UDVASKNINGSTESTS VÆRKTØJ TIL RISIKOVURDERING TEORI OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Transkript

1 UDVASKNINGSTESTS VÆRKTØJ TIL RISIKOVURDERING TEORI OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Chefingeniør Ole Hjelmar Laboratoriechef Jette Bjerre Hansen DHI ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 24. oktober 2007

2

3 RESUMÉ Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er de rette redskaber til vurdering af risikoen for påvirkning af jord, grundvand og/eller overfladevand fra forureningskomponenter i affald og forurenet jord. I dette indlæg gives der en oversigt over europæiske (CEN) og globale (ISO) standarder og metoder til testning af stofudvaskningen fra affald og jord. En CEN-vejledning i valg og anvendelse af udvaskningstests samt begrebet niveaudelt testning præsenteres, og nogle af de almindeligste udvaskningstests beskrives. Endelig gives der nogle eksempler på anvendelse af udvaskningstests til fastsættelse af kriterier for deponering og genanvendelse af affald og forurenet jord. BAGGRUND På trods af en voksende erkendelse af nødvendigheden af at bruge udvaskningstests, anvender man i mange lovgivningssystemer stadig kriterier baseret på faststofindhold af forureningskomponenter i jord og affald til vurdering af den risiko, som disse materialer udgør for grundvand og jord, når de deponeres, nyttiggøres eller forefindes på en forurenet grund. Selv om denne fremgangsmåde ud fra et bruger- eller myndighedssynspunkt kan synes forholdsvis simpel (og billig), udgør den generelt et ringe og ofte misvisende værktøj til vurdering af miljømæssige risici, da der for langt de fleste forureningskomponenter ikke findes nogen direkte sammenhæng mellem faststofindhold og stofudvaskning, som er den relevante egenskab i forbindelse med vurdering af risikoen for påvirkning af grundvand, overfladevand og jord fra affald og forurenet jord. En forureningskomponent skal selvfølgelig være til stede i et materiale for at kunne udvaskes, og derfor kan der i visse tilfælde opstilles en bagatelgrænse for faststofindholdet af en forureningskomponent i f.eks. lettere forurenet jord, som hvis den ikke overskrides, i de fleste tilfælde kan sikre, at udvaskningen ikke overstiger en nærmere bestemt grænse. Bortset fra dette specielle tilfælde, som vil blive diskuteret kort nedenfor og mere detaljeret i det efterfølgende indlæg, bør vurderinger af risikoen for påvirkning af grundvand, overfladevand og jord fra forurenet jord og affald altid baseres på disse materialers udvaskningsegenskaber. GENERELLE BETINGELSER OG MULIGHEDER FOR ANVENDELSE AF UDVASKNINGSTESTS Stil de rette spørgsmål før valg af test Potentialet og behovet for anvendelse af udvaskningstests er meget stort i forbindelse med mange forskellige problemstillinger med relation til udvaskning, transport og miljø- og sundhedseffekter af uorganiske og organiske forureningskomponenter. Når man skal håndtere en udvaskningsrelateret opgave, er det meget vigtigt at man på forhånd gør sig klart, hvilket eller hvilke spørgsmål, man ønsker at få besvaret, før man vælger udvaskningsmetode(r). I nogle tilfælde er metoden fastlagt på forhånd, som det f.eks. ofte er tilfældet, når man tester jord eller affald i henhold til lovgivning (såsom Bekendtgørelsen om genanvendelser af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål og Bekendtgørelsen om deponeringsanlæg), men i mange andre situationer skal der træffes et valg. Som eksempler på konkrete spørgsmål, man kan ønske besvaret ved hjælp af udvaskningstests, kan nævnes:

4 Hvordan vil nedstrøms jord, grundvand eller overfladevand på kort og langt sigt blive påvirket af ny eller eksisterende deponering eller genanvendelse af forurenet jord eller affald (risikovurdering)? Vil det være nødvendigt at oprense eller fjerne jorden eller affaldet fra en forurenet grund eller tidligere deponeringsplads? Hvor effektiv er en given behandlingsmetode til forbedring af de miljømæssige egenskaber af forurenet jord eller affald (teknologivalg)? Overholder et givet produkt nogle på forhånd givne tolerancer for stofudvaskning (kvalitetskontrol)? Når man har stillet det eller de rette overordnede spørgsmål af ovenstående karakter, kan man begynde at indsnævre problemstilling lidt mere på det tekniske niveau og finde ud af, om man i en given situation eksempelvis har brug for information om de akkumulerede udvaskede stofmængder som funktion af tiden, koncentrationsniveauet af bestemte forureningskomponenter i perkolatet på et givet tidspunkt eller som funktion af tiden, de årlige udvaskede stofmængder som funktion af tiden, det maksimale koncentrationsniveau af en given komponent, som kan forekomme i perkolatet, osv. Ofte vil man i forbindelse med en given problemstilling have brug for svar på flere sådanne spørgsmål. Ved valget af testmetode(r) til besvarelse af et givet (sæt af) spørgsmål skal der tages hensyn til den forventede udvaskningsmekanisme (ligevægtslignende eller dynamiske forhold) og til de faktorer, som vil kunne påvirke udvaskningsforholdene (f.eks. den måde, kontakten mellem materialet og vandet foregår på/strømningsforhold, om et materiale er granulært eller monolitisk, ændringer i ph og redoxforhold, kontakt med luft osv.). Én enkelt testmetode vil sjældent alene kunne give de nødvendige svar på disse spørgsmål, det vil stort set altid være nødvendigt at anvende flere testmetoder. I mange tilfælde, specielt når der er tale om risikovurdering over kortere og specielt længere tid, kan resultaterne af udvaskningstests bedst udnyttes ved hjælp af scenariebaserede matematiske udvasknings- og transportmodeller og hydrogeokemiske ligevægtsmodeller. Vejledning i valg og anvendelse af udvaskningstests (EN 12920) Den europæiske tekniske standardiseringskomité, CEN/TC 292: Characterisation of waste, har udgivet en vejledning i form af standard: EN 12920: Characterisation of waste - Methodology for the determination of the leaching behaviour of waste under specified conditions, som giver en glimrende beskrivelse af, hvorledes man i en given situation udvælger den eller de rette testmetoder(r), hvilke forhold man skal huske at hensyn til, ikke blot ved valget af tests, men også ved fortolkning og anvendelse af testresultaterne, specielt i forbindelse med risikovurdering. Figur 1 på næste side giver en oversigt over princippet i vejledningen. I EN lægges der stor vægt på, at man skal starte med at udarbejde en klar og entydig beskrivelse det problem, som skal løses, og derefter stille de rette spørgsmål på en meget præcis måde. Sådanne spørgsmål kunne svare til de ovennævnte spørgsmål på teknisk niveau, som f.eks.: Hvad er fluxen af udvaskede forureningskomponenter fra et (specifieret) materiale i et (specificeret) nyttiggørelsesscenarie under (specificerede) klimatiske og hydrologiske betingelser som funktion af tiden? Og: Hvordan kan der etableres en sammenhæng mellem de

5 resulterende koncentrationer af en forureningskomponent i grundvandet i en vis afstand nedstrøms for et genanvendelsesprojekt og resultaterne af en/flere udvaskningstest(s) udført på det genanvendte materiale? Description of the problem and the solution sought Description of the scenario Description of the material Determination of the influence of material properties and specified conditions of the scenario on the release Modelling of leaching behaviour Model validation Conclusions Insufficient information Solution to the defined problem No solution Figur 1. Illustration af princippet i den europæiske standard EN (efter /1/). Når problemet og de løsningsmuligheder, som man ønsker belyst, er klart definerede, går man videre med at foretage en teknisk beskrivelse scenariet for såvel det pågældende genanvendelsesprojekt som det omgivende miljø og de klimatiske forhold, samt at foretage en beskrivelse af de geotekniske og kemiske egenskaber af det genanvendte materiale. Baseret herpå vælges de bedst egnede og korrekte metoder til undersøgelse af stofudvaskningen fra materialet som

6 funktion af væske/faststof-forholdet (liquid/solid forholdet, L/S), hvis der er tale om et granulært materiale som gennemstrømmes af infiltrerende nedbør, og til undersøgelse af den indflydelse som forskellige interne og eksterne faktorer (f.eks. ph og indhold af organiske stof) kan have på udvaskningsforholdene. Når de udvalgte tests er blevet gennemført, og resultaterne foreligger, etableres der på basis af de opstillede scenarier en passende modelmæssig beskrivelse af de relationer, som skal undersøges, og modellerne anvendes med input fra udvaskningstestene. Hvis det på nogen måde er muligt, bør den anvendte model valideres, f.eks. ved hjælp af resultater af lysimeterudvaskningstests eller feltobservationer, inden der drages endelige konklusioner. Afhængigt af resultaterne af modelberegningerne kan konklusionen være, at den/de undersøgte løsning(er) kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre, men konklusionen kan også være, at der ikke kan gives noget klart svar på grund af mangel på informationer. I så fald kan man søge at tilvejebringe de manglende informationer og så gå tilbage til det relevante punkt i proceduren og i nødvendigt omfang gentage de efterfølgende punkter i denne. Hvert af de i figur 1 viste punkter i metodologien i EN omfatter en huskeliste af forhold og faktorer, hvis relevans og betydning man i hvert enkelt tilfælde bør tage stilling til og i givet fald fastlægge. Metodologien er ganske nyttig og kan med fordel benyttes både som huskeliste og som rettesnor i forbindelse med forskellige anvendelser af udvaskningstests til risikovurdering. Niveaudelt testning Et andet begreb, som er blevet udviklet af CEN/TC 292, er niveaudelt testning, som beskriver et testhierarki bestående af tre niveauer, nemlig: Grundlæggende karakterisering (basic characterisation) Overensstemmelsestestning (compliance testing) Verifikationstestning (on-site verification) Dette testhierarki er efterhånden blevet et internationalt anerkendt redskab til håndtering af forskelle (hos forskellige brugere og i forskellige sammenhænge) i behovet for detaljeringsgraden af testning af stofudvaskning og til udnyttelse af eksisterende viden til minimering af omfanget af testning af materialer (affald/jord), hvis generelle udvaskningsegenskaber allerede er kendt. Niveaudelt testning er indarbejdet i både i EU-lovgivningen (/2/, /3/) og via implementeringen heraf også i dansk lovgivning. Grundlæggende karakterisering (niveau 1) fungerer dels som en reference for testning på overensstemmelses- og verifikationsniveau, dels som kilde for den information på procesniveau, som er nødvendig f.eks. for gennemførelse af vurderinger af risici og miljøpåvirkninger forårsaget af stofudvaskning, både på kort og langt sigt, eller til forbedring af produkter og behandlingsteknologier. Anvendelsen af karakteriseringstests er begrænset til situationer, hvor de typiske udvaskningsegenskaber for en bred vifte af stoffer skal fastlægges for et givet materiale eller en klasse af materialer. Det er typisk nødvendigt at gennemføre karakteriseringstestning for nye materialer/materialetyper eller for tidligere karakteriserede materialer, som af den ene eller anden grund forventes at kunne ændre udvaskningsegenskaber (f.eks. som følge af procesændringer). For at sikre en kobling mellem testning på karakteriseringsniveau

7 og overensstemmelsesniveau foreskrives det eksempelvis i EU s Rådsbeslutning om kriterier for modtagelse af affald til deponering /3/, at overensstemmelstesten skal indgå som en del af karakteriseringstestningen. Karakteriseringstestning giver indsigt i et materiales udvaskningsegenskaber under forskellige forhold, og udgør blandt andet en del af grundlaget for fastsættelse af grænseværdier for nyttiggørelse og deponering og for gennemførelse af hydrogeokemiske ligevægtsberegninger til bestemmelse af hvilke former, de forskellige udvaskede komponenter befinder sig på (speciering), og af hvilke mineraler, der kontrollerer udvaskningen af forskellige forureningskomponenter. Karakteriseringstests kan være mere eller mindre omfattende, og kan i nogle tilfælde tage fra uger til måneder at gennemføre. For en given affaldseller materialestrøm indgår tidligere udførte karakteriseringstests i den samlede informationspulje for den grundlæggende karakterisering. Herved kan behovet for gennemførelse af nye karakteriseringstests reduceres. Overensstemmelsestestning (niveau 2) er rettet mod produktions- og kvalitetskontrol og kontrol af, om et materiale (fortsat) har udvaskningsegenskaber, som er i overensstemmelse med de egenskaber, som blev fastlagt for det pågældende materiale eller for den materialegruppe, det tilhører, under karakteriseringstestningen, eller om et materiale overholder udvaskningsgrænser for nyttiggørelse eller deponering. Overensstemmelsestestning fokuserer primært på kritiske parametre og/eller forhold, som er identificeret under karakteriseringstestningen. Da overensstemmelsestests oftest er forholdsvis simple og hurtige at gennemføre (typisk af få dages varighed) er der store logistiske og økonomiske fordele ved at anvende dem. Frekvensen af overensstemmelsestestning kan justeres afhængigt af resultaterne for en given materiale- eller affaldsstrøm. Verifikationstestning (niveau 3) har til formål at give et hurtigt check på, om et materiale, når det anvendes eller deponeres, har de tidligere fastlagte egenskaber og den påståede identitet. Der er sjældent tale om egentlig testning, men måske blot et visuelt check af materialet og den medfølgende dokumentation. I nogle tilfælde kan man måle simple egenskaber som ph eller ledningsevne eller kontrollere partikelstørrelsen. Såfremt der opstår tvivl om et materiales identitet, kan det så underkastes en mere omfattende testning. Det niveaudelte testningssystem er udviklet til og fungerer godt for forskellige affaldsstrømme. For forurenet jord kræver det derimod nok en vis tilpasning, da der jo generelt er tale om begrænsede mængder af forskellige jorde med forskellige forureningskomponenter fra et stort antal forskellige lokaliteter. Den grundlæggende karakterisering af forurenet jord omfatter blandt andet en generel viden om jords udvaskningsegenskaber som funktion af jordtype og forureningskomponenter, og den yderligere karakterisering i det enkelte tilfælde får mere karakter af (eventuelt udvidet) overensstemmelsestestning. STOFUDVASKNING OG TESTNING Hovedtyper af udvaskningstests Udvaskningstests kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig tests til granulære materialer, som gennemføres under (kemisk) ligevægtslignende tilstande, og tests til monolitiske materialer, som gennemføres under (dynamiske) forhold, hvor der ikke er kemisk ligevægt mellem forureningskomponenterne i faststoffasen og væskefasen, og hvor man bestemmer stofover-

8 føringshastigheden som funktion af tiden (f.eks. ved hjælp af en tankudvaskningstest). I denne sammenhæng diskuteres alene testmetoder til granulært materiale, hvilket er relevant for de fleste jordtyper. For jordtyper med højt lerindhold kan det dog være relevant at foretage en eventuel udvaskningstest under ikke-ligevægtsforhold, hvor man i den såkaldte kompakterede granulære tanktest /4/ bestemmer stoffluxen af den pågældende forureningskomponent gennem den eksponerede overflade af jorden som funktion af tiden (f.eks. i g/m 2 /døgn). Udvaskning som funktion af L/S og tid Et meget væsentligt led i gennemførelsen af risikovurderinger til fastlæggelse/forudsigelse af den miljømæssige belastning som følge af stofudvaskning i forbindelse med nyttiggørelse eller deponering af restprodukter eller jord vil være en bestemmelse af den hastighed, hvormed de forureningskomponenter, som f.eks. ved en tilgængelighedstest er fundet potentielt tilgængelige for udvaskning i tilstrækkeligt omfang til at være interessante, udvaskes under forholdsvis realistiske omstændigheder. Det er i den sammenhæng nødvendigt at fastlægge udvaskningshastigheden som funktion af tiden/udvaskningsgraden. Stoftransporten ud af granulære materialer som ubundne restprodukter og jord afhænger dels af den hastighed (mængde per tidsenhed), hvormed materialet gennemstrømmes af vand (f.eks. nedsivende regnvand), dels af sammensætningen af det gennemsivende vand, som kaldes perkolat. For restprodukter på granulær form og jord antages det, at der ved normalt forekommende gennemstrømningshastigheder for de enkelte uorganiske forureningskomponenter vil eksistere en (eventuelt lokal) ligevægtslignende tilstand mellem det gennemsivende vand og det udlagte materiale, som vil styre sammensætningen af vandfasen/perkolatet. Denne sammensætning vil som regel ændre sig med tiden eller med mængden af gennemstrømmende vand, fordi der hele tiden fjernes stof eller dannes nye mineraler. Det er derfor ofte hensigtsmæssigt at beskrive sammensætningen af perkolat fra udvaskning af restprodukter og jord som funktion af det allerede omtalte væske-/faststofforhold (L/S), hvor L er den samlede vandmængde, som på et givet tidspunkt er strømmet gennem materialet, mens S er tørvægten af det gennemstrømmede materiale. Såfremt udvaskningsforløbet beskrives som funktion af L/S, er det under visse forudsætninger muligt i nogen grad at se bort fra de specifikke fysiske forsøgsbetingelser ved forskellige udvaskningsundersøgelser. Dette muliggør bl.a. en anvendelse af laboratorie- og pilotskalaundersøgelser såsom kolonneforsøg, lysimeterforsøg og/eller enkelte eller serielle batchforsøg til estimering af udvaskningsforløbet i en konkret situation. Når vandgennemstømningsforholdene for et anvendelsesanlæg eller et deponi indeholdende granulære affaldsprodukter eller jord er kendt, kan L/S - skalaen eventuelt omsættes til en tidsskala, således at perkolatsammensætningen kan estimeres som funktion af tiden, se f.eks. /5/. Omregningen mellem L/S og tiden, t, kan eksempelvis ske ved hjælp af følgende formel: t = t 0 + (L/S) x d x H/I hvor t 0 er det tidsrum, der forløber, inden fremkomsten af det første perkolat ved opfyldningens bund, d er tørdensiteten og H er højden/tykkelsen af det udlagte materiale, og I er nettoinfiltrationshastigheden for nedbøren. Som et eksempel på anvendelsen af ovenstående lig-

9 ning kan det beregnes, at det for en 10 m høj støjvold med en tørrumvægt på 1,5 t/m 3 ved en årlig infiltration af nedbør på 200 mm vil tage 75 år fra fremkomsten af det første perkolat at opnå en udvaskningsgrad svarende til L/S = 1 l/kg. De testmetoder, som anvendes til beskrivelse af udvaskning af uorganiske komponenter som funktion af L/S er henholdsvis kolonnetests (karakteriseringstest) og batchtests (overensstemmelsestest). Ved en kolonnetest placeres det granulære materiale i en lodretstående cylinder, hvorefter ekstraktionsvæsken (demineraliseret vand eller for jord, en 0,001 M CaCl 2 -opl.) bringes til at perkolere gennem materialet i upflow eller downflow. I begge ender af kolonnen er der som regel anbragt filtre, som i indløbet fordeler væsken jævnt over kolonnens tværsnitsareal, og som i udløbet forhindrer medrivning af partikler i væskefasen. Kolonneudvaskningsforsøg simulerer i nogen grad de strømningsforhold, som kan forventes at forekomme, når regnvand (eller grundvand) infiltrerer eller gennemstrømmer et granulært/porøst affaldsmateriale, som er deponeret eller nyttiggjort i forbindelse med opfyldning eller lignende. Dog vil gennemstrømningshastigheden ved et kolonneforsøg udført i laboratoriet ofte være accelereret i forhold til naturligt forekommende gennemstrømningshastigheder. Downflow svarer til forholdene ved infiltration af nedbør gennem affaldet og tillader simulering af umættede forhold, men medfører let kanalisering af strømningen i kolonnen. Kolonneforsøg udføres derfor oftest i upflow under mættede forhold, idet forsøgsresultaterne herved bliver lettere at reproducere. Det dannede eluat opsamles med henblik på kemisk analysering og/eller andre undersøgelser (f.eks. økotoksikologisk testning). Perkolatet opsamles ofte som fortløbende fraktioner over L/S-intervaller, som i starten er små, men som vokser med stigende L/S. Som tidligere nævnt sker en meget stor del af udvaskningen af mange stoffer i intervallet L/S = 0-1 l/kg, så man vil normalt være interesseret i en forholdsvis detaljeret beskrivelse af denne del af udvaskningsforløbet. Fraktionsvis opsamling og analysering af den samlede mængde af fremkommet eluat er især velegnet til en beskrivelse af de udvaskede stofmængder som funktion af L/S. Eluatets sammensætning vil være beskrevet ved gennemsnitsværdier over de benyttede L/S-intervaller. Da opsamlingen af en eluatfraktion kan tage forholdsvis lang tid, kan det være nødvendigt at tage specielle forholdsregler (f.eks. nedkøling, opbevaring under nitrogen eller argon) med henblik på at undgå ændringer i eluatsammensætningen i løbet af opsamlingsperioden som følge af oxidation eller karbonatisering. Batchudvaskningstests er en fællesbetegnelse for en række forskellige testformer, hvor en bestemt mængde faststof bringes i kontakt med en bestemt mængde ekstraktionsvæske i et vist tidsrum, hvorefter væske- og faststoffasen adskilles. Væskefasen analyseres for de parametre, som er af interesse. Ved tests, hvor udgangspunktet er et ønske om i nogen grad at simulere udvaskning under feltforhold, vil man ofte ønske at opnå en ligevægtslignende tilstand mellem væsken og faststoffasen, og helst på den kortest mulige tid. Sådanne forsøg udføres derfor oftest på faststofprøver med begrænset partikelstørrelse, typisk < 4 mm, idet man herved sikrer en stor kontaktoverflade mellem væske og faststof og minimerer transportmodstanden og transporttiden for komponenter i faststoffasens indre. Materialer med større partikelstørrelse nedknuses ofte forud for gennemførelsen af et ekstraktionsforsøg. Batchtests udføres i de fleste tilfælde under agitation af testbeholderen for at reducere den nødvendige kontakt-

10 tid. Typiske kontakttider for ekstraktionsforsøg er fra 6 timer til ét eller flere døgn (kontakttider på mindre et døgn anvendes stort set kun ved serielle tests, hvor den samlede kontakttid er mindst et døgn). Som ekstraktionsvæske benyttes for affald oftest demineraliseret vand, hvilket normalt vil medføre, at udvaskningssystemet i sluttilstanden er faststofkontrolleret. Ved anvendelse af batchtesten på jord anvendes ofte en 0,001 M CaCl 2 -opløsning i demineraliseret vand (for at tilføre ionstyrke og forhindre tilstopning af filtre). Da udvaskningen af komponenter fra en faststofprøve ved ekstraktionsforsøg kan være både opløselighedskontrolleret (typisk ved lave L/S-forhold) og tilgængelighedskontrolleret (typisk ved højere L/S-forhold), kan det være både misvisende og upraktisk at angive den resulterende stofudvaskning for en given komponent som en koncentration i ekstraktionsvæsken (f.eks. mg/l). Med mindre resultatet skal benyttes til ligevægtsbetragtninger eller -beregninger, bør det samtidig eller i stedet opgives som udvasket stofmængde (mg/kg testet prøve); for serielle batchforsøg angives akkumuleret udvasket stofmængde. Dette muliggør en direkte sammenligning af stofudvaskningen fra ekstraktionsforsøg udført ved forskellige L/S-forhold og for sammenligning af stofudvaskningen fundet ved henholdsvis ekstraktionsforsøg og kolonneforsøg. For en koncentration i ekstraktionsvæsken angivet i mg/l fås den tilsvarende udvaskede stofmængde i mg/kg ved at multiplicere koncentrationen med det anvendte L/S-forhold udtrykt i l/kg. I figur 2 ses en sammenligning af detaljeringsgraden af resultaterne af en kolonneudvaskningstest, hvor der opsamles 7 eluater i intervallet L/S = 0 10 l/kg, en to-trins batchtest udført ved L/S = 0 2 l/kg og L/S = 2 10 l/kg samt en ét-trins batchtest udført ved L/S = 10 l/kg. Figur 2. Sammenligning af resultater af kolonneudvaskningstest samt ét- og to-trins batchudvaskningstests udført på det samme materiale.

11 På figur 3 ses en afbildning af den akkumulerede udvaskede stofmængde (Mo) som funktion af L/S for en kolonnetest sammen med de tilsvarende resultater af batchtests. Figuren viser desuden totalindholdet af Mo i det pågældende materiale samt den mængde, som anses for tilgængeligt for udvaskning. Afbøjningen på den akkumulerede kurve er et udtryk for aftagende koncentration i eluatet med stigende L/S (eller med tiden). Akkum. udv. mængde (mg/kg) Mo Totalindhold Tilgængeligt Batchtest Kolonnetest L/S (l/kg) Figur 3. Udvaskning af Mo fra et materiale udtrykt som akkumuleret udvasket stofmængde som funktion af L/S for kolonnetest og batchtests ved L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg. Figuren viser desuden materialets totalindhold af Mo samt den mængde Mo, som er tilgængelig for udvaskning (bestemt ved tilgængelighedstesten Nordtest NT ENVIR 003). Udvaskning som funktion af ph ph er den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på opløselighedsforholdene for uorganiske komponenter i et udvaskningssystem. Indflydelsen af ph undersøges ofte ved en udvaskningstest, hvor et materiale nedknust til < 1 mm (ofte < 0,125 mm) over en periode på 48 timer udvaskes med demineraliseret vand ved L/S = 10 l/kg ved et fastholdt ph. Der udvaskes typisk i separate batchtests ved 8 forskellige ph-værdier i intervallet ph = Figur 4 viser eksempler på bestemmelse af udvaskningen af Al og Pb fra en jord som funktion af ph. Concentration (mg/l) Al ph Concentration (mg/l) Zn ph Figur 4 Udvaskning af Al og Zn fra en jordprøve som funktion af ph.

12 Resultater af såkaldte ph-statiske udvaskningstests, der angiver udvaskningen af de forskellige komponenter som funktion af ph, er vigtige som input- og kontroldata til hydrogeokemiske ligevægtsmodeller til beskrivelse af specieringen og til undersøgelse af, hvilke mineraler, der styrer udvaskningen af forskellige uorganiske komponenter. Testmetoderne (CEN/TS 14429, hvor syre og base tilsættes i starten af forløbet, og CEN/TS 14997, hvor syre og base tilsættes løbende med computerstyre feedback-kontrol) giver også oplysninger om de undersøgte materialers ph-bufferkapacitet, som kan være vigtig at kende for materialer, hvor udvaskningen af nogle komponenter ændres betydeligt som følge af ændringer i ph, som det f.eks. er tilfældet for Al og Zn i figur 4. Resultaterne anvendes også til beskrivelse af tilgængeligheden for udvaskning (den højeste værdi benyttes), idet den såkaldte tilgængelighedstest (Nordtest NT ENVIR 003, som er baseret på en hollandsk standard), ikke har fundet nogen væsentlig international udbredelse. EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TENDENSER Standardisering Gennem de sidste år er der lagt betydelige kræfter i at standardisere en række udvaskningstests. Arbejdet er dels foregået i dem europæiske standardiseringsorganisation CEN/TC 292: Karakterisering af affald, og for udvaskningstests for jord i den globale standardiseringsorganisation ISO, nærmere betegnet i ISO/TC 190/SC7/WG6: Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials. Det kan forventes, at ISO-standarderne efterfølgende (efter eventuel tilpasning) vil blive gjort til europæiske standarder/ts er via CEN-komiteen CEN/TC 345: Characterisation of Soil. Forskellen på en CEN-standard og en ISO-standard er, at førstnævnte indgår i EU-lovgivning og derfor har en mere bindende karakter for EU-medlemslande. Når der til et givet formål foreligger en CEN-standard, skal denne erstatte eventuelle nationale standarder, som dækker samme område. Det samme er ikke tilfældet med ISO-standarder, som er mere uforpligtende. Både i CEN/TC 292 og i ISO/TC 190/SC 7/WG6 er der i øvrigt enighed om, at de udviklede metoder kun gøres til egentlige standarder, hvis de er validerede (dvs. at deres robusthed er undersøgt, og at præcision udtrykt som repeterbarhed og reproducerbarhed er fastlagt). Egentlige CEN-standarder starter med betegnelsen EN, hvorimod ikke-validerede metoder betegnes som tekniske specifikationer og starter med betegnelsen CEN/TS. I tabel 1 ses en liste over standarder og tekniske specifikationer for udvaskningstests til granulære materialer (affald) under CEN med angivelse af, om der er tale om karakteriseringstests eller overensstemmelsestests. Alle CEN-testene er beregnet til undersøgelse af udvaskningen af uorganiske komponenter fra hovedsageligt uorganiske materialer. I tabel 2 ses en tilsvarende liste over tekniske specifikationer for udvaskningstests for jord, der er produceret af ISO. Der er to batchudvaskningstests ved L/S = 2 l/kg og 10 l/kg, som er baseret på EN og EN , men som er tilpasset anvendelsen på jord (bl.a. anvendes der en 0,001 M CaCl 2 -opløsning i stedet for demineraliseret vand). Det samme gælder for kolonneudvaskningstesten, som er baseret på CEN/TS ph-afhængighedstesten er baseret på CEN/TS

13 Tabel 1. Liste over standarder og tekniske specifikationer for udvaskningstests under CEN. Identifikation Titel Funktion CEN/TS CEN/TS CEN/TS Characterisation of waste: Leaching behaviour Upflow percolation test (under specified conditions) Characterisation of waste: Leaching behaviour tests- Influence of ph on leaching with initial acid/base addition Characterisation of waste: Leaching behaviour tests- Influence of ph on leaching with initial acid/base addition Characterization of waste -Leaching Compliance test for leaching of granular waste materials and sludges: Part 1: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 2 l/kg for materials with high solid content and with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Kolonnetest, Karakteriseringstest ph-afhængighedstest, Karakteriseringstest ph-afhængighedstest, Karakteriseringstest EN to 4 Part 2: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 10 l/kg for materials with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Part 3: Two stage batch test at a liquid to solid ratio of 2 l/kg and 8 l/kg for materials with high solid content and with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Part 4: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 10 l/kg for materials with particle size below 10 mm (without or with size reduction). Batchtests, Overensstemmelsestests Tabel 2. Liste over tekniske specifikationer for udvaskningstests for jord under ISO. Identifikation Titel Funktion ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 1: Batch test using a liquid to solid Batchtest ved L/S = 2 l/kg ratio of 2 l/kg dry matter ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 2: Batch test using a liquid to solid Batchtest ved L/S = 10 l/kg ratio of 10 l/kg dry matter ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 3: Up-flow percolation test Kolonnetest ISO TS Soil Quality ph dependence test for soil and soillike materials tilsætning af ph-afhængighedstest (med intiel syre/base)

14 Testene er beregnet til udvaskning af såvel uorganiske komponenter som ikke-flygtige, organiske stoffer (begrundelsen har været, at eluaterne skulle kunne anvendes til økotoksikologiske tests). Testen er skrevet således, at de med hensyn til f.eks. materialevalg og væske/faststof-separation er rettet mod testning for ikke-flygtige organiske stoffer. Hvis der kun skal testes for uorganiske stoffer, kan der slækkes på kravene til materialer og separationsmetoder (der kan f.eks. anvendes filtrering). Det skal dog nævnes, at batchtests generelt ikke er velegnede til testning af udvaskningen af organiske stoffer fra jord, idet man ved agitationen (rotation omkring flaskens længdeakse ved 5 10 rpm) får slået jordmatricen i stykker og får skabt nogle kolloider (hvortil en stor del af de ikke-flygtige, organiske stoffer er bundet), som kun vanskeligt kan adskilles fra vandfasen på en repeterbar måde. Herved får man ved batchtesten ofte udvaskningsresultater, som for de ikke-flygtige stoffer er for høje sammenlignet med naturlige forhold. Det forventes, at der vil blive udarbejdet en dansk standard for den såkaldte ligevægtskolonnetest, som er blevet udviklet for Miljøstyrelsen /6/ til testning af udvaskningen af ikkeflygtige organiske stoffer fra jord. Ved denne metode fokuseres der på opnåelse af ligevægt, på at undgå tab af stof fra væskefasen ved adsorption til udstyret og på adskillelse af væskefasen med opløste stoffer fra suspenderede partikler med adsorberet stof. I ligevægtskolonnetesten lader man den samme vandmængde recirkulere gennem en kolonne med (jord)prøven, indtil der for de organiske forbindelser af interesse forventes at være ligevægt mellem væskefase og faststoffase (i den anvendte test benyttes en kontakttid på syv dage). Den gentagne passage gennem kolonnen tjener således til at fremme en ligevægtstilstand for hele systemet. Jordmatricen i ligevægtskolonnetesten har i øvrigt en selvfiltrerende virkning, som betyder, at det normalt ikke er nødvendigt at centrifugere eluatet. Ved ligevægtskolonnetesten produceres der altså, ligesom ved en enkelt batchtest én eluatfraktion, som forventes at beskrive en ligevægtstilstand for hele systemet. Eluatmængden og dermed L/S for systemet kan for en given mængde jord tilpasses ved regulering af kolonnen og reservoirets størrelse, men det tilstræbes i den foreslåede udformning af testen at arbejde med en L/S-værdi på ca. 1 l/kg. Ved testning af udvaskningen af jordprøver anvendes en svag opløsning af CaCl 2 (0.005 M) i demineraliseret vand i stedet for det rene demineraliserede vand, som anvendes til testning af affaldsprøver. Dette gøres for at give systemet en vis ionstyrke, som ellers for jordprøver kan blive meget lille, og derved opnå en sammenkitning af meget små partikler til lidt større partikler, som er lettere af skille fra væskefasen. Harmonisering og horisontalisering En anden europæisk/international tendens er harmonisering af testmetoder, så de samme metoder kan anvendes i forskellige lovgivningssystemer og lande, samt horisontalisering, dvs. udvikling/tilpasning af testmetoder, som kan anvendes på en lang række forskellige materialer. Der findes en lang række udvaskningstests, som kun i begrænset omfang afviger fra hinanden. Metoderne er udviklet indenfor forskellige områder og på baggrund af forskellige traditioner, men hvis de fortolkes korrekt, giver de næsten alle sammen resultater, som er sammenlignelige, eller som ligger på den samme kurve. De fundamentale mekanismer, som styrer stofudvaskningen, er de samme, hvad enten der er tale om affald, jord, slam, beton, imprægneret træ, byggeprodukter eller andre materialer, og der er i virkeligheden kun brug for ganske

15 få forskellige udvaskningstests, som giver mulighed for at tage hensyn til den udvaskningsmekanisme, som er relevant for et givet materiale i et givet scenarie. Der gøres i dele af CEN og i andre sammenhænge et stort arbejde for at fremme harmonisering og horisontalisering, men det kan til tider være svært at komme hævdvundne traditioner til livs. I figur 5 ses et eksempel på, at en lang række forskellige udvaskningstests giver punkter på den samme kurve, som beskrives af resultaterne af CEN/TS den eneste undtagelse er ekstraktionen med EDTA, som er helt urealistisk i forhold til ethvert miljørelevant scenarie /7/. 100 Leached (mg/kg) 10 1 EDTA Hac CaCl2 NaNO3 EN SCE PrEN SCE PrEN Total AR Cd ph Figur 5. Sammenligning af resultaterne af en række forskellige udvaskningstests på jord med resultaterne af den ph-statiske udvaskningstest CEN/TS ANVENDELSE AF UDVASKNINGSTESTS I LOVGIVING Risikovurdering og scenarieberegninger Der har gennem de senere år været en voksende erkendelse af, at udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er det rette værktøj, når der skal gennemføres vurderinger af risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand som følge af udvaskning af forureningskomponenter fra affald/forurenet jord, som er deponeret, anvendt til bygge- og anlægsformål eller efterladt på en forurenet grund. De samme værktøjer bør anvendes, når der i lovgivningsmæssig sammenhæng skal sættes (udvaskningsbaserede) kriterier for modtagelse af affald/jord til deponering eller anvendelse af affald/jord til forskellige byggeog anlægsformål. I Danmark blev fremgangsmåden anvendt til fastsættelse af de udvaskningskriterier, gælder for anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål /7/, og i EU lykkedes det at få knæsat princippet, da kriterierne for modtagelse af affald til deponering i Rådsbeslutning 2003/33/EF /3/ blev udarbejdet.

16 Princippet i en sådan risikovurdering er illustreret i figur 6. Forurenet jord conc conc Source Kildestyrke term Udvaskningstest Bestemmelse af frigivelsen af forureningskomponenter under varierende forhold ph L/S Transport Evaluering og beregning Resultater af udvaskningstests bruges I en risikovurdering transport og sammenligning med målkriterier. Sammenligning Impact End target Figur 6. Elementer indeholdt i en risikovurdering baseret på udvaskning af forureningskomponenter fra en forurenet jord: Vurdering af kildens udvaskningsegenskaber (kildestyrkevurdering), transport af forureningsstoffer gennem umættet og mættet zone samt vurdering af påvirkning ved målet (f.eks. i en nedstrøms boring). Fastsættelse af kriterier for modtagelse af affald til deponering I det følgende gives en kort beskrivelse af den fremgangsmåde, som blev anvendt til fastsættelse af EU s krav til udvaskningskriterier for modtagelse af affald til deponering, og som efterfølgende er blevet anvendt til opstilling af forslag til kriterier for modtagelse af affald på danske deponeringsanlæg /3, 8, 9, 10/. Der foretages en beregning af sammenhængen mellem resultatet af en udvaskningstest foretaget på en prøve af det affald, som ønskes placeret på et deponeringsanlæg og kvaliteten af grundvandet i zonen med højest koncentration, nedstrøms for deponeringsanlægget. Beregningen foretages ved hjælp af tre sammenkoblede (serieforbundne) modeller (se også figur 7): 1. En model, som beskriver stofudvaskningen fra deponeringsanlægget som funktion af tiden. Den er baseret på et deponeringsscenarie, der beskriver deponeringsanlæggets fysiske opbygning, dets hydrauliske egenskaber og de klimatiske forhold (nedbør og infiltration). Stofudvaskningen beskrives som en eksponentielt aftagende funktion af væske- /faststofforholdet (L/S) og κ (kappa), der er en komponentspecifik konstant. Output fra

17 modellen er flux og koncentration af udvaskede stoffer umiddelbart over deponeringsanlæggets bund som funktion af tiden. 2. En model, som beskriver transporten af udledte stoffer i den umættede zone fra bunden af deponeringsanlægget til den mættede zone. Der tages hensyn til retardationen, R (stofforsinkelsen) v.h.a. K d -værdier. Input til modellen er resultatet af beregningerne beskrevet under punkt 1. Output fra modellen er flux og koncentration af udvaskede stoffer ved grænsen til den mættede zone som funktion af tiden. 3. En model, som beskriver transporten af udledte stoffer i den mættede zone fra deponeringsanlægget til referencepunktet (efterfølgende benævnt POC, point of compliance), hvor der stilles krav til grundvandskvaliteten. Modellen baseres på et fysisk og hydrologisk scenarie for området, inklusiv deponeringsanlægget. Som input anvendes resultatet af beregningerne beskrevet under punkt 2. Output fra modellen vil være koncentrationsniveauet af udvaskede stoffer i grundvandet ved POC en nedstrøms for deponeringsanlægget som funktion af tiden. Model 1: Kildestyrken Model 2: Transport i den umættede zone POC 1 Deponi GVS Model 3: Transport i den mættede zone Figur 7. Oversigt, som viser sammenhængen i de tre serieforbundne modeller For hver type deponeringsanlæg (i Danmark enheder for inert, mineralsk samt farligt affald) foretages en beregning for hvert af de stoffer, som der stille krav til. For hvert stof beregnes herefter attenueringsfaktoren, dvs. forholdet mellem den maksimale koncentration af stoffet ved POC og den højeste koncentration af stoffet ved bunden af deponeringsanlægget. Den højeste koncentration registreres, men der er ikke nødvendigvis nogen tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for den højeste koncentration i deponeringsanlægget og i grundvandet. Til sidst anvendes de fastsatte krav til de maksimale koncentrationsniveauer i grundvandet sammen med attenueringsfaktorerne (fortyndingsfaktorerne) til baglæns beregning af den maksimalt tilladelige koncentration af stoffet ved bunden af deponeringsanlægget. Ved indsættelse af denne værdi i udtrykket for udvasket stofmængde som funktion af L/S fås en lig-

18 ning, som for hvert stof kan anvendes til fastlæggelse af grænseværdier for stofudvaskningen som funktion af L/S. Da det i Danmark er valgt at teste ved L/S = 2 l/kg (Bek. nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg), vil er der i denne sammenhæng primært fokuseret på L/S = 2 l/kg, men metoden og ligningen kan i princippet anvendes til fastsættelse af grænseværdier ved en vilkårlig værdi af L/S. Såfremt baggrundskoncentrationen af et naturligt forekommende stof i grundvandet (i Danmark baseret på 90 % fraktilen af landsgennemsnittet, i EU-beregningerne er baggrundskoncentrationerne ikke medregnet) er forskellig fra 0, skal der korrigeres for dette, idet det tilladte bidrag fra deponeringsanlægget så bliver tilsvarende mindre. Baggrundskoncentrationen trækkes fra den maksimalt tilladte grundvandskoncentration, inden denne multipliceres med attenueringsfaktoren til bestemmelse af den maximalt tilladelige koncentration af stoffet i perkolatet ved bunden af deponeringsanlægget. Det skal bemærkes, at der i modelbetragtningerne er anvendt en række forenklinger og generaliseringer af komplekse kemiske og fysiske processer, og de indbyrdes påvirkninger mellem forskellige typer affald er ikke taget i betragtning. Ved anvendelse af metodikken kan der i hvert fald ved en forlæns beregning i princippet anvendes mere sofistikerede modeller, som tager hensyn til flere forhold. Fastsættelse af kriterier for genanvendelse af lettere forurenet jord Af hensyn til sammenhængen i lovgivningen bør kriterier for genanvendelse af (lettere) forurenet jord fastsættes efter de samme principper som beskrevet ovenfor for fastsættelse af kriterier for deponering af affald, inklusive forurenet jord. Dette har da også været tilfældet i forbindelse med en undersøgelse af mulighederne for i nogle tilfælde at anvende faststofindhold af visse forureningskomponenter som kriterier for genanvendelse af lettere forurenet jord. Dette forudsætter, at man kan sandsynliggøre, at man for et givet faststofindhold af en given forureningskomponent for et givet genanvendelsesscenarie ikke vil overskride den til scenariet hørende udvaskningsgrænseværdi for forureningskomponenten. Før man kan foretage denne undersøgelse, er det altså nødvendigt for hvert scenarie at etablere nogle udvaskningskriterier. I undersøgelsen /11/ blev dette gjort ved at gennemføre beregninger svarende til de ovenfor beskrevne for et antal genanvendelsesscenarier med forskellig højde (1 m og 5 m), forskellig længde i grundvandets strømningsretning (10 m, 100 m og 500 m) og forskellig afstand til PCC (30 m og 100 m). Der er i beregningerne anvendt en nettoinfiltration på 350 mm/år, en tykkelse af grundvandsmagasinet på 6 m og en porevandshastighed i akviferen på 100 m/år. De resulterende grænseværdier svarende til L/S = 2 l/kg for hvert scenarie er for As vist som vandrette streger i figur 8. Figuren viser samtidig samhørende værdier af faststofindhold og udvaskning ved L/S = 2 l/kg for en række forskellige forurenede og uforenede jordprøver. Den lodrette stiplede linje er Miljøstyrelsens forslag til faststofbaseret grænseværdi for As ved genanvendelse af lettere forurenet jord. Undersøgelsen og dens resultater for både uorganiske og organiske stoffer vil blive diskuteret nærmere i et efterfølgende indlæg.

19 As: L/S = 2 l/kg 100 Udvasket mængde (mg/kg) Faststofindhold (mg/kg) SNV-Kemakta DK-forurenet DK-uforurenet Scen 2: 10 m L 30 m POC Scen 1: 10m L 100 m POC Scen 3: 100 m L 100 m POC Scen 4: 100 m L 30 m POC Scen 5: 500 m L 100 m POC Scen 6: 100 m L 30 m POC, 5 m H Deponering 2003/33/EF: Inert Scen 7: 500 m L 30 m POC MST-forslag DK-nye data Figur 8. Et eksempel på sammenstilling af resultater af udvaskningskriterier for As for forskellige genanvendelsesscenarier og samhørende værdier af stofudvaskning og faststofindhold for en række forskellige forurenede og uforurenede jordprøver. KONKLUSION Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er de rette redskaber til vurdering af risikoen for påvirkning af jord, grundvand og/eller overfladevand fra forureningskomponenter i affald og forurenet jord, hvad enten der er tale om deponering eller genanvendelse til bygge- og anlægsformål. Første skridt i valget af testmetode i en given situation er klart at formulere de spørgsmål, som man gerne vil have besvaret ved hjælp af testen først på et mere generelt niveau, og dernæst på et mere præcist, teknisk niveau. Èn test alene kan ikke besvare alle relevante spørgsmål. CEN s vejledning i anvendelse af udvaskningstests, EN 12920, kan være en god støtte f.eks. ved planlægning af en risikovurdering baseret af udvaskningstest. Niveaudelt testning (karakteriseringstestning, overensstemmelsestestning og verifikationstestning) sikrer maksimal udnyttelse af ressourcerne, idet forudgående kendskab til et materiales udvaskningsegenskaber via karakteriseringstestning muliggør anvendelse af forholdsvis sim-

20 ple tests til rutinemæssige formål. Det hierarkiske system er udviklet til affaldsstrømme, og skal formentlig justeres for at kunne bruges optimalt på forurenet jord. Hovedtyperne af tests til beskrivelse af udvaskningen af uorganiske forureningskomponenter fra granulære materialer, som f.eks. jord, er på karakteriseringsniveau kolonnetests, der beskriver udvaskningen som funktion af L/S (og tid), og tests til bestemmelse af udvaskningens afhængighed af ph. På overensstemmelsesniveau anvendes batchudvaskningstesten på grundlag af den information, som er tilvejebragt af kolonnetesten. På europæisk niveau har CEN produceret tre tekniske specifikationer (metoder, som ikke er valideret og derfor ikke kaldes standarder) til karakteriseringsbrug (en kolonnetest og to tests til undersøgelse af udvaskningens afhængighed af ph) samt en standard-batchudvaskningstest i fire dele (L/S = 2 l/kg, L/S = 10 l/kg, L/S = 2 og 8 l/kg samt L/S = 10 l/kg uden nedknusning til < 4 mm). CEN-standarder implementeres i modsætning til ISO-standarder i europæisk lovgivning og erstatter tilsvarende nationale standarder. I ISO-regi er der udviklet 4 tekniske specifikationer til testning af udvaskning af både uorganiske og ikke-flygtige organiske stoffer fra jord. Udvaskningen sker med en 0,001 M CaCl 2 - opløsning, hvor der i de øvrige testmetoder til affald anvendes demineraliseret vand. En af metoderne er en kolonneudvaskningstest, en anden er en test til bestemmelse af udvaskningens afhængighed af ph. De to sidste testmetoder er batchudvaskningstests udført ved henholdsvis L/S = 2 l/kg og 10 l/kg. På grund af vanskelighederne ved at opnå en tilstrækkeligt god adskillelse af faststof og væske og en deraf følgende risiko for overestimering af udvaskningen af organiske stoffer, frarådes det at bruge batchtests til dette formål. I Danmark planlægges det at standardisere den såkaldte ligevægtskolonnetest, som er bedre egnet til bestemmelse af udvaskningen af ikke-flygtige organiske stoffer fra jord. Tendensen i Europa går mod harmonisering og horisontalisering af udvaskningstests, om end ikke altid med stormskridt. Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er blevet anvendt til fastsættelse af kriterier for genanvendelse af restprodukter og jord i Danmark og til fastsættelse af kriterier for modtagelse af affald (og forurenet jord) til deponering i EU. Samme princip er, som et led i en vurdering af mulighederne for i nogle tilfælde at anvende surrogattestning for faststofindhold af visse komponenter i lettere forurenet jord i stedet udvaskningstests, senest blevet anvendt til opstilling af forslag til udvaskningskriterier svarende til forskellige genanvendelsesscenarier for lettere forurenet jord. REFERENCER /1/ Hjelmar, O. (2003): Environmental Performance of Waste Materials. I: Dhir, K., Newlands, M.R., Halliday, J.E. (Eds.): Recycling and Reuse of Waste Materials, Thomas Thelford, London, pp /2/ CEC (2000): Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

21 /3/ CEC (2003): Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (berigtigelse bragt i Den Europæiske Unions Tidende ). /4/ NEN (2006): Leaching characteristics of solids, earthy and stony building and waste materials - Leaching tests Determination of the leaching of inorganic components form compacted granular materials. NEN 7347:2006. /5/ Hjelmar, O. (1990): Leachate from land disposal of coal fly ash. Waste Management & Research, 8, pp /6/ Miljøstyrelsen (2003): Udvaskning af organiske stoffer fra jord: Udvikling og afprøvning af testmetoder. Udkast til slutrapport, 23. januar Udarbejdet af DHI, Miljø og Ressourcer DTU og Eurofins A/S. /7/ Miljøstyrelsen (2006b): Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (erstatter bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om samme emne). /8/ Hjelmar, O., H.A. van der Sloot, D. Guyonnet, R.P.J.J. Rietra, A. Brun & D. Hall (2001): Development of acceptance criteria for landfilling of waste: An approach based on impact modelling and scenario calculations. In: T.H. Christensen, R. Cossu and R. Stegmann (eds.): Sardinia 2001, Proceedings of the Eigth International Waste Management and Landfill Symposium, S. Margharita di Pula, Cagliari, CISA, Vol. III, pp , CISA. /9/ DHI og Miljøstyrelsen (2005): Notat vedrørende acceptkriterier for deponering: Metoder og forudsætninger. Udkast af 11. marts /10/ Hjelmar, O., Holm, J., Hansen, J.G. & Dahlstrøm, K. (2005) Implementation of the EU waste acceptance criteria for landfilling in Denmark. In: Proceedings of Sardinia 05, Tenth International Waste Management and Landfill Symposium, 3-7 October 2005, S. Margherita di Pula, Cagliari, Sardinia, Italy. /11/ DHI (2007): Håndtering af lettere forurenet jord. Udkast til slutrapport til Miljøstyrelsen, juni 2007.