Social medie-branding i B2B-virksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social medie-branding i B2B-virksomheder"

Transkript

1 Social medie-branding i B2B-virksomheder en gap-analyse af teori og praksis samt udarbejdelsen af et framework baseret på det identificerede gap Kathrine Sandberg Nielsen Virksomhedskommunikation 76 sider ( tegn) Vejleder: Annette Agerdal-Hjermind

2 Indholdsfortegnelse Forord... i Abstract... ii 1. Indledning Problemformulering Videnskabsteoretisk afsæt Socialkonstruktivistisk tilgang Specialets struktur... 6 DEL I Metodologi Metodisk triangulering af perspektiver Teori- review Multiple- casestudie Supplerende empiri DEL II B2B- brandingstrategiteori Branding Branding i B2B- virksomheder B2B- vs. B2C- brandingstrategi B2B- brandingstrategi Corporate brandingstrategi Organisatorisk forankring Differentiering Følelsesmæssige associationer Målgruppedifferentiering Brandambassadører Opsummering af B2B- brandingstrategiteori Social medie- strategiteori Groundswell The honeycomb of social media Den perfekte storm Social business Opsummering af social medie- strategiteori Diskussion af social medie- strategiteori ift. B2B- brandingstrategiteori Diskussion af social medie- strategi Primært fokus B2B- perspektiv Branding- perspektiv B2B social medie- brandingstrategi... 25

3 DEL III Multiple- casestudie: Caseudvælgelse og datagenerering Caseudvælgelse og casevirksomheder Virksomhed 1: Større dansk IT- virksomhed Virksomhed 2: StartupZoo Virksomhed 3: Designhuset Aarup Datagenerering Semistruktureret interview Interviewsituation Interviewpersoner Transskriptioner Desk- research Analysemetode ift. empiri Første emperiske analysetrin: Meningskondensering Andet emperiske analysetrin: Diskursanalyse Tredje emperiske analysetrin: Analyse af B2B- virksomhedernes forhold til B2B brandingstrategi og social medie- strategi Analyse af B2B- virksomhedernes forhold til B2B- brandingstrategi og social medie- strategi Virksomhed 1: En større dansk IT- virksomhed Brandingstrategi Social medie- brandingstrategi Virksomhed 2: StartupZoo Virksomhed 3: Designhuset Aarup Brandingstrategi Social medie- brandingstrategi Opsummering af diskursanalyser af empiri DEL IV Gap- analyse DEL V Framework Frameworket for B2B SoMeBrandStrat Konklusion Perspektiverende observationer Bibliografi Bilag... 87

4 Forord Ideen til dette speciale er udsprunget i min praktiktid i efteråret I løbet af min praktiktid i et kommunikationsbureau i København så jeg en stor forskel i den måde, som B2B- og B2C- virksomheder vægtede sociale mediers brandingpotentiale. Nogle B2B- virksomheder skænkede slet ikke de sociale medier en tanke, når der skulle udarbejdes brandingkampagner. Internt i bureauet var der også stor splittelse om netop dette. Flere af medarbejderne så intet potentiale i sociale medier for B2B- virksomheder, mens andre ærgrede sig over bureauets manglende fokus på netop sociale medier. Det undrede mig meget, at der blandt både B2B- virksomheder og kommunikationseksperter kunne være så stor uenighed om brugbarheden af sociale medier til B2B- branding. Jeg indså derfor, at dette spændingsfelt måtte undersøges nærmere både teoretisk og i praksis. Dermed var grundlaget for dette speciale skabt. Jeg vil benytte dette forord til at takke min vejleder Annette Agerdal- Hjermind for et konstruktivt, motiverende og meget empatisk specialeforløb. Derudover er jeg meget taknemmelig for bidragene fra de tre B2B- virksomheder og kommunikationsbureauet Pravda, uden hvilke jeg ikke ville kunne have lavet dette speciale. Sidst, men ikke mindst, vil jeg gerne takke min kæreste, min familie og mine venner for uvurderlig hjælp og ikke mindst støtte og opbakning gennem hele min specialeproces. Mange tak til jer alle sammen. i

5 Abstract This thesis investigates social media corporate branding strategies for B2B companies. B2B companies are very diverse and they constitute a very complex character. Many B2B companies have not prioritised corporate branding previously and many of them have just recently realised the value of corporate branding. Even fewer B2B companies have embraced the new opportunities that social media offers in a corporate branding context. In the literature, there exists no specific strategy aimed at B2B companies social media corporate branding strategy that can encompass the complexity of B2B companies. I find this intriguing and believe there is a gap between the existing theories on B2B branding strategies, the theories on social media strategies and the reality of the B2B companies. The purpose of this thesis is therefore to explore this conceived gap and create insights that can contribute to expand the field of B2B social media corporate branding strategy. Furthermore, I wish to examine if a framework with particular focus on B2B social media corporate branding strategy can potentially reduce the gap between strategy theory and practice. The thesis is developed in a social constructivist scientific approach and the strategy theory and the practice knowledge are to inform each other in order to contribute with different perspectives on the theme and thereby generate a more valid knowledge. Therefore, this thesis is considered analytical generalizable. I approach the issue above from three perspectives that together comprise the main analytical strategy of the thesis: The gap analysis. The gap analysis consists of a theory review covering chosen existing theory B2B corporate branding strategy and social media strategy, a multiple- case study of three B2B companies perception of corporate branding and social media strategy, and communication advisors expert opinion on both strategy theory and practice. The first part of the thesis accounts for and discusses selected theory on B2B branding and social media strategy. The selected four social media strategies are discussed and compared to each other and their relevance for B2B branding strategies are discussed further. Five areas where social media strategies theoretically are particularly compatible with B2B specific corporate branding elements are suggested. The second part of the thesis investigates the chosen B2B companies perception of branding and social media strategy. The three companies are selected based on their differences to encompass the complex nature of B2B companies. The empirical data is gathered by conducting semi- structured interviews with branding responsible individuals in each of the companies. The empirical data is analysed using a tripartite analysis strategy. All three strategies fall within the realm of discourse analysis. Firstly, I made a meaning condensation of the semi- structured ii

6 interviews. Secondly, I made a discourse analysis of the meaning condensation. Thirdly, I made an analysis based on the two discourses of B2B branding strategy and social media strategy informed by the discourses from the interview analysis. The combined analysis clarified the B2B companies practical perception of both B2B branding strategy and social media strategy. The third part of the thesis contains the gap analysis in which the strategy theory and the practice interpretations from the B2B companies are discussed. This discussion is broadened, where relevant, with the expert opinion of the communications consultants as the third perspective on B2B social media branding strategy. The gap analysis unveils that there are indeed gaps between the existing theory on B2B branding strategy and social media strategy and the complex reality of the B2B companies practice. The gap is not found in the difference between what the strategy theory suggests and what the B2B companies practices suggest. The gap is found in the lack of theory on specific B2B social media branding strategy that can encompass the complex practice nature of B2B branding strategy and social media. Therefore, I have suggested a framework containing eight elements that, according to the gap analysis, are essential components in securing a strategically founded B2B social media branding strategy in consideration of the B2B companies practice reality. The eight elements consist of corporate branding strategy, target group, organisational anchoring, commercial differentiation, emotional perspectives, industry & size, platform, and measuring. The framework is meant as a theoretical strategic foundation that B2B companies can use, in full or in parts, as a guideline when developing social media branding strategies. Keywords: B2B companies, B2B complexity, B2B branding strategy, B2B social media strategy, B2B social media branding strategy, gap analysis, discourse analysis. iii

7 1. Indledning Der er ingen tvivl om, at sociale medier er kommet for at blive. Privatpersoner bruger sociale medier som aldrig før, og de sociale medier har for altid ændret den måde, mennesker kommunikerer med hinanden på (Hinton & Hjort 2013). Dog er sociale medier for mange B2B- virksomheder ikke noget, de prioriterer. Det gælder for alle typer af B2B- virksomheder fra store, veletablerede organisationer til små iværksættervirksomheder (Brennan & Croft 2012). De fleste B2B- virksomheder er klar over, at sociale medier kan bruges i kommunikationssammenhæng, men det bliver ofte overset, hvordan sociale medier rent strategisk indeholder et stort brandingpotentiale. B2B- virksomhederne mener typisk ikke, at det er vedkommende for dem det er mere relevant for B2C- virksomheder (Brennan & Croft 2012, Kotler & Pfoertsch 2006). B2B- virksomheder er en kompleks størrelse, og begrebet B2B- virksomhed dækker bredt. Således vil både en lille virksomhed, som sælger skandinaviske designermøbler, og en stor IT- virksomhed falde i kategorien B2B- virksomhed. Denne kompleksitet kommer til udtryk i alle aspekter af B2B- virksomheders forretningsprocesser (Keller 2009), og derfor også når det kommer til B2B- virksomhedens brandingstrategi. B2B- brandingstrategiteori adskiller sig en del fra B2C- brandingstrategiteori (Keller 2009, Kotler & Pfoertsch 2006). Alligevel er det først i de seneste år, at begrebet B2B- brandingstrategi er begyndt at vinde indpas i både teori og praksis (Keller 2009). Det kan undre, at der ikke har været større fokus på specifik B2B- brandingstrategi, da f.eks. målgruppen i B2B- virksomheder i mange tilfælde vil være mere mangfoldig end f.eks. i en B2C- virksomhed, og mange B2B- virksomheder har ofte behov for at rette deres branding mod en mere kompleks målgruppe, end det typisk ses i B2C- virksomheder. På samme måde vil også B2B- virksomheders interne organisering, brandingformål osv. typisk variere meget fra samme i en B2C- virksomhed (Brennan & Croft 2012). Måske har der pga. B2B- kompleksiteten indtil nu ikke været megen fokus på sociale mediers potentiale til at rumme B2B- brandingstrategi. Derfor har sociale medier i mange år været overset i B2B- sammenhæng, og social medie- brandingstrategi har indtil nu ikke haft høj prioritet i B2B- forretning hverken i teori eller praksis. Pga. denne underprioritering af social medie- brandingstrategi er der i B2B- regi ikke samme forståelse for brandingpotentialet i sociale medier, som der er i B2C- sammenhæng, og derfor er der i den eksisterende sociale medie- strategiteori et overvældende fokus på forbrugerbranding. Selvom flere elementer vil være ens i B2B og B2C social medie- strategi, vil der højst sandsynligt være nogle væsentlige forskelle (Brennan & Croft 2012, Li & Bernoff 2008). Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 1

8 Desuden oplever jeg at kunne se, at der i en del af den eksisterende litteratur om social medie- strategi, findes relativt meget materiale om how to- strategi. Denne ofte konsulentprægede, præskriptive litteratur opstiller i mange tilfælde forenklede modeller, som garanterer virksomheden stor succes på sociale medier. Eksempler på dette inkluderer bl.a. 5 Tips for B2B Facebook Marketing (Link Humans 2015), Sådan laver du en strategi for sociale medier (Aros Kurser 2015) og 6 Social Media Marketing Strategies to Drastically Improve Your Efforts in 2014 (da Cunha 2014). Disse tre eksempler er vilkårligt udvalgt ud af mange lignende i en Googlesøgning. Det er på baggrund af ovenstående nærliggende at antage, at B2B- virksomheder og B2C- virksomheder ikke ville skulle udforme hverken deres brandingstrategi eller sociale medie- strategi fuldstændig ens (Keller 2009). Ligeledes finder jeg det besynderligt, at der i den eksisterende teori om social medie- brandingstrategi ikke differentieres mere ift. B2B- virksomheder eller tages hensyn til B2B- specifikke parametre (Keller 2009, Li & Bernoff 2008). Jeg mener derfor, at jeg kan se et gap mellem den eksisterende teori om social medie- strategi, den eksisterende teori om B2B- brandingstrategi og den praksis, som B2B- virksomhederne er en del af. Derfor ønsker jeg i dette speciale at undersøge dette gap nærmere og på den måde skabe indsigter, som kan være medvirkende til at skabe større viden om B2B social medie- brandingstrategi. Jeg ønsker ydermere at udvikle et specifikt framework for B2B social medie- brandingstrategi, som kan være med til at sikre, at social medie- brandingstrategi tager højde for både B2B- virksomhedernes kompleksitet og samtidig er strategisk forankret, hvis dette viser sig at være relevant Problemformulering For at kunne undersøge ovenstående arbejder jeg i specialet ud fra følgende problemformulering: Opstår der et gap i forhold til den eksisterende teori om B2B social medie- brandingstrategi og B2B- virksomheders kompleksitet, og hvordan kan dette gap i så fald mindskes i form af et framework, som både tager hensyn til kompleksiteten i B2B- virksomheders branding samt B2B social medie- brandingstrategi? Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 2

9 Denne problemformulering leder til tre arbejdsspørgsmål, som jeg vil undersøge for at kunne svare på min problemformulering. De tre arbejdsspørgsmål fokuserer på det teoretiske, det empiriske og det analytiske aspekt af specialet: 1) Hvordan forholder den eksisterende teori sig til B2B- brandingstrategi og social medie- strategi, og hvilke brandingmæssige muligheder opstår der i mødet mellem B2B- brandingstrategi og social medie- strategi? 2) Hvordan forholder B2B- virksomheder sig til social medie- brandingstrategi og den kompleksitet, som dette indebærer, og hvordan kommer dette til udtryk i praksis? 3) Hvordan kunne et strategisk forankret framework, som kan være medvirkende til at understøtte B2B- virksomheders branding på sociale medier, se ud? 1.2. Videnskabsteoretisk afsæt For at kunne undersøge forholdet mellem B2B- virksomheders sociale medie- brandingstrategi (SoMeBrandStrat), de eksisterende teoretiske tilgange inden for B2B brandingstrategi (BrandStrat) og social medie- strategi (SoMeStrat) og forholdet mellem teori og praksis er det uundgåeligt at tage stilling til, hvilke videnskabsteoretiske tilgange, der kan anvendes i specialet. Dette er nødvendigt for at kunne belyse, hvordan verden formodes at se ud, og hvordan viden formodes at produceres (Fuglsang et al. 2013) Socialkonstruktivistisk tilgang Dette speciale indskriver sig i en socialkonstruktivistisk videnskabsteoretisk tradition. I socialkonstruktivistisk tænkning hævdes det, at den virkelighed, vi søger at erkende, aldrig er den virkelige virkelighed, men altid er en fortolket virkelighed. Samfundsmæssige fænomener er ikke evige og uforanderlige, men skabes gennem historiske og sociale processer. Herved rummer socialkonstruktivismen et forandringsperspektiv, for når fænomener er historisk og socialt skabte, er de også foranderlige. Samfundsvidenskab kan dermed siges at være socialkonstruktivistisk, da denne netop er kendetegnet ved at analysere sociale fænomener og processer, som er et produkt af den menneskelige praksis (Fuglsang et al. 2013: 403). Dette er i tråd med fokus i dette speciale, hvor to af formålene er at undersøge praksis i B2B- virksomheder, og at jeg som forsker vil fortolke ift. den eksisterende teori om B2B SoMeBrandStrat. Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 3

10 Socialkonstruktivismen fokuserer på erkendelsens væsen. Erkendelsesrelationen kan beskrives som en relation mellem sproget (subjektet), og det, sproget er om (objektet) (Hartnack 1979: 9f). Sproget spiller en afgørende rolle i socialkonstruktivismen og opfattes ikke som et simpelt redskab, men som en forudsætning for tænkning. Sprog er dermed en social handling, der konstitueres gennem interaktion mellem individer. Fordi mennesker konstituerer viden igennem sproget, er menneskers erkendelse af virkeligheden også socialt konstrueret. Dermed kan der i socialkonstruktivismen siges at være udpræget fokus på interaktion og social praksis, da disse kan siges at konstituere sociale processer. Collin (2003: i Fuglsang et al. 2013: 407) inddeler socialkonstruktivismen i fire hovedparadigmer. De fire idealtypiske socialkonstruktivistiske paradigmer beskrives som det erkendelsesteoretiske konstruktivistiske paradigme om den fysiske virkelighed, det erkendelsesteoretiske konstruktivistiske paradigme om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed, det ontologisk konstruktivistiske paradigme om den fysiske virkelighed og det ontologisk konstruktivistiske paradigme om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed. De to idealontologiske erkendelsesteoretiske paradigmer hævder, at det er selve virkeligheden, der er socialt konstrueret, og dermed er erkendelsens genstand socialt bestemt. De to erkendelsesteoretiske paradigmer hævder, at det er vores videnskabelige viden om virkeligheden, der er socialt konstrueret. Dermed bestemmes erkendelsen af den sociale kontekst. Jeg placerer dette speciale i det erkendelsesteoretisk konstruktivistiske paradigme om den samfundsmæssige og menneskelige virkelighed. Jeg mener ligesom Andersen (2002), at der eksisterer en fysisk virkelighed, som jeg kan udforske. I dette speciale kommer dette til udtryk ved, at jeg kan undersøge, hvordan B2B- virksomheder bruger sociale medier som en del af deres branding. Men den viden, jeg genererer om netop disse B2B- virksomheders brug af sociale medier til deres branding, er en social konstruktion, som bliver skabt gennem den sociale kontekst og igennem interaktionen med mine interviewpersoner og deres interaktioner med andre mennesker. Igennem min empiri vil jeg dermed forsøge at opnå indsigt i, hvordan dele af virkeligheden konstrueres og genkonstrueres ift. mine interviewpersonernes opfattelse af virksomhedernes brug af sociale medier i en branding- kontekst. Denne opfattelse vil blive fortolket ift. min forståelse af udvalgt, eksisterende teori om SoMeStrat, B2B- og kommunikationseksperters perspektiv på strategiteori og praksis. Ligesom mine interviewpersoners forståelse af virkeligheden er baseret på deres fortolkning, baserer jeg som forsker min forståelse af verden på en fortolkning af interviewpersonernes fortolkning, min egen fortolkning af strategiteorien og kommunikationseksperternes fortolkning, og derfor vil Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 4

11 emnerne aldrig blive fortolket objektivt, da fortolkninger altid foretages ud fra et subjektivt perspektiv. Fokusset i specialet på interviewpersonernes opfattelse af deres B2B- virksomheds brug af sociale medier som en del af branding- strategien kan med fordel ses i lyset af socialkonstruktivismens antagelse om, at individer tilskriver mening til den sociale virkelighed gennem sproglige kategorier og fortolkninger. Jeg ønsker i specialet at afdække interviewpersonernes individuelle fortolkninger ift. B2B SoMeBrandStrat gennem den måde, de sprogligt konstituerer disse. Dette vil jeg gøre ved at undersøge og analysere deres måde at italesætte disse fortolkninger. Dermed bliver også perspektivismen relevant at knytte til min videnskabsteoretiske position (Fuglsang et al. 2013: 411). I perspektivismen eksisterer der ikke nogen objektiv sandhed, men der eksisterer en mangfoldighed af fortolkninger, som hver især repræsenterer et ståsted. Jeg mener stadig, at der eksisterer en fysisk virkelighed, men jeg mener også, at menneskers virkelighed skabes igennem fortolkninger. Ift. dette speciale bliver perspektivismen derfor relevant, fordi empirien bygger på fortolkninger. Først og fremmest er empirien fortolkninger af de interviewedes holdninger til deres virksomheds SoMeBrandStrat. Disse fortolkninger bliver dernæst fortolket af mig som forsker først i en transskribering, dernæst i en meningskondensering og derefter i en diskursanalyse (Kvale 2000). Ydermere er interviewpersonernes fortolkninger af deres virksomheders brug af social medie- branding netop disse interviewpersoners fortolkning. Havde jeg spurgt andre medarbejdere, kunne fortolkningen have været en anden. På den måde bliver alle de fortolkninger, specialet indeholder, gældende for specialets udfald. Derudover er det vigtigt fra start at definere min forståelse af kommunikation og strategi. Der ses i specialet på kommunikation som interaktion mellem mennesker, og jeg indskriver derfor min holdning til kommunikation i specialet inden for interaktionsparadigmet. Sociale medier egner sig glimrende til at agere som medie og platform for interaktioner mellem virksomheder og stakeholdere. Endvidere definerer jeg den type af sociale medier, som der er fokus på i specialet, som ekspressive sociale medier (Kotler et al. 2010: 23). Sådanne kendetegner de sociale medier, som bygger på interaktioner og relationer (Hinton & Hjort 2013). I denne type af sociale medier er der mulighed for, at kommunikationen ikke kun udgår fra afsenderen, men at modtageren får mulighed for at bidrage, så der netop bliver skabt en interaktion (Cornelissen 2011, Kotler et al. 2010: 22). Ift. strategiparadigme anlægger jeg i specialet en tilgang, som tager højde for både interaktion, fortolkning og proces. Strategi anses ikke som en statisk, universel Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 5

12 tilstand, men som en individuel proces, der skal tilpasses den enkelte virksomhed (Cornelissen 2011, Schultz & Hatch 2003). Dette kommer bl.a. til udtryk i specialet, når jeg ikke mener, at one strategy fits all (Kotler & Pfoertsch 2006: 106) Specialets struktur Dette speciale har til formål at undersøge B2B SoMeBrandStrat i både teori og praksis, diskutere hovedtrækkene fra både den teoretiske og den praksisorienterede vinkel samt at bidrage med nye indsigter. Specialet kan på baggrund heraf inddeles i fem indholdsmæssige dele: Del I: Specialets metodologiske grundlag (afsnit 2) Del II: Specialets strategiteoretiske del bestående af teori- reviewet (afsnit 3, 4 og 5) Del III: Specialets empiriske del bestående af B2B- virksomheders tilgang til SoMeBrandStrat (afsnit 6, 7 og 8) Del IV: Specialets primære analyse: Gap- analyse af teori- review og B2B- virksomheders tilgang til SoMeBrandStrat suppleret med kommunikationseksperternes perspektiv (afsnit 9) Del V: Framework udformet på baggrund af gap- analysen, som har til formål at mindske gappet mellem strategiteori og praksis (afsnit 10). Afsnit 2 redegør for specialets metodologiske grundlag. Heri begrundes mit valg af og udformning af den overordnede analysestrategi, gap- analysen. Afsnittet har til formål at præsentere de tre elementer, som analysestrategien er baseret på: Teori- review, multiple- casestudie og supplerende empiri. I afsnit 3 redegør jeg for den udvalgte teori om B2B BrandStrat, som danner udgangspunktet for den ene del i teori- reviewet. Afsnit 4 indeholder en redegørelse for den udvalgte teori om SoMeStrat, som danner grundlaget for den anden del i teori- reviewet. Afsnittet redegør for fire forskellige strategiteoretiske tilgange til sociale medier. Denne redegørelse danner sammen med redegørelsen for teorien om B2B BrandStrat i afsnit 3 baggrund for afsnit 5, hvor jeg diskuterer den teoretiske relevans for B2B BrandStrat ift. sociale medier. Afsnit 5 har derfor til hensigt at diskutere teori- reviewet og at undersøge mulighederne for B2B BrandStrat ift. sociale medier. Til slut i afsnittet præsenteres fem punkter, hvor sociale medier teoretisk er kompatible med B2B- branding. Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 6

13 Afsnit 6 består af redegørelsen for mit valg af multiple- casestudiet til at belyse social medie- brandingstrategi fra en B2B- praksisvinkel. Afsnittet redegør for udvælgelsen af casevirksomheder, mit valg af multiple- casemetoden, min brug af det semistrukturerede interview og desk- research som datagenereringsmetoder og mine overvejelser i forbindelse hermed. Derudover redegør afsnittet også for indsamlingen og behandlingen af den supplerende empiri, som har været identisk med processen for multiple- casestudiet. I afsnit 7 præsenterer jeg min analysemetode til behandling af empirien. Den empiriske analysemetode består af tre analysetrin: Meningskondensering, diskursanalyse og en analyse af diskurserne ift. B2B SoMeBrandStrat. Alle tre analysetrin tager udgangspunkt i det diskursteoretiske analyseperspektiv. Afsnit 8 indeholder det tredje analysetrin præsenteret i afsnit 7; analysen af B2B- virksomhedernes forhold til B2B BrandStrat og SoMeStrat. Analysen er baseret på den indsamlede empiri og har til formål at bidrage med praksisperspektiver og fortolkninger ift. B2B SoMeBrandStrat. Afsnit 9 rummer den primære analyse i specialet, nemlig gap- analysen. Analysen har til hensigt at undersøge, om der eksisterer et gap mellem den eksisterende teori om B2B social medie- branding og B2B- virksomhedernes praksis. Gap- analysen inddrager endnu et perspektiv, kommunikationseksperternes syn på både strategiteori og praksis. Dermed opnår jeg i gap- analysen min ønskede triangulering af perspektiver, således at specialets problemstilling bliver belyst fra så mange perspektiver som muligt. I afsnit 10 bruger jeg mine fund fra gap- analysen til at udforme et framework, som tager hensyn til den kompleksitet, B2B- virksomheder står overfor. Frameworket har til hensigt at fungere som et strategisk pejlemærke for B2B- virksomheder, når de skal arbejde strategisk med social medie- branding. DEL I Indholdsmæssigt består denne del af specialet af redegørelsen for specialets overordnede metodologiske grundlag. Jeg vil heri redegøre for mit overordnede valg af analysestrategi, gap- analysen, som er nødvendig for, at jeg kan besvare specialets problemformulering. 2. Metodologi Dette afsnit har til formål at belyse specialets overordnede metodologi. Jeg vil heri redegøre for valget af teori- review, det kvalitative multiple- casestudie og den supplerende empiri, som danner rammen for analysen i specialet. Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 7

14 Specialet er bygget op om en triangulering af perspektiver ift. B2B SoMeBrandStrat. Denne triangulering har jeg valgt at betegne gap- analyse 1, da analysen netop har til formål at undersøge, om der er et gap mellem strategiteori og praksis. Alle overordnede metoder kan siges at ligge inden for rammerne ift. min socialkonstruktivistiske grundopfattelse. For overskuelighedens skyld har jeg skitseret de metodologiske valg i figur 2.1.: Figur 2.1: Oversigt over metodologien i specialet (inspireret af Agerdal- Hjermind 2010: 85) Jeg vil undersøge det opfattede gap mellem eksisterende teori om B2B SoMeBrandStrat, multiple- casestudiet af tre B2B- virksomheders brug af SoMeBrandStrat og den supplerende empiri i form af en kommunikationsekspertvinkel på teori og praksis. Tilsammen udgør disse tre perspektiver grundlaget for specialet. Ved at inddrage så mange perspektiver og fortolkninger, bliver specialet analytisk genralisérbart. Det er netop specialets egenskab af at være analytisk 1 Selve analysemetoden, gap- analysen, er inspireret af Hatch og Schultz (2001) brug af begrebet gap- analyse. Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 8

15 generalisérbart, som gør mig i stand til eventuelt at fremstille et framework for B2B SoMeBrandStrat (Kvale 2000, Yin 2003). Specialet kan siges at operere med en abduktiv slutningsform, hvor jeg ikke kun tester teori i praksis, men hvor teorien og empirien informerer hinanden (Burch 2014). Herunder vil jeg redegøre for mine metodologiske valg af det teoretiske review, multiple- casestudiemetoden og den supplerende empiri Metodisk triangulering af perspektiver Følgende afsnit vil redegøre for mine valg ift. de tre perspektiver, som danner grundlaget for gap- analysen i specialet Teori- review For at kunne undersøge arbejdsspørgsmål 1, hvordan den eksisterende strategiteori forholder sig til B2B SoMeBrandStrat, har jeg i dette speciale belyst og diskuteret teorier i form af et teori- review (Bryman 2012: ). I afsnit 3 har jeg redegjort for B2B BrandStrat, og i afsnit 4 har jeg redegjort for SoMeStrat. I afsnit 4 har jeg ydermere diskuteret den udvalgte SoMeStrat ift. B2B BrandStrat. Jeg har diskuteret på hvilke områder, SoMeStrat teoretisk er mest kompatibelt med B2B BrandStrat. Jeg har identificeret fem elementer, hvor B2B BrandStrat og SoMeStrat teoretisk er kompatible. Både B2B BrandStrat og SoMeStrat er udvalgt til specialet pga. deres procesorienterede tilgang til strategi og min socialkonstruktivistiske grundopfattelse. Det er en præmis for tilblivelsen af et eventuelt framework, som omhandler B2B SoMeBrandStrat, at den udvalgte teori om B2B BrandStrat og SoMeStrat er foreneligt på et overordnet, videnskabsteoretisk plan Multiple- casestudie For at kunne undersøge arbejdsspørgsmål 2, hvordan B2B- virksomheder forholder sig til SoMeBrandStrat, har jeg udvalgt tre B2B- virksomheder, som bidrager til at skabe forståelse af B2B SoMeBrandStrat i praksis. De tre B2B- virksomheder udgør tilsammen det, som betegnes som et multiple- casestudie. Casestudiet som metode er en måde at indhente detaljeret og fyldestgørende viden om en specifik case på. Ved, som en del af multiple- casestudiet, at interviewe medarbejdere fra virksomhederne får jeg en forståelse af en specifik del af virksomhederne, som jeg ikke ville kunne have opnået på anden måde, fordi jeg netop opnår indsigt i en bestemt medarbejders og Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 9

16 virksomheds specifikke holdninger til B2B SoMeBrandStrat (Bryman 2012: 75). Alle tre casestudier i specialet lægger sig op ad flere af Yins (2003) fem typer af casestudier. Dog er multiple- casestudiet i dette speciale mest sammenligneligt med Yins (2003: 48) beskrivelse af en exemplifying case, med hvilken formålet er at indfange omstændighederne i en hverdagssituation. Fordi jeg i specialet benytter mig af et multiple- casestudie og ikke blot én enkelt case, bliver der mulighed for at belyse flere B2B- virksomheders praksis. Jeg har netop derfor udvalgt de tre casevirksomheder, fordi de tilsammen giver et indblik i, hvor stor kompleksitet og forskellighed begrebet B2B- virksomhed dækker over. Jeg vil ved at trække på viden fra alle tre B2B- virksomheder opnå bredere indsigt i fænomenet B2B SoMeBrandStrat, end hvis jeg udelukkende havde undersøgt én virksomhed (Yin 2003). De tre B2B- virksomheder giver indblik i B2B- kompleksitet i form af deres forskellighed iht. eksempelvis størrelse, alder og branche. De tre virksomheder er derfor et empirisk nedslag, der giver et indblik i forskellige udvalgte B2B- virksomheders virkelighed. Dermed afspejler specialet ikke virkeligheden for alle B2B- virksomheder, men repræsenterer et udsnit af virkeligheden Supplerende empiri For at belyse så mange fortolkninger som muligt har jeg valgt at inddrage et ekspertperspektiv fra kommunikationsbureauet Pravda. Disse eksperter belyser en fortolkning fra et kommunikationskonsulent- perspektiv ift. B2B SoMeBrandStrat. Kommunikationseksperterne bidrager på et mere overordnet og reflekterende plan med holdninger til B2B SoMeBrandStrat. Dermed har jeg ved at inddrage ekspertholdninger inddraget endnu et perspektiv, som kan være medvirkende til at perspektivere både den eksisterende strategiteori og praksis. Dette vil komme til udtryk i specialets gap- analyse, hvor strategiteorien og multiple- casestudies har størst indflydelse, men hvor den supplerende empiri bidrager til at nuancere og perspektivere både strategiteori og praksis. Ekspertrollen udgøres som beskrevet ovenfor af kommunikationsbureauet Pravda, som udelukkende arbejder med B2B- virksomheder. Pravda er ydermere interessant ift. dette speciale, fordi virksomheden kan siges at repræsentere en bredere skare af konsulenteksperter inden for B2B SoMeBrandStrat- feltet (Brennan & Croft 2012), og fordi virksomheden befinder sig mellem teori og praksis. Pravda skal tænke strategisk og træffe beslutninger ud fra et velovervejet, teoretisk grundlag. Samtidig er deres opgave at sørge for, at strategien giver mening ift. de problemstillinger, deres kunder møder i praksis. Ydermere har Pravda i august 2015 oprettet en særskilt social medie- afdeling, hvorfor de har stort fokus på sociale medier (Bilag 4A, Pravda 2015). Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 10

17 DEL II Denne del af specialet består af teori- reviewet, som udgør specialets strategiteoretiske review. Teori- reviewet har til hensigt at svare på arbejdsspørgsmål 1, hvordan den eksisterende teori forholder sig til B2B- brandingstrategi og social medie- strategi og hvilke brandingmæssige muligheder, der opstår i mødet mellem B2B- brandingstrategi og social medie- strategi. Først vil jeg redegøre for B2B BrandStrat, dernæst SoMeStrat, og derefter vil jeg forholde de to til hinanden og dermed undersøge hvilke muligheder, der opstår i mødet mellem BrandStrat og SoMeStrat i B2B- sammenhæng. Jeg vil introducere fem punkter, hvor SoMeStrat kan understøtte specifik B2B BrandStrat. 3. B2B- brandingstrategiteori Dette afsnit har til formål at redegøre for den udvalgte teori om B2B BrandStrat. Afslutningsvis vil jeg på baggrund af den anvendte strategiteori udlede de elementer, som er mest væsentlige specifikt ift. B2B BrandStrat. Der er i specialet fokus på B2B corporate branding. Dette har jeg valgt, fordi det er branding, som tager højde for den hele, samlede virksomhed, jeg er interesseret i at undersøge. Teorien om BrandStrat er derfor udvalgt ud fra dens dynamiske tilgang, som ses som en interaktiv proces (Esmann Andersen 2007). Dette harmonerer med min socialkonstruktivistiske grundholdning Branding For at kunne definere B2B BrandStrat er det relevant først at overveje, hvordan termen branding defineres i dette speciale. Et brand er det, der definerer og differentierer ens varer eller ydelser fra konkurrentens samtidig med, at brandet også er med til at definere virksomheden internt. Kotler og Pfoertsch (2006: V) definerer brands som: ideas, perceptions, expectations and beliefs that are in the mind of consumers, your potential costumers or any individual who can affect your enterprise. Disse uhåndgribelige, følelsesmæssige overlegenheder ift. andre lignende produkter eller services giver virksomhedens brand noget ekstra ift. konkurrenterne, og køberen vil typisk vælge virksomheden med den største brandværdi og det bedste image og omdømme. Et brand kan ud over de eksterne aspekter siges at bære en stor del af medskabelsen for virksomhedens Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 11

18 grundlæggende sjæl og visioner og være medvirkende til at kommunikere disse både internt og eksternt, således at alle stakeholdere vil forstå, hvad brandet lover og kan, og stakeholderne vil være en del af at skabe brandet (Keller 2008, Schultz 2005). Ifølge Lewitt (i Keller 2008: 5) er denne brandtænkning medvirkende til, at konkurrencen imellem virksomheder har rykket sig til ikke udelukkende at handle om selve produktet, men til nu også i større og større grad at have fokus på mere immaterielle værdier, som kunderne efterspørger. Schultz og Hatch (2009: 253) påpeger yderligere, at branding er et nødvendigt element, som kan legitimeres set i lyset af udviklingen i brandingverdenen. I brandingverdenen taler man om den tredje brandingbølge som det nye brandingparadigme. Begrebet den tredje brandingbølge dækker over, at forbrugere ikke længere bare køber et produkt for at opnå funktionel tilfredsstillelse, men at de har langt større krav til virksomhederne end tidligere. Forbrugerne forventer, at virksomhederne kommunikerer og interagerer med dem som hele mennesker og ikke blot som passive modtagere, og med den tredje brandingbølge følger ideen om alle stakeholdere som en del af et netværk med fokus på interaktion, frem for gammeldags envejskommunikation. Branding i 3.0- udgaven er drevet af den teknologiske udvikling, og især de sociale medier bærer ansvaret for udviklingen (Schultz & Hatch 2009: ) Branding i B2B- virksomheder Ifølge Keller (2009) er branding meget vigtigt i B2B- sammenhæng. B2B- virksomheder skal kunne begå sig i en verden, hvor der bliver truffet nogle meget komplekse forretningsmæssige beslutninger. Et stærkt brand kan være medvirkende til, at kompleksiteten formindskes, fordi et stærkt B2B- brand kan skabe et godt image og omdømme ift. hele virksomheden (Cornelissen 2011, Hatch & Schultz 2001). Et stærkt brand vil kunne positionere virksomheden mere fordelagtigt ift. konkurrenter. Kunden vil som følge af dette være tilbøjelig til at vælge virksomheden med det stærkeste brand, hvis de øvrige produkter og services er af samme kvalitet. Derfor er det essentielt for markedsføringsfolk i B2B- virksomheder at skabe brandmæssige fordele for netop deres produkter eller services. Af samme grund er det også vigtigt, at branding ikke bare anses for en ekstern disciplin, men at brandingen gennemsyrer hele virksomheden internt. Uden den interne forståelse af brandet, er der ringere chancer for, at eksterne målgrupper vil forstå brandet. Der har hidtil i forskningen været meget stort fokus på B2C BrandStrat. Dog er dette ved at ændre sig og flere B2B- virksomheder er ved at få øjnene op for, hvor stor indflydelse branding har for en virksomhed (Kotler & Pfoertsch 2006, Kotler et al. 2010, Keller 2008). Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 12

19 Inden jeg definerer brandingelementer, som tager udgangspunkt i både Kellers (2009) og Kotler og Pfoertschs (2006) strategiske overvejelser, der typisk vil være relevante for at skabe et stærkt B2B- brand, er det relevant at redegøre for, hvordan B2B BrandStrat er forskellig fra B2C BrandStrat for at vise, at jeg ift. dette speciale har belæg for at tale om decideret B2B BrandStrat. Næste afsnit vil derfor definere de største forskelle på B2B og B2C BrandStrat B2B- vs. B2C- brandingstrategi Grundlæggende gælder mange af de basale, strategiske brandingovervejelser for både B2B- og B2C- virksomheder (Keller 2009: Table 1, Kotler & Pfoertsch 2006: ), og meget af den eksisterende, basale BrandStrat er derfor også relevant i B2B BrandStrat. Alligevel er der nogle områder, hvor B2B og B2C BrandStrat adskiller sig væsentligt fra hinanden. Keller (2009: 14) har defineret ti aspekter, hvor B2B BrandStrat adskiller sig fra B2C BrandStrat. Ligeledes fremsætter Kotler og Pfoertsch (2006: 20-34) seks områder, hvor B2C og B2B BrandStrat er forskellige. De to teorier ligger tæt op ad hinanden. Derfor har jeg valgt at samle de to teorier og fremstille de betydeligste elementer, som de to teorier har tilfælles. For det første er mangfoldigheden i B2B- produkter og - services meget kompleks, så det ofte er eksperter, der håndterer salgs- og købsprocessen på begge sider. Ofte er produkterne individuelt tilpasset køberen. I nogle tilfælde er det endda produkter, som skal tilpasses til B2B- kundens allerede eksisterende systemer, og derfor er nogle ordrer endnu mere specifikke. B2C- produkter kan i modsætning hertil ofte købes uden den store viden eller ekspertise hos køberen. Derudover har B2B- virksomheder typisk færre, men væsentligt større kunder end B2C- virksomheder. Efterspørgslen på B2B- varer er desuden i sidste ende afhængig af efterspørgslen på B2C- varer. Der er det altså det endelige slutprodukt, som afgør hvad og hvor meget, B2B- virksomheder sælger. Derfor kan B2B- efterspørgsel siges at være mere ustabil end B2C- efterspørgsel. Ligeledes er den afledte B2B- efterspørgsel langt mere ufleksibel end B2C- efterspørgsel. Der er ydermere mange flere overvejelser, B2B- virksomheder skal gøre sig, inden de træffer en købsbeslutning. Afhængig af hvor kompleks en købssituation en B2B- virksomhed er ude i, så er der færre eller flere mennesker involveret i handlen. Hvis der er tale om en lille genkøbsaftale, vil der typisk kun være et eller to mennesker involveret i handlen. Er der derimod tale om en stor ny købsaftale, kan der være mange mennesker fra forskellige afdelinger og områder i én organisation involveret. Derudover har det personlige forhold i B2B- forretning tit Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 13

20 større betydning end i B2C- forretning. Selvom en beslutningsproces rationelt set bør baseres på målbare faktorer, og et salg kan kategoriseres som et teknisk salg, vil menneskelige, ikke- målbare, følelsesmæssige faktorer ofte spille en meget stor rolle i B2B- forretning (Keller 2009, Kotler & Pfoertsch 2006) B2B- brandingstrategi På baggrund af ovenstående afsnit fremgår det, at det er relevant at have B2B- specifikke overvejeler in mente, når en B2B- virksomhed skal udvikle sin BrandStrat. De nedenstående B2B- specifikke brandingelementer er en kombination af Kellers (2009) og Kotler og Pfoertschs (2006) strategiteori, som tager ovenstående brandingovervejelser og de basale, strategiske brandingovervejelser i betragtning. Jeg har udvalgt de brandingaspekter, hvor de to teoretikeres teorier om BrandStrat overlapper, fordi jeg mener, at det er de aspekter, som de begge medregner som væsentlige, der rent teoretisk er de mest relevante for B2B BrandStrat Corporate brandingstrategi For B2B- virksomheder er det vigtigt at fokusere på corporate branding. Igennem et stærkt corporate brand kan B2B- virksomheder fremstå som troværdige, og det er medvirkende til at reducere usikkerhed over for kunder og andre stakeholdere. B2B- virksomheder kan via deres corporate brand opnå en høj grad af troværdighed, som er altafgørende i B2B- sammenhæng for at skabe konkurrencemæssige fordele. Desuden kan mange B2B- virksomheder med fordel skabe underbrands, som er koblet til corporate brandet, men som ydermere beskriver det enkelte produkt eller den enkelte service (Keller 2009: 19-21, Kotler & Pfoertsch 2006: ). Hovedelementerne i en corporate BrandStrat fokuserer typisk på, at virksomheden udvikler en brandposition, marketingstrategier, har et klart brandformål, udvikler strategier for brandets udvikling og et effektivt brandløfte (Keller 2009: 12-14, Kotler & Pfoertsch 2006: ) Organisatorisk forankring I mange B2B- virksomheder findes der ofte skeptikere, som ikke kan se meningen med at bruge ressourcer på branding. Typisk vil de mene, at branding kun er relevant for udvalgte marketingmedarbejdere, og at det ikke er noget, der angår resten af virksomheden. Det er derfor vigtigt, at brandingen er anerkendt i hele organisationen, hvis der skal opbygges et stærkt B2B- brand. Ikke mindst skal en BrandStrat være forankret i ledelsen, som har det Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 14

21 overordnede ansvar for at implementere strategien i virksomheden (Keller 2009: 15-19, Kotler & Pfoertsch 2006: ) Differentiering Et vigtigt led i B2B- branding er at skabe og kommunikere relevant differentiering ift. konkurrenter. Det er derfor relevant, at B2B- virksomheder får kommunikeret, at deres brand adskiller sig fra alle andre lignende produkter. Brandet skal hjælpe til at få kunder til at forstå, hvorfor netop denne virksomhed er bedre end alle andre. Ligeledes er personligt salg en vigtig faktor i B2B- forretning, som kan være med til at differentiere en virksomhed fra konkurrenterne (Keller 2009: 21-23, Kotler & Pfoertsch 2006: og ) Følelsesmæssige associationer Ofte bliver købsbeslutninger og andre beslutninger i B2B- sammenhæng betragtet som at være udelukkende rationelle og uden følelser. Men sådan er det ikke helt. B2B- virksomheder, som ikke bruger kræfter på at arbejde med de følelsesmæssige associationer, der kan knyttes til deres brand, vil ofte gå glip af mange muligheder, fordi de ikke tager højde for kundernes forventninger og ønsker set ift. branding 3.0 (Kotler et al. 2010, Keller 2009). Kotler og Pfoertsch (2006: 107) understreger vigtigheden af emotionelle stimuli, som appellerer både til kundernes rationelle og følelsesmæssige bekymringer ift. B2B- virksomheden Målgruppedifferentiering I B2B- sammenhæng er det væsentligt at have de forskellige målgrupper, man kommunikerer med, for øje. Det er mange forskellige mennesker fra mange afdelinger i en virksomhed, man som B2B- virksomhed potentielt skal kunne kommunikere med. Derfor er det vigtigt at differentiere brandingen med udgangspunkt i brandløftet ift. til den person, man samarbejder med på et givent tidspunkt i købsprocessen (Keller 2009: 26-29, Kotler & Pfoertsch 2006: ) Brandambassadører En vigtig faktor for at etablere sit B2B- brand både internt og eksternt er vha. brandambassadører. En CEO eller kernemedarbejdere kan i mange B2B- virksomheder agere stærke brandambassadører internt og virkelig være en drivende faktor i at engagere alle i brandet. Ligeledes er det vigtigt, at en virksomhed bruger brandambassadører eksternt ift. at Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 15

22 positionere brandet, gøre det troværdigt og influere målgrupper (Keller 2009: 15-16, Kotler & Pfoertsch 2006: ). Det er mere troværdigt, at en estimeret person taler godt om et brand, frem for at brandet udelukkende gør det selv (Kotler & Pfoertsch 2006: ). To gode eksempler herpå er Arlas Peder Tuborgh (Politiken, Navne 2013) og Hummels Christian Stadil (Stadil 2015) Opsummering af B2B- brandingstrategiteori Det er i de forrige afsnit blevet tydeligt, hvor stor indflydelse branding egentlig har i B2B- virksomheder. Jeg er i dette speciale interesseret i B2B BrandStrat, og derfor er de vigtigste af Kellers (2009) og Kotler og Pfoertschs (2006) B2B- specifikke BrandStrat- elementer samlet. Disse elementer kan siges teoretisk at kunne fungere som guidelines for B2B BrandStrat. De seks elementer fokuserer på corporate BrandStrat, organisatorisk forankring, differentiering, følelsesmæssige associationer, målgruppedifferentiering og brandambassadører. Disse seks strategiske guidelines vil danne det brandingrelaterede udgangspunkt for en identificering af mulige touch points mellem B2B BrandStrat og SoMeStrat, som dermed skaber teoretisk belæg for et B2B SoMeBrandStrat- framework. Næste afsnit vil redegøre for den teori om SoMeStrat, som udgør den anden halvdel af teori- reviewet. 4. Social medie- strategiteori Der findes megen forholdsvist præskriptiv, konsulentpræget SoMeStrat- litteratur, som ikke er tilstrækkeligt fleksibelt til at kunne rumme den kompleksitet, der ligger i B2B BrandStrat. Derudover er meget af den eksisterende teori primært rettet mod B2C- virksomheder. SoMeStrat- teori er desuden meget ny og er derfor ikke blevet diskuteret og udviklet i samme grad som B2B BrandStrat (Brennan & Croft 2012). Jeg har derfor valgt at medtage og diskutere følgende fire strategiteorier for at finde frem til de elementer af SoMeStrat, som er mest relevante ift. B2B BrandStrat: groundswell (Li og Bernoff 2008), honeycomb (Kietzmann et al. 2011), den perfekte storm (Svarre 2011) og social business (Hinchcliffe & Kim 2012). De fire strategiteorier vil ikke blive beskrevet i deres helhed, men hovedtrækkene og hovedtænkningen i hver af de fire strategiteorier vil blive belyst nedenfor. Strategiteorierne vil Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 16

23 blive uddybet yderligere i afsnit 5, hvor relevante elementer, som ikke nødvendigvis er beskrevet herunder, vil blive diskuteret. Dette speciale koncentrerer sig udelukkende om SoMeStrat, hvorfor jeg igennem hele specialet omtaler denne som strategi- teori, og jeg beskæftiger mig dermed ikke direkte med social medie- teori, som omhandler tilblivelsen af sociale medier med f.eks. udviklingen af Web 2.0, forskellige sociale medie- platforme osv. (Hinton & Hjort 2013, Siapera 2012, Kaplan & Heinlein 2010) Groundswell Li og Bernoff (2008) mener, at den digitale revolution har skabt et permanent skift i den måde, som verden fungerer på. Mennesker har mulighed for at bruge sociale medier og opnå resultater, som de før har skullet bruge virksomheder for at opnå. Dette sociale fænomen kalder forfatterne groundswell (Li & Bernoff 2008: 9). Marketing som disciplin er dermed blevet digitaliseret, og brands er blevet lettere tilgængelige for alle. Det er blevet muligt for kunderne at snakke sammen med hinanden om deres opfattelse af virksomheders brand. Kunderne har derfor mulighed for at redefinere det brand, som virksomheden har brugt ressourcer på at opbygge. Også internt kan medarbejderne bruge sociale medier til at diskutere f.eks. virksomhedens politikker og praksis. Derfor er brands blevet mere sårbare pga. den digitale udvikling. B2B- virksomheder er blevet endnu mere sårbare end B2C- virksomheder: Business- to- business companies are, if anything, more vulnerable to these trends. Their costumers have every reason to band together and rate the companies services, to join groups like ITtoolbox to share insights with each other, or to help each other out on LikedIn Answers. Even inside companies, your employees are connecting on social networks, building ideas with online collaboration tools, and discussing the pros and cons of your policies and priorities. (Li & Bernoff 2008: 13) Sociale medier har dermed givet flere stakeholdere betydelig brandindflydelse. Derfor er det vigtigt, at virksomheder er en del af denne groundswell, hvis de vil overleve. Forfatterne har udviklet et SoMeStrat- framework, som kan hjælpe virksomheder til at udarbejde en bæredygtig SoMeStrat; POST- modellen (Li & Bernoff 2008: 65-70). Modellen rummer fundamentet i groundswell- tænkningen og tager derfor udgangspunkt i: People, objectives, strategy og technology. Social medie- branding i B2B- virksomheder Kathrine Sandberg Nielsen 17

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1

MARITIME PROFESSIONALS, ASHORE AND AT SEA. Online Identitet. 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identitet 2011 29-03-2011 www.job2sea.com 1 Online Identity The social web, i.e. the usage of the web to support the social process, represents a space in which people have the possibility to express

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Systemic Team Coaching

Systemic Team Coaching Systemic Team Coaching Styrk og udvikle lederteamets, ledernes og forretningens potentiale Systemic team coaching er en meget effektiv proces til at optimere performance af individuelle team medlemmer,

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen

Service Design Network Denmark - om servicedesign. Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network Denmark - om servicedesign Cecilie Kobbelgaard & Rikke Knutzen Service Design Network A networking and knowledge sharing organisation Mission statement The Service Design Network

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

co- created product development

co- created product development cocreated product development Agenda? Michael Frederiksen Uddannelseschef, KEA Market research + insight cocreated business innovaeon Educa1on export From home to global market Denmark Scandinavia Brazil

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden?

Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet. Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Forskning i Kvalitet og Patientsikkerhed i Sundhedsvæsnet Hvorledes bringes samfundsmæssige udfordringer på den danske forskningsdagsorden? Har Kvalitet og Patientsikkerhed særlige muligheder? Mogens Hørder

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation

Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Jeg deler denne cola med om vigtigheden af at have fokus på individ og fællesskab i markedskommunikation Kjetil Sandvik, lektor ved Medier, Erkendelse og Formidling, KU Leder af masteruddannelsen i Cross

Læs mere

Bilag. Indhold. Resumé

Bilag. Indhold. Resumé Bilag Indhold Resumé... 1 Abstract... 2 Indgang og ventetid... 3 Resumé Dette projekt forklarer, hvilke værdier samfundet er udviklet igennem, og hvordan disse har haft en effekt på individet. For at gøre

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5

AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41

Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 Aktivitet Dag Start Lektioner Uge BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15 onsdag 11:40 3 36 41 BASP0_V1006U_International Human Resource Management/Lecture/BASP0V1006U.LA_E15

Læs mere

I har ikke brug for endnu et nyt website!

I har ikke brug for endnu et nyt website! I har ikke brug for endnu et nyt website! Tusindvis af websites svæver formålsløst rundt i cyberspace. Mange af vores nye kunder har siddet med følelsen af, at de ikke fik nok ud af deres website. Og mange

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen

Strategisk kommunikation. Et kursus til virksomheder i it-branchen Strategisk kommunikation & PR Et kursus til virksomheder i it-branchen Communication works for those who work at it John Powell Kommunikation, kommunikation, kommunikation. Internt og eksternt, ved kriser

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling

Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig

Læs mere

Kris,an Bilenberg. Joachim Allerup

Kris,an Bilenberg. Joachim Allerup Digital strategi 1 Kris,an Bilenberg Web Editor, Teamleder, Online Servicechef og Op;miza;on Manager hos TDC Digital Strategy Manager hos Novicell fra januar 2014. Joachim Allerup Konsulent i +10 år fra

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Enterprise Strategy Program

Enterprise Strategy Program Enterprise Strategy Program Putting Business Before Technology Anders Bonde Enterprise Strategy Lead, Microsoft Services Denmark Er Enterprise Strategy noget for dig? Det ultimative spørgsmål... Måske

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

PwC s Talent Survey 2015

PwC s Talent Survey 2015 www.pwc.dk s Talent Survey 2015 Revision. Skat. Rådgivning. s Talent Survey 2015 s Talent Survey tager afsæt i s tilgang til talent management. Resultaterne indeholder besvarelser fra 102 virksomheder

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering

Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand. Survey om Business Case og Gevinstrealisering Vi vil meget gerne arbejde med gevinstrealisering, men der er så mange udfordringer og modstand Survey om Business Case og Gevinstrealisering Mads Lomholt Reference Peak 2013 Brug af undersøgelsen er tilladt

Læs mere

Den klassiske Mini MBA fra IME

Den klassiske Mini MBA fra IME Den klassiske Mini MBA fra IME Som den eneste Mini MBA i Danmark er IME Mini MBA baseret på samme faglige struktur som den klassiske MBA-uddannelse IME Mini MBA IME Mini MBA er som den eneste Mini MBA

Læs mere

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING

DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING DA EN MAND FRA IT MØDTE EN MAND FRA MARKETING EN LILLE KONKURRENCE Hvem stiller det bedste spørgsmål på Twitter? #ThorupMajlund AGENDA 1. Quiz med en suveræn præmie 2. Om os 3. Digital Transformation på

Læs mere

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus

Developing a tool for searching and learning. - the potential of an enriched end user thesaurus Developing a tool for searching and learning - the potential of an enriched end user thesaurus The domain study Focus area The domain of EU EU as a practical oriented domain and not as a scientific domain.

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S

Kim Lorentzen. 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Kim Lorentzen 31 år Cand.merc.jur og Mini MBA Tidligere HR Manager, Nokia Danmark A/S HR Analyst, Novo Nordisk A/S Hvorfor jeg mener at vide noget om jobsøgning Har arbejdet som HR Manager i Nokia Danmark

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Sproget som strategisk ledelsesressource

Sproget som strategisk ledelsesressource IDA konference 2014 Sproget som strategisk ledelsesressource Jørn Helder Cphbusiness Academy Programtekst Stadige forandringer og stor kompleksitet er et vilkår for såvel ledere som medarbejdere. Hvor

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Findes den gode evaluering?

Findes den gode evaluering? 1 www.eva.dk Findes den gode evaluering? Fyraftensmøde i Dansk Magisterforening, 4. december 2014 Aftenens program Helt kort om mig og EVA Kendetegn ved en god evaluering Pause (30 minutter) Anvendelse

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013

Dato: 24. oktober 2013 Side 1 af 7. Teknologisk singularitet. 24. oktober 2013 Side 1 af 7 Teknologisk singularitet 24. oktober 2013 Side 2 af 7 Begreberne teknologisk singularitet og accelereret udvikling dukker ofte op i transhumanistiske sammenhænge, idet de beskriver en udvikling,

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere