Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P2. Plast. Ældning og levetidsbestemmelse. Kjeld Karbæk. Dansk Teknologisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "A13@5. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P2. Plast. Ældning og levetidsbestemmelse. Kjeld Karbæk. Dansk Teknologisk Institut"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P2 Plast Ældning og levetidsbestemmelse Kjeld Karbæk Dansk Teknologisk Institut Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde mellem Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter Risø 1993

2 Plast Ældning og levetidsbestemmelse 1. udgave, 1. oplag 1993 Undervisningsministeriet - Lov 271 Grafisk design: Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafik Sats: Repro-Sats Nord, Skagen Tryk: Omslag: Reproset, København Indhold: DTlfTryk, Taastrup Dansk Teknologisk Institut Forlaget ISBN Kopiering i uddrag er tilladt med kildeangivelse

3 Plast Ældning og levetidsbestemmelse Forord 7 Forord tii P Ældning af plast Ældningsbegrebet Begrebet levetid Ældningsparametre Sammenhæng mellem struktur og stabilitet Strukturelle uregelmæssigheder Molekylkonfiguration og krystallinitet Urenheder Ældningshastighed Temperaturens indflydelse på ældningshastigheden Katalysatorers indflydelse på ældningshastigheden Typer af kemiske ældningsreaktioner Brud i molekylkæder ved depolymerisation Statistisk brud i molekylkæder Etablering af tværbindinger Fraspaltning af sidegrupper Andre reaktioner 27 2 Ældningsformer Fysisk ældning Den fysiske baggrund for fysisk ældning Frit volumen Delkrystallinske polymerer Virkninger af fysisk ældning Fysisk ældning og krybning ved små deformationer Termisk ældning Reaktioner ved termisk ældning Termooxidation Kemisk ældning Virkemåden ved kemisk reaktion Virkemåden ved absorption og kvældning

4 2.3.3 Virkemåden ved opløsning og udvaskning Kemikaliekategorier Fotokemisk ældning Faktorer, der har indflydelse på fotokemisk nedbrydning Biologisk ældning Reaktioner ved biologisk nedbrydning Kombinationer af flere ældningsfaktorer Klimatisk ældning Spændingsrevnedannelse Plastmaterialers individuelle ældningsforhold Polyethylen (PE) Polypropylen (PP) Polymethylpenten (PMP) Polystyrener (PS. SAN og SB) ABS Polyvinylchlorid (PVC) Acrylplast (PMMA) Polyamid (PA) Polyoxymethylen (POM) Polyethylenterephthalat og polybutylenterephthalat (PET og PBT) Modificeret polyphenylenoxid (PPO/SB) Polycarbonat (PC) Polysulfon (PSU) Polyphenylensulfid (PPS) Polytetrafluorethylen (PTFE) Polyurethan (PUR) Phenolplast (PF) Carbamidplast (UF) Melaminplast (MF) Umættet polyester (UP) og glasfiberforstærket umættet polyester (GUP) Epoxyplast (EP)

5 4 Levetidsbestemmelse Accelereret ældning Relativt egenskabsniveau Vikarierende egenskaber Ekstrapolationsprincipper Levetidsbestemmelse, generelt Anvendelse af referencemateriale Opstilling af en funktion Levetidsbestemmelse ved termisk ældning Relation mellem temperatur og levetid Fremgangsmåde ved eksponeringen Vikarierende egenskaber til registrering af termisk ældning Levetidsbestemmelse ved kemisk ældning Brug af tabeller over kemikaliebestandighed Metoder til bestemmelse af kemikaliebestandighed Metoder til undersøgelse af spændingsrevnedannelse Bestemmelse af spændingsniveau i færdige emner Levetidsbestemmelse ved fotokemisk og accelereret, klimatisk ældning Korrelation mellem naturlig og kunstig, fotokemisk ældning Lyskilder Fremgangsmåde ved eksponeringen Vikarierende egenskaber til registrering af fotokemisk ældning Metoder til naturlig og accelereret, klimatisk ældning af plast Levetidsbestemmelse ved biologisk ældning Naturlig ældning Kunstig ældning Metoder til undersøgelse af biologisk ældning af plast Vurdering af nedbrydningsgraden Kildereferencer Stikord

6

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget system af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til at arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer over plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materialetype vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessystem er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighed for at sammensætte et kursusforløb, som er tilpasset det aktuelle behov, hvad enten det drejer sig om at gå i dybden med et materialeområde, eller man ønsker at udvide,sine kvalifikationer til flere materialetyper fx inden for et emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vores håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos den enkelte. For at bogen kan ~ene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet med mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekster og indeks, der letter opslag. I forbindelse med kurser vil bogen blive ledsaget af en arbejdsrnappe indeholdende supplerende materialer, øvelsesvejledninger og opgaver. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RISØ samt en række danske virksomheder. En række medarbejdere i virksomhederne har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ved deltagelse i følgegrupper. Udviklingsarbejdet er foretaget 7

8 med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse), og herunder har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referees ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, marts 1993 På konsortiets vegne Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 8

9 Forord tii P2 Denne bog er udarbejdet til hjælp ved undervisningen i kursusmodulet Plast - Ældning og levetidsbestemmelse. Bogen og kursusmodulet henvender sig til alle, som beskæftiger sig med anvendelse af plast; det forudsættes, at man har et vist forudgående kendskab til plastmaterialers opbygning og sammensætning, fx svarende til indholdet i bog PI Materialekendskab - Plast og Fibre. Uddrag af kursusbeskrivelsen for P2: "Fra det øjeblik et plastemne er fremstillet, vil dets dimensioner ganske langsomt ændres med tiden, og dets egenskabsprofil påvirkes tilsvarende. Når et plastemne udsættes for påvirkninger fra omgivelserne, vil der ligeledes ske ændringer i dets egenskabsprofil. Det er derfor af stor betydning at kunne sandsynliggøre, med hvilken hastighed sådanne ændringer sker. Formålet med kurset er at give deltagerne en grundlæggende forståelse for og viden om de ændringer af plastmaterialernes oprindelige egenskabsprofiler, der sker som følge af tiden og af miljømæssige påvirkninger, således at de bedre kan forudsige en forventet levetid af et givet plastprodukt. På kurset behandles virkningen på plastmaterialer af de enkelte ældningsfaktorer hver for sig og i kombination. Hovedvægten lægges på tidens betydning (fysisk ældning) og på termiske, kemiske, fotokemiske og mekaniske påvirkninger. Der gennemgås og arbejdes med principper for anvendelse af eksperimentelle data fra accelereret ældning til bestemmelse af levetid." Mange af plastmaterialernes ældningsegenskaber kan forbedres ved tilsætning af forskellige hjælpestoffer; i forbindelse med ældningsegenskaber taler man om stabilisatorer. Hjælpestoffer - herunder stabilisatorer - er behandlet i Pl. Hvad man kan opnå af egenskabsændringer ved tilsætning af forskellige hjælpestoffer, ligger imidlertid uden for denne bogs rammer, og læseren henvises til at søge information herom i speciallitteraturen. 9

10 Efter en introduktion i kapitel 1 af begrebet ældning og en gennemgang af typiske ældningsreaktioner i plastpolymerernes kædemolekyler behandles i kapitel 2 de enkelte former for ældning - fysisk, termisk, kemisk, fotokemisk og biologisk ældning - hver for sig. I praktisk anvendelse af plast er det imidlertid sjældent, at kun en af ældningsformeme forekommer alene. Typisk vil plastemner være udsat for vejrliget eller for et teknisk miljø, hvor også mekanisk belastning forekommer. Derfor behandles også klimatisk ældning og spændingsrevnedannelse. Kapitel 3 indeholder en kort beskrivelse af de almindeligste plastmaterialers individuelle ældningsforhold. I kapitel 4 anvises nogle principper for, hvorledes man kan gennemføre kontrollerede forsøg med naturlig og accelereret ældning, og dermed skaffe sig data til fastlæggelse af realistiske, forventede "levetider" af plastemner. Under beskrivelsen af de enkelte metoder er eventuelle relevante standarder og normer omtalt. Det er mit håb, at bogen kan give læseren en større forståelse af de forhold, der ligger til grund for, at plastmaterialers egenskabsprofiler ændrer sig med tiden og som følge af de omgivelser, de befinder sig i, således at han i sit daglige arbejde kan bidrage til bedre anvendelser af plast. Jeg takker kolleger, som med deres kommentarer har inspireret mig i arbejdet med denne bog. Tåstrup, juli 1993 Kjeld Karbæk 10

11 Ældning af plast 1 Ældningsbegrebet 1.1 At de fleste materialer med tiden langsomt undergår visse ændringer, er et velkendt fænomen. Ved metaller taler man om korrosion, ved mineraler om erosion, ved træ om forrådnelse. Fælles for sådanne ændringer er, at de foregår forholdsvis langsomt. Ændringens karakter og den hastighed, hvormed ændringen foregår, bestemmes fortrinsvis af materialets natur og af de omgivelser, som materialet befinder sig i. Som fællesbetegnelse for fænomener af denne karakter anvendes udtrykket "ældning" - et begreb, som er overført fra biologien. Ældning sker langsomt Ved ældning forstås herefter det fænomen, at materialers fysiske og kemiske egenskaber langsomt ændres som følge aftiden og afpåvirkning fra de omgivelser, som materialerne befinder sig i. Fysiske og kemiske tilstandsændringer som smeltning og forbrænding samt mekanisk brud som følge af overbelastning kommer således ikke ind under begrebet ældning. Materialers ældning er en følge af gradvise ændringer i materialernes struktur især knyttet til det molekylære plan. Som det er tilfældet med andre materialegrupper, undergår gruppen af plastmaterialer også ældning. De enkelte plasttyper inden for gruppen udviser dog indbyrdes stærkt afvigende stabilitet, når de udsættes for forskellige tekniske miljøer. Selv inden for den enkelte plasttype kan de enkelte varianter afvige stærkt fra hinanden med hensyn til stabilitet, fordi man ved tilsætning af visse hjælpestoffer kan forlænge materialets tekniske levetid med en faktor på 10, 20 eller måske 50. De enkelte plasttyper ældes meget forskelligt For at vurdere et teknisk plastemnes ydeevne må man derfor også bringe ældningsproblematikken ind i billedet. 11

12 1.2 Begrebet levetid Begreber som liv og død er inden for biologien nøje knyttet tillivsfunktionerne; liv afløses af død. I den sammenhæng får begrebet "levetid" en eksakt betydning. "Levetid" er teknisk funktionstid Set ud fra en teknisk synsvinkel er det ikke muligt at definere et materiales "død". På det tekniske plan kan man derimod sige, at "materialedøden" indtræder i det øjeblik, da materialet har ændret sig i en sådan grad, at det ikke længere er i stand til at sikre, at emnet kan udøve de funktioner, som det er tiltænkt. Derfor opererer man også på det tekniske plan med begrebet "levetid" i betydningen "teknisk funktionstid" eller "brugbarhedstid". I denne sammenhæng vil levetiden være defineret som den tid, der forløber, indtil værdien afen bestemt materialeegenskab er blevet reduceret til en vilkårligt fastlagt grænseværdi iforhold til udgangsværdien - ofte udtrykt i procent afdenne. For konstruktøren er det opgaven at kunne sandsynliggøre, hvor lang levetid - i betydningen teknisk funktionstid - et givet plastemne kan forventes at have, når det - trods ældning - fortsat skal være funktionsdueligt under de tiltænkte tekniske miljøbetingelser. Der vil således ikke være tale om at gribe ind i selve ældningsforløbet, men at finde frem til ældningens konsekvenser for plastemnet eller -produktet. Ved ældning af et plastemne vil der altid være tale om et individuelt samspil mellem materiale og miljø, som der ofte kun gennem forsøg kan skaffes klarhed over. Hvilke materialeegenskaber der skal lægges til grund, og hvilke grænseværdier der skal vælges, afhænger af de funktioner, som man har tiltænkt det pågældende plastemne. Virkningen af de fysiske og kemiske processer, som ligger til grund for ældningen, giver sig som regel først til kende efter en forholdsvis lang periode; der kan være tale om måneder eller år. På grund af nedbrydningens komplekse karakter vil det ofte være nødvendigt med en hel serie af forsøgsresultater for at opnå brugbare materialedata. Disse forhold er imidlertid ikke forenelige med de krav, som industrien stiller med hensyn til en hurtig og økonomisk løsning. Derfor søger man som regel tilflugt til forsøg med så- 12

13 kaldt accelereret ældning, udført under veldefinerede, laboratoriemæssige betingelser. De principielle problemer, der opstår i forbindelse hermed, er i første række knyttet til den manglende eller i bedste fald meget dårlige korrelation mellem nedbrydningshastighedeme ved "kunstig" og ved "naturlig" ældning eller - sagt på en anden måde - vanskelighederne ved at forudsige eller rettere sandsynliggøre brugstiden for et givet plastemne ud fra nogle materialedata, der gælder inden for en bestemt eksponeringsperiode. Accelereret ældning Selvom der i litteraturen foreligger et meget stort antal materialedata til belysning af de forskellige former for ældning, så vil man alligevel i praksis stå over for to betydelige vanskeligheder med hensyn til den generelle udnyttelse af sådanne data. For det første findes der kun få standardiserede metoder til gennemførelse af accelereret ældning. Derfor er en direkte sammenligning af foreliggende undersøgelsesresultater ofte udelukket. For det andet afviger de enkelte plastmaterialer ofte betydeligt fra hinanden i ældningsmæssig henseende, selvom de kemisk er nært beslægtede. Ved ældning af et bestemt plastmateriale gør individuelle træk sig således i høj grad gældende. Desuden undergår de kommercielt tilgængelige materialer til stadighed ændringer med henblik på forbedring af mindre tilfredsstillende egenskaber. Ældningsparametre 1.3 De parametre, som i særlig grad øver indflydelse på ældning af plast, kan inddeles i tre hovedgrupper: Parametre, der er knyttet til materialet: Kemisk sammensætning, molekylstruktur, materialestruktur, hjælpestoffer, tilstedeværende urenheder Parametre, der er knyttet til emnet: Emnets udformning (fx godstykkelse), overfladebeskaffenhed (fx mikrorevner), mekanisk spændingstilstand, vekselvirkning med andre materialer (fx migration) Parametre, der er knyttet til det tekniske miljø: Temperatur, luftsammensætning, stråling, kemikalier, op- 13

14 løsningsmidler, spændingsrevneudløsende væsker, mikroorganismer osv Derudover spiller tiden og den termiske forhistorie af det pågældende plastemne også en væsentlig rolle. En given anvendelse af et bestemt plastemne vil i sig selv være med til at bestemme det tekniske miljø. I nogle tilfælde er karakteren af den samlede påvirkning og den tid, som påvirkningen finder sted i, forholdsvis veldefinerede. I andre tilfælde er påvirkningen af meget kompleks karakter, ligesom der kan herske usikkerhed med hensyn til påvirkningstiden. I tilfælde, hvor der hersker usikkerhed med hensyn til påvirkningstiden, vælger man normalt de betingelser, som er de mest ugunstige for materialet, fx vedvarende påvirkning, selvom påvirkningen kun finder sted periodevis. Under disse forhold kommer man under alle omstændigheder til at undervurdere plastmaterialets stabilitet; for en sikkerheds skyld anlægger man således en konservativ betragtning. Når man kender de faktorer, der har indflydelse på ældningsforløbet, har man mulighed for laboratoriemæssigt at studere de enkelte nedbrydningsreaktioner hver for sig. For en række reaktioners vedkommende gælder, at det er de samme mekanismer, der ligger til grund for ældning af plastpolymerer, som gælder for omdannelsen af lavmolekylære stoffer med analog molekylstruktur. Synergisme Kendskab til mulige typer af reaktioner er nødvendigt for kvalitativt at kunne forudsige, hvilke former for ældning der vil forekomme i molekylstrukturen. I praksis vil der dog ofte være tale om et samspil mellem flere forskellige ældningsfaktorer, der gensidigt øver indflydelse på hinanden. Derved bliver den samlede effekt normalt større, end summen af de enkelte ældningsbidrag er udtryk for. Dette betegnes synergisme. 1.4 Sammenhæng mellem struktur og stabilitet Udsagnsværdien af resultaterne af eksperimenter med accelereret ældning vil være mere eller mindre tvivlsom, hvis man ikke har kendskab til de processer, som nedbrydningen er resultat af. 14

15 Det er ved hjælp af de termodynamiske og reaktionskinetiske love, man videnskabeligt søger at beskrive disse forhold. I et kemisk system vil det altid gælde, at der foregår kemiske processer i systemet, indtil der er opnået en tilstand, hvor der er termodynamisk ligevægt i forhold til omgivelserne. Termodynamisk ligevægt Når man således gennem accelereret prøvning søger at fremskynde ældningsprocessen gennem indgreb i de kemiske processer, må det ske på en sådan måde, at man ikke griber ind i de lovmæssigheder, der ligger til grund for processerne. Det karakteristiske ved enhver kemisk grundproces er således en begyndelsestilstand og en sluttilstand. For et kemisk system, hvor der ikke hersker ligevægt, gælder det således generelt, at der vil foregå en vekselvirkning mellem systemet og dets omgivelser, indtil der er indtrådt ligevægt. De kemiske strukturenheder, der indgår i ethvert plastmateriaies makromolekyler, vil under ældning opføre sig kvalitativt på samme måde som et lavmolekylært stof med analog opbygning. Ud fra sådanne analogislutninger kan man således fx forudse: at polyestere og polyamider vil undergå hydrolyse, på samme måde som det almindeligvis er tilfældet med estere og amider at polyolefiner vil undergå oxidation efter en tilsvarende mekanisme, som gælder for oxidation af alifatiske hydrocarboner at plastpolymerer, der indeholder ketongrupper, vil kunne undergå fotolyse under påvirkning af ultraviolet lys ved bølgelængder omkring 300 nm Bindingsenergieme i en plastpolymer kan ikke måles direkte; men man kan overføre viden fra beslægtede molekylformer blandt de lavmolekylære stoffer. For de fleste plastpolymerer gælder det, at C-C-bindinger i hovedmolekylkæden er svagere end C-C-bindinger, der knytter sidegrupper til hovedkæden. Dette forhold er yderst uheldigt, idet en reaktion i givet fald vil medføre brud i hovedmolekylkæden, samtidig med at der igangsættes nye, sekundære processer i form af radikalreaktioner. 15

16 1.4.1 Strukturelle uregelmæssigheder Fremmede grupper i kædemolekyler Uanset hvor fuldkomment et kædemolekyle er opbygget, indeholder det i det mindste to "fremmede" grupperinger, nemlig kædemolekylets to ender. De atomgrupperinger, som forekommer i kædeendeme, vil ofte være fragmenter, der stammer fra de initiatorer, der blev anvendt under polymerisationsprocessen. I forbindelse med fotolyse har sådanne fragmenter almindeligvis en ugunstig indflydelse. Disproportionering Kædeafslutning i forbindelse med additionspolymerisation sker ofte gennem disproportionering, hvorved der sker overførsel af et hydrogenatom fra et kædemolekyle til et andet (se reaktion 1-1). Ved disproportionering fremkommer en mættet og en umættet kædeende. En mættet kædeende er almindeligvis stabil (fx -CH 3 i PE og -CH 2 CI i PVC), hvorimod umættede kædeender - som vi vil se senere - eksempelvis er følsomme over for oxidation. H H H H H H H H I I I I I I I I ~c-c-c + c-c-c-c-c~ I I I I I I I I H H H H H H H H ~ (1-1 ) H H H H H H H I I I I I I I ~C-C=C + H-C-C-C-C-C~ I I I I I I I I H H H H H H H H I forbindelse med kondensationspolymerisation vil kædeenderne indeholde funktionelle grupper fra de monomerer, der har deltaget i polymerisationsprocessen. For polyamidernes vedkommende er der tale om syregrupper (formel 1-2) eller amingrupper (formel 1-3), for polyesternes vedkommende om syre- eller alkoholgrupper (formel 1-2 og 1-4), for phenolharpiksernes vedkommende om phenolgrupper (formel 1-5) eller methylolgrupper (formel 1-6). Q II R-C-Q-H (syre) (1-2) (amin) (1-3) 16

17 R-OH (alkohol) (1-4) OH x y (phenol) (1-5) z (methylol) (1-6) Det har vist sig, at plastpolymerers stabilitet aftager, når koncentrationen af kædeender vokser, altså når kædemolekylerne bliver kortere, og molekylmassen falder. Når det gælder PVC, vil der inden for visse grænser være omvendt proportionalitet mellem hastigheden af den termiske nedbrydning og middelmolekylmassen. Stabiliteten aftager med faldende molekylmasse Hvis der optræder indre, strukturelle uregelmæssigheder i en ellers regelmæssig molekylkæde, kan det have indflydelse på materialets stabilitet. Således vil strukturen i de copolymere typer af polyoxymethylen medføre bedre stabilitet, end tilfældet er med de homopolymere typer. H H H I I I -0-(-0-(-0-(- (homopolymer POM) (1-7) I I I H H H H H H H I I I I -0-(-0-(-(-0-(-.. (copolymer POM) (1-8) I I I I H H H H Under forarbejdningen udsættes de forskellige termoplast ofte for påvirkninger, der medfører, at deres stabilitet ændres. Der kan fx være tale om oxidation eller fraspaltning af forskellig art som følge af den forhøjede temperatur. Dannede carbonylgrupper, (1-9) 17

18 påvirkes således af VV-Iys; dannede hydroperoxidgrupper, -Q-Q-H (1-10) spaltes let til frie radikaler, medens dannede konjugerede dobbeltbindinger, +CH=CH4n (1-11 ) (hvor n > 1) er følsomme over for oxidation Molekylkonfiguration og krystallinitet Molekylkonfigurationen kan indvirke på stabiliteten på forskellige måder. Hvis sidegruppeme fylder forholdsvis meget, således som det er tilfældet ved fx acrylater og methacrylater, kan de gensidigt beskytte hinanden mod angreb fra reaktanter. Hvis reaktanten er vand, kan man derved undgå hydrolytisk nedbrydning. Visse reaktioner er kun mulige, når der er tale om en bestemt molekylkonfiguration. Således vil alene isotaktisk polypropylen kunne give anledning til en oxidativ kædereaktion. Figur 1.1 Isotaktisk polypropylen Højere krystallinitet giver større stabilitet Hvis der ikke optræder steriske hindringer, er muligheden for krystallitdannelse til stede. Da den krystallinske fase er langt mindre gennemtrængelig for reaktanter end den amorfe fase, har krystalliniteten ofte betydning for stabiliteten: højere krystallinitet giver - alt andet lige - større stabilitet. Derved får materialets termiske forhistorie også indflydelse på stabiliteten. Afkølingshastigheden kan påvirke stabiliteten Da brydningsforholdet er forskelligt for den amorfe fase og for den krystallinske fase, får man en betydelig lysspredning i de delkrystallinske plastmaterialer. Denne spredning forlænger lysstrålernes vej gennem materialet, hvorved den fotokemiske stabilitet formindskes som følge af den energirige strålings længere opholdstid. Afkølingshastigheden, som på- 18

19 virker krystalliniteten, kan derved få betydning for stabiliteten, hvis der foreligger mulighed for fotokemisk ældning. Urenheder Industrielt fremstillede plastmaterialer vil altid indeholde en vis mængde urenheder. Der kan være tale om: organiske og metalorganiske urenheder og uorganiske urenheder I det første tilfælde drejer det sig om initiatorrester, der ikke har reageret, initiatorfragmenter, der ikke er blevet fastgjort til molekylkæderne, rester af andre hjælpestoffer fra polymerisationen og spor af opløsningsmidler eller monomerer. Det står umiddelbart klart, atuforbrugt initiator og ubundne initiatorfragmenter kan initiere fx oxidationsreaktioner; men også talrige organiske stoffer kan tjene som initiator ved fotokemiske reaktioner. Ved videnskabelige studier af nedbrydningsmekanismerne er det derfor nødvendigt at arbejde med udgangsmaterialer, som gennem talrige udvaskninger har opnået den fornødne renhed. Uorganiske urenheder kan stamme fra reaktorerne eller fra nødvendige hjælpestoffer, der er anvendt i forbindelse med polymerisationen. Som eksempler på stoffer, der har katalytisk virkning, kan nævnes: Titan, der katalyserer oxidation af polypropylen Overgangsmetallernel}, der katalyserer oxidation i almindelighed Spor af jern, som accelererer nedbrydning af PVC Svovl, som gør polystyren mere følsom for fotolyse Kobber, der har en yderst vigtig indflydelse på oxidationsreaktionerne. Således vil kobber i kontakt med polyethylen og polypropylen kunne reducere induktionstiden ganske betydeligt (se afsnit 2.2.2) l)eksempler på hyppigt forekommende overgangsmetaller: vanadium, chrom, jern, nikkel, kobber, zink 19

20 I delkrystallinske plast vil urenheder typisk være at finde i korngrænserne mellem sfærolitterne, hvilket kan resultere i reducerede mekaniske egenskabsværdier. Dertil kommer ældningsfænomener, fremskyndet af hjælpestoffer, der er tilsat for at ændre visse materialeegenskaber i en bestemt retning. Sammenfattende kan det siges, at mange parametre øver indflydelse på ældningsforløbet, og at de enkelte parametre er mere eller mindre indbyrdes forbundne. 1.5 Ældningshastighed Den hastighed, hvormed en kemisk ældningsreaktion foregår, vil afhænge af: Reaktanternes og påvirkningernes art Reaktanternes koncentration og påvirkningernes intensitet Temperaturen Tilstedeværende katalysatorer Ældning af plast foregår gennem heterogene reaktioner, dvs reaktioner, hvor reaktanterne befinder sig i hver sin fase. Hos plastpolymerer vil der være tale om reaktion mellem et fast stof og en gas eller mellem et fast stof og en væske. Hastigheden af en heterogen reaktion afhænger imidlertid både af den kemiske reaktions hastighed og af de diffusionshastigheder, hvormed reaktanterne tilføres, og reaktionsprodukterne fjernes. Ofte er det diffusionsprocesserne, der er langsomst og dermed hastighedsbestemmende. Reaktionshastigheden af en heterogen reaktion vil foruden af temperaturen og koncentrationen være afhængig af faktorer som overfladebeskaffenhed og omrøring, dvs den intensitet, hvormed reaktanterne kommer i kontakt med hinanden. A + B ~ reaktionsprodukter (1-12) v k [A]. [B] (1-13) A og B er to reaktanter, [Al og [Bl deres koncentrationer; v er ældningshastigheden, og k er en konstant kaldet hastighedskonstanten for den pågældende reaktion. 20

21 Temperaturens indflydelse på ældningshastigheden Ældningshastighedens temperaturafhængighed kommer til udtryk gennem Arrhenius's ligning, idet der mellem hastighedskonstanten k og den absolutte temperatur T gælder følgende relation: Arrhenius's ligning k (1-14) hvor A er en konstant, der er karakteristisk for den pågældende reaktion; R er gaskonstanten (8,31 J/mol K), medens EA er reaktionens aktiveringsenergi. Arrhenius's ligning kan omskrives til: Ink (1-15) Hastighedskonstanten k er således uafhængig af koncentrationerne, men afhængig af aktiveringsenergien og af temperaturen. Hvis A og EA kan betragtes som værende uafhængige af temperaturen, vil der være en liniær afhængighed mellem log k og l/t. Arrhenius's ligning gælder ofte med meget stor nøjagtighed og anvendes ofte i forbindelse med forudsigelse af et plastmateriales levetid. Forholdet mellem hastighedskonstanterne ved to forskellige temperaturer TI og T2 er bestemt af udtrykket: Ink 2 -Ink, In~ k, (1-16) Man kan altså bestemme aktiveringsenergien EA efter at have bestemt hastighedskonstanterne ved to forskellige temperaturer. Ældningshastigheden vil- med god tilnærmelse - fordobles, for hver gang temperaturen forøges med 10 grader. I visse tilfælde har man dog en ganske anden temperaturafhængighed, idet ældningshastigheden forøges meget kraftigt ved en bestemt temperatur. Dette skyldes, at man her har at gøre med en kædereaktion og ikke en trinvis reaktion. For den trinvise reaktion gælder, at hastigheden af den langsomste delreaktion bestemmer slutresultatet. For kædereak- Ældningshastigheden fordobles for hver 10 graders temperaturforøgeise Kædereaktion Trinvis reaktion 21

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10

VEUD ekstraopgave Opgave nr. 62-10 Opgavens art: Teoretisk. Opgaveformulering: 55 spørgsmål til Maskiner & udstyr, materialelære og 8 regneopgaver. Fagområde: Opgavens varighed: Sprøjtestøbning. 4 lektioner. Niveau, sammenlignet med uddannelsen:

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Fra spild til penge brug enzymer

Fra spild til penge brug enzymer Fra spild til penge brug enzymer Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2010 Denne projektplan er udarbejdet af Per Karlsson og Kim Knudsen, DTU Matematik, i samarbejde med Jørgen Risum, DTU Food. 1 Introduktion

Læs mere

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag)

1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) 1. Jern og redoxreaktioner Øvelse: Rustbeskyttelse (se bilag) Fremstilling af jern i højovn ud fra hæmatit Støbejern, stål og smedejern og legeringer. BOS(basisk oxygen stålfremstilling) Opskriv og afstem

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2014 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi B Anja Skaar Jacobsen

Læs mere

Undervisningsforløb om plast:

Undervisningsforløb om plast: Øvelsesvejledning samt en plan for et uv-forløb om plast. Desuden er der en prøve, som mine elever har udarbejdet og en elevs forsøg på at lave et flow-chart over analysen i WOW - DetEtPlast. Det skal

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin december 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen

Klavs Thormod og Tina Haahr Andersen Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg gsk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Bemærk: Denne undervisningsbeskrivelse er 2g indholdet. For 2t er det derfor titel 8-14. For

Læs mere

Det Lille Plastleksikon

Det Lille Plastleksikon Det Lille Plastleksikon ABS plast Er meget slagfast, stiv, har fin overflade, men ringe vejrbestandighed. Fås med forskellige egenskabskombinationer. Bruges bl.a. til edbkabinetter, husholdningsmaskiner,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Studieretningsplan Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 Teknisk Gymnasium

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed

Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Bilag 13 Notat om Høfde 42, november 2008 Demonstration af basisk hydrolyse & biologisk nedbrydning: Materialebestandighed Claus Kirkegaard DGE Group Indhold INDLEDNING 1 1.1 BAGGRUND 1 1.2 FORMÅLET MED

Læs mere

Noter til kemi A-niveau

Noter til kemi A-niveau Noter til kemi A-niveau Grundlæggende kemi til opgaveregning 2.0 Af Martin Sparre INDHOLD 2 Indhold 1 Kemiske ligevægte 3 1.1 En simpel kemisk ligevægt.................... 3 1.2 Forskydning af ligevægte.....................

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 ZBC Ringsted

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen

Kemi A. Studentereksamen Kemi A Studentereksamen 2stx111-KEM/A-30052011 Mandag den 30. maj 2011 kl. 9.00-14.00 pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 18 spørgsmål samt 2 bilag i 2 eksemplarer. Svarene på de stillede spørgsmål

Læs mere

AB. SVEJSETEKNIK ApS.

AB. SVEJSETEKNIK ApS. AB 1770 AC-DC Med den nye Dual Flow coatning er det kun nødvendigt at svejse 2/3 af godstykkelsen. Støbejern. Støbejern bruges meget i industrien på grund af prisen, samt at det er et stabilt og bearbejdeligt

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Undervisningsplan for faget natur/teknik

Undervisningsplan for faget natur/teknik RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Et kig på accelereret fotostabilitetstest af emballerede levnedsmidler

Et kig på accelereret fotostabilitetstest af emballerede levnedsmidler Et kig på accelereret fotostabilitetstest af emballerede levnedsmidler Effekten af lys og temperaturer på emballerede føde- og drikkevarer samt de test der foretages for at fastsætte de rette krav. Der

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

STYRKE GENNEM KNOW-HOW

STYRKE GENNEM KNOW-HOW STYRKE GENNEM KNOW-HOW Egen konstruktion Kompetence i materialeegenskaber Bearbejdning med små tolerancer Præcis produktion af enkeltdele, Reservedele og småserier Komplette anlæg B E A R B E J D N I N

Læs mere

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri)

Exoterme og endoterme reaktioner (termometri) AKTIVITET 10 (FAG: KEMI) NB! Det er i denne øvelse ikke nødvendigt at udføre alle forsøgene. Vælg selv hvilke du/i vil udføre er du i tvivl så spørg. Hvis du er interesseret i at måle varmen i et af de

Læs mere

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk

dubo- og exkoschweitzer systemet produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk dubo- og exkoschweitzer produktkatalog Se katalogbiblioteket på www.betechseals.dk indhold Side Dubo- og Exkoschweitzer 4 Dubo-ringe 4 Dubo-underlagsskiver 5 Dubo-ringe til skruer med indvendig sekskant

Læs mere

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013.

Side 1 af 7. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin. December 2013. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) December 2013 Skive Tekniske Gymnasium HTX Kemi B Trine Rønfeldt

Læs mere

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN

PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN KemiF1 laboratorieøvelser 2008 ØvelseF1-2 PARTIELT MOLÆRT VOLUMEN Indledning I en binær blanding vil blandingens masse være summen af komponenternes masse; men blandingens volumen vil ikke være summen

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Medicin på amorf form

Medicin på amorf form Naturvidenskabelig bacheloruddannelse RUC, 1.semester 2012 hus 13.1 Medicin på amorf form Indomethacin og dets glasovergang Vejleder: Kristine Niss Efterår 2012 Amalie Hansen, Signe Jørgensen, Julie Larsen,

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger

ORIGINAL LINK SEAL COBALCH Tætninger COBALCH Tætninger ORIGINAL LINK SEAL modul murtætning installeres hurtigt og nemt. Arkitekter, ingeniører, bygnings- og rørledningsfirmaer foretrækker fordelene ved den ORIGINAL LINK SEAL. - tryktæt fra

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

Styrke gennem know-how:

Styrke gennem know-how: Styrke gennem know-how: l Egen konstruktion l Kompetence i materialeegenskaber l Bearbejdning med små tolerancer l Præcis produktion af enkeltdele, reservedele og småserier l Komplette anlæg Styrke gennem

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400

VAFOS UltraGrip. VAFOS Vand- og afløbsprodukter G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R LEVERES NU OP TIL DN400 2. G e n e r a t i o n LEVERES NU OP TIL DN400 Optimal tolerance pr. dimension & fuld trækfasthed G R I B E R O G TÆ T N E R S E LV PÅ D E M E S T TÆ R R E D E R Ø R VAFOS Vand- og afløbsprodukter 2. generation

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Tagdækning med sikkerhed

Tagdækning med sikkerhed Tagdækning med sikkerhed Tagdækning Gasprodukter og sikkerhed Professionelle tagdækkere bruger i stort omfang flaskegas til tagdækning. Det er både en transportabel og effektiv energikilde. Men som ved

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s.

RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og trehjulede motordrevne køretøjer. (EFT L 188 af 29.7.1993, s. 1993L0033 DA 11.05.1999 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV 93/33/EØF af 14. juni 1993 om tyverisikring på to- og

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Favrskov Gymnasium stx Kemi C Ruth Bluhm 2s Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Grundstoffernes

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

Bremseventiler - hvor skal blenden sidde

Bremseventiler - hvor skal blenden sidde Bremseventiler - hvor skal blenden sidde Af Peter Windfeld Rasmussen Bremseventiler anvendes i hydrauliske systemer -som navnet siger- til at bremse og fastholde byrder. Desuden er det med bremseventilen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 11/12 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Kemi

Læs mere

Teknisk plast halvfabrikata.

Teknisk plast halvfabrikata. Teknisk plast halvfabrikata. 1 Ensinger Fra idé til realisering. Komplet ekspertise i anvendelse af højtydende kunststoffer. Producent (kravspecifikationer) Projektmanagement Ensinger Producent (fremstilling)

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B

Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Undervisningsbeskrivelse for STX 2m Kemi B Termin Afslutning i juni skoleår 13/14 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Kemi A valgfag Hasse Bonde Rasmussen 3gKE Denne

Læs mere

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1.

Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Teknisk information. PercoTop Metalliske materialer og deres forbehandling inden lakering Del 1. Kun til erhvervsmæssigt brug. I-systemdatablad nr. DK / SYS_PT950.8 / 00 An Axalta Coating Systems Brand

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR

TERRASSEPLANK SERIE: NATUR TERRASSEPLANK SERIE: NATUR ANVENDELSE OG TEKNISKE SPECIFIKATIONER: Om produktet: Under produktionen tilsættes fibre. Det bedste fra naturen kombineret med ren Polymeren moderne byggemateriale. Kombinationen

Læs mere

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber

4.3.4. Grænsefrekvenskonstanter og materialeegenskaber. 444 Gyproc Håndbog 9. Teknik / Bygningsakustik / Gipspladers lydisolerende egenskaber Materialeegenskaber Gipsplader er specielt velegnede til lydadskillende bygningsdele. Dette beror på et optimalt forhold mellem vægt og stivhed, som gør, at pladen effektivt kan absorbere lydenergi. Den

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering.

Indholdsfortegnelse. Side 1...Indledning. Tegninger. Side 2...Skema. Side 3...Slanger. Side 4...Slangeafruller. Side 5...Isolering. Jordvarme Indholdsfortegnelse Side 1......Indledning. Tegninger Side 2.....Skema. Side 3........Slanger. Side 4......Slangeafruller. Side 5......Isolering. Side 6......Manifold / Brønd. Side 7....Brønd.

Læs mere

3. Råvarer til Icopal

3. Råvarer til Icopal 3. 3.1 Bitumen I mere end hundrede år har bitumen og tjære været anvendt inden for tagpapindustrien. Omkring 1970 ophørte brugen af tjære af miljømæssige årsager. I dag anvendes udelukkende bitumen som

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Lyngby Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Hf Kemi C Ole Plam 14kemc2 Oversigt

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen

ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen November 2010, Niels Frederiksen ph-beregning September 2003 Revideret november 2010 Niels Frederiksen ph-beregning side 1 af 6 I lærebogen er der angivet formler til beregning af ph i opløsninger af en stærk syre, en middelstærk syre

Læs mere

Byrum. Transport. ScanCell vogne. Moduler. Åbne vogne. vogne. reoler. Transport. vogne. og tilbehør

Byrum. Transport. ScanCell vogne. Moduler. Åbne vogne. vogne. reoler. Transport. vogne. og tilbehør Byrum ScanCell Åbne Transport Skabe ScanMo reoler Moduler Transport og tilbehør Transport Generelt... Åbne transport... Tilbehør for åbne transport... Lukkede transport... Udstyr til lukkede transport...

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution VUC Vestegnen Uddannelse HF Fag og niveau Lærer(e) Hold Kemi C Susanne Brunsgaard Hansen

Læs mere

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur

Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 1 Grundvandskemi Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur Søren Munch Kristiansen smk@geo.au.dk Geokemi i vand ved lavt tryk og lav temperatur G01 2 G01 3 Undervisningsplan G01 4 Forelæsning

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014

Evaluering for Natur og Teknik på Ahi Internationale Skole 2013-2014 Evaluering for Natur Teknik på Internationale Skole 2013-2014 Fællesmål efter 2.kl sortere navngive materialer Internatioa nel Skole Fælesmål efter 4.kl sortere materialer Internatio nale Skole Fællesmål

Læs mere

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder.

Indregulering af PI(D) regulator i en NBE pillebrænder. ndregulering af (D) regulator i en NBE pillebrænder. praksis er opvarmningsprocessen i en centralvarmekedel så langsom at D-leddet i en Dregulator ikke giver nogen mening, derfor tager denne vejledning

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet

Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet Slutmål og trinmål natur/teknik synoptisk opstillet 1 Den nære omverden Fælles Mål Natur/teknik Slutmål og trinmål synoptisk opstillet side 10 / 49 beskrive, sortere og anvende viden om materialer og stoffer

Læs mere

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra: Forudsætning for CE-mærkning En fabrikant kan først CE-mærke sit produkt og dermed få ret til frit at sælge byggevaren i alle EU-medlemsstater, når fabrikanten har dokumenteret, at varens egenskaber stemmer

Læs mere

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.

1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. 1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Matematik. Læseplan og formål:

Matematik. Læseplan og formål: Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie

Læs mere

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg

Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Kapitel 12 Magnetiske felter Ved luftledningsanlæg Magnetfeltet ved højspændingsluftledninger ligger typisk i området fra nogle få µt op til maksimalt ca. 10 µt. I nedenstående figur er vist nogle eksempler

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161

6.3 Polyvinylchlorid (PVC) 145. 6.4 Polyvinylidenchlorid (PVDC) 151. 6.5 Polymethylmethacrylat (PMMA) 152. 6.8 Polyoxymethylen (POM) 161 6.2 Styrenplast........................................... 13: 6.2.1 Polystyren (PS) 13: 6.2.2 Slagfast polystyren (SB) 137 6.2.3 Polystyrenacrylnitril (SAN) 139 6.2.4 ABS 141 6.2.5 Andre styrenbaserede

Læs mere

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT) Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12

Læs mere

Kvalitetssikring og produkttest

Kvalitetssikring og produkttest Kvalitetssikring og produkttest 33 3.0 Kvalitetssikring og produkttest Uponors kvalitetsstyringssystem omfatter alle faser i et produkts levetid. Systemet sikrer således ikke kun det enkelte produkts kvalitet,

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Skive-Viborg HFe Kemi C Maria Ji Sigby-Clausen

Læs mere

Personlig stemmeafgivning

Personlig stemmeafgivning Ib Michelsen X 2 -test 1 Personlig stemmeafgivning Efter valget i 2005 1 har man udspurgt en mindre del af de deltagende, om de har stemt personligt. Man har svar fra 1131 mænd (hvoraf 54 % har stemt personligt

Læs mere

2 Risikoaversion og nytteteori

2 Risikoaversion og nytteteori 2 Risikoaversion og nytteteori 2.1 Typer af risikoholdninger: Normalt foretages alle investeringskalkuler under forudsætningen om fuld sikkerhed om de fremtidige betalingsstrømme. I virkelighedens verden

Læs mere

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed. Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration

Læs mere