ARBEJDSNOTAT. Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi. Sidst revideret april fagligt refleksionspapir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSNOTAT. Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi. Sidst revideret april 2011. - fagligt refleksionspapir"

Transkript

1 ARBEJDSNOTAT Sidst revideret april Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi - fagligt refleksionspapir Indledning Velfærdsteknologi er kommet på den samfundsmæssige dagsorden. Baggrunden skal dels findes i nogle samfundsmæssige udfordringer dels i områdets erhvervsmæssige potentialer. Velfærdsteknologi kan således se, som et af de elementer der kan være med til at imødekomme nogle af velfærdssamfundets ressourcemæssige udfordringer. Disse udfordringer er: Den dobbelte demografiske udfordring, hvor der bliver flere ældre i det danske samfund samtidig med at der bliver mangel på arbejdskraft Det økonomiske råderum kommer under pres samtidigt med at borgernes forventninger til velfærdsydelser øges Velfærdsteknologiens potentialer er i denne sammenhæng frigivelse af arbejdskraft og en understøttelse af borgernes mulighed for at være selvhjulpen. Der kan endvidere peges på, at udvikling af velfærdsteknologiske løsninger har et stort erhvervspotentiale, da det forventes at den internationale efterspørgsel på området vil stige markant herunder er et særligt opmærksomhedspunkt de muligheder, der er i Danmark for offentlig privat samarbejde, som en driver i den erhvervsmæssige udvikling. UCN og velfærdsteknologi Velfærdsteknologi bliver et felt, som får betydning for mange af UCN s uddannelser og er et felt, hvor UCN har muligheder for at spille en central rolle i forhold til en række af de faglige områder, miljøer og professioner, som vi retter os mod og samarbejder med. Konkret forholder UCN sig til velfærdsteknologi fordi: De studerende, vi uddanner indenfor det sundhedsfaglige og det pædagogiske område, skal i varieret grad fremadrettet have kompetencer, så de kan anvende, tilpasse og indgå i udviklingen af velfærdsteknologier - herunder også de organisatoriske dimensioner De studerende, vi uddanner indenfor Teknologi, kan i forskelligt omfang medvirke til udvikling af velfærdsteknologiske løsninger UCN skal kunne imødekomme behov for efter- og videreuddannelse indenfor feltet 1

2 Der er behov for vidensudvikling på feltet med et særligt fokus på medarbejder- og brugerperspektiver - herunder de etiske udfordringer, som velfærdsteknologien rejser, da udvikling af teknologi har behov for et kritisk og konstruktivt medspil fra professioner, som har indsigt i og erfaring med at inddrage brugere og faglig viden om de ydelser som velfærdsteknologien skal understøtte Områdets politiske bevågenhed betyder, at der er afsat relativt mange forsknings-, udviklings- og innovationsmidler 1 Det regionale vækstforum har gjort velfærds-/sundhedsteknologi til et indsatsområde i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Der er således både uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige begrundelser for, at UCN skal forholde sig til og involvere sig i velfærdsteknologi. Hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er sammensat af begreberne velfærd og teknologi. Så meget kort om henholdsvis teknologi og velfærd, da en forståelse af disse begreber kan kvalificere drøftelser omkring velfærdsteknologi; herunder hvordan velfærdsteknologien kan anvendes. Teknologi Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt 2 Teknik henviser til: De fysiske materialer, som teknologien består af (hard-ware) 1 F.eks. har ABT fonden (Anvendt borgernær teknologi) i perioden mia. kr. Fornyelsesfonden (hvor velfærdsteknologi er ét af 3 indsatsområder) har i periode mio. kr. 2 2

3 Viden henviser til: Organisation henviser til: Produkt henviser til: Kunnen (know-how) og indsigt (know-why) i teknikkens anvendelse i teknologien Arbejdsprocessernes organisering (org.-ware) Arbejdsprocessernes resultater Velfærd Helt overordnet er velfærd at give rammer, muligheder og betingelser for at kunne leve det gode liv, men der er forskellige opfattelser af, hvordan dette kan udmøntes i den enkeltes hverdag. I teoretiske perspektiver på ses to hovedstrømninger i forståelse af, hvad velfærd er. 3 Den ene forståelse tager afsæt i menneskets behov. Her er der fokus på, at mennesker der udsættes for sundhedsmæssige og/eller sociale udfordringer, skal have hjælp til at få dækket deres behov, og der skelnes typisk mellem 3 behovstyper af behov: At have der handler om behov for fysiologiske og materielle ressourcer At elske der handler om menneskets behov for relationer til og fællesskaber med andre mennesker A t være der handler om menneskets placering i den sociale struktur og det omgivende samfund (Kilde: Erik Allard, 1975: Att. Ha, Att Âlske, Att Vara. Inkluderende perspektiver vil eksempelvis være centrale i forhold til behovstyperne At elske og At være. Ud fra ovenstående velfærdsforståelse skal et menneske, der rammes af fx arbejdsløshed have sit behov dækket, hvilket indebærer at dagpengesystemet skal have en kvalitet, der muliggør at arbejdsløse kan opretholde en levestandard så tæt på det normale som muligt. Den anden forståelse tager afsæt i en nyttetilgang. Her er der fokus på den nytte og det udbytte både individ og samfund får af en given velfærdsydelse, og ud fra dette perspektiv på velfærd vil man argumentere for, at dagpengesystemet ikke må være så generøst, at det bedre kan betale sig at få en velfærdsydelse end at arbejde. De to velfærdsforståelser kan skabe indbyrdes konflikter og skabe udfordringer i relation til målet med og succeskriterierne for en given velfærdsteknologisk løsning ligesom de to forskellige perspektivers indbyrdes modsætninger sætter etiske dilemmaer og udfordringer på den velfærdsteknologiske dagsorden. Velfærdsteknologi Der er udarbejdet mange definitioner af begrebet velfærdsteknologi. Begrebet velfærdsteknologi kan betragtes som et paraplybegreb, der rummer en bred vifte af teknologier, som har en række fællestræk. I denne sammenhæng arbejdes der som udgangspunkt ud fra en bred tilgang til feltet hvor: Velfærdsteknologi er teknologier, der understøtter velfærdsydelser med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet til gavn for borgerne 4. - Og teknologierne er karakteriseret ved, at de: Kan anvendes af borgerne selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med borgeren 3 Per H. Jensen: Velfærdsbegrebet. Paper præsenteret på NSU vintersymposiet: What is velfare? Bergen marts Jensen redegør i dette paper også for de forskellige antagelser omkring menneskesyn og forholdet mellem mennesker og velfærdsstat, der ligger bag de to forståelser af velfærd. 4 Her anvendes borgerbegrebet, men det vil ofte være i egenskab af at borgeren er elev, bruger, klient eller patient, at velfærdsteknologiske løsninger bringes i anvendelse. 3

4 Ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til borgere eller medarbejdere Ofte har til formål at frigive ressourcer eller øge borgernes grad af selvhjulpenhed Ovenstående forståelse af velfærdsteknologi forsøger at rumme begge velfærdsforståelser med de potentielle udfordringer og konflikter dette kan give, når man konkret skal forholde sig til om en given teknologi har et velfærdspotentiale. Overvejelser over viden- og innovationsperspektivet i forbindelse med velfærdsteknologi. I forbindelse med velfærdsteknologiens centrale placering i løsningen af den offentlige sektors udfordringer i årene fremover, skal fænomenet velfærdsteknologi også ses i sammenhæng med overvejelserne om innovation af velfærden. Innovation er i denne sammenhæng en ide, der via en implementeringsmæssig tilpasning - fx et konkret stykke teknologi -, ender med at skabe værdi (Bason 2007, p.28). Traditionelt har værdibegrebet i den private sektor betydet økonomisk værdi, dvs. en kvantitativ værdiforøgelse, der fx kan måles i aktieudbytte til ejerne og lignende. I den offentlige sektor er problemstillingen mere kompleks, idet værdi her kan opfattes som billiggørelse af en proces - dvs. der sker en besparelse af omkostningerne ved en bestemt ydelse. Værdi kan dog også forstås som forøget værdi for de mennesker, der udfører arbejdet eller forøget værdi for den borger arbejdet udføres for. Der vil således kunne opstå modstridende perspektiver på om noget er innovativt, alt efter hvilket værdiparameter, det bliver vurderet op imod. Disse modstridende perspektiver kan ækvivaleres til den dobbelthed vi tidligere har beskrevet i forbindelse med velfærdsbegrebets mulige udgangspunkt i menneskelige behov eller nytte Eksempel Indførelsen af robotstøvsugeren i plejesektoren kan betyde, at der spares kroner på udførelsen af rengøringsfunktionen, og at SOSU-assistenten skal forholde sig til flere brugere, og at slutbrugeren det ældre menneske - får mindre kontakt med plejepersonalet og dermed evt. tab af relationel livskvalitet ( att elske dimensionen ). UCN s perspektiv kan på samme måde tænkes flertydigt qua institutionens brede uddannelsespalet. På den ene side kan der tænkes et traditionelt professionsperspektiv, hvor vi, som uddannelsesinstitution uddanner til at kvalificere borgernes liv skaber rammerne for det gode liv - via professionsudøvelsen. På den anden side et traditionelt erhvervsperspektiv, hvor fokus er på uddannelse i teknologiudvikling og opnåelse af økonomisk rentabilitet. Dette dilemma kan UCN ikke løse kun håndtere, og der vil derfor ofte være modsætningsfyldte forståelser i den måde værdi begrebet i et innovativt perspektiv fortolkes på. Men en væsentlig faktor og et centralt pejlemærke for UCN - er at værdibegrebet i de centrale udviklingsprojekter er fokuseret i forhold til værdiskabelse for slutbrugeren. Altså et skarpt fokus på brugerperspektiver. Bason opererer med 5 drivere, der styrer innovation indenfor velfærdsområdet (Bason 2007, pp.30-37): Forsknings- og udviklingsdrevet innovation, hvor innovationen sker på baggrund af forskning på universiteter og andre institutioner, og udviklingsarbejder initieret i og omkring den relevante sektor. I dette tilfælde vil der typisk være tale om at teknisk, naturvidenskabelig forskning er den centrale 4

5 innovationsdriver, men også psykologisk, sociologisk & ledelsesmæssig innovation er relevant i forhold til velfærdsteknologiområdet. Et centralt element er udviklingsprojekter (med eller uden forskningstilknytning), hvor offentlige organisationer i partnerskab med private aktører, uddannelsesinstitutioner etc. Udvikler og afprøver nye velfærdsteknologiske løsninger. Teknologidrevet innovation - eller måske snarere markedsdrevet innovation - hvor velfærdsteknologiske løsninger udvikles med udgangspunkt i anden teknologi ud fra et markedsorienteret perspektiv. Prisdrevet innovation, hvor innovation er drevet af udfordringer om minimering af ressourceforbrug i den offentlige sektor - fx gennem indførelse af arbejdskraftbesparende teknologi eller anden ressourceminimerende teknologi. Medarbejderdrevet innovation, hvor innovationen er drevet af ideer fra medarbejdere på alle niveauer, der arbejder inden en specifik sektor. Det vil i tilfældet med velfærdsteknologi være de medarbejdere, der udvikler, konstruerer, instruerer i og betjener teknologien. Brugerdrevet innovation, hvor innovationen sker med baggrund i ideer/behov hos de brugere, der skal modtage en ydelse. I dette tilfælde vil det være brugere/borgere, der i deres hverdag støder på velfærdsteknologier Konkret vil innovationsprocesser være en kombination af de 5 idealtypiske velfærdsinnovationsformer. I UCN kan fokus i princippet være på alle 5 drivere, men i det følgende vil vi anlægge en prioritering, som naturligvis kan diskuteres. I forhold til de 3 første drivere er der ingen tvivl om, at det spiller en rolle for UCN i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor der er et samarbejde med forskning, erhverv og professionsfeltet i praksis. Det gælder også de 2 øvrige områder. Der hvor UCN vil kunne gøre en forskel, som medvirker til større innovativ kraft inden for velfærdsteknologiområdet er i relation til den medarbejder- og brugerdrevne innovation. UCN uddanner en lang række professionsbachelorer, der ud fra forskellige positioner vil komme til at beskæftige sig med velfærdsteknologi mange gange i tæt sammenhæng med brugerne. Det gælder både de traditionelle velfærdsprofessionsuddannelser inden for sundhed og pædagogik, men også flere af de teknologiorienterede uddannelser. Derfor vil et fokus på medarbejder- og brugerdreven innovation i spændet mellem det traditionelt professionsorienterede og det teknologisk/erhvervsrettede perspektiv være et centralt omdrejningspunkt for UCN s forståelse af sammenhængen mellem velfærdsteknologi og innovation. I innovationslitteraturen bliver der differentieret mellem forskellige typer af innovation (de 4 p er) (Bason 2010, pp ) Produkt/serviceydelse: Decideret udvikling af produkter/services, der skaber innovation - dvs. outputs. Et eksempel: Ideklinikken på Aalborg Sygehus, hvor der er udviklet en tissekolbe til mænd, der er indlagte på sygehuset Proces: Her er fokus på udvikling/optimering af arbejdsprocesser. Et eksempel: Omsorgsdesign er et centralt begreb i diskussionen om optimering/kvalitetsudvikling af eksempelvis ældreomsorg, hvor der kan inddrages systematiske metoder fra traditionelle designprocesser i udvikling af ældreomsorgen via anvendelse af antropologiske metoder. Position: Allerede eksisterende produkter anvendes i en helt ny kontext. Et eksempel: Sociale medier som Facebook og Twitter indgår som centrale elementer i digital kommunikation mellem ældre medborgere og plejepersonalet. Paradigme: Der sker en fundamental ændring i den mentale forståelse af, hvordan et serviceområde skal hænge sammen. Et eksempel: Fredericia kommunes projekt Længst mulig i eget liv kan opfattes som en paradigmatisk innovation, hvor den centrale forståelse af kommunens 5

6 service overfor ældre og handicappede ændres fra hjemmehjælp (= hjælp i hjemmet) til hjemmetræning (træning i hjemmet). I forhold til disse begreber er til vanskeligere at placere UCN s fokus. UCN bør i princippet være fokuseret på alle 4 p er, og det giver derfor ikke mening at foretage en prioritering. Konkret vil der i forbindelse med bestemte uddannelser og projekter naturligvis være en prioritering, der afhænger af uddannelsens/projektets genstandsfelt. Viden I alle former for teknologi er der indlejret et vidensbegreb i dels den konkrete teknologis udformning, og dels i forbindelse med den proces der fører frem til udvikling af teknologien, samt i forbindelse med anvendelse af teknologien. Vi skelner her mellem knowing how og knowing why, og en udfoldelse af dette kan anskues på følgende måde: Knowing how fokuserer i høj grad på viden, der knytter sig til den konkrete teknik og kan beskrives på følgende niveauer: Viden der ligger til grund for udviklingen af den konkrete teknik Viden og kunnen i forbindelse med konstruktion af teknikken Viden og kunnen om teknikkens funktionsmåde i forhold til montering/installering af teknologien og vedligeholdelse/reparation af denne. Viden om betjening af teknikken (instruktionsniveau) Konkret kunnen i forbindelse med brug af teknologien Knowing why fokuserer mere overordnet på indsigt og viden, der knytter an til teknikken Overordnet viden og indsigt i det vidensgrundlag, der ligger til grund for den konkrete teknik (det videnskabelige grundlag) Viden og indsigt, der er fokuseret på teknikkens omsorgs-/læringspotentiale i forbindelse med professionsudøvelse. o Indsigt i konkrete brugeres/borgeres behov, samt indsigt i metoder til forøgelse af denne indsigt o Indsigt i eventuelle etiske problemstillinger knyttet til konkret teknikanvendelse i et professionsfelt o Indsigt i arbejdsmiljøkonsekvenser for personale, der skal anvende teknikken. I UCN er fokus på såvel knowing how som knowing why I knowing-how -sammenhæng er fokus flydende. Typisk vil uddannelserne indenfor teknologiområdet være fokuseret på udviklings- og konstruktionsdelen, mens velfærdsprofessionsuddannelserne typisk vil være mere fokuseret på de anvendelsesorienterede dele af Knowing how I knowing-why vil fokus være på den viden og indsigt, der er i sammenhængen mellem teknikken og de velfærdsprofessionsfelter, som UCN uddanner til, og det vil være uhyre centralt. Det er netop i det krydsfelt, at UCN har sin særlige berettigelse i relation til velfærdsteknologi, idet uddannelserne typisk er knyttet tæt til professionerne og til den konkrete udøvelse af professionspraksis. Da UCN ikke bedriver grundforskning og kun i mindre grad har mulighed herfor, vil de videnskabelige baggrunde for teknikkernes funktionsmåde etc. være mindre relevant for UCN. 6

7 Evaluering af velfærdsteknologi Teknologisk Institut har udviklet nedenstående model, som redskab til at gennemføre VelfærdsTeknologiVurderinger. Som det fremgår, påvirker implementeringen af velfærdsteknologi en lang række forhold af betydning for både borgere, medarbejdere og organisation. En effektiv evaluering af effekt og kvalitet stiller dermed også krav til at både borgerens, medarbejderens og organisationens perspektiv er repræsenteret, når der tages stilling til om en given teknologi er velfærdsforbedrende. UCN repræsenterer uddannelser indenfor alle disse områder og ser det som en opgave at kvalificere fremtidens professionelle til at kunne indgå i en sammenhængende evaluering af velfærdsteknologi, hvor de er opmærksomme på at inddrage de perspektiver, de ikke selv repræsenterer. Endvidere har UCN et særligt bidrag i forhold til at udfolde de dimensioner, som er rettet mod borgerperspektiver. Evaluering med udgangspunkt i et borgerperspektiv. Et forhold,som fremhæves af mange borgere, når de indgår i evaluering af velfærdsteknologi, er muligheden for at klare flere ting selvstændigt. Idet UCN uddanner personale - der møder borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende ikke længere kan klare sig selvstændigt - har de forudsætninger for, i samarbejde med borgeren, at opnå en særlig viden om, hvilken betydning en given velfærdsteknologi har for borgerens evne til selvstændigt at leve det liv, den pågældende måtte have som mål. Kvalitet i ydelser for borgeren kan have en række forskellige fokuspunkter, som hver især har betydning for oplevelsen af livskvalitet: En kvalitativ forbedring af borgerens evne til at gennemføre aktiviteter i dagliglivet, som er vigtige for borgeren og understøtter dennes selvstændighed. Dette gælder både ud fra et traditionelt ADL perspektiv og også for aktiviteter, som ikke umiddelbart er betingelser for at kunne klare det mest basale i hverdagen, men som ligestiller den pågældende borger med andre borgere i at leve et indholdsrigt liv. Det kan være 7

8 muligheden for at betjene et multimedieanlæg, at kunne spille Playstation med vennerne via et interface, hvor kørestolens joystik styrer Playstationkonsollen. Velfærdsteknologi har et stort potentiale for at kunne fremme borgerens mulighed for social interaktion og deltagelse i det omgivende samfund. Flere af UCN s uddannelser uddanner professionelle, der indgår i den nære kontakt til borgere, der har udfordringer i relation til social interaktion og deltagelse, og de professionelle og, som træffer beslutninger i tilrettelæggelse af den hjælp, borgeren tilbydes. UCN uddanner også personalegrupper, der har ansvar for den teknologi, som benyttes når offentlige og private virksomheder og organisationer kommunikerer med borgere, og UCNs uddannelser retter sig også mod at kvalificere personale, der tilrettelægger oplevelser for borgere. Derfor er det vigtigt, at UCN lægger vægt på, at det personale der uddannes skal arbejde med: En forbedring af borgerens mulighed for at lære nyt og opsøge nye aktiviteter, som tidligere ville være umulige at skabe mulighed for, at vi kan være ambitiøse på brugernes vegne. Brugerne efterspørger typisk ikke noget, de aldrig har været i stand til tidligere, og som har ligget udenfor deres rækkevidde tidligere. Det betyder, at der kan være potentialer, der ikke udnyttes, hvis man udelukkende baserer udviklingen på, hvad brugerne aktuelt efterspørger. En større tryghed for borgere hvor der er risiko for, at der kan opstå akut behov for hjælp fra andre, eller hvor borgeren kan have en interesse i, at der reageres i bestemte situationer. Her skal det ikke alene baseres på, hvad man i dag kan måle, og hvad fysiologiske parametre fortæller om en given sygdomstilstand. Det skal inddrages, hvad brugerne oplever som meningsfuldt. Evalueringen af velfærdsteknologi stiller på alle områder krav om både at kunne inddrage borgerens oplevelser og tilfredshed, men også en mere objektiv vurdering af, hvor sikkert og effektivt borgeren kan udføre aktiviteterne og indgå i sociale relationer. 8

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016

Odsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet

2012/2013. Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet 2012/2013 Strategi for velfærdsteknologi Sundheds- og Omsorgsområdet Strategi for velfærdsteknologi på Sundheds- og Omsorgsområdet i Ikast-Brande Kommune I Ikast-Brande Kommune har byrådet en vision for

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

VelfærdsTeknologiVurdering

VelfærdsTeknologiVurdering VTV VelfærdsTeknologiVurdering Teknologisk Instituts vurderingsparadigme for velfærdsteknologi Indledning Teknologisk Institut, Center for Velfærds- og Interaktionsteknologi har udviklet en model til evaluering

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE

KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE KVALITET OG RELEVANS I PROFESSIONSBACHELOR- UDDANNELSERNE Indspil til Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser fra Danske Professionshøjskoler, KL, Danske Regioner, FTF og LO September

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Lad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR

Lad os ikke en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR Lad os ikke spilde en krise DANSK SELSKAB FOR RISIKOLEDELSE DSFR ledelse forpligter Der er ingen grund til at udvikle en frygtkultur, selv om der tales om både pandemier, klimaændringer, ressourcemangel,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS

1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Notat Afdeling/enhed Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato 08-aug-2012 Udarbejdet af TWHV Journalnummer Dokumentnavn 208140.progbes teknologi i praksis.docx Dokumentnummer 1. NY TEKNOLOGI I PRAKSIS Programejer

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf.

Initiativet til at skrive denne bog skal ses i lyset heraf. Forord I de kommende år vil den demografiske og økonomiske udvikling sætte den danske velfærdsmodel yderligere under pres. Danmark har en af verdens største offentlige sektorer og et tilsvarende højt skattetryk.

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi

Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Ældrepolitisk kursusdag D4 - Velfærdsteknologi Velfærdsteknologi HVAD ER DET OG HVAD ER MENINGEN? Hvad er Velfærdsteknologi egentlig? BEGREBET ER FØRSTE GANG ANVENDT FORÅRET 2007 AF SOPHIE HÆSTORP ANDERSEN.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE

POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE POLITIK FOR BRUGERINDDRAGELSE Juni 2013 I Sundhedsstyrelsens politik for brugerinddragelse beskriver vi, hvad vi forstår ved brugerinddragelse, samt eksempler på hvordan brugerinddragelse kan gribes an

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi 2020. Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter

Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025

NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG. Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 NYE VEJE TIL SUNDHED OG OMSORG Fire velfærdsteknologiske spor på vej mod 2025 København gearer op for velfærdsteknologien Velfærdsteknologi er midlet til to overordnede mål 1) Mere og bedre sundhed og

Læs mere

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025 Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog.

Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Pædagoger Pædagoger Pædagogernes professionsrelevante kompetencer er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor

Læs mere

NOTAT. Velfærdsteknologi

NOTAT. Velfærdsteknologi NOTAT Velfærdsteknologi KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da det er et centralt indsatsområde for kommunerne. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt:

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0%

Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% I alt 8 100,0% 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Er du kvinde eller mand? Kvinde 6 75,0% Mand 2 25,0% Din alder 18-21 0 0,0% 22-25 4 50,0% 26-30 4 50,0% 31-35 0 0,0% 36-40 0 0,0% 41-45 0 0,0% 46-50 0 0,0% 51-0 0,0% Hvor bor du på nuværende tidspunkt?

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Strategi Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Strategi 2020 Sammen skaber vi fremtidens velfærd i Danmark En fælles retning mod 2020 University College Lillebælts mission, vision og strategier danner tilsammen billedet

Læs mere

STRATEGIPLAN

STRATEGIPLAN STRATEGIPLAN 2014 2018 DI ITEKs strategiplan 2014 2018 3 Ny retning for DI ITEK Vision og mission DI ITEK er et branchefællesskab, der repræsenterer virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation.

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse

VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University

Læs mere

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION

KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version) VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE

Læs mere

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplan 2014 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Nærværende rammesætning udgør det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående og fælles mål, indsats-

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL

Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer/ for medarbejdere ved studievejlederfunktionen i UCL Beskrivelsesramme for studievejlederes kompetencer i UCL Denne beskrivelsesramme er udarbejdet med afsæt i UCL s Kompetencestrategi og politik. UCL har tidligere udarbejdet en Beskrivelsesramme for udannelsesfaglige

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne

Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne Viden, rådgivning og efteruddannelse til alle der arbejder med udsatte børn, unge og voksne UCSJ tilbyder samarbejde 2 Som uddannelsesinstitution for professionelle på uddannelses- social- og sundhedsområdet

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden

Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 1 Fonden til investering i arbejdskraftbesparende teknologi (ABT-fonden) Thomas Børner, formand for ABT-fonden 2 Hvorfor skal vi spare på arbejdskraften? >Den demografiske udvikling medfører en øget efterspørgsel

Læs mere

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR

TEKNOLOGI I FREMTIDENS PLEJESEKTOR Program Torsdag den 27. oktober 2011 kl. 13.30-17.30 V-Cen-TAH, lokale B3-104, Aalborg Universitet HVORDAN BANES VEJEN FOR TRIVSEL FOR ÆLDRE OG HANDICAPPEDE GENNEM TEKNOLOGISK INNOVATION? Temamøde i ATV

Læs mere

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag

Strategi for innovation og velfærdsteknologi. i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune. et sammendrag Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune et sammendrag Forord Esbjerg Kommune, Sundhed & Omsorg, står over for store udfordringer i de kommende år. Der bliver flere

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere