Kapitel 2 Gymnastik og sport - det borgerlige samfund og industrisamfundet?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 2 Gymnastik og sport - det borgerlige samfund og industrisamfundet?"

Transkript

1 Kapitel 2 Gymnastik og sport - det borgerlige samfund og industrisamfundet? af Jørn Hansen»Nicht blosz Stunde halten, sondern den Geist iiben«(j.c.f. Gutsmuths) I løbet af det 19. og 20. århundreder etableredes gymnastikken og sporten som de to store legemskulturelle bevægelser i Europa. Gymnastikken i dens moderne udgave udgik fra de mellemeuropæiske filantropinske skoler. Sporten i dens moderne udformning udgik fra de britiske øer. Den moderne gymnastik var fra begyndelsen en ideel undfangelse, en konstruktion. Den moderne sport var især resultatet af en omformning af på de britiske øer allerede eksisterende legemskulturer; bl.a. adelens desport (adspredelse) og de folkelige traditionsbundne lege. Et af de vigtigste elementer i omformningsprocessen var en regelsætning med henblik på den lige konkurrence. I Danmark fik de to legemskulturelle bevægelser - i modsætning til de øvrige nordiske lande - hver deres organisation. Gymnastikken som en del af skyttebevægelsen, der senere spaltedes i to hovedorganisationer, således at vi i dag både har De Danske Skytte Gymnastik og Idrætsforeninger, DDSG&I og De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger, DDGU. Sporten organiseredes i Dansk Idrætsforbund, DIF. Forskellen mellem disse organisationer er her i løbet af det 20. århundredes sidste fjerdedel blevet mindre og mindre. På det ideelle plan fastholdes forskellen dog som en forskel mellem det folkelige og ikke-folkelige i idrætsbevægelsen. Punktet udenfor - det folkelige I takt med at den britiske sport i Danmark i løbet af det 20. århundrede vandt større og større udbredelse, blev det vanskeligere for gymnastikkens fortalere at negligere sportens rolle. I stedet focuseredes der på bestemte sider af sporten: 10

2 »En særlig uheldig Side af Sport og Idræt, saafremt den drives til Yderligheder og helt ud i Karrikaturen, er den ensidige Legemsudvikling med enkelte Legemsdeles uforholdsmæssige Overvægt paa andres Bekostning og den Overanstrengelse af livsvigtige Organer, først og fremmest Hjerte og Lunger, som kan blive Følgen. Og endvidere, at Sport og Idræt i så høj Grad kan komme til at optage Tid og Interesse, at Gymnastikken forsømmes og Glemmes. Thi den egentlige Gymnastik er og bliver Grundlaget, det elementære og uafviselige Grundlag for en sund, alsidig og harmonisk Legemsudvikling og Betingelsen for at det evigtgyldige Motto og Maal, en sund Sjæl i et sundt Legeme, fuldtud vil kunne fyldestgøres«. Således skriver lægen A.H. Riiskjær som afslutningen på sit skrift»gymnastikkens Historie I Hovedtræk«(1942) i). Som læge kunne Riiskjær argumentere for gymnastikkens sundhedsmæssige betydning, medens idéen om den sunde sjæl i højere grad må tilskrives den tradition, som Riiskjær ser gymnastikken i forlængelse af. Skriftet var således tilegnet højskolemanden Professor Poul la Cour's minde. Poul la Cour ( ) var en periode lærer ved Askov højskole, og som medlem af overbestyrelsen for Skytteforeningerne blev han en af hovedmændene bag indførelsen af den Lingske gymnastik i Danmark. Generelt kan man sige, at argumenterne for gymnastikken til fordel for sporten sjældent var udtalte. Der var i høj grad tale om en konsensus, der uafhængigt af modsætningerne mellem den dansk/tyske gymnastik og den svensk/lingske gymnastik, havde rødder tilbage til Nachtegall og Gutsmuths. Et af de få steder, hvor denne konsensus blev iklædt ord, var i højskolemanden Jørgen Bukdahls epilog»dansk Idræt«til samleværket»idræt. Vor Tids store Folkeopdrager«redigeret af Kr. Krogshede (1943) Bukdahl skrev:»lad os da nu se Idrætten paa en større Baggrund end en rent sportslig interesse. Arkimedes sagde en Gang. at han kunne bevæge JOrden, hvis man gav ham et Punkt udenfor. Punktet udenfor der giver det hele mening udover Tidsfordriv og interesse; Idrætten har ogsaa saadan et Punkt«. 2) Punktet udenfor, bør også eksistere selv om idrætten gennem tiderne har ændret karakter, ifølge Bukdahl fra at være knyttet til et militært formål til at blive til en kulturbevægelse. Bukdahl skrev:»nu er Idrætten et Spørgsmaal om Ungdommens legemlige Opdragelse og hvad der i dette kan ligge af Kar akter op dragelse. Og det er et Spørgsmaal om Fritidens gode Benyttelse. Forsaavidt er alt jo i Orden. Men der er nu dette med Punktet udenfor. Eller skal jeg ogsaa sige det saadan: det er Forstaaelsen af, at Sport og idræt kun er et Led - stort eller lille, men et Led - i Ungdomsopdragelsen. Bliver den eneherskende, opsluger den al Interesse, undergraver den sig selv og sit eget Formaal. Og det er dette Spørgsmaal om Forholdet mellem Led og Helhed, jeg til Slut vil sige nogle Ord om. Thi her kan det ofte knibe med Balancen«. ) Det som Bukdahl dernæst først og fremmest tog afstand fra var situationer, hvor idrætten og sporten var blevet sit eget formål, hvor interessen for det fy- 11

3 siske var så opslugende, at det kom til at virke forkrøblende på, hvad der havde med ånd og karakter at gøre. Cykelrytteren, der hang over styret med tungen ud af halsen, uhyggelige deforme kvinder, der beredte sig til at svømme over Oceaner, eller»olympiaderne, der ofte vise mere af en Nations Muskelliv end just Aandsliv.... Tro nu ikke, at jeg ikke mener, at der kan ligge Kar akter op dragelse i Træning, Askese, Afhold, Vand, kogte Æg, Semulevælling; det kan der. Men som eneste Livsindhold er det Død og Fordærvelse. Ogsaa her kræves et Punkt udenfor, der giver alt andet Mening som Led i en større Helhed... Der er en Himmel over Idrætspladsen, og der er et Land udenom den. Det var dette, man forstod herhjemme i (18)80'erne, da den Lingske Gymnastik blev indført som et Led i den folkelige Opdragelse og Vækkelse. Thi man var nemlig ogsaa da klar over, at en ensidig Aandsinteresse kan være ligesaa forkvaklende for et Menneske, som en ensidig Interesse for detfysiske. Legemet er Sjælens Bolig, og Mennesket er skabt i Guds billede. Dette var Synspunktet for hine Vallekildemænd, der gav Stødet til, at den Lingske Gymnastik blev Folkegymnastikken i Danmark, det mest vidtrækkende, der endnu er sket i en Ungdomsopdragelse... Det Punkt udenfor, der netop knyttede Gymnastikken som Led til en national Helhed, var det, man kalder det folkelige.«) Jørgen Bukdahl skrev epilogen til et samleværk om dansk idræt, der behandlede såvel gymnastikken som sporten, hvor sport og idræt i Bukdals terminologi i denne her sammenhæng dækkede over det samme. Den ideelle, den folkelige legemskultur var gymnastikken. Idrætten var ikke ideel. Bukdahl skrev:»jeg kunde ønske dansk Idræt noget af dette folkelige Punkt udenfor de mange grene og de særlige interesser omkring dem. Saa bliver Fritidssyssel lænket til Dagens Gerning, saa kan der oprettes en Harmoni mellem Legemet og Sjælens Verden.«) Jeg har citeret Bukdahl så udførligt, fordi han meget præcist beskrev forskellen mellem detfolkelige element i idrætten og det ikke-folkelige; fordi han for at adskille den folkelige idræt fra den ikke-folkelige nødvendigvis måtte henføre til gymnastikken som den folkelige idræt. Dansk idræt i DIF's udgave er i dag en folkebevægelse, men den er sandsynligvis stadig ikke en folkelig bevægelse i Bukdahlsk forstand og har vel næppe nogen sinde tilstræbt at blive det. Vi skal i det følgende se, hvorledes det idéelle punkt - punktet udenfor - allerede var medtænkt ved den moderne gymnastiks begyndelse. Det borgerlige samfund Den moderne gymnastiks fremkomst var uløseligt knyttet til naturretsfilosofiens og oplysningstidens focusering på det borgerlige individs frigørelse. Vi ved i dag, at oplysningstidens tanker var en af årsagerne til den borgerlige revolution og til fremkomsten af det borgerlige samfund i dets forskellige vesteuropæiske og amerikanske udgaver. Historisk blev borgerlig således til 12

4 »bourgeois«, det vil sige en klassespecifik term, der stillet overfor begrebet»proletar«skulle afsløre det borgerlige samfunds klassekarakter. På det idémæssige plan må vi imidlertid gøre os klart, at oplysningstidens opfattelse af det borgerlige samfund ideelt udgjorde en revolutionær kraft over for det feudale hierakiske og ulige samfund og over for den religion, der forudsagde verdenens gang og forudbestemte individets placering som bonde eller adel. Det individ som oplysningstiden og naturretsfilosofien ville befri var således ikke borgeren som»bourgeois«, men borgeren som samfundsborger som»citoyen«. Idéhistorisk gik der en linie fra humanismens og renaissancens italienske bystater til oplysningstidens Frankrig (og England). Fælles var interessen for individet, fælles var en begyndende orientering mod barnet som»mediet«for fremtidens samfundsborger. Oplysningstidens filosoffer kan opfattes som oprørere, der ved deres kritik af det bestående forberedte det nye på opdragelsens område. Som noget nyt begyndte flere af oplysningstidens filosoffer at forbinde de pædagogiske ideer med legemlig opdragelse. Franskmanden Michel de Montaigne ( ) hånede samtidens opdra gelsesmade, idet man glemte at barnet havde et legeme.»det er ikke nok, at man styrker Barnets vilje, man maa også styrke dets Muskler«. Montaigne anbefalede løb, brydning, fægtning, jagt, dans og musik som opdragelsesmidler. Musklerne skulle styrkes for at hærde individet. Samme overvejelser som hos Montaigne findes hos englænderen John Locke ( ). Som opdrager for Jarlen af Shaftesburys søn gjorde Locke sig mange overvejelser over den legemlige opdragelse. Disse overvejelser sammenfattede Locke i skriftet»some thoughts concerning education«(1693). Børn måtte ikke gå for varmt klædt, drengene burde lære at svømme og være barhovede dag og nat. Pigerne skulle ikke gå med korset. Kosten skulle være tarvelig og børnene burde gå tidligt i seng og stå tidligt op. Ud over at lære at svømme ville fægtning, ridning og brydning være nyttige sportsgrene at kunne mestre.»some thoughts concerning education«blev oversat til tysk og fransk og blev flere steder i det øvrige Europa et ideologisk hovedskrift for legemsøvelser. Locke er blevet kaldt»hærdningsteoriens fader«. Hans foreskrivelse af en primitiv og muskelhærdende levevis for barnet havde dog et højere mål. Et højere mål, der især blev synlig i Rousseaus pædagogiske legemsopdragelse. Oplysningsfilosofiens målestok for kritikken af det feudale samfund og dettes gudebillede var de såkaldte naturlige menneskerettigheder; naturretten eller en oprindelig ret. En oprindelig ret som feudalsamfundet og det enevældige kongedømme havde øvet vold imod. Et nyt samfund i overensstemmelse med de naturlige menneskerettigheder burde etableres, og midlet til at nå dette ideal var som tidligere nævnt en forbedret opdragelse. Den franske revolutions ideologiske opmand Jean Jacgues Rousseau ( ) fremstillede sit statsideal i»samfundspagten«(1762) og sit opdra- 13

5 gelsesideal i»emile«(1762). I sin søgen efter en form for repræsentant for naturretten fandt Rousseau»den vilde«som den ypperste repræsentant.»den vilde«som de opdagelserejsende havde fundet på deres rejser kom»naturmennesket«nærmest. Emile skulle således opdrages som en»vild i byerne«. Derfor skulle man ikke give børnene kedelige bøger i hænderne, det var deres kræfter og sanser, der skulle øves. Som hos Locke skulle børnene hærdes, Emile måtte gå barhovedet og barfodet, kun drikke det kolde friske vand, og lære at svømme skulle han; for»et kraftløst legeme gjorde også sjælen svag... 6 ) Rousseaus»Emile«blev fordømt af kirken, bogen blev brændt på bålet, men tankernes udbredelse kunne man ikke forhindre. I den sidste fjerdedel af det 18. århundrede etableredes nyoprettede kostskoler efter de nyeste pædagogiske principper. Den for gymnastikken mest betydningsfulde blev skolen på godset Schnepfenthal i nærheden af Gotha. Skolen oprettedes i Året efter kom GutsMuths til Schnepfental. Gymnastikken som kald Johann Christof Friedrich Gutsmuths ( )»Gymnastik flir die Jugend«(1793) blev den egentlige første lærebog i den nye gymnastik. Bogen var som skik var på dette tidspunkt tilegnet en oplyst fyrste, i dette tilfælde»hs. Kgl. Højhed Frederik, Kronprins af Danmark, Menneskerettighedernes Forsvarer ved Bælt og Senegal«. Det er vigtigt at forstå, at den form for legemsøvelse, som med GutsMuths og andre blev bragt ud i skolesystemet, var forbundet med oplysningstidens sindelagsændring, med et kald, Ved datidens højere læreranstalter var undervisningen tidligere blevet varetaget af eksercitiemestrene. Undervisningen foregik i fægtesalen, på ridebanen og i boldhuset, flere af øvelserne gik igen i GutsMuths gymnastik, men helheden eller konsensusen, hvori de indgik, var en anden. Følgende to små historier illustrerer eksemplarisk sindelagsskiftet. En ridelærer - en af de gamle eksercitiermestre - ved Sorø Akademi måtte 1649 sendes bort, fordi han gentagne gange har»slaget en Magistrum«. 7 ) For de nye undervisere i legemsøvelserne var en sådan hændelse utænkelig, de var børnevenner. En børnevenlighed, der efter vores målestok havde en overspændt og sødladen karakter. Det forlød om GutsMuths ankomst til Schnepfenthal, at han, de øvrige lærere og børnene ved modtagelsen, svømmede hen i tårer og kys, og at GutsMuths selv var en hel time om at komme nogenlunde i ligevægt. 8 ) Forbindelsen fra GutsMuths til Nachtegall og Danmark er efterhånden velbeskrevet 9 ), så lad os derfor nøjes med at opholde os ved den idémæssige side af sagen. Vivat Victorius Franziskus Nachtegall ( ) blev i en 14

6 skrivelse af 19/ fra Generaladjutant Kirchhoff til chefen for en af de militære skoler betegnet som»citoyen Nachtegall«10 ) Betegnelsen af Nachtegall som samfundsborger, som citoyen, var en hædersbetegnelse. En betegnelse, der forbandt Nachtegall til oplysningsfilosofiens idéelle tanker, en betegnelse, der betød at Nachtegall i sin funktion som opdrager satte alle mennesker lige Det var således også med Nachtegall som fødselshjælper, at gymnastikken blev ført eller i det mindst forsøgt ført ud til de jævneste befolkningslag, til almuen. Som GutsMuths skrev i sin indledning til»turnbuch«(1817)»in Danemark fing man an, den Gegenstand (Gymnastikken) als Volkssache zu betrachten«. n ) I sin skrivelse»indbydelse til Oprettelsen af et gymnastisk Institut«i november 1799 fremsatte Nachtegall selv følgende programerklæring: Hvor nødvendigt og vigtigt det er, ikke alene at danne den Unges Sjel,»men ogsaa hans Legeme, er en i vore Tiderfor enhver, endog blot nogenlunde oplyst Mand, altfor bekiendt Sag, til at jeg skulde behøve at bevise den; men ligesaa bekjendt er det ogsaa, at man, nar jeg undtager de militaire Academier samt det Christianiske og Schouboeske Institut, hidindtil har i Danmark vær diget den liden eller ingen Opmærksomhed. Negtes kan det ikke, at intet bidrager mere til at udvikle Ungdommens physiske Evner, end legemlige Øvelser, dem vi fra Grækernes og Romernes Tider ikke synes at have kjendt uden af det blotte Navn. Flere af Europas værdigste Læger og Opdragere anbefale fortrin- Ugen disse Øvelser, og paa de Steder, hvor de ere indførte, spores overalt de ønskeligste Følger, nemlig: Legemets Sundhed, Styrke, Behændighed, Virksomhed, Dannelse og Sandsernes Skærpelse«. ) Det idéelle ved Nachtegalls virke fremgår ligeledes af den ramme, som kendte oplyste borgere placerede legemsøvelserne i. Nachtegalls private gymnastikinstitut fejrede i 1803 sin første Olympiade eller 4. årsfest. Til denne fest udsendtes en indbydelsesskrivelse forfattet af Inspecteur ved Efterslægts-Selskabets Realskole P.H. Mønster»Om Svommeovelser Deres Fremgang Hos Os«. I overensstemmelse med Rousseaus tanker tales om, at»nutidens uslebne Folkeslægter er tilstrækkeligt til at overbevise os om, at de bruge deres Legemer med en Færdighed, vi langt fra ikke have«..., de vilde fremstod som et ideal, og oplysningen og opdragelsen blev formuleret som løsningen;... men Sandheden begyndte at forjage Vildfarelsen: en opklaret Fornuft at fortrænge Fordommen, og man begyndte at indsee og tilstaae, at det ikke var blot Fortidens raae og mindre cultiverede Folkeslægter, der satte saa hoi Priis paa denne Legems Færdighed: at endog Grækerne og Romerne, Oldtidens mest cultiverede Nationer, agtede den ikke mindre; og at disse - hvad Historiens Muse med taknemmelig Haand skal opbevare giennem alle kommende Tider - giorde den til en væsentlig Fordring ved Borgeropdragelsen«. ^ 15

7 Det borgerlige samfunds forfald - gymnastikken som ideologi Rousseau - GutsMuths - Nachtegall og oplysningstidens idéelle undfangelse»det borgerlige samfund«, hvorledes harmonerer dette med brydningerne i gymnastikkens historie i Danmark i slutningen af det 19. århundrede. Det vil sige perioden fra 1884 til århundredeskiftet, hvor den Lingske gymnastik introduceres og forsøges ophøjet til fordel for den danske Natchtegallske og tyske turn gymnastik. Hvis vi i første omgang focuserer på personerne bag bevægelserne Per Henrik Ling ( ) og»turnvater«j.f.l. Jahn ( ) gik fra begge, som hos GutsMuths, en linie tilbage til oplysningsfilosofien Ling, der i sine unge dage opholdt sig i København og bl.a. var elev hos Nachtegall, antog idéen om det borgerlige samfund i dens nationalromantiske fædrelandskærlige udgave.»turnvater«jahns historie var næsten lig Lings, men-hans forbindelse af idéen om det borgerlige samfund til national-romantikken fik umiddelbar større politisk betydning, fordi Tyskland som nation endnu ikke var en realitet. Først i 1871 blev Tyskland til en egentlig nation. Dernæst er det vigtigt at forstå den udvikling, der i løbet af det 19. århundrede skete med henholdvis idéen om det borgerlige samfund og gymnastikken. For begge kategoriers vedkommende var der i første omgang tale om en forfaidshistorie. Under den franske revolution forsøgtes tankerne om det borgerlige samfund for første gang realiseret i den reneste udgave. Ikke alene afløstes revolutionen af kontrarevolutionen; men selve revolutionsprocessen afslørede, at der var et økonomisk element knyttet til det borgerlige samfunds lighedstanke. Betingelserne for lighed var ikke ens for plebejerne/proletarerne og patricierne/bourgeoiserne. Samtidig med at idéen om det borgerlige samfund realhistorisk udviklede sig til en katastrofe, fastholdtes idealet som utopi og som et dannelseselement i løbet af det 19. århundrede. Efter idéernes konfrontation med masserne og virkeligheden var det dog vanskeligt at tage patent på idealet. I slutningen af det 19. århundrede genfandtes således mange af tankerne om det borgerlige samfund i såvel borgerlige demokratisk-politiske grupperinger som i de gryende socialistiske bevægelser. Gymnastikkens forf aidshistorie i Danmark blev hurtigt iøjnefaldende. GutsMuths udsagn om gymnastikken»als Volkssache«fra 1817 blev gjort til skamme. Vel var der belæg for udsagnet i forhold til skoleloven af 1814, hvor gymnastik var obligatorisk for såvel piger som drenge. Men med tiden knyttedes den fysiske opdragelse til de militære formål, pigegymnastikken gled ud af skoleundervisnigen. Læreruddannelsen blev knyttet til militæret, oplysningsniveauet hos gymnastiklærerne var for ringe. De underviste i gymnastikken uden at kende noget til»punktet udenfor«. Den idéelle kraft i gymnastikken gik tabt. Gymnastikken var blevet en autonom størrelse. 16

8 Som oplysningsinstitutioner kunne højskolerne imidlertid genfinde gymnastikkens idéelle kraft. Først i slutningen af århundredet kunne højskolebevægelsen reaktualisere filantropiernes idéelle udgangspunkt. At selve indholdet i gymnastikken så blev et andet end det GutsMuthske understreger blot paralellen til idéen om det borgerlige samfund. Såvel gymnastikken som idéen om det borgerlige samfund var blevet til ideologi i den forstand at formerne, hvorunder disse skulle realiseres var blevet og blev genstand for ideologiske diskussioner. I slutningen af det 19. århundrede havde ingen længere patent på den rigtige udgave af det borgerlige samfund, lige såvel som ingen længere havde patent på den rigtige gymnastik, også selv om mange troede, de havde. Tilbage står imidlertid, at gymnastikken i den Lingske høj skoleudgave reaktualiserede idéen om punktet udenfor. Det idéelle ved gymnastikken blev til det folkelige og til den måde, hvorpå gymnastikken adskilte sig fra sporten. Hvorledes forholder det sig med punktet udenfor i sporten? Sportens formændring Inden for gymnastikkens område har vi med en vis rimelighed kunnet udpege den moderne gymnastiks skabere, for der var jo netop tale om en konstruktion. Anderledes forholder det sig med sportens område. Idéhistorisk var der en linie fra John Locke til Rousseau, men den virkelighed, hvori deres opdragelseslære blev undfanget, var vidt forskellig. Hos kontinentets oplysningsfilosoffer blev fremhævelsen af legemsøvelser nærmest noget nyt og underligt i pædagogikken. Hos englænderen John Locke var legemsøvelser noget selvfølgeligt. Legemlig opdragelse og afholdelsen af sportslege havde allerede, da John Locke i 1693 skrev»thome thoughts concerning education«en lang tradition bag sig. 14 )»Traditionel football«eller folkefodbold kan spores tilbage til det 12. og 13. århundrede, måske endnu tidligere i en hurlinglignende form med stokke og bolde. Hos de højere samfundsklasser var ridning, tennis og løb ikke ualmindeligt og fra 1500-tallet begyndte de britiske konger at opmuntre til fredelig idræt. Under Stuarterne i det 17. århundrede udbredtes legemsøvelserne: Sportsfesterne holdt deres indtog bl.a. med»olimpic Games upon Cotswold-Hills«fra Efter den puritanske revolution i restaurationsfasen fra 1660 og frem blev konkurrencesporten almindelig. Kapløb mellem»pedestrians«og med store prissummer som præmier blev en tilbagevendende begivenhed i Hyde Park i London. Siden kom hestevæddeløb og boksesport, og i løbet af det 18. og 19. århundrede tog det, vi i dag kender som den moderne sport, form. Sammenligner man nu den moderne sports undfangelsessituation med gymnastikkens, er det iøjnefaldende, at den moderne sport ikke er fremkom- 17

9 met som et resultat af en konstruktion, men snarere må ses som resultat af en omformningsproces. Det ideelle punkt - punktet udenfor - har derfor ikke i det omfang, det overhovedet eksisterer, samme status som i gymnastikken. Man kan selvfølgelig altid lede efter et ideelt punkt og vil sandsynligvis også altid kunne finde et sådant. Legemlig opdragelse hos adelen og i kongehuset var oprindelig knyttet til denne stands krigerfunktion, en funktion, der dog med tiden gik tabt for senere at udvikle sig til ren adspredelse - desport - for adelen i Storbritannien. Fægtning, løb og ridning fik med tiden samme status som jagt og fiskeri. Legene, så som»olimpic Games upon Cotwold-Hills«, kan ses som et forsøg på at iscenesætte de folkefester, puritanerne ønskede afskaffet og afskaffede under republikken Det var nok ikke tilfældigt, at initiativtageren til»olimpic Games...«Robert Dover var en kongetro katolsk advokat. Det var jo især i modsætning til katolikkerne, at puritanerne var puritanske. Folkelegene har lige som folkefodboldspillet sandsynligvis oprindeligt været knyttet til årstidernes rituelle fester. Fælles for dem var faste tidspunkter for afholdelsen, som vi f.eks. kender det fra folkefodboldspillene på»hvide tirsdag«(fastelavnstirsdag). Forbindelsen mellem folkefesterne og hedenske rituelle handlinger kan forklare puritanernes hårde fremfærd mod disse lege. Puritanerne fik ikke bugt med de traditionsbundne lege, der skulle en omstrukturering til for at tøjle de kårnevalistiske elementer i sporten. Den moderne sports oprindelseshistorie var historien om disse formers - desports, folkelegenes og folkefodboldspillets - omstrukturering og forbindelse til industrisamfundets by- og fritidsliv. Formændringen bestod i en omstrukturering og regelsætning af processer, der eksisterede. Det var som sådan ikke en idéel konstruktion, der tjente et højere mål - et punkt udenfor. Som pædagogisk middel kunne elementer fra processerne anvendes i opdragelsesøjemed. Legene kunne - når pædagogerne fik øje på dem - disciplineres, som det bl.a. for fodboldspillets vedkommende skete på public schools. Som adspredelsesmiddel måtte væddekampene regelsættes for at konkurrencerne kunne foregå på lige vilkår. Som adspredelsesmiddel kom sporten med tiden i takt med arbejdstidens begrænsning og indførelsen af week-ends til at modsvare byarbejdernes behov for fysisk udfoldelse og frisk luft. Sporten kom til at tjene mange formål, men aldrig et højere; det var den rolle, sporten blev tildelt, der afgjorde funktionen. Det er blevet hævdet bl.a. midt i det 19. århundrede af Karl Marx, at franskmændene var politiske hoveder, tyskerne filosofiske og englænderne økonomiske. Forstået på den måde, at franskmændene tænkte i politiske modeller som netop f.eks.»det borgerlige samfund«, tyskerne i højere filosofiske sfærer og englænderne i praktiske økonomiske processer. En tilsvarende skelnen mellem i al fald Kontinentet og Storbritanien kan med rimelighed anvendes inden for le- 18

10 gemskulturens område. Processerne i sporten kan med rimelighed stilles op over for gymnastikkens politisk-filosofiske tradition. Punktet udenfor 1989 Forskellen mellem gymnastikken som en idéel konstruktion og sporten som en proces med forskellige formål (frisk luft, fornøjelse, sundhed...), men egentlig intet udtalt højere mål, har fulgt de to legemskulturelle bevægelser langt op i det 20. århundrede og gør sig til en vis grad stadig gældende. I takt med sportens udbredelse i landområderne 1930'erne var det for gymnastikkens tilhængere blot nødvendigt at henholde sig til den idéelle konsensus for gymnastikkens vedkommende. F.eks. var holdningen i de jyske husmandsforeningers tidsskrift»husmandshjemmet«,»at gymnastik er godt for en jysk husmand, men sport det fører direkte til cigaretrygning, til arbejdsløshed og til usund livsførelse«. ) Som bekendt blev sporten i løbet af efterkrigstiden den absolut dominerende bevægelse inden for legemskulturen i Danmark. DIF er i dag den største af idrættens hovedorganisationer. I både DDSG&I og DDGU er idrætsgrenene fra sportens område dominerende i forhold til gymnastikken. Sporten som proces har - som det fremgår af nedenstående tal - presset den idéelle konstruktion fra de folkelige organisationer Det står skidt til med det idéelle, med det almene. Medlemmer af hovedorganisationerne i alt og fordelt på idrætsgrene i 1986: Dansk Idræt-Forbund Dansk Badminton Forbund Dansk Boldspil-Union Dansk Håndbold Forbund Dansk Svømme- og Livredningsforbund Øvrige Forbund De Danske Gymnastik og Ungdomsforeninger Badminton Fodbold Gymnastik Håndbold Øvrige Idrætsgrene De Danske Skytte- Gymnastik- og Idrætsforeninger Skydning Gymnastik og Folkedans Idræt ) Dette pres fra sporten mod den ideelle konstruktion kan ses som en af de væsentlige årsager til, at DDGU har fremført ønsket om at etableret et samarbejde med højskolerne. I januar 1989 blev der afholdt en konference herom. DDGU ønskede en opstramning af organisationens uddannelse for at inddrage mere almenviden, samt for at se mennesker, idræt, foreninger og lokalsamfund som en helhed. 19

11 Trods forskelligheder var det tanken at det skal være:...»fælles myter, drømme og en kærlighed til folkeligheden..., der skal samle foreningerne og højskolerne«. ) Ifølge formanden for Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark Ove Korsgaard bør samarbejdet gælde:»... hele Danmarks fremtid. Den ser ikke for lys ud med truende økologisk, økonomisk og social krise. Det er emner, der ligger uden for DDGU og højskolen, men som vi kan gøre noget ved gennem vores fælles grundide og syn på folkeligheden«. 18 ) I denne her kontekst kan det forståes som om»punktet udenfor«påny skal aktualiseres. - Korsgaard går i Bukdahls fodspor! Ledere og trænere Det er rimeligt at forestille sig, at DDGU eller rettere DDGU's ledere og højskolebevægelsens ledere med punktet udenfor fortsat vil være imod idrætten eller sporten som blot og bar proces, som ren fritidsfænomen. Punktet udenfor illustrerer klart, hvad man i positiv forstand vil, også hvad det er ved sporten, de idéelle fortalere ikke kan lide; formålsløsheden, konkurrenceaspekterne, sportens overdrev, mindre klart er det, hvad det er, man indirekte kommer til at vende sig imod i sporten. Det er min opfattelse, at man med folkelighedsbegrebet er kommet til at bekæmpe folkeislættet i sporten. Den understrøm, der går fra folkefesterne og folkeboldspillet til den moderne sport. Den understrøm, som puritanerne under den engelske revolution bekæmpede i et højere måls tjeneste. Et frirum, som netop fordi det er et frirum ikke tjener noget formål. Et frirum, der selvfølgelig sætter af fra og overskrider, men også vender tilbage til det samfund, det er en del af. Som sådan er frirummet både fascination og spejl. - Jeg ser i denne sammenhæng bort fra den moderne olympiske sport, der via»olympismen«er blevet tillagt et højere mål. Men vel og mærke et højere mål, der først kom til efter, at Coubertin havde fået øje på sporten, som den foregik blandt andet ved Public Schools i England. 19 ) Oplysningsfilosofferne og GutsMuths havde en utopi, en idé om det borgerlige samfund. En idé, der i løbet af det 19. og 20. århundrede oplevede et forfald. I takt med forfaldet søgte folket ikke gymnastikken, som en del af denne idé; de søgte frirummet i sporten. Fastholdelsen af det idéelle punkt i gymnastikken, gjorde gymnastikkens idéelle fortalere til ny-puritanere, og dermed til bekæmpere af det»folkefestlige«og»formålsløse«aspekt i sporten. Til at opretholde gymnastikkens idéelle ophøj edede status havde man behov for uddannede ledere. Til opøvelsen i sportens processer kunne man nøjes med trænere, autodidakte eller uddannede. 20

12 »Disse to billeder illustrerer tydeligt de forskellige karakteristika i henholdsvis gymnastikken og sporten«21

13 Noter: 1) A.H. Riiskjær:»Gymnastikkens Historie i Hovedtræk«, Universitetsforlaget i Aarhus s ) Dansk Idræt. Epilog af Jørgen Bukdahl i»idræt. Vor Tids store Folkeopdrager«, red. Kr. krogshede. Odense 1943 s ) ibid s ) ibid s ) ibid s ) Her citeret fra Niels Illeris:»Grundtræk af Gymnastikkens Historie«, København 1930 s ) Afsnittet»Excercitiemestrene«i»Sorø. klostret - Skolen - Akadamiet gennem tiderne«, skrevet af gamle Soranere, bind s ) H.P. Langkilde:»Legemsøvelsernes Historie «, København s ) Se hertil bl.a. Ove Korsgaards»Kampen om kroppen«, København 1982 og Else Trangbæks»Mellem leg og disciplin«, DUO, Åbybro ) H.P. Langkilde opus. cit. s ) Her citeret fra Langkilde s ) Fra»Gymnastikkens Fremgang i Danmark fra dens første Indførelse i Aaret 1799 indtil Udgangen af Aaret Udtogsviis efter de Rapporter, som aarligen allerunderdanigst ere forelagt Hans Majestæt Kongen«, ved F. Nachtegall København s )»Om Svømme-Øvelser og deres fremgang hos os som Indbydelse til offentlige øvelser hvorved det gymnastiske Institut høitidligholder sin første olympiade, eller fjerde aarsfest den 27. november D.A, forfattet af P.H. Mønster«, Kjøbenhavn s ) Jvf hertil Henrik Sandblad»Olympia och Valhalla. Idéhistoriska aspekter av den moderna idrottrorelsens framvåxt«goteborg 1985 s ) Jvf. Claus Bjørn»Idrætshistorie i Danmark - synspunkter og sammenhænge«i»rapport fra idrætshistorisk seminar den 7-8 oktober 1983 på Danmarks Højskole for Legemsøvelser«s ) Statistisk Årbog. Danmarks Statistik København ) Se»Dansk Ungdom og Idræt«nr s. 8 18) ibid s ) Jvf. hertil Ejgil Jespersen:»Sport, frihed og lighed. Pierre de Coubertin og Qlgmpismen i»hurtigere, Højere, Stærkere«Idrætshistorisk Årbog 1988 (red) Jørn Hansen, Per Jørgensen m.fl. Anvendt litteratur: -»Dansk Ungdom og Idræt«nr Gleerup, Jørgen:»Den borgerlige katastrofe og romanen i det 19. årh.«, Odense Halkier, Henrik. Hansen, Jørn m. fl.»vive la France! Vive la Républigue! Den Jyske Historiker nr Hansen, Jørn. Jørgensen, Per m.fl.»hurtigere. Højere. Stærkere. Idrætshistorisk Årbog Hansen, Jørn»Det Marxske revolutionsbegrebs status«, Århus Illeris, Niels:»Grundtræk af Gymnastikkens Historie«, København Knudsen, Fr.:»Lege og boldspil«, København Knudsen, Fr.:»Træk af boldspillet historie«, København Korsgaard, Ove:»Kampen om kroppen«, København Korsgaard, Ove:»Krop og kultur. Andelsbøndernes gymnastik mellem almuens leg og borgerskabets sport«, Viborg Krogshede, Kr. (red.):»idræt. Vor Tids store Folkeopdrager«, Odense Langkilde, H.P.:»Legemsøvelsernes Historie «, København Monster, P.H.:»Om Svomme-Ovelser og deres Fremgan hos Ds som Indbydelse til offentlige Ovelser hvorved det gymnastiske Institut hoitidligholder sin forste Olympiade, eller fjerde Aarsfest den 27de november d. 13a.«, Kjøbenhavn

14 - Muller, Norbert/Ruhl, Joachim K.:»Olympic Scientific Congress. Sport History 1984, Niedernhausen Nachtegall, F.:»Gymnastikkens Fremgang i Danmark fra dens første Indførelse i Aaret 1799 indtil Udgangen ad Aaret 1830«, København Nielsen, Claus:»Fra lovbrydere til folkehelte. Fodboldspillets udvikling i England «, Århus »Rapport fra Idrætshistorisk Seminar den oktober 1983 på Danmarks Højskole for Legemsøvelser«. - Riiskjær, A.H.:»Gymnastikkens Historie i Hovedtræk«Aarhus Sandblad, Henrik:»Olympia och Valhalla. Idéhistoriska aspekter av den moderna idrottsrorelsens framvåxt«, Goteborg »Sorø. Klostret - Skolen - Akademiet gennem tiderne. Skrevet af gamle soranere«, København Trangbæk, Else:»Mellem leg og disciplin. Gymnastikken i Danmark i 1800-tallet«, DUO, Åbybro Trier, H:»Rousseau og hans»emil««. København Jørn Hansen, lic. phil. i historie. Ansat som adjunkt ved Institut for Idræt, Odense Universitet. 23

Begyndelsen: Gymnastikhistorie

Begyndelsen: Gymnastikhistorie Idræt og samfund. Fra gymnastikhistorie til idrættens humanistiske og samfundsvidenskabelige område Jørn Hansen Institut for Idræt, KU 28. oktober 2009 Begyndelsen: Gymnastikhistorie 1909 gymnastik indføres

Læs mere

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor

på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Om idrætsuddannelse og -forskning på KU gennem 100 år Else Trangbæk, Institutleder, professor Oplægget struktur Gymnastikkens store betydning for uddannelsens etablering Forholdet mellem teori og praktik

Læs mere

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser

Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser Amerikansk fodbold giver unge anderledes succesoplevelser En forening får gennem skolesamarbejdet mulighed for at give børn og unge anderledes succesoplevelser. Foreningen introducerer amerikansk fodbold

Læs mere

Gymnastik og opdragelse

Gymnastik og opdragelse Gymnastik og opdragelse af Else Trangbæk Gymnastikken er i dag en stor bevægelsesaktivitet, som især dyrkes af mange kvinder og piger. Aktiviteten defineres på mange måder forskelligt fra anden idrætsaktivitet,

Læs mere

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden:

Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: Emne: Kampen om magten i oplysningstiden: 1. Skriveøvelse (A): enten som opstart til et nyt emne, opsamling fra forrige time eller afslutning af timen (hvad har du lært i dag?). 3 elever arbejder sammen:

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Et godt liv. Et liv med fundament

Et godt liv. Et liv med fundament Et godt liv Er det overhovedet muligt at udtale sig om, hvad et godt liv er? Er det ikke noget individuelt? Til dels. Det kommer meget an på, hvilke fortolkninger vi lægger ned over de begivenheder eller

Læs mere

Børnekultur i bevægelse

Børnekultur i bevægelse 12 Børnekultur i bevægelse Tema I Lokale og Anlægsfonden skaber bedre rammer for børn og børnekulturel udfoldelse. Af vedtægterne fremgår det, at projekter, der inddrager børn skal tilgodeses. Vi er kommet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi

Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til 8. S.e.T. I

Prædiken til 8. S.e.T. I En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen?

Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Kopiside 4 Break 3 - Historisk baggrund Elevtekst A Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække 1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Prædiken til Kristi Himmelfart

Prædiken til Kristi Himmelfart En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21

Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1 Pinsedag. 2010. 290 289 285 // 291 296 725 Jer. 31,31-34; Acta 2,1-11; Johs. 14,15-21 1. To drenge betragter en due. Den ene siger: Har duer egentlig hjerne? (Det er af en eller anden grund noget, drenge

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække

Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 5. april 2015 kl. 10.00 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til Påskedag. 1. tekstrække Salmer. DDS 224 Stat op, min sjæl, i morgengry Dåb DDS 234 Som forårssolen morgenrød - - -

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Grundtvig som samfundsbygger

Grundtvig som samfundsbygger 1 Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Grundtvig som samfundsbygger af Ove K. Pedersen Professor i Komparativ Politisk Økonomi Department of Business and Politics, Copenhagen Business School.

Læs mere

Sundheden og idrættens historiske parløb. Hvorledes idræt (på ny) blev til folkesundhed

Sundheden og idrættens historiske parløb. Hvorledes idræt (på ny) blev til folkesundhed Sundheden og idrættens historiske parløb. Hvorledes idræt (på ny) blev til folkesundhed Idrættens største udfordringer II, Vejen 30. maj 2012 Jørn Hansen, professor Institut for idræt og Biomekanik Introduktion

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen

Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Det vigtigste er IKKE at vinde men at blive bedre! Perspektiver på gode idrætsmiljøer for børn og unge i skolen og foreningen Hvad er der på menuen? Jeg vil blive bedre - hvad er vigtigt for børn når de

Læs mere

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen

En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen En dag skinner solen også på en hunds røv Af Sanne Munk Jensen Peter Thrane Indhold: 1. Titlen side 2 2. Sproget side 2 3. Tiden side 2 4. Forholdet til moren side 3 5. Venskabet til Julie side 3 6. Søsteren

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017

17. søndag efter trinitatis 8. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Ydmyghed Salmer: 747, 392, 334; 601, 260 Evangelium: Luk. 14,1-11 "Enhver som ophøjer sig selv skal ydmyges". Sådan er det i vores forhold til hinanden og endnu mere i vores

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag

Prædiken til Skærtorsdag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 29. marts 2015 Kirkedag: Palmesøndag/A Tekst: Matt 21,1-9 Salmer: SK: 176 * 83 * 57 * 192 * 471,1 * 190 For tiden kan hendes majestæt Dronning Margrethes kjoler ses på

Læs mere

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september Pris: 325,00 kr. for en voksen og et barn Instruktør: Helle Tag mor, far eller en anden voksen med til tumlingeleg.

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

21. søndag efter trinitatis II

21. søndag efter trinitatis II 21. søndag efter trinitatis II»Fædrene spiser sure druer, og sønnerne får stumpe tænder.«sådan hørte vi før ordsproget fra Ezekiels bog. Et ordsprog der heldigvis, vil ligge fjernt fra de fleste menneskers

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. Vinkling af nyheder

3. Vinkling af nyheder 3. Vinkling af nyheder Forleden aften så jeg i nyhederne, hvordan IS hærger rundt omkring i verden. Jeg så hvordan antallet af ekstremistiske islamister stiger i fx London og hvordan de prædiker om sharia,

Læs mere

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til 2. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til 2. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 13 - Måne og sol 448 - Fyldt af glæde 22 - Gådefuld er du vor Gud 143 - Med den enbårnes herlighed - 144 v. 5 glædens vi for sorgens vand 371 - Du fylder

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Filosofi med børn -og Kierkegaard

Filosofi med børn -og Kierkegaard Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, Aarhus 16. september 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.

Læs mere

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget.

Dernæst siger Jesus: Sådan kan ingen af jer være min discipel uden at give afkald på alt sit eget. 2.s.e. trinitatis 402 Den signede dag 289 Nu bede vi den Helligånd 710 Kærlighed til fædrelandet 491 O store Gud, din kærlighed 266 Mægtigste Kriste, menighedens Herre Jesu ord i dag er rystende. Først

Læs mere

Sådan bor I hver for sig - sammen

Sådan bor I hver for sig - sammen Sådan bor I hver for sig - sammen egrebet kernefamilie, hænger stadigt ved i vores grundopfattelse af, hvad en 'rigtig' familie er, men hvor mange bor som 'kernefamilie' og kan man overhovedet blive ved

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke

Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke 28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Møllevangskolen 7. årgang

Møllevangskolen 7. årgang December Møllevangskolen 7. årgang 2 Efter vi er startet i 7.klasse, er vi kommet op til de store hvor vi før var de ældste elever, er vi nu de yngste elever på gangen. Det kan medføre visse problemer

Læs mere

Midfaste søndag 6. marts 2016

Midfaste søndag 6. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke 15, 41; 369, 13 (dåb) Kl. 14.00 Tinglev Kirke 30,298; 662, 31 Tema: Livets brød fuld tilfredsstillelse Evangelium: Joh. 6,24-37 "I can't get no satisfaction... Cause I try and I

Læs mere