K RI S E E LLE R. Pladebranchen 1995 til 2005

Transkript

1 K RI S E E LLE R S TRATE G I? Pladebranchen 1995 til 2005 Et ba!rundspapir om den uautoriserede fildelings betydning for faldet i omsætningen af fysiske CD-enheder. Claus Pedersen Foto: Bryan Fenstermacher. Udgivet under Creative Commons Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

2 INDLEDNING I foråret 2004 var den offentlige diskussion om betydningen af fildeling domineret af den såkaldte AntiPiratGruppe (APG) som med pladebranchen, tekstforfattere, komponister og musikere i i ryggen fremførte argumenter om, at fildeling er tyveri og at fildeling skader kunstnerne og ikke mindst samfundet. Argumenterne var tynde og ensidige, og det var en tilbagevendende frustration at følge mediernes dækning af emnet. Jeg var på dette tidspunkt aktiv i aktivistorganisationen Globale Rødder, og i dette regi tog jeg initiativ til en aprilsnar, hvor vi proklamerede at Globale Rødder havde købt en fiskekutter som fra internationalt farvand skulle hoste et nyt Napster, hvor fildelere fra hele verden kunne udveksle filer uden hensyn til ophavsretten. Interessen for og de positive tilbagemeldinger på dette initiativ var overvældende, og kort tid efter blev jeg kontaktet af en gruppe fildelere som gik med planer om at oprette et dansk forum for fildelere. Jeg gik med i arbejdet som søndag d.29.august 2004 blev lanceret under navnet Piratgruppen.org. Formålet med dette forum var og er at give danske fildelere en række praktiske værktøjet til deres videre fildeling, at give juridisk vejledning til de fildelere som kom i kløerne på APG og endeligt at ændre dagsordenen i den offentlige debat. Sitet blev en kolossal succes, og vi opnåede i løbet af de første tre måneder, hvad vi havde håbet af opnå i løbet af de første 2 år. Vi kunne knytte alliancer på tværs af de traditionelle parti-skel, og vi oplevede at brugerne på vores forum afspejlede sammensætningen af Folketinget med en mindre overvægt af hhv. højre- og venstreorienterede anarkister. Retten til at benytte den digitale teknologi blev anset som en frihedsrettighed og en forbrugerrettighed uden hensyn til hvor den enkelte fildeler satte sit kryds ved Folketingsvalg. På trods af vores provokerende attitude blev Piratgruppen.org accepteret som en relevant aktør hos både medier og politiske partier, ligesom vi blev optaget som høringsberettiget part hos Kulturministeriet. Det stod hurtigt klart, at vi ikke kunne basere vores arbejde på teoretiske tekster og udenlandske analyser. Vi vendte derfor blikket mod den danske virkelighed og oplevede til vores forfærdelse, at de tal og de informationer som er nødvendige for at diskutere betydningen af og perspektiverne for fildelingen ikke var tilgængelige. Pladebranchens argumenter om indtægtstab stod og står fuldstændigt udokumenterede. KODAs argumenter om indtægtstab for komponister og tekstforfattere var og er uden fundament i et eneste konkret eksempel. Sideløbende med Piratgruppen.orgs arbejde prioriterede jeg i foråret 2005 at indsamle dokumentation til brug for den fortsatte debat, og rejste derfor emnet i Enhedslisten, hvor jeg er medlem. I april 2005 blev jeg valgt ind i Enhedslistens Hovedbestyrelse på baggrund af en opstilling hvor spørgsmålet om ophavsretslovgivningen stod i centrum, og i dette regi fik jeg i sommeren 2005 lov til at udarbejde dette papir. Det var meningen at flere mennesker skulle have bidraget til arbejdet, men af forskellige grunde kunne det Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

3 ikke lade sig gøre. Jeg endte derfor med god praktisk hjælp fra MF Per Clausen og vigtige bidrag fra cand.jur. Rasmus Bjerre med at stå alene med arbejdet, og derfor skulle der gå næsten et år inden det var afsluttet. Arbejdet har kastet lys over en række af de hidtil udokumenterede påstande i debatten, og jeg har også selv måtte ændre holdning til forskellige forhold i lyset af de faktuelle forhold, jeg har afdækket. Ikke desto mindre er der fortsat mange løse ender og ua-larede forhold, men der er trods alt færre end tidligere. Jeg håber, at dette papir vil stå centralt i den fremtidige debat om fildeling og ophavsret, Jeg har forsøgt at holde parti-politiske vurderinger og holdninger ude af papiret, for at gøre det så attraktivt som muligt for læseren uanset dennes politiske observans. Alt efter hvor læseren befinder sig politisk, vil man kunne finde positive og negative aspekter i fildelingen. Øget markedsliggørelse, demokratisering og af-kommercialisering er elementer af den digitale verden og den digitale information. Der er ingen tegn på, at mine eller Piratgruppen.orgs holdninger har officiel opbakning blandt etablerede partier noget sted i verden. Der er samtidigt ingen tvivl om, at accepten og brugen af fildeling er utroligt udbredt blandt børn og unge, og der ligger en stor opgave i at formidle viden om det positive potentiale i fildelingen (både den lovlige og den ulovlige), så fildeling bliver en fast og etableret praksis hos disse også når de bliver ældre. Det er min klare vision at skabe en bevidsthed og en stolthed omkring fildelingen. Jeg står i stor gæld til den person som gjorde Transglobal Underground, Natasha Atlas, Banda Bassotti og Freak Power tilgængelige for mig. Mit liv er blevet rigere af at have opdaget disse kunstnere, og så bekymrer det mig mindre at jeg ikke fik købt det nye album med Madonna. Fildelingen har for mig personligt betydet en omfordeling af mine penge fra de mest populære kunstnere til obskure undergrundsbands, og fra CD-indkøb til koncert-oplevelser. Det er en positiv udvikling for kulturen. Perspektivet i fildelingen er at rejse en større diskussion om, hvad vi vil med digitaliseringen. Har vi allerede indfriet perspektivet med den digitale tidsalder, når den lokale kommune opretter en hjemmeside? Ved at sende mails og sms er? Naturligvis ikke. Digitaliseringen har åbnet en lang række nye markeder, hvor kreative, innovative virksomheder har ubegrænsede muligheder for at boltre sig, men hidtil er den største gevinst blevet høstet af de eksisterende virksomheder som har benyttet digitaliseringen til at rationalisere deres organisationer ofte uden at dele besparelsen med forbrugeren. Det bedste danske eksempel på dette er bankerne. Med Dankortet og internetbanken har bankerne kunne operere med lavere kassebeholdninger og færre ansatte, men besparelsen er gået udenom forbrugeren. Når jeg benytter min netbank til at overføre penge eller betale regninger opkræver min bank et gebyr... Man tror det er løgn, men jeg betaler rent faktisk for at gøre bankens arbejde og prisen er, at banken fyrer deres ansatte, så jeg skal Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

4 financiere deres dagpenge via min skat. Pladebranchen har lavet et tilsvarende nummer. I første omgang med introduktionen af CD en, hvor branchens besparelser på produktion, distribution og opbevaring blev fejret ved at sætte prisen op i forhold til CD ens forgænger LP en. Endnu er der ingen der kender perspektiverne i det digitale samfund, og vi kan ikke udforske potentialet, når vi krampagtigt fastholder de analoge-forretningsmodeller. I vores samfund hvor statslige investeringer ikke må konkurrere med private, er det et innovativt selvmord at kriminalisere den suverænt mest udbredte brug af digitale teknologi når vi ser bort fra hjemmesider, mails og sms er, og dermed binde investeringer til de eksisterende forretningsmodeller i form af den traditionelle pladeindustri. Det svenske P2P-netværk The Pirate Bay er blandt de 100 mest besøgte sider i verden tænk over det. Og tænk så over hvad det ville betyde for udviklingen af hjemmesider, hvis alle former for ikke-kommerciel fildeling blev legaliseret. Når det ikke sker. Når det fortsat er ulovligt at dele et stykke musik af Madonna med sin lillebror via en mail, så skyldes det en utraditionel alliance mellem arbejderen (kunstneren) og arbejdsgiveren (pladeselskabet). Historisk har kunstnerne og pladeselskaberne udkæmpet drabelige kampe om overskuddet fra pladesalget, og historisk har kunstnerne lidt nederlag på nederlag. Som kompensation for disse nederlag har kunstnernes organisationer rettet blikket mod lovgiverne, og via denne vej har kunstnerne opnået en række rettigheder, heriblandt en række økonomiske fordele i forhold til administrationen af musik. Det gælder f.eks. administrationen af Gramex og NCB, og det gælder ikke mindst administrationen af penge fra afvikling af koncerter og offentlig fremføring af musik i KODA-regi. Man kan lidt groft sige, at pladebranchen stjæler kunstnernes penge, og kunstnerne kompenseres af staten via en monopol-status som administrator for diverse former for omfordeling af penge. Underholdningsindustrien og ikke mindst kunstnernes organisationer har således skabt en velfungerende analog-forretningsmodel, og der er ingen incitamenter til at ændre disse, så længe lovgivningen fastholder status quo. Der er ingen tvivl om at den unge generation, som vokser op med fildeling som en integreret del af deres sociale liv, vil sætte et voldsomt pres på politikerne for at a-riminalisere deres praksis. Når vi ikke allerede nu oplever politikere positionere sig som repræsentanter for fildelerne er det et udtryk for en utroligt stærk rettighedsalliance, som strækker sig fra den kapitalistiske underholdnings-industri, over små selvstændige i form af musik-studier, producere og reklamefolk (og dermed de reklame-a1ængige TV- og radiomedier) til erklærede socialistiske kunstnere i KODA og DMF. Uanset hvor på den politiske skala du befinder dig, er du under pres for at bevare det eksisterende system. Hidtil er sympatien for fildelingen kun kommet til indirekte til udtryk f.eks. skulle et medlem af Enhedslisten have kontaktet Folketingets IT-afdeling og spurgt hvorfor hun Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

5 ikke kunne installere et fildelingsprogram, ligesom der efter sigende var installeret et fildelingsprogram på Statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristensens computer. Men det er alt sammen kun rygter... I dette papir finder du ingen rygter! Her finder du de hårde fakta om udviklingen i pladebranchen, præsenteret og tilrettelagt så de bedst muligt kan indgå i den offentlige debat. Det er uoverskueligt, at opsummere alle konklusioner og delkonklusioner. Alt efter hvilket emne du ønsker belyst, vil du have interesse i forskellige afsnit. Forsøg evt. at skimme de enkelte kapitler igennem, og udvælg de afsnit du har interesse til en mere grundig læsning. Der er knyttet 2 bilag til denne rapport. Bilag 1 er en kort gennemgang af rettighedshavernes strategi for at bekæmpe den uautoriserede fildeling via den såkaldte AntiPiratGruppe (APG). Bilag 2 er et genoptryk af en kronik fra Dagbladet Information (d juni 2006), hvor en række de mest diskuterede emner diskuteres på baggrund af denne rapports konklusioner. Teksten kan være en god indgang til indholdet i rapporten, men kan ikke stå alene. Empirien i dette papir består af primærkilder fra de relevante organisationer og foreninger, tal trukket fra Danmarks Statistik, høringssvar og endeligt avisartikler. Avisartiklerne har større betydning som kildemateriale, end jeg ønskede fra starten. Desværre har det været nødvendigt at benytte avisartiklerne, da det har været meget svært og til tider umuligt at trække de relevante oplysninger ud af de primære aktører. Endeligt har jeg inddraget analyser fra Rune Eyermann og Søren Garsdal Rasmussens speciale Wild Wild Web Pirater og Antipirater fra Århus Universitet fra Specialet giver en god teoretisk introduktion til forskellige problemstillingerne omkring fildeling og kan anbefales til interesserede. Datamaterialet kan rekvireres på Web-leksikonet Wikipedia har været benyttet som opslagsværk. God læsning. Claus Pedersen Nørrebro, juli 2006 Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

6 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Ophavsret 9 Rettighedens grundstruktur 9 Den overordnede afvejningsproblematik 9 Ophavsret og markedet 11 Historisk udvikling 11 Industrialisering og globalisering 13 Nyeste tid: TRIPS 15 Nyeste tid: Efter TRIPS 16 Konkret ophavsret 16 Ingen kunst uden ophavsret? 18 Konklusion 20 Relevante links Organiseringen af musikbranchen 22 Generel introduktion til musikbranchen 23 Rekruttering 25 Produktion 26 Markedsføring 26 Konklusion 28 Relevante links Fildeling 30 Omfanget af fildelingen 30 Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

7 Konklusion Kommerciel vs. ikke-kommerciel fildeling 33 Konsekvenser af en lovliggørelse af ikke-kommerciel fildeling 34 Ændringer i rettighedshavernes adfærd 34 Svære tider for pornoindustrien 35 A-riminalisering 36 Indfrielse af det demokratiske potentiale 36 Indfrielse af det teknologiske potentiale 36 Indfrielse af det økonomiske potentiale 37 Fortsat kriminalisering af fildelingen 37 Relevante links Musikbranchens kritik af fildelingen Hvorfor taber pladebranchen omsætning? 44 Samfundets økonomi 44 Underholdningssubstitutter 46 Format substitutter 54 Forandringer i markedsforhold 55 Ændringer i markedsføring 64 Specielle situationer 65 Konklusion 66 Relevante links Hvem betaler omsætningsfaldet? 69 Fordelingen af udbetalinger fra Nordisk Copyright Bureau 69 Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

8 Antallet af NCB-modtagere 72 Konklusion Pladebranchen krise eller politisk strategi? Kompensationsordninger 77 Blank-medieordning 78 Afgifter på lagerenheder/hardware 79 Afgifter på opkoblingen 79 Afgifter på trafikken 80 Licensløsning 81 Skatteløsning Konklusion og anbefalinger 83 Bilag 1: Anti-piratarbejdet 86 Omstrukturering og charmeoffensiv 89 APGs arbejdsmetoder 89 Bilag 2: Kronik fra Dagbladet Information 91 Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

9 1. OPHAVSRET Rettighedens grundstruktur Ophavsretten er væsentligt en tidsbegrænset eneret: 1. til at fremstille eksemplarer af et kunstnerisk eller litterært værk og 2. til at gøre et sådant værk tilgængeligt for almenheden. Det er muligt at a1ænde de økonomisk mest relevante aspekter af denne eneret, ligesom det er muligt mod betaling at give andre lov til at udføre handlinger der uden rettighedshavers samtykke ville stride mod eneretten eller dele af den (dette kaldes i de fleste sammenhænge at give licens ). Til hvert af de centrale begreber knytter der sig et omfattende juridisk fortolknings- og afgrænsningsarbejde, der hele tiden tilpasses den økonomiske og teknologiske udvikling og rådende politiske og moralske holdninger. Den overordnede afvejningsproblematik Formålet med ophavsretten er at etablere en balance mellem den skabende kunstners eneret til det skabte værk, og de nødvendige/ønskværdige indskrænkninger af eller undtagelser fra denne eneret. Det er derfor nødvendigt kort at skitsere hovedmodsætningen og introducere diskussionerne af den: Som eneret giver ophavsretten rettighedshaver mulighed for at forbyde andre at foretage visse handlinger også i tilfælde hvor disse handlinger ud fra en samfundsbetragtning måske isoleret set er ønskelige. Der er derfor en stadig afvejningsproblematik mellem hensynet til rettighedshaver og hensynet til en senere brugergruppe af de beskyttede værker. To diskussioner sammenblandes ofte i den forbindelse: Den første diskussion er nytteorienteret og handler firkantet sagt om hvilken rettighedsa5alancering, der skaber mest værdi. Argumenterne handler om at indrette ophavsretten så der tages optimalt hensyn til på den ene side de goder der kommer af, at der eksisterer en eneret, på den anden de goder, der består i adgang til litterære og kunstneriske værker. Denne diskussion er kort skitseret i afsnit 2.3. Den anden diskussion kan ikke på samme måde håbes reduceret til et optimeringsspørgsmål. Den angår nogle betragtninger over hvem der ua1ængigt af, hvad der skabes af goder burde have ret til hvad. Også her er der argumenter på begge sider: Rettighedshøge underbygger f.eks. ofte deres argumentation med udsagn som kunstneren ejer sit værk på samme måde som bilejeren sin bil, krænkelse af ophavsret er tyveri eller blot ved at benytte den fra amerikansk ret importerede betegnelse intellektuel ejendomsret. Rettighedsduer derimod anfører f.eks., at enhver bør have adgang til de på et givet tidspunkt mest basale kulturgoder ua1ængigt af hvor rig hun Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

10 er, kulturelle goder er ret beset kollektive frembringelser eller det ligeledes amerikanske information wants to be free. Den ophavsretlige afvejningsproblematik kompliceres videre af, at begge de ovenfor nævnte diskussioner må antages i en vis forstand at være præget af feedback : Såvel incentiverne til skabelse og forbrug af kulturgoderne som intuitionerne om moralsk berettigelse af ejerskab og forbrug ændrer sig formodentlig a1ængigt af, hvilken ophavsret, der konkret er gældende i samfundet. Retstilstanden udtrykker og påvirker i hvor høj grad samfundet opfatter værket som et primært økonomisk gode og hvordan der konkret kan tjenes penge på det, og dette påvirker intuitioner om hvorfor mennesker skaber og bruger kunst som om den moralsk rette relation mellem kunstner og værk. Både incentiv-opfattelser og intuitioner har da også udviklet sig voldsomt i ophavsrettens ca. 200-årige historie. Den politiske stillingtagen drejer sig derfor om en stadig tilpasning under hensyn såvel til herskende sagkundskab og moral som til visioner om i hvilken retning samfundet gerne skulle bevæge sig. En praktisk illustration af afvejningsproblematikken er, at det ikke er forbudt at fløjte en sang på gaden, men at det er forbudt at fremføre den i radioen uden kompensation til rettighedshaveren. Begge dele forekommer vel de fleste intuitivt indlysende, men der er store gråzoner. Højesteret har f.eks. for nylig (28.maj 2004) afgjort at gymnastikforeninger har lov til at spille musik for deres medlemmer mens de træner uden at skulle betale for dette som om der var tale om en tilgængeliggørelse for offentligheden. Denne dom finder mange med tilknytning til musikindustrien ikke bare ærgerlig men også moralsk forkert. Et andet eksempel er etableringen af folkebiblioteker i de nordiske lande efterhånden som socialdemokraterne kommer til magten i det 20. århundrede. Under diskussionerne dengang var der mange forlag, forfattere og borgerlige politikere, der hævdede, at det var forkert at gøre en undtagelse fra rettighedshavers eneret til tilgængeliggørelse for almenheden. De fleste af argumenterne havde karakter af (som det viste sig: uholdbare) forudsigelser om en stor nedgang i skabelsen af litterære værker, hvis man indførte folkebiblioteker, men der var også enkelte moralske argumenter imod således at tvinge kunstnere til at deres værker blev tilgængelige for alle. Det sidste eksempel er også illustrativt hvad feed back-problematikken angår: Indførelsen af folkebibliotekerne kan antages at have forandret læsevanerne i en grad så såvel fremskrivninger af bibliotekernes betydning for produktion og forretningsmodeller som moralske intuitioner om det rette forhold mellem frembringer og værk fra tiden før bibliotekernes indførelse for eftertiden fremstår som forældede. Der er derfor ikke i sig selv noget mærkværdigt i at ophavsretten udviser variation såvel historisk som fra område til område. Der er et stadigt behov for at indrette sig på konkrete afvejningsproblemer. Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

11 Ophavsret og markedet Ophavsretten indfører ligesom andre immaterialrettigheder et kunstigt monopol på fremstilling og/eller distribution af visse goder. Dette er af afgørende betydning for den økonomiske analyse: Vi kan ikke håbe på at markedet af sig selv finder frem til den rette a5alancering af udbud, pris og efterspørgsel. Grunden til at mange liberale økonomer alligevel anser immaterialrettigheder for en god ide er, at der er tale om goder, der på strikt økonomiske præmisser ikke kan eksistere et optimalt frit marked for. Dette skyldes først og fremmest, at goderne kan videredistribueres uden at den videredistribuerende af den grund mister dem: Jeg kan give dig en kopi af en sang jeg har lavet uden af den grund at miste sangen selv. Dette er ikke som hvis det var et æble jeg gerne ville give dig i så fald var jeg nødt til at vælge mellem om æblet skulle være hos mig eller hos dig. Der er tale om et marked uden den knaphed, der sædvanligvis tvinger folk til at opføre sig økonomisk overfor hinanden altså tænke på sig selv. I sig selv er knaphedens fravær jo kun noget at glæde sig over hvad fildelere over hele verden da også gør. Men økonomisk set er der et problem: Det er kun de efterfølgende kopier, der ikke koster noget; originalen har det jo stadig kostet tid og ressourcer at frembringe. Men pga. den fraværende knaphed så snart det første eksemplar er solgt vil den originale blive udkonkurreret af sin første køber, der jo kan sælge så mange eksemplarer som det skal være og ikke skal have flere penge ind end hun har givet for sit første eksemplar, noget der ikke er et problem på markedet for æbler. Løsningen på dette har historisk været ophavsretten et kunstigt monopol til fordel for skaberen af originalen. Denne løsning fører til det afvejningsproblem som økonomerne stadig diskuterer: der er en ineffektivitet forbundet med monopoler og der er på dette område incentivproblemer forbundet med deres fravær; hvordan skal vi finde den balance, der giver flest goder for færrest ressourcer på dette grundlag? Svaret lader sig ikke finde matematisk, og det virker oplagt at det varierer fra område til område: selv hvis vi forbliver indenfor de økonomiske præmisser vil gevinsten ved at skabe incentiv til nye frembringelser på nogle områder være relativt dyrekøbt og gevinsten ved udbredelse af eksisterende frembringelser til så mange som muligt relativt høj dette kunne f.eks. tænkes at gælde visse former for medicin. Og på andre områder gør sådanne betragtninger sig så gældende med anderledes styrke... Historisk udvikling Ophavsret er et forholdsvis nyt retsområde. Hvor der kan findes variationer af strafferet, arveret og brugs- og/eller ejendomsret i de fleste kulturer til de fleste tider fremkommer forformerne til ophavsretten i Europa og først med de absolutistiske monarkier fra 1600-tallet og frem. Det er derfor i moralsk forstand en tilsnigelse, når rettigheden kaldes for en åndelig eller intellektuel ejendomsret. Der kan næppe findes ahistoriske eller tværkulturelle intuitioner angående en sådan ret fra før eksistensen af stater i stand til at håndhæve den og økonomiske interesser, der ønsker at udnytte den, og den Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

12 retsorden fra hvilken alle vestlige retssystemer udvikler deres ejendomsret romerretten kendte ikke til en ophavsret. Romerriget så til gengæld nogle tidlige diskussioner af plagiering et ord der stammer fra plagium dvs. menneskerov. Det er digteren Martial, der klager over at andre uhæderligt hævder, at hans digte, der er som børn for ham, ikke skulle være hans men deres. Netop fordi denne klage udtrykker en intuition om det uretmæssige i plagiering er det interessant at det ikke falder Martial ind at kæde en sådan ret sammen med hvad vi forstår som kerneelementerne i ophavsretten, altså retten til at kontrollere eksemplarfremstilling og offentliggørelse: Fraværet af sådanne elementer i klagen over plagieringen gør det klart, at Martial som enhver anden klassisk digter ville have glædet sig, hvis nogen havde kopieret hans digte eller læst dem højt, hvis bare de gjorde det klart, at digtene var frembragt af ham. Fraværet af en forbindelse mellem kunstnerens ret til at blive kendt som skaber af sine frembringelser og en ret til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse er også karakteristisk for de første udgaver af noget vi kan genkende som forformer til ophavsretten. Disse fremkommer i form af de trykkeprivilegier som monarker kunne give til udvalgte bogtrykkere. Sådanne privilegier var (om end på grundlag af en efter vor tids opfattelse fejlagtig økonomisk teori) økonomisk motiverede monopoler, og en ide om at forfatterne skulle besidde økonomiske rettigheder blev ikke overvejet i den forbindelse: Privilegierne fremkommer først som eneret til bogtrykning overhovedet indenfor et givet område, for siden (formodentlig pga. en øget reel konkurrence mellem bogtrykkerne) at blive indskrænket til kun at angå fremstilling af bestemte værker (som bogtrykkeren så forelagde offentligheden deraf navnet forlag ). Som første bogtrykkerprivilegium nævnes sædvanligvis det Venedig udstedte til Johannes Speyr i 1469, og man skal frem til den engelske Statute of Anne fra 1709 før man finder begyndelsen til det mange i dag antager for en indlysende sammenhæng: sammenkædningen af kunstnerens relation til sit værk med muligheden for at tjene penge på eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse af det. Først dermed bliver en alliance mellem forfattere og forlæggere på den ene side og pirater på den anden mulig. Før Statute of Anne (og et godt stykke tid derefter), var det lige så nærliggende at anse den egentlige konflikt som den mellem skabere og forbrugere af kulturgoderne på den ene side og på den anden de forlæggere, der som formidlere af goderne skammeligt nok kun tænkte på penge, jf. f.eks. Leibniz sorg i 1716 over at de lærde for størstedelen er blevet lejesoldater for boghandlere der bekymrer sig lidet om almen- og næsten udelukkende om egennytten (Eduard Bodemann: Die Leibniz-Handschriften der Königliche öffentliche Bibliothek zu Hannover; Hannover und Leipzig 1895, p. 333 (egen oversættelse)). Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

13 Industrialisering og globalisering Den tekniske udvikling såvel som økonomiseringen af menneskelige relationer i 17- og 1800-tallet førte til kraftige udvidelser af hvad der fandtes af forformer til en ophavsret i de lande, der undergik en industrialiseringsproces i denne periode. Reglerne var forskellige på en række punkter i de forskellige lande, til gengæld søgte de forskellige stater ofte at forbedre nationale rettighedshaveres stilling ved også at forbyde krænkende handlinger foretaget udenfor deres egne territorier. Med den voksende økonomiske betydning af ophavsretten opstod imidlertid efterhånden et voksende pres for koordinering og sikring af enerettighederne på andre markeder end de nationale. Dette førte til at to af de første internationale konventioner, der kan ses som udtryk for noget vi i dag kalder globalisering, blev til for at sikre fælles spilleregler for beskyttelse af immaterielle frembringelser: Pariserkonventionen fra 1883 til beskyttelse af patenter og Berner-konventionen fra 1886 til beskyttelse af litterære og kunstneriske værker. Der er grund til at nævne de to konventioner i sammenhæng, da mange af de globale diskussioner om immaterialrettens fordele og ulemper føres samlet og med de samme parter optrædende som hhv. høge og duer. Som global governance betragtet var begge konventioner kæmpesucces er. De er (med senere ændringer) stadig i kraft og Danmark har været bundet af dem siden hhv og De organer der etableredes til administration af konventionerne blev i 1967 slået sammen til organisationen WIPO (World Intellectual Property Organization i FN-regi. Det er som nævnt Berner-konventionen, der angår ophavsret. Konventionen indfører nogle mindstekrav angående længden af den tid ophavsret skal beskyttes og rummer derudover tre grundlæggende træk: Et territorialitetsprincip gående på at den nationale lovgivning kun gælder på det nationale territorium Et princip om national behandling, der fastslår at borgere (og selskaber) fra andre konventionslande skal nyde mindst samme retsbeskyttelse og have samme adgang til at erhverve rettigheder som et lands egne borgere/selskaber Et forbud mod formalitetskrav der betyder at ophavsretlig beskyttelse indtræder ved et værks skabelse. Beskyttelsen må ikke gøres a1ængig af ansøgning eller den slags Set fra i dag er der tale om en relativt blød form for koordinering mellem de undertegnende lande. I særdeleshed bør bemærkes at det bortset fra minimumsbeskyttelsestiden var overladt det enkelte land selv at beslutte hvordan man på sit territorium ville foretage den centrale afvejning mellem hensynet til rettighedshaver og hensyn til senere brugere af et givet værk. Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

14 Med globaliseringen fulgte også de første globale modsætninger på ophavsrettens område en økonomisk modsætning mellem lande der er hhv. nettobetalende og nettotjenende på ophavsrettens kerneelementer: retten til eksemplarfremstilling og offentliggørelse af beskyttede værker. Pengestrømmene som følge af betalinger for litterære og kunstneriske værker har hidtil været et væsentligt mindre problem for de underprivilegerede stater end betalingerne for udnyttelse af patenter, men de globale alliancer på de to områder består af stort set de samme stater. Med den globale gennemførelse af beskyttelse af software efter ophavsretlige regler (jvf. afsnit 2.2.3) har ophavsretsområdet opnået forøget udviklingsøkonomisk betydning. Såvel Paris- som Berner-konvention var ved fremkomsten en fordel for de områder af verden hvortil penge førtes som betaling for ret til udnyttelse af sådanne rettigheder. Dette førte til to forhold, der i dag kan virke kontraintuitive: Det første angår USA, som i slutningen af 1800-tallet var nettobetalende, og hvis industri var vokset frem bl.a. fordi europæiske (især engelske) patentrettigheder ikke håndhævedes overthere. Stemningen var derfor ikke specielt imødekommende mht. at underlægge sig et globalt immaterialretsregime. Kombineret med en veludviklet national ophavsret, som det af tekniske grunde var svært at forene med især formalitetsforbuddet, betød dette, at USA undlod at undertegne Berner-konventionen, og i tiden efter at være blevet den vestlige verdens økonomiske supermagt søgte at udvikle en konkurrent dertil i form af Universal Copyright Convention fra Dette ændrede sig dog, da USA indtrådte i Berner-konventionen i 1989, hvorefter det var klart at den og dens udvidelse (TRIPS, jf. nedenfor) ville blive skelettet i det kommende globale ophavsretsregime. Den 1. januar 2006 havde 160 lande underskrevet konventionen. Det andet forhold angår a-olonialiseringen: En numerisk ret ubetydelig men udviklingsøkonomisk og politisk uhyre vigtig del af pengestrømmene mellem nettobetalende og nettotjenende regioner var på tidspunktet for konciperingen af (udkastet til) Berner-konventionen nationale i den forstand, at de indtjenende europæiske byområder ofte teknisk var en del af samme nation som kolonialiserede områder såvel i Europa som udenfor. Med a-olonialiseringen i tiden efter 1. Verdenskrig begyndte dette at ændre sig, og det var der ikke taget højde for i udformningen af Berner-konventionens bestemmelser om procedurerne for administration og videreudvikling af denne. De tidligere kolonier og lydstater spiller vel langt fra den rolle på den internationale scene, som et globalt demokrati ville medføre, men fra omkring midten af 1970 erne blev det immerhin svært for de vestlige lande at skaffe den fornødne opbakning til de stramninger af konventionen, som der var et voksende pres fra store økonomiske aktører for at få gennemført. I takt med dette skifte begyndte konventionen, der i slutningen af 1800-tallet fremstod som rettighedshavervenlig, efterhånden at forekomme mange i den vestlige verden at være for forbrugervenlig idet den tillod for meget national variation. Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

15 Nyeste tid: TRIPS De vestlige landes løsning på dette problem var at overføre forhandlingerne om videreudvikling af det internationale ophavsretlige system til et forum, hvor det var muligt at tilbyde ulandene noget til gengæld for indrømmelserne på ophavsretsområdet: forhandlingerne om reduktioner af toldbarrierer, importkvoter og landbrugsstøtteordninger mv. som pågik i GATT-regi. Den ønskede videreudvikling opnåedes i form af aftalen om Trade Related Aspects of Intellectual Property Rights (TRIPS), der er en integreret del af det store aftalekompleks, der i 1995 forvandlede GATT-systemet til Verdenshandelsorganisationen WTO. TRIPS er på ophavsretsområdet en udvidelse af Berner-konventionen og kræver i art 9(1) overholdelse af denne, jvf. dog første pind nedenfor. De vigtigste ændringer af den globale ophavsretlige retsorden er dermed: Som en undtagelse til kravet om overholdelse af Berner-konventionen er der ikke efter TRIPS noget krav om respekt for det, der kaldes moralske rettigheder, dvs. de ikke-økonomiske aspekter af ophavsretten. Den vigtigste af disse er den ret, hvis krænkelse Martial i sin tid klagede over: skaberen af et værks ret til at blive anerkendt som dets skaber. Der etableres regler om hvad der skal beskyttes ophavsretligt; det skal nogle af de såvel udviklingsmæssigt som økonomisk vigtigste kulturgoder: computerprogrammer, databaser og cinematografiske værker. Musikproducenter, -udøvere og tekstforfattere skal beskyttes i minimum 50 år. Denne gruppe af rettighedshavere nød også beskyttelse før TRIPS. Der indføres minimumstandarder for håndhævelse af ophavsrettigheder. Endelig er det en del af det samlede WTO-aftalekompleks at fortolkningstvivl mht. de indgåede aftaler afgøres af et ua1ængigt dommerpanel med mindre diplomatiske forhandlinger mellem uenige stater fører til et kompromis. WTO-aftalekomplekset har cementeret de internationale alliancer. For det første skyldes USA s tøvende indtræden i handelsregimet (hvis ua1ængige dommerpanel anses for suverænitetsindskrænkende) i meget høj grad de økonomiske fordele som et internationalt immaterialretsregime antages at medføre for landet. For det andet som en art spejlbillede af det første forhold anså de af de underprivilegerede stater, der havde forhandlingsteams kompetente nok til at have en fornemmelse af, hvad der foregik, klart TRIPS som uønskværdig. Lande som Indien, Brasilien og Sydafrika undertegnede TRIPS som led i en handel, hvor de mente at få noget andet til gengæld; 7ernelse af handelshindringer, landbrugsstøtte eller lignende. Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

16 Til sammen betyder disse to forhold, at konflikten mellem rettighedshøge og -duer for længst er blevet til en konflikt mellem det globale nord og det globale syd. Størrelsen af pengestrømmene er imidlertid svære at fastslå: rigtig mange betalinger for ophavsrets- og patentlicenser er transaktioner internt i multinationale selskaber. Disse betalinger har koncernerne pligt til (på forlangende) at delagtiggøre skattemyndighederne men ikke offentligheden i, og de fastsættes i dag først og fremmest ud fra et ønske om at sikre, at indtægterne fra besiddelsen af rettighederne ikke forsvinder fra beskatningsgrundlaget i de lande, hvor de (i det globale Nords øjne) hører hjemme. Nyeste tid: Efter TRIPS Som nævnt var accepten af TRIPS udtryk for en handel mellem det globale nord og de betydeligere af det globale syds repræsentanter. Disse sidste føler imidlertid ikke at USA og EU navnlig hvad landbrugsstøtte angår har indfriet deres del af aftalen. Dette har ført til en låst situation i WTO: Der er ikke sket væsentlige ændringer i TRIPS siden 1995 og der kommer det næppe heller i nærmeste fremtid. Men det betyder ikke at udviklingen i EU har stået stille. Her har udviklingen lignet den i USA: Der har været et voksende politisk pres for at besværlig- eller ulovliggøre private handlinger, der kan tænkes at lette rettighedskrænkelser, og for at udvide mulighederne for håndhævelse af rettighederne. Hvad det første angår, er retten til kopiering til eget brug blevet væsentligt indskrænket og det er blevet ulovligt at bryde kopispærringer også selvom de brydes med lovligt formål. Hvad det sidste angår, er mulighederne for at overvåge og blokere handlinger, hvis der foreligger mistanke om rettighedskrænkelser blevet stærkt udvidede, og det blevet lettere at kræve erstatning. Udviklingen er i det væsentligste foregået i EU-regi, men det er værd at bemærke at såvel dansk lovgivning som danske domstole har hørt til de absolutte høge på europæisk plan. I hvert fald to faktorer må antages at have spillet en rolle for denne udvikling: De teknologiske muligheder for gratis græsrodsudbredelse af kulturgoderne og integrationen (via NAFTA og springet fra EU15 til EU25) i rige markeder af perifere og fattige områder, der (hvad ophavsret angår) er nettobetalere til markedernes økonomiske centrer. Konkret ophavsret Den danske ophavsretslovgivning er blevet ændret flere gange over de seneste år. Dels for at implementere en række EU-direktiver og dels grundet nationale forhold. D.22.december 2002 blev ophavsretsloven ændret som en del af en EU-harmonisering (lov nr.1440), og i denne forbindelse blev den ophavsretslige balance forskubbet i rettighedshavernes favør. Forbrugerorganisationens Digital Forbruger Danmark siger om lovændringen ( Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

17 Den nuværende ophavsretslov indeholder således en beskyttelse af tekniske foranstaltninger (såkaldte kopispærringer ), hvis tilstedeværelse forbyder at værket kopieres og at der fremstilles og spredes værktøjer (f.eks. software) der kan gøre dette. Dette giver i praksis nogle groteske situationer for forbrugerne, men det gør også at evt. dokumentformater og protokoller, hvor der er anvendt tekniske foranstaltninger ikke er åbne standarder. De tidligere muligheder for at lave programmer, der kommunikerede med proprietære produkter er sat ud af spillet - med monopoler til følge. Der er tale om et helt nyt sæt af rettigheder, der ikke alene giver rettighedshaverne mulighed for at kontrollere anvendelsen af digital teknik, der er urelateret til deres værker, men også giver producenter af kopisikringer uhørt mulighed for at forstyrre den frie konkurrence på markedet for afspiller-teknologi. Forbrugerne er i ophavsretslovens 12 sikret mulighed for at kunne udnytte et indkøbt værk til privat brug. 12 tillader at der tages et begrænset antal kopier til privat brug. Denne paragraf er nu effektivt tilsidesat til fordel for beskyttelsen af tekniske foranstaltninger. Samtidigt benyttedes lejligheden til at skærpe straffen for overtrædelse af ophavsretsloven ved at harmonisere straffen med straffen for tyveri. I forarbejderne til loven udtrykkes det direkte, at man ønsker at sidestille brud på ophavsretten med tyveri. Det er disse forhold som gør, at ophavsretsindustrien i kampagner og tekster sammenligner uautoriseret fildeling med tyveri selvom der er tale om forskellige former for lovgivning. I Danmark gælder producentrettigheder til en optagelse (f.eks. en CD) i 50 år fra udgangen af optagelsesåret. Det betyder at rettighederne til de første optagelser med Elvis, Little Richard, Chuck Barry og Maria Callas er eller er ved at udløbe. Producentrettigheder er i USA beskyttet i 95 år, hvilket medfører en potentiel konflikt omkring europæisk eksport af udgivelser hvor ophavsretten er udløbet i EU, men ikke i USA. Konflikten er beskrevet i en række avisartikler f.eks. Berlingske Tidende (d.26.juli 2005), Politiken (d. 4.januar 2003 og d. 13.juli 2005); Den amerikanske professor og copyright-kritiske forfatter Lawrence Lessig citeres i Politiken (d.4.januar 2003): Da man vedtog den første ophavsretslov i USA fra 1790 varede beskyttelsen kun 14 år, men siden da er den bare blevet udvidet og udvidet og udvidet. Hver gang en vigtig ophavsret - for eksempel til en Disney-figur som Mickey Mouse - har været ved at udløbe, har koncernerne fået den amerikanske Kongres til at forlænge den beskyttede periode. Det er sket 11 gange i løbet af de sidste 40 år, hvad der jo betyder, at retten nærmest er uendelig. I al fald så længe Kongressen kan presses til at blive ved med at forlænge rettighederne. Ovenstående introduktion til ophavsretten virker måske meget kritisk, og det er nødvendigt at slå en ting entydigt fast Ophavsretten er 100% nødvendig for at beskytte forskellige former for kreative arbejder. Kritikken er ikke rettet mod eksistensen af Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

18 ophavsretten, men mod den konkrete afvejning mellem rettighedshaverens eneret og den samfundsmæssige adgang til produktet. Jeg vil nævne 2 eksempler på hvor dilemmaet mellem skaberens eneret og samfundets behov bliver illustreret: Jura er et hverv hvor præcision i udtryk og formuleringer er centralt. Lovgivningen vil altid efterlade grå zoner som det senere er op til domstolene at udfylde ud fra konkrete sager. Når en advokat fremstiller en sag specielt præcist eller en dom har principielle elementer, vil det være meget problematisk, hvis ophavsretten forhindrer andre advokater eller domstole i at kopiere disse formuleringer. Ole Münster, direktør i Dyrenes Beskyttelse beskriver i Politiken d.4.juni 2006 (2.sektion s.5), hvordan manglende udveksling af kosmetik-branchens forsøgsresultater koster titusindvis af dyr livet. Dyrene mister livet fordi kosmetikbranchen holder deres resultater ind til kroppen for at beskytte deres forskning, så andre virksomheder må lave samme investering og dermed udsætte forsøgsdyrene for unødige forsøg. Begge eksempler beskriver situationer med for meget ophavsret, men der eksisterer også situationer med for lidt ophavsret. Det gælder f.eks. for softwareprogrammører: Software-programmører som udvikler programmer til f.eks. computere e'er mobiltelefoner har kun ringe ophavsret til deres arbejde. Arbejdsgiveren har den fulde ophavsret mht. a'e konkrete resultater, hvor medarbejderens ophavsret er reduceret til retten til at blive krediteret for sit arbejde. Hvor en journalist kan oprette en scrapbog med artikler som reklame og inspiration, er softwareudvikleren,ataget denne ret. Softwareudvikleren er,ataget muligheden for at bringe erfaringer,a et job til et nyt (Magisterbladet 8/05 s.12) For musikbranchen er situationen, at uden en ophavsret til at beskytte den skabende kunstner, vil selskaberne frit kunne udgave al verdens musik med deres egne sangere/sangerinder uden hensyn til de oprindelige komponister og tekstforfattere. Uden ophavsrettens beskyttelse ville det være en problematisk affære at indsende et demobånd, da selskaberne ellers ville kunne bruge materialet som det passede dem. Ingen kunst uden ophavsret? Kulturministeriet udgav i august 2004 tegneserie-publikationen Ophavsret en miniguide. I denne tegneserie fremførte ministeriet argumentet; uden ophavsret ville der ikke blive produceret musik, film eller andre former for kunst. Argumentet kan genfindes i forskellige former blandt danske top-kunstnere som Ivan Pedersen (Laban, Backseat Boys), Tim Stahl og John Guldberg (Laid Back) som alle har luftet ideen om at stoppe med at lave musik, hvis ikke de er beskyttet. Det er naturligvis en individuel beslutning, under hvilke betingelser man ønsker at producere musik, men argumentet om at fraværet af ophavsretten vil medføre et stop for musik (kunst) er næppe holdbart: Der er blevet produceret kunst og kulturgoder i alle former, lang tid før ophavsretten blev Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

19 beskyttet. Det gælder både i kunstens bredeste forstand som videns- og kulturformidling og i den mere traditionelle forstand af kunst som folkeviser og sagaer. Ligeledes er den europæiske klassiske musiks epoker fra renæssance over barok til wienerklassik udviklet uden såvel Berner-konvention som national beskyttelse. Efter kritik af Ophavsret en miniguide fra bl.a. IT-politisk forening og Piratgruppen.org og en del offentlig debat udgav Kulturministeriet da også i marts 2006 bogen Hvem ejer musikken af Finn Gravesen. Bogen giver et mere nuanceret indblik i en problemstilling, der bestemt ikke er ligetil, og må siges at trække i land ift. det første bombastiske og industrivenlige udsagn om, at kunst og viden kun kan tænkes frembragt og distribueret på industriens præmisser. Der findes et utal af eksempler på kunstnere som afskriver sig ophavsrettens beskyttelse i større eller mindre grad. Det gælder f.eks: Patchanka Dansk (Københavnsk) mestizo-rock band med et stort live-publikum. Bandet optager løbende deres musik og koncerter og lægger det til fri download på deres hjemmeside. System F3 Dansk musikkollektiv som tilbyder deres lyttere gratis downloads via deres hjemmeside. Anders Remmer har ved flere lejligheder deltaget i den offentlige debat om emnet bl.a. i et interview i Computerworld ( George Michael Internationalt stor-sælgende kunstner med fortid i Wham og en omfattende solokarriere. Har solgt mere end 65 millioner albums i sin karrierer. I et interview på BBC Radio (10.marts 2004) annoncerede han, at fremtidig musik udelukkende vil være tilgængelig via hans hjemmeside (gratis), med samtidig mulighed for at donere penge til gode formål. Det vil efter hans opfattelse 7erne presset ift. at skabe ny musik, og give bedre mulighed for at have et privatliv. Grateful Dead USAs største tour-band. Opfordrede sine fans til at optage og distribuere deres koncerter ud fra devisen: Når vi har spillet det, er det ikke længere vores. Bandets medlemmer blev millionærer på trods af blot et enkelt Top-10-hit. David Byrne Musiker og kunstner. Mest kendt som forsanger i Talking Heads. I frustration over at de mest downloadede af hans numre også er mest kendte, startede han en gratis internet-radio med sin egen yndlingsmusik. Formålet er at få folk til at opleve andet end de største hits at give folk mulighed for at høre ny musik ved en behagelig tilfældighed. I et interview med Day to Day Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

20 ( giver Byrne udtryk for, at han ikke tjener det store på CD-salg, så det betyder ikke så meget, hvordan folk får fat på hans musik. Andre eksempler er udviklingen af open source-software som giver mulighed for både kommerciel og ikke-kommerciel spredning af et produkt og videreudvikling af dette. Open Source-produkter indtager større og større markedsandele, og iflg. Wikipedia.org har den gratis web-browser Firefox en markedsandel på godt 10%, hvilket er ca. det dobbelte af markedsandelen for Apples kommercielle webbrowser Safari. Der findes open source-produkter til alle funktioner på computeren. Udover webbrowsere er det mail-programmer, tegneprogrammer, 3D-programmer, kalendere, skrive- regnepræsentations-programmer, animationsprogrammer, lyd- og video-behandling, afspillere, optagere, krypteringsprogrammer og meget mere. Den norske nyhedssite digi.no bringer hver dag en anmeldelse af et nyt gratis program, og de (hidtil) bedste blev præsenteret som netjuveler op til nytårsaften 2005/2006. Konklusion Ser vi tilbage på ophavsretsudviklingen de sidste 150 år kan den opsummeres i 6 punkter Ophavsrettens økonomiske betydning er vokset enormt. Rettighedsbeskyttelsen er blevet internationaliseret og det globale rettighedsregime er blevet et af de vigtigste felter for økonomisk global governance. Beskyttelsestiden er blevet stadigt udvidet. Gruppen af personer med beskyttede rettigheder er blevet stadigt udvidet (f.eks. ikke bare komponister og tekstforfattere, men også producenter og fremførere på musikområdet). Det er ingen grund til at sætte spørgsmålstegn ved eksistensen af ophavsretten, men der er behov for en revision af forholdet mellem beskyttelsen af skaberen, arbejdsgiveren og samfundets behov. Der har udviklet sig en række forretningsmodeller som tager udgangspunkt i gratis adgang til musik. Relevante links Organisationer Kulturministeriets hjemmeside om ophavsret.: Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

21 Piratgruppens side med teoretiske tekster og nyheder: IT-politisk forening: Digital Forbruger Danmark: Generelt om ophavsret Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek Tekstrelevante links Tegneserien Ophavsret en miniguide : Finn Graversens hvem ejer musikken? : David Byrnes radio: Grateful Death: Patchanka!: System 3F: George Michael: Norske Netjuveler: Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til

22 2. ORGANISERINGEN AF MUSIKBRANCHEN Underholdningsbranchen er organiseret ud fra den konkrete indretning af ophavsretslovgivningen, og det gælder ikke mindst musikbranchen. Forholdet mellem en kunstner og et pladeselskab er i bund og grund en forhandling om ophavsretten til kunstnerens produkt. Kunstneren har som udgangspunkt alle rettigheder til produktet, og det er så op til pladeselskabet at tilbyde kunstneren en modydelse for at dele rettighederne til produktet. Det har traditionelt været meget attraktivt for en kunstner at få en kontrakt med et pladeselskab. Selskabet kan tilbyde at tage den økonomiske risiko ved produktionen af en LP/CD, hvilket de færreste kunstnere har mulighed for at gøre selv. Musikbranchen undergår dog i disse år voldsomme strukturelle forandringer. Det følgende afsnit er taget fra Rune Eyermann og Søren Garsdal Rasmussens speciale Wild Wild Web Pirater og Antipirater fra Musikvidenskab på Århus Universitet Afsnittet beskriver disse forandringer. Det må anses som en reel mulighed, at Internettet og den megen nye og billige hardware, kan føre til en redistribuering af den økonomiske magtfordeling. Musikmarkedet er under alle omstændigheder i forandring, og det er sandsynligt, at nye aktører og nye magtstrukturer vil dukke op. Traditionelt har distributionsleddet i udbudskæden af indspillet musik besiddet en vigtig og stor magtposition, og i forhold til musik er det blandt andet pladeselskaberne, som udfører denne funktion. [...] Pladeselskaberne har siden grammofonpladens fremkost haft en enorm magt til enerådigt at kunne bestemme hvilken musik, der skulle udgives og til hvilken pris, i og med at de på det nærmeste har haft fuld kontrol over teknologierne til reproduktion og kanalerne til distribution. Pladeselskaberne har således besiddet, hvad man med økonomiske termer kalder for en gatekeeper-position på markedet for indspillet musik, hvilket har givet dem omfattende markedskontrol. I dag er muligheder for produktion, reproduktion og distribution til dels lagt i hænderne på forbrugerne, efterhånden som kraftige computere med hurtig Internetforbindelse og alskens elektronisk hardware, såsom dvd/cd-brændere, mp3-afspillere, digitalt lydoptagnings-udstyr, er blevet om ikke hver mands eje, så i hvert fald økonomisk opnåeligt for de fleste. Pladeselskaberne står derfor i dag i en ny situation, hvor deres hidtil urokkelige position som gatekeeper er blevet sat under pres. Forandringerne giver store muligheder for at skabe en tættere kontakt mellem kunstneren og musikforbrugeren og dermed reducere pladebranchens rolle. Historisk har musikbranchen været organiseret omkring produktionen af musik-produkter med en Krise e'er strategi? Pladebranchen 1995 til