Kapitel 4: Affald på tanken. forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 4: Affald på tanken. forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken."

Transkript

1 Affald på tanken CASE s tredje forskningsområde handler om at omdanne biomasse til brændstoffer. Metoden er endnu en vej til indirekte at udnytte solenergi og lagre den på kemisk form. Biomasse er imidlertid ikke kun en energikilde, men også vores fødegrundlag. Når det handler om energi, skal vi blive bedre til at udnytte den uspiselige del af biomassen. Derfor er forskningen i CASE inden for biobrændstoffer koncentreret omkring udnyttelse af uspiselig biomasse som planterester fra marken og levninger fra husholdningen. Med det håber forskerne at gøre det lettere at erstatte fossile brændstoffer og i stedet hælde affald på tanken. Kapitlet indledes med fotosyntesen, som er kilden til al biomasse. Hvor fotosyntesen i kapitel 3 blev gennemgået med fokus på planternes udnyttelse af solenergien, fokuserer vi i dette kapitel på de vigtigste molekyler, som planterne danner. Når det drejer sig om at bruge biomasse som energikilde, kan de centrale molekyler inddeles i letnedbrydelige og sværtnedbrydelige molekyler, der anvendes til henholdsvis 1. og 2. generations-biobrændstoffer. Der bliver gennemgået flere metoder til at fremstille biobrændstoffer, og eleverne bliver dermed introduceret for både de enzymatiske nedbrydningsog gæringsprocesser, man primært bruger i dag, og de katalytiske reaktioner, der i højere grad kan blive en del af fremtidens produktion. En introduktion til enzymer vil være en fordel, inden eleverne arbejder med kapitlet. Alternativt kan eleverne finde en grundlæggende forklaring på, hvad et enzym er, i ordlisten bagerst i bogen. Ligesom for de andre kapitler vil en generel viden om energiproblematikken, som den bliver gennemgået i kapitel 1 og 2, desuden give eleverne en større forståelse for betydningen af biomasse som energikilde. Følgende emner behandles: Fotosyntese og planters kemiske bestanddele Forskellen på biomasse og fossile brændstoffer Begreberne vedvarende energi og CO2-neutral energi Letnedbrydelig og sværtnedbrydelig biomasse Biobrændstoffer af første og anden generation Enzymatisk produktion af bioethanol ved alkoholgæring Forskning i katalytisk nedbrydning af biomasse og fremstilling af biobrændstoffer af anden generation Plastik fremstillet af biomasse i stedet for af olie 28

2 Gode råd og mere viden Biomasse begynder med planterne Biomasse giver energi til kroppen Formålet med disse afsnit er ikke blot at introducere eleverne til fotosyntesen, men også til de forskellige molekyler, planter består af. Det er vigtigt for elevernes udbytte af resten af kapitlet, at de forstår, at al biomasse indeholder kemisk energi, men at det findes i forskellige kemiske forbindelser. Molekyler som sukkerstoffer og stivelse kan vi nedbryde i kroppen, mens molekyler som cellulose og lignin er ufordøjelige. Dette er vigtigt, både for at forstå problematikken omkring fødevarer versus biobrændstoffer og forskellen på 1. og 2. generations-biobrændstoffer, som behandles senere i kapitlet. Inden der tages hul på kapitlet, kan det være en god øvelse at lade eleverne lave en liste over alt det, de mener, er biomasse. Efter arbejdet med kapitlet kan eleverne gentage øvelsen og sammenligne deres nye liste med den oprindelige. Det er nok de færreste elever, der er klar over, at biomasse både omfatter deres madpakke, madaffald, kæledyr og deres egen krop. Den endelige liste kan udbygges ved at understrege de former for biomasse, der er relevante som energikilder (det vil sige mennesker og levende dyr undtaget). Listen kan desuden opdeles i spiselig og ikkespiselig biomasse. For uddybende information om fotosyntesen og planternes forskellige farvepigmenter se lærervejledningens afsnit Planternes opskrift på brændstof, side 24. Biomasse som energikilde til samfundet Når der står i elevbogen, at biomasse som energikilde i princippet er CO 2 - neutral, skal det forstås ud fra den betragtning, at biomassen indbygger samme mængde CO 2 fra atmosfæren gennem fotosyntesen, som den udleder ved afbrænding eller naturlig nedbrydning. Men hvis forbrændingen af biomasse ikke modsvares af væksten af ny biomasse, er forbruget naturligvis ikke CO 2 -neutralt på langt sigt og påvirker derfor Jordens carbonbalance. International Energy Agency (IEA) vurderer, at biomasse og affald dækker ca. 10 % af verdens energiforbrug (2008). I dag er 2,5 milliarder mennesker afhængige af biomasse som træ og planterester for at dække deres mest basale behov for opvarming og madlavning. Forbruget er dog hverken effektivt eller fuldt ud bæredygtigt, da ikke al biomassen bliver genplantet. I gennemsnit er effektiviteten vurderet til 5-20 % i husholdninger i udviklingslande, mens de industrialiserede lande udnytter biomasse med en effektivitet på %. Derudover er forurenet indendørsluft en uheldig følgevirkning af biomasseforbrændingen i udviklingslandene. IEA vurderer, at 1,3 millioner mennesker, primært kvinder og børn, dør hvert år som følge af dette. Fra afsnittet om fotosyntesen ved eleverne, at biomasse indeholder kemisk energi. Den energi udnytter vi for eksempel i kroppen ved at forbrænde mad eller på kraftvarmeværker, når vi brænder biomassen af. Den kemiske energi er dog ikke umiddelbart tilgængelig i en form, vi kan udnytte til brændstoffer i transportsektoren. For at bruge biomasse som brændstof skal de kemiske forbindelser først omdannes til en form, der kan forbrændes i en bilmotor. Kun omkring 2 % af verdens biomasseforbrug går til produktionen af biobrændstoffer, men produktionen er stigende. Her er det vigtigt at gøre sig klart, at begrebet CO 2 -neutral kun dækker over biomassens vækst og endelige afbrænding. Både produktion, forarbejdning og transport af biomassen sker ofte ved hjælp af fossil energi. Det påvirker det overordnede CO 2 -regnskab i negativ retning. CO 2 -udledningen fra den fulde cyklus i produktionen af biobrændstoffer varierer meget. Ifølge USA s energiministerium (2008) resulterer bioethanol fremstillet af majs i en ca. 20 % reduktion af drivhusgasser i forhold til benzin. En reduktion på hele 86 % kan derimod opnås med ethanol fremstillet af celluloseholdigt materiale og ved brug af biomassebiprodukter som energikilde. Biobrændstof med naturens hjælp Produktionen af biobrændstoffer varierer meget fra land til land. USA 29

3 Korn MajsSukkerroer Stivelse Sukker Bioethanol og Brasilien står sammenlagt for 87 % af produktionen af ethanol til brændstof (2009), men de to lande bruger dog forskellige afgrøder. Brasilien fremstiller ethanol af sukkerrør, mens USA primært benytter majs. Sukkerrørene kræver tropiske eller subtropiske betingelser for at gro. Til gengæld er sukkeret frit tilgængeligt og blot en gæringsproces væk fra ethanol. Ved brug af råvarer som majs, korn og kartofler derimod skal stivelse først frigives og konverteres til sukker ved hjælp af enzymatiske processer. I begge tilfælde er der tale om 1. generations-biobrændstoffer, det vil sige brændstoffer baseret på spiselige afgrøder. Spiselige afgrøder er nemmest at benytte, fordi enzymer let kan spalte de kemiske bindinger i stivelse og frigøre de enkelte glucosemolekyler. I celluloseholdig biomasse derimod er de kemiske bindinger mellem glucosemolekylerne sværere at bryde, og desuden er glucosekæderne bundet stærkt til hinanden ved hjælp af hydrogenbindinger. 1. generations-biobrændstoffer har været genstand for både politisk og folkelig debat. Bekymringerne gælder især brugen af landområder til dyrkning af afgrøder til brændstoffer i stedet for til fødevarer. Dertil 30 Omdannelse via enzymer Sukkerrør Gæring Fremstilling af 1. generations-bioethanol med eksempler på fødevarer, der bruges som råstof. kommer stigende fødevarepriser og afskovning af regnskove. Problemstillingen kan gøres tydelig for eleverne ved at lade dem regne på, hvor mange mennesker man kan brødføde med den mængde majs, USA bruger til bioethanol. Majs indeholder omkring kj/kg, og USA producerede ca. 107 millioner ton majs til ethanol i En danskers daglige energiforbrug er omkring kj. Majsproduktionen kan altså brødføde ca. 130 millioner mennesker i et år. Eksemplet giver naturligvis et forenklet billede af problemstillingen, da fødevareproduktion og verdens madfordeling er mere kompliceret end som så. Vender vi blikket mod biodiesel, er det EU, som er førende på området med 75 % af verdens samlede produktion. Biodiesel består af estere af langkædede fedtsyrer og er fri for svovl i modsætning til almindelig diesel. Brændstoffet fremstilles ved en katalytisk reaktion mellem alkohol og vegetabilsk olie eller animalsk fedt. Ofte er alkoholen methanol, da den er billigst at fremstille, hvorfor Olieholdige afgrøder Udvind af olie ved presning Olie Esterificering med methanol og katalysator man kalder biodieselen for en methylester. Som olie-/fedtkilde bruges rapsolie (RME), palmeolie (PME) eller fedtsyrer (FME), der blandt andet udvindes fra dyrefedt. Afsnittet Fedt på tanken fremhæver det danske firma Daka, der netop bruger dyrerester som fedtkilde. Læs mere på www. daka.dk. Methylesterne skal ikke forveksles med DME, der står for dimethylether (CH 3 OCH 3 ), og som nævnes senere i kapitlet under afsnittet om forgasning af sortlud. DME kan ikke som methylesterne blandes i konventionel diesel. Til gengæld er det relativt simpelt at ændre dieselmotorer til at køre på ren DME. I fremtiden vil alger måske spille en større rolle i produktionen af biodiesel, da fedtstof kan udvindes herfra. Algeproduktion er på mange måder fordelagtigt, da den ikke konkurrerer med fødevarer om landbrugsjord og samtidig kan bruges til at rense forurenet vand for næringsstoffer. På Lolland i Onsevig Klimapark dyrker man alger i forsøgsbassiner både for at producere biodiesel, rense drænog overfladevand fra landbruget og beskytte området med diger. Læs mere på eller www. onsevighavn.dk/onsevig-klimapark. dk. Nye katte til nye brændstoffer De stærke kemiske bindinger i celluloseholdigt biomasse stiller store udfordringer til fremstillingen af 2. generations-biobrændstoffer. Flere Biodiesel Fremstilling af biodiesel sker fra fedt- eller olieholdige råstoffer.

4 virksomheder, heriblandt danske Novozymes, har udviklet enzymer til at nedbryde cellulose, men den biologiske nedbrydningsmetode er dyr. Desuden kræver biomassen en aggressiv forbehandling typisk ved hjælp af syre for at muliggøre de enzymatiske processer. CASE arbejder i stedet på at fremstille biobrændstoffer ved hjælp af ikke-biologiske processer og katalysatorer. Den første metode, der behandles i elevbogen, er forgasning. Det er en proces til at nedbryde biomasse til gasser, primært hydrogen (H 2 ) og carbonmonoxid (CO) (tilsammen kaldt syngas). Forgasningen sker ved hjælp af varme og kontrolleret tilførsel af oxygen og vanddamp. Fordelen ved metoden er, at den kan nedbryde alle typer biomasse. Til gengæld er processen meget energikrævende, og de katalysatorer, man har i dag, er ikke tilstrækkelig gode til at styre dannelsen af lange alkoholer. Længere alkoholer er fordelagtige, fordi de indeholder mere energi per kilo, er lettere at blande i benzin og er mindre giftige end korte alkoholer som methanol. Forskerne i CASE forsøger derfor dels at udvikle nye katalysatorer, dels at bygge videre på de korte alkoholer ved at blande dem med syngas, så molekylerne kombinerer til længere alkoholer. For eksempel har forskerne haft succes med at tilsætte ethanol til syngassen og derved øge produktionen af 1-butanol (CH 3 (CH 2 ) 3 OH) i de katalytiske processer. Den anden metode, der beskrives i elevbogen, er opløsning af celluloseholdigt biomasse ved hjælp af ioniske væsker. Det er en nyere og mindre energikrævende metode end forgasning. Ioniske væsker er defineret som salte med smeltepunkter under 100 C. I modsætning til for eksempel bordsalt, der først smelter omkring 800 C, kan ioniske væsker være på væskeform fra stuetemperatur og helt op til C. Væskerne har været kendt siden starten af 1900-tallet, men det er den nyere generation udviklet fra 1990 erne, der har tiltrukket sig opmærksomhed. Det skyldes, at de nye ioniske væsker er mere stabile i vand, og det gør det muligt at benytte væskerne til katalyse og organisk syntese. Væskerne har også gode opløsningsegenskaber og kan nedbryde celluloseholdig biomasse. Det er dog besværligt at oprense den dannede glucose fra væsken og derfor ikke muligt efterfølgende at gære glucosen til alkohol. I stedet satser CASE på at fremstille andre brændstoffer som dimethylfuran (DMF) ved hjælp af reaktioner direkte i den ioniske væske. Da DMF er uopløselig, skiller den ud i et separat lag, der let kan aftappes. DMF har gode egenskaber som biobenzin og bedre blandbarhed end ethanol. Læs mere om CASE s forskning i 2. generations-biobrændstoffer på Biomasse er fuld af carbon Katalyse baner vejen for miljøvenlig plastik Biomasse bliver ofte nævnt som energikilde, men de færreste tænker over, at biomasse også er et alternativt råstof til de mange carbonholdige varer, vi er afhængige af i vores moderne forbrugssamfund. Alt fra plastik og medicin til konserveringsmidler og billigt kunststof er afhængige af den kemiske industri, og 95 % af alle organiske kemikalier fremstilles i dag af carbon fra olie og naturgas. Oftest benyttes olie, fordi den enorme produktion af oliebaserede brændstoffer gør det muligt at fremstille kemikalier direkte på olieraffinaderierne. Det gælder blandt andet for de fire mest producerede kemikalier ethen, propen, benzen og xylen. Kemikalierne ender primært som polymerer i plastik. I dag er det globale forbrug af plastik på omkring 250 millioner ton, og i Europa bruger hver indbygger omkring 100 kg plastik om året. I bogens afsnit om miljøvenlig plastik undlades betegnelsen bioplastik, selvom det er populært i daglig tale. Det skyldes, at ordet bioplastik ikke er officielt defineret. Bioplastik omfatter både plastik fremstillet af biomasse, der ikke er bionedbrydelig, og bionedbrydelig plastik fremstillet Plastikforbruget i Europa forventes at stige. I dag er det på 100 kg om året per indbygger. 31

5 af olie, gas eller en blanding af disse og biomasse. Endelig findes der plastik, der er fremstillet af biomasse og samtidig er bionedbrydelig. Det gælder blandt andet for plastikken PLA, der fremstilles af mælkesyre som beskrevet i elevbogen. Med en nyudviklet katalysator fra Haldor Topsøe, der omdanner sukkerstoffer til mælkesyre i ét trin, er vejen samtidig banet for en mere effektiv og billigere produktion af PLA end ved brug af enzymer. Katalysatoren er en såkaldt zeolit, som er et krystallinsk materiale, der er særligt porøst. De mange små porer giver katalysatoren en meget stor overflade, hvor molekyler kan diffundere ind, reagere og komme ud igen. Zeolitten bruges pudsigt nok også til at omdanne olie til benzin, men ved at ændre på den har Haldor Topsøe altså skabt en mælkesyrekatalysator. Firmaet har blandt andet udskiftet nogle af zeolittens traditionelle metaller med titan, zirconium og tin. Klasseopgaven I denne opgave skal eleverne repræsentere forskere eller organisationer, der har en interesse i eller holdning til biobrændstoffer. Eleverne skal forberede oplæg til de planlagte runder, som er defineret i opgaven. Det kan være en udfordring for eleverne at forstå, at de skal repræsentere en organisations holdning frem for deres egen, så opgaven kan med fordel præsenteres som et rollespil for at øge elevernes indlevelse i rollerne. Som en hjælp til eleverne kan man vælge at kopiere og uddele de bearbejdede rollekort, som findes i eksperimenthæftet side 80. Svar på opgaver Planter, dyr og mennesker bruger oxygen til at nedbryde sukker. Hvad hedder denne proces Svar: Processen hedder respiration. Som hjælp henvises eleven til carbonkredsløbet i kapitel 2. Opgaven kan efterfølges af en snak om, hvorfor oxygen er nødvendigt for livet på Jorden, og hvilken reaktion i naturen der danner oxygen (fotosyntese). Både danske og svenske tankstationer sælger benzin, der indeholder ethanol. I Danmark markedsføres det blandt andet som Bio95. I Sverige som E85. Brug google.dk til at undersøge, hvilken af de to typer brændstoffer der indeholder mest ethanol. Diskuter i klassen, hvornår man kan kalde benzin for grøn. Svar: Det danske brændstof Bio95 er benzin iblandet 5 % ethanol, mens det svenske brændstof E85 overraskende nok er benzin iblandet 85 % ethanol. Derved markedsføres de to produkter ganske forskelligt. Brug opgaven til klassedebat om, hvordan man som forbruger skal forholde sig til markedsføringen. Statoil markedsførte oprindeligt Bio95 med et logo, der indeholdt en blomst, men forbrugerombudsmanden betragtede dette som greenwashing, hvorpå Statoil trak blomsten ud af logoet. Det kan bruges som startskud til en debat om, hvor høj eller hvor lav eleverne synes, koncentrationen af ethanol bør være, før man kan kalde et brændstof for grønt eller miljøvenligt eller tillade sig at markedsføre det med en blomst. Heptanol har formlen CH 3 (CH 2 ) 6 OH. Prøv at tegne dens struktur, og byg den med et molekylesæt. Svar: Heptanol tegnes som vist. Forbindelsen kaldes heptanol-1, da OH-gruppen sidder på det første carbonatom. Mælkesyregæring er én type gæring. Hvilken anden gæringsproces har du læst om i dette kapitel Svar: Kapitlet gennemgår ethanolgæring (også kaldt alkoholgæring) på side 76 i forbindelse med bakteriers nedbrydning af glucose til ethanol og CO 2. 32

6 Eksperimenter Følgende eksperimenter er udarbejdet til at supplere kapitlets emner. I eksperimentsamlingen findes både en vejledning til eleverne og til lærerne. GÆR Eksperiment 4.1: Brænd en nød Eksperiment 4.2: Biobrændstoffer ASPIRIN SUKKER MÆLK Eksperiment 4.3: Carbon i hverdagen Eksperiment 4.4: Plastik fra mælk FAO EOF Forskere DN Klasseopgaven: Kan du arbejde som forsker 33

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef

Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet. 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for både erhvervene og samfundet 13. september 2011 Michael Støckler Bioenergichef Produktion af bioenergi er til gavn for erhvervene og samfundet Økonomi og investeringsovervejelser.

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kapitlet præsenterer eleverne for CO 2 set fra flere vinkler: Som en vigtig kemisk forbindelse både i naturen og industrien og som en livsnødvendig, men også problematisk

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen

Energi på lager. CASE Catalysis for Sustainable Energy. Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer. Elisabeth Wulffeld Anne Hansen Energi på lager Følg forskernes jagt på ren energi og fremtidens brændstoffer Elisabeth Wulffeld Anne Hansen CASE Catalysis for Sustainable Energy 1 Energi på lager DTU 1. udgave, 1. oplag, 2011 Oplag:

Læs mere

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning

BIOENERGI. Niclas Scott Bentsen. Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning BIOENERGI Niclas Scott Bentsen Københavns Universitet Center for Skov, Landskab og Planlægning Konverteringsteknologier Energiservices Afgrøder Stikord Nuværende bioenergiproduktion i DK Kapacitet i Danmark

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Fremtidens alternative brændstoffer

Fremtidens alternative brændstoffer Fremtidens alternative brændstoffer Troels Dyhr Pedersen Konsulent ved Teknologisk Institut Center for Transport og Elektriske Systemer Kontakt: tdp@teknologisk.dk Introduktion til fremtidens brændstoffer

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

BIOLOGISKE ENERGIKILDER

BIOLOGISKE ENERGIKILDER BIOLOGISKE ENERGIKILDER Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 5.11.2013 Spørgsmål & svar Bioenergi fra alger (Susan Løvstad Holdt, DTU) Kunne man ikke lave en slags boreplatform ude

Læs mere

Foto: Gert Hansen, KU

Foto: Gert Hansen, KU Alger lever oftest i vand og producerer biomasse ved fotosyntese hvor næringsstoffer, vand og CO2 omsættes til sukkerforbindelser, fedtstoffer eller proteiner ved hjælp af lys. Denne omsætning kan være

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Det bliver din generations ansvar!

Det bliver din generations ansvar! Bioethanol - fremtidens energi? Hvor mange går ind for bioethanol til transportsektoren? Det bliver din generations ansvar! For Imod (!) og vær med til at diskutere hvorledes vi bedst mulig udnytter vores

Læs mere

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union

LÆrervejledning. Co-funded by the Intelligent Energy Europe Programme of the European Union LÆrervejledning I Viborg Kommune kan alle borgere fra 1. februar til 1. juli 2014 hente en fedtespand på den lokale genbrugsplads, indsamle deres fedt i spanden og aflevere det igen til genbrug. Så bliver

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

46 Nanoteknologiske Horisonter

46 Nanoteknologiske Horisonter 46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren

Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Titel: Anvendelse af biogas som metanol til transportsektoren Udarbejdet af: Teknologisk Institut Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C

Læs mere

Kemi. Formål og perspektiv

Kemi. Formål og perspektiv Kemi Formål og perspektiv Formålet med undervisningen er, at eleverne skal få kendskab til forskellige stoffers kemiske egenskaber og til processer og lovmæssigheder. Vejen dertil går gennem aktiv iagttagelse

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Klima Rapport. David Jensen, Kalle Bertram Johansen, Jonas Henk, Rasmus Købke. ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuioplavetghjklafzxcvbdavidertyui opåasdfjonasæøzkallenmqogrtyuiopå rasmushjklæøzxcvbnmqwertyuiopåa sdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdf Klima Rapport ghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

FREMTIDENS PRODUKTION

FREMTIDENS PRODUKTION FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1

NIK-VE /ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 2010.03.02/ECW NIK-VE Energivisioner for Region Nordjylland1 1 Det er svært at spå især om fremtiden The Stone age did not come to an end because of lack of stones, and the oil age will not come to an

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat?

Jorden venter. Missionen er planlagt. Er du parat? Du kan gøre en forskel Du har sikkert allerede hørt om klimaforandringer og drivhuseffekt. Om overforbrug og madspild. Du har sikkert også set billeder af isbjerge, der smelter, af oversvømmelser eller

Læs mere

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof

Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Fra miljøsynder til eftertragtet råstof Kan vi lave brændstof af CO 2? Meget tyder på, at Jorden er ved at få et hedeslag, fordi vi udleder for meget CO 2 til atmosfæren. Hvis vi kan lave CO 2 om til brændstoffer,

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Muligheder på trafikområdet

Muligheder på trafikområdet Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug

Læs mere

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?

FAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det? FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange

Læs mere

Affald på tanken. Værdifulde rester

Affald på tanken. Værdifulde rester Affald på tanken Værdifulde rester Biomasse som energikilde er ikke nogen ny ide. Men for at undgå at bruge de dele af planterne, som vi spiser, går forskerne nye veje. De vil lave rester fra marken, skoven

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Kapitel 4: Affald på tanken

Kapitel 4: Affald på tanken Kapitel 4: Affald på tanken Eksperiment 4.1: Brænd en nød 65 GÆR Eksperiment 4.2: Biobrændstoffer 69 ASPIRIN SUKKER MÆLK Eksperiment 4.3: Carbon i hverdagen 73 Eksperiment 4.4: Plastik fra mælk 77 FAO

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta?

Bioplast og miljøet. Hvad er fup og hvad er fakta? Bioplast og miljøet Hvad er fup og hvad er fakta? Introduktion: Hvad er bioplast? Bioplast anvendes primært som betegnelse for polymerer fremstillet ud fra biologiske råvarer, fx majs. Den mest anvendte

Læs mere

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner

Gasser. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner Gasser Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Gasser er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7. og 8. klasse. Temaet består

Læs mere

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE

SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE SANITATION / BIOETHANOL / BIOGAS / E-WASTE / PLASTIC ROADS OPGAVEHÆFTE Baggrund Dette opgavehæfte indeholder en række forslag til refleksionsøvelser og aktiviteter, der giver eleverne mulighed for at forholde

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Ammoniak som grønt brændstof

Ammoniak som grønt brændstof Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt

Læs mere

Alger - Det grønne guld

Alger - Det grønne guld Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere Alger - Det grønne guld 5.A Ådalskolen Esbjerg Unge Forskere 2015 Alger - det grønne guld 2 Hej jeg hedder Emil og jeg er 12 år og går i 5. klasse. Jeg har valgt at lave

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Materialer til vinduesrammer og -karme

Materialer til vinduesrammer og -karme Materialer til vinduesrammer og -karme 1. generation [nu] Rammer og karme af massivt eller lamineret træ (PVA/PVAc lim), træ-alu eller PVC. Overfladelevetid 5-7 år. 2. generation [2020] Modificeret træ

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.

Forord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min. CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge

Læs mere

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til?

AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2. Affald hvad kan jeg bruge det til? AFFALD SOM EN RESSOURCE Lærervejledning til modul 2 Affald hvad kan jeg bruge det til? Indledning Formålet med denne lektion er at give eleverne et indblik i og viden om affald som en ressource. Samtidig

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Perspektiver for VE-gas i energisystemet

Perspektiver for VE-gas i energisystemet Perspektiver for VE-gas i energisystemet Temadag om VE-gasser og gasnettet Anders Bavnhøj Hansen, (E-mail: abh@energinet.dk) Chefkonsulent, Strategisk Planlægning Energinet.dk 5. okt. 2011 5.10.2011 1

Læs mere

Miljøeffekter af energiproduktion

Miljøeffekter af energiproduktion Miljøeffekter af energiproduktion god ide at bruge de kemiske reaktionsligninger under Forbrænding og forsuring. Forud for laboratoriearbejdet er det en stor fordel hvis eleverne allerede ved hvordan el

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/30/EF

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/30/EF L 123/42 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af fer og andre fornyelige brændstoffer til transport EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006

Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer. Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Overvejelser vedr. indførelse af alternative transportbrændstoffer Seminar Landtransportskolen 4. september 2006 Benny Madsen 2 Hvorfor alternative brændstoffer? Supplement til fossile brændstoffer Miljøeffekt

Læs mere

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning

Energiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler

Læs mere

Analyser af biomasse i energisystemet

Analyser af biomasse i energisystemet Analyser af biomasse i energisystemet BIOMASSE I FREMTIDENS ENERGISYSTEM Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent E-mail: abh@energinet.dk 1 Hovedbudskaber Energiressourcer Kul, olie, naturgas, Vind,sol, Biomasse

Læs mere

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet

Bioethanol, boblerne. ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen. Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Bioethanol, boblerne ph.d.-stipendiat Morten Busch Jensen Institut for Kemi- Bio og Miljøteknologi, Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Morten Busch Jensen Morten Busch Jensen 27 år gammel Et kort

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet?

Skoven falmer. Læringsmål. Se på læringsmålene. Hvad kan du lige nu, og hvad vil du gerne kunne efter forløbet? Skoven falmer Falmer betyder egentlig, at noget mister sin farve, men skoven får jo endnu flere farver om efteråret. I solskin kan skoven med sine gule og røde farver næsten ligne ild. Så hvorfor hedder

Læs mere

Elværkernes rolle i brintvisionen

Elværkernes rolle i brintvisionen Elværkernes rolle i brintvisionen Niels Henriksen og Charles Nielsen, Elsam Brintdag den 29. september 2004 Indhold: Baggrund Elsams bud på en brintvision Beskrivelse af visionen Økonomi Afslutning (udviklingsbehov

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof?

Skal vegetabilsk olie bruges som brændstof? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013

Grøn energi - biogas. Teknologi, Fysik og biologi. Grøn energiproduktion - biogas. Svendborg Htx og Haarhs skole. Grundforløbet, uge 47-49 2013 Brobygning på Htx Teknologi, Fysik og biologi Grøn energi - biogas Svendborg Htx og Haarhs skole 1 Grundforløbet, uge 47-49 2013 HTX Svendborg Tekniske Gymnasium Metoder og Samspil mellem fag Grøn energiproduktion

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere