opfyldt minimumsforventningen. Skønt dette langt fra var tilfredsstillende, viser tallene dog en støt fremgang. Med det ny-beskikkede censorkorps er forventningen for 2018 mindst

12 Afsluttende rapport om enighed/uenighed i bedømmelser Baggrund Under den åbne erfaringsudveksling på censormøderne er der gentagne gange fortalt om oplevelser, hvor censor har været uenig med en eksaminator, som opleves at give en urimeligt høj karakter. Man har diskuteret forskellige forklaringer, fra taktisk karaktergivning til mere generelle problemer med uddannelsernes faglige niveau. Referaterne fra møderne er udsendt til alle uddannelser. Formandskabet er stillet i et dilemma, fordi vi dårligt kan tillade os at udsende et referat af møderne, hvor nogle temaer er bortcensureret. På den anden side forstår vi ganske udmærket, at uddannelserne må møde sådanne narrativer med spørgsmålet om, hvor udbredt problemet overhovedet er. Er narrativerne virkelig indikationer på et generelt lavere fagligt niveau og en tvivlsom eksamenspraksis? For at undersøge dette har formandskabet besluttet fra og med 1. januar 2017 at indsamle data om karakteruenighed mellem bedømmerne. Dette er sket via censorindberetningerne. Det må forventes, at forskellige opfattelser af faglige krav vil give anledning til uenigheder, som voteringsdialogen ikke kan opløse. Taktisk karaktergivning (som f.eks. at censor ønsker at give 7, mens eksaminator ønsker at give 10, men spiller ud med et 12-tal, så regnereglerne vil give 10 som resultat) vil også føre til fastholdt uenighed. Hvad er uenighed? Det er nødvendigt at definere uenighed ganske grundigt med udgangspunkt i den dialog, bedømmerne har om præstationen. Voteringsdialogen kan sammenlignes med en forhandling, der ideelt set gennemgår studieordningens målkrav og graden af deres opfyldelse, resulterende i et ud af syv mulige karakterudfald. Dette fremgår af eksamens- og karakterbekendtgørelserne, som er lovgrundlaget for bedømmernes arbejde. Man skal imidlertid ikke have stor praktisk erfaring som censor og/eller eksaminator for at indse, at den ideelle forestilling om en systematisk, objektiv udmåling på en skala må vige for den pragmatik, der kan siges at gælde for alle forhandlinger, hvor parterne skal nå frem til et enigt valg blandt et antal mulige udfald: Uanset hvilke interesser og hensyn, der kan ligge bag parternes tilslutning til et givet valg, markerer enigheden forhandlingens afslutning - hvilket vil sige at, parterne ikke længere behøver at argumentere. A priori er der rigtig gode odds for at parternes karakterudspil er ens. Selv hvis ingen af parterne har kendskab til præstationen overhovedet, er sandsynligheden for ens udspil ca. den samme som for, at to terningekast giver samme udfald. Der er tilsvarende gode odds for, at argumenterne for 12

13 valget ikke italesættes tilstrækkeligt til at leve op til den ideelle beskrivelse. Enighed er altså ikke nødvendigvis kvalificeret hvorimod uenighed om karakterudspillene betyder, at parterne må italesætte de mangler, de hver især konstaterer, samt den vægt, en given mangel eller et givet målkrav tillægges i det samlede billede. Uenighed om nabokarakterer over bestå-grænsen (altså 12-10, 10-7, 7-4 samt 4-2) er almindelige, og i de fleste tilfælde italesættes argumenterne tilstrækkeligt til, at parternekan tilslutte sig en fælles konklusion. Indledende uenighed, der opløses i enighed gennem dialogen, forekommer hyppigere end uenighed, der fastholdes indtil bekendtgørelsens regneregler skal bruges. Og netop når vi taler om nabokarakterer, er regnereglerne trivielle, for så vidt som censor altid får ret derfor kan det reelt ikke afgøres, om censor har overbevist eksaminator eller eksaminator blot har resigneret. Sammenfattende valgte vi at definere uenighed som fastholdt uenighed, hvor forskellen er på mindst to karaktertrin, og hvor regnereglerne må tages i brug. Uenighed om et enkelt trin (hvad enten den opløses eller fastholdes) forekommer så ofte, at det hverken kan tages som en indikator for taktiske karakterudspil eller for forskelle i fortolkningen af målkravene. Endvidere valgte vi at se bort fra uenighedens retning, altså hvem af de to bedømmere der lå højest hhv. lavest. Dataindsamling Instruktionen til censorerne lød: Du og eksaminator afgav X bedømmelse(r) ved dette eksamensopslag. Hvor enige var I? Enighed/uenighed defineres og gradbøjes i denne sammenhæng på følgende måde: Enighed vil sige, at begge kan tilslutte sig den endelige karakter, idet eventuel indledende uenighed er resolveret gennem dialog. Uenighed vil sige, at parterne ikke kan tilslutte sig samme karakter, selv efter dialog. Karakteren er derfor beregnet efter KBKs "kompromisregler" ( 11). Uenigheden kaldes kritisk, hvis bedømmernes vurdering ligger på hver sin side af beståelsesgrænsen. (12-00, 10-00, 7-00, 4-00 eller 2-00) Vi kalder uenigheden alvorlig, hvis den numeriske afstand (forskellen) mellem de to karakter er 8 eller 10, men ingen af dem er under 2. (12-4, 12-2 eller 10-2) Hvis den numeriske afstand er 5 eller 6, kaldes uenigheden væsentlig. (12-7, 10-4 eller 7-2) Skriv antal tilfælde af uenighed i feltet med de relevante karakterkombinationer: Antal tilfælde af enighed (beregnes automatisk) 1 Antal tilfælde af væsentlig uenighed (12-7, 10-4 eller 7-2) 0 Antal tilfælde af alvorlig uenighed (12-4, 12-2 eller 10-2) 0 13

14 Væsentlig Alvorlig Kritisk Antal tilfælde af kritisk uenighed (12-00, 10-00, 7-00, 4-00 eller 2-00) 0 Antal studenter ved pågældende eksamen vil kunne ses i det øverste talfelt. I de andre talfelter tastes blot antal tilfælde af henholdsvis væsentlig, alvorlig eller kritisk uenighed (tallet i det øverste talfelt justeres automatisk). Der skal med andre ord kun indtastes noget, hvis der har været uenighed. Da alle tænkelige karakterkombinationer er omfattet, kan censor normalt ikke være i tvivl om hvilke tal der skal indtastes i de tre felter. Ved større uenighed tenderer voteringsdialogen til at blive mere emotionel og dermed mere mindeværdig end uproblematiske bedømmelser. Datamaterialet Nærværende opgørelse omfatter de ia lt 6277 bedømmelser, som er foretaget i perioden 1. januar 2017 til 1. marts Den erstatter vores foreløbige opgørelse, der blev offentliggjort via Censorkorpsets Database i august Vi har stor tillid til, at data er retvisende, men vi har ikke foretaget stikprøve- eller anden form for kontrol heraf. De opgjorte tal for de enkelte uddannelser ses nedenfor. Nr Universitet, uddannelse og censurområde (fagelement) Antal prøver Antal tilfælde af uenighed af forskellig grad Antal tilfælde af uenighed, promille afalle prøver V A K 1 TOTAL ,9 0,5 0, AAU, PSYKOLOGI AAU-EVU,EFTER. OG VIDEREUDDANNELSE, PSYKOLOGI AU, PSYKOLOGI , AU-MNAI, MASTER I NARKOTIKA- OG ALKOHOLINDSATSER SDU, PSYKOLOGI ,9-2, RUC, PSYKOLOGI ,2 1,3 1, RUC-HUMBAC,HUMANISTISK BACHELOR , RUC-MPO, MASTERUDDANNELSE I ORGANISATIONSPSYKOLOGI RUC-SI, SOCIALE INTERVENTIONSSTUDIER KU, PSYKOLOGI ,3 0,8 0, AU-ARTS, DPU, KANDIDATUDDANNELSE I PÆDAGOGISK PSYKOLOGI ,0 1,0 1,0 Tabel 1. Fordeling af uenighed over uddannelserne. 14

15 Tabellen viser 83 tilfælde af uenighed, heraf 5 kritiske, 3 alvorlige og 75 væsentlige. Censorerne har med andre ord rapporteret enighed ved 98,7 % af prøverne. Fordelingen er på ingen måde jævn; således har der på nogle uddannelser slet ikke forekommet uenighed. Af de 1,3 % af prøverne, hvor der var uenighed, tegner psykologiuddannelserne på SDU, AU, RUC og KU sig for hovedparten. Alvorlig og kritisk uenighed I lyset af det foregående har det interesse at se på, hvorledes uenigheden fordeler sig over de enkelte fagelementer eller censurområder. Først ser vi på områder, hvor der har været tilfælde af kritisk eller alvorlig uenighed. Kolonnerne V, A og K angiver antal tilfælde af hver type uenighed (Væsentlig, Alvorlig og Kritisk do.). I kolonnerne V, A og K er antal uenighed beregnet som promille af antal gennemførte prøver i området. Kolonnen Antal angiver, hvor mange forskellige censorer, der er delagtige i uenighederne. Universitet Område ID Område betegnelse V A K V A K Antal SDU 3119 Modul K08, Speciale (indviduelt) ,2-34,5 3 RUC 4114 Psykologi, praktikrapport på 1 kandidatmodul ,3-30,3 2 KU 5107 Kandidat, Speciale ,8 1 DPU 6107 Modul D - Pædagogisk psykologisk viden i praksis (20 ECTS) ,7 1 KU 5119 Kandidat, Speciale ,9 5,4-3 DPU 6110 Speciale 2012 ordningen - skriftligt speciale ,7 4,7-2 Pædagogisk Psykologi (30 ECTS) RUC 4104 Speciale i psykologi, fagspeciale ,3-1 Tabel 2. Fordeling af alvorlig og kritisk uenighed over censurområderne. Som det ses, har nogle områder tilfælde af væsentlig uenighed ud over de øvrige tilfælde. Ingen områder har tilfælde af både alvorlig og kritisk uenighed. De i alt 8 tilfælde af de to alvorligste grader af uenighed udgør 1,2 af det samlede antal prøver. I betragtning af den mangfoldighed af tilgange og teoretiske skoler, der findes inden for dansk psykologi, vil det næppe overraske, at ca. 1 ud af 1000 voteringer ender i alvorlig eller kritisk uenighed. Som det fremgår, vedrører 5 af de 8 tilfælde specialer. Formandskabet har været involveret i udredningen af de enkelte tilfælde sammen med den pågældende uddannelse og censor. I alle fem tilfælde har samarbejdet mellem bedømmerne ikke fungeret, og i næsten alle har eksaminator ikke kendt eller fulgt bekendtgørelsens regler. 15

16 Væsentlig uenighed Den næste opgørelse viser områder, hvor der har været tilfælde af væsentlig uenighed (og ikke andre tilfælde). Kolonnerne er de samme som oven for, bortset fra A og K-kolonnerne, som her er overflødige. Tabellen er ordnet efter, hvor stor promille af det samtlige antal prøver i området, der er endt i væsentlig uenighed. Universitet Område ID Område betegnelse V V Antal KU 5106 BA-projekt 4 148,1 3 SDU 3124 Modul B10, Tværfaglig psykologi og 2 133,3 2 formidling (7 dages opgave) SDU 3120 Modul B10, Tværfaglig psykologi og 6 120,0 2 formidling (48 timers opgave) AU 2101 BA, Kognitionspsykologi 8 56,7 3 AU 2104 BA, bacheloropgaver 7 50,4 3 SDU 3127 Modul B03, Udviklingspsykologi inkl. 5 49,0 2 metode KU 5120 BA-Projekt 5 32,7 3 AU 2103 BA, Udviklingspsykologi 11 32,2 3 RUC 4102 Integreret speciale i Psykologi 1 31,3 1 RUC 4112 Psykologi, projekt på ,0 2 kandidatmodul AU 2106 Kandidat: Grundfag B: Arbejds- og 6 26,5 3 Organisationspsykologi AU 2108 Kandidat: Speciale 5 16,9 5 RUC 4203 RUC, censur på Bachelorprojek,, 5. el. 1 10, semester RUC 4113 Psykologi, projekt på 2. kandidatmodul 1 7,9 1 Tabel 3. Fordeling af væsentlig uenighed over censurområderne. Som det fremgår af tabellen, gav 6 specialer og 17 bachelorprøver anledning til væsentlig uenighed, i de førstnævnte deltog i alt 6 censorer, i sidstnævnte i alt 10 forskellige censorer. For bachelorprojekter har 8 bedømmerpar været uenige i 14 tilfælde (se tabel 3). De resterende 52 tilfælde fordeler sig på 20 censorer. Det drejer sig om fag med ECTS-point, hvor eksamensformen typisk er en masse-eksamen, hvor samme par bedømmer præstationer i samme session. 16

17 Diskussion Formandskabets viden om de 8 tilfælde af kritisk og alvorlig uenighed nøder os til at se disse tilfælde som enkeltstående sammenfald af uheldige omstændigheder. Tilfældenes karakter og deres sjældenhed berettiger på ingen måde generelle udtalelser om de pågældende uddannelsers faglige niveau eller om udbredelsen af taktisk karaktergivning. Hyppigheden af tilfælde af væsentlig uenighed (75 ud af 6277) finder formandskabet ikke alarmerende. Det kan næppe undgås, at der blandt de ca teoretisk mulige bedømmerpar er konstellationer, hvor konflikter er mere end gennemsnitligt sandsynlige. Forskelle i f.eks. eksamenspraktisk erfaring, i graden af personlig involvering og i faglig overbevisning kan føre til, at uenigheder fastholdes af usaglige grunde. Formandskabet har kun sporadisk kendskab til de 75 tilfælde, men ud fra tekstsvar i indberetningerne må vi konstatere, at taktisk karaktergivning er forekommet. I nogle situationer har censor givet sit karakterudspil først og oplevet, at eksaminator derefter har spillet ud med en karakter, som ikke er en rimelig vurdering af præstationen. I andre har eksaminator hævet sit udspil efter at have hørt censors. Dette ser vi som en påmindelse om, at parternes kendskab til eksamensregler og -praksis ikke nødvendigvis er det bedste. Formandskabet arrangerer foruden de faste årlige censormøder årlige censorfaglige fora med henblik på at løfte censors bedømmerkompetence forstået som færdighed i at udføre sin rolle korrekt, både hvad angår eksamens juridiske og sociale aspekter. Desværre deltager langt fra alle, og nogle censorers bedømmerkompetence kan således behøve opdatering. I screeningen af kandidater til censorkorpset for beskikkelsesperioden er der således lagt større vægt på bedømmerkompetencen end tidligere. Vi savner viden om en tilsvarende indsats fra uddannelsernes side for at sikre eksaminatorernes bedømmerkompetence. 52 af de 75 tilfælde forekommer i fagelementer, som ofte varetages af deltidsansatte. En formodning kunne være, at man pr. automatik antager, at når den faglige undervisningskompetence er til stede, er bedømmerkompetencen det også. Vi har haft anledning til at drøfte den foreløbige rapport med enkelte uddannelser, der lige som formandskabet finder det vigtigt at have opmærksomhed på eksaminatorernes bedømmerkompetence. Konklusion Undersøgelsen var iværksat for at undersøge, om der kunne befindes belæg for nogle censorers oplevelse af et lavere fagligt niveau på visse uddannelser, og for forekomsten af taktisk karaktergivning. Både ud fra tekstsvar i indberetningerne og fra sager om uenigheder, hvori formandskabet er blevet informeret om indholdet, kan vi konstatere, at taktisk karaktergivning virkelig synes at 17

18 forekomme. Der er imidlertid ikke grundlag for at tale om en tendens. Det overvældende flertal af bedømmerne leger ikke med tallene, men kender karakterbekendtgørelsens regler og overholder dem. Der er heller ikke fundet nogen form for belæg for, at enkelte uddannelser skulle have et lavere fagligt niveau end andre. Hvis det var tilfældet, burde der være væsentligt flere tilfælde af uenighed end fakta fortæller. Alle konkrete tilfælde af uenighed kan naturligvis bringes på bane over for formandskab og censorkolleger, men forsøg på at generalisere oplevelser fra en enkelt eksamensdags uenighed med en enkelt eksaminator til en karakteristik af niveau eller eksamenspraksis for en hel uddannelse er uden objektivt belæg i data og ikke foreneligt med god faglig etik. Formandskabet vil desuden bede uddannelserne være opmærksom på, om eksaminatorerne kender eksamens- og karakterbekendtgørelsernes regler og kan anvende dem korrekt. Det er næppe tilstrækkeligt blot at antage pr. automatik, at (især nye og/eller deltidsansatte) eksaminatorer kan udfylde denne rolle. Vi håber, at denne undersøgelse kan bidrage til en forbedret eksamenspraksis, hvor alle censorer så vel som eksaminatorer er deres juridiske ansvar bevidst, herunder ansvaret for at gennemskue eget bias og eventuelle usaglige motiver til at give bestemte karakterer. Samtidig konstaterer vi med lettelse, at bedømmerne i 98,7 % af 14 måneders eksaminer synes at leve helt op til dette. Undersøgelsen har opfyldt sit formål og dataindsamlingen blev derfor indstillet d

19 Censorudvalgets anbefalingers begrænsede konsekvenser Censorudvalget der nedsattes af Uddannelses- og forskningsministeren, fremkom med anbefalinger til et fremtidssikret censorsystem, men foreløbig synes der ikke at skulle ske nævneværdige ændringer i korpsets praksis. Ministeren udtalte i en pressemeddelses i juli 2017, at: Censorerne spiller en vigtig rolle. Både for den enkelte studerende og for vores uddannelsessystem. De skal fremover i endnu højere grad bidrage til, at kvaliteten af vore uddannelser er på et højt niveau. Samtidig er den eksterne censur vigtig for de studerendes retssikkerhed, så derfor fastholder vi det nuværende krav til omfanget. Herudover pointeredes i pressemeddelsen, at censorer skal på kursus, samt vigtigheden af at censorinstitutionen bidrager til, at uddannelsernes kvalitet bedømmes på tværs af institutionerne, og derfor udgøres af reelt landsdækkende korps. Begge dele flugter med hvordan formandskabet allerede arbejder. Dette dels via vores fokus på at sikre ensartede bedømmerkompetencer via censormøderne og de censorfaglige fora, samt med kravet om, at alle nye censorer fremadrettet deltager på et introduktionskursus (og fortsat også tilbydes mentordning). Og dels ved vores udpegnignskriterier som blandt sikrer at censor kommer på flere universiteter. Censormøder Jf. eksamensbekendtgørelsen medvirker censorformandskabet til en løbende dialog om udviklingen i prøve- og eksamenssystemets kvalitet, herunder eksamensopgavernes kvalitet, ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i korpset og kontaktmøder formandskab og universiteter i mellem. Yderligere har censoformandskabet inviteret sig selv med i de respektive aftagerpaneler, hvilket er blevet imødekommet af to institutter. Censorformandskabet har igennem beskikkelsesperioden afholdt både censormøder og kontaktmøder årligt. Deltagerne på censormødernes tilbagemeldinger har lydt, at disse møder i høj grad bidrager meningsfuldt ift. at indfri både censorkorpsets lovmæssige formål, samt formandskabets visioner for hvordan disse formål indfries med den højeste kvalitet. Alligevel, har blot ca. 1/3 af censorerne deltaget i disse honorarfrie aktiviteter. Mange af censorerne som deltager, har til gengæld yderligere deltaget i de årlige valgfrie censorfaglige foraer. Det er atter blevet indskærpet for censorerne som udgør den kommende beskikkelsesperiodes korps, at der er en klar forventning om, at censorerne deltager i censormøderne, samt at disse allerede kan sættes i kalenderen, i og med at de fremadrettet planlægges fast at ligge hhv. den sidste torsdag i september (Århus) og første torsdag i oktober (København). Som det eneste år i beskikkelsesperioden afholdt formandskabet i dog ikke 19

20 censormøder. Dette på baggrund af den uklarhed om korpsets fremtid, som fulgte med Censorudvalgets anbefalinger om grundlæggende forandringer af censorinstitutionen. Med disse vurderede formandskabet, at der var risiko for, at det skulle vise sig et ressourcespild at opretholde vores årlige dialogiske orienteringer og drøftelser med henblik på at ajourholde og kvalitetssikre korpsets opgaveforståelse og løsning. Kontaktmøder med universiteterne Af samme årsager som beskrevet ovenfor, valgte formandskabet i at være afventende med at invitere sig selv på kontaktmøder hos universiterne. Det meste af året var forventningen, at der ville blive behov for i stedet at planlægge en overdragelse af erfaringer mv. til en ny organisering, styret af universiteterne. Alligevel har der været afholdt kontaktmøde med RUC, som havde ting at drøfte, der ikke kunne afvente sådan afklaring. Dette da RUC havde behov for at orientere om og drøfte en række punker: 1) RUC er under akkreditering og forventer processen afsluttet ) RUC opererer med en akademisk efteruddannelse for dele af lærerpersonalet, så de kan være godt klædt på i rollen som eksaminatorer. 3) Angående forholdet mellem den på RUC lavere optagelseskvotient men det højere karaktergennemsnit på kandidatiuddannelsen, end på de øvrige institutter som censorkorpest betjener, mener RUC, at det er udtryk for, at de løfter de studerende via deres projektarbejdsform. 4) Gruppeeksamen med individuel bedømmelse stiller skarpe krav til bedømmerne, og der udtrykkes fra RUC en klar forventning om, at karakterdifferentiering vil kunne konstateres. 5) Det integrerede speciale er under udfasning. Baseret på et hovedfag og et bifag, hvor der gives én karakter til hvert fag (de to karakterer skal ikke regnes sammen, men vil fremgå hver især af eksamensbeviset), hedder afløsningen nu et uddannelsesspeciale. Karakterafgivningen skal ske på grundlag af det samlede uddannelsesgrundlag, og ud fra en formålsbeskrivelse af den samlede uddannelse. 6) Studielederen fra HUM-BAC gjorde opmærksom på, at det oplevede lavere niveau på RUC (som det er citeret i censorrapporten , at der er censorer som har ytret sig om), måske kunne have en del af sin baggrund i, at disse censorer ikke havde været nok opmærksomme på den kontekst, som prøverne indgik i: Når RUC uddanner bachelorer i humanvidenskab med psykologi som tilvalg, møder censor på 3. semesterseksaminer studerende, der potentielt aldrig har haft psykologi før. Ankesager Ligesom forrige år (hvor alle sager var fra samme institut), har der været et beskedent antal ankesager. Sidste år tegnede et og samme insitut sig for samtlige 7 sager. Igen i år har dette institut tegnet sig for 7 (ud af i alt 8) sager. Hvor de nedsatte ankenævn sidste år tilbød den studerende ombedømmelse ved nye bedømmere i 6 af de 7 ankesager, så er der i år modsat blot blevet givet medhold i 2 af 8 sager. 20

21 Der var 18 og 9 sager henholdsvis det første og det andet år i denne beskikkelsesperiode, hvilket relativt til de godt bedømmelser som korpset foretager årligt, er et beskedent antal. Medhold gives typisk som konsekvens af, at der har hersket tvivl om, hvorvidt bedømmelsesgrundlaget har været de faglige mål der er fastsat i studieordningen for det pågældende modul. Tvivlen opstår når bedømmerne i deres klagesvar ikke har forholdt sig til eksamenspræstationens relation til modulets/prøvens faglige mål, sådan som disse fremgår af studieordningen, og/eller holdt dem troværdigt sammen med klagepunkterne, den indleverede opgave og karakterbekendtgørelsens beskrivelse af den fastsatte karakter. Nybeskikkelse af censorer Da året som denne censorraport dækker, er det sidste i denne beskikkelsesperiode, har vi jf. eksamensbekendtgørelsens 58. Stk. 3. haft til opgave at udskifte mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der har været annonceret for nye censorer via: psykologernes fagmagasin, korpsets medlemmer samt studielederne. Dette afstedkom 70 komplette ansøgninger (motiveret ansøgning, CV, karakterbevis kandidatuddannelse, samt øvrige bilag). Af disse blev 39 kaldt til samtale, hvoraf 31 nu er indstillede til nybeskikkelse. 84 andre er indstillede til genbeskikkelse. Alle er indstillet med baggrund i forventingen om at kunne bidrage med timer årligt. Dette bunder i Eksamensbekendtgørelsen formulering om at censorerne jævnligt tildeles opgaver, samt at der omvendt nødigt må blive behov for, at der er censorer som arbejder mere end de cirkulærebestemte vejledende 250 timer årligt. Den bagvedliggende logik er, at bedømmerkompetence er noget som skal vedligeholdes via kontinuerlig praksis, og formålet med den landsdækkende organisering er yderligere, at censorerne har niveau- og prøveerfaringer på tværs af de sammenlignelige uddannelser korpset dækker. Nogle universitetsansatte censorer kan dog indfri disse formål ved en mindre censoraktivitet. Dette ved også at agere i rollen som eksaminatorer, hvorfor vi kan forsvare undtagelsesvise lavere produktioner. Som drøftet på censormøderne og beskrevet i censorrapporten og på Censorkorpsets Databases forside har afbeskikkelseskriteriet været lav aktivitetsgrad. På vegne af censorformandskabet Troels Gottlieb Censorformand 21