ARBEJDSNOTAT. Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi. Sidst revideret april fagligt refleksionspapir

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARBEJDSNOTAT. Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi. Sidst revideret april 2011. - fagligt refleksionspapir"

Transkript

1 ARBEJDSNOTAT Sidst revideret april Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi - fagligt refleksionspapir Indledning Velfærdsteknologi er kommet på den samfundsmæssige dagsorden. Baggrunden skal dels findes i nogle samfundsmæssige udfordringer dels i områdets erhvervsmæssige potentialer. Velfærdsteknologi kan således se, som et af de elementer der kan være med til at imødekomme nogle af velfærdssamfundets ressourcemæssige udfordringer. Disse udfordringer er: Den dobbelte demografiske udfordring, hvor der bliver flere ældre i det danske samfund samtidig med at der bliver mangel på arbejdskraft Det økonomiske råderum kommer under pres samtidigt med at borgernes forventninger til velfærdsydelser øges Velfærdsteknologiens potentialer er i denne sammenhæng frigivelse af arbejdskraft og en understøttelse af borgernes mulighed for at være selvhjulpen. Der kan endvidere peges på, at udvikling af velfærdsteknologiske løsninger har et stort erhvervspotentiale, da det forventes at den internationale efterspørgsel på området vil stige markant herunder er et særligt opmærksomhedspunkt de muligheder, der er i Danmark for offentlig privat samarbejde, som en driver i den erhvervsmæssige udvikling. UCN og velfærdsteknologi Velfærdsteknologi bliver et felt, som får betydning for mange af UCN s uddannelser og er et felt, hvor UCN har muligheder for at spille en central rolle i forhold til en række af de faglige områder, miljøer og professioner, som vi retter os mod og samarbejder med. Konkret forholder UCN sig til velfærdsteknologi fordi: De studerende, vi uddanner indenfor det sundhedsfaglige og det pædagogiske område, skal i varieret grad fremadrettet have kompetencer, så de kan anvende, tilpasse og indgå i udviklingen af velfærdsteknologier - herunder også de organisatoriske dimensioner De studerende, vi uddanner indenfor Teknologi, kan i forskelligt omfang medvirke til udvikling af velfærdsteknologiske løsninger UCN skal kunne imødekomme behov for efter- og videreuddannelse indenfor feltet 1

2 Der er behov for vidensudvikling på feltet med et særligt fokus på medarbejder- og brugerperspektiver - herunder de etiske udfordringer, som velfærdsteknologien rejser, da udvikling af teknologi har behov for et kritisk og konstruktivt medspil fra professioner, som har indsigt i og erfaring med at inddrage brugere og faglig viden om de ydelser som velfærdsteknologien skal understøtte Områdets politiske bevågenhed betyder, at der er afsat relativt mange forsknings-, udviklings- og innovationsmidler 1 Det regionale vækstforum har gjort velfærds-/sundhedsteknologi til et indsatsområde i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Der er således både uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige begrundelser for, at UCN skal forholde sig til og involvere sig i velfærdsteknologi. Hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er sammensat af begreberne velfærd og teknologi. Så meget kort om henholdsvis teknologi og velfærd, da en forståelse af disse begreber kan kvalificere drøftelser omkring velfærdsteknologi; herunder hvordan velfærdsteknologien kan anvendes. Teknologi Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt 2 Teknik henviser til: De fysiske materialer, som teknologien består af (hard-ware) 1 F.eks. har ABT fonden (Anvendt borgernær teknologi) i perioden mia. kr. Fornyelsesfonden (hvor velfærdsteknologi er ét af 3 indsatsområder) har i periode mio. kr. 2 2

3 Viden henviser til: Organisation henviser til: Produkt henviser til: Kunnen (know-how) og indsigt (know-why) i teknikkens anvendelse i teknologien Arbejdsprocessernes organisering (org.-ware) Arbejdsprocessernes resultater Velfærd Helt overordnet er velfærd at give rammer, muligheder og betingelser for at kunne leve det gode liv, men der er forskellige opfattelser af, hvordan dette kan udmøntes i den enkeltes hverdag. I teoretiske perspektiver på ses to hovedstrømninger i forståelse af, hvad velfærd er. 3 Den ene forståelse tager afsæt i menneskets behov. Her er der fokus på, at mennesker der udsættes for sundhedsmæssige og/eller sociale udfordringer, skal have hjælp til at få dækket deres behov, og der skelnes typisk mellem 3 behovstyper af behov: At have der handler om behov for fysiologiske og materielle ressourcer At elske der handler om menneskets behov for relationer til og fællesskaber med andre mennesker A t være der handler om menneskets placering i den sociale struktur og det omgivende samfund (Kilde: Erik Allard, 1975: Att. Ha, Att Âlske, Att Vara. Inkluderende perspektiver vil eksempelvis være centrale i forhold til behovstyperne At elske og At være. Ud fra ovenstående velfærdsforståelse skal et menneske, der rammes af fx arbejdsløshed have sit behov dækket, hvilket indebærer at dagpengesystemet skal have en kvalitet, der muliggør at arbejdsløse kan opretholde en levestandard så tæt på det normale som muligt. Den anden forståelse tager afsæt i en nyttetilgang. Her er der fokus på den nytte og det udbytte både individ og samfund får af en given velfærdsydelse, og ud fra dette perspektiv på velfærd vil man argumentere for, at dagpengesystemet ikke må være så generøst, at det bedre kan betale sig at få en velfærdsydelse end at arbejde. De to velfærdsforståelser kan skabe indbyrdes konflikter og skabe udfordringer i relation til målet med og succeskriterierne for en given velfærdsteknologisk løsning ligesom de to forskellige perspektivers indbyrdes modsætninger sætter etiske dilemmaer og udfordringer på den velfærdsteknologiske dagsorden. Velfærdsteknologi Der er udarbejdet mange definitioner af begrebet velfærdsteknologi. Begrebet velfærdsteknologi kan betragtes som et paraplybegreb, der rummer en bred vifte af teknologier, som har en række fællestræk. I denne sammenhæng arbejdes der som udgangspunkt ud fra en bred tilgang til feltet hvor: Velfærdsteknologi er teknologier, der understøtter velfærdsydelser med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet til gavn for borgerne 4. - Og teknologierne er karakteriseret ved, at de: Kan anvendes af borgerne selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med borgeren 3 Per H. Jensen: Velfærdsbegrebet. Paper præsenteret på NSU vintersymposiet: What is velfare? Bergen marts Jensen redegør i dette paper også for de forskellige antagelser omkring menneskesyn og forholdet mellem mennesker og velfærdsstat, der ligger bag de to forståelser af velfærd. 4 Her anvendes borgerbegrebet, men det vil ofte være i egenskab af at borgeren er elev, bruger, klient eller patient, at velfærdsteknologiske løsninger bringes i anvendelse. 3

4 Ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til borgere eller medarbejdere Ofte har til formål at frigive ressourcer eller øge borgernes grad af selvhjulpenhed Ovenstående forståelse af velfærdsteknologi forsøger at rumme begge velfærdsforståelser med de potentielle udfordringer og konflikter dette kan give, når man konkret skal forholde sig til om en given teknologi har et velfærdspotentiale. Overvejelser over viden- og innovationsperspektivet i forbindelse med velfærdsteknologi. I forbindelse med velfærdsteknologiens centrale placering i løsningen af den offentlige sektors udfordringer i årene fremover, skal fænomenet velfærdsteknologi også ses i sammenhæng med overvejelserne om innovation af velfærden. Innovation er i denne sammenhæng en ide, der via en implementeringsmæssig tilpasning - fx et konkret stykke teknologi -, ender med at skabe værdi (Bason 2007, p.28). Traditionelt har værdibegrebet i den private sektor betydet økonomisk værdi, dvs. en kvantitativ værdiforøgelse, der fx kan måles i aktieudbytte til ejerne og lignende. I den offentlige sektor er problemstillingen mere kompleks, idet værdi her kan opfattes som billiggørelse af en proces - dvs. der sker en besparelse af omkostningerne ved en bestemt ydelse. Værdi kan dog også forstås som forøget værdi for de mennesker, der udfører arbejdet eller forøget værdi for den borger arbejdet udføres for. Der vil således kunne opstå modstridende perspektiver på om noget er innovativt, alt efter hvilket værdiparameter, det bliver vurderet op imod. Disse modstridende perspektiver kan ækvivaleres til den dobbelthed vi tidligere har beskrevet i forbindelse med velfærdsbegrebets mulige udgangspunkt i menneskelige behov eller nytte Eksempel Indførelsen af robotstøvsugeren i plejesektoren kan betyde, at der spares kroner på udførelsen af rengøringsfunktionen, og at SOSU-assistenten skal forholde sig til flere brugere, og at slutbrugeren det ældre menneske - får mindre kontakt med plejepersonalet og dermed evt. tab af relationel livskvalitet ( att elske dimensionen ). UCN s perspektiv kan på samme måde tænkes flertydigt qua institutionens brede uddannelsespalet. På den ene side kan der tænkes et traditionelt professionsperspektiv, hvor vi, som uddannelsesinstitution uddanner til at kvalificere borgernes liv skaber rammerne for det gode liv - via professionsudøvelsen. På den anden side et traditionelt erhvervsperspektiv, hvor fokus er på uddannelse i teknologiudvikling og opnåelse af økonomisk rentabilitet. Dette dilemma kan UCN ikke løse kun håndtere, og der vil derfor ofte være modsætningsfyldte forståelser i den måde værdi begrebet i et innovativt perspektiv fortolkes på. Men en væsentlig faktor og et centralt pejlemærke for UCN - er at værdibegrebet i de centrale udviklingsprojekter er fokuseret i forhold til værdiskabelse for slutbrugeren. Altså et skarpt fokus på brugerperspektiver. Bason opererer med 5 drivere, der styrer innovation indenfor velfærdsområdet (Bason 2007, pp.30-37): Forsknings- og udviklingsdrevet innovation, hvor innovationen sker på baggrund af forskning på universiteter og andre institutioner, og udviklingsarbejder initieret i og omkring den relevante sektor. I dette tilfælde vil der typisk være tale om at teknisk, naturvidenskabelig forskning er den centrale 4

5 innovationsdriver, men også psykologisk, sociologisk & ledelsesmæssig innovation er relevant i forhold til velfærdsteknologiområdet. Et centralt element er udviklingsprojekter (med eller uden forskningstilknytning), hvor offentlige organisationer i partnerskab med private aktører, uddannelsesinstitutioner etc. Udvikler og afprøver nye velfærdsteknologiske løsninger. Teknologidrevet innovation - eller måske snarere markedsdrevet innovation - hvor velfærdsteknologiske løsninger udvikles med udgangspunkt i anden teknologi ud fra et markedsorienteret perspektiv. Prisdrevet innovation, hvor innovation er drevet af udfordringer om minimering af ressourceforbrug i den offentlige sektor - fx gennem indførelse af arbejdskraftbesparende teknologi eller anden ressourceminimerende teknologi. Medarbejderdrevet innovation, hvor innovationen er drevet af ideer fra medarbejdere på alle niveauer, der arbejder inden en specifik sektor. Det vil i tilfældet med velfærdsteknologi være de medarbejdere, der udvikler, konstruerer, instruerer i og betjener teknologien. Brugerdrevet innovation, hvor innovationen sker med baggrund i ideer/behov hos de brugere, der skal modtage en ydelse. I dette tilfælde vil det være brugere/borgere, der i deres hverdag støder på velfærdsteknologier Konkret vil innovationsprocesser være en kombination af de 5 idealtypiske velfærdsinnovationsformer. I UCN kan fokus i princippet være på alle 5 drivere, men i det følgende vil vi anlægge en prioritering, som naturligvis kan diskuteres. I forhold til de 3 første drivere er der ingen tvivl om, at det spiller en rolle for UCN i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor der er et samarbejde med forskning, erhverv og professionsfeltet i praksis. Det gælder også de 2 øvrige områder. Der hvor UCN vil kunne gøre en forskel, som medvirker til større innovativ kraft inden for velfærdsteknologiområdet er i relation til den medarbejder- og brugerdrevne innovation. UCN uddanner en lang række professionsbachelorer, der ud fra forskellige positioner vil komme til at beskæftige sig med velfærdsteknologi mange gange i tæt sammenhæng med brugerne. Det gælder både de traditionelle velfærdsprofessionsuddannelser inden for sundhed og pædagogik, men også flere af de teknologiorienterede uddannelser. Derfor vil et fokus på medarbejder- og brugerdreven innovation i spændet mellem det traditionelt professionsorienterede og det teknologisk/erhvervsrettede perspektiv være et centralt omdrejningspunkt for UCN s forståelse af sammenhængen mellem velfærdsteknologi og innovation. I innovationslitteraturen bliver der differentieret mellem forskellige typer af innovation (de 4 p er) (Bason 2010, pp ) Produkt/serviceydelse: Decideret udvikling af produkter/services, der skaber innovation - dvs. outputs. Et eksempel: Ideklinikken på Aalborg Sygehus, hvor der er udviklet en tissekolbe til mænd, der er indlagte på sygehuset Proces: Her er fokus på udvikling/optimering af arbejdsprocesser. Et eksempel: Omsorgsdesign er et centralt begreb i diskussionen om optimering/kvalitetsudvikling af eksempelvis ældreomsorg, hvor der kan inddrages systematiske metoder fra traditionelle designprocesser i udvikling af ældreomsorgen via anvendelse af antropologiske metoder. Position: Allerede eksisterende produkter anvendes i en helt ny kontext. Et eksempel: Sociale medier som Facebook og Twitter indgår som centrale elementer i digital kommunikation mellem ældre medborgere og plejepersonalet. Paradigme: Der sker en fundamental ændring i den mentale forståelse af, hvordan et serviceområde skal hænge sammen. Et eksempel: Fredericia kommunes projekt Længst mulig i eget liv kan opfattes som en paradigmatisk innovation, hvor den centrale forståelse af kommunens 5

6 service overfor ældre og handicappede ændres fra hjemmehjælp (= hjælp i hjemmet) til hjemmetræning (træning i hjemmet). I forhold til disse begreber er til vanskeligere at placere UCN s fokus. UCN bør i princippet være fokuseret på alle 4 p er, og det giver derfor ikke mening at foretage en prioritering. Konkret vil der i forbindelse med bestemte uddannelser og projekter naturligvis være en prioritering, der afhænger af uddannelsens/projektets genstandsfelt. Viden I alle former for teknologi er der indlejret et vidensbegreb i dels den konkrete teknologis udformning, og dels i forbindelse med den proces der fører frem til udvikling af teknologien, samt i forbindelse med anvendelse af teknologien. Vi skelner her mellem knowing how og knowing why, og en udfoldelse af dette kan anskues på følgende måde: Knowing how fokuserer i høj grad på viden, der knytter sig til den konkrete teknik og kan beskrives på følgende niveauer: Viden der ligger til grund for udviklingen af den konkrete teknik Viden og kunnen i forbindelse med konstruktion af teknikken Viden og kunnen om teknikkens funktionsmåde i forhold til montering/installering af teknologien og vedligeholdelse/reparation af denne. Viden om betjening af teknikken (instruktionsniveau) Konkret kunnen i forbindelse med brug af teknologien Knowing why fokuserer mere overordnet på indsigt og viden, der knytter an til teknikken Overordnet viden og indsigt i det vidensgrundlag, der ligger til grund for den konkrete teknik (det videnskabelige grundlag) Viden og indsigt, der er fokuseret på teknikkens omsorgs-/læringspotentiale i forbindelse med professionsudøvelse. o Indsigt i konkrete brugeres/borgeres behov, samt indsigt i metoder til forøgelse af denne indsigt o Indsigt i eventuelle etiske problemstillinger knyttet til konkret teknikanvendelse i et professionsfelt o Indsigt i arbejdsmiljøkonsekvenser for personale, der skal anvende teknikken. I UCN er fokus på såvel knowing how som knowing why I knowing-how -sammenhæng er fokus flydende. Typisk vil uddannelserne indenfor teknologiområdet være fokuseret på udviklings- og konstruktionsdelen, mens velfærdsprofessionsuddannelserne typisk vil være mere fokuseret på de anvendelsesorienterede dele af Knowing how I knowing-why vil fokus være på den viden og indsigt, der er i sammenhængen mellem teknikken og de velfærdsprofessionsfelter, som UCN uddanner til, og det vil være uhyre centralt. Det er netop i det krydsfelt, at UCN har sin særlige berettigelse i relation til velfærdsteknologi, idet uddannelserne typisk er knyttet tæt til professionerne og til den konkrete udøvelse af professionspraksis. Da UCN ikke bedriver grundforskning og kun i mindre grad har mulighed herfor, vil de videnskabelige baggrunde for teknikkernes funktionsmåde etc. være mindre relevant for UCN. 6

7 Evaluering af velfærdsteknologi Teknologisk Institut har udviklet nedenstående model, som redskab til at gennemføre VelfærdsTeknologiVurderinger. Som det fremgår, påvirker implementeringen af velfærdsteknologi en lang række forhold af betydning for både borgere, medarbejdere og organisation. En effektiv evaluering af effekt og kvalitet stiller dermed også krav til at både borgerens, medarbejderens og organisationens perspektiv er repræsenteret, når der tages stilling til om en given teknologi er velfærdsforbedrende. UCN repræsenterer uddannelser indenfor alle disse områder og ser det som en opgave at kvalificere fremtidens professionelle til at kunne indgå i en sammenhængende evaluering af velfærdsteknologi, hvor de er opmærksomme på at inddrage de perspektiver, de ikke selv repræsenterer. Endvidere har UCN et særligt bidrag i forhold til at udfolde de dimensioner, som er rettet mod borgerperspektiver. Evaluering med udgangspunkt i et borgerperspektiv. Et forhold,som fremhæves af mange borgere, når de indgår i evaluering af velfærdsteknologi, er muligheden for at klare flere ting selvstændigt. Idet UCN uddanner personale - der møder borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende ikke længere kan klare sig selvstændigt - har de forudsætninger for, i samarbejde med borgeren, at opnå en særlig viden om, hvilken betydning en given velfærdsteknologi har for borgerens evne til selvstændigt at leve det liv, den pågældende måtte have som mål. Kvalitet i ydelser for borgeren kan have en række forskellige fokuspunkter, som hver især har betydning for oplevelsen af livskvalitet: En kvalitativ forbedring af borgerens evne til at gennemføre aktiviteter i dagliglivet, som er vigtige for borgeren og understøtter dennes selvstændighed. Dette gælder både ud fra et traditionelt ADL perspektiv og også for aktiviteter, som ikke umiddelbart er betingelser for at kunne klare det mest basale i hverdagen, men som ligestiller den pågældende borger med andre borgere i at leve et indholdsrigt liv. Det kan være 7

8 muligheden for at betjene et multimedieanlæg, at kunne spille Playstation med vennerne via et interface, hvor kørestolens joystik styrer Playstationkonsollen. Velfærdsteknologi har et stort potentiale for at kunne fremme borgerens mulighed for social interaktion og deltagelse i det omgivende samfund. Flere af UCN s uddannelser uddanner professionelle, der indgår i den nære kontakt til borgere, der har udfordringer i relation til social interaktion og deltagelse, og de professionelle og, som træffer beslutninger i tilrettelæggelse af den hjælp, borgeren tilbydes. UCN uddanner også personalegrupper, der har ansvar for den teknologi, som benyttes når offentlige og private virksomheder og organisationer kommunikerer med borgere, og UCNs uddannelser retter sig også mod at kvalificere personale, der tilrettelægger oplevelser for borgere. Derfor er det vigtigt, at UCN lægger vægt på, at det personale der uddannes skal arbejde med: En forbedring af borgerens mulighed for at lære nyt og opsøge nye aktiviteter, som tidligere ville være umulige at skabe mulighed for, at vi kan være ambitiøse på brugernes vegne. Brugerne efterspørger typisk ikke noget, de aldrig har været i stand til tidligere, og som har ligget udenfor deres rækkevidde tidligere. Det betyder, at der kan være potentialer, der ikke udnyttes, hvis man udelukkende baserer udviklingen på, hvad brugerne aktuelt efterspørger. En større tryghed for borgere hvor der er risiko for, at der kan opstå akut behov for hjælp fra andre, eller hvor borgeren kan have en interesse i, at der reageres i bestemte situationer. Her skal det ikke alene baseres på, hvad man i dag kan måle, og hvad fysiologiske parametre fortæller om en given sygdomstilstand. Det skal inddrages, hvad brugerne oplever som meningsfuldt. Evalueringen af velfærdsteknologi stiller på alle områder krav om både at kunne inddrage borgerens oplevelser og tilfredshed, men også en mere objektiv vurdering af, hvor sikkert og effektivt borgeren kan udføre aktiviteterne og indgå i sociale relationer. 8

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Har borgeren ret til velfærdsteknologi?

Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Har borgeren ret til velfærdsteknologi? Hvem bestemmer og hvem betaler? Niels-Erik Mathiassen Robotterne kommer Robotter og velfærdsteknologi Der er en forudfattet mening om robotter Skabt og vedligeholdt

Læs mere

Ergoterapi og velfærdsteknologi

Ergoterapi og velfærdsteknologi Ergoterapi og velfærdsteknologi Hvad er velfærdsteknologi? Overordnet er velfærdsteknologi den teknologi, som vi anvender for at forbedre og effektivisere velfærdssamfundets ydelser til borgerne. I arbejdet

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut)

VTV Velfærds Teknologi Vurdering. (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) VTV Velfærds Teknologi Vurdering (VTV-modellen er modificeret med afsæt i oplæg fra Teknologisk Institut) Formål med VTV At sikre en systematisk og kvalificeret vurdering af teknologiers virkning, omkostninger,

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi. Netværksmøde. Den 25. januar 2012 + Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Netværksmøde Den 25. januar 2012 + VELFÆRD 2.0 Ny teknologi Nyt AMU kursus Nye kompetence behov Ny vision Nye alliancer

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Innovationsledere i Assens Kommune. seminar I. Velkommen

Innovationsledere i Assens Kommune. seminar I. Velkommen Innovationsledere i Assens Kommune seminar I Velkommen Dagsorden Dagens formål og mål Præsentation Drøftelse af formål og forventninger (herunder resultater fra forventnings spørgeskemaet) Litteratur og

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden

Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden Søren Frederik Bregenov, Fuldmægtig, ABT-fonden 1 Demografisk udvikling - En aldrende befolkning medfører øget efterspørgsel efter offentlig service (flere 80+, flere kronisk syge) Rekrutteringsvanskelighed

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi

Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Kompetencebehov i forhold til implementering og anvendelse af velfærdsteknologi Praksisrettet og udfordrende efter og videreuddannelse i VIA Inge Kirstine Møller Madsen og Kirsten Roelsgaard videreuddannelse

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Gratis tryghed til borgerne 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Velfærdsteknologisk Enhed Navn: Ivan Kjær Lauridsen E-mail: ijk@aarhus.dk

Læs mere

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012

Velkommen til inspirations-seminar. 7. februar 2012 Velkommen til inspirations-seminar 7. februar 2012 Program for dagen: 10.30 Velkomst og kort introduktion af systemerne 11.00 Indlæg fra Struer Kommune 11.30 Torvet er åben 12.00 Frokost 13.00 Fagseminarer:

Læs mere

Velfærd gennem Stemmestyring

Velfærd gennem Stemmestyring Velfærd gennem stemmestyring Stemmestyring af boligen Selvudvikling Stemmestyring i boligen Døre Sving- og skydedøre samt skabsdøre og -låger åbnes hurtigt og nemt med en enkelt kommando. Eksempelvis kan

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

K O N F E R E N C E P R O G R A M

K O N F E R E N C E P R O G R A M O N S D A G D. 9. S E P T E M B E R 2 0 1 5 Kl. 10.00-11.00: Esbjerg-modellen Kan sundhedsvæsnet sætte borgeren i centrum uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet? Siden 2010 har Esbjerg kommune

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse?

Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? Hvordan skal skolerne arbejde videre med pædagogisk ledelse? UddannelsesBenchmark ESB-Netværkett d. 28. august 2013 Side 1 Stikord: 1. Egne erfaringer med pædagogisk ledelse efter OK13 2. Pædagogisk ledelse

Læs mere

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion

Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Strategisk Overensstemmelse, en kort introduktion 2008 Strategisk Overensstemmelse - en kort introduktion Omgivelser (marked) Segment Segment Segment Kunde interface Strategi Enhed Enhed Enhed Værdiskabelse

Læs mere

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler

Hvorfor jeg interesserer mig for og forsker i hospitaler Samarbejde og bureaukrati på hospitaler: kan bureaukratisering styrke samarbejdet på tværs? Te m a d a g o m a k u t s y g e h u s e n e 1 2. m a j 2 0 1 5 THIM PRÆTORIUS Ph.d., Postdoc Institut for økonomi

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Værdiskabende teknologi - Til ældre

Værdiskabende teknologi - Til ældre Værdiskabende teknologi - Til ældre Niels Henrik Helms Forskningschef UCSJ Aldring Copyright 2010 Pearson Education, Inc. Hvilken værdi? - Aldring samfundsmæssigt Det grå guld eller ældrebyrden Markedspotentiale

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne

Tal. med om. det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne Tal med om det! Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer i regionerne 1 Mere kvalitet og bedre anvendelse af ressourcer - tal med om det! Denne folder skal give inspiration til dialog i regionernes

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER

EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER EFTERMIDDAGENS TEMASESSIONER Temasession 1b: Vi skal redesigne velfærden Temasession 2b: Motivation og lyst til læring Temasession 3b: Det gode partnerskab Temasession 4b: Potentialer i intelligent offentlig

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere