Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012

Transkript

1 Frederiksberg kommune, voksenområdet Tilsyn 2012 Tilbuddets navn og adresse: Huset på Lindevej Lindevej Frederiksberg C jada01@frederiksberg.dk Driftsparagraf: 108 Antal pladser: 7 Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: kl Ledelsen var repræsenteret ved: Forstander Jane Daugaard, stedfortræder Mia Bang-Pedersen, afdelingsleder Martin Pedersen Medarbejderne var repræsenteret ved: Christina Banke Lange, pædagog og AMR, Kristoffer Lund Høgh, pædagog Beboerne var repræsenteret ved: 2 unge beboere Pårørende var repræsenteret ved: 2 forældre til beboere på Dronningensvej samt 1 forælder til beboer på Lindevej Tilsynet udført af: CAFA v. konsulenterne Merete Flyvholm og Sharon Rasmussen

2 Information om tilsynets gennemførelse Tilsynet er udført af CAFA på vegne af Frederiksberg kommune. Der er tale om et anmeldt tilsyn, som er varslet 14 dage i forvejen. Tilsynets varighed var ca. 4 timer og omfattede følgende aktiviteter: Samtale med ledelse og repræsentanter for personalet Interview med beboere Interview med pårørende En observation på Botilbuddet, såfremt interview med beboerne ikke kunne gennemføres En rundvisning på Botilbuddet Forinden tilsynet har CAFA haft oplysninger om det enkelte Botilbud (seneste tilsynsrapport og informationer fra Tilbudsportalen) og generelle informationer om Frederiksberg kommunes politikker og kvalitetsstandarder til rådighed. Tilsynet og rapportering er udført ud fra en manual godkendt af Frederiksberg kommune, og interviews er gennemført ud fra en interviewguide med fokusområder, også godkendt af Frederiksberg kommune. Samme manual og interviewguides er anvendt i alle tilsyn, som CAFA har gennemført for Frederiksberg kommune i Forstander har haft tilsynsrapporten til udtalelse, inden fremsendelsen til Frederiksberg kommune. CAFA har ikke nogen myndighedskompetence, og har således alene beskrevet og vurderet på egne vegne samt givet indstillinger om evt. behov for bemærkninger, anbefalinger og pålæg til Frederiksberg kommune. (Vi omtaler os derfor i det følgende som CAFA og ikke som Tilsynet ). Definitioner: Indstilling til bemærkninger er alene givet til vejledning eller forslag. Indstilling til anbefalinger er givet om forhold, som der bør arbejdes videre med. Indstilling til påbud er givet om forhold, som der skal handles på, evt. på en nærmere beskrevet måde. CAFA Center for afklarende og forebyggende socialt arbejde - er en non-profit selvejende institution. Information om organisationen kan indhentes på og generelle spørgsmål om CAFAs tilsyn kan rettes til faglig leder Susanne Katz, sk@cafa.dk Samlet vurdering Botilbuddet på Dronningensvej og Lindevej er to mindre botilbud - som drives under samme ledelse - målrettet voksne beboere, der er fælles om at have en diagnose indenfor autismespektrumforstyrrelser, men som også kan have en lang række andre diagnoser og vanskeligheder. Det er CAFAs vurdering, at Dronningensvej og Lindevej rummer både hjemlighed og Side 2/23

3 nærhed for beboerne samtidig med, at de tilbydes en høj grad af professionalisme hos personalet, der arbejder med veldefinerede pædagogiske metoder og mål. De ansatte har en relevant uddannelsesbaggrund i forhold til den pædagogiske opgave, som botilbuddet udfører, og der opstilles løbende mål for udviklingen af personalets kompetencer. CAFA vurderer, at der arbejdes systematisk med pædagogiske planer og opfølgning på disse. I planer og pædagogik har botilbuddet en helhedsorienteret tilgang til beboernes problemstillinger, og der tænkes i beskyttelse og forebyggelse. Det er vores indtryk, at beboerne inddrages, og at deres ønsker tages alvorligt og søges opfyldt. Vi fik indtryk af, at der er behov for en dialog med Frederiksberg kommune om, hvordan magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten overfor beboerne skal anvendes i praksis. Pårørende, som vi talte med, udtrykte stor tilfredshed med botilbuddet, men havde en opfattelse af, at nogle beboere mangler udfordringer på værkstedet. En pårørende informerede os om nogle forhold vedr. en konkret beboer på Lindevej, som vi anbefaler forstander at undersøge nærmere. De beboere, vi talte med på Lindevej udtrykte ligeledes tilfredshed med at bo på tilbuddet. De fysiske rammer er ikke optimale, men der ligger planer for en sammenlægning af de to adresser, og det forventes, at der i den sammenhæng sker en forbedring. Indstillinger til bemærkninger, anbefalinger og påbud Pkt. 9: Anbefaling: Det anbefales, at forstander undersøger og beskriver forholdene vedrørende uheld i forbindelse med brug af kørestol og den - af en pårørende - beskrevne vold mellem beboere. Vi anbefaler, at forstander efterfølgende informerer Frederiksberg kommune om undersøgelsen. Pkt. 9: Bemærkning: Det foreslås, at der indledes en dialog med inddragelse af pårørende om værkstedets (på Lindevej) tilbud og tilpasning til den enkelte beboer. Pkt. 12: Anbefaling: CAFA anbefaler, at Botilbuddet tager initiativ til en afklaring med Frederiksberg kommune om uoverensstemmelser i oplysningerne om antallet af især magtanvendelser, men også vold mod personale og om, hvordan klar kommunikationen om indberetninger og antal sikres fremover. CAFA anbefaler, at man på Lindevej indleder en dialog med Frederiksberg kommune Side 3/23

4 om magtanvendelse overfor beboerne i forbindelse med f.eks. tandlæge- og lægebesøg, daglig hygiejne mv. således, at vejledningen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten fremadrettet sikres opfyldt. De første nedenstående 5 punkter er udfyldt af botilbuddet, og vurderinger er gjort af CAFA Udfyldelsen på botilbuddets vegne Udfyldt af: Mia Bang-Pedersen Dato: Botilbuddets målgruppe 1 Beskrivelse af målgruppen: Voksne med Autismespektrumforstyrrelser Antal normerede pladser: 7 pladser Antal indskrevne: 7 Indskrevne Evt. særlige forhold omkring målgruppen: Intet CAFAs eventuelle tilføjelser: Vi spurgte ind til den brede målgruppebeskrivelse. Der er indskrevet mange beboere med flere diagnoser (udviklingshæmmede, skizofreni, Tourette, OCD, mv), men alle indskrevne har diagnosen autismespektrumforstyrrelser, som dækker alle diagnoser indenfor autisme. Beboerne er aktuelt mellem år og er et permanent botilbud. Beboerne på afd. Lindevej er yngre end beboerne på afd. Dronningensvej. Side 4/23

5 Ingen kommentarer. Ingen Botilbuddets fysiske rammer 2 Beskrivelse af de fysiske rammer udendørs/indendørs: Villa med stor have i roligt boligkvarter. Brandsikring og brandtilsyn: Ja og seneste brandtilsyn har fundet sted i november Beredskabsplaner: Ja Bygningernes egnethed til formålet: Bortset fra trapper er bygningen rimelig egnet til formålet. Planer om renovation og istandsættelser: Plan om udflytning og sammenlægning med botilbuddet på Dronningensvej. Rengøring - organisering og udførelse: Firma udfører rengøring. Nogle beboere rengør selv deres værelse. CAFAs eventuelle tilføjelser: Vi spurgte ind til flytning og sammenlægning. Der er ikke udmeldt konkrete planer fra kommunen endnu; forventeligt vil der gå nogle år, før sammenlægningen bliver en realitet. Villaen er meget hyggelig og hjemlig, men bad- og toiletforhold er utidssvarende, og rammerne er ikke optimale (trapper og små værelser) i forhold til, at bostedet er et permanent botilbud for voksne. Der synes - via sammenlægningsplanerne - at være Side 5/23

6 en løsning på vej i forhold hertil. Ingen Personale og organisation 3 Antal fast ansatte medarbejdere: 13 medarbejdere, inklusive ledelse Antal løst ansatte/vikarer: 7 APV gennemført: 2011 Tilkendegivelser fra Arbejdstilsynet: 2010 CAFAs eventuelle tilføjelser: Botilbuddet oplyser, at de har haft uanmeldt tilsyn af Arbejdstilsynet for 2 dage siden og har modtaget en grøn Smiley. Det oplyses også, at kommunen har gennemført en trivselsundersøgelse, hvor botilbuddet lå over gennemsnittet. Ingen kommentarer. Ingen Pædagogik, sundhed, praktisk og personlig støtte og pleje 4 Beskrivelse af botilbuddets målsætning(er): Vores mission er at skabe gode liv for beboerne, samt tryghed for forældre og pårørende. Det gode liv skabes bl.a. ved at yde individuel støtte til vores kerneydelser Side 6/23

7 (som er beskrevet i Virksomhedsplanen). Kerneydelserne ydes med udgangspunkt i vores teoretiske grundlag TEACCH. Findes der beskrivelser af anvendte metoder: Ja, metoder er beskrevet i Virksomhedsplanen. Det teoretiske grundlag for vores arbejde udspringer af TEACCH (Treatment and education of autistic and related communication handicapped children) metoden. Metoden omfatter en række områder, som er basale i det daglige arbejde med mennesker med autisme: - Viden om handicappet - Udgangspunkt i den enkelte person - Opbygge udviklende miljøer - Arbejde med et livslangt perspektiv - Undervisning er en dynamisk proces - Helhedstilbud CAFAs eventuelle tilføjelser: Ingen. Botilbuddets pædagogik og metoder er velbeskrevet i botilbuddets virksomhedsplan. Ved rundvisning på botilbuddet ses metoden anvendt meget gennemført og professionelt via pictogrammer og dagskemaer for alle beboere. Ingen Medicinhåndtering 5 Findes der en skriftlig medicinvejledning: Ja Hvordan opbevares medicin: I aflåst skab i køkken Registreres medicinering og utilsigtede hændelser: Vi registrerer ikke, hver gang vi giver medicin. Medicinen er dosispakket, så det er nemt at se evt. fejl. Utilsigtede hændelser indberettes. CAFAs eventuelle tilføjelser: Side 7/23

8 Vi så medicinskab og fik oplyst, at afdelingerne er underlagt samme systematik og orden i forhold til udlevering af medicin til beboerne. Medicinen kommer fra apoteket og er lagt i doseringsposer med hver enkelt beboers navn, cpr. nr. og tidspunkt på. Medicinjournaler er lagt ind i det digitale system Bosted. Det er vores indtryk, at medicinudlevering til beboerne håndteres ansvarligt. Ingen De følgende punkter er udfyldt og vurderet af CAFA Botilbuddet Lindevej og Dronningensvej er to afdelinger under samme ledelse. Tilsynet var tilrettelagt på den måde, at forholdene på begge tilbud blev drøftet på samme tilsynsbesøg med repræsentanter fra begge afdelinger, men der er udfærdiget 2 rapporter. Rapporterne er næsten enslydende. Modtagelse og evt. andre observationer under tilsynet Modtagelsen: Tilsynet blev afholdt på Dronningensvej. Vi blev modtaget af forstander og stedfortræder. Vi talte lidt sammen, inden vi gik på rundvisning. Vi præsenterede CAFA og orienterede om formål og indhold vedr. tilsynsbesøget. Vi talte om planen for dagen. Begge var overraskede over tidsrammen for det planlagte interview med ledelse og medarbejdere, som de fandt meget omfattende. Der var ikke forberedt interview med beboere, men planlagt en observation af en beboer, som var hjemme samt observation af beboerne på værkstedet på Lindevej. Da vi ikke tidsmæssigt kunne nå at observere beboerne på værkstedet, inden de gik derfra, blev der i stedet planlagt et interview med 2 beboere på Lindevej. Der var planlagt interview med 3 pårørende. Evt. andre observationer: Ingen. Opfølgning fra tilsyn Bemærkninger fra 2011: Side 8/23

9 Vi spurgte til bemærkning i tilsynsrapporten fra 2011 vedr. problemer med arbejdsmiljøet. Rapporten beskriver, at der er taget hånd om problematikken. Opfølgning: Det oplyses om ovenstående, at problematikken var personrelateret i forhold til en enkelt medarbejder. Der er brugt meget energi på det, og det har været svært. Forstanderen oplyste, at situationen blev taget meget alvorligt, og man havde reageret omgående. Medarbejderne gav udtryk for, at det var blevet håndteret tilfredsstillende af ledelsen. Der er blevet trukket en streg i sandet. Afdelingsleder fra Lindevej, som er efteruddannet som procesleder, har undervist personalegruppen med overskriften samarbejde og trivsel. Problematikken anses for at være løst så tilfredsstillende, som det har været muligt. Opfølgning på andre myndigheders tilsyn i 2011: I rapporten fra fra Embedslægen/Sundhedsstyrelsen er nævnt en række krav i forhold til fejl og mangler. Ledelsen oplyste, at de har arbejdet med listen og haft kravene på personalemøde. Der var et enkelt punkt tilbage, som omhandler samtykkeerklæring fra pårørende i forbindelse med lægebesøg eller anden behandling. Der findes ikke i det elektroniske journalsystem Bostedet en standardiseret formular for dette. Problematikken er givet videre til Frederiksberg kommune. Det blev oplyst, at man tager beboerne til læge, når der er behov for det, uagtet at det ikke altid er lykkedes at opnå pårørendes accept forinden. Vi vurderer, at ledelsen har handlet hurtigt og foretaget nødvendige og relevante tiltag i forhold til kritikken af arbejdsmiljøet, og vi har forstået, at problematikken nu er lukket ned. Vi vurderer, at afholdelse af fælleskursus om emnet samarbejde er et meget positivt tiltag i forhold til samarbejdet fremover. Det er også vores indtryk, at det har fyldt meget på det personlige plan; såvel ledere som medarbejdere virkede berørte ved at tale om det. CAFA har ikke kompetence til at vurdere, om de sundhedsfaglige regler er overholdt. Det er vores vurdering, at der er arbejdet relevant med kravene fra Embedslægen, og at der er taget hånd om problematikkerne. Ingen Side 9/23

10 Personale og organisation 7 Beskrivelse: Det oplyses, at normerede stillinger er besatte. Medarbejderne har en faglig baggrund som pædagoger, afspændingspædagog; 2 medarbejdere er i gang med merituddannelsen til pædagog. Udover basisuddannelsen er 1 medarbejder uddannet som seksual vejleder, flere har praktikvejlederuddannelse, 1 har en overbygning som cand. pæd., 6 medarbejdere har en grunduddannelse i TEACHH metoden. Forstander fra Lindevej er efteruddannet som procesleder. Det oplyses, at der løbende er fokus på uddannelse. Det er et ønske fra ledelsen, at samtlige medarbejdere bliver uddannet i TEACHH metoden Der har været afholdt et fælles kursus for begge afdelinger i anerkendende kommunikation, samarbejde og trivsel. Personalet tager hvert år samlet 2 dage af sted til Tisvilde for at drøfte faglige spørgsmål. Det oplyses, at der er opbygget gode samarbejdsrelationer de to afdelinger imellem. Der afholdes medarbejdersamtaler og omsorgssamtaler. Botilbuddet har faste vikarer tilknyttet, som ofte er pædagogstuderende. Vikarerne er introduceret for arbejdet ved at være på introvagt sammen med en fast medarbejder CAFA vurderer, at det ansatte personale har en relevant uddannelsesbaggrund i forhold til den pædagogiske opgave, som botilbuddet udfører. Vi vurderer, at der er fokus på uddannelse og efteruddannelse, og er der er opstillet relevante mål for den faglige udvikling. Ingen Pædagogiske planer og helhedssyn 8 Beskrivelse: Institutionen beskriver ovenfor i punkt 4: Vores mission er at producere gode liv for beboerne samt tryghed for deres forældre og pårørende. Det oplyses, at næsten ingen af beboerne jf. botilbuddets viden har en handleplan fra kommunen. Der holdes møde med sagsbehandler om de pædagogiske planer, som botilbuddet udarbejder 1 gang årligt. Pårørende indkaldes, og de fleste deltager. Beboerne deltager i den sidste ½ time af mødet, som bruges på personalets anerkendel- Side 10/23

11 se af beboeren. Der er udarbejdet planer for alle beboere. Botilbuddet introducerede i 2011 et nyt koncept vedr. pædagogiske planer. Konceptet er stadig under udvikling, da der hele tiden dukker nyt op, som synes relevant at tage med i beskrivelsen. Der er i planerne fokus på de 3 hovedområder, som er relevante i forhold til autisme: Kommunikation, adfærd og forestillingsevne. Den sundhedsfaglige del indgår også. Delmål tilrettes ca. hver 14. dag; der kigges på effekten, og metodetilgangen justeres, hvis den ikke har haft den ønskede virkning. Nogle få beboere magter ressourcemæssigt at medvirke til at udarbejde målsætninger i den pædagogiske plan; flere kan medvirke til at opstille mål for dagligdagen. Et eksempel: en beboer ønsker at gå en tur 3 x om ugen, og beboeren ønsker, at personalet opfordrer. Et andet eksempel: En beboer ønsker en tur til London; det skrives ind i planen, og medarbejderne udtænker en måde, hvorpå dette delmål evt. kan gennemføres i forhold til økonomi, og medarbejderressourcer. De fleste ønsker kan gennemføres, og alle ønsker forsøges opfyldt. Beboerne har ofte forskellige psykiske og/eller fysiske problemstillinger samtidig. Der blev beskrevet, at man tager hånd om disse, og man dygtiggør sig som personale i forhold til nye problematikker. F.eks. blev det nævnt, at personalet har lært tegn til tale i forbindelse med indskrivning af en døv beboer. Der tages hensyn til beboernes fysiske handicaps, f.eks. har man flyttet en beboer til stueetagen, da trapper var et problem. Der nævnes andre eksempler på, hvordan særlige problematikker indarbejdes i pædagogikken i forhold til den pågældende, f.eks. bliver en beboer fulgt i sammenhænge, hvor en selvskadende adfærd ofte viser sig. CAFA vurderer, at der arbejdes seriøst med udarbejdelse af pædagogiske planer og opfølgning på disse. Vi vurderer endvidere, at der er fokus på kvaliteten, og at der løbende arbejdes med at udvikle planerne, så de fungerer bedst muligt. Vi vurderer videre, at der er en helhedsorienteret tilgang til beboernes problemstillinger, og de eksempler vi fik fra dagligdagens håndtering af forskellige problemområder peger på, at man tænker i beskyttelse og forebyggelse. Det er vores indtryk, at beboernes ønsker tages alvorligt og søges opfyldt. Ingen Pædagogik 9 Beskrivelse: Side 11/23

12 Fra Virksomhedsplanen: Institutionens overordnede målsætning er øget livskvalitet - herunder 3 ønskede effekter på lang sigt: 1. Øget selvværd 2. Øget selvstændighed 3. Forbedrede sociale relationer. Faglig metode er omtalt ovenfor i punkt 4. Man nævner her TEACCH-metoden (Treatment and education of autistic and related communication handicapped children) som grundlæggende for arbejdet. Det oplyses, at botilbuddet udarbejder grundige pædagogiske vejledninger vedr. alle beboere, som medarbejderne bruger i dagligdagen. Der er forsøg i gang med at lægge vejledningerne på IPAD, og det ser ud til at fungere fint, idet det bliver nemmere at tilføje/ændre delmålene løbende; nogle af beboerne kan nu følge med på en anden måde, end når vejledningen står skrevet på papir, da planerne fremstår mere overskuelige. Der er udarbejdet dagsprogrammer, som hænger på væggen ved beboernes værelser, og der er udarbejdet streamers, som er en konkretisering af vejledningen helt ned i detaljen, som beboeren enten selv kan følge trin for trin eller få pædagogisk hjælp til, f.eks. i forbindelse med badning, morgentoilette, gøre sig klar til en aktivitet mv. De forskellige opgaver omkring hver enkelt beboer aftales, når personalet møder på arbejde. Der er mange opgaver, som kræver 1 medarbejder til 1 beboer. Der arbejdes med at styrke fællesskabet mellem beboerne ved: at afholde beboermøder tilbud om fælles aftenkaffe at tilbyde sociale aktiviteter, f.eks. gå en tur, fælles handle-ind-tur, løbeture, tur i svømmehal, cykelture. Botilbuddet tilbyder en ud-af-huset-aktivitet hver dag at der er et fast tilbud om en 5-dages skiferie årligt at der afholdes jule- og sommerarrangement Der er meget lidt sproglig kommunikation beboerne imellem, typisk enkelte stavelser, lyde eller råb. Medarbejdernes kommunikationsform til beboerne beskrives som kort konkret tale, udtrykt venligt og myndigt. Medarbejderne giver mange instruktioner og benytter de standardsætninger, som er beskrevet i den enkelte beboers vejledning. Der er regler/aftaler med den enkelte beboer om, hvor meget beboeren må drikke. Botilbuddet har en alkoholpolitik for personalet. Der må ikke drikkes alkohol til hverdag, men nydes et glas til julefest og lignende. Både Dronningensvej og Lindevej vil fortsætte metodeudviklingen i forhold high and low arousal. Endelig vil Lindevej arbejde med at udvikle den enkelte beboers sanseprofil, og de vil Side 12/23

13 implementere aktiviteter i forhold til en sådan profil. Vi vurderer, at der på Dronningensvej og Lindevej anvendes metoder, som er tilrettelagt ud fra den gennemgående udviklingsproblemstilling, som beboerne har til fælles autisme, ligesom beboernes øvrige problematikker en indarbejdet i de daglige individuelle vejledninger Det er vores opfattelse, at man i høj grad er bevidst om og kan redegøre for metoder og baggrunden for disse. I interviewet med pårørende under tilsynsbesøget (se punkt 15) udtalte en pårørende fra Lindvej en kritik af, at pladsmangel betyder, at hendes søn tit falder ud af sin kørestol, og samme pårørende anførte videre, at hendes søn gentagne gange er blevet slået af en anden beboer - med besøg på skadestuen til følge. Pågældende stillede spørgsmålstegn ved, om personalet evnede at skærme sønnen tilstrækkeligt. Vi finder det nødvendigt at tage denne kritik op her, idet der synes at være tale om forhold, som kan være skadevoldende for den pågældende beboer. Vi er ikke klar over, hvordan de pladsmæssige forhold fungerer for den pågældende beboer, ej heller hvad der ligger bag, at man ikke har kunnet beskytte beboeren mod den anden beboers voldsomhed, og vi finder, at disse forhold bør undersøges og beskrives nærmere af forstander. Flere pårørende nævnte, at der for nogle beboere mangler udfordringer på værkstedet på Lindevej, og der var ikke store forventninger til, at der kunne findes andre egnede tilbud om aktivitet i dagtimerne. Vi er heller ikke i dette spørgsmål i stand til/eller nærer ønsker om at vurdere tilbuddet for enkelte beboere, men vi vil opfordre til, at der indledes en dialog med inddragelse af pårørende om mulighederne for tilpasning af værkstedets tilbud til den enkelte. Anbefaling: Det anbefales, at forstander undersøger og beskriver forholdene vedrørende uheld i forbindelse med brug af kørestol og den af en pårørende beskrevne vold mellem beboere. Vi anbefaler, at forstander efterfølgende informerer Frederiksberg kommune om undersøgelsen. Bemærkning: Det foreslås, at der indledes en dialog med inddragelse af pårørende om værkstedets (på Lindevej) tilbud og tilpasning til den enkelte beboer. Praktisk støtte 10 Beskrivelse: Praktisk støtte til beboerne ydes ifølge vejledningerne. Målet er at støtte beboerne i at blive så selvhjulpne som muligt. Alle medarbejdere, herunder vikarer, kender støttebehovet, og hvordan den skal gives individuelt. Side 13/23

14 De fleste beboere har brug for meget praktisk støtte. Beboerne er glade for/afhængige af hjælpen, og der benyttes ikke magt for at gennemføre denne. Det et CAFAs vurdering, at den praktiske støtte til beboerne ydes individuelt og i dialog med beboerne. Ingen Personlig pleje og sundhed 11 Beskrivelse: Der er udarbejdet detaljerede guidelines til beboeren om, hvordan rækkefølgen er for de ting, der f.eks. hører med til at bade og gøre morgentoilette. Nogle beboere har brug for, at der er en medarbejder til stede. De mandlige beboere barberes af personalet. Nogen børster selv tænder, andre får børstet efter af personalet. Beboerne udfordres på selvhjulpenhed, hvor det er muligt. Det oplyses, at nogle beboere dog bliver mindre selvhjulpne med alderen, idet deres mentale funktionsniveau falder, hvilket gør dem mere afhængige af hjælp. Beboerne kommer til tandlægekontrol 2 gange årligt. Der er ikke udarbejdet faste retningslinjer for lægebesøg, som sker efter behov. Personalet giver udtryk for, at de reagerer og tjekker det, hvis en beboer ændrer adfærd, de vedkommende måske ikke kan give udtryk for at have ondt. Det kan være svært for beboerne at medvirke ved lægebesøg, tandlæge eller andet sundhedsmæssigt. Nogle beboere er i fuld narkose i forbindelse med tandlægekontrol. Dilemmaet mellem selvbestemmelse, magt og omsorgssvigt debatteres ofte i personalegruppen. Der gives udtryk for at være et dilemma i forhold til servicelovens krav om selvbestemmelse og den virkelighed, personalet møder, hvor beboerne stort set altid er afvisende overfor læge- og tandlægebesøg. Det oplyses, at hvis beboerne spørges, så siger de oftest nej. Hvis det er besluttet, at beboeren skal til en kontrol, så holder personalet fast og siger, at de skal. Beboerne protesterer ikke på en måde, så det er nødvendigt med yderligere tiltag. Men det er en udfordring hver gang. Botilbuddet udarbejder - i samarbejde med diætist - kostplaner med vægt på grøn, sund og varieret kost. Botilbuddet har en faglig holdning om, at motion er godt for autister, og at det er et område, hvor beboerne kan få succesoplevelser, idet de opdager, at der er noget, de kan. Der arbejdes for at motivere beboerne til motion ved at deltage i ture i svømmehal, gå til træning i fitnesscenter, cykelture og løbeture. Det lykkes ikke med alle beboere, men medarbejdernes engagement kan motivere nogle til at deltage. Side 14/23

15 Rygepolitikken for personale i Frederiksberg kommune overholdes af personalet, og der er ingen rygere blandt beboerne. CAFA får indtryk af, at personalet er opmærksomme på ændret adfærd hos beboerne, som kunne skyldes sygdom - og sikrer, at beboerne kommer til lægen. Se også punkt 12 om magtanvendelse. Vi får indtryk af, at der er god opmærksomhed på kost og motion. Ingen Magtanvendelse og konflikthåndtering 12 Beskrivelse: Magtanvendelse Ifølge oplysninger fra Frederiksberg kommune har der været følgende indberetninger om magtanvendelse fra Lindevej: 2011: : 2 Lindevej oplyser selv, at der har været 4 tilfælde af magtanvendelse i Botilbuddet oplever generelt ikke et behov for at benytte magtanvendelser i dagligdagen. Hvis der er behov, er det typisk den samme beboer, som kan have vanskeligheder, som fordrer en fysisk tilrettevisning i form af at blive ført væk fra en situation. Botilbuddet har haft fokus på low arousal indenfor konflikthåndtering og vil fortsætte med at have fokus på high og low arousal mere generelt. Det er personalets oplevelse, at tilgangen til beboerne har ændret sig, og at dette har nedbragt antallet af magtanvendelser og vold mod personalet. Tilgangen har været mere rolig, afdæmpet, afstressende, lavere tempo. I tilfælde af magtanvendelse beskriver medarbejderne hændelsesforløbet, og indberetningen godkendes af ledelse før afsendelse. Indberetninger om magtanvendelser sker jf. retningslinjerne. Vold mod personale Ifølge oplysninger fra Frederiksberg kommune er der indberettet 12 tilfælde af vold mod personalet på Lindevej i Ifølge botilbuddets oplysninger har der været 22 tilfælde af vold mod personalet på Dronningensvej og Lindevej i Side 15/23

16 Personalet har lært afværgelsesmetoder, f.eks. hvordan de kan få en beboer til at give slip, hvis beboeren hiver i håret. Der trænes indimellem afværgemetoder på personalemøder. Det er botilbuddets opfattelse, at vold mod personalet aldrig helt kan undgås pga. beboernes svage kommunikative niveau, lave frustrationstærskel og situationer, hvor beboernes forventninger ikke efterleves af medarbejderne. Medarbejderne har oplevet situationer udenfor huset, hvor andre personer har troet, at de blev overfaldet og derfor har blandet sig, hvilket forværrede situationen. Medarbejderne kan i en sådan situation udlevere deres visitkort - med henblik på, at personen så senere kan kontakte forstander og få en dialog om situationen. Botilbuddet har en ambulanceplan i forbindelse med mere voldsom vold overfor personalet: Ledelsen skal orienteres Ledelsen tager kontakt til medarbejderen Episoden drøftes på personalemøde, og der er en drøftelse af, hvordan en lignende situation kan undgås fremadrettet Medarbejderen støttes konstruktivt, ingen bebrejdelser En medarbejder kan fritages for kontakt med beboeren i en periode Medarbejderens familie kontaktes, og en medarbejder i huset støtter med ekstra omsorg og hensyntagen Der er nogle uoverensstemmelser i de tal, der er oplyst om både magtanvendelser og vold mod personale fra hhv. botilbuddet og kommunen. Det har ikke været mulig for os at afdække, hvad disse uoverensstemmelser beror på. Men det er vigtigt, at det afklares, og at faste procedurer sikrer, at der bliver overensstemmelse. Det vurderes, at der er godt fokus på at undgå magtanvendelse og på konflikthåndtering, og det er vores indtryk, at indsatsen med low arousal har givet gode resultater i dagligdagen for både beboerne og medarbejderne. Vi finder det relevant, at der er udarbejdet en ambulanceplan i forhold til vold mod medarbejderne, og vi vurderer, at der i personalegruppen er seriøsitet og omsorg omkring det. Vi vil dog gerne udfordre forestillingen om, at vold aldrig vil kunne undgås. Vi kunne også ønske, at der var et punkt i ambulanceplanen, der sikrede, at der blev fulgt op på episoden i forhold til beboeren og evt. pårørende - hvis behov. I forhold til magtanvendelse i forbindelse med tandlægebesøg, lægebesøg og lignende og i forhold til personlig hygiejne er det vores indtryk, at der gøres seriøse overvejelser om, hvordan der kan anvendes mindst mulig magt og indgriben i beboerens selvbestemmelse. Vi er imidlertid usikre på, i hvor høj grad man fra botilbuddets side er fortrolig med retningslinjerne for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten for voksne, herunder at sikre relevante kommunale beslutninger om evt. anvendelse af magt i forbindelse med hygiejne mv. Side 16/23

17 Sammenfattende er det CAFAs vurdering, at botilbuddet gør en god indsats i forhold til at undgå magtanvendelse overfor beboerne. I den følgende anbefaling ligger der således ikke en kritik af botilbuddets aktuelle håndtering af magtanvendelse. Når vi anbefaler et større fokus på gældende vejlednings indhold, er det for at forebygge, at retningslinjerne ikke overholdes i fremtiden. Der er uoverensstemmelser mellem antallet af magtanvendelser, som er oplyst fra Frederiksberg kommune og botilbuddet. De 2 magtanvendelser, som ikke er med i Frederiksberg kommunes tal kan være forårsaget af, at CAFA har fået antallet oplyst, før der var indberettet og optalt for hele året. Vi forventer, at Lindevej og kommunen stemmer antallet af. Anbefaling: CAFA anbefaler, at Botilbuddet tager initiativ til en afklaring med Frederiksberg kommune om uoverensstemmelser i oplysningerne om antallet af især magtanvendelser, men også vold mod personale og om, hvordan klar kommunikationen om indberetninger og antal sikres fremover. CAFA anbefaler, at man på Lindevej indleder en dialog med Frederiksberg kommune om magtanvendelse overfor beboerne i forbindelse med f.eks. tandlæge- og lægebesøg, daglige hygiejne osv. således, at vejledningen om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten fremadrettet sikres opfyldt. Beboernes selvstændighed og inddragelse 13 Beskrivelse: Det oplyses, at beboerne inddrages i alle de situationer vedrørende deres eget liv, som det er muligt - ud fra den enkelte beboers formåen og evner. Beboerne udtrykker selv meget få ønsker pga. deres manglende intellektuelle formåen, men ønsker de noget, forsøger medarbejderne at opfylde det hurtigst muligt. Personalet udtrykker stor respekt for inddragelse af beboerne i dagligdagen. De fleste beboere har ikke ressourcer til at blive inddraget i deres økonomi og har ikke noget ønske om det, men der er et tæt samarbejde med beboerens værge. Beboernes økonomi styres af personalet - efter aftale med værgen. Personalet oplever, at samarbejdet fungerer godt. Det oplyses, at beboerne selv hæver fra deres konto - i følge med en medarbejder. Det oplyses, at alle indkøb og hævninger fra beboernes konti med det samme registreres i excel regnskabsark. Alle fastansatte kan hæve på beboernes konti. Dette regnskab kontrolleres ca. 2 gange månedligt af forstander eller regnskabsmedarbejder. 1 gang årligt sendes regnskab og samtlige bonner, hævekvitteringer og bankudskrifter til beboernes økonomiske værge, som herefter udarbejder et lovbestemt værgeregnskab. Side 17/23

18 Botilbuddet tilbyder en servicepakke, hvor beboeren kan fravælge forskellige ydelser, f.eks. madpakke. På ferier får beboeren sine kostpenge med. Der betales husleje efter størrelsen af værelset. Botilbuddet har tidligere haft brochurer om institutionen. Frederiksberg kommune har overtaget, og der er udarbejdet en fælles brochure om kommunens institutioner. Beboernes familie inddrages på mail og via dagbøger og billeder fra ferier og andre særlige begivenheder. Det er CAFAs vurdering, at botilbuddet har god opmærksomhed på inddragelse og selvbestemmelse. Ingen Interviews og observationer Information om interviews og observationer I forbindelse med tilsynet har det været et mål at inddrage beboerne og de pårørende via et interview. Der, hvor det ikke har kunnet lade sig gøre, er interviews erstattet af en kort observation. Alle interviews og observationer er gennemført af CAFA. CAFA har, hvor det har været muligt, anvendt en interviewguide med de fokusområder, der fremgår i beskrivelsen nedenfor. Forstander på det enkelte botilbud har udvalgt beboere og pårørende til interviews og har tilrettelagt disse. Et referat af interviews kan læses nedenfor i sin helhed, men udsagn fra interviewene kan også være inddraget i beskrivelsen i punkterne ovenfor. Der kan være foretaget sløring af køn/alder og lignende i det konkrete referat mhp. at bevare anonymitet. Det skal fremhæves, at der kun er talt med enkelte beboere og pårørende, hvorfor udsagn fra interviews ikke kan tages som udtryk for beboeres og pårørendes generelle holdning til forholdene på det enkelte botilbud. Interview - Beboere 14 Informationer om de beboere, der er interviewet (køn, alder, afdeling mv.): Side 18/23

19 Vi talte med 2 unge på ca. 19 år, som bor på Lindevej. Der var en medarbejder til stede. Vi opholdt os på den ene af pigernes værelse. Omstændigheder i forbindelse med interview: Under tilsynsbesøget blev det planlagt, at vi kunne tale med 2 beboere på afd. Lindevej - sammen med en medarbejder. En medarbejder var til stede under interviewet. Dette var med udgangspunkt i, at de to unge havde et ønske om, at medarbejderen skulle være til stede. Hans tilstedeværelse medførte en tryghed for de to unge. Referat: At bo på botilbuddet Begge beboere giver udtryk for, at det er godt at bo på Lindevej. Begge oplever, at der er nogle regler, der skal overholdes. F.eks. fortæller den ene, at hun kun må få 1 stykke franskbrød om morgenen. Da vi spørger ind til årsagen hertil, fortæller hun, at hun ikke må blive for tyk. Vi spørger, om det er ok, at medarbejderne bestemmer det, og det svarer hun ja til. Begge beboere synes, at medarbejderne er søde. Begge beboere er optaget af julen, og at de skal hjem og holde jul hos deres forældre. De kan ikke fortælle, hvorfor det er godt, men bare at det er godt. Den ene taler meget om, at hun skal have pizza, og hvor meget hun elsker pizza. Samtidig har hun en hund hjemme hos sine forældre, som også elsker pizza. Hun fortæller os om hunden. Den ene beboer vil meget gerne klædes ud som en kanin, hvilket hun har prøvet før under en rejse med sine forældre. Hun vil gene have en medarbejder med, og så skal de gå rundt i byen og banke på dørene ligesom til Haloween. Medarbejderen smiler til hende og siger, det kunne være hyggeligt. Selvstændighed og individuel behandling Den ene beboer vil gerne have nogle andre piller end dem, hun får lige nu. Hun kan ikke med ord sige, hvorfor hun vil have andre piller, men viser os det - ved at tage sig til halsen og sige arrggh, og da vi spørger, om hun føler, at hun bliver kvalt med pillerne, siger hun ja. Hun vil meget gerne stikkes igen, ligesom inden hun fik pillerne. Medarbejderen fortæller hende, at det er derfor, at hun skal til lægen i næste uge - netop med det formål at tale om de piller, hun får. Pædagogisk plan, støtte, respekt Begge beboere fortæller, at de er med til at købe madvarer ind. De er også med til at lave indkøbslisten. De går til træning i fitnesscenter - efter eget ønske, men støttes af medarbejderne til at komme af sted, og de bliver fulgt derhen. Når vi spørger ind til deres hverdag i øvrigt, fortæller den ene, at hun elsker at se film og slappe af. Det får hun lov til, men nogen gange skal hun også gå en tur. Side 19/23

20 Den anden beboer kan lide at høre musik og gør dette tit. Hun træner også, idet hun bruger en kondicykel. Sidste gang cyklede hun i 35 minutter - med mange pauser. Den ene beboer fortæller om en ting, der er irriterende på Lindevej, og det er, at der er en anden beboer, som tit kommer ind på hendes værelse. Han kigger på hendes billederne - han elsker billeder, siger hun. Nogle gange er det også ok, at han kommer. Hun siger - på vores forespørgsel, at hun kan få hjælp fra medarbejderne, hvis han bliver for irriterende. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. Begge beboere er jævnligt hjemme hos deres forældre. Det kan mærkes på dem, at de er glade for det. De smiler, griner og knuger hænderne sammen, når de omtaler deres forældre og livet hjemme hos dem. Den ene beboer har en aftale om at købe julegaver med en medarbejder i næste uge. Hun fortæller, at hun selv bestemmer, hvilke gaver hun vil købe. Inddragelse Den ene beboer fortæller, at medarbejderne bestemmer, men at der næsten ingen regler er. Hun har gået til træning 2 gange om ugen, men lige nu vil hun ikke - og det siger de er ok, fortæller hun. De er enige om, at de selv bestemmer, hvad de vil bruge deres penge til. De bruges bl.a. til Twix, cola, hasselnødder og til at købe film. Snakken sluttede, da begge gav udtryk for, at de nu var meget trætte. Interview - Pårørende 15 Informationer om de pårørende, der er interviewet: Vi talte med 3 forældre til beboere på hhv. Dronningensvej og Lindevej. Omstændigheder i forbindelse med interview: De pårørende blev interviewet i en stue på Dronningensvej. Vi talte med alle de pårørende sammen. Referat: At bo på botilbuddet Den ene pårørende udtaler, at datteren har det fortrinligt. Hun trives fantastisk - både på botilbuddet og værkstedet. Dog oplever den pårørende, at der er knap så stimulerende på værkstedet for hendes datter. Ellers er hun ovenud tilfreds. En anden pårørende giver udtryk for, at det er et godt tegn, at personalet bliver på botilbuddet i mange år. Pågældende oplever, at sønnen kan flere ting, end værkstedet kan tilbyde ham. Han er dog i tvivl om, om det kan ændres, for hans søn kan ikke transportere sig og klare at være alene et andet sted. Ligeledes har han en ringe kon- Side 20/23

21 centrationsevne, som også er med til at vanskeliggøre det. En pårørende, udtaler, at de fysiske rammer omkring opleves som en udfordring. Der er pladsmangel, og sønnen falder tit, når han skal ud af sin kørestol. Endvidere oplyser pågældende, at der er en anden beboer, som adskillige gange har slået sønnen. Dette har medført en del besøg på skadestuen. Den pårørende stiller spørgsmålstegn ved, om de ansatte er gode nok til at skærme sønnen. Hun er bevidst om, at det nok er et normeringsspørgsmål, og at personalet gør deres bedste, men at det ikke altid er godt nok. En beboer beskrives at have svært ved at kommunikere. F.eks. har pågældende svært ved at forklare, at han har ondt og siger måske, at han ikke kan sove om natten i stedet for. Det opleves, at nogen i personalegruppen er bedre til at aflæse beboeren end andre. Flere dygtige pædagoger ville være godt. Den pårørende oplever, at der er for lidt tid til at undersøge, hvad beboeren egentlig forsøger at udtrykke. Der er mange beboere, men den pårørende ønsker, at der var mere tid til den enkelte. En pårørende udtrykker, at der er mange gode vikarer, som vender tilbage. Pågældende har fuld tillid til ledelsen og en stor del af personalet. For mange skift i personalegruppen er noget, mange af beboerne reagerer negativt på. Måske skulle nogle af medarbejderne arbejde et andet sted. Selvstændighed, inddragelse og individuel behandling En pårørende forklarer, at pågældende oplever, at beboeren inddrages og har medbestemmelse i sit liv i så stor udstrækning, som det er muligt. F.eks. får hun 3 forskellige valgmuligheder ift. sit tøj; ikke fordi tøjet interesser beboeren, men hun anerkendes alligevel i sit valg. Hun oplever, at personalet respekterer beboerens valg i hverdagen. Når datteren skal tilbage til botilbuddet efter besøg, plejer hun at ringe først. Personalet siger altid, at de glæder sig til at tage imod hende med åbne arme. En pårørende udtrykker, at der er fordele og ulemper ved inddragelse. Hun oplever, at det kan virke som om, beboerne bliver frataget retten til at være handicappet. Hun forklarer det på den måde, at kommunen kræver deltagelse i handleplansmøder, som beboerne ikke forstår noget af. I dagligdagen oplever hun, at beboerne har medbestemmelse - og nogen gange for meget selvbestemmelse. Beboeren ryger, og den pårørende mener, at han gør det, fordi personalet ryger. Ligeledes må beboerne selv bestemme, hvor meget chips, snacks osv., de vil spise, hvilket ikke er godt. Her ønsker den pårørende, at personalet vil tage konflikten, da det handler om sundhed. Inklusion og kontakt med familie, netværk mv. En pårørende taler om, at personalet arbejder med inklusion. F.eks. ville datteren meget gerne til en Kim Larsen koncert, og det lykkes at hjælpe hende af sted til det. Endvidere opleves det, at personalet forsøger at få alle ud i samfundet efter evner og ønsker fra den enkelte. En pårørende bekræfter den andens erfaringer med inklusion. Sønnen får lov til at gå til EDB ude i byen, hvor han bliver kørt til og fra. Her spiller han godt nok mest 7 kabale og skulle måske have flere udfordringer, men sønnen virker glad. Side 21/23

22 En pårørende fortæller om festivaler, hvor personalet har sikret, at det kunne lade sig gøre at beboere deltog, trods mangel på personaleressourcer. Ligeledes har de fleste beboere ferieønsker, som også bliver hørt og imødekommet. Man kan også komme på besøg, hvor der tager en pædagog. Endvidere tager de på cafe sammen med beboerne. Generelt giver alle 3 pårørende udtryk for, at der er mulighed for et fællesskab mellem beboerne, men det er meget forskelligt, hvad den enkelte formår, ligeledes om beboeren er indadvendt eller udadvendt. Deres egne erfaringer er, at deres voksne børn ikke ønsker ret meget kontakt til de andre beboere. Alle beboere får mulighed for at tage på ferie. Nogen vælger et sommerhus, andre udlandet. I mange tilfælde er de på ferie sammen med andre beboere. Pædagogisk plan, støtte, respekt De tre pårørende deltager i handleplansmøder, som foregår på botilbuddet. Oftest er der ikke så meget nyt, men alle synes, det er udmærket at mødes. Beboerne deltager også i disse møder. Her opleves der en omsorgsfuld tilgang til dem, er alle pårørende enige i. Deres voksne børn deltager i det omfang, de formår, og der udvises stor respekt herom. En af de pårørende oplever, at pågældende får meget ud af møderne, idet der er mulighed for at komme med forslag til fremtidige tiltag. Endvidere bruger pågældende møderne til at spørge om råd og vejledning. Andet Alle er enige om, at begge huse er smukke - dog efterhånden ved at gå i forfald. Den ene pårørende synes, at de fysiske rammer ikke er helt tilfredsstillende. Det fremhæves, at det er vanskeligt at komme rundt for kørestolsbrugere. Ligeledes fremhæves det, at beboerne skal dele badeværelse, hvilket to af de pårørende ikke er tilfredse med. De pårørende synes, at værelserne er små, men samtidig taler de om, hvad deres voksne børn egentlig skulle lave på værelserne, hvis de var større - med det formål, at de skulle opholde sig mere i dem. En af pårørende ønsker en større, tidssvarende institution, hvor beboerne kan få eget badeværelse og et større værelse. De andre to pårørende vil gerne bevare de gamle rammer omkring deres voksne børn, da de er bekymrede for, at en ny flot bygning kan medføre en højere grad af institutionsagtig stemning, f.eks. lange gange med værelser på hver side. Observation 16 Hvilke situationer er observeret, antallet af tilstedeværende beboere og personale mv.: Der er ikke gennemført nogen observation på Lindevej Omstændigheder i forbindelse med observationen: Observationen: Side 22/23

23 Side 23/23