Bachelor-uddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelor-uddannelsen"

Transkript

1 S L M S t u d i e o r d n i n g Bachelor-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk Råd juni 2008 Justeret 2009 Vedtaget af studienævnet juli Godkendt i Akademisk Råd september 2009 Justeret 2010 Vedtaget i Institurådet og godkendt i Akademisk Råd november 2010

2 Indhold 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur og Medier Institut for Sprog, Litteratur og Medier Uddannelsernes formål ECTS og årsværk Uddannelsernes struktur Titler Erhvervssigte Generelle bestemmelser Generelt Målbeskrivelse Adgangskrav Gæstestuderende Foreign guest students Studiets varighed og struktur Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen Oversigt over Bachelor-uddannelsen Rækkefølge af eksaminer Spredningskrav Tværfaglige emner Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Meritoverførsel Eksamensbestemmelser Generelle bestemmelser Omprøver Prøveform Spredningskrav Gruppeprøve Eksamenstilmelding Eksamensafmelding Sygeeksamen Eksamensopgivelser Normalside- og værkberegning Censur Bedømmelse Frist for bedømmelse Eksamensbevis Dispensationer De enkelte prøver i litteratur-året Idehistorie & Videnskabsteori Grønlandske tekster før Mundtlig tradition Litterært emne før Tekstanalyse Grønlandske tekster efter Litterært emne efter Tekstanalyse & -teori De enkelte prøver i sprog- og medieåret

3 5.1 Syntaks I Morfologi I Fonetik & Ortografi Medievidenskab I Syntaks II Morfologi II Sproghistorie & dialekter Medievidenskab II Det tredje årsværk Struktur Eksamensbestemmelser De enkelte elementer i tredje studieår Emnefag Projekt Bacheloropgaven

4 1. Overblik over studierne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier 1.1 Institut for Sprog, Litteratur & Medier Institut for Sprog, Litteratur & Medier ved Ilisimatusarfik danner rammen om forskning inden for grønlandsk sprog, litteratur og medier og giver akademiske uddannelser inden for dette område. 1.2 Uddannelsernes formål Uddannelserne ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier har til formål at udvikle de studerendes viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier, at give dem indsigt i grundlæggende teori og metode indenfor sprog, litteratur og medier således at de også kan sætte det grønlandske kulturelle sigte ind i internationalt perspektiv, og at de studerende kan udvikle deres analytiske, videnskabelige og formidlingsmæssige evner. 1.3 ECTS og årsværk Studieårsværk måles i et internationalt pointsystem, ECTS: European Credit Transfer System, som muliggør sammenligning med og meritoverførsel til og fra studier ved universiteter i andre lande ECTS-points (herefter blot ECTS) svarer til 1 studieårsværk. 1.4 Uddannelsernes struktur Der kan vælges mellem følgende faglige sammensætninger: 1) Et-fags kandidatuddannelse (et-fags cand.mag.): I alt 5 årsværk (300 ECTS) Bacheloruddannelsen: 3 årsværk (180 ECTS) Kandidatuddannelsen: 2 årsværk oven på bacheloruddannelsen (120 ECTS) 2) Sidefag eller hovedfag (to-fags cand.mag) (gymnasie-model) Sidefag ( minor ): 1½ årsværk (90 ECTS) (i kombination med et andet hovedfag) Hovedfag ( major ): 3½ årsværk (210 ECTS ) (i kombination med et andet sidefag) 1.5 Titler En fuldført bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA), svarende til den danske bachelor og den internationale BA. En fuldført kandidatuddannelse (såvel ét-fags som to-fags) giver ret til titlen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii), svarende til den danske cand.mag. og den internationale MA. Et sidefag alene giver ikke ret til nogen titel. 1.6 Erhvervssigte Uddannelserne kvalificerer bachelorerne og ét-fags kandidaterne til akademiske jobs inden for områder, hvor man arbejder med sprog, litteratur og formidling. Der er jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, samt i undervisnings- og formidlingsinstitutioner. To-fags kandidatuddannelsen er særligt anlagt med sigte arbejde på de gymnasiale uddannelser i Grønland (GU, HTX, HHX). 4

5 2. Generelle bestemmelser 2.1 Generelt Bacheloruddannelsen i Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelser. 2.2 Målbeskrivelse Bacheloruddannelsens formål er at give bachelorerne en solid viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier og et grundlæggende kendskab til sprogvidenskabens, litteraturvidenskabens og medievidenskabens teori og metoder. 2.3 Adgangskrav For at blive optaget på bacheloruddannelsen (subsidiært hovedfag eller sidefag) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende: a) enten have bestået en gymnasial uddannelse (GU, HHX,HTX) eller HF-eksamen b) eller have bestået en lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse Ansøgere med anden baggrund vil blive særskilt vurderet af studienævnet. Det er desuden vigtigt, at man ved indskrivningen har gode kundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. For at blive optaget på ét-fags kandidatuddannelsen ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen (med bacheloropgave) ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. 2.4 Gæstestuderende Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet eller m.h.t. andre faciliteter, samt at man sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning, stilles der ingen særlige adgangskrav til studerende indskrevet ved andre institutter eller universiteter, som ønsker at deltage i enkeltkurser ved Institut for Sprog, Litteratur & Medier. I tilfælde af at de studerende ikke behersker det/de sprog, der anvendes i undervisningen, kan der tilrettelægges særlige studieforløb med vejledning, under forudsætning af, at de studerende kommer fra fagligt beslægtede institutter, og at de behersker engelsk på et tilstrækkeligt niveau til at modtage vejledning Foreign guest students Foreign guest students are welcome as agreed with the Department. Normally the lessons are taught in Greenlandic or Danish. Whenever it is possible one course per semester is taught in English at the third year level. For further information ask the Head of Department. 2.5 Studiets varighed og struktur Bacheloruddannelsen er normeret til at omfatte 3 års studier à 60 ECTS (i alt 180 ECTS) for en fuldtidsstuderende. 5

6 Bacheloruddannelsen er opbygget således, at det de to første år er grundlæggende viden, teorier og metoder der indarbejdes, mens der det tredje år er mulighed for at specialisere sig/gå i dybden med specielle emner efter udbud eller aftale. De to første år læses efter svikmølle-princippet : Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur ( litteratur-år ), det andet om sprog (sprog- og medieår ). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med litteraturåret og andre med sprog- og medieåret. I litteraturåret ligger der også et tværfagligt kursus på 1/4 årsværk (15 ECTS) i filosofi og videnskabsteori. Det tredje års kurser (emnefag og projekter) er fælles med kandidatuddannelsen, bortset fra den særlige bacheloropgave på 1/3 årsværk (20 ECTS). På tredje år er det muligt at tage op til et halvt årsværk (30 ECTS) ved andre universitetsinstitutter eller uddannelsesinstitutioner. Fagsammensætningen skal godkendes af studienævnet. 2.6 Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen 1. og 2. år (grundfag) Sprogfag Litteraturfag Mediefag Tværfagligt: Idehistorie & Videnskabsteori 3. år Emnefag / projekter (frit fagvalg) Bacheloropgave (frit emnevalg) 45 ECTS 45 ECTS 15 ECTS 15 ECTS 40 ECTS 20 ECTS 6

7 2.7 Oversigt over Bachelor-uddannelsen FAG ECTS PENSUM TIMER CENSUR KARAKT. EKS. L i t t e r a t u r - å r ( e f t e r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori s Grønlandske tekster før s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Mundtlig tradition s. 24 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Litterært emne før s. 24 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Tekstanalyse s. 24 Intern GGS Skriftlig I alt: s. 153 L i t t e r a t u r - å r ( f o r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori Grønlandske tekster efter 1970 Litterært emne efter s. 45 Ekstern GGS Mundtlig s. 36 Ekstern GGS Mundtlig s. 24 Ekstern GGS Hj.opg. Tekstanalyse & -teori s. 48 Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 153 S p r o g - o g m e d i e - å r ( e f t e r å r ) Syntaks I s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Morfologi I s. 36 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Fonetik & Ortografi s. 36 Intern GGS Skriftlig Medievidenskab I s. 36 Inter Best./ikke-b. Mdt. I alt: Syntaks II Morfologi II Sproghistorie & dialekter Medievidenskab II I alt: s. 144 S p r o g - o g m e d i e - å r ( f o r å r ) s. 48 Ekstern GGS Skriftlig s. 36 Ekstern GGS Skriftlig s. 24 Ekstern GGS Skriftlig s. 36 Ekstern GGS Hj.opg s s t u d i e å r ( B a c h e l o r å r e t ) Diverse emnefag s. 192 GGS... Bachelor-opgave s.... Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 192 Totalt s

8 2.8 Rækkefølge af eksaminer Den studerende kan normalt ikke gå op til eksaminer inden for det tredje studieår, før de to første årsværk er bestået. I særlige tilfælde kan studienævnet dog give dispensation herfor. Der er i øvrigt ikke krav om nogen bestemt rækkefølge mellem de forskellige prøver, dog skal man være opmærksom på, at visse kurser forudsætter viden fra visse andre. Se nærmere herom under gennemgangen af de enkelte fag. 2.9 Spredningskrav De to første studieårsværk er fordelt mellem litterære, sproglige og medie-discipliner (hhv. 45, 45 og 15 ECTS) samt det tværfaglige fag i idehistorie/videnskabsteori (15 ECTS). Der er ingen spredningskrav for det tredje studieår, dog skal der indgå mindst ét større modul (min. 15 ECTS). Dette gælder også i tilfælde, hvor en del af studieårsværket dækkes ved meritoverførsel Tværfaglige emner Den studerende kan aflægge tværfaglige prøver, hvor der inddrages fag uden for Institut for Sprog, Litteratur & Medier. Såvel fagkombination som pensum skal godkendes af studienævnet Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Under forudsætning af, at instituttet råder over lærerressourcer til vejledning, kan en studerende vælge at gennemføre en prøve som selvstuderet emnefag eller som et selvstændigt projekt Meritoverførsel Den studerende kan meritoverføre op til 30 ECTS på tredje studieår med relevante fag fra et tilsvarende studietrin ved andre universiteter. I sin vurdering hæfter studienævnet sig ved det pågældende fags indhold samt ved dets årsværksvægt. Hvis der meritoverføres fra et andet studietrin, fastsætter studienævnet da en omregningsfaktor for årsværksvægt. Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter direkte, hvis der er tale om den danske 12-skala (som kan overføres direkte til GGS-skalaen) eller 'bestået/ikke-bestået'. Hvor der er tale om andre karakterskalaer overføres blot med karakteren 'bestået'. På eksamensbeviset anføres det, hvis et fag er meritoverført fra en anden uddannelse. 8

9 3. Eksamensbestemmelser 3.1 Generelle bestemmelser Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. 3.2 Omprøver Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve tre gange. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, kan Akademisk Råd dog efter indstilling fra studienævnet give dispensation herfor og tillade indstilling en fjerde gang. 3.3 Prøveform Eksamen kan være enten mundtlig, skriftlig eller bestå i en hjemmeopgave. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens emne og spørgsmål bestemmes af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens emne aftales mellem eksaminator og eksaminand. 3.4 Spredningskrav For uddannelsen som helhed gælder, at mindst 1/3 af prøverne skal dokumenteres ved eksterne prøver, og at karakteren 'bestået/ikke-bestået' højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Der stilles ingen krav om fordeling mellem mundtlige og skriftlige prøveformer. 3.5 Gruppeprøve Prøverne er normalt individuelle. Dog er der visse steder i studieordningen mulighed for at aflægge en prøve som gruppeprøve. Ved gruppeprøve skal hver deltagers præstation kunne dokumenteres individuelt. Ved skriftlige opgaver skal det anføres forrest i opgaven hvilke afsnit, der er fælles, og hvilke afsnit den enkelte hæfter for. Omfanget af en gruppeopgave afhænger af antallet af deltagere: i en gruppeopgave skal hver enkelt studerendes bidrag fylde mindst halvdelen af én tilsvarende individuel opgaves omfang, og de fælles afsnit skal tilsammen fylde halvdelen af én individuel opgaves omfang. Eksempel: En 15 ECTS individuel hjemmeopgave skal have et omfang på sider. 3 studerende laver en 15 ECTS gruppeopgave. Hver enkelts bidrag skal fylde mindst 9-10 sider, dvs. tilsammen ca. 30 sider. Det fælles bidrag skal fylde 9-10 sider. I alt skal opgaven således have et omfang på ca. 40 sider. Normalt kan højst 3 studerende deltage i en gruppeprøve, men hvor særlige forhold gør sig gældende, kan studienævnet godkende grupper på op til 5 personer. 3.6 Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til eksamen. Fristen for tilmelding til eksamen er normalt en måned før eksamensterminens start. Eksamensterminerne er normalt januar måned og juni måned. 9

10 3.7 Eksamensafmelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, bedømmes eksamen som 'ikke-bestået' hhv. med karakteren F. 3.8 Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik. 3.9 Eksamensopgivelser I forbindelse med indstilling til en prøve indleverer den studerende sit petitum (eksamensopgivelser) via faglæreren til godkendelse af studienævnet i henhold til gældende regler. Pensumkravene er fastsat i studieordningernes eksamensbestemmelser. Såfremt petitum ikke kan godkendes, fastsætter studienævnet en frist for indlevering af et revideret petitum. Hvis petitumspørgsmålet ikke er endeligt afklaret inden den nye frist, kan eksamen ikke gennemføres, og den studerende må enten afmelde den pågældende eksamen eller få karakteren F hhv. 'ikke-bestået'. Tidligere opgivelser i et godkendt petitum må ikke tælles med i et nyt petitum. Det skal forstås således, at man selvfølgelig må genanvende relevant litteratur, men da må det ikke tælles med i det pligtige sideantal Normalside- og værkberegning Hvor ikke andet fremgår, er alle sideangivelser at regne som normalsider. En normalside svarer til 1550 typeenheder (faglitteratur, primærlitteratur). Et værk forstås enten en afsluttet helhed eller en samling tekster, der svarer til mindst 100 sider. Lyrik: 29 verslinier svarer til 1 normalside. Film og video: 1 film/video svarer til 1 værk = 100 sider. Audiovisuelle medier: 1 minut = 2 normalsider Billeder, reklamer og stillbilleder: 1 tæller som 1 normalside Ved skriftlige opgaver omfatter 1 side 2400 typeenheder Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømt. Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Studienævnet kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det Bedømmelse Der gives enten karakter efter GGS-skalaen eller karakteren 'bestået/ikke-bestået'. 10

11 3.13 Frist for bedømmelse Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal normalt foreligge senest 1 måned efter prøvens aflæggelse/opgavens aflevering. For specialet er bedømmelsesfristen dog 3 måneder Eksamensbevis Ilisimatusarfik udsteder eksamensbeviset. I eksamensbeviset anføres, hvilke prøver den studerende har bestået, hvilke karakterer der er opnået ved disse, om prøverne er internt eller eksternt bedømt, og om det er individuelle eller gruppeprøver. I fald en studerende kun har taget dele af en uddannelse, udstedes et bevis for de beståede prøver Dispensationer Studienævnet kan indstille til Akademisk Råd at der dispenseres fra studieordningen, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 30 stk De enkelte prøver i 'litteratur-året' 4.1 Idehistorie & Videnskabsteori (15 ECTS) (Vedtaget på Universitetsrådsmødet 6. juni 2004) Faget skal indføre i en række grundlæggende fælles problemer for de studerende på Ilisimatusarfik. Idehistorien skal handle om tanker om emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt, samt tanker om forholdet mellem mennesker, altså etik og politik, specielt demokrati. Idehistorien skal have globalt sigte og altså ikke kun være europæisk. Også andre tanker - herunder specielt Inuits - skal have stor vægt. Det kan tilstræbes at Inuits tænkning og europæisk tænkning hver fylder cirka en tredjedel af kurset i idehistorie. Videnskabsteorien skal lægge hovedvægten på emner der er af betydning for det at studere på et universitet. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, kilderne til viden og overordnede metodeproblemer. Desuden skal Videnskabsteorien beskæftige sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik. Endelig skal den beskæftige sig med skellet mellem videnskabelig viden og anden viden, for eksempel som en modsætning mellem traditionel / lokal viden og videnskabelig viden. Pensum: Ca sider Eksamensform: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed. Opgaven stilles af eksaminator inden for det opgivne pensum. Den består af et eller flere spørgsmål, eventuelt med henvisning til tekster der kan være en del af eksamenspensum eller gives som bilag til opgaveformuleringen. Besvarelsen skal være på mellem 7 og 10 sider egentlig tekst. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skala 11

12 4.2 Grønlandske tekster før 1970 (7,5 ECTS) Den studerende skal kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering kunne gøre rede for analyseapparatet demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udviklingsfaser fra den førkoloniale mundtlige litteratur frem til de sammensatte kulturelle udtryksformer omkring 1970 vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Eksamensform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen. Censur: Intern. Karakter: 'Bestået/ikke-bestået'. Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: Et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende. Kursusomfang: Ca. 36 timer + vejledning På kurset læses ud over pensums primærtekster en del primærlitteratur ekstensivt og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne. 4.3 Mundtlig tradition (5 ECTS ) Den studerende skal have kendskab til et udsnit af den nedskrevne mundtlige traditions fortællinger eller af den nedskrevne mundtlige traditions digte teoretisk kendskab til den valgte teksttype, som baggrund for analysen af teksterne historisk overblik over den mundtlige traditions nedskrivning Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning 12

13 Kurset former sig som læsning af primærtekster af den valgte slags. Disse tekster analyseres ud fra relevant sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne. 4.4 Litterært emne før 1970 (5 ECTS ) Den studerende skal have enten a) kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur op til ca en viden, som udbygger 'Grønlandske tekster før 1970 eller b) kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur et overblik over det valgte emne færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Eksamensbestemmelser Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet Kursusomfang: Ca. 24 timer + vejledning Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne. Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.5 Tekstanalyse (5 ECTS ) Den studerende skal kunne opvise praktisk færdighed i analyse af litterære enkelttekster, fortrinsvis analyse af tekstinterne betydningsstrukturer opløse en tekst i dens elementer og vise hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg redegøre for tekstens æstetiske og genremæssige forhold og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil 13

14 inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i. Eksamensbestemmelser Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Varighed: 8 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Materialet er korte ulæste tekster, hvor eksaminanden kan vælge imellem tre spørgsmål Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 200 siders analyseteoretisk litteratur. Kursets totale læsebelastning på sider vil bestå af de opgivne 200 siders analyseteoretisk litteratur plus mindst 1 kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 200 sider. Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger formet som en selvstændig tekstlig enhed. Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.6 Grønlandske tekster efter 1970 (7,5 ECTS) Den studerende skal kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering kunne gøre rede for analyseapparatet demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970) vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Prøveform: bunden mundtlig prøve Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende. 14

15 Kursusomfang: ca vejledning På kurset læses ud over pensums primærtekster, en del primærlitteratur kursorisk og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne. 4.7 Litterært emne efter 1970 (5 ECTS) Den studerende skal have enten a): kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca og frem til i dag en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970 eller b): kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur et overblik over det valgte emne færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet Kursusomfang: ca. 24 timer + vejledning Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 4.8 Tekstanalyse & - teori (10 ECTS) Den studerende skal kunne: dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil 15

16 inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse. Prøveform: bunden skriftlig hjemmeopgave på sider. Der gives 14 dage til besvarelsen. Materialet er korte ulæste tekster og eksamensopgaven omfatter to dele: 1) Udarbejdelse af en litterær analyse og fortolkning inden for en given metodes principper. 2) 2: Udarbejdelse af en kritisk læsning af et eller flere eksempler på litterær kritik og dennes anvendelse af litteraturvidenskabelig metode. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen. Der gives én samlet karakter Pensum: Der opgives teoretisk litteratur svarende til en metodologisk grundbog på 250 sider. Kursets totale læsebelastning vil være de opgivne 250 siders teoretisk litteratur plus en kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 450 sider. Kursusomfang: ca. 48 timer + vejledning I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger ud fra en given kritisk metodes doktriner og analysemåde samt af kritisk fortolkning af litterær kritik Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende. 5. De enkelte prøver i 'sprog- og medieåret' 5.1 Syntaks I (7,5 ECTS) Den studerende skal: kunne lave en elementær syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten vise et elementært kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks skal kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Der udleveres nogle teksteksempler med syntaktiske spørgsmål til disse. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen 16

17 Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Der opgives en introduktion til grønlandsk syntaks på 100 sider incl. øvelser, samt ca. 200 sider om grønlandsk syntaks. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse 5.2 Morfologi I (7,5 ECTS) Den studerende skal skal kunne foretage en elementær morfologisk segmentering af grønlandske ord kunne gøre rede for de relevante morfofonemiske variationer have elementært kendskab til morfologiske begreber, principper for orddannelse, samt morfologisk sprogtypologi kunne inddrage semantiske aspekter Eksamensbestemmelser Prøveform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen. Prøven består dels i en morfologisk analyse af et eller flere ord, dels en diskussion af et morfologisk eller morfofonologisk spørgsmål Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' Pensum: Der opgives 300 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og elementær morfologisk og morfofonemisk analyse 5.3 Fonetik & Ortografi (7,5 ECTS ) Eksaminanden skal have kendskab til elementær fonetik og fonologi, såvel alment som grønlandsk have kendskab til forskellige principper for forholdet mellem lyd og skrift kunne gøre rede for forholdet mellem lyd og skrift i hhv. den gamle og den nye grønlandske retskrivning 17

18 Prøveform: Bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven omfatter et fonetisk/fonologisk og et ortografisk spørgsmål Censur: Intern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 400 sider fordelt mellem fonetik, fonologi og ortografi. Kursusomfang: ca. 45 timer I kurset indgår lytteøvelser og øvelser i transskription 5.4 Medievidenskab I (7,5 ECTS) Den studerende skal have tilegnet sig et begrebsapparat i medieanalysens grundlæggende positioner og principper kunne forholde sig analytisk til en række forskellige mediediskurser, medieprodukter og - genrer - som fx reklamer, billeder, radio, tv og film. Eksamensform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen Censur: Intern Karakter: 'Bestået/ikke bestået' Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I løbet af kurset vil der indgå øvelser i form af oplæg og skriftlige hjemmeopgaver 5.5 Syntaks II (10 ECTS) Syntaks I forudsættes. Den studerende skal kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder Vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog 18

19 kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler vise solidt kendskab til tekstlingvistik kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Prøveform: bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om grønlandsk syntaks og generelle syntaktiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 48 timer + vejledning Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse 5.6 Morfologi II (7,5 ECTS) Morfologi I forudsættes. Eksaminanden skal kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord kunne gøre rede for morfofonemiske variationer have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter kunne inddrage sproghistoriske aspekter Prøveform: bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven består i morfologisk segmentering af en sammenhængende tekst på ords længde. Der stilles endvidere enten et morfologisk eller et morfofonemisk spørgsmål til teksten, samt et alment teoretisk spørgsmål Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og morfologisk og morfofonemisk analyse. 5.7 Sproghistorie & dialekter (5 ECTS) 19

20 Eksaminanden skal have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier) have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland Prøveform: Bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Der opgives 350 sider om sproghistorie, almen dialektologi og grønlandske dialekter Kursusomfang: Ca. 24 timer + vejledning I kurset indgår dialektbeskrivelse både fra lydoptagelser og transskriptioner 5.8 Medievidenskab II (7.5 ECTS) Den studerende skal i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i medievidenskab I have kendskab til centrale medieteorier og metoder samt deres analytiske anvendelighed have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur Prøveform: a) Fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på ca. 15 sider. Eller: b) Mundtlig prøve på baggrund af en synopsis af et omfang på 5-8 sider efter aftale med faglærer. Synopsis udarbejdes på baggrund af en nærmere analyse af et selvvalgt medie inden for studieordningens rammer. Synopsen afleveres senest 7 hverdage før eksamensdatop. Varighed: 30 minutter incl. censur, uden forberedelse. Censur: Ekstern Karakter: GGS-skalaen Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider. Kursusomfang: ca. 36 timer + vejledning 20

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik

Læs mere

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet den 26. maj 2008 Godkendt af Akademisk Råd den 3. juni 2008 (1. behandling);

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet d. 22.11.1995 Godkendt af universitetsrådet 29.11.1995

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I R S K E S T U D I E R September 2002 Senest revideret juli 2007 2 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Tilvalg i Polsk for begyndere

Tilvalg i Polsk for begyndere STUDIEORDNING 2005 Tilvalg i Polsk for begyndere ÅBEN UDDANNELSE UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I Februar 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål Studieordning

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel, normering og indskrivning...

Læs mere

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

STUDIEORDNING Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE STUDIEORDNING 2006 Russisk TILVALG UDDANNELSEN ER UDBUDT AF SLAVISK STUDIENÆVN, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tilvalg i russisk Uddannelsen, der kan påbegyndes uden forudsætninger

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere

Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere Rettelsesblad til Studieordning for BA i Tysk - Odense Centralt fag og Tilvalg 2010 Gælder for studerende indskrevet pr. september 2010 og senere I. Bestemmelser for bacheloruddannelsen med centralt fag

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret august 2004 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I J A P A N S K September 2001 Senest revideret maj 2007 2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Bacheloruddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Foreløbig version Studieordning for tværfag udbudt på KA-studieordningerne ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Formulering af studieelement til indsættelse i de respektive KA-studieordninger

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål 1. Sidefaget i historie ved Aarhus Universitet er et humanistisk

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Studieordning for kandidatuddannelsen i Lingvistik 2001-ordningen Revideret februar 2004 (oktober 2006) 1 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning... 4 1.1. Uddannelsesdel, fag og år... 4 1.2. Indholds- og målbeskrivelse...

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I. September 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I G R Æ S K A R K Æ O L O G I September 2002 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS.

Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk og kommunikation ved BSS og ARTS. 1. Studieordningens rammebestemmelser Studieordning for arabiskdelen af Bacherloruddannelsen i arabisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D.

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D. AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F R A N S K K U L T U R O G F R A N S K E S A M F U N D S F O R H O L D September 2003 Senest revideret juli

Læs mere

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013

Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013 Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Tyrkisk, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Tyrkisk, 2013-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I F I N S K September 1995 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i Finsk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING

Religion STUDIEORDNING 2009 ODENSE WWW.SDU.DK TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING STUDIEORDNING 2009 Religion TILLÆG PROPÆDEUTISK SPROGUNDERVISNING UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR RELIGIONSSTUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK Tillæg til studieordning

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2

Polsk for begyndere. Indholdsfortegnelse. Indledning...2 Polsk for begyndere Indholdsfortegnelse Indledning...2 I Bestemmelser for Polsk for begyndere under Åben Uddannelse med oversigtsnøgle A.1. Mål og forudsætninger...3 A.2. Studiets struktur...3 B.1. Forløbsmodel...4

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SIDEFAG I RUSSISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Sidefagsuddannelsen i russisk ved Aarhus

Læs mere

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI

Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Tillæg 1. SUPPLERINGSUDDANNELSE I SOCIOLOGI Sociologisk Institut udbyder en suppleringsuddannelse af 1 års varighed (60 ects) for studerende, som ikke læser sociologi. Ønskes et forløb på 1½ år (90 ects),

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I F I L O S O F I September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i filosofi ved Aarhus

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i

Læs mere

Arabisk til samfundsfaglige studier,

Arabisk til samfundsfaglige studier, Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Arabisk til samfundsfaglige studier, 2015-ordningen Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret

Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen i Oldtidskundskab 2011, revideret 2011 Gældende fra 1. september 2013 for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og senere. Alle ændringer er

Læs mere

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense

Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I C I V I L I S A T I O N S K R I T I K September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere