ARBEJDSNOTAT. Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi. Sidst revideret april fagligt refleksionspapir

Transkript

1 ARBEJDSNOTAT Sidst revideret april Udarbejdet af UCN s Task Force for velfærdsteknologi. Velfærdsteknologi - fagligt refleksionspapir Indledning Velfærdsteknologi er kommet på den samfundsmæssige dagsorden. Baggrunden skal dels findes i nogle samfundsmæssige udfordringer dels i områdets erhvervsmæssige potentialer. Velfærdsteknologi kan således se, som et af de elementer der kan være med til at imødekomme nogle af velfærdssamfundets ressourcemæssige udfordringer. Disse udfordringer er: Den dobbelte demografiske udfordring, hvor der bliver flere ældre i det danske samfund samtidig med at der bliver mangel på arbejdskraft Det økonomiske råderum kommer under pres samtidigt med at borgernes forventninger til velfærdsydelser øges Velfærdsteknologiens potentialer er i denne sammenhæng frigivelse af arbejdskraft og en understøttelse af borgernes mulighed for at være selvhjulpen. Der kan endvidere peges på, at udvikling af velfærdsteknologiske løsninger har et stort erhvervspotentiale, da det forventes at den internationale efterspørgsel på området vil stige markant herunder er et særligt opmærksomhedspunkt de muligheder, der er i Danmark for offentlig privat samarbejde, som en driver i den erhvervsmæssige udvikling. UCN og velfærdsteknologi Velfærdsteknologi bliver et felt, som får betydning for mange af UCN s uddannelser og er et felt, hvor UCN har muligheder for at spille en central rolle i forhold til en række af de faglige områder, miljøer og professioner, som vi retter os mod og samarbejder med. Konkret forholder UCN sig til velfærdsteknologi fordi: De studerende, vi uddanner indenfor det sundhedsfaglige og det pædagogiske område, skal i varieret grad fremadrettet have kompetencer, så de kan anvende, tilpasse og indgå i udviklingen af velfærdsteknologier - herunder også de organisatoriske dimensioner De studerende, vi uddanner indenfor Teknologi, kan i forskelligt omfang medvirke til udvikling af velfærdsteknologiske løsninger UCN skal kunne imødekomme behov for efter- og videreuddannelse indenfor feltet 1

2 Der er behov for vidensudvikling på feltet med et særligt fokus på medarbejder- og brugerperspektiver - herunder de etiske udfordringer, som velfærdsteknologien rejser, da udvikling af teknologi har behov for et kritisk og konstruktivt medspil fra professioner, som har indsigt i og erfaring med at inddrage brugere og faglig viden om de ydelser som velfærdsteknologien skal understøtte Områdets politiske bevågenhed betyder, at der er afsat relativt mange forsknings-, udviklings- og innovationsmidler 1 Det regionale vækstforum har gjort velfærds-/sundhedsteknologi til et indsatsområde i den regionale erhvervsudviklingsstrategi Der er således både uddannelsesmæssige og udviklingsmæssige begrundelser for, at UCN skal forholde sig til og involvere sig i velfærdsteknologi. Hvad er velfærdsteknologi Velfærdsteknologi er sammensat af begreberne velfærd og teknologi. Så meget kort om henholdsvis teknologi og velfærd, da en forståelse af disse begreber kan kvalificere drøftelser omkring velfærdsteknologi; herunder hvordan velfærdsteknologien kan anvendes. Teknologi Mennesket anvender teknologi som middel til at genskabe og udvide sine livsbetingelser. Teknologi består af enheden af teknik, viden, organisation og produkt 2 Teknik henviser til: De fysiske materialer, som teknologien består af (hard-ware) 1 F.eks. har ABT fonden (Anvendt borgernær teknologi) i perioden mia. kr. Fornyelsesfonden (hvor velfærdsteknologi er ét af 3 indsatsområder) har i periode mio. kr

3 Viden henviser til: Organisation henviser til: Produkt henviser til: Kunnen (know-how) og indsigt (know-why) i teknikkens anvendelse i teknologien Arbejdsprocessernes organisering (org.-ware) Arbejdsprocessernes resultater Velfærd Helt overordnet er velfærd at give rammer, muligheder og betingelser for at kunne leve det gode liv, men der er forskellige opfattelser af, hvordan dette kan udmøntes i den enkeltes hverdag. I teoretiske perspektiver på ses to hovedstrømninger i forståelse af, hvad velfærd er. 3 Den ene forståelse tager afsæt i menneskets behov. Her er der fokus på, at mennesker der udsættes for sundhedsmæssige og/eller sociale udfordringer, skal have hjælp til at få dækket deres behov, og der skelnes typisk mellem 3 behovstyper af behov: At have der handler om behov for fysiologiske og materielle ressourcer At elske der handler om menneskets behov for relationer til og fællesskaber med andre mennesker A t være der handler om menneskets placering i den sociale struktur og det omgivende samfund (Kilde: Erik Allard, 1975: Att. Ha, Att Âlske, Att Vara. Inkluderende perspektiver vil eksempelvis være centrale i forhold til behovstyperne At elske og At være. Ud fra ovenstående velfærdsforståelse skal et menneske, der rammes af fx arbejdsløshed have sit behov dækket, hvilket indebærer at dagpengesystemet skal have en kvalitet, der muliggør at arbejdsløse kan opretholde en levestandard så tæt på det normale som muligt. Den anden forståelse tager afsæt i en nyttetilgang. Her er der fokus på den nytte og det udbytte både individ og samfund får af en given velfærdsydelse, og ud fra dette perspektiv på velfærd vil man argumentere for, at dagpengesystemet ikke må være så generøst, at det bedre kan betale sig at få en velfærdsydelse end at arbejde. De to velfærdsforståelser kan skabe indbyrdes konflikter og skabe udfordringer i relation til målet med og succeskriterierne for en given velfærdsteknologisk løsning ligesom de to forskellige perspektivers indbyrdes modsætninger sætter etiske dilemmaer og udfordringer på den velfærdsteknologiske dagsorden. Velfærdsteknologi Der er udarbejdet mange definitioner af begrebet velfærdsteknologi. Begrebet velfærdsteknologi kan betragtes som et paraplybegreb, der rummer en bred vifte af teknologier, som har en række fællestræk. I denne sammenhæng arbejdes der som udgangspunkt ud fra en bred tilgang til feltet hvor: Velfærdsteknologi er teknologier, der understøtter velfærdsydelser med henblik på at skabe øget kvalitet og effektivitet til gavn for borgerne 4. - Og teknologierne er karakteriseret ved, at de: Kan anvendes af borgerne selv eller af medarbejdere, der har tæt kontakt med borgeren 3 Per H. Jensen: Velfærdsbegrebet. Paper præsenteret på NSU vintersymposiet: What is velfare? Bergen marts Jensen redegør i dette paper også for de forskellige antagelser omkring menneskesyn og forholdet mellem mennesker og velfærdsstat, der ligger bag de to forståelser af velfærd. 4 Her anvendes borgerbegrebet, men det vil ofte være i egenskab af at borgeren er elev, bruger, klient eller patient, at velfærdsteknologiske løsninger bringes i anvendelse. 3

4 Ofte har et forebyggende eller assisterende formål i forhold til borgere eller medarbejdere Ofte har til formål at frigive ressourcer eller øge borgernes grad af selvhjulpenhed Ovenstående forståelse af velfærdsteknologi forsøger at rumme begge velfærdsforståelser med de potentielle udfordringer og konflikter dette kan give, når man konkret skal forholde sig til om en given teknologi har et velfærdspotentiale. Overvejelser over viden- og innovationsperspektivet i forbindelse med velfærdsteknologi. I forbindelse med velfærdsteknologiens centrale placering i løsningen af den offentlige sektors udfordringer i årene fremover, skal fænomenet velfærdsteknologi også ses i sammenhæng med overvejelserne om innovation af velfærden. Innovation er i denne sammenhæng en ide, der via en implementeringsmæssig tilpasning - fx et konkret stykke teknologi -, ender med at skabe værdi (Bason 2007, p.28). Traditionelt har værdibegrebet i den private sektor betydet økonomisk værdi, dvs. en kvantitativ værdiforøgelse, der fx kan måles i aktieudbytte til ejerne og lignende. I den offentlige sektor er problemstillingen mere kompleks, idet værdi her kan opfattes som billiggørelse af en proces - dvs. der sker en besparelse af omkostningerne ved en bestemt ydelse. Værdi kan dog også forstås som forøget værdi for de mennesker, der udfører arbejdet eller forøget værdi for den borger arbejdet udføres for. Der vil således kunne opstå modstridende perspektiver på om noget er innovativt, alt efter hvilket værdiparameter, det bliver vurderet op imod. Disse modstridende perspektiver kan ækvivaleres til den dobbelthed vi tidligere har beskrevet i forbindelse med velfærdsbegrebets mulige udgangspunkt i menneskelige behov eller nytte Eksempel Indførelsen af robotstøvsugeren i plejesektoren kan betyde, at der spares kroner på udførelsen af rengøringsfunktionen, og at SOSU-assistenten skal forholde sig til flere brugere, og at slutbrugeren det ældre menneske - får mindre kontakt med plejepersonalet og dermed evt. tab af relationel livskvalitet ( att elske dimensionen ). UCN s perspektiv kan på samme måde tænkes flertydigt qua institutionens brede uddannelsespalet. På den ene side kan der tænkes et traditionelt professionsperspektiv, hvor vi, som uddannelsesinstitution uddanner til at kvalificere borgernes liv skaber rammerne for det gode liv - via professionsudøvelsen. På den anden side et traditionelt erhvervsperspektiv, hvor fokus er på uddannelse i teknologiudvikling og opnåelse af økonomisk rentabilitet. Dette dilemma kan UCN ikke løse kun håndtere, og der vil derfor ofte være modsætningsfyldte forståelser i den måde værdi begrebet i et innovativt perspektiv fortolkes på. Men en væsentlig faktor og et centralt pejlemærke for UCN - er at værdibegrebet i de centrale udviklingsprojekter er fokuseret i forhold til værdiskabelse for slutbrugeren. Altså et skarpt fokus på brugerperspektiver. Bason opererer med 5 drivere, der styrer innovation indenfor velfærdsområdet (Bason 2007, pp.30-37): Forsknings- og udviklingsdrevet innovation, hvor innovationen sker på baggrund af forskning på universiteter og andre institutioner, og udviklingsarbejder initieret i og omkring den relevante sektor. I dette tilfælde vil der typisk være tale om at teknisk, naturvidenskabelig forskning er den centrale 4

5 innovationsdriver, men også psykologisk, sociologisk & ledelsesmæssig innovation er relevant i forhold til velfærdsteknologiområdet. Et centralt element er udviklingsprojekter (med eller uden forskningstilknytning), hvor offentlige organisationer i partnerskab med private aktører, uddannelsesinstitutioner etc. Udvikler og afprøver nye velfærdsteknologiske løsninger. Teknologidrevet innovation - eller måske snarere markedsdrevet innovation - hvor velfærdsteknologiske løsninger udvikles med udgangspunkt i anden teknologi ud fra et markedsorienteret perspektiv. Prisdrevet innovation, hvor innovation er drevet af udfordringer om minimering af ressourceforbrug i den offentlige sektor - fx gennem indførelse af arbejdskraftbesparende teknologi eller anden ressourceminimerende teknologi. Medarbejderdrevet innovation, hvor innovationen er drevet af ideer fra medarbejdere på alle niveauer, der arbejder inden en specifik sektor. Det vil i tilfældet med velfærdsteknologi være de medarbejdere, der udvikler, konstruerer, instruerer i og betjener teknologien. Brugerdrevet innovation, hvor innovationen sker med baggrund i ideer/behov hos de brugere, der skal modtage en ydelse. I dette tilfælde vil det være brugere/borgere, der i deres hverdag støder på velfærdsteknologier Konkret vil innovationsprocesser være en kombination af de 5 idealtypiske velfærdsinnovationsformer. I UCN kan fokus i princippet være på alle 5 drivere, men i det følgende vil vi anlægge en prioritering, som naturligvis kan diskuteres. I forhold til de 3 første drivere er der ingen tvivl om, at det spiller en rolle for UCN i forbindelse med udviklingsprojekter, hvor der er et samarbejde med forskning, erhverv og professionsfeltet i praksis. Det gælder også de 2 øvrige områder. Der hvor UCN vil kunne gøre en forskel, som medvirker til større innovativ kraft inden for velfærdsteknologiområdet er i relation til den medarbejder- og brugerdrevne innovation. UCN uddanner en lang række professionsbachelorer, der ud fra forskellige positioner vil komme til at beskæftige sig med velfærdsteknologi mange gange i tæt sammenhæng med brugerne. Det gælder både de traditionelle velfærdsprofessionsuddannelser inden for sundhed og pædagogik, men også flere af de teknologiorienterede uddannelser. Derfor vil et fokus på medarbejder- og brugerdreven innovation i spændet mellem det traditionelt professionsorienterede og det teknologisk/erhvervsrettede perspektiv være et centralt omdrejningspunkt for UCN s forståelse af sammenhængen mellem velfærdsteknologi og innovation. I innovationslitteraturen bliver der differentieret mellem forskellige typer af innovation (de 4 p er) (Bason 2010, pp ) Produkt/serviceydelse: Decideret udvikling af produkter/services, der skaber innovation - dvs. outputs. Et eksempel: Ideklinikken på Aalborg Sygehus, hvor der er udviklet en tissekolbe til mænd, der er indlagte på sygehuset Proces: Her er fokus på udvikling/optimering af arbejdsprocesser. Et eksempel: Omsorgsdesign er et centralt begreb i diskussionen om optimering/kvalitetsudvikling af eksempelvis ældreomsorg, hvor der kan inddrages systematiske metoder fra traditionelle designprocesser i udvikling af ældreomsorgen via anvendelse af antropologiske metoder. Position: Allerede eksisterende produkter anvendes i en helt ny kontext. Et eksempel: Sociale medier som Facebook og Twitter indgår som centrale elementer i digital kommunikation mellem ældre medborgere og plejepersonalet. Paradigme: Der sker en fundamental ændring i den mentale forståelse af, hvordan et serviceområde skal hænge sammen. Et eksempel: Fredericia kommunes projekt Længst mulig i eget liv kan opfattes som en paradigmatisk innovation, hvor den centrale forståelse af kommunens 5

6 service overfor ældre og handicappede ændres fra hjemmehjælp (= hjælp i hjemmet) til hjemmetræning (træning i hjemmet). I forhold til disse begreber er til vanskeligere at placere UCN s fokus. UCN bør i princippet være fokuseret på alle 4 p er, og det giver derfor ikke mening at foretage en prioritering. Konkret vil der i forbindelse med bestemte uddannelser og projekter naturligvis være en prioritering, der afhænger af uddannelsens/projektets genstandsfelt. Viden I alle former for teknologi er der indlejret et vidensbegreb i dels den konkrete teknologis udformning, og dels i forbindelse med den proces der fører frem til udvikling af teknologien, samt i forbindelse med anvendelse af teknologien. Vi skelner her mellem knowing how og knowing why, og en udfoldelse af dette kan anskues på følgende måde: Knowing how fokuserer i høj grad på viden, der knytter sig til den konkrete teknik og kan beskrives på følgende niveauer: Viden der ligger til grund for udviklingen af den konkrete teknik Viden og kunnen i forbindelse med konstruktion af teknikken Viden og kunnen om teknikkens funktionsmåde i forhold til montering/installering af teknologien og vedligeholdelse/reparation af denne. Viden om betjening af teknikken (instruktionsniveau) Konkret kunnen i forbindelse med brug af teknologien Knowing why fokuserer mere overordnet på indsigt og viden, der knytter an til teknikken Overordnet viden og indsigt i det vidensgrundlag, der ligger til grund for den konkrete teknik (det videnskabelige grundlag) Viden og indsigt, der er fokuseret på teknikkens omsorgs-/læringspotentiale i forbindelse med professionsudøvelse. o Indsigt i konkrete brugeres/borgeres behov, samt indsigt i metoder til forøgelse af denne indsigt o Indsigt i eventuelle etiske problemstillinger knyttet til konkret teknikanvendelse i et professionsfelt o Indsigt i arbejdsmiljøkonsekvenser for personale, der skal anvende teknikken. I UCN er fokus på såvel knowing how som knowing why I knowing-how -sammenhæng er fokus flydende. Typisk vil uddannelserne indenfor teknologiområdet være fokuseret på udviklings- og konstruktionsdelen, mens velfærdsprofessionsuddannelserne typisk vil være mere fokuseret på de anvendelsesorienterede dele af Knowing how I knowing-why vil fokus være på den viden og indsigt, der er i sammenhængen mellem teknikken og de velfærdsprofessionsfelter, som UCN uddanner til, og det vil være uhyre centralt. Det er netop i det krydsfelt, at UCN har sin særlige berettigelse i relation til velfærdsteknologi, idet uddannelserne typisk er knyttet tæt til professionerne og til den konkrete udøvelse af professionspraksis. Da UCN ikke bedriver grundforskning og kun i mindre grad har mulighed herfor, vil de videnskabelige baggrunde for teknikkernes funktionsmåde etc. være mindre relevant for UCN. 6

7 Evaluering af velfærdsteknologi Teknologisk Institut har udviklet nedenstående model, som redskab til at gennemføre VelfærdsTeknologiVurderinger. Som det fremgår, påvirker implementeringen af velfærdsteknologi en lang række forhold af betydning for både borgere, medarbejdere og organisation. En effektiv evaluering af effekt og kvalitet stiller dermed også krav til at både borgerens, medarbejderens og organisationens perspektiv er repræsenteret, når der tages stilling til om en given teknologi er velfærdsforbedrende. UCN repræsenterer uddannelser indenfor alle disse områder og ser det som en opgave at kvalificere fremtidens professionelle til at kunne indgå i en sammenhængende evaluering af velfærdsteknologi, hvor de er opmærksomme på at inddrage de perspektiver, de ikke selv repræsenterer. Endvidere har UCN et særligt bidrag i forhold til at udfolde de dimensioner, som er rettet mod borgerperspektiver. Evaluering med udgangspunkt i et borgerperspektiv. Et forhold,som fremhæves af mange borgere, når de indgår i evaluering af velfærdsteknologi, er muligheden for at klare flere ting selvstændigt. Idet UCN uddanner personale - der møder borgeren på det tidspunkt, hvor vedkommende ikke længere kan klare sig selvstændigt - har de forudsætninger for, i samarbejde med borgeren, at opnå en særlig viden om, hvilken betydning en given velfærdsteknologi har for borgerens evne til selvstændigt at leve det liv, den pågældende måtte have som mål. Kvalitet i ydelser for borgeren kan have en række forskellige fokuspunkter, som hver især har betydning for oplevelsen af livskvalitet: En kvalitativ forbedring af borgerens evne til at gennemføre aktiviteter i dagliglivet, som er vigtige for borgeren og understøtter dennes selvstændighed. Dette gælder både ud fra et traditionelt ADL perspektiv og også for aktiviteter, som ikke umiddelbart er betingelser for at kunne klare det mest basale i hverdagen, men som ligestiller den pågældende borger med andre borgere i at leve et indholdsrigt liv. Det kan være 7

8 muligheden for at betjene et multimedieanlæg, at kunne spille Playstation med vennerne via et interface, hvor kørestolens joystik styrer Playstationkonsollen. Velfærdsteknologi har et stort potentiale for at kunne fremme borgerens mulighed for social interaktion og deltagelse i det omgivende samfund. Flere af UCN s uddannelser uddanner professionelle, der indgår i den nære kontakt til borgere, der har udfordringer i relation til social interaktion og deltagelse, og de professionelle og, som træffer beslutninger i tilrettelæggelse af den hjælp, borgeren tilbydes. UCN uddanner også personalegrupper, der har ansvar for den teknologi, som benyttes når offentlige og private virksomheder og organisationer kommunikerer med borgere, og UCNs uddannelser retter sig også mod at kvalificere personale, der tilrettelægger oplevelser for borgere. Derfor er det vigtigt, at UCN lægger vægt på, at det personale der uddannes skal arbejde med: En forbedring af borgerens mulighed for at lære nyt og opsøge nye aktiviteter, som tidligere ville være umulige at skabe mulighed for, at vi kan være ambitiøse på brugernes vegne. Brugerne efterspørger typisk ikke noget, de aldrig har været i stand til tidligere, og som har ligget udenfor deres rækkevidde tidligere. Det betyder, at der kan være potentialer, der ikke udnyttes, hvis man udelukkende baserer udviklingen på, hvad brugerne aktuelt efterspørger. En større tryghed for borgere hvor der er risiko for, at der kan opstå akut behov for hjælp fra andre, eller hvor borgeren kan have en interesse i, at der reageres i bestemte situationer. Her skal det ikke alene baseres på, hvad man i dag kan måle, og hvad fysiologiske parametre fortæller om en given sygdomstilstand. Det skal inddrages, hvad brugerne oplever som meningsfuldt. Evalueringen af velfærdsteknologi stiller på alle områder krav om både at kunne inddrage borgerens oplevelser og tilfredshed, men også en mere objektiv vurdering af, hvor sikkert og effektivt borgeren kan udføre aktiviteterne og indgå i sociale relationer. 8