FORSTÅELSER AF VOLD I BØRNESAGER

Transkript

1 Maj 2016 B A C H E L O R P R O J E K T Vejleder: Berit Møller Josefine Elly Bech Hansen Line Eriksen Sørig Sine Friis Eeg Gruppe K90 Hold Sokf16BA Anslag: FORSTÅELSER AF VOLD I BØRNESAGER En undersøgelse baseret på 36 vignetter & 2 interviews

2 Indhold 1 DEL I INDLEDNING (fælles)... 4 Resumé... 4 Problemstilling... 4 Afgrænsning af problemstillingen... 7 Problemformulering... 8 Studiets relevans for socialt arbejde... 9 DEL II METODE (fælles) Vignetmetoden Valg af respondenter Konstruering af vignetter Databearbejdning af vignetter Interviewmetode Databearbejdning af interviews Etiske perspektiver på metoden DEL III VIDENSGRUNDLAG Definitioner på vold (Sine) Revselsesretten Straffeloven FN s Konvention om Barnets Rettigheder Socialstyrelsen Juridiske rammer, fortolkning og skøn (Josefine) Overgrebspakken trådte i kraft oktober Inddragelse af børnehuse, jf. Servicelovens 50a og 50b Servicelovens Fortolkning og skøn DEL IV TEORI Gregory Bateson(Line) Kort og terræn Information og kontekst Punktuering Kari Killén (Sine) Overidentifikation med forældre Bachelorprojektet som helhed er udarbejdet i fællesskab. Fordeling af afsnit er ikke et udtryk for den enkeltes ejerskab heraf, men udelukkede af hensyn til Metropols, eksamensretningslinjer for bachelorprojekt forår Side 1 af 92

3 Bagatellisering Teori om etik (Josefine) Omsorgsetik Pligtetik Konsekvensetik DEL V Analyse (Sine, Line & Josefine) Hypotesen om køn er efterprøvet (fælles) Præsentation af vignetundersøgelsens kvantitative resultater (fælles) Hovedresultater Øvrige resultater Analysens rammer (Line) Første delanalyse (Sine) Analyse af interview A Delkonklusion Anden delanalyse (Line) Sagen lukkes Analyse af interview B Analyse af besvarelser der vurderer tilbud om støtte efter Delkonklusion Samlet analyse af forståelser af vold (Josefine) Respondenternes graduering af vold Respondenternes oplevelser af forældrene Respondenternes oplevelser af barnet Cirkulært perspektiv på analysen DEL VI KONKLUSION (fælles) DEL VII SOCIAL INDSATS (fælles) BørneStyrkelsens formål BørneStyrkelsens to målgrupper BørneStyrkelsens mål Kortsigtede mål Langsigtede mål Projektbeskrivelse Børnene får indflydelse på Børnestyrkelsen Uddannelse af BørneEksperter Metode til børneinddragelse Side 2 af 92

4 BørneEksperterne underviser professionelle Dilemmaer i indsatsen og etiske overvejelser Beskyttelse af børn Samtykke Loyalitetskonflikter Perspektivering Litteratur BILAG Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Side 3 af 92

5 DEL I INDLEDNING Resumé Problemstilling Afgrænsning - Problemformulering Resumé Nærværende studie har til formål, at undersøge diskrepansen mellem lovgivers intention om nul-tolerance overfor overgreb mod børn, og varieret praksisforvaltning af skøn i disse børnesager. Studiet afgrænser undersøgelsen til at omhandle fysiske overgreb vold. Studiet undersøger diskrepansen i et afgrænset felt, som beror på, at diskrepansen kan tilskrives forskellige forståelser af vold. Nærværende studie forholder sig ikke til, at diskrepansen med sandsynlighed også kan tilskrives andre forklaringsmodeller. Der er anlagt en hermeneutisk tilgang til undersøgelsen, som betyder, at de indsamlede data er tilvejebragt på baggrund af undersøgernes forforståelser. Undersøgelsens datagrundlag er 36 vignetbesvarelser og to interviews, indsamlet i ti kommunale børne- og familieafdelinger på Sjælland. De indsamlede data er genstand for analyse, som udfoldes i en teoretisk ramme for at udlede socialrådgivers forståelse af vold mod børn. Studiet peger blandt andet på, at vold ikke forstås som en isoleret handling, men snarere forstås kontekstuelt og graden af vold skaleres i forhold til kontekstuelle faktorer. Disse faktorer er blandt andet socialrådgiverens oplevelse af forældres relevans og hyppighed af overgreb. Problemstilling I november 2015 offentliggjorde Ankestyrelsen for første gang statistik over underretninger modtaget i kommunerne i perioden 1. april 2014 til 31. december Statistikken viser, at danske kommuner i den periode modtog 4571 underretninger omhandlende voldelige overgreb mod børn. Dette svarer til, at der i 8 procent af den samlede underretningsmængde fremgik viden eller mistanke om vold mod børn, som et enten helt eller delvist bekymringsgrundlag (Ankestyrelsen, 2015, s. 11). Disse tal indikerer at vold mod børn er et fænomen som socialrådgivere i kommunerne jævnligt må forholde sig til i arbejdet med udsatte børn. Side 4 af 92

6 Alle børn i Danmark har ret til omsorg og tryghed. Børn har ret til at blive behandlet med respekt og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. Disse rettigheder er formuleret i forældreansvarslovens 2, stk. 2 (Forældreansvarsloven, 2015), og afspejler en generel samfundsmæssig holdning om, at vold mod børn ikke accepteres uanset argumentation herfor. Sådan har det imidlertid ikke altid været, og vi skal ikke ret mange år tilbage, før vi bemærker, at tilstanden var en anden. I 1997 blev revselsesretten officielt afskaffet. Hvorvidt der før da var tale om en egentlig ret til revselse af børn i opdragelsesøjemed, er tvetydigt, men ved lovændringerne i 1997 blev der skabt sikkerhed omkring, at revselse af børn ikke længere udgjorde en anerkendt, ej heller lovlig opdragelsesmetode. Lovændringen gik igennem Folketinget med én stemmes flertal. Dette indikerer, at holdningerne på dette tidspunkt var spredte, hvorimod modstand mod fysisk afstraffelse af børn i dag er en generel udbredt holdning. Hvorvidt denne holdning efterleves i praksis er et andet spørgsmål, idet undersøgelser peger på at vold mod børn langt fra er afskaffet (Rasmussen, 2013, s. 95). SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd - præsenterede i 2010 rapporten Børnemishandling i hjemmet. Rapporten er del af en større undersøgelse om vold mod børn og unge i Danmark, og er blandt andet baseret på en barndomsundersøgelse. SFI interviewede i den forbindelse årige omkring deres erfaringer med børnemishandling i hjemmet. Resultaterne heraf viser, at 5,6 procent, svarende til ca. hver 20., i barndommen har været udsat for fysisk mishandling udført af forældre eller stedforældre (Christoffersen, 2010, s. 60). Omfanget af børnemishandling er præget af mørketal. Dette betyder at det må forventes, at der findes et antal børn og unge, som udsættes for fysisk vold, uden at dette kommer til de sociale myndigheders kendskab og potentielt fortsat foregår i det skjulte (Ibid. s. 93). I det seneste årti er flere og flere sager om voldsomme og mangeårige overgreb mod børn under forskellige omstændigheder blevet blotlagt. Disse opdagelser fik i 2012 daværende Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup til at initiere en kuglegravning, som efterfølgende blev gennemført af Ankestyrelsen. Kuglegravningen bestod af en praksisundersøgelse af ti konkrete enkeltsager om overgreb mod børn. Formålet med kulegravningen var at identificere, hvorvidt specifikke problemstillinger var gennemgående i Side 5 af 92

7 flere af sagerne. Såfremt Ankestyrelsen fandt en sammenhæng, var formålet en efterfølgende politisk tilrettelæggelse af en styrket indsats, der fremadrettet kunne forebygge og hindre, at sager med alvorlige svigt fra det offentlige opstår. Til at drøfte de problemstillinger som kuglegravningen tilvejebragte, nedsatte Ministeren desuden et ekspertpanel. Ekspertpanelets opgave var at præsentere anbefalinger til at styrke indsatsen i børnesager (Ekspertpanelet, 2012, s. 5). Denne proces udmundende i seks hovedanbefalinger samt 33 øvrige anbefalinger fra ekspertpanelet (Ibid. s ). Ekspertpanelets anbefalinger indgik efterfølgende i politiske lovforhandlinger. Denne proces førte til enstemmig vedtagelse af Overgrebspakken. Overgrebspakken er en del af den politiske dagsorden om nul-tolerance overfor fysiske og seksuelle overgreb mod børn, der handler om, at børn altid skal beskyttes. Overgrebspakken trådte i kraft 1. oktober 2013 og medførte en række centrale lovændringer i Serviceloven, blandt andet krav om etablering af børnehuse i Danmark (Socialstyrelsen, Overgrebspakken, 2016). Implementeringen af Overgrebspakken betød, at der i 2013 blev oprettet fem børnehuse, ét i hver region, i overensstemmelse med Servicelovens 50a, der på dét tidspunkt trådte i kraft (Serviceloven, 2015). Målgruppen for børnehusene er børn og unge i alderen 0-17 år omkring hvem, der er viden eller mistanke om, at de har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Grundtanken i børnehusmodellen er, at relevante myndigheder i overgrebssager samles ét sted omkring barnet. Samarbejdet er tværprofessionelt og tværsektorielt og omfatter kommune, politi og sundhedsvæsen. Hermed er målet at sikre en koordineret og skånsom tværprofessionel indsats af høj kvalitet over for det enkelte barn. Anvendelsen af børnehusene er reguleret i Serviceloven, der blandt andet omfatter kommunens forpligtigelse til at inddrage børnehusenes ekspertise til brug for den børnefaglige undersøgelse, jf. Servicelovens 50b (Serviceloven, 2015). Rapporten Sager i børnehusene fra Socialstyrelsen illustrerer, hvordan de afsluttede sager fordeler sig procentvist på de enkelte børnehuse. Ligeledes illustreres fordelingen af sager i forhold til type af overgreb, hvor der sondres mellem fysisk vold, seksuelle overgreb eller en kombination af begge. Når vi sammenligner statistikken for sager om fysisk vold mod børn i henholdsvis Børnehus Hovedstaden og Børnehus Midt, kan vi identificere en procentmæssig forskel i antallet af sager herom. Børnehus Hovedstaden havde i tidligere omtalte periode 74 Side 6 af 92

8 procent afsluttede sager om vold ud af dets samlede sagsmængde, hvorimod Børnehus Midt til sammenligning havde 32 procent afsluttede sager om vold ud af dets samlede sagsmængde (Socialstyrelsen, Sager i børnehusene - I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014, 2014, s. 4). Forskellen er i vores optik iøjnefaldende og heraf udleder vi derfor følgende to hypoteser, - enten er der markant flere børn, som udsættes for vold i Hovedstaden, eller også har socialrådgivere forskellige forståelser af, hvornår fysiske overgreb mod børn er vold. Vi erkender at regionale forskelle til dels kan have en betydning, idet der kan være forskel på hvordan omsorgssvigt kommer til udtryk i forskellige dele af landet. Vi mener dog, at denne forklaringsmodel langt fra er dækkende. Derfor er vi, med udgangspunkt i vores anden hypotese, optagede af, hvorvidt forskellige subjektive forståelser af vold mod børn har en betydning for socialrådgiverens handling i sager herom. Problemstillingen som dette bachelorprojekt har i fokus, handler om, at undersøge diskrepansen mellem lovgivers intention om nul-tolerance over for vold mod børn, og socialrådgiverens skøn. Det skøn vi her primært refererer til, handler om socialrådgiverens vurdering af, hvorvidt der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse i sager med viden eller mistanke om vold mod børn. Dette er en forudsætning for, hvorvidt socialrådgiveren er forpligtiget til at bruge børnehuset eller ej. Vi ønsker at undersøge og diskutere dette fænomen, herunder hvorledes dette kan forstås med udgangspunkt i vores hypoteser om, at det er socialrådgiverens individuelle forståelse af vold, barnet og forældrene, som har betydning for hvordan der skønnes i praksis. Afgrænsning af problemstillingen Følgende afgrænsning ekspliciterer problemformuleringen i forhold til kontekst og undersøgelsens fokus. Pointen er dels at tydeliggøre vores fokus på socialrådgiverens forståelse af vold mod børn, samt socialrådgiverens forvaltning af det skønsmæssige råderum i denne type sager. Ordlyden i problemformuleringen afgrænser undersøgelsens fokus til at belyses på henholdsvis meso- og makroniveau. Det betyder, at vi i nærværende sammenhæng ikke undersøger mikroniveauet, herunder overgrebets konsekvenser for børn eller børns forståelser af vold. Side 7 af 92

9 I undersøgelsen har vi afgrænset socialrådgiverens forståelse af vold til myndighedssocialrådgiver i kommunalt regi, som har kompetence til at træffe afgørelse om iværksættelse af børnefaglig undersøgelse i sager, hvor der er viden eller mistanke om fysisk overgreb mod et barn. Undersøgelsesfeltet er afgrænset til ti kommunale afdelinger på Sjælland, hvori ovennævnte socialrådgiverfunktion er forankret. Vi afgrænser undersøgelsen af vold til fysiske overgreb. Herfor afgrænser vi os fra psykiske og seksuelle overgreb, velvidende, at et barn kan være udsat for mere end én form for overgreb. Vi afgrænser os fra sager, hvor børn er udsat for flere former for overgreb. Det fysiske overgreb begås mod børn under 18 år af deres forældre eller stedforældre. Vi afgrænser os fra børn, som er vidner til vold i hjemmet, enten vold begået mod en søskende eller mellem forældre. Ved denne afgrænsede tilgang til problemfeltet er vi opmærksomme på, at der er forhold knyttet til problemformuleringen, som ikke belyses i dette studie. Vi har valgt at undersøge tidligere nævnte diskrepans ud fra hypotesen, at variation i arbejdspraksis er forbundet med forskellige forståelser af vold. Andre forklaringer på samme diskrepans findes muligvis i økonomiske rationaler forbundet med brugen af børnehusene, ressourcemangel, herunder økonomiske og tidsmæssige, manglende indsigt i Overgrebspakkens bestemmelser og varierende erfaringer med denne type sager og brugen af børnehusene. Disse undersøges ikke i dette studie, men kan være relevante forklaringsmodeller til samme diskrepans. Problemformuleringen undersøges i en bestemt og afgrænset juridisk ramme, som præsenteres indgående senere i rapporten. Problemformulering Vi vil gerne undersøge diskrepansen mellem lovgivers intention om nul-tolerance over for vold mod børn og socialrådgivernes skøn i vurdering af, om der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse i disse sager. Vi vil undersøge sammenhænge mellem socialrådgiverens dominerende forståelse af vold, herunder forståelser af barnet og forældrene som faktorer, og dennes vurdering i sager om vold mod børn. Side 8 af 92

10 Hvilke dominerende forståelser er fremtrædende i de sager, hvor der træffes afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse? Hvilke dominerende forståelser er fremtrædende i de sager, hvor der ikke træffes afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse? Hvorledes har Overgrebspakken sikret en ensartet sagsbehandling i sager hvor der er mistanke om vold mod børn? Studiets relevans for socialt arbejde I vores optik kan nærværende studie give indsigt i diskrepansen mellem lovgivers nultolerance overfor vold mod børn og socialrådgiverens forvaltning af skøn i denne type af sager. Overgrebspakken har blandt andet haft til hensigt at sikre en ensartet sagsbehandling af sager om vold mod børn for at hindre, at børn i Danmark udsættes for overgreb. Derved er praksisfeltet for socialrådgivere blevet indskærpet og mødet med familierne underlagt yderligere rammer med afsæt i politiske intentioner. Socialrådgivere, der forvalter denne lovgivning befinder sig derved i et skæringspunkt mellem - dels samfund og dels individer med sociale problemer - herunder barnet og dets familie. Margit Harder refererer til dette som et dobbelt mandat, hvor socialrådgiveren har viden og kendskab til familien, som denne skal samarbejde med og ligeledes viden og kendskab til samfundsmæssige forhold og de lovgivningsmæssige rammer (Harder & Nissen, 2015, s. 26). Det dobbelte mandat kan være vanskeligt at forvalte, idet hensynet til henholdsvis individ og samfund begge skal varetages af socialrådgiveren. Der kan i den sammenhæng være en risiko for, at det er så vanskeligt, at den ene del af mandatet tillægges større vægt end den anden del, afhængigt af sagens karakter. Da socialrådgiverens forvaltning af skøn i denne sammenhæng er central at undersøge, er det blandt andet på baggrund af viden om, at den socialfaglige vurdering ifølge Morten Ejrnæs foretages på baggrund af subjektive holdninger og forståelser. Ejrnæs pointerer tillige, at socialrådgivernes habitus er udslagsgivende for holdningsforskelle i socialt arbejde (Bo, Guldager, & Zeeberg, 2015 (3. udgave), s. 219). Med dette som afsæt er det vigtigt for socialt arbejde at undersøge, hvorvidt Overgrebspakkens nul-toleranceprincip har mulighed for at sikre en ensartet sagsbehandling, der tilgodeser alle børns rettigheder i forhold til beskyttelse mod Side 9 af 92

11 vold. Såfremt socialrådgivere praktiserer forskelligt, opstår der risiko for, at børn stilles forskelligt i forhold til lige adgang til deres rettigheder. Det er derfor vores ønske, at dette studie kan afstedkomme faglig refleksion i forhold til, hvordan det sociale arbejde på dette område fremadrettet kan kvalificeres og dermed skabe bedre forudsætninger for børn. DEL II - METODE Metodevalg videnskabsteoretisk tilgang forforståelser etiske overvejelser Der er givet dispensation fra kravet om klientinterview. Godkendt af uddannelsesleder Claus Arne Hansen, ved Professionshøjskolen Metropol d. 9. marts I projektets problemformuleringsfase undersøgte vi variationer i anvendelsen af børnehusene regionerne imellem. Vi fandt, at der var en betragtelig differentiering i forhold til, hvor ofte de enkelte børnehuse anvendes og netop dette ønskede vi at undersøge nærmere. Særligt blev vi opmærksomme på, at der er variation i antal af sager om vold mod børn opgjort i procent fra børnehus til børnehus. På baggrund af denne opdagelse opstod vores hypotese om, at sager om vold mod børn først forstås og dernæst handles på forskelligt. Denne hypotese ville vi undersøge nærmere, hvilket vi gør med udgangspunkt i ovennævnte problemformulering. Vores standpunkt i forhold til undersøgelsen er, at årsagen til at børnehusene anvendes forskelligt, afstedkommes af en forskellig sagsbehandling af kommunale sagsbehandlere på baggrund af deres individuelle forståelser af vold samt praktisering af socialfagligt skøn. Herved er vores formål at erkende en del af virkeligheden på baggrund af egne forforståelser og vi anvender en hermeneutisk tilgang til undersøgelsen. Ifølge Hans-Georg Gadamer er subjektet aldrig neutralt (Guldager, 2015, s ), og hermed anses vores forforståelser som en betingelse for at kunne behandle nærværende studies datamateriale. Det er essentielt i enhver forståelsesproces at medbringe forforståelser og bringe dem i spil, hvilket vi tiltræder i dette studie. Side 10 af 92

12 Studiet består af to delundersøgelser, hvoraf den første er baseret på en kvantitativ metode og den anden på en kvalitativ metode. Delundersøgelserne er tilrettelagt så de følger efter hinanden og er et udtryk for vores anlagte hermeneutiske tilgang. Tilrettelæggelsen af studiets to delundersøgelser er konstrueret på baggrund af undersøgernes forforståelser. Indledningsvist i processen har vi haft forudindtagede holdninger til, hvilke faktorer, der muligt manifesteres i det problemfelt vi ønsker at undersøge. Eksempler på vores forforståelser. Forståelsen af vold er subjektiv. Der bør som udgangspunkt altid laves en børnefaglig undersøgelse, hvis der er viden eller mistanke om vold mod et barn. Barnets og forælderens køn kan have en betydning i forhold til, hvordan vold forstås. Kommunernes interne praksis er forskellige fra hinanden, og lovgivningen tolkes forskelligt. Projektets delundersøgelser vil bibringe ny viden og indsigt, der via den hermeneutiske cirkel vil lede os videre mod en forståelse, og derved ny fortolkningsmulighed (Guldager, 2015, s. 120) Vignetmetoden Hovedmetoden som anvendes er vignetmetoden. En vignet er en case, som i sin udformning er realistisk på trods af, at den er baseret på fiktive eller hypotetiske omstændigheder. Vignetmetoden er ifølge Ejrnæs og Merete Monrad velegnet til holdningsundersøgelser af specifikke fænomener. Metoden kan med fordel anvendes til at afdække problemstillinger, der knytter sig til blandt andet holdninger og forståelser af det fænomen, som er genstand for undersøgelsen (Ejrnæs & Monrad, Vignetmetoden, 2012, s. 3). Det er derfor vores betragtning, at vignetmetoden er yderst relevant i denne undersøgelsessammenhæng, idet formålet blandt andet er at diskutere respondenternes forståelse af vold mod børn. Ejrnæs pointerer, at vignetmetoden udgør en pålidelig undersøgelsestilgang på grund af den høje grad af standardisering. Respondenterne præsenteres for præcis samme indtryk i form af en skriftlig case, hvor nonverbale aspekter ikke risikerer at påvirke besvarelsen. Et dilemma i forhold til anvendelsen af vignetmetoden handler ifølge Ejrnæs om, at den ikke afdækker respondentens faktiske handlinger i praksis, men udelukkende dennes holdninger til, hvad der bør gøres i den konkrete case (Ejrnæs, Faglighed og tværfaglighed, 2006 (2. udgave), s ). Side 11 af 92

13 Sidstnævnte pointe vender vi tilbage til, når vi senere udfolder vores etiske refleksioner i forhold til valg af vignetmetoden. Valg af respondenter Respondenterne i vores vignetundersøgelse er ansatte sagsbehandlere i en socialforvaltning. Disse sagsbehandlere træffer på baggrund af underretninger afgørelser om iværksættelse af børnefaglige undersøgelser. Vi har i alt indgået aftaler med ti kommunale afdelinger på Sjælland, hvor ovennævnte socialrådgiverfunktion er forankret. Afdelingerne er fordelt på to regioner, fem afdelinger er placeret i Region Hovedstaden med tilknytning til Børnehus Hovedstaden og fem afdelinger er placeret i Region Sjælland med tilknytning til Børnehus Sjælland. Respondenterne er primært socialrådgivere, omend ansatte med en anden uddannelsesmæssig baggrund ikke udelukkes som respondenter. Konstruering af vignetter Vi har til formålet konstrueret en vignet eller en case, der beskriver en situation omhandlende vold mod en niårig dreng, Lukas. Casen består af en underretning fra drengens skole, hvori klasselæreren Karsten underretter kommunen om, at Lukas har fortalt om en episode, hvor han i hjemmet er blevet slået af sin mor. Lukas fortæller at hans mor blev endnu mere vred og hun gav ham et slag på kinden, Lukas peger på sin venstre kind. Han beskriver at han væltede ind i væggen og at der kom lidt blod på hans trøje fra hans næse (bilag 1). Casen består desuden af et journalnotat, hvori der indgår et referat af en børnesamtale med Lukas på skolen. Adspurgt om hans mor altid bliver sur, når der roder på Lukas værelse, svarer Lukas: Nogen gange, men ikke så sur. Lukas fortæller efterfølgende, at det er første gang han prøver at få blod ud af næsen (bilag 2). Journalnotatet indeholder slutteligt et referat af en partshøringssamtale med Lukas forældre, Søren og Birgitte. I samtalen vedkender forældrene, at episoden har fundet sted og der Side 12 af 92

14 fremkommer desuden oplysninger om, at det er anden gang indenfor en periode på tre år, at moren har slået Lukas. Birgitte fortæller om den tidligere episode:. at hun den aften var alene med Lukas, som var blevet ustyrligt hysterisk og skreg og at hun slet ikke kunne trænge igennem til ham eller køle ham ned. Dette resulterede i, at Birgitte tog hårdt fat i Lukas arme og gav ham ét slag i numsen (bilag 2). Konstruktionen af casen tager udgangspunkt i grundige faglige overvejelser og drøftelser. Vi har i denne proces målrettet fokuseret på fænomenet som vignetundersøgelsen har til formål at afdække, som omhandler socialrådgiverens individuelle forståelser af vold mod børn. Det betyder, at det centrale i casen er de forskellige konkrete beskrivelser af episoder om vold. Vi undgår bevidst at inddrage andre faktorer som potentielt ville kunne give anledning til andre bekymringer om barnets forhold, som ikke er relaterede til vold. Når vi i casen beskriver volden, har vi valgt formuleringer, der så vidt muligt er konkrete og neutrale, fx anvender vi udtrykket slag på kinden i stedet for lussing. Dette er med afsæt i Ejrnæs anbefaling om at undlade værdiladede udtryk, da forskellige respondenter viser sig at reagere forskelligt på disse. Dette er for at mindske risikoen for, at nogle besvarelser er influeret af sprogbrugen fremfor de faktiske beskrivelser (Ejrnæs & Monrad, Vignetmetoden, 2012, s ). I besvarelsen skal respondenterne efterfølgende, ved brug af et besvarelsesskema, vurdere, om de beskrevne handlinger mod barnet efter deres mening er: Ikke vold 2, mindre grov vold, grov vold, om de er i tvivl om hvorvidt det er vold eller ej og vi markerer desuden muligheden for en andetkategori. Casen er konstrueret, så respondentens efterfølgende håndtering af sagen ikke på forhånd er oplagt i den pågældende situation. Det er vores hensigt at forsøge ikke at indikere, hvorvidt der i sagen bør træffes afgørelse om en børnefaglig undersøgelse eller ej. Denne afgørelse beror på et individuelt skøn, og det er derfor en del af grundlaget for respondentens besvarelse af vignetten. Det betyder, at vi i besvarelsen beder respondenten om at vurdere, hvad der efter dennes mening bør ske i sagen (bilag 5). Vignetmetoden kan anvendes med afsæt i en horisontal eller vertikal tilgang. Den horisontale tilgang, som er den vi i undersøgelsen er inspirerede af, handler om, at man med udgangspunkt i én case varierer en række faktorer, fx kendetegn ved personer i casen. Denne 2 Svarmuligheder foretaget ved afkrydsning er markeret ved understregning (bilag 5). Side 13 af 92

15 version af vignetmetoden er overvejende kvantitativ, hvilket også er den måde vi anvender den på (Ejrnæs & Monrad, Vignetmetoden, 2012, s. 30). Med udgangspunkt i casen om Lukas, som vi ovenfor har præsenteret, har vi tilsvarende produceret en case om Sofie (bilag 3 & 4). De to cases er i forhold til kontekst og hændelsesforløb identiske og vi har udelukkende ændret på få faktorer fx barnets køn. Vi har ikke ændret på beskrivelser om vold, idet vi er optagede af, hvorvidt respondentens forståelse af vold mod børn influeres af andre faktorer. Ved denne systematiske variation af enkelte faktorer kan den horisontale vignetmetode anvendes til at belyse, hvorvidt specifikke aspekter har betydning for respondentens forståelse af vold mod børn. Udover ændring af barnets køn, har vi efter samme fremgangsmåde ændret kønnet på den forælder der slår, hvilket betyder, at Sofie - modsat Lukas - bliver slået af sin far. Vi har valgt at ændre på kønsrelaterede faktorer, da vi, på baggrund af hypoteser, ønsker at undersøge, hvorvidt forståelser af vold mod børn er påvirkede af et kønsperspektiv. Den ene kønsrelaterede hypotese handler om, at bekymringsgraden i sager om vold mod børn, er højere når en far slår barnet, frem for en mor. Denne hypotese bygger på forforståelser. Rapporten Sager i børnehusene fra Socialstyrelsen oplyser, at krænkerne i 73 procent af de afsluttede sager i børnehusene var mænd. Ligeledes var krænkelsen i 41 procent af sagerne begået af barnets far og i 25 procent af sagerne af barnets mor (Socialstyrelsen, Sager i børnehusene - I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014, 2014, s. 8-10). Denne hypotese er ikke et udtryk for, at vi mener, at vold og konsekvensen af vold er differentieret af forældrenes køn, men bygger på, at tallene ifølge denne rapport viser, at flere mænd og fædre end kvinder og mødre er krænkere. Disse tal kan til dels være udtryk for, at flere mænd end kvinder faktisk krænker børn, eller til dels at de sagsbehandlere, som visiterer til børnehusene, har tilbøjelighed til overvejende at henvise de sager, hvor en mand eller far er krænkeren. Viden og forestillinger om at mænd eller fædre i potentiel højere grad er krænkere, kan i vores optik forestilles at influere på håndteringen af overgrebssager og dette kan betyde, at bekymringsgraden stiger i sager, hvor faderen krænker barnet. Med udgangspunkt i disse overvejelser ønsker vi at undersøge, om der er en sammenhæng mellem kønnet på krænker og vurderingen af sagen. Den anden kønsrelaterede hypotese handler om, at bekymringsgraden er højere, når en pige bliver slået fremfor en dreng og knytter sig til forforståelser om, at drenge opleves som mere robuste end piger og at de derfor kan tåle Side 14 af 92

16 mere. Denne hypotese bygger på viden med udgangspunkt i teori om intersektionalitet. Begrebet intersektionalitet refererer til meningsbærende kategorisering af mennesker blandt andet med udgangspunkt i køn. Kønnet er i dette perspektiv knyttet til normative forestillinger om, hvilke egenskaber vi normalt forbinder med et specifikt køn (Gulbrandsen, 2009, s ). Drenge tillægges oftere egenskaber om, at de er stærkere og mere hårdføre end piger. Piger tillægges oftere egenskaber om, at de er mere sarte og skrøbelige end drenge 3. Med udgangspunkt i disse overvejelser ønsker vi at undersøge, om der er sammenhæng mellem køn på barnet og vurderingen af sagen. I casen om Sofie har vi desuden ændret farens beskæftigelse fra kemiker til vognmand og vi har ændret familiens adresse fra nr. 42 til nr. 42, 3. th. De sidste to faktorer indgår i casen som supplerende oplysninger og der er derved ikke sikkerhed for, at disse bemærkes af respondenterne. Respondenterne præsenteres for vignetterne ud fra en split sample-tilgang (Ejrnæs & Monrad, Vignetmetoden, 2012, s. 30). Denne refererer til, at respondenterne ikke besvarer begge caseversioner, men deles op i to grupper, hvoraf den ene besvarer Lukascasen og den anden besvarer Sofiecasen. Skema til besvarelse af de to cases er ens, hvilket gør det muligt at analysere holdningsforskelle på baggrund af forskellige faktorer. Besvarelsesskemaets opbygning er baseret på en række afkrydsningsmuligheder, både i forhold til den konkrete vurdering af casen, samt personlig oplysninger om respondenten såsom alder, erfaring og uddannelsesår. Kun et enkelt spørgsmål lægger op til respondentens eget formulerede svar og denne del er kvalitative data, hvorimod resten af vignetundersøgelsen som tidligere beskrevet, er kvantitativ (bilag 5). Med henblik på at sikre vignetternes realisme er udformningen baseret på et virkelighedsnært udseende. Underretningen er opstillet i brevform og vi har blandt andet anvendt et fiktivt skolelogo. Journalnotatet er opstillet skematisk med inspiration fra kendskab til et konkret it-system indenfor det sociale børneområde. Der er anvendt forskellige skrifttyper på de forskellige dokumenter (bilag 1-4). 3 Undersøgelse foretaget blandt førstegangsforældre kort tid efter fødslen, viser at forældrenes oplevelser af deres børn er forskellige, betinget af om barnet er en dreng eller en pige (Gulbrandsen, 2009, s. 275). Side 15 af 92

17 Vignetundersøgelsen er gennemført efter en mindre pilotundersøgelse. Vi har i den forbindelse afprøvet Lukascasen på én sagsbehandler fra målgruppen, med henblik på at kvalitetssikre vignetterne blandt andet i forhold til uklarheder, sprogbrug samt realisme (Ejrnæs & Monrad, Vignetmetoden, 2012, s. 32). Pilotundersøgelsen har ikke ført til mærkbare justeringer i vignetterne. Pilotundersøgelsen er ikke inkluderet i vores data. De to versioner af vignetten er udskrevet i 56 eksemplarer i alt, 28 styks af hver caseversion. De er efterfølgende placeret i kuverter, én til hver enkel respondent. Kuverterne er afleveret til de forskellige afdelinger ved personligt fremmøde. I kontaktfasen har vi indgået individuelle aftaler med de forskellige afdelinger om, hvordan vi griber afleveringen an, fx aftale om kontaktperson. Ved afleveringen medfølger også en større frankeret og adresseret returkuvert, som besvarelserne efterfølgende samles og returneres i. Herved forsøger vi at sikre, at besvarelserne returneres og samtidig forsøger vi at undgå, at besværliggøre opgaven for respondenterne. Vi har til hver respondent udarbejdet et følgebrev, hvori besvarelses- og returprocessen beskrives, fx deadline for returnering af besvarelsen på lidt over en uge (bilag 6). I følgebrevet beskrives desuden, at besvarelsen forventes at tage minutter, hvilket pilotundersøgelsen bekræfter. Ved hver vignetkuvert har vi vedlagt et lille stykke chokolade, dels som en tak for respondentens deltagelse i undersøgelsen og dels som et tiltag for at sikre respondentens forpligtigelse til at besvare vignetten og returnere den rettidigt. Databearbejdning af vignetter Vi har rettidigt modtaget samlet 36 besvarelser fra de udvalgte afdelinger ud af de i alt 56 udleverede cases. Derudover har vi modtaget én besvarelse efter fuldendt databearbejdning og denne besvarelse indgår derfor ikke i undersøgelsens resultater. De returnerede vignetbesvarelser bearbejdes efterfølgende som indsamlet data. Hertil har vi opgjort alle vignetbesvarelser i to identiske skemaer fordelt på henholdsvis Lukas- og Sofiecases. Denne fremgangsmåde er valgt dels for at skabe overblik og dels for at muliggøre identifikation af sammenhænge, karakteristika og forskelle mellem besvarelserne, blandt andet i forhold til de af os varierede faktorer i vignetterne. På baggrund heraf kan vi udlede, at der ikke er en entydig eller betydelig sammenhæng mellem de to forskellige cases, dette uddybes senere, og af denne årsag samles besvarelserne i ét skema (bilag 9). Tendenser som er identificeret i besvarelser fremgår i analysen. Side 16 af 92

18 Vi anlægger en induktiv tilgang til databearbejdning og derfor anvender vi åbenkodning på de dele af besvarelserne, hvor respondenterne individuelt formulerer baggrunden for deres vurdering af de enkelte cases. Hertil skal det nævnes, at den information 4 som træder frem, afspejles af vores hypoteser og valgte problemformulering, idet vi punktuerer særligt i forhold til markørerne barn, forældre og vold. På baggrund af den nye indsigt har vi udarbejdet en interviewguide til efterfølgende uddybende interviews, hvilket der redegøres nærmere for herunder. Denne tilrettelæggelse, hvor interview tager afsæt i vignetter, understøtter vores hermeneutiske tilgang til undersøgelsen. På baggrund af indsamlede data opnår vi ny viden og indsigt, hvilket dernæst bringes i spil, som leder til ekspanderet viden og indsigt, idet den aktivt bringes ind i forestående interviews. Interviewmetode Studiets anden delundersøgelse er baseret på interviews strukturerede som kvalitative forskningsinterviews. Vi har gennemført to uddybende interviews med to respondenter, der hver har besvaret én vignet i forhold til henholdsvis Lukas og Sofie. I forbindelse med besvarelsen af vignetten har vi adspurgt de enkelte respondenter om, hvorvidt de var interesserede i at blive kontaktede til et uddybende interview. Tilsagnet er foretaget ved afkrydsning i besvarelsen og vi har i den forbindelse oplyst, at man ved accept heraf opgiver sin anonymitet i forhold til sin besvarelse af casen overfor os, omend anonymitet fastholdes i nærværende studie. Herigennem har vi etableret aftale om interviews med to respondenter, der begge er uddannede socialrådgivere. I forbindelse med aftale om interview har respondenterne ligeledes givet tilsagn til, at interviewet optages på lydmedie til internt brug. Begge interviews er gennemført på respondenternes respektive arbejdspladser. Nærmere præsentation af vores interviewrespondenter følger herunder: Interview A: Kvindelig respondent, ansat i afdeling med tilknytning til Børnehus Hovedstaden. Vurderer i sin besvarelse af casen, at der bør iværksættes en børnefaglig undersøgelse med brug af børnehus. 4 Begreberne information og punktuering anvendes i denne kontekst som teoretiske begreber fra Gregory Bateson, som defineres i kommende teoriafsnit. Side 17 af 92

19 Interview B: Kvindelig respondent, ansat i afdeling med tilknytning til Børnehus Sjælland. Vurderer i sin besvarelse af casen at sagen kan lukkes. Forløbene er gennemført som semistrukturerede kvalitative interviews med udgangspunkt i interviewguides (bilag 7-8). Interviewguiden er vejledende og spørgsmålene adresserer på forskellig vis respondentens individuelle besvarelse, samt generelle tendenser udledt af vignetundersøgelsen. Tendenserne præsenteres senere som en del af analysen. Ifølge Steinar Kvale og Svend Brinkmann gør den semistrukturerede tilgang det muligt for intervieweren at følge op på respondentens svar og på de nye retninger som svarene åbner op for (Kvale & Brinkmann, 2009 (2. udgave), s. 151). Da interviews gennemføres på baggrund af en allerede udfærdiget vignetbesvarelse, er indholdet for interviewet genkendeligt for respondenten. Databearbejdning af interviews De gennemførte interviews bearbejdes efterfølgende som indsamlet data og til brug herfor transskriberes begge interviews fuldt ud. Herefter behandles materialet ud fra en induktiv tilgang med åbenkodning. Som tidligere nævnt punktuerer vi særlig i forhold til tidligere nævnte markører, samt tendenser udledt af vignetundersøgelsen. Koderne har vi slutteligt sorteret og samlet og sidenhen inddrages de i analysen. Etiske perspektiver på metoden Processen med valg af metode, samt handling herfor, har foranlediget etisk funderede refleksioner. Vignetmetodens reliabilitet forudsætter, at respondentens besvarelse af casen er realistisk og reflekterer personens holdning og forståelse i forhold til det fænomen, som er genstand for undersøgelsen. Det betyder, at respondenten forinden ikke bør have viden om undersøgelsens genstandsfelt, hvilket i så fald kan risikere at påvirke besvarelsen og kompromittere metodens validitet. Vi har oplevet dette som et etisk dilemma i forhold til kontakten til vores respondenter, idet vi har været hindret i at være fuldt ud reelle og ærlige omkring vores fokus i undersøgelsen. Vores overvejelser i forhold til at imødegå dette dilemma har gjort, at vi som udgangspunkt har forsøgt at etablere kontakt til respondenter via deres respektive ledere. På den måde har det været muligt at fortælle mere indgående om undersøgelses genstandsfelt, under forudsætning af, at lederne afholdt sig fra at involvere kommende respondenter i detaljer omkring projektet. Sådan har det været muligt at sikre, at Side 18 af 92

20 én medarbejder i hver afdeling er informeret og aktivt har godkendt vores undersøgelse af dem på et oplyst grundlag. Det har dog ikke i alle tilfælde vist sig at være muligt at etablere kontakt til en ledelsesrepræsentant og derfor er aftalen forsøgt indgået med potentielle kommende respondenter. I denne situation har vi udvekslet sparsomme informationer, vi har fortalt overordnet om projektet og vi har været opmærksomme på ikke at aktivere en påvirkning forudgående for besvarelse af vignetten. Konkret har vi fortalt at vi undersøger, hvad en afgørelse om iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse beror på. Vi har drøftet det uetiske aspekt i ikke at fortælle respondenterne om vores fulde undersøgelsesfokus og vi har opvejet dette i forhold til vores intention om ikke at kompromittere metodens validitet. I et teoretisk perspektiv forstår vi vores handling og ræsonnement som konsekvensetisk. Det betyder, at handlingen er foretaget på baggrund af et velovervejet ræsonnement af risici og konsekvenser, samt følgeslutning af, at vi anser disse som værende i overensstemmelse med målet (Aadland, 2010, s ). Alle aftaler er indgået under forudsætning om anonymitet, dels i forhold til de enkelte respondenter og dels i forhold til respondentkommuner. Anonymitet har i forhold til kontaktetablering med respondenter været med til at skabe en sikkerhed i forhold til behandling af besvarelser og hermed påvirke en villighed til deltagelse i undersøgelsen. Løfte om anonymitet kan risikere at foranledige etiske dilemmaer, såfremt vi bliver bekendt med, at respondenter eller respondentkommuner ikke overholder gældende lovgivning. Det er ikke vores intention med undersøgelsen at afsløre eller kontrollere kommunernes sagsbehandling, men vi må alligevel forholde os til det potentielle etiske dilemma omkring lovbrud. I så fald udgør vignetmetoden i vores optik en sikkerhed for en sådan risiko, idet respondenterne ikke skal forholde sig til virkelige hændelser i undersøgelsen. Casen er fiktiv, baseret på hypotetiske hændelser og konstrueret til undersøgelsens formål. Vignetmetoden afdækker ikke respondentens faktiske handlinger og dermed er et lovbrud på samme måde ikke udtryk for en faktisk forekommet hændelse. Havde grundlaget for undersøgelsen derimod været baseret på konkret praksis, havde opdagelse af lovbrud muligvis foranlediget forpligtigelse til at underrette Ankestyrelsen herom, jf. Servicelovens 65 (Serviceloven, 2015). Hermed kan dét aspekt ved vignetmetoden, at den er fiktiv, ifølge Ejrnæs anses som en kritik af metoden, i denne situation tværtimod fremstå som en sikkerhed at for undgå omtalte dilemma (Ejrnæs, Faglighed og tværfaglighed, 2006 (2. udgave), s. 30). Side 19 af 92

21 DEL III VIDENSGRUNDLAG Definitioner på vold Juridiske rammer Nærværende studie er, som alt andet, betinget af sin kontekst. For netop at undersøge omtalte diskrepans mellem lovgiver og udøvende socialrådgivere er det væsentligt at tydeliggøre konteksten, hvori denne diskrepans optræder. I det nedenfor kommende afsnit vil vi skitsere nogle samfundsperspektiver på vold og de væsentlige juridiske rammer for arbejdet med børn udsat for vold. Definitioner på vold Definitioner på vold i socialt arbejde med udsatte børn er alsidige. Nogle definitioner fokuserer udelukkende på vold som et fysisk fænomen, hvorimod andre understreger, at psykiske krænkelser ligeledes kan karakteriseres som vold. Nogle definitioner forholder sig udelukkende til afgrænsede handlinger, hvorimod andre definerer vold i meget bredere perspektiver. Herunder præsenteres et udvalg af definitioner på vold. Revselsesretten Revselsesretten blev i 1997 afskaffet ved implementeringen af Forældreansvarsloven, som forbyder forældre at slå deres børn. I dag sikrer Forældreansvarsloven, at børn skal behandles med respekt for deres person og ikke må udsættes for legemlig afstraffelse eller krænkende behandling, jf. lovens 2, stk. 2 (Forældreansvarsloven, 2015). Forud for implementeringen af Forældreansvarsloven fungerede den daværende Myndighedslov. Heri var formuleret, at forældremyndigheden indebar pligt til at beskytte barnet mod fysisk og psykisk vold og anden krænkede handling (Andersen, et al., 1993, s. 77). Denne formulering var imidlertid tvetydig og forholdt sig ikke tilstrækkelig præcist til spørgsmålet om vold mod egne børn og forudsatte dermed et præciseret forbud heraf, hvilket skete ved afskaffelsen af revselsesretten i Skal man forstå hvilke handlinger revselsesbegrebet dækker over, må man tage afsæt i daværende domspraksis. Heraf fremgår det, at grænsen for lovlig revselse af børn har været sat ved en forholdsvis lav grad af vold, blandt andet ved et par ikke for hårde lussinger eller ved et enkelt rap med instrument, dog uden skadestilføjelse (Kongstad & Nielsen, 1984, s. 83). Side 20 af 92

22 Straffeloven Straffelovens definitioner af vold udgør et centralt forståelsesgrundlag, idet Servicelovens definition af vold og andre overgreb tager afsæt i Straffelovens bestemmelser i kapitel 24 til 26 (Vejledning nr. 3 til Serviceloven, november 2010, pkt. 56). Definitionen af fysisk vold henviser til strafbare handlinger jf. Straffelovens 244 og 245 (Straffeloven, 2015). Straffelovens 244 om simpel vold omtaler, at den som udøver vold mod eller på anden måde angriber en anden persons legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil tre år. Typisk er slag eller spark omfattet af denne bestemmelse, omend spytten i en anden persons ansigt, benspænd, bid og mindre farlige halsgreb også betragtes som simpel vold (Greve, Jensen, Jensen, & Nielsen, 2008 (9. udgave), s ). Straffelovens 245 omhandler vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter. I denne bestemmelse er der tale om, at gerningspersonen har udført handlingen forsætligt, hvilket blandt andet kan være indikeret ved brug af genstande. Mishandling statueres, såfremt voldshandlinger har været udøvet over en periode og såfremt gerningspersonen befinder sig i en overlegen position i forhold til sit offer (Ibid. s ). FN s Konvention om Barnets Rettigheder Konventionen om Barnets Rettigheder blev vedtaget i FN i 1989 og er efterfølgende blevet ratificeret i Danmark i Børnekonventionens formål er at sikre barnets retsstilling samt generelle vilkår. Børnekonventionens artikel 19 forholder sig konkret til forpligtigelsen til beskyttelse af børn, blandt andet mod alle former for fysisk og åndelig vold (Børnekonventionen, 1992). FN s Børnekomité har senest i 2011 formuleret generelle betragtninger til Børnekonventionens artikel 19. Børnekomitéen betonede i den forbindelse, at begrebet vold ikke må negligere betydningen af ikke-fysiske og ikke-bevidste handlinger mod barnet (Børnekomiteen, 2011, pkt. 4.) De generelle betragtninger betoner desuden, at Børnekonventionens definition af vold mod børn er meget bred og omfatter alle former for vold. Børnekonventionen forstår dermed vold som fysiske eller psykiske handlinger, der påføres barnet af voksne, af andre børn eller af barnets selv (Ibid. pkt. 19). Side 21 af 92

23 Socialstyrelsen Socialstyrelsen er del af Social- og Indenrigsministeriet og dens definition af vold mod børn er bredt formuleret, hvilket fremgår af citatet herunder. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn -, som hører under Socialstyrelsen, tilslutter sig samme definition. Vold er en handling eller trussel, der - uanset formålet er egnet til eller skader en anden persons integritet, eller som skræmmer, smerter eller skader personen uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både være en bevidst handling eller en handling, der sker i affekt. Handlingen overskrider samfundets love og normer" (Socialstyrelsen, Definition og lovgivning om vold mod børn og unge, 2016). Uanset typen af vold, der begås mod et barn, så er der tale om en adfærd fra forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for eller forhindrer udviklingen af et positivt selvbillede hos barnet. Enhver form for vold bringer barnets udvikling og sundhed i fare. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling, der begås mod barnet (ibid.). Vidensportalen på det sociale område er en del af Socialstyrelsen og tilbyder viden til fagpersoner om specifikke problemstillinger, fx vold mod børn. Vidensportalen pointerer, at vold kan defineres alsidigt og en definition heraf kan være forudsat af hvilken faggruppe man som professionel tilhører. Hermed understreges kompleksiteten i denne type af sager, idet der ofte opstår forskelle i opfattelser af, hvilke handlinger der betegnes som vold, samt hvordan volden karakteriseres på et kontinuum fra mindre grov vold til meget grov vold (Vidensportalen på det sociale område, 2016). Side 22 af 92

24 Juridiske rammer, fortolkning og skøn Herunder præsenteres nogle af de væsentlige juridiske rammer, som børnesagsbehandlere arbejder med i forbindelse med overgrebssager. I præsentationen vil vi bringe forskellige perspektiver og muligheder for fortolkning af Overgrebspakken frem. Overgrebspakken trådte i kraft oktober 2013 Overgrebspakkens intentioner og formål handler om at styrke beskyttelsen af børn mod overgreb, hvilket fremgår af lovforslagets forarbejder (Hækkerup, 2013). Baggrunden for lovforslaget blev foranlediget af Ankestyrelsens kuglegravning, som er beskrevet i problemstillingen, samt af efterfølgende politisk erkendelse af, at Servicelovens daværende regler ikke i tilstrækkelig grad sikrede en ensartede sagsbehandling i overgrebssager. Lovforslaget bygger på et grundigt forarbejde, herunder anbefalinger fra ekspertpanelet. Forslaget opnåede bred politisk opbakning og blev vedtaget enstemmigt d. 14. maj Inddragelse af børnehuse, jf. Servicelovens 50a og 50b Lovteksten til Overgrebspakken er præcist formuleret og overlader ikke umiddelbart forvaltningen store skønsbeføjelser i sager om overgreb mod børn. Loven regulerer blandt andet, hvornår forvaltningen er forpligtiget til at anvende børnehusene jf. Servicelovens 50a og 50b. 50a Kommunalbestyrelserne i regionen skal oprette et børnehus i hver region til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom (Serviceloven, 2015) 50b Når et barn eller en ung har været udsat for overgreb, eller ved mistanke herom, skal kommunalbestyrelsen til brug for den børnefaglige undersøgelse efter 50 benytte det børnehus, som kommunen er tilknyttet (Serviceloven, 2015). Anvendelse af børnehusene skal ifølge 50b finde sted til brug for den børnefaglige undersøgelse i alle sager, hvor der er viden eller mistanke om, at et barn har været udsat for overgreb. Denne bestemmelse er beskrevet i bekendtgørelse om børnehuse i flere detaljer, hvilket afgrænser den ellers forholdsvis omfangsrige forpligtigelse til at anvende Side 23 af 92

25 børnehusene. I bekendtgørelsen indgår yderligere ét kriterium som ikke fremgår af selve lovteksten. Dette handler om, at børnehusene skal bidrage til den børnefaglige undersøgelse i sager, hvor det er relevant for kommunen at inddrage enten sygehusvæsen eller politi. Hermed lægges der vægt på, at der ud over kommunen skal være mindst én anden sektor involveret i sagen, før denne hører under målgruppen for børnehusene (Bekendtgørelse om børnehuse, 2013). Forarbejderne til Overgrebspakken præciserer desuden, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt kommunen skal benytte børnehuset, til den børnefaglige undersøgelse efter Servicelovens 50 (Hækkerup, 2013). Ét centralt element i fortolkningen af Servicelovens 50b er knyttet til den børnefaglige undersøgelse jf. 50, idet kommunerne - til udførelse af sådanne - ifølge lovteksten er forpligtigede til at benytte børnehusene. Således skal kommunen anvende børnehusene i alle sager, hvor der iværksættes en børnefaglig undersøgelse på baggrund af viden eller mistanke om overgreb mod et barn og hvor det er relevant at inddrage mindst én anden sektor. Ifølge lovens forarbejder beror det på en konkret vurdering, hvorvidt der i sager om overgreb mod et barn eller mistanke herom, skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse. Såfremt det er kommunens vurdering, at der skal iværksættes en børnefaglig undersøgelse, skal kommunen benytte børnehuset (ibid.). Reglerne for hvornår kommunen skal iværksætte en børnefaglig undersøgelse er reguleret i Servicelovens 50. Loven fastsætter, at kommunen skal undersøge barnets forhold, hvis det må antages, at et barn trænger til særlig støtte (Serviceloven, 2015). Ifølge Susanne Lihme, lektor og jurist ved Professionshøjskolen Metropol, må det anses som yderst problematisk, såfremt en underretning omhandlende vold mod et barn, ikke nærmest konsekvent foranlediger en børnefaglig undersøgelse. Til dette fastslår hun, at afgørelser altid beror på en individuel og konkret vurdering og derfor vil skønsbeføjelserne i Overgrebspakken afhænge af netop denne vurdering. Servicelovens 11 Servicelovens 11 er senest ændret i forbindelse med Forebyggelsespakken om Tidlig Indsats Livslang Effekt og har dermed ikke en direkte sammenhæng med Overgrebspakken (Socialstyrelsen, Lovændring SEL 11, 2016). Vi inddrager bestemmelsen for at fremhæve en aktuel tendens til, at anvendelsen af 11 nogle gange finder sted i sager om vold mod børn. Dette er Side 24 af 92