Bachelor-uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor-uddannelsen"

Transkript

1 S L M S t u d i e o r d n i n g Bachelor-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk Råd juni 2008 Justeret 2009 Vedtaget af studienævnet juli Godkendt i Akademisk Råd september 2009 Justeret 2010 Vedtaget i Institurådet og godkendt i Akademisk Råd november 2010

2 Indhold 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur og Medier Institut for Sprog, Litteratur og Medier Uddannelsernes formål ECTS og årsværk Uddannelsernes struktur Titler Erhvervssigte Generelle bestemmelser Generelt Målbeskrivelse Adgangskrav Gæstestuderende Foreign guest students Studiets varighed og struktur Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen Oversigt over Bachelor-uddannelsen Rækkefølge af eksaminer Spredningskrav Tværfaglige emner Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Meritoverførsel Eksamensbestemmelser Generelle bestemmelser Omprøver Prøveform Spredningskrav Gruppeprøve Eksamenstilmelding Eksamensafmelding Sygeeksamen Eksamensopgivelser Normalside- og værkberegning Censur Bedømmelse Frist for bedømmelse Eksamensbevis Dispensationer De enkelte prøver i litteratur-året Idehistorie & Videnskabsteori Grønlandske tekster før Mundtlig tradition Litterært emne før Tekstanalyse Grønlandske tekster efter Litterært emne efter Tekstanalyse & -teori De enkelte prøver i sprog- og medieåret

3 5.1 Syntaks I Morfologi I Fonetik & Ortografi Medievidenskab I Syntaks II Morfologi II Sproghistorie & dialekter Medievidenskab II Det tredje årsværk Struktur Eksamensbestemmelser De enkelte elementer i tredje studieår Emnefag Projekt Bacheloropgaven

4 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier 1.1 Institut for Sprog, Litteratur & Medier Institut for Sprog, Litteratur & Medier ved Ilisimatusarfik danner rammen om forskning inden for grønlandsk sprog, litteratur og medier og giver akademiske uddannelser inden for dette område. 1.2 Uddannelsernes formål Uddannelserne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier har til formål at udvikle de studerendes viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier, at give dem indsigt i grundlæggende teori og metode indenfor sprog, litteratur og medier således at de også kan sætte det grønlandske kulturelle sigte ind i internationalt perspektiv, og at de studerende kan udvikle deres analytiske, videnskabelige og formidlingsmæssige evner. 1.3 ECTS og årsværk Studieårsværk måles i et internationalt pointsystem, ECTS: European Credit Transfer System, som muliggør sammenligning med og meritoverførsel til og fra studier ved universiteter i andre lande ECTS-points (herefter blot ECTS) svarer til 1 studieårsværk. 1.4 Uddannelsernes struktur Der kan vælges mellem følgende faglige sammensætninger: 1) Et-fags kandidatuddannelse (et-fags cand.mag.): I alt 5 årsværk (300 ECTS) Bacheloruddannelsen: 3 årsværk (180 ECTS) Kandidatuddannelsen: 2 årsværk oven på bacheloruddannelsen (120 ECTS) 2) Sidefag eller hovedfag (to-fags cand.mag) (gymnasie-model) Sidefag ( minor ): 1½ årsværk (90 ECTS) (i kombination med et andet hovedfag) Hovedfag ( major ): 3½ årsværk (210 ECTS ) (i kombination med et andet sidefag) 1.5 Titler En fuldført bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA), svarende til den danske bachelor og den internationale BA. En fuldført kandidatuddannelse (såvel ét-fags som to-fags) giver ret til titlen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii), svarende til den danske cand.mag. og den internationale MA. Et sidefag alene giver ikke ret til nogen titel. 1.6 Erhvervssigte Uddannelserne kvalificerer bachelorerne og ét-fags kandidaterne til akademiske jobs inden for områder, hvor man arbejder med sprog, litteratur og formidling. Der er jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, samt i undervisnings- og formidlingsinstitutioner. To-fags kandidatuddannelsen er særligt anlagt med sigte arbejde på de gymnasiale uddannelser i Grønland (GU, HTX, HHX). 4

5 2. Generelle bestemmelser 2.1 Generelt Bacheloruddannelsen i Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelser. 2.2 Målbeskrivelse Bacheloruddannelsens formål er at give bachelorerne en solid viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier og et grundlæggende kendskab til sprogvidenskabens, litteraturvidenskabens og medievidenskabens teori og metoder. 2.3 Adgangskrav For at blive optaget på bacheloruddannelsen (subsidiært hovedfag eller sidefag) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende: a) enten have bestået en gymnasial uddannelse (GU, HHX,HTX) eller HF-eksamen b) eller have bestået en lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse Ansøgere med anden baggrund vil blive særskilt vurderet af studienævnet. Det er desuden vigtigt, at man ved indskrivningen har gode kundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. For at blive optaget på ét-fags kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen (med bacheloropgave) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. 2.4 Gæstestuderende Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet eller m.h.t. andre faciliteter, samt at man sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning, stilles der ingen særlige adgangskrav til studerende indskrevet ved andre institutter eller universiteter, som ønsker at deltage i enkeltkurser ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. I tilfælde af at de studerende ikke behersker det/de sprog, der anvendes i undervisningen, kan der tilrettelægges særlige studieforløb med vejledning, under forudsætning af, at de studerende kommer fra fagligt beslægtede institutter, og at de behersker engelsk på et tilstrækkeligt niveau til at modtage vejledning Foreign guest students Foreign guest students are welcome as agreed with the Department. Normally the lessons are taught in Greenlandic or Danish. Whenever it is possible one course per semester is taught in English at the third year level. For further information ask the Head of Department. 2.5 Studiets varighed og struktur Bacheloruddannelsen er normeret til at omfatte 3 års studier à 60 ECTS (i alt 180 ECTS) for en fuldtidsstuderende. 5

6 Bacheloruddannelsen er opbygget således, at det de to første år er grundlæggende viden, teorier og metoder der indarbejdes, mens der det tredje år er mulighed for at specialisere sig/gå i dybden med specielle emner efter udbud eller aftale. De to første år læses efter svikmølle-princippet : Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur ( litteratur-år ), det andet om sprog (sprog- og medieår ). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med litteraturåret og andre med sprog- og medieåret. I litteraturåret ligger der også et tværfagligt kursus på 1/4 årsværk (15 ECTS) i filosofi og videnskabsteori. Det tredje års kurser (emnefag og projekter) er fælles med kandidatuddannelsen, bortset fra den særlige bacheloropgave på 1/3 årsværk (20 ECTS). På tredje år er det muligt at tage op til et halvt årsværk (30 ECTS) ved andre universitetsinstitutter eller uddannelsesinstitutioner. Fagsammensætningen skal godkendes af studienævnet. 2.6 Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen 1. og 2. år (grundfag) Sprogfag Litteraturfag Mediefag Tværfagligt: Idehistorie & Videnskabsteori 3. år Emnefag / projekter (frit fagvalg) Bacheloropgave (frit emnevalg) 45 ECTS 45 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 40 ECTS 20 ECTS 6

7 2.7 Oversigt over Bachelor-uddannelsen FAG ECTS PENSUM TIMER CENSUR KARAKT. EKS. L i t t e r a t u r - å r ( e f t e r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori s Grønlandske tekster før s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Mundtlig tradition s. 24 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Litterært emne før s. 24 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Tekstanalyse s. 24 Intern GGS Skriftlig I alt: s. 153 L i t t e r a t u r - å r ( f o r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori Grønlandske tekster efter 1970 Litterært emne efter s. 45 Ekstern GGS Mundtlig s. 36 Ekstern GGS Mundtlig s. 24 Ekstern GGS Hj.opg. Tekstanalyse & -teori s. 48 Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 153 S p r o g - o g m e d i e - å r ( e f t e r å r ) Syntaks I s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Morfologi I s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Fonetik & Ortografi s. 36 Intern GGS Skriftlig Medievidenskab I s. 36 Inter Best./ikke-b. Mdt. I alt: Syntaks II Morfologi II Sproghistorie & dialekter Medievidenskab II I alt: s. 144 S p r o g - o g m e d i e - å r ( f o r å r ) s. 48 Ekstern GGS Skriftlig s. 36 Ekstern GGS Skriftlig s. 24 Ekstern GGS Skriftlig s. 36 Ekstern GGS Hj.opg s s t u d i e å r ( B a c h e l o r å r e t ) Diverse emnefag s. 192 GGS... Bachelor-opgave s.... Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 192 Totalt s

8 2.8 Rækkefølge af eksaminer Den studerende kan normalt ikke gå op til eksaminer inden for det tredje studieår, før de to første årsværk er bestået. I særlige tilfælde kan studienævnet dog give dispensation herfor. Der er i øvrigt ikke krav om nogen bestemt rækkefølge mellem de forskellige prøver, dog skal man være opmærksom på, at visse kurser forudsætter viden fra visse andre. Se nærmere herom under gennemgangen af de enkelte fag. 2.9 Spredningskrav De to første studieårsværk er fordelt mellem litterære, sproglige og medie-discipliner (hhv. 45, 45 og 15 ECTS) samt det tværfaglige fag i idehistorie/videnskabsteori (15 ECTS). Der er ingen spredningskrav for det tredje studieår, dog skal der indgå mindst ét større modul (min. 15 ECTS). Dette gælder også i tilfælde, hvor en del af studieårsværket dækkes ved meritoverførsel Tværfaglige emner Den studerende kan aflægge tværfaglige prøver, hvor der inddrages fag uden for Institut for Sprog, Litteratur & Medier. Såvel fagkombination som pensum skal godkendes af studienævnet Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Under forudsætning af, at instituttet råder over lærerressourcer til vejledning, kan en studerende vælge at gennemføre en prøve som selvstuderet emnefag eller som et selvstændigt projekt Meritoverførsel Den studerende kan meritoverføre op til 30 ECTS på tredje studieår med relevante fag fra et tilsvarende studietrin ved andre universiteter. I sin vurdering hæfter studienævnet sig ved det pågældende fags indhold samt ved dets årsværksvægt. Hvis der meritoverføres fra et andet studietrin, fastsætter studienævnet da en omregningsfaktor for årsværksvægt. Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter direkte, hvis der er tale om den danske 12-skala (som kan overføres direkte til GGS-skalaen) eller 'bestået/ikke-bestået'. Hvor der er tale om andre karakterskalaer overføres blot med karakteren 'bestået'. På eksamensbeviset anføres det, hvis et fag er meritoverført fra en anden uddannelse. 8

9 3. Eksamensbestemmelser 3.1 Generelle bestemmelser Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. 3.2 Omprøver Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve tre gange. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, kan Akademisk Råd dog efter indstilling fra studienævnet give dispensation herfor og tillade indstilling en fjerde gang. 3.3 Prøveform Eksamen kan være enten mundtlig, skriftlig eller bestå i en hjemmeopgave. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens emne og spørgsmål bestemmes af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens emne aftales mellem eksaminator og eksaminand. 3.4 Spredningskrav For uddannelsen som helhed gælder, at mindst 1/3 af prøverne skal dokumenteres ved eksterne prøver, og at karakteren 'bestået/ikke-bestået' højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Der stilles ingen krav om fordeling mellem mundtlige og skriftlige prøveformer. 3.5 Gruppeprøve Prøverne er normalt individuelle. Dog er der visse steder i studieordningen mulighed for at aflægge en prøve som gruppeprøve. Ved gruppeprøve skal hver deltagers præstation kunne dokumenteres individuelt. Ved skriftlige opgaver skal det anføres forrest i opgaven hvilke afsnit, der er fælles, og hvilke afsnit den enkelte hæfter for. Omfanget af en gruppeopgave afhænger af antallet af deltagere: i en gruppeopgave skal hver enkelt studerendes bidrag fylde mindst halvdelen af én tilsvarende individuel opgaves omfang, og de fælles afsnit skal tilsammen fylde halvdelen af én individuel opgaves omfang. Eksempel: En 15 ECTS individuel hjemmeopgave skal have et omfang på sider. 3 studerende laver en 15 ECTS gruppeopgave. Hver enkelts bidrag skal fylde mindst 9-10 sider, dvs. tilsammen ca. 30 sider. Det fælles bidrag skal fylde 9-10 sider. I alt skal opgaven således have et omfang på ca. 40 sider. Normalt kan højst 3 studerende deltage i en gruppeprøve, men hvor særlige forhold gør sig gældende, kan studienævnet godkende grupper på op til 5 personer. 3.6 Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til eksamen. Fristen for tilmelding til eksamen er normalt en måned før eksamensterminens start. Eksamensterminerne er normalt januar måned og juni måned. 9

10 3.7 Eksamensafmelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som 'ikke-bestået' hhv. med karakteren F. 3.8 Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik. 3.9 Eksamensopgivelser I forbindelse med indstilling til en prøve indleverer den studerende sit petitum (eksamensopgivelser) via faglæreren til godkendelse af studienævnet i henhold til gældende regler. Pensumkravene er fastsat i studieordningernes eksamensbestemmelser. Såfremt petitum ikke kan godkendes, fastsætter studienævnet en frist for indlevering af et revideret petitum. Hvis petitumspørgsmålet ikke er endeligt afklaret inden den nye frist, kan eksamen ikke gennemføres, og den studerende må enten afmelde den pågældende eksamen eller få karakteren F hhv. 'ikke-bestået'. Tidligere opgivelser i et godkendt petitum må ikke tælles med i et nyt petitum. Det skal forstås således, at man selvfølgelig må genanvende relevant litteratur, men da må det ikke tælles med i det pligtige sideantal Normalside- og værkberegning Hvor ikke andet fremgår, er alle sideangivelser at regne som normalsider. En normalside svarer til 1550 typeenheder (faglitteratur, primærlitteratur). Et værk forstås enten en afsluttet helhed eller en samling tekster, der svarer til mindst 100 sider. Lyrik: 29 verslinier svarer til 1 normalside. Film og video: 1 film/video svarer til 1 værk = 100 sider. Audiovisuelle medier: 1 minut = 2 normalsider Billeder, reklamer og stillbilleder: 1 tæller som 1 normalside Ved skriftlige opgaver omfatter 1 side 2400 typeenheder Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømt. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Studienævnet kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det Bedømmelse Der gives enten karakter efter GGS-skalaen eller karakteren 'bestået/ikke-bestået'. 10

11 3.13 Frist for bedømmelse Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal normalt foreligge senest 1 måned efter prøvens aflæggelse/opgavens aflevering. For specialet er bedømmelsesfristen dog 3 måneder Eksamensbevis Ilisimatusarfik udsteder eksamensbeviset. I eksamensbeviset anføres, hvilke prøver den studerende har bestået, hvilke karakterer der er opnået ved disse, om prøverne er internt eller eksternt bedømt, og om det er individuelle eller gruppeprøver. I fald en studerende kun har taget dele af en uddannelse, udstedes et bevis for de beståede prøver Dispensationer Studienævnet kan indstille til Akademisk Råd at der dispenseres fra studieordningen, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 30 stk De enkelte prøver i 'litteratur-året' 4.1 Idehistorie & Videnskabsteori (15 ECTS) (Vedtaget på Universitetsrådsmødet 6. juni 2004) Faget skal indføre i en række grundlæggende fælles problemer for de studerende på Ilisimatusarfik. Idehistorien skal handle om tanker om emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt, samt tanker om forholdet mellem mennesker, altså etik og politik, specielt demokrati. Idehistorien skal have globalt sigte og altså ikke kun være europæisk. Også andre tanker - herunder specielt Inuits - skal have stor vægt. Det kan tilstræbes at Inuits tænkning og europæisk tænkning hver fylder cirka en tredjedel af kurset i idehistorie. Videnskabsteorien skal lægge hovedvægten på emner der er af betydning for det at studere på et universitet. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, kilderne til viden og overordnede metodeproblemer. Desuden skal Videnskabsteorien beskæftige sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik. Endelig skal den beskæftige sig med skellet mellem videnskabelig viden og anden viden, for eksempel som en modsætning mellem traditionel / lokal viden og videnskabelig viden. Pensum: Ca sider Eksamensform: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed. Opgaven stilles af eksaminator inden for det opgivne pensum. Den består af et eller flere spørgsmål, eventuelt med henvisning til tekster der kan være en del af eksamenspensum eller gives som bilag til opgaveformuleringen. Besvarelsen skal være på mellem 7 og 10 sider egentlig tekst. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skala 11

12 4.2 Grønlandske tekster før 1970 (7,5 ECTS) Den studerende skal kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering kunne gøre rede for analyseapparatet demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udviklingsfaser fra den førkoloniale mundtlige litteratur frem til de sammensatte kulturelle udtryksformer omkring 1970 vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Eksamensform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen. Censur: Intern. Karakter: 'Bestået/ikke-bestået'. Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: Et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende. Kursusomfang: Ca. 36 timer + vejledning På kurset læses ud over pensums primærtekster en del primærlitteratur ekstensivt og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne. 4.3 Mundtlig tradition (5 ECTS ) Den studerende skal have kendskab til et udsnit af den nedskrevne mundtlige traditions fortællinger eller af den nedskrevne mundtlige traditions digte teoretisk kendskab til den valgte teksttype, som baggrund for analysen af teksterne historisk overblik over den mundtlige traditions nedskrivning Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning 12

13 Kurset former sig som læsning af primærtekster af den valgte slags. Disse tekster analyseres ud fra relevant sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne. 4.4 Litterært emne før 1970 (5 ECTS ) Den studerende skal have enten a) kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur op til ca en viden, som udbygger 'Grønlandske tekster før 1970 eller b) kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur et overblik over det valgte emne færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet Kursusomfang: Ca. 24 timer + vejledning Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne. Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.5 Tekstanalyse (5 ECTS ) Den studerende skal kunne opvise praktisk færdighed i analyse af litterære enkelttekster, fortrinsvis analyse af tekstinterne betydningsstrukturer opløse en tekst i dens elementer og vise hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg redegøre for tekstens æstetiske og genremæssige forhold og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil 13

14 inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i. Eksamensbestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Varighed: 8 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Materialet er korte ulæste tekster, hvor eksaminanden kan vælge imellem tre spørgsmål Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 200 siders analyseteoretisk litteratur. Kursets totale læsebelastning på sider vil bestå af de opgivne 200 siders analyseteoretisk litteratur plus mindst 1 kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 200 sider. Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger formet som en selvstændig tekstlig enhed. Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.6 Grønlandske tekster efter 1970 (7,5 ECTS) Den studerende skal kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering kunne gøre rede for analyseapparatet demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970) vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Prøveform: bunden mundtlig prøve Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende. 14

15 Kursusomfang: ca vejledning På kurset læses ud over pensums primærtekster, en del primærlitteratur kursorisk og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne. 4.7 Litterært emne efter 1970 (5 ECTS) Den studerende skal have enten a): kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca og frem til i dag en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970 eller b): kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur et overblik over det valgte emne færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.8 Tekstanalyse & - teori (10 ECTS) Den studerende skal kunne: dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil 15

16 inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse. Prøveform: bunden skriftlig hjemmeopgave på sider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Materialet er korte ulæste tekster og eksamensopgaven omfatter to dele: 1) Udarbejdelse af en litterær analyse og fortolkning inden for en given metodes principper. 2) 2: Udarbejdelse af en kritisk læsning af et eller flere eksempler på litterær kritik og dennes anvendelse af litteraturvidenskabelig metode. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen. Der gives én samlet karakter Pensum: Der opgives teoretisk litteratur svarende til en metodologisk grundbog på 250 sider. Kursets totale læsebelastning vil være de opgivne 250 siders teoretisk litteratur plus en kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 450 sider. Kursusomfang: ca. 48 timer + vejledning I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger ud fra en given kritisk metodes doktriner og analysemåde samt af kritisk fortolkning af litterær kritik Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 5. De enkelte prøver i 'sprog- og medieåret' 5.1 Syntaks I (7,5 ECTS) Den studerende skal: kunne lave en elementær syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten vise et elementært kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks skal kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Der udleveres nogle teksteksempler med syntaktiske spørgsmål til disse. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen 16

17 Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Der opgives en introduktion til grønlandsk syntaks på 100 sider incl. øvelser, samt ca. 200 sider om grønlandsk syntaks. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse 5.2 Morfologi I (7,5 ECTS) Den studerende skal skal kunne foretage en elementær morfologisk segmentering af grønlandske ord kunne gøre rede for de relevante morfofonemiske variationer have elementært kendskab til morfologiske begreber, principper for orddannelse, samt morfologisk sprogtypologi kunne inddrage semantiske aspekter Eksamensbestemmelser Prøveform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen. Prøven består dels i en morfologisk analyse af et eller flere ord, dels en diskussion af et morfologisk eller morfofonologisk spørgsmål Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Der opgives 300 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og elementær morfologisk og morfofonemisk analyse 5.3 Fonetik & Ortografi (7,5 ECTS ) Eksaminanden skal have kendskab til elementær fonetik og fonologi, såvel alment som grønlandsk have kendskab til forskellige principper for forholdet mellem lyd og skrift kunne gøre rede for forholdet mellem lyd og skrift i hhv. den gamle og den nye grønlandske retskrivning 17

18 Prøveform: Bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven omfatter et fonetisk/fonologisk og et ortografisk spørgsmål Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 400 sider fordelt mellem fonetik, fonologi og ortografi. Kursusomfang: ca. 45 timer I kurset indgår lytteøvelser og øvelser i transskription 5.4 Medievidenskab I (7,5 ECTS) Den studerende skal have tilegnet sig et begrebsapparat i medieanalysens grundlæggende positioner og principper kunne forholde sig analytisk til en række forskellige mediediskurser, medieprodukter og - genrer - som fx reklamer, billeder, radio, tv og film. Eksamensform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke bestået' Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I løbet af kurset vil der indgå øvelser i form af oplæg og skriftlige hjemmeopgaver 5.5 Syntaks II (10 ECTS) Syntaks I forudsættes. Den studerende skal kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder Vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog 18

19 kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler vise solidt kendskab til tekstlingvistik kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Prøveform: bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om grønlandsk syntaks og generelle syntaktiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 48 timer + vejledning Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse 5.6 Morfologi II (7,5 ECTS) Morfologi I forudsættes. Eksaminanden skal kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord kunne gøre rede for morfofonemiske variationer have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter kunne inddrage sproghistoriske aspekter Prøveform: bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven består i morfologisk segmentering af en sammenhængende tekst på ords længde. Der stilles endvidere enten et morfologisk eller et morfofonemisk spørgsmål til teksten, samt et alment teoretisk spørgsmål Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og morfologisk og morfofonemisk analyse. 5.7 Sproghistorie & dialekter (5 ECTS) 19

20 Eksaminanden skal have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier) have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland Prøveform: Bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om sproghistorie, almen dialektologi og grønlandske dialekter Kursusomfang: Ca. 24 timer + vejledning I kurset indgår dialektbeskrivelse både fra lydoptagelser og transskriptioner 5.8 Medievidenskab II (7.5 ECTS) Den studerende skal i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i medievidenskab I have kendskab til centrale medieteorier og metoder samt deres analytiske anvendelighed have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur Prøveform: a) Fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på ca. 15 sider. Eller: b) Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis af et omfang på 5-8 sider efter aftale med faglærer. Synopsis udarbejdes på baggrund af en nærmere analyse af et selvvalgt medie inden for studieordningens rammer. Synopsen afleveres senest 7 hverdage før eksamensdatop. Varighed: 30 minutter incl. censur, uden forberedelse. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning 20

Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i russisk ved Aarhus

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for bacheloruddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK godkendt af studienævnet d. 22.11.1995 godkendt af universitetsrådet d.

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister. 2010-ordningen BbSkabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Innovation, Entrepreneurship og Kommunikation for humanister 2010-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Innovation,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen kabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Kommunikation og formidling, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Communication The 2008 Curriculum Justeret 2010

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School

Studieordning. cand.merc.(dat.)-studiet. Copenhagen Business School Studieordning for den kandidatuddannelse cand.merc.(dat.)-studiet Copenhagen Business School 2004 / 05 I henhold til 7 og 18, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 626 af 28. august 1991 om den erhvervsøkonomiske

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Film- og Medievidenskab,

Film- og Medievidenskab, Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Film- og Medievidenskab, 2013-ordningen Justeret 2014 Rettet 2015 Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns

Læs mere

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011

Rettelsesblad til. Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Rettelsesblad til Studieordning for Litteraturvidenskab Bacheloruddannelsen (BA Centralfag) i Odense 2009, revideret 2011 Ændring 12 Gælder for studerende indskrevet pr 1september 2011 og senere s 14 i

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG

CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG CENTER FOR NATIONAL VEJLEDNING EKSAMENSHÅNDBOG MARTS 2015 S i d e 1 6 FORORD Formålet med denne eksamenshåndbog er at medvirke til at afklare de mange spørgsmål, du kan have til eksamen. Vi vil gerne skabe

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Studieordning. HD 1. del

Studieordning. HD 1. del Studieordning HD 1. del Denne studieordning for 1. del af HD-uddannelsen er fastsat af Studieledelsen for HDuddannelsen ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet og godkendt af prodekan for uddannelse.

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier

Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier Bekendtgørelse om Forsvarets masteruddannelse i militære studier I medfør af 8 a i lov nr. 122 af 27. februar 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation m.v., som ændret ved lov nr. 568 af 9. juni

Læs mere

Midlertidig studieordning

Midlertidig studieordning Midlertidig studieordning Biblioteksassistentuddannelsen Danmarks Biblioteksskole 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Uddannelsens formål... 4 Adgangsbetingelser... 4 Uddannelsens struktur og omfang...

Læs mere

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum

28. 28Skabelon for. Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Innovation and Entrepreneurship The 2009 Curriculum 28. 28Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet BA-niveau i Innovation og Iværksættelse 2009-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling

Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling August 2011 Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling.

Læs mere

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer

Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet. 2009 retningslinjer d e t t e o l o g i s k e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet 2009 retningslinjer Foto: Bettina Hovgaard-Schulze Layout: Grafisk Kommuniation/Det

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Digital konceptudvikling PBA

Digital konceptudvikling PBA Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4

Læs mere

FOR KANDIDATUDDANNELSEN,

FOR KANDIDATUDDANNELSEN, STUDIEORDNINGEN FOR KANDIDATUDDANNELSEN, CAND. SOC. I JURA Denne studieordning er fastsat med hjemmel i: 30 i bekendtgørelse nr. 1520 af 16. december 2013 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen

Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Studieordning for Masteruddannelsen i dansk som andetsprog 2010-ordningen Curriculum for the Master s Programme in Danish as Second Language The 2010 Curriculum Det Humanistiske Fakultet Institut for Nordiske

Læs mere

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del

STUDIEORDNING FOR MERITUDDANNELSEN. Almen del Studieordningen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til meritlærer nr. 651 af 290609 Almen del Uddannelsens formål At give den studerende de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger,

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning. Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Finansiel Rådgivning Handelshøjskolen i København Aalborg Universitet 2005 I henhold til 13, stk. 1-3, i bekendtgørelse nr. 674 af 19. august

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser

Kapitel 1 generelle uddannelsesbestemmelser STUDIEORDNING for den erhvervsøkonomiske/erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc.(jur.) Copenhagen Business School, Handelshøjskolen 2011 I henhold til 24, stk. 1, 3-5 og 7, i bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole

Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole Bekendtgørelse om uddannelse ved Den Danske Scenekunstskole I medfør af 9, stk. 2, 12, stk. 1 og 2, 17 stk. 4, 21, stk. 2 og 22, stk.1 i lov nr. 1362 af 16. december 2014 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring

Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Studieordning for masteruddannelsen i matematikkens didaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel

Læs mere

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014.

Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Tillæg til studieordning for professionsbachelor i optometri. KEA, august 2014. Indholdsfortegnelse 1. Rammer for tillægget til studieordningen... 3 1.1. Overgangsordninger... 3 2. Prøver og eksamen på

Læs mere

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015

Curriculum for the Elective Studies in Linguistic Communication Consulting The 2008 Curriculum. justeret 2015 adjusted 2015 Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det 3/4-årige tværhumanistiske tilvalgsstudium på BA-niveau i Sprog- og kommunikationsrådgivning 2008-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører

Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører Retningslinier for uddannelse, certificering og vedligeholdelse af førstehjælpsinstruktører 1. Uddannelsens formål m.v. Uddannelsen gennemføres af en af Dansk Førstehjælpsråds medlemsorganisationer i overensstemmelse

Læs mere

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus

Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Fællesbestemmelser for uddannelserne ved Arkitektskolen Aarhus Gældende fra 1. september 2014 Arkitektskolen Aarhus. Juni 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Formål... 2 Adgang og indskrivning...

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU

Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU Ramme for afsluttende prøve for grundforløbet SOSU De bekendtgørelser der refereres til er: Bekendtgørelse nr. 439 af 29/04/2013 af lov om erhvervsuddannelser Bekendtgørelse nr 171 af 02/03/2011 af lov

Læs mere

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen

Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Studieordning for Tilvalg i Organisatorisk Kommunikation 2007-ordningen Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Organisatorisk Kommunikation A. Mål og forudsætninger 3 1 Tilvalget

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.)

Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) Studieordning for bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og psykologi, HA(psyk.) I henhold til 24, stk. 1-2, 4-5 og 7, i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Læs mere