UDVASKNINGSTESTS VÆRKTØJ TIL RISIKOVURDERING TEORI OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UDVASKNINGSTESTS VÆRKTØJ TIL RISIKOVURDERING TEORI OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV"

Transkript

1 UDVASKNINGSTESTS VÆRKTØJ TIL RISIKOVURDERING TEORI OG INTERNATIONALT PERSPEKTIV Chefingeniør Ole Hjelmar Laboratoriechef Jette Bjerre Hansen DHI ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 24. oktober 2007

2

3 RESUMÉ Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er de rette redskaber til vurdering af risikoen for påvirkning af jord, grundvand og/eller overfladevand fra forureningskomponenter i affald og forurenet jord. I dette indlæg gives der en oversigt over europæiske (CEN) og globale (ISO) standarder og metoder til testning af stofudvaskningen fra affald og jord. En CEN-vejledning i valg og anvendelse af udvaskningstests samt begrebet niveaudelt testning præsenteres, og nogle af de almindeligste udvaskningstests beskrives. Endelig gives der nogle eksempler på anvendelse af udvaskningstests til fastsættelse af kriterier for deponering og genanvendelse af affald og forurenet jord. BAGGRUND På trods af en voksende erkendelse af nødvendigheden af at bruge udvaskningstests, anvender man i mange lovgivningssystemer stadig kriterier baseret på faststofindhold af forureningskomponenter i jord og affald til vurdering af den risiko, som disse materialer udgør for grundvand og jord, når de deponeres, nyttiggøres eller forefindes på en forurenet grund. Selv om denne fremgangsmåde ud fra et bruger- eller myndighedssynspunkt kan synes forholdsvis simpel (og billig), udgør den generelt et ringe og ofte misvisende værktøj til vurdering af miljømæssige risici, da der for langt de fleste forureningskomponenter ikke findes nogen direkte sammenhæng mellem faststofindhold og stofudvaskning, som er den relevante egenskab i forbindelse med vurdering af risikoen for påvirkning af grundvand, overfladevand og jord fra affald og forurenet jord. En forureningskomponent skal selvfølgelig være til stede i et materiale for at kunne udvaskes, og derfor kan der i visse tilfælde opstilles en bagatelgrænse for faststofindholdet af en forureningskomponent i f.eks. lettere forurenet jord, som hvis den ikke overskrides, i de fleste tilfælde kan sikre, at udvaskningen ikke overstiger en nærmere bestemt grænse. Bortset fra dette specielle tilfælde, som vil blive diskuteret kort nedenfor og mere detaljeret i det efterfølgende indlæg, bør vurderinger af risikoen for påvirkning af grundvand, overfladevand og jord fra forurenet jord og affald altid baseres på disse materialers udvaskningsegenskaber. GENERELLE BETINGELSER OG MULIGHEDER FOR ANVENDELSE AF UDVASKNINGSTESTS Stil de rette spørgsmål før valg af test Potentialet og behovet for anvendelse af udvaskningstests er meget stort i forbindelse med mange forskellige problemstillinger med relation til udvaskning, transport og miljø- og sundhedseffekter af uorganiske og organiske forureningskomponenter. Når man skal håndtere en udvaskningsrelateret opgave, er det meget vigtigt at man på forhånd gør sig klart, hvilket eller hvilke spørgsmål, man ønsker at få besvaret, før man vælger udvaskningsmetode(r). I nogle tilfælde er metoden fastlagt på forhånd, som det f.eks. ofte er tilfældet, når man tester jord eller affald i henhold til lovgivning (såsom Bekendtgørelsen om genanvendelser af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål og Bekendtgørelsen om deponeringsanlæg), men i mange andre situationer skal der træffes et valg. Som eksempler på konkrete spørgsmål, man kan ønske besvaret ved hjælp af udvaskningstests, kan nævnes:

4 Hvordan vil nedstrøms jord, grundvand eller overfladevand på kort og langt sigt blive påvirket af ny eller eksisterende deponering eller genanvendelse af forurenet jord eller affald (risikovurdering)? Vil det være nødvendigt at oprense eller fjerne jorden eller affaldet fra en forurenet grund eller tidligere deponeringsplads? Hvor effektiv er en given behandlingsmetode til forbedring af de miljømæssige egenskaber af forurenet jord eller affald (teknologivalg)? Overholder et givet produkt nogle på forhånd givne tolerancer for stofudvaskning (kvalitetskontrol)? Når man har stillet det eller de rette overordnede spørgsmål af ovenstående karakter, kan man begynde at indsnævre problemstilling lidt mere på det tekniske niveau og finde ud af, om man i en given situation eksempelvis har brug for information om de akkumulerede udvaskede stofmængder som funktion af tiden, koncentrationsniveauet af bestemte forureningskomponenter i perkolatet på et givet tidspunkt eller som funktion af tiden, de årlige udvaskede stofmængder som funktion af tiden, det maksimale koncentrationsniveau af en given komponent, som kan forekomme i perkolatet, osv. Ofte vil man i forbindelse med en given problemstilling have brug for svar på flere sådanne spørgsmål. Ved valget af testmetode(r) til besvarelse af et givet (sæt af) spørgsmål skal der tages hensyn til den forventede udvaskningsmekanisme (ligevægtslignende eller dynamiske forhold) og til de faktorer, som vil kunne påvirke udvaskningsforholdene (f.eks. den måde, kontakten mellem materialet og vandet foregår på/strømningsforhold, om et materiale er granulært eller monolitisk, ændringer i ph og redoxforhold, kontakt med luft osv.). Én enkelt testmetode vil sjældent alene kunne give de nødvendige svar på disse spørgsmål, det vil stort set altid være nødvendigt at anvende flere testmetoder. I mange tilfælde, specielt når der er tale om risikovurdering over kortere og specielt længere tid, kan resultaterne af udvaskningstests bedst udnyttes ved hjælp af scenariebaserede matematiske udvasknings- og transportmodeller og hydrogeokemiske ligevægtsmodeller. Vejledning i valg og anvendelse af udvaskningstests (EN 12920) Den europæiske tekniske standardiseringskomité, CEN/TC 292: Characterisation of waste, har udgivet en vejledning i form af standard: EN 12920: Characterisation of waste - Methodology for the determination of the leaching behaviour of waste under specified conditions, som giver en glimrende beskrivelse af, hvorledes man i en given situation udvælger den eller de rette testmetoder(r), hvilke forhold man skal huske at hensyn til, ikke blot ved valget af tests, men også ved fortolkning og anvendelse af testresultaterne, specielt i forbindelse med risikovurdering. Figur 1 på næste side giver en oversigt over princippet i vejledningen. I EN lægges der stor vægt på, at man skal starte med at udarbejde en klar og entydig beskrivelse det problem, som skal løses, og derefter stille de rette spørgsmål på en meget præcis måde. Sådanne spørgsmål kunne svare til de ovennævnte spørgsmål på teknisk niveau, som f.eks.: Hvad er fluxen af udvaskede forureningskomponenter fra et (specifieret) materiale i et (specificeret) nyttiggørelsesscenarie under (specificerede) klimatiske og hydrologiske betingelser som funktion af tiden? Og: Hvordan kan der etableres en sammenhæng mellem de

5 resulterende koncentrationer af en forureningskomponent i grundvandet i en vis afstand nedstrøms for et genanvendelsesprojekt og resultaterne af en/flere udvaskningstest(s) udført på det genanvendte materiale? Description of the problem and the solution sought Description of the scenario Description of the material Determination of the influence of material properties and specified conditions of the scenario on the release Modelling of leaching behaviour Model validation Conclusions Insufficient information Solution to the defined problem No solution Figur 1. Illustration af princippet i den europæiske standard EN (efter /1/). Når problemet og de løsningsmuligheder, som man ønsker belyst, er klart definerede, går man videre med at foretage en teknisk beskrivelse scenariet for såvel det pågældende genanvendelsesprojekt som det omgivende miljø og de klimatiske forhold, samt at foretage en beskrivelse af de geotekniske og kemiske egenskaber af det genanvendte materiale. Baseret herpå vælges de bedst egnede og korrekte metoder til undersøgelse af stofudvaskningen fra materialet som

6 funktion af væske/faststof-forholdet (liquid/solid forholdet, L/S), hvis der er tale om et granulært materiale som gennemstrømmes af infiltrerende nedbør, og til undersøgelse af den indflydelse som forskellige interne og eksterne faktorer (f.eks. ph og indhold af organiske stof) kan have på udvaskningsforholdene. Når de udvalgte tests er blevet gennemført, og resultaterne foreligger, etableres der på basis af de opstillede scenarier en passende modelmæssig beskrivelse af de relationer, som skal undersøges, og modellerne anvendes med input fra udvaskningstestene. Hvis det på nogen måde er muligt, bør den anvendte model valideres, f.eks. ved hjælp af resultater af lysimeterudvaskningstests eller feltobservationer, inden der drages endelige konklusioner. Afhængigt af resultaterne af modelberegningerne kan konklusionen være, at den/de undersøgte løsning(er) kan lade sig gøre eller ikke lade sig gøre, men konklusionen kan også være, at der ikke kan gives noget klart svar på grund af mangel på informationer. I så fald kan man søge at tilvejebringe de manglende informationer og så gå tilbage til det relevante punkt i proceduren og i nødvendigt omfang gentage de efterfølgende punkter i denne. Hvert af de i figur 1 viste punkter i metodologien i EN omfatter en huskeliste af forhold og faktorer, hvis relevans og betydning man i hvert enkelt tilfælde bør tage stilling til og i givet fald fastlægge. Metodologien er ganske nyttig og kan med fordel benyttes både som huskeliste og som rettesnor i forbindelse med forskellige anvendelser af udvaskningstests til risikovurdering. Niveaudelt testning Et andet begreb, som er blevet udviklet af CEN/TC 292, er niveaudelt testning, som beskriver et testhierarki bestående af tre niveauer, nemlig: Grundlæggende karakterisering (basic characterisation) Overensstemmelsestestning (compliance testing) Verifikationstestning (on-site verification) Dette testhierarki er efterhånden blevet et internationalt anerkendt redskab til håndtering af forskelle (hos forskellige brugere og i forskellige sammenhænge) i behovet for detaljeringsgraden af testning af stofudvaskning og til udnyttelse af eksisterende viden til minimering af omfanget af testning af materialer (affald/jord), hvis generelle udvaskningsegenskaber allerede er kendt. Niveaudelt testning er indarbejdet i både i EU-lovgivningen (/2/, /3/) og via implementeringen heraf også i dansk lovgivning. Grundlæggende karakterisering (niveau 1) fungerer dels som en reference for testning på overensstemmelses- og verifikationsniveau, dels som kilde for den information på procesniveau, som er nødvendig f.eks. for gennemførelse af vurderinger af risici og miljøpåvirkninger forårsaget af stofudvaskning, både på kort og langt sigt, eller til forbedring af produkter og behandlingsteknologier. Anvendelsen af karakteriseringstests er begrænset til situationer, hvor de typiske udvaskningsegenskaber for en bred vifte af stoffer skal fastlægges for et givet materiale eller en klasse af materialer. Det er typisk nødvendigt at gennemføre karakteriseringstestning for nye materialer/materialetyper eller for tidligere karakteriserede materialer, som af den ene eller anden grund forventes at kunne ændre udvaskningsegenskaber (f.eks. som følge af procesændringer). For at sikre en kobling mellem testning på karakteriseringsniveau

7 og overensstemmelsesniveau foreskrives det eksempelvis i EU s Rådsbeslutning om kriterier for modtagelse af affald til deponering /3/, at overensstemmelstesten skal indgå som en del af karakteriseringstestningen. Karakteriseringstestning giver indsigt i et materiales udvaskningsegenskaber under forskellige forhold, og udgør blandt andet en del af grundlaget for fastsættelse af grænseværdier for nyttiggørelse og deponering og for gennemførelse af hydrogeokemiske ligevægtsberegninger til bestemmelse af hvilke former, de forskellige udvaskede komponenter befinder sig på (speciering), og af hvilke mineraler, der kontrollerer udvaskningen af forskellige forureningskomponenter. Karakteriseringstests kan være mere eller mindre omfattende, og kan i nogle tilfælde tage fra uger til måneder at gennemføre. For en given affaldseller materialestrøm indgår tidligere udførte karakteriseringstests i den samlede informationspulje for den grundlæggende karakterisering. Herved kan behovet for gennemførelse af nye karakteriseringstests reduceres. Overensstemmelsestestning (niveau 2) er rettet mod produktions- og kvalitetskontrol og kontrol af, om et materiale (fortsat) har udvaskningsegenskaber, som er i overensstemmelse med de egenskaber, som blev fastlagt for det pågældende materiale eller for den materialegruppe, det tilhører, under karakteriseringstestningen, eller om et materiale overholder udvaskningsgrænser for nyttiggørelse eller deponering. Overensstemmelsestestning fokuserer primært på kritiske parametre og/eller forhold, som er identificeret under karakteriseringstestningen. Da overensstemmelsestests oftest er forholdsvis simple og hurtige at gennemføre (typisk af få dages varighed) er der store logistiske og økonomiske fordele ved at anvende dem. Frekvensen af overensstemmelsestestning kan justeres afhængigt af resultaterne for en given materiale- eller affaldsstrøm. Verifikationstestning (niveau 3) har til formål at give et hurtigt check på, om et materiale, når det anvendes eller deponeres, har de tidligere fastlagte egenskaber og den påståede identitet. Der er sjældent tale om egentlig testning, men måske blot et visuelt check af materialet og den medfølgende dokumentation. I nogle tilfælde kan man måle simple egenskaber som ph eller ledningsevne eller kontrollere partikelstørrelsen. Såfremt der opstår tvivl om et materiales identitet, kan det så underkastes en mere omfattende testning. Det niveaudelte testningssystem er udviklet til og fungerer godt for forskellige affaldsstrømme. For forurenet jord kræver det derimod nok en vis tilpasning, da der jo generelt er tale om begrænsede mængder af forskellige jorde med forskellige forureningskomponenter fra et stort antal forskellige lokaliteter. Den grundlæggende karakterisering af forurenet jord omfatter blandt andet en generel viden om jords udvaskningsegenskaber som funktion af jordtype og forureningskomponenter, og den yderligere karakterisering i det enkelte tilfælde får mere karakter af (eventuelt udvidet) overensstemmelsestestning. STOFUDVASKNING OG TESTNING Hovedtyper af udvaskningstests Udvaskningstests kan opdeles i to hovedgrupper, nemlig tests til granulære materialer, som gennemføres under (kemisk) ligevægtslignende tilstande, og tests til monolitiske materialer, som gennemføres under (dynamiske) forhold, hvor der ikke er kemisk ligevægt mellem forureningskomponenterne i faststoffasen og væskefasen, og hvor man bestemmer stofover-

8 føringshastigheden som funktion af tiden (f.eks. ved hjælp af en tankudvaskningstest). I denne sammenhæng diskuteres alene testmetoder til granulært materiale, hvilket er relevant for de fleste jordtyper. For jordtyper med højt lerindhold kan det dog være relevant at foretage en eventuel udvaskningstest under ikke-ligevægtsforhold, hvor man i den såkaldte kompakterede granulære tanktest /4/ bestemmer stoffluxen af den pågældende forureningskomponent gennem den eksponerede overflade af jorden som funktion af tiden (f.eks. i g/m 2 /døgn). Udvaskning som funktion af L/S og tid Et meget væsentligt led i gennemførelsen af risikovurderinger til fastlæggelse/forudsigelse af den miljømæssige belastning som følge af stofudvaskning i forbindelse med nyttiggørelse eller deponering af restprodukter eller jord vil være en bestemmelse af den hastighed, hvormed de forureningskomponenter, som f.eks. ved en tilgængelighedstest er fundet potentielt tilgængelige for udvaskning i tilstrækkeligt omfang til at være interessante, udvaskes under forholdsvis realistiske omstændigheder. Det er i den sammenhæng nødvendigt at fastlægge udvaskningshastigheden som funktion af tiden/udvaskningsgraden. Stoftransporten ud af granulære materialer som ubundne restprodukter og jord afhænger dels af den hastighed (mængde per tidsenhed), hvormed materialet gennemstrømmes af vand (f.eks. nedsivende regnvand), dels af sammensætningen af det gennemsivende vand, som kaldes perkolat. For restprodukter på granulær form og jord antages det, at der ved normalt forekommende gennemstrømningshastigheder for de enkelte uorganiske forureningskomponenter vil eksistere en (eventuelt lokal) ligevægtslignende tilstand mellem det gennemsivende vand og det udlagte materiale, som vil styre sammensætningen af vandfasen/perkolatet. Denne sammensætning vil som regel ændre sig med tiden eller med mængden af gennemstrømmende vand, fordi der hele tiden fjernes stof eller dannes nye mineraler. Det er derfor ofte hensigtsmæssigt at beskrive sammensætningen af perkolat fra udvaskning af restprodukter og jord som funktion af det allerede omtalte væske-/faststofforhold (L/S), hvor L er den samlede vandmængde, som på et givet tidspunkt er strømmet gennem materialet, mens S er tørvægten af det gennemstrømmede materiale. Såfremt udvaskningsforløbet beskrives som funktion af L/S, er det under visse forudsætninger muligt i nogen grad at se bort fra de specifikke fysiske forsøgsbetingelser ved forskellige udvaskningsundersøgelser. Dette muliggør bl.a. en anvendelse af laboratorie- og pilotskalaundersøgelser såsom kolonneforsøg, lysimeterforsøg og/eller enkelte eller serielle batchforsøg til estimering af udvaskningsforløbet i en konkret situation. Når vandgennemstømningsforholdene for et anvendelsesanlæg eller et deponi indeholdende granulære affaldsprodukter eller jord er kendt, kan L/S - skalaen eventuelt omsættes til en tidsskala, således at perkolatsammensætningen kan estimeres som funktion af tiden, se f.eks. /5/. Omregningen mellem L/S og tiden, t, kan eksempelvis ske ved hjælp af følgende formel: t = t 0 + (L/S) x d x H/I hvor t 0 er det tidsrum, der forløber, inden fremkomsten af det første perkolat ved opfyldningens bund, d er tørdensiteten og H er højden/tykkelsen af det udlagte materiale, og I er nettoinfiltrationshastigheden for nedbøren. Som et eksempel på anvendelsen af ovenstående lig-

9 ning kan det beregnes, at det for en 10 m høj støjvold med en tørrumvægt på 1,5 t/m 3 ved en årlig infiltration af nedbør på 200 mm vil tage 75 år fra fremkomsten af det første perkolat at opnå en udvaskningsgrad svarende til L/S = 1 l/kg. De testmetoder, som anvendes til beskrivelse af udvaskning af uorganiske komponenter som funktion af L/S er henholdsvis kolonnetests (karakteriseringstest) og batchtests (overensstemmelsestest). Ved en kolonnetest placeres det granulære materiale i en lodretstående cylinder, hvorefter ekstraktionsvæsken (demineraliseret vand eller for jord, en 0,001 M CaCl 2 -opl.) bringes til at perkolere gennem materialet i upflow eller downflow. I begge ender af kolonnen er der som regel anbragt filtre, som i indløbet fordeler væsken jævnt over kolonnens tværsnitsareal, og som i udløbet forhindrer medrivning af partikler i væskefasen. Kolonneudvaskningsforsøg simulerer i nogen grad de strømningsforhold, som kan forventes at forekomme, når regnvand (eller grundvand) infiltrerer eller gennemstrømmer et granulært/porøst affaldsmateriale, som er deponeret eller nyttiggjort i forbindelse med opfyldning eller lignende. Dog vil gennemstrømningshastigheden ved et kolonneforsøg udført i laboratoriet ofte være accelereret i forhold til naturligt forekommende gennemstrømningshastigheder. Downflow svarer til forholdene ved infiltration af nedbør gennem affaldet og tillader simulering af umættede forhold, men medfører let kanalisering af strømningen i kolonnen. Kolonneforsøg udføres derfor oftest i upflow under mættede forhold, idet forsøgsresultaterne herved bliver lettere at reproducere. Det dannede eluat opsamles med henblik på kemisk analysering og/eller andre undersøgelser (f.eks. økotoksikologisk testning). Perkolatet opsamles ofte som fortløbende fraktioner over L/S-intervaller, som i starten er små, men som vokser med stigende L/S. Som tidligere nævnt sker en meget stor del af udvaskningen af mange stoffer i intervallet L/S = 0-1 l/kg, så man vil normalt være interesseret i en forholdsvis detaljeret beskrivelse af denne del af udvaskningsforløbet. Fraktionsvis opsamling og analysering af den samlede mængde af fremkommet eluat er især velegnet til en beskrivelse af de udvaskede stofmængder som funktion af L/S. Eluatets sammensætning vil være beskrevet ved gennemsnitsværdier over de benyttede L/S-intervaller. Da opsamlingen af en eluatfraktion kan tage forholdsvis lang tid, kan det være nødvendigt at tage specielle forholdsregler (f.eks. nedkøling, opbevaring under nitrogen eller argon) med henblik på at undgå ændringer i eluatsammensætningen i løbet af opsamlingsperioden som følge af oxidation eller karbonatisering. Batchudvaskningstests er en fællesbetegnelse for en række forskellige testformer, hvor en bestemt mængde faststof bringes i kontakt med en bestemt mængde ekstraktionsvæske i et vist tidsrum, hvorefter væske- og faststoffasen adskilles. Væskefasen analyseres for de parametre, som er af interesse. Ved tests, hvor udgangspunktet er et ønske om i nogen grad at simulere udvaskning under feltforhold, vil man ofte ønske at opnå en ligevægtslignende tilstand mellem væsken og faststoffasen, og helst på den kortest mulige tid. Sådanne forsøg udføres derfor oftest på faststofprøver med begrænset partikelstørrelse, typisk < 4 mm, idet man herved sikrer en stor kontaktoverflade mellem væske og faststof og minimerer transportmodstanden og transporttiden for komponenter i faststoffasens indre. Materialer med større partikelstørrelse nedknuses ofte forud for gennemførelsen af et ekstraktionsforsøg. Batchtests udføres i de fleste tilfælde under agitation af testbeholderen for at reducere den nødvendige kontakt-

10 tid. Typiske kontakttider for ekstraktionsforsøg er fra 6 timer til ét eller flere døgn (kontakttider på mindre et døgn anvendes stort set kun ved serielle tests, hvor den samlede kontakttid er mindst et døgn). Som ekstraktionsvæske benyttes for affald oftest demineraliseret vand, hvilket normalt vil medføre, at udvaskningssystemet i sluttilstanden er faststofkontrolleret. Ved anvendelse af batchtesten på jord anvendes ofte en 0,001 M CaCl 2 -opløsning i demineraliseret vand (for at tilføre ionstyrke og forhindre tilstopning af filtre). Da udvaskningen af komponenter fra en faststofprøve ved ekstraktionsforsøg kan være både opløselighedskontrolleret (typisk ved lave L/S-forhold) og tilgængelighedskontrolleret (typisk ved højere L/S-forhold), kan det være både misvisende og upraktisk at angive den resulterende stofudvaskning for en given komponent som en koncentration i ekstraktionsvæsken (f.eks. mg/l). Med mindre resultatet skal benyttes til ligevægtsbetragtninger eller -beregninger, bør det samtidig eller i stedet opgives som udvasket stofmængde (mg/kg testet prøve); for serielle batchforsøg angives akkumuleret udvasket stofmængde. Dette muliggør en direkte sammenligning af stofudvaskningen fra ekstraktionsforsøg udført ved forskellige L/S-forhold og for sammenligning af stofudvaskningen fundet ved henholdsvis ekstraktionsforsøg og kolonneforsøg. For en koncentration i ekstraktionsvæsken angivet i mg/l fås den tilsvarende udvaskede stofmængde i mg/kg ved at multiplicere koncentrationen med det anvendte L/S-forhold udtrykt i l/kg. I figur 2 ses en sammenligning af detaljeringsgraden af resultaterne af en kolonneudvaskningstest, hvor der opsamles 7 eluater i intervallet L/S = 0 10 l/kg, en to-trins batchtest udført ved L/S = 0 2 l/kg og L/S = 2 10 l/kg samt en ét-trins batchtest udført ved L/S = 10 l/kg. Figur 2. Sammenligning af resultater af kolonneudvaskningstest samt ét- og to-trins batchudvaskningstests udført på det samme materiale.

11 På figur 3 ses en afbildning af den akkumulerede udvaskede stofmængde (Mo) som funktion af L/S for en kolonnetest sammen med de tilsvarende resultater af batchtests. Figuren viser desuden totalindholdet af Mo i det pågældende materiale samt den mængde, som anses for tilgængeligt for udvaskning. Afbøjningen på den akkumulerede kurve er et udtryk for aftagende koncentration i eluatet med stigende L/S (eller med tiden). Akkum. udv. mængde (mg/kg) Mo Totalindhold Tilgængeligt Batchtest Kolonnetest L/S (l/kg) Figur 3. Udvaskning af Mo fra et materiale udtrykt som akkumuleret udvasket stofmængde som funktion af L/S for kolonnetest og batchtests ved L/S = 2 l/kg og L/S = 10 l/kg. Figuren viser desuden materialets totalindhold af Mo samt den mængde Mo, som er tilgængelig for udvaskning (bestemt ved tilgængelighedstesten Nordtest NT ENVIR 003). Udvaskning som funktion af ph ph er den enkeltfaktor, som har størst indflydelse på opløselighedsforholdene for uorganiske komponenter i et udvaskningssystem. Indflydelsen af ph undersøges ofte ved en udvaskningstest, hvor et materiale nedknust til < 1 mm (ofte < 0,125 mm) over en periode på 48 timer udvaskes med demineraliseret vand ved L/S = 10 l/kg ved et fastholdt ph. Der udvaskes typisk i separate batchtests ved 8 forskellige ph-værdier i intervallet ph = Figur 4 viser eksempler på bestemmelse af udvaskningen af Al og Pb fra en jord som funktion af ph. Concentration (mg/l) Al ph Concentration (mg/l) Zn ph Figur 4 Udvaskning af Al og Zn fra en jordprøve som funktion af ph.

12 Resultater af såkaldte ph-statiske udvaskningstests, der angiver udvaskningen af de forskellige komponenter som funktion af ph, er vigtige som input- og kontroldata til hydrogeokemiske ligevægtsmodeller til beskrivelse af specieringen og til undersøgelse af, hvilke mineraler, der styrer udvaskningen af forskellige uorganiske komponenter. Testmetoderne (CEN/TS 14429, hvor syre og base tilsættes i starten af forløbet, og CEN/TS 14997, hvor syre og base tilsættes løbende med computerstyre feedback-kontrol) giver også oplysninger om de undersøgte materialers ph-bufferkapacitet, som kan være vigtig at kende for materialer, hvor udvaskningen af nogle komponenter ændres betydeligt som følge af ændringer i ph, som det f.eks. er tilfældet for Al og Zn i figur 4. Resultaterne anvendes også til beskrivelse af tilgængeligheden for udvaskning (den højeste værdi benyttes), idet den såkaldte tilgængelighedstest (Nordtest NT ENVIR 003, som er baseret på en hollandsk standard), ikke har fundet nogen væsentlig international udbredelse. EUROPÆISKE OG INTERNATIONALE TENDENSER Standardisering Gennem de sidste år er der lagt betydelige kræfter i at standardisere en række udvaskningstests. Arbejdet er dels foregået i dem europæiske standardiseringsorganisation CEN/TC 292: Karakterisering af affald, og for udvaskningstests for jord i den globale standardiseringsorganisation ISO, nærmere betegnet i ISO/TC 190/SC7/WG6: Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials. Det kan forventes, at ISO-standarderne efterfølgende (efter eventuel tilpasning) vil blive gjort til europæiske standarder/ts er via CEN-komiteen CEN/TC 345: Characterisation of Soil. Forskellen på en CEN-standard og en ISO-standard er, at førstnævnte indgår i EU-lovgivning og derfor har en mere bindende karakter for EU-medlemslande. Når der til et givet formål foreligger en CEN-standard, skal denne erstatte eventuelle nationale standarder, som dækker samme område. Det samme er ikke tilfældet med ISO-standarder, som er mere uforpligtende. Både i CEN/TC 292 og i ISO/TC 190/SC 7/WG6 er der i øvrigt enighed om, at de udviklede metoder kun gøres til egentlige standarder, hvis de er validerede (dvs. at deres robusthed er undersøgt, og at præcision udtrykt som repeterbarhed og reproducerbarhed er fastlagt). Egentlige CEN-standarder starter med betegnelsen EN, hvorimod ikke-validerede metoder betegnes som tekniske specifikationer og starter med betegnelsen CEN/TS. I tabel 1 ses en liste over standarder og tekniske specifikationer for udvaskningstests til granulære materialer (affald) under CEN med angivelse af, om der er tale om karakteriseringstests eller overensstemmelsestests. Alle CEN-testene er beregnet til undersøgelse af udvaskningen af uorganiske komponenter fra hovedsageligt uorganiske materialer. I tabel 2 ses en tilsvarende liste over tekniske specifikationer for udvaskningstests for jord, der er produceret af ISO. Der er to batchudvaskningstests ved L/S = 2 l/kg og 10 l/kg, som er baseret på EN og EN , men som er tilpasset anvendelsen på jord (bl.a. anvendes der en 0,001 M CaCl 2 -opløsning i stedet for demineraliseret vand). Det samme gælder for kolonneudvaskningstesten, som er baseret på CEN/TS ph-afhængighedstesten er baseret på CEN/TS

13 Tabel 1. Liste over standarder og tekniske specifikationer for udvaskningstests under CEN. Identifikation Titel Funktion CEN/TS CEN/TS CEN/TS Characterisation of waste: Leaching behaviour Upflow percolation test (under specified conditions) Characterisation of waste: Leaching behaviour tests- Influence of ph on leaching with initial acid/base addition Characterisation of waste: Leaching behaviour tests- Influence of ph on leaching with initial acid/base addition Characterization of waste -Leaching Compliance test for leaching of granular waste materials and sludges: Part 1: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 2 l/kg for materials with high solid content and with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Kolonnetest, Karakteriseringstest ph-afhængighedstest, Karakteriseringstest ph-afhængighedstest, Karakteriseringstest EN to 4 Part 2: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 10 l/kg for materials with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Part 3: Two stage batch test at a liquid to solid ratio of 2 l/kg and 8 l/kg for materials with high solid content and with particle size below 4 mm (without or with size reduction). Part 4: One stage batch test at a liquid to solid ratio of 10 l/kg for materials with particle size below 10 mm (without or with size reduction). Batchtests, Overensstemmelsestests Tabel 2. Liste over tekniske specifikationer for udvaskningstests for jord under ISO. Identifikation Titel Funktion ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 1: Batch test using a liquid to solid Batchtest ved L/S = 2 l/kg ratio of 2 l/kg dry matter ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 2: Batch test using a liquid to solid Batchtest ved L/S = 10 l/kg ratio of 10 l/kg dry matter ISO TS Soil Quality Leaching procedures for subsequent chemical and ecotoxicological testing of soil and soil materials Part 3: Up-flow percolation test Kolonnetest ISO TS Soil Quality ph dependence test for soil and soillike materials tilsætning af ph-afhængighedstest (med intiel syre/base)

14 Testene er beregnet til udvaskning af såvel uorganiske komponenter som ikke-flygtige, organiske stoffer (begrundelsen har været, at eluaterne skulle kunne anvendes til økotoksikologiske tests). Testen er skrevet således, at de med hensyn til f.eks. materialevalg og væske/faststof-separation er rettet mod testning for ikke-flygtige organiske stoffer. Hvis der kun skal testes for uorganiske stoffer, kan der slækkes på kravene til materialer og separationsmetoder (der kan f.eks. anvendes filtrering). Det skal dog nævnes, at batchtests generelt ikke er velegnede til testning af udvaskningen af organiske stoffer fra jord, idet man ved agitationen (rotation omkring flaskens længdeakse ved 5 10 rpm) får slået jordmatricen i stykker og får skabt nogle kolloider (hvortil en stor del af de ikke-flygtige, organiske stoffer er bundet), som kun vanskeligt kan adskilles fra vandfasen på en repeterbar måde. Herved får man ved batchtesten ofte udvaskningsresultater, som for de ikke-flygtige stoffer er for høje sammenlignet med naturlige forhold. Det forventes, at der vil blive udarbejdet en dansk standard for den såkaldte ligevægtskolonnetest, som er blevet udviklet for Miljøstyrelsen /6/ til testning af udvaskningen af ikkeflygtige organiske stoffer fra jord. Ved denne metode fokuseres der på opnåelse af ligevægt, på at undgå tab af stof fra væskefasen ved adsorption til udstyret og på adskillelse af væskefasen med opløste stoffer fra suspenderede partikler med adsorberet stof. I ligevægtskolonnetesten lader man den samme vandmængde recirkulere gennem en kolonne med (jord)prøven, indtil der for de organiske forbindelser af interesse forventes at være ligevægt mellem væskefase og faststoffase (i den anvendte test benyttes en kontakttid på syv dage). Den gentagne passage gennem kolonnen tjener således til at fremme en ligevægtstilstand for hele systemet. Jordmatricen i ligevægtskolonnetesten har i øvrigt en selvfiltrerende virkning, som betyder, at det normalt ikke er nødvendigt at centrifugere eluatet. Ved ligevægtskolonnetesten produceres der altså, ligesom ved en enkelt batchtest én eluatfraktion, som forventes at beskrive en ligevægtstilstand for hele systemet. Eluatmængden og dermed L/S for systemet kan for en given mængde jord tilpasses ved regulering af kolonnen og reservoirets størrelse, men det tilstræbes i den foreslåede udformning af testen at arbejde med en L/S-værdi på ca. 1 l/kg. Ved testning af udvaskningen af jordprøver anvendes en svag opløsning af CaCl 2 (0.005 M) i demineraliseret vand i stedet for det rene demineraliserede vand, som anvendes til testning af affaldsprøver. Dette gøres for at give systemet en vis ionstyrke, som ellers for jordprøver kan blive meget lille, og derved opnå en sammenkitning af meget små partikler til lidt større partikler, som er lettere af skille fra væskefasen. Harmonisering og horisontalisering En anden europæisk/international tendens er harmonisering af testmetoder, så de samme metoder kan anvendes i forskellige lovgivningssystemer og lande, samt horisontalisering, dvs. udvikling/tilpasning af testmetoder, som kan anvendes på en lang række forskellige materialer. Der findes en lang række udvaskningstests, som kun i begrænset omfang afviger fra hinanden. Metoderne er udviklet indenfor forskellige områder og på baggrund af forskellige traditioner, men hvis de fortolkes korrekt, giver de næsten alle sammen resultater, som er sammenlignelige, eller som ligger på den samme kurve. De fundamentale mekanismer, som styrer stofudvaskningen, er de samme, hvad enten der er tale om affald, jord, slam, beton, imprægneret træ, byggeprodukter eller andre materialer, og der er i virkeligheden kun brug for ganske

15 få forskellige udvaskningstests, som giver mulighed for at tage hensyn til den udvaskningsmekanisme, som er relevant for et givet materiale i et givet scenarie. Der gøres i dele af CEN og i andre sammenhænge et stort arbejde for at fremme harmonisering og horisontalisering, men det kan til tider være svært at komme hævdvundne traditioner til livs. I figur 5 ses et eksempel på, at en lang række forskellige udvaskningstests giver punkter på den samme kurve, som beskrives af resultaterne af CEN/TS den eneste undtagelse er ekstraktionen med EDTA, som er helt urealistisk i forhold til ethvert miljørelevant scenarie /7/. 100 Leached (mg/kg) 10 1 EDTA Hac CaCl2 NaNO3 EN SCE PrEN SCE PrEN Total AR Cd ph Figur 5. Sammenligning af resultaterne af en række forskellige udvaskningstests på jord med resultaterne af den ph-statiske udvaskningstest CEN/TS ANVENDELSE AF UDVASKNINGSTESTS I LOVGIVING Risikovurdering og scenarieberegninger Der har gennem de senere år været en voksende erkendelse af, at udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er det rette værktøj, når der skal gennemføres vurderinger af risikoen for forurening af jord, grundvand og overfladevand som følge af udvaskning af forureningskomponenter fra affald/forurenet jord, som er deponeret, anvendt til bygge- og anlægsformål eller efterladt på en forurenet grund. De samme værktøjer bør anvendes, når der i lovgivningsmæssig sammenhæng skal sættes (udvaskningsbaserede) kriterier for modtagelse af affald/jord til deponering eller anvendelse af affald/jord til forskellige byggeog anlægsformål. I Danmark blev fremgangsmåden anvendt til fastsættelse af de udvaskningskriterier, gælder for anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsformål /7/, og i EU lykkedes det at få knæsat princippet, da kriterierne for modtagelse af affald til deponering i Rådsbeslutning 2003/33/EF /3/ blev udarbejdet.

16 Princippet i en sådan risikovurdering er illustreret i figur 6. Forurenet jord conc conc Source Kildestyrke term Udvaskningstest Bestemmelse af frigivelsen af forureningskomponenter under varierende forhold ph L/S Transport Evaluering og beregning Resultater af udvaskningstests bruges I en risikovurdering transport og sammenligning med målkriterier. Sammenligning Impact End target Figur 6. Elementer indeholdt i en risikovurdering baseret på udvaskning af forureningskomponenter fra en forurenet jord: Vurdering af kildens udvaskningsegenskaber (kildestyrkevurdering), transport af forureningsstoffer gennem umættet og mættet zone samt vurdering af påvirkning ved målet (f.eks. i en nedstrøms boring). Fastsættelse af kriterier for modtagelse af affald til deponering I det følgende gives en kort beskrivelse af den fremgangsmåde, som blev anvendt til fastsættelse af EU s krav til udvaskningskriterier for modtagelse af affald til deponering, og som efterfølgende er blevet anvendt til opstilling af forslag til kriterier for modtagelse af affald på danske deponeringsanlæg /3, 8, 9, 10/. Der foretages en beregning af sammenhængen mellem resultatet af en udvaskningstest foretaget på en prøve af det affald, som ønskes placeret på et deponeringsanlæg og kvaliteten af grundvandet i zonen med højest koncentration, nedstrøms for deponeringsanlægget. Beregningen foretages ved hjælp af tre sammenkoblede (serieforbundne) modeller (se også figur 7): 1. En model, som beskriver stofudvaskningen fra deponeringsanlægget som funktion af tiden. Den er baseret på et deponeringsscenarie, der beskriver deponeringsanlæggets fysiske opbygning, dets hydrauliske egenskaber og de klimatiske forhold (nedbør og infiltration). Stofudvaskningen beskrives som en eksponentielt aftagende funktion af væske- /faststofforholdet (L/S) og κ (kappa), der er en komponentspecifik konstant. Output fra

17 modellen er flux og koncentration af udvaskede stoffer umiddelbart over deponeringsanlæggets bund som funktion af tiden. 2. En model, som beskriver transporten af udledte stoffer i den umættede zone fra bunden af deponeringsanlægget til den mættede zone. Der tages hensyn til retardationen, R (stofforsinkelsen) v.h.a. K d -værdier. Input til modellen er resultatet af beregningerne beskrevet under punkt 1. Output fra modellen er flux og koncentration af udvaskede stoffer ved grænsen til den mættede zone som funktion af tiden. 3. En model, som beskriver transporten af udledte stoffer i den mættede zone fra deponeringsanlægget til referencepunktet (efterfølgende benævnt POC, point of compliance), hvor der stilles krav til grundvandskvaliteten. Modellen baseres på et fysisk og hydrologisk scenarie for området, inklusiv deponeringsanlægget. Som input anvendes resultatet af beregningerne beskrevet under punkt 2. Output fra modellen vil være koncentrationsniveauet af udvaskede stoffer i grundvandet ved POC en nedstrøms for deponeringsanlægget som funktion af tiden. Model 1: Kildestyrken Model 2: Transport i den umættede zone POC 1 Deponi GVS Model 3: Transport i den mættede zone Figur 7. Oversigt, som viser sammenhængen i de tre serieforbundne modeller For hver type deponeringsanlæg (i Danmark enheder for inert, mineralsk samt farligt affald) foretages en beregning for hvert af de stoffer, som der stille krav til. For hvert stof beregnes herefter attenueringsfaktoren, dvs. forholdet mellem den maksimale koncentration af stoffet ved POC og den højeste koncentration af stoffet ved bunden af deponeringsanlægget. Den højeste koncentration registreres, men der er ikke nødvendigvis nogen tidsmæssig sammenhæng mellem tidspunktet for den højeste koncentration i deponeringsanlægget og i grundvandet. Til sidst anvendes de fastsatte krav til de maksimale koncentrationsniveauer i grundvandet sammen med attenueringsfaktorerne (fortyndingsfaktorerne) til baglæns beregning af den maksimalt tilladelige koncentration af stoffet ved bunden af deponeringsanlægget. Ved indsættelse af denne værdi i udtrykket for udvasket stofmængde som funktion af L/S fås en lig-

18 ning, som for hvert stof kan anvendes til fastlæggelse af grænseværdier for stofudvaskningen som funktion af L/S. Da det i Danmark er valgt at teste ved L/S = 2 l/kg (Bek. nr. 650 af 29. juni 2001 om deponeringsanlæg), vil er der i denne sammenhæng primært fokuseret på L/S = 2 l/kg, men metoden og ligningen kan i princippet anvendes til fastsættelse af grænseværdier ved en vilkårlig værdi af L/S. Såfremt baggrundskoncentrationen af et naturligt forekommende stof i grundvandet (i Danmark baseret på 90 % fraktilen af landsgennemsnittet, i EU-beregningerne er baggrundskoncentrationerne ikke medregnet) er forskellig fra 0, skal der korrigeres for dette, idet det tilladte bidrag fra deponeringsanlægget så bliver tilsvarende mindre. Baggrundskoncentrationen trækkes fra den maksimalt tilladte grundvandskoncentration, inden denne multipliceres med attenueringsfaktoren til bestemmelse af den maximalt tilladelige koncentration af stoffet i perkolatet ved bunden af deponeringsanlægget. Det skal bemærkes, at der i modelbetragtningerne er anvendt en række forenklinger og generaliseringer af komplekse kemiske og fysiske processer, og de indbyrdes påvirkninger mellem forskellige typer affald er ikke taget i betragtning. Ved anvendelse af metodikken kan der i hvert fald ved en forlæns beregning i princippet anvendes mere sofistikerede modeller, som tager hensyn til flere forhold. Fastsættelse af kriterier for genanvendelse af lettere forurenet jord Af hensyn til sammenhængen i lovgivningen bør kriterier for genanvendelse af (lettere) forurenet jord fastsættes efter de samme principper som beskrevet ovenfor for fastsættelse af kriterier for deponering af affald, inklusive forurenet jord. Dette har da også været tilfældet i forbindelse med en undersøgelse af mulighederne for i nogle tilfælde at anvende faststofindhold af visse forureningskomponenter som kriterier for genanvendelse af lettere forurenet jord. Dette forudsætter, at man kan sandsynliggøre, at man for et givet faststofindhold af en given forureningskomponent for et givet genanvendelsesscenarie ikke vil overskride den til scenariet hørende udvaskningsgrænseværdi for forureningskomponenten. Før man kan foretage denne undersøgelse, er det altså nødvendigt for hvert scenarie at etablere nogle udvaskningskriterier. I undersøgelsen /11/ blev dette gjort ved at gennemføre beregninger svarende til de ovenfor beskrevne for et antal genanvendelsesscenarier med forskellig højde (1 m og 5 m), forskellig længde i grundvandets strømningsretning (10 m, 100 m og 500 m) og forskellig afstand til PCC (30 m og 100 m). Der er i beregningerne anvendt en nettoinfiltration på 350 mm/år, en tykkelse af grundvandsmagasinet på 6 m og en porevandshastighed i akviferen på 100 m/år. De resulterende grænseværdier svarende til L/S = 2 l/kg for hvert scenarie er for As vist som vandrette streger i figur 8. Figuren viser samtidig samhørende værdier af faststofindhold og udvaskning ved L/S = 2 l/kg for en række forskellige forurenede og uforenede jordprøver. Den lodrette stiplede linje er Miljøstyrelsens forslag til faststofbaseret grænseværdi for As ved genanvendelse af lettere forurenet jord. Undersøgelsen og dens resultater for både uorganiske og organiske stoffer vil blive diskuteret nærmere i et efterfølgende indlæg.

19 As: L/S = 2 l/kg 100 Udvasket mængde (mg/kg) Faststofindhold (mg/kg) SNV-Kemakta DK-forurenet DK-uforurenet Scen 2: 10 m L 30 m POC Scen 1: 10m L 100 m POC Scen 3: 100 m L 100 m POC Scen 4: 100 m L 30 m POC Scen 5: 500 m L 100 m POC Scen 6: 100 m L 30 m POC, 5 m H Deponering 2003/33/EF: Inert Scen 7: 500 m L 30 m POC MST-forslag DK-nye data Figur 8. Et eksempel på sammenstilling af resultater af udvaskningskriterier for As for forskellige genanvendelsesscenarier og samhørende værdier af stofudvaskning og faststofindhold for en række forskellige forurenede og uforurenede jordprøver. KONKLUSION Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er de rette redskaber til vurdering af risikoen for påvirkning af jord, grundvand og/eller overfladevand fra forureningskomponenter i affald og forurenet jord, hvad enten der er tale om deponering eller genanvendelse til bygge- og anlægsformål. Første skridt i valget af testmetode i en given situation er klart at formulere de spørgsmål, som man gerne vil have besvaret ved hjælp af testen først på et mere generelt niveau, og dernæst på et mere præcist, teknisk niveau. Èn test alene kan ikke besvare alle relevante spørgsmål. CEN s vejledning i anvendelse af udvaskningstests, EN 12920, kan være en god støtte f.eks. ved planlægning af en risikovurdering baseret af udvaskningstest. Niveaudelt testning (karakteriseringstestning, overensstemmelsestestning og verifikationstestning) sikrer maksimal udnyttelse af ressourcerne, idet forudgående kendskab til et materiales udvaskningsegenskaber via karakteriseringstestning muliggør anvendelse af forholdsvis sim-

20 ple tests til rutinemæssige formål. Det hierarkiske system er udviklet til affaldsstrømme, og skal formentlig justeres for at kunne bruges optimalt på forurenet jord. Hovedtyperne af tests til beskrivelse af udvaskningen af uorganiske forureningskomponenter fra granulære materialer, som f.eks. jord, er på karakteriseringsniveau kolonnetests, der beskriver udvaskningen som funktion af L/S (og tid), og tests til bestemmelse af udvaskningens afhængighed af ph. På overensstemmelsesniveau anvendes batchudvaskningstesten på grundlag af den information, som er tilvejebragt af kolonnetesten. På europæisk niveau har CEN produceret tre tekniske specifikationer (metoder, som ikke er valideret og derfor ikke kaldes standarder) til karakteriseringsbrug (en kolonnetest og to tests til undersøgelse af udvaskningens afhængighed af ph) samt en standard-batchudvaskningstest i fire dele (L/S = 2 l/kg, L/S = 10 l/kg, L/S = 2 og 8 l/kg samt L/S = 10 l/kg uden nedknusning til < 4 mm). CEN-standarder implementeres i modsætning til ISO-standarder i europæisk lovgivning og erstatter tilsvarende nationale standarder. I ISO-regi er der udviklet 4 tekniske specifikationer til testning af udvaskning af både uorganiske og ikke-flygtige organiske stoffer fra jord. Udvaskningen sker med en 0,001 M CaCl 2 - opløsning, hvor der i de øvrige testmetoder til affald anvendes demineraliseret vand. En af metoderne er en kolonneudvaskningstest, en anden er en test til bestemmelse af udvaskningens afhængighed af ph. De to sidste testmetoder er batchudvaskningstests udført ved henholdsvis L/S = 2 l/kg og 10 l/kg. På grund af vanskelighederne ved at opnå en tilstrækkeligt god adskillelse af faststof og væske og en deraf følgende risiko for overestimering af udvaskningen af organiske stoffer, frarådes det at bruge batchtests til dette formål. I Danmark planlægges det at standardisere den såkaldte ligevægtskolonnetest, som er bedre egnet til bestemmelse af udvaskningen af ikke-flygtige organiske stoffer fra jord. Tendensen i Europa går mod harmonisering og horisontalisering af udvaskningstests, om end ikke altid med stormskridt. Udvaskningstests i kombination med scenariebaserede modelberegninger er blevet anvendt til fastsættelse af kriterier for genanvendelse af restprodukter og jord i Danmark og til fastsættelse af kriterier for modtagelse af affald (og forurenet jord) til deponering i EU. Samme princip er, som et led i en vurdering af mulighederne for i nogle tilfælde at anvende surrogattestning for faststofindhold af visse komponenter i lettere forurenet jord i stedet udvaskningstests, senest blevet anvendt til opstilling af forslag til udvaskningskriterier svarende til forskellige genanvendelsesscenarier for lettere forurenet jord. REFERENCER /1/ Hjelmar, O. (2003): Environmental Performance of Waste Materials. I: Dhir, K., Newlands, M.R., Halliday, J.E. (Eds.): Recycling and Reuse of Waste Materials, Thomas Thelford, London, pp /2/ CEC (2000): Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger.

21 /3/ CEC (2003): Rådets beslutning 2003/33/EF af 19. december 2002 om opstilling af kriterier og procedurer for modtagelse af affald på deponeringsanlæg i henhold til artikel 16 og bilag II i direktiv 1999/31/EF (berigtigelse bragt i Den Europæiske Unions Tidende ). /4/ NEN (2006): Leaching characteristics of solids, earthy and stony building and waste materials - Leaching tests Determination of the leaching of inorganic components form compacted granular materials. NEN 7347:2006. /5/ Hjelmar, O. (1990): Leachate from land disposal of coal fly ash. Waste Management & Research, 8, pp /6/ Miljøstyrelsen (2003): Udvaskning af organiske stoffer fra jord: Udvikling og afprøvning af testmetoder. Udkast til slutrapport, 23. januar Udarbejdet af DHI, Miljø og Ressourcer DTU og Eurofins A/S. /7/ Miljøstyrelsen (2006b): Bekendtgørelse nr af 13. december 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (erstatter bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om samme emne). /8/ Hjelmar, O., H.A. van der Sloot, D. Guyonnet, R.P.J.J. Rietra, A. Brun & D. Hall (2001): Development of acceptance criteria for landfilling of waste: An approach based on impact modelling and scenario calculations. In: T.H. Christensen, R. Cossu and R. Stegmann (eds.): Sardinia 2001, Proceedings of the Eigth International Waste Management and Landfill Symposium, S. Margharita di Pula, Cagliari, CISA, Vol. III, pp , CISA. /9/ DHI og Miljøstyrelsen (2005): Notat vedrørende acceptkriterier for deponering: Metoder og forudsætninger. Udkast af 11. marts /10/ Hjelmar, O., Holm, J., Hansen, J.G. & Dahlstrøm, K. (2005) Implementation of the EU waste acceptance criteria for landfilling in Denmark. In: Proceedings of Sardinia 05, Tenth International Waste Management and Landfill Symposium, 3-7 October 2005, S. Margherita di Pula, Cagliari, Sardinia, Italy. /11/ DHI (2007): Håndtering af lettere forurenet jord. Udkast til slutrapport til Miljøstyrelsen, juni 2007.

Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg. Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup.

Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg. Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup. Stofudvaskning fra forurenet jord Laboratorietests og lysimeterforsøg Ole Hjelmar DHI, Agern Allé 5, DK-2970 Hørsholm oh@dhigroup.com Risikovurdering i relation til forurening af jord, grundvand og overfladevand

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

Karakterisering og behandling af vejopfej

Karakterisering og behandling af vejopfej Karakterisering og behandling af vejopfej Ole Hjelmar og Dorthe Lærke Baun DHI Institut for Vand og Miljø Karsten Ludvigsen og Uffe Rahbek RGS 90 A/S Miljøprojekt Nr. 32 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden

Læs mere

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord Anke Oberender DHI Afdeling By & Industri Møde i ATV Jord og Grundvand om projekter med forurenet jord Mødenummer 95 Onsdag den 8. maj 2013 Agenda Kategorisering

Læs mere

UDVASKNING FRA FORURENET JORD

UDVASKNING FRA FORURENET JORD UDVASKNING FRA FORURENET JORD Jette Bjerre Hansen, Ole Hjelmar, Anke Oberender, Jesper Holm og Erik Aagaard Hansen DHI Agern Allé 5 2970 Hørsholm ATV MØDE Udvaskning fra forurenet jord Radisson SAS, H.C.

Læs mere

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald

Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Kalvebod Miljøcenter Lysimeterudvaskningsforsøg med jord og affald Årsrapport 203 Udarbejdet af Julie Katrine Jensen, Rambøll Ole Hjelmar, Anke Oberender og Susanne Klem, DHI Marts 204 Lysimeterforsøg

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

Banegravsdepotet i Grindsted. Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted

Banegravsdepotet i Grindsted. Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted Banegravsdepotet i Grindsted Undersøgelse af udvaskningen af tungmetaller og sporelementer fra jord udtaget fra banegravsdepotet i Grindsted Region Syddanmark Rapport, vrs. 2.0 September 2011 Approved

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen Fremtidens deponeringsstrategier Jette Bjerre Hansen Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Køreplan for et ressourceeffektivt Europa: By 2020, waste is seen and used as a ressource.waste

Læs mere

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil?

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? René Møller Rosendal RenoSam René Møller Rosendal RenoSam Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9-10 marts 2010, Vingstedcentret, Bredsten v.

Læs mere

Håndtering af lettere forurenet jord Fase 1

Håndtering af lettere forurenet jord Fase 1 Håndtering af lettere forurenet jord Fase 1 Ole Hjelmar, Jesper Holm, Anke Oberender, Erik Aagaard Hansen og Jette Bjerre Hansen DHI Miljøprojekt Nr. 1285 2009 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives,

Læs mere

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST

DAKOFA NETVÆRK for Bygge- og Anlægsaffald Netværksmøde d. 28-5- 2015 samt kommentarer fra høringsmøde d. 16. Juni 2015 i MST Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Henvisning

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v.

UDKAST af 08.11.2010. Bekendtgørelsens område m.v. UDKAST af 08.11.2010 Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om genanvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald I medfør af 7, stk. 1, 7 a,

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften

Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015

Læs mere

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020.

I affaldsrammedirektivet er der fastlagt et krav, om at 70 procent af bygge- og nedrivningsaffald skal nyttiggøres inden 2020. Bilag 2 Jord og Affald Ref. LGR Den 12. juli 2016 Kravspecifikationer for projekt om forekomst og udvaskning af problematiske stoffer i beton og tegl fra nedrivning eller renovering af danske bygninger

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald. Niels Strufe, Niels Trap & Erik K. Lauritzen Golder Associates AB

Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald. Niels Strufe, Niels Trap & Erik K. Lauritzen Golder Associates AB Kortlægning af forurenende stoffer i bygge- og anlægsaffald Niels Strufe, Niels Trap & Erik K. Lauritzen Golder Associates AB Miljøprojekt Nr. 1083 2006 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet

Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet 2008 Evaluering af Biogas som Bæredygtig Energikilde til Masanga hospitalet Lars Rønn Olsen DTU biosys Ingeniører Uden Grænser Udarbejdet for Masangas Venner Introduktion Som behovet for bæredygtig energi

Læs mere

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE

Miliøstyrelse. Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE Miliøstyrelse Genanvendelse af jord - nye regler Ulla Højsholt ord & Affald, Miljøstyrelsen EnviNa årsmøde 1. og 2. september 2008 MILJØMINISTERIE CO2- ~ Begrænsning af C02-udslip: ~ Tilbageholdenhed med

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen

NOTAT. 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-04 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Udvaskningstest på slagger fra dæmningen Der er den 6. august

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,

Læs mere

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand

Rapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

DepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA

DepoNet. Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport. Jette Bjerre Hansen, DAKOFA DepoNet Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald Anvendelse af GrundRisk til stoftransport Jette Bjerre Hansen, DAKOFA Eksempel fra Odense Nord Miljøcenter 1945 1995 Nedlukning

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening

Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening M iljøpr ojekt nr. 449 1999 Statistisk 3-D ber egning af sandsynligheden for at finde en jordforurening Lektor, cand.scient., lic.tech. Helle Holst IMM, Institut for Matematisk Modellering DTU, Danmarks

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix

9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix 9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand

Teknisk notat. Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ påvirkning af jord og grundvand Teknisk notat Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Arla Foods amba Vurdering af mest benyttede stoffer - i forhold til længerevarende, negativ

Læs mere

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis

Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Genanvendelsesprojekter med jord regler og nævnspraksis Oplæg på den nationale konference natur & miljø 2012, spor J, 2. session Peter Randrup, cand.jur., fuldmægtig, Natur- og Miljøklagenævnet Disposition

Læs mere

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt

Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt Europaudvalget 2003 KOM (2003) 0550 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 10.2.2006 KOM(2006) 50 endelig 20003/0210 (COD) MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET

Læs mere

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

DS/EN 1997-2 DK NA:2013

DS/EN 1997-2 DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 7: Geoteknik Del 2: Jordbundsundersøgelser og prøvning Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1997-2 DK NA:2011 og erstatter dette fra fra 2013-05-15.

Læs mere

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Danske Havnes Temadag om miljøforhold i havne 11. Januar 2006 Tom E. Hansen Hvad er det, som ikke kan klappes. Der er flere grunde til, at sediment ikke

Læs mere

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc.

Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald. Niels Trap. Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Miljøfremmede stoffer i byggeog anlægsaffald Niels Trap Teknisk Direktør, Associate M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering 19. januar 2017 Fokus på miljøfremmede stoffer Nationale handlingsplaner

Læs mere

Håndtering af regnvand i Nye

Håndtering af regnvand i Nye Resume: Håndtering af regnvand i Nye Grønne tage og bassiner Jasper H. Jensen (jhje08@student.aau.dk) & Carina H. B. Winther (cwinth08@student.aau.dk) I projektet fokuseres der på, hvordan lokal afledning

Læs mere

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation

Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse

Læs mere

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger.

De udtagne prøver består af slaggeholdig jord, og ikke som ved den tidligere udvaskningstest (udtaget 6. august 2012) udelukkende af slagger. NOTAT Projekt Taastrup Torv Kunde Casa Entreprise A/S Notat nr. Dato 2012-09-21 Til Høje-Taastrup Kommune Fra Rambøll Kopi til Jørgen Nielsen 1. Supplerende udvaskningstests på slagger fra skrænten/dæmningen

Læs mere

Vand på golfbaner - Vandkvalitet

Vand på golfbaner - Vandkvalitet Vand på golfbaner - Vandkvalitet Simon Toft Ingvertsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Indhold Forureningsprofilen af regnvand fra tage og veje Lidt om krav til jordkvalitet og vandingsvand

Læs mere

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model

Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model Vurdering af klima ændringens konsekvenser for udvaskning af pesticider i lerområder ved brug af en oplandsskala hydrologisk model 1 Peter van der Keur, 1 Annette E. Rosenbom, 2 Bo V. Iversen 1 Torben

Læs mere

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR Notat 10.9 dato den 18/4-011 FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR PARAMETRE DER PT. ER INDEHOLDT I BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til bilag

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fra genbrugspladserne! Hovedrapport! Maj$2014$

Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fra genbrugspladserne! Hovedrapport! Maj$2014$ ! Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fra genbrugspladserne! Hovedrapport! Maj$2014$! Øget kvalitet i genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald fra genbrugspladserne René Møller Rosendal

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald I medfør af 7, stk. 1, nr. 3 og 8, 7 a, stk. 1, 16, 19,

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1 Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1 I medfør af 7, stk. 1, nr. 3 og 8, 7 a, stk. 1, 16, 19, stk. 5, 27, stk. 3, 44, stk. 1, 46 a, stk. 2, 67, 80, stk.

Læs mere

Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt

Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt Nedsivningsløsninger og filterjord - helt generelt Simon Toft Ingvertsen Institut for Jordbrug & Økologi Slide 1 Filterjord En jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand, ler, organisk

Læs mere

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse:

Notat UDKAST. 2. august 2005. Ringkjøbing Amt HØFDE 42. Estimering af udsivning til Vesterhavet. 2. august 2005. Indholdsfortegnelse: Notat Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Ringkjøbing Amt HØFDE 42 UDKAST 2. august 2005 NIRAS Banegårdspladsen 6 B DK-7400 Herning Telefon 9626 6226 Fax 9626 6225 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

D1 1 Partikelformede bjergarter

D1 1 Partikelformede bjergarter D1 1 Partikelformede bjergarter Af Kurt Kielsgaard Hansen Sigteanalyse Kornstørrelser kan defineres ved hjælp af sigter med trådvæv med kvadratiske masker. Et korn, som ved en nærmere specificeret forsøgsprocedure

Læs mere

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark.

Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. 2008-06-11 Krav vedrørende Miljøprøvning og DS-mærkning gældende for INSTA-CERT certificerede PE- og PVC-rør til anvendelse for drikkevandsforsyning i Danmark. Dette bilag beskriver de miljøkrav, der skal

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 22. juli 2011 (25.07) (OR. en) 13097/11 ENV 626 ENT 170 FØLGESKRIVELSE fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 15. juli 2011 til: Generalsekretariatet for Rådet

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Farvetal

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og Kapitel 1 Bekendtgørelsens område m.v. Oversigt (indholdsfortegnelse) BEK nr 1662 af 21/12/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 24-12-2010 Miljøministeriet Kapitel 2 Anvendelse af restprodukter og jord

Læs mere

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1)

Bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 1) BEK nr 1672 af 15/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-7549-00048 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord

Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord Ny simuleringsmodel for udvaskning af pesticider på drænet jord En nyudviklet simuleringsmodel (Daisy2D) øger forståelsen for, hvordan kemiske bekæmpelsesmidler som glyfosat kan ende i vores vandløb og

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 20. december 2016 (OR. en) 15718/16 ENV 816 CLIMA 187 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 15. december 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: Jordi AYET PUIGARNAU, direktør,

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Kommentar/løsningsforslag

Kommentar/løsningsforslag Høringsudkast til ændring af bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr. 1662:2010 Opsamling fra

Læs mere

Forenklet kontrol af drikkevand

Forenklet kontrol af drikkevand Forenklet kontrol af drikkevand Hjælp til læsning af en analyserapport! September 2007 Forord De gældende bestemmelser om drikkevand skal sikre alle forbrugere drikkevand af god kvalitet, og der skal derfor

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder.

Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. Nedenfor er givet en oversigt over stofdatablade i branchebeskrivelse for metaliseringsvirksomheder. For at se detaljer om et stof klik på navnet. For at kommer tilbage til oversigten, klik på Tilbage

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE

HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE HVAD ER MEGA SITES? Professor Poul L. Bjerg Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april 2007 RESUMÉ Mega

Læs mere

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke.

Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og oprensning af forurening fra villaolietanke. Miljøstyrelsen Dok.nr: 47091 v1 Ref.: PB/PB E-mail: pb@frinet.dk 2. september 2009 Mailet til Leni Juul Nielsen på lejni@mst.dk samt mst@mst.dk Høringssvar til udkast til Vejledning om Undersøgelse og

Læs mere

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER

JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER JORDSTYRING - UDKAST TIL NYE REGLER Cand.scient. Ulla Højsholt Miljøstyrelsen, Jord & Affald ATV MØDE JORDFORURENING 2007 SCHÆFFERGÅRDEN 14. Juni 2007 RESUMÉ Gennem jordstyringen kan myndighederne og

Læs mere

Optimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det?

Optimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det? Optimeret jord til rensning af vejvand - hvor godt virker det? Simon Toft Ingvertsen Institut for Jordbrug & Økologi Slide 1 Nedsivning af vejvand Hvorfor? Fordi veje (og parkeringsarealer) ofte udgør

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed

PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Erfaringer med Biocovers i Danmark

Erfaringer med Biocovers i Danmark Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere