på Det Kongelige Teater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "på Det Kongelige Teater"

Transkript

1 MUSIK & FORSKNING Seminar F.L.Æ. Kunzens opera Holger Danske (1789) på Det Kongelige Teater Fire indlæg fra et musikdramaturgisk seminar afholdt af institutterne for Teatervidenskab og Musikvidenskab ved Københavns Universitet og Den Kongelige Opera på Det Kongelige Teater den 28. september Indlæg fra: Professor Heinrich W. Schwab (Musikvidenskabeligt Institut), lektor Ansa Lønstrup (Center for Tværæstetiske Studier, Aarhus Universitet), lektor Stig Jarl (Teatervidenskabeligt Institut) og stud.mag. Marie Louise Abildtrup Hansen (Musikvidenskabeligt Institut).

2 MUSIK & FORSKNING

3 MUSIK & FORSKNING STIG JARL opera performance teater og forventninger Da jeg gik i gymnasiet for mere end 30 år siden, kom jeg meget til opera på Det Kongelige Teater. Sad oppe på galleriet og nød musikken. På den afstand var det ikke altid til at få så megen fornemmelse for, hvad der foregik på scenen, men når det en enkelt gang blev til en billet med lidt bedre udsyn, var det alligevel en oplevelse med blandede følelser. Det var da stort og flot, men også med en mærkbar skuffelse over skuespilpræstationer og iscenesættelse. Som mannequindukker blev sangerne nærmest placeret ét sted så sang de hvorefter de vraltede af sted til en anden placering stillede sig i positur, og så kom næste arie. Der var måske en Ib Hansen eller en Lone Koppel som var udmærkede aktører, men som oftest kneb det gevaldigt. Der var intet af den naturlighed, som jeg kendte fra skuespilkunsten på teatret. Der manglede en realisme/naturalisme en psykologiserende skuespillerstil baseret på en høj grad af indlevelse i rollen. For jeg var et barn, der gennem Leif Panduros tv-dramatik og oplevelser på det levende teater var opdraget til, at skuespilkunst skulle ligne virkeligheden. På operaen var det dog til at leve med der var jo musikken og det var storslået med dekorationer og kor af et format som teatret sjældent kunne leve op til. Og som nævnt sad jeg for det meste oppe på galleriet. At teatret skulle være naturligt og opera unaturligt er i begge tilfælde levn af fortidige konventioner. Meget forenklet kan man sige, at det etablerede mainstream-teater i slutningen af 1960 erne ikke var kommet meget længere end til den realistiske/naturalistiske spillestil, som stammede fra slutningen af 1800-tallet. Også selv om der havde været en Bertolt Brecht og deraf følgende diskussion af Verfremdung og episk teater. I praksis havde det ikke betydet alverden for spillestilen. På operaen igen meget forenklet, der var heldigvis undtagelser var man i Danmark kun sjældent nået så langt som til overhovedet at prioritere en iscenesættelse og interessere sig for sangernes skuespilpræstationer. Uden for mainstream havde avantgarde-bevægelser gennem hele det tyvende århundrede kæmpet for fornyelse i et oprør mod kunstinstitutionen med afvisning af enhver form for normativitet. På teatret drejede det sig i høj grad om opgøret med naturalismen. Teatret krævede sin ret til at være teater hvilket jo netop er det modsatte af at være naturlig.

4 24 Holger Danske på Det Kongelige Teater En sådan scenekunstens avantgarde-historie vil typisk begynde med Alfred Jarry og hans Ubu Roi i Gå over futurister italienske såvel som russiske samt konstruktivister og derfra videre omkring dadaister og surrealister for at nå til Bauhaus i Tyskland og så på baggrund af nazismen i Europa rette blikket mod USA, hvortil flere Bauhaus-medlemmer emigrerede. Denne teaterhistorie i første del af det tyvende århundrede er i høj grad præget af andre end teatrets folk. Især dominerer billedkunstnere, men der er også komponister og digtere. Sådan skal det fortsætte. Flere af Bauhaus-folkene endte på Black Mountain College i North Carolina, hvor man i slutningen af 40 erne og begyndelsen af 50 erne med bl.a. komponisten John Cage og danseren Merce Cunningham eksperimenterede med nye former for scenekunst. I midten af 50 erne underviste Cage på New School for Social Research og blandt hans elever var flere af de kunstnere, som fra slutningen af 50 erne og frem skaber de første happenings i New York. En kunstform, hvis navn er taget direkte fra en bestemt banebrydende forestilling eller hændelse om man vil Allan Kaprows 18 Happenings in 6 Parts fra 1959, som netop ikke blev opført i et teater, men i et galleri. I de følgende år tog flere og flere billedkunstnere scenens virkemidler i brug. Den svensk-amerikanske billedkunstner Claes Oldenburgs forklaring på happeningformens opståen ligger i forlængelse heraf: Stage = place where I paint. It should have been made clear that Happenings came about when painters and sculptors crossed into Theatre taking with them their way of looking and doing things. 1 Mens udviklingen i USA næsten udelukkende var koncentreret omkring New York, voksede der avantgarde-bevægelser frem i en lang række europæiske storbyer. Fra begyndelsen af 60 erne fulgte kunstfænomenet Fluxus i John Cage og happeningfolkenes fodspor. Ikke-bevægelsen Fluxus interesserer sig for tilfældet, iscenesættelse af hverdagshændelser foran publikum og udvider kunstbegrebet ved at gøre dagligdagen til kunst. Fluxus afviser, at kunsten skal kunne gøres til genstand for spekulation og handel. Præcis som allerede Duchamp med sine ready mades masseproducerede produkter som f.eks. den berømte pissekumme fra tiden omkring Første Verdenskrig søgte at nedbryde kunstværket og opløse kunstinstitutionen. Vi kan fortsætte denne historie op gennem 70 erne, 80 erne og 90 erne, men det bliver sværere og mere uoverskueligt, for selv om billedet af disse aktiviteter allerede har været mangfoldigt og udtryksformerne forskelligartede, så eksploderer aktiviteterne i omfang og opfindsomhed omkring Det er faktisk først på dette tidspunkt i slutningen af 70 erne/begyndelsen af 80 erne at begrebet performance anvendes i Europa som betegnelse for en genre. Ser vi f.eks. på omtalen af de forestillinger, der blev præsenteret på Fools-festivalerne i København omkring 1980, optræder ordet performance endnu ikke som genremæssigt begreb. I USA var forskere bl.a. Richard Schechner, der var tilknyttet det væsentlige tidsskrift The Drama Review allerede i begyndelsen af 1970 erne begyndt at udarbejde teorier om forestillinger i bred forstand (performance theory) og anvende performancebegrebet antropologisk/sociologisk i et forsøg på at omfatte et bredt favnende spekter 1 Henri, Adrien: Environments and happenings. Thames and Hudson, London 1974, s. 86.

5 Stig Jarl: opera performance teater og forventninger 25 af handlingsforløb: både ritualer, dramatiske optrin, lege, spil, sport mv. 2 Men der går som nævnt yderligere små ti år før performance og performance art, som udtrykket i første omgang hedder i USA bruges til at indkredse en særlig kunstnerisk genre. I 1979 kommer RoseLee Goldberg med første udgave af sin stadig grundlæggende bog om Performance Art og med den opfattes nu det meste af det 20. århundredes avantgarde scenekunst som performance. 3 Generaliseringer er farlige, men oftest både nødvendige og praktiske, og et par hovedlinjer kan man nok fornemme i den ellers kaotiske udvikling på området. Én hovedlinje tager udgangspunkt i kunstneren som enkeltindivid. Nogle arbejder med materiale og hændelser fra dagligdagen andre med en mere ekstrem omgang med sin egen krop, muligvis som et led i en selvbiografisk undersøgelse eller udforskning. Men det er altid kunstneren selv, der er omdrejningspunkt og aktør. I denne kategori vil vi placere en Joseph Beuys, kunstnerparret Gilbert and George med deres levende skulpturer, men også Laurie Anderson og hendes musikalsk-selvbiografiske refleksioner samt naturligvis den tilsyneladende stadigt voksende skare af body artists fra Chris Burden, der lod publikum skyde på sig, Marina Abramovich, der overlod sin skæbne til publikum, som måtte gøre ved hende, hvad de lystede samt ikke mindst Ron Athey og Franko B, der lader blodet flyde i deres performances. En anden hovedlinje er mere visuelt orienteret. Her finder vi f.eks. en kunstner som Robert Wilson, der allerede i begyndelsen af 70 erne markerede sig med store forestillinger (der jo ikke blev kaldt performances på den tid). På Det Ny Teater gæstespillede hans ensemble i 1973 med Joseph Stalins Liv og Tid. Store dele af publikum udvandrede i løbet af den 12 timer lange forestilling det var for provokerende langsomt. Men for én blandt publikum var der tale om en åbenbaring: tekstilkunstneren Kirsten Dehlholm, som stadig anser Robert Wilson som sin om ikke åndelige, så kunstneriske fader. Senere har Robert Wilson gjort sig gældende som iscenesætter af klassikere bl.a. en lang række operaer og er netop aktuel i København med sin version af Büchners Woyzeck på Betty Nansen Teatret (vinteren 2000/2001). Kirsten Dehlholm og først Billedstofteatrets, senere Hotel Pro Formas forestillinger hører langt hen til denne visuelt orienterede kategori. Men selv om det ikke er usandsynligt at finde dem gæsteoptrædende inden for teaterinstitutionens rammer, så tages der hver gang konkret stilling til udgangspunktet. Rummet er ikke tilfældigt. Andre linjer kunne tilføjes: medie-, teknologi- og interaktivitetsorienterede forestillinger, lige som det er klart at sådanne kategoriseringer netop er kunstige konstruktioner. Men nogle karakteristiske fællestræk gør sig gældende: Det drejer sig om fraværet af fiktion, af historie. I lighed med teatret er der tale om en iscenesættelse, men i performance er det ikke historien, men rummet og tiden, der iscenesættes. Rum i bred betydning. Fra små gallerier over trappeskakter til store pladser. 2 Schechner, Richard: Performance Theory. Routledge. New York 1988 (opr. udgivet som Essays on Performance Theory , 1977). 3 Senere udvidet udgave: Goldberg, RoseLee: Performance Art. From Futurism to the Present. Harry N. Abrams. New York 1988.

6 26 Holger Danske på Det Kongelige Teater Personer iscenesættes som elementer i disse rum. Som funktioner, der ikke skal give udtryk for følelser. De er der, fordi de kan noget: Sangere kan synge. Bueskytter skyde pile, dværge være dværge. Her er ingen identifikation eller indlevelse. Ingen fortolkning af en karakter. Kroppe som materiale og som form. Som kan formes til billeder, tableauer, gives bevægelse af forskellig hastighed. I teatret er vi vant til at forestillingen er båret af handlingen. Måske kan den være svært gennemskuelig som i absurd teater, men den er der. Hjulpet på vej af skuespillere som repræsenterer forskellige roller. I performance er handlingen om ikke fraværende, så i hvert fald ikke båret af en kontrakt eller aftale mellem scene og sal om en bestemt fiktion. Publikum er vidne til hændelser som måske kan have karakter af ritualer dvs. gentagne symbolske handlinger. Som tager et vist mål af tid. Som udløser, forbruger, en vis mængde energi. Hændelser eller elementer fra virkeligheden, der er organiseret på en ikke umiddelbart gennemskuelig måde, men oftest efter et nøje gennemtænkt princip. Handling defineret som hændelser, der finder sted i tid og rum. Men der er naturligvis en grænse mellem det, der foregår på scenen hvor den nu må befinde sig: galleri, museum, en offentlig plads eller en skov eller på teatret og så publikum. Denne grænse kunstværkets indramning er interessant og er ofte genstand for speciel fokus. Hvor er performance på vej hen? Performancekunstneren (selvom jeg ikke er sikker på, at han vil synes om den titel) Thomas Hejlesen, der er leder af gruppen van Haiduk, ser performance som en om ikke uddøende genre, så et uddøende begreb. Han spurgte sig selv: hvad er forskellen på performance og på det traditionelle teater. Og svarede at forskellen bliver mindre og mindre, at situationen i dag er den, at performancekunstneren står og banker på det etablerede teaters dør. Vi vil ind i de store sale. Vi vil hjem. Fordi genrerne bliver blandede, mister en række ord, som har dækket bestemte kunstområder performance, installation, teater, dans osv., deres betydning. Alle hugger fra alle. Udtrykkene blandes. Der vil blot være tale om vægtninger for nogle i retning af skuespilleren og den psykologiserende personinstruktion for andre billedkunsten med opfattelsen af menneskefiguren som objekt eller skulptur. 4 For sjov annoncerede jeg på et tidspunkt, at mit bidrag til Holger Danske-seminaret nok skulle hedde Da Fanden blev gammel, gik han i kloster. Når performancekunstnere bliver gamle, laver de opera. Men det holder ikke. I hvert fald ikke i Kirsten Dehlholms tilfælde. Jeg tror ikke, at hun vil hjem til teatret tværtimod er hun vel netop en af de mest søgende og udforskende kunstnere vi har herhjemme, som arbejder med og ikke sjældent blander forskellige medier og genrer. Det betyder til gengæld, at det bliver sværere og sværere at holde fast i begrebernes betydning. 4 Thomas Hejlesen i et interview med Me Lund og Torben Weirup i Berlingske Tidende, optrykt i (red. Elung-Jensen, Peter et al): SAN SE LIG HED performanceteater i DK. Forlaget Undertekst, Randers 1997, s. 53 f.

7 Stig Jarl: opera performance teater og forventninger 27 Med Kirsten Dehlholm og Willie Flints opsætning af Holger Danske har performanceteknikker sneget sig ind på operaen på Kgs. Nytorv. Ikke ren performance, men i en form man kan kalde performanceteater. Hvorvidt det er performance, performancekunst eller performanceteater, er et spørgsmål om økonomi og overbevisning, skrev Kirsten Dehlholm i en artikel, der har en del år på bagen. 5 Her siger hun, at performance altid har kunstneren selv som udøver og at performance er den mindst lukrative af alle kunstarter, hvorfor den stort set udelukkende udføres af kunstnere i deres unge kunstnerår. Heroverfor står performanceteater, som er den kommercielle videreførelse af fænomenet, en formalisering gjort velegnet til at indgå i kultursamfundets behov for fornyelse af traditionen, behov for såkaldt alternativ kunst og teater. Her optræder performancekunstneren i højere grad som instruktør, som iscenesætter af virkeligheder, personer og elementer, der er valgt til stykket. Et stykke, et værk, der kan gentages eller genopsættes, skønt der ofte kræves bestemte slags lokaliteter, andre end teatrets huse. 6 Om vi hermed har placeret Holger Danske-opsætningen som performanceteater eller blot som en operaopsætning med performanceelementer skal jeg lade være usagt det bliver også let et skænderi om ord men hvad enten den er det ene eller det andet, så passer de omtalte karakteristika glimrende. I Holger Danske-opsætningen har vi netop at gøre med personer, der ikke fortolker en psykologisk defineret rolle, men optræder som billedskabende figurer, på samme tid sig selv og repræsentanter for noget andet. Kirsten Dehlholm fortsætter: Dette andet skabes af tilskuerens egne associationer. Personerne indgår på lige fod med andre elementer som scenografi, lys, objekter, tekst, musik, video, rum. Nutidens performanceteater lader de elementer indgå uden at skulle opnå umiddelbar forståelse. Oplevelsen, analysen, forståelsen fremkommer snarere gennem modsætningerne og de vilkårlige sammenstød der sker, når de rendyrkede elementer indgår i komplekse helheder. Stiliseringen, formaliseringen af virkeligheden er del af performanceteatrets æstetiske virkelighed. 7 I min indledning nævnte jeg, at det for 30 år siden generede mig, at skuespilpræstationerne ved opera sjældent var nuancerede. I dag oplever jeg, at operaen på det skuespilmæssige område generelt har nærmet sig en naturalistisk/realistisk scenekonvention; men når der så som det er tilfældet i Holger Danske-opsætningen bevidst brydes med denne spillestil og ageres som i en tegneserie, hvor sangerne ikke viser følelser, men alene har funktioner, så er det en for voldsom kost for i hvert fald en del af publikum. Bl.a. denne læserbrevsskribent i operatidsskriftet Ascolta: Det jeg blev så ovenud rasende over, at det endnu ikke, efter fire dage, er klinget bare nogenlunde af, var, at enhver tilnærmelse til drama i betydningen, kropsligt at give udtryk for sine følelser, det være sig i musikken eller handlingen 5 Dehlholm, Kirsten: Om performance som begreb. Den tidligste udgave af artiklen, jeg kender, er trykt i Nyt fra Center fra Kulturforskning nr. 36/1992. Endvidere optrykt både i (red. Andersen, Jørgen Østergård): Ritual og Performance. Aarhus Universitetsforlag, Århus 1993 og i SAN SE LIG HED (se note 4). 6 ibid. 7 ibid.

8 28 Holger Danske på Det Kongelige Teater omhyggeligt var renset ud og erstattet af kunstige positurer og kunstige, indstuderede slow-motion bevægelser. 8 Selv om læserbrevsskribenten ikke har haft mulighed for at opleve Kunzens Holger Danske ved en live-opførelse tidligere, er det tydeligt, at forventningen ikke blev opfyldt. Det var ikke opera, som det burde være. Sådanne oplevelser er det formentlig, Tivolidirektør Lars Liebst og litteraturforsker Erik A. Nielsen sigter til, når de i bogen Hvem ejer Shakespeare? skriver, at der findes et publikum, som opbevarer de samme værker i deres kærlighed og erindring om det, som opfyldte dem ved tidligere lejligheder, hvor de mødte værket gennem læsning eller på teatret. 9 Bogen udkom i 1999 og gav anledning til heftig debat i teaterkredse. Liebst og Nielsens ærinde var et opgør med, hvad de kaldte koncept-tyranniet: det at instruktør (og scenograf) medbringer deres eget idégrundlag, som de lader danne udgangspunkt for tolkningen af en klassiker i stedet for at tage udgangspunkt i teksten. Som de skriver: det springende punkt er, hvorvidt konceptet besidder en rummelighed, der kan måle sig med den vidde og mangfoldighed, kunstværket selv besidder. 10 Hos Liebst og Nielsen er kunstværket selv altså identisk med den oprindelige tekst eller musik, som teatret den sceniske opførelse har til opgave at være en loyal tjener for. Uenigheden drejer sig om hvorvidt teatret og dermed skuespilkunsten, iscenesættelsen, scenografien accepteres som selvstændigt skabende kunstarter. Eller skal rubriceres som reproducerende et eller andet idealbillede af kunstværket selv. Med en sådan opfattelse må følge, at en iscenesættelses selvstændige kunstneriske koncept betragtes som en gøgeunge, der tiltager sig rettigheder, som ikke bekommer den. Koncept-tanken er karakteristisk for performanceteatret men også for en meget stor del af de mere eksperimenterende kunstneriske frembringelser i hele det tyvende århundrede. Jeg tror imidlertid ikke, at diskussionen kan reduceres til et pro eller contra konceptet. For mig at se handler det i højere grad om en generel mangel på, hvad man i erhvervslivet kalder forandringspotentiale villighed til eller accept af fornyelse. Fordi vi ikke i Danmark har helt samme tradition for kraftige publikumsreaktioner udpibninger, buh-råb etc. som i udlandet, oplevedes premieremodtagelsen af Kirsten Dehlholms og Willi Flints opsætning af Holger Danske så meget desto voldsommere. En reaktion, der for mig at se hænger naturligt sammen med publikums forventninger. For det første er forventningerne bestemmende for vores opfattelse af genre. Når vi går i Kanonhallen forventer vi én type forestilling på Gamle Scene en anden. Ofte er det nemlig ikke selve kunstværket, men udenomsværkerne, der er bestemmende for oplevelse af genre. 8 Jeg buede i Det Kgl. Teater i: Operabladet Ascolta nr , s Liebst, Lars og Erik A. Nielsen: Hvem ejer Shakespeare?. Det gamle teater i det moderne. Gyldendal, København 1999, s Liebst og Nielsen op. cit. s. 25.

9 Stig Jarl: opera performance teater og forventninger 29 For det andet er vore forventninger bestemmende for vores opfattelse af kvalitet. Den tyske litteraturforsker Hans Robert Jauss havde en idé om, at et værks karakter af kunstværk receptionsæstetisk kan bestemmes som afstanden mellem publikums forventningshorisont og værk, dvs. som afstanden mellem det, som man med sin hidtidige æstetiske erfaring er fortrolig med, og den horisontændring, som det nye værk kræver. 11 Jo større ændring eller omstilling af erfaringshorisont, des større æstetisk værdi. Jauss henviser bl.a. til klassikerne, der er blevet en selvfølge, og derfor receptionsæstetisk er faretruende nær den kulinariske kunst, der kan nydes uden særlig anstrengelse. Jeg finder Jauss betragtningsmåde interessant og set i langt perspektiv uden tvivl korrekt men har også behov for at tilføje, at det formentlig er de færreste, der vil kunne udholde en konstant voldsom fornyelse med følgende afskaffelse af mainstream og den såkaldte kulinariske kunst. Til gengæld er det oplagt at bruge Jauss betragtning omvendt som forklaring på de voldsomme reaktioner på fornyelse af klassikere: Jo større ændring eller omstilling af erfaringshorisont, des større protester. At reaktioner på radikal fornyelse af klassikere er voldsomme, er i forlængelse af ovenstående forklarligt. Men bør naturligvis også give anledning til at spørge, om hvem det er, der har forventninger og dermed hilse arbejdet med fornyelse af operapublikummet velkommen. En anden synsvinkel kunne imidlertid være, at klassikerne, dem har vi. De har vist sig at holde til lidt af hvert og er siden de er udnævnt til klassikere bærere af en form for mere eller mindre evig egenværdi. Netop derfor må de være velegnede til og kan tåle fornyelse. I virkeligheden burde man måske kunne tillade sig mere over for en klassiker. Der er naturligvis en forskel på at tage et ny-skrevent værk som Peter Maxwell Davies Eight Songs for a Mad King og iscenesætte det på en måde så komponisten nærmest får fysisk ubehag over sit værk, hvor kongen nu hele tiden sidder på lokum med skrubtudser hoppende rundt omkring, og så ny-tolke f.eks. Wagner, hvis Ring vel har været udsat for lidt af hvert siden Patrice Chéreau i slutningen af 1970 erne i Bayreuth blandede alle tidsplanerne sammen. 11 Se fx Jauss, Hans Robert: Litteraturhistorie som udfordring til litteraturvidenskaben i (red. Olsen, Michel og Gunver Kelstrup): Værk og læser. En antologi om receptionsforskning. Borgen, Holstebro 1981.

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006

INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 INSPIRATION OG EFTERUDDANNELSE EFTERÅR 2005 FORÅR 2006 PROGRAM EFTERÅR 2005 DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst/

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2015 Institution HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand

Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid åbner NOMA på trods af brand Sort/Hvid er brændt, men det stopper ikke teatrets planlagte forestilling. Nu åbner NOMA på Kunsthal Charlottenborg i en forlænget periode fra den 31. januar 28.

Læs mere

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005

Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Andrzej Wirth og Thomas Martius: Las Venice 5. - 6. april 2005 Ordet "Island" flakser med mellemrum henover væggene i Kanonhallens foyer. Den ene ende er fyldt med caféborde, som publikum sidder ved. Bagved

Læs mere

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch

Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Publiceret på KUNSTEN.NU d. 04. juni 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?jorn+j+burmester+performer+stammtisch Jörn J. Burmester i aktion, Galerie Einstellungsraum, Hamburg, 2011, (Foto: Johannes

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2016 Institution HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE)

ARTIST IN-RESIDENCE. Forår Chris Ziegler (DE) ARTIST IN-RESIDENCE Forår 2016 Chris Ziegler (DE) Ansøgning til Statens Kunstfonds Københavns Scenekunstudvalg 15. december 2016 Performing Bodies in Interactive Environments Baggrund Hotel Pro Formas

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Moderne iscenesættelsesprincipper

Moderne iscenesættelsesprincipper Moderne iscenesættelsesprincipper Vi stiller skarpt på 4 markante iscenesættere, der hver især har haft stor betydning for deres miljø og som er interessante på hver sin facon, men som også er en del af

Læs mere

TOP 45 - Teater og performance i en globaliseret verden efter 1945

TOP 45 - Teater og performance i en globaliseret verden efter 1945 1 Petersen, Mary Aniella: "Dokumentarisme i tysk teater" 1 Kilde: Politisk Teater. Gensyn og Genopfindelse Københavns Universitet, 2004 ISBN: 8790886054 2 Böhnisch, Siempke: "Soydans ikke-breivik og Højgaards

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 2015-2016 HF uddannelsen i Nr. Nissum, VIA University

Læs mere

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2016 Institution VUC Vest Esbjerg Uddannelse Hf/hfe Fag og niveau Dramatik C Lærer(e) Hold Bianca

Læs mere

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance.

DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. DET SCENISKE OBJEKT En kursusrække som formidler indsigt og teknisk viden for scenekunstnere med interesse for ny scenekunst og performance. 26/01 28/01 2007 Tingenes eget liv - form, funktion & karaktér,

Læs mere

Læseplan for valgfaget drama

Læseplan for valgfaget drama Læseplan for valgfaget drama Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Dramaproduktion 4 Dramaanalyse 5 Indledning Faget drama som valgfag er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningsplan for faget drama

Undervisningsplan for faget drama Formål for faget drama Formålet med undervisningen i drama er at udvikle elevernes lyst til og færdighed i at bruge drama som udtryksmiddel og fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform.

Læs mere

på Det Kongelige Teater

på Det Kongelige Teater MUSIK & FORSKNING 26 2001 Seminar F.L.Æ. Kunzens opera Holger Danske (1789) på Det Kongelige Teater Fire indlæg fra et musikdramaturgisk seminar afholdt af institutterne for Teatervidenskab og Musikvidenskab

Læs mere

hundervisningsbeskrivelse

hundervisningsbeskrivelse hundervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni 2012 VUC, CAMPUS Vejle Hf Drama - niveau C Jytte Po

Læs mere

Jette Lund, 14.7.2005. Kanoner eller hyldebøsser? ----------------------------

Jette Lund, 14.7.2005. Kanoner eller hyldebøsser? ---------------------------- Jette Lund, 14.7.2005 Kanoner eller hyldebøsser? ---------------------------- Det er ikke sådan, at alt hvad der er nyt er godt og alt hvad der er gammelt er kedeligt og passé. Men det er heller ikke omvendt.

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Visuel Identitet til Teater MAKværk

Visuel Identitet til Teater MAKværk Teater til Teater Teater 2 teater teater v æ r k 2 Teater 3 3 Teater 4 4 Teater 5 5 Teater Præsenterer BEVAR MIG VEL NU MED 3D LYD!!! 14.-21. September 2012 på Bellahøj køb billetter på billetnet Koncept

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015

Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 Aftale af 16. november 2011 Aftale om Det Kongelige Teater for perioden 2012-2015 1. Indledning Der er enighed mellem regeringen og Enhedslisten, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse

Årsplan. Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse Årsplan Skoleåret 2014/2015 Linjefag 7. 9. klasse 1 Årsplan for Linjefag musik FAG: Musik KLASSE: 7-9 klasse ÅR: 14/15 Lærer: MG August Oktober Opbygning af et fælles repertoire til Spil Dansk Dagen samt

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen.

Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Formål og undervisningsplan for faget drama på Davidskolen. Februar 2010 UHL og JWK 1 Formål for faget drama Undervisningen i drama på Davidskolen bygger på skolens kristne værdigrundlag. Formålet med

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Christopher Hewitt: "The Performance Art Jukebox" 5. maj 2007

Christopher Hewitt: The Performance Art Jukebox 5. maj 2007 Christopher Hewitt: "The Performance Art Jukebox" 5. maj 2007 Christopher Hewitt præsenterer et udvalg fra sit personlige arkiv for dokumentation af performance kunst. Tag en drink med ham, få en snak,

Læs mere

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN

Fra 13 år. Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen. Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Fra 13 år Hvad er der på den anden side? ZENEKUNST I UNDERVISNINGEN Undervisningsmateriale til dansk i udskolingen s. 3 s. 4 s. 7 s. 9 Introduktion Åbne op for teateroplevelsen, øvelse 1a, b, c, d. (Kan

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. NOTAT 03-09-2015 Principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 København har som hovedstad en forpligtelse til at sikre et mangfoldigt kultur- og teaterliv, som tilgodeser byens forskellige befolkningsgrupper

Læs mere

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU

Se min skygge. Fra 6 år UNDERVISNINGSMATERIALE. undervisningsmateriale fra ZeBU Se min skygge Se min skygge Fra 6 år 2011 UNDERVISNINGSMATERIALE indholdsfortegnelse Om forestillingen... 3 3 Introduktion til læreren... 4 4 Workshops... 5 5 At åbne for kunstnerisk oplevelse... 6 Filosofisk

Læs mere

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.

om forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende

Læs mere

Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007

Carola Lehmann: Mickey Mouse på sigtekornet 5. maj 2007 Carola Lehmann: "Mickey Mouse på sigtekornet" 5. maj 2007 Carola Lehmann står i Turbinehallernes lounge i kælderetagen. Modsat mange andre der har optrådt der, står hun ikke i én af vægnicherne, men har

Læs mere

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini

Teori, analyser, artikler, opgaver og anmeldelser Af Stefan Pellegrini Side1 Af INSTRUKTION SKUESPIL DRAMATURGI kontakt@stefanpellegrini.dk http://www.stefanpellegrini.dk Tlf. 20 47 30 67 RETTIGHEDER OG BRUG: Du skal være meget velkommen til at downloade og benytte teoretisk

Læs mere

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd

Mørkeræd. Introduktion til undervisningsmaterialet. Mørkeræd Introduktion til undervisningsmaterialet Mørkeræd 1 Introduktion til undervisningsmaterialet Kære underviser Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen på mellemtrinnet. Alle

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie.

Det giver ikke meget mening at lave performances og samtidig tage afstand til kroppen som kunstnerisk medie. Publiceret på KUNSTEN.NU d. 12. marts 2011. http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekokkenet+4+liveart Robin Deacon (UK) gav sin krop kamp til stregen ved Samtalekøkkenet. (Foto: Samtalekøkkenet)

Læs mere

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber

KUNST I NATUREN. Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber KUNST I NATUREN Land Art viser vej til de Nordjyske landskaber Copyright 2016 LAND-SHAPE under KulturKANten Omslag: Kataloget er sat med: Forlag: Tryk: ISBN www.land-shape.net indholdsfortegnelse Velkommen

Læs mere

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer

Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Medvirkende New Journal Lars Egegaard Sørensen, Visuel Designer Med speciale i nyudvikling af 3D hologram scenografi sætter Lars Egegaard Sørensen et helt særligt præg på enhver forestilling, han er tilknyttet

Læs mere

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN

HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HAR VI BRUG FOR OPHAVSRETTEN HVAD ER OPHAVSRET? I Danmark og stort set resten af den øvrige verden har man en lovgivning om ophavsret. Ophavsretten beskytter værker såsom bøger, artikler, billedkunst,

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015

Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 Martin Fraenkel Vitamin mf Nye malerier d. 27. marts 9. maj 2015 GALLERI PROFILEN AKADEMISK OUTSIDERKUNST Af Veronika Botin Efter en periode med stor interesse i samtidskunsten for nye udtryksformer som

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt

overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,

Læs mere

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse

Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE. En lærerguide 0. - 10. klasse Hvordan den kunsthistoriske arv spiller ind på samtidskunsten LAKE OF FIRE En lærerguide 0. - 10. klasse INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 21. maj til 27. juni kan du og din klasse opleve udstillingen

Læs mere

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place)

Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place) Johannes Christoffersen/ Lars Bent Petersen. 2009 Kort om projektet: Nærkontakt af tredje grad (de-place/re-place), er et kunstprojekt, der vil undersøge eksisterende

Læs mere

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180

Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Skole: Holstebro Ungdomsskole Titel på valgfag: Scenekunst med Ung Scene, Black Box Kl. trin: 7. til 10. klasse Timer:180 Ung Scene er et uddannelsesprogram for elever i 7. til 10.klasse, som har til hensigt

Læs mere

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet...

http://www.kunsten.nu/artikler/artikel.php?samtalekoekkenet... Publiceret på KUNSTEN.NU d. 29. november 2011. http://www.kunsten.nu/artikler /artikel.php?samtalekoekkenet+forum+for+performativ+kunst Frans Jacobi: Silent Stand. Performance fra 5. Samtalekøkken, 2011.

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015

LUKKETID PRESSEMATERIALE. ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015 PRESSEMATERIALE LUKKETID ET TVÆRÆSTETISK SAMARBEJDE MELLEM KUNSTMUSEET ARoS OG AARHUS TEATER PÅ ARoS URPREMIERE 26. OKTOBER 2015 Lukketid er støttet af Bikubenfonden S. 2 LUKKETID Aarhus Teater & ARoS

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Herning HF HF Drama C Kurt Solbjerg Jørgensen

Læs mere

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao

WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao WINDOW FOR DIALOGUE فرصة للحوار Udviklet af Nik Tao Kort om projektet: Kabul i København og København i Kabul I et udstillings vindue i København projekteres IP live stream optagelser fra et udstillings

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Holbæk Drama College En bro mellem barndom og voksen En bro mellem muligheden og realiseringen En bro mellem tanke og handling En bro mellem det

Holbæk Drama College En bro mellem barndom og voksen En bro mellem muligheden og realiseringen En bro mellem tanke og handling En bro mellem det Holbæk Drama College En bro mellem barndom og voksen En bro mellem muligheden og realiseringen En bro mellem tanke og handling En bro mellem det kunstneriske amatørarbejde og det professionelle teaterarbejde.

Læs mere

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på.

Traditionelt har man sagt, at teater først kan kaldes teater, når A spiller B mens C ser på. Dramatik Augusto Boal 1.lektion: Billedteater Lektie: Augusto Boal baggrund Hvor står Boal historisk? Hvad er formålet med Boals teater? Hvem er Boal inspireret af? Hvordan? Hvilke former for teater har

Læs mere

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik

Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik FØLG OS PÅ _ Kreativ faglighed Billedkunst, drama, mediefag og musik WWW.SOLGYM.DK De kunstneriske fag Billedkunst I dit første år på gymnasiet skal du have ét af de fire kunstneriske fag, der bliver udbudt

Læs mere

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre.

Der indgås 4-årige aftaler, dels mellem Københavns Kommune og Kulturministeriet og dels mellem Københavns Kommune og de enkelte teatre. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Presse NOTAT Til Kultur- og Fritidsudvalget Udkast til principper for valg af små storbyteatre 2017-2020 Bilag 1 København har som hovedstad

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni 2013 VUC, CAMPUS Vejle Hf Drama - niveau C Jytte

Læs mere

URAFSTEMNING VALG TIL BKFs BESTYRELSE 2013

URAFSTEMNING VALG TIL BKFs BESTYRELSE 2013 URAFSTEMNING VALG TIL BKFs BESTYRELSE 2013 Agnete Bertram (tidl. Agnete Krogh Vinkler), f. 1983, bor i København www.agnetebertram.com Jeg arbejder som billedkunster og kurator. Som billedkunstner drives

Læs mere

Musikalsk billedfortælling

Musikalsk billedfortælling B H Musikalsk Følg med os ind i komponisternes verden til de steder, de udfoldede deres geni. Mens billeder ruller over lærredet, fortæller vi medrivende og humoristisk om deres liv og spiller deres musik

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG

STUDIEMATERIALE. Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG STUDIEMATERIALE DeN skaldede sangerinde Af Eugène Ionesco FOTOGRAF: ROBIN SKJOLDBORG 1 TeATReT VeD sorte HesT SPILLEPERIODE: 27. jan. - 11. mar. 2017 MAN. FRE. KL. 20, LØR. KL. 17. BILLETBESTILLING TELEFON

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale

UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse MERIDIANO. Undervisningsmateriale UNDERVISNINGSMATERIALE 0. - 4. klasse Undervisningsmateriale : INDHOLDSFORTEGNELSE Ark 1) Om forestillingen... s. 3 Ark 2) Introduktion til underviseren... s. 4 Ark 3) At åbne for teateroplevelsen - En

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut

2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN. Kalaallit Aalborgimiittut 2015> 2016 PREMIERE 21. NOVEMBER 2015>BORGERSCENEN Kalaallit Aalborgimiittut Kalaallit Aalborgimiittut BORGERSCENEN Spilleperiode: 21. november 15. december 2015 Forestillingen varer 1 time og 20 min.

Læs mere

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling'

Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Bilag til ansøgningsskema for 'Produktion, udstilling og formidling' Dette bilag består af 3 dele, som skal udfyldes: Del 1: Projektbeskrivelse Del 2: Budget Del 3: Finansiering PROJEKTBESKRIVELSE Titel

Læs mere

Eksempler på spørgsmål C + B niveau

Eksempler på spørgsmål C + B niveau Eksempler på spørgsmål C + B niveau Forbehold: 1. Det siger sig selv at spørgsmålenes udformning skal være i overensstemmelse med undervisningspraksis, som kan ses i undervisningsbeskrivelsen. 2. Eksaminanderne

Læs mere

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV

KON FRON TATION KONFRONTATION. En lærerguide. 25. maj 23. juni 2013 KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV En lærerguide KON FRON TATION KONFRONTATION KURATERET AF CLAUS EJNER & ZVEN BALSLEV 25. maj 23. juni 2013 Introduktion Fra d. 25. maj til d. 23. juni 2013 kan I opleve KONFRON- TATION, en udstilling med

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Balanced scorecard på dansk

Balanced scorecard på dansk e-bog Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders erfaringer PER NIKOLAJ D. BUKH JENS FREDERIKSEN MIKAEL W. HEGAARD www.borsensforlag.dk BALANCED SCORECARD PÅ DANSK 3 Balanced scorecard på dansk Ti virksomheders

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Besøg kunstgruppens bloghttp://artprojectintouch.wordpress.com/

Besøg kunstgruppens bloghttp://artprojectintouch.wordpress.com/ Velkommen! Vi er alle konstant IN TOUCH med tilværelsen, med kæresten, med kolleger, med himlen, med jorden, med pensel, med blyant, med tasta turet, med den faglige kunnen, med os selv, med følelsen,

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk

SANG! Sangteknik. Et større. korværk en gang imellem. Mere forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere. Et større klassisk værk SANG! forberedelse hjemme således at korprøverne forløber lettere Sangteknik Et større klassisk værk fokus på dynamik Dansesessioner fast menueber, lancier, folkedans etc. Et større klassisk værk Flere

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål Dendagmi nt eks t f i kens t emme AfL e nal i s ei bs e n Mål gr uppe: 3. 4. k l as s e Undervisningsforløb 3.-4. klasse Den dag min tekst fik en stemme Et undervisningsforløb med drama som fortolkningsmetode

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

14 nye børnehaveklassesange

14 nye børnehaveklassesange 14 nye børnehaveklassesange Tekster: 0.A, 0,B og 0.Y Søndersøskolen 2007-2008 Indspilning af alle instrumenter: John Syberg Arrangement: John Syberg og Carton Sønder Teknik: John Syberg Guitar: Carton

Læs mere

Dramaprojekt II Stort projekt Forestilling for VUC-vest.

Dramaprojekt II Stort projekt Forestilling for VUC-vest. Undervisningsbeskrivelse (Eksamenspensum) Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016 (2015-2016) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest Hf Dramatik

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere