< ØSTJYDEN 1 DEN OFFENSIVE SOCIALPÆDAGOGIK. POLITISK LEDER > af Verne Pedersen. Socialpædagogerne Østjyllands NETAVIS. juni 2013

Transkript

1 ØSTJYDEN Socialpædagogerne Østjyllands NETAVIS JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 1 juni 2013 DEN OFFENSIVE SOCIALPÆDAGOGIK > JUNI 2013 POLITISK LEDER > af Verne Pedersen Her i juni har solen og varmen gjort, at danskerne har taget forskud på sommeren. Det er dejligt efter en lang vinter og et forholdsvis kort forår. Men det er ikke kun vejret, der er med til at give ny energi. Her på kredskontoret oplever vi, at der også sker en masse positive ting ude på arbejdspladserne. Vi kan se nogle positive tendenser i retningen af, at der er stigende fokus på udviklingen af det socialpædagogiske arbejde. Selv om forbundet lige har dokumenteret, at kommunerne i Østjylland har sparet procent på voksen handicap området siden 2007, så har vi en oplevelse af, at der er en begyndende politisk forståelse for eller i hvert fald begyndende accept af, at det specialiserede sociale område ikke kan bære flere store besparelser på de kommende kommunale budgetter. Om det så skyldes, at der ganske enkelt ikke er flere penge at hente, fordi besparelserne har været så store de senere år, eller om det faktisk skyldes, at vores målrettede arbejde med at pege på de store personlige konsekvenser, som besparelserne har for brugerne det skal jeg lade være usagt. I dette nummer af Østjyden er der flere eksempler på den positive udvikling, som viser, at den offensive socialpædagogik er i udvikling. Der er en historie fra døgninstitutionen Holberghus i Randers Kommune, hvor de har udviklet redskaber til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø. Der er en artikel om det store rotationsprojekt også i Randers Kommune, hvor de ansatte pædagoger får løftet deres faglige kompetencer samtidig med, at arbejdsløse pædagoger får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er også historien fra Tagdækkervej i Favrskov Kommune om deres store musikfestival, hvor borgerne med hjerneskade bidrager aktivt til både planlægningen og afviklingen af festivalen. Men, at træerne ikke vokser ind i himlen, viser artiklerne om Bostøtten i Aarhus Kommune. Her giver voldsomme besparelser store udfordringer både for de borgere, der modtager støtten og for medarbejderne, der kæmper med et stort arbejdspres, dårligt arbejdsmiljø og stigende sygemeldinger. Men som det fremgår af interviewet med formanden for socialudvalget, Claus Thomasberg (SF), er der et politisk ønske om at forbedre forholdene på bostøtteområdet. Det er trods alt et positivt signal selv om der er langt op til de forhold, der eksisterede for bare to år siden. Efter sommerferien udsender vi i Socialpædagogerne Østjylland vores bud på Fremtidens socialpædagogik en offensiv udviklingsstrategi. Denne strategi bliver vores oplæg til medlemmer, tillidsrepræsentanter og ledere til, hvordan vi kan sætte socialpædagogikken på dagsorden i efterårets valgkamp op til kommunalvalget og til valget til regionsrådet. Desuden bliver strategien grundlaget for kredsens arbejde med at sætte fokus på udviklingen af socialpædagogikken i de kommende år. Så vi ser ikke kun frem til, at solen kommer til at skinne på os alle sammen her i sommer. Vi ser også frem til et efterår med mange spændende aktiviteter og perspektiver på udviklingen af socialpædagogikken. Med disse ord vil jeg ønske alle en god sommer.

2 2 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 STORE BESPARELSER STORE I 2010 VEDTOG BYRÅDET I AARHUS KOMMUNE STORE BESPARELSER PÅ BOSTØTTE-OMRÅDET. DE BESPARELSER ER FOR ALVOR SLÅET IGENNEM DET SENESTE ÅRS TID. De borgere, der modtager bostøtte i Aarhus Kommune, OG DET HAR STORE kan nu for alvor mærke konsekvenserne af de nedskæ- KONSEKVENSER FOR BORGERNES LIVSKVALITET ringer, som byrådet vedtog i OG MEDARBEJDERNES Tidligere blev mange af ARBEJDSMILJØ. dem visiteret til et besøg af to timer om ugen. Nu får de typisk et besøg på én time om ugen og reelt er det ofte kun af 45 minutters varighed. Det har store konsekvenser for deres livskvalitet i hverdagen. - Det er de samme mennesker, der har de samme problemer og udfordringer i deres liv, som de havde for to år siden. Men nu har mange af dem fået halveret deres støtte. Det sætter vores faglighed under et stort pres, fordi vi ikke længere kan give borgerne den støtte, vi ved, de har brug for, siger socialpædagog og fungerende TR Kirsten Stampe. Kollegaen Ole Bech nikker og tilføjer: - Det er en meget utilfredsstillende situation, som slider hårdt på vores psykiske arbejdsmiljø. Vi føler hele tiden, at vi ikke slår til over for de borgere, som i den grad har brug for vores støtte. Det er en meget utilfredsstillende måde at arbejde på. Opsøgende arbejde forsvundet Tidligere var der en meget større fleksibilitet i den måde, bostøtten var organiseret på. Det betød blandt andet, at der også var tid til at lave mere opsøgende arbejde og tage kontakt til borgerne på deres præmisser. - Mange af vores borgere lever et meget ustruktureret liv, hvor det ofte passer dårligt ind i deres hverdag med en fast aftale én dag om ugen. Det kan være, at de har det dårligt lige netop på det tidspunkt, og så er det svært for dem at få noget ud af besøget. Eller det kan være, at de har glemt aftalen og ikke er hjemme, siger Ole Bech og tilføjer: KONSEKVENSER - Og så er vi nødt til at vente til næste uge med at have kontakt. Det er ikke hensigtsmæssigt. Tidligere havde vi en fleksibilitet, som gjorde, at vi eksempelvis kunne opsøge dem i Mølleparken eller mødes mere uformelt på en café og lige få snakket. Men de muligheder har vi ikke mere, og det er et problem. Bindeleddet til systemet Tidligere var det normal rutine, at Bostøttens medarbejdere ledsagede borgerne til forskellige former for fritidsaktiviteter og møder med eksempelvis sagsbehandleren eller den praktiserende læge. Det har de heller ikke mulighed for i samme udstrækning som tidligere. Og det kan have store konsekvenser for borgerne. - Vi er ofte bindeleddet mellem borgeren og systemerne. Det er os, der skal støtte borgerne i, at de overholder deres aftaler med de forskellige former for myndigheder. Og det er os, der oversætter for borgerne, hvad der sker på møderne, så de kan forstå det og de kan efterleve de krav, der bliver stillet til dem fra systemets side, påpeger Kirsten Stampe og tilføjer: - Men det er svært for os at få de nødvendige informationer om aftaler, medicin mv., hvis vi ikke kan deltage i møderne, fordi vi er nødt til at prioritere anderledes. På den måde er vi bekymret for, at vi taber mange af vores borgere på gulvet, fordi vi ikke kan give dem den nødvendige støtte. Som de to medarbejdere siger, så har borgerne tidligere oplevet dem, som the good guys. Men nu er de i mange af borgernes øjne blevet the bad guys, og det er med til at ødelægge tilliden og troværdigheden mellem dem. Belastning for det psykiske arbejdsmiljø Antallet af borgere, der er visiteret til bostøtte, er steget med næsten 50 % det seneste års tid. Det har været en medvirkende årsag til, at tiden sammen med

3 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 3 Foto: Navn Fungerende TR Kirsten Stampe og socialpædagog Ole Bech oplever, at deres faglighed og troværdighed bliver sat på spil, fordi de ikke har tid nok til den enkelte borger. borgerne er blevet beskåret væsentligt. Og det er en stor belastning for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø, at de skal besøge flere borgere, men har mindre tid hos den enkelte. - Det er fint nok, at vi har den fleksibilitet, at vi selv kan skrue op og ned på tiden hos den enkelte borger alt efter deres behov. Men problemet er bare, at vi ikke har ret meget tid at skrue med på grund af besparelserne, pointerer Ole Bech og fortsætter: - Så når vi giver en borger lidt mere tid, skal vi selv finde ud af, hvem der skal have mindre tid. Men alle har jo som minimum brug for den tid, de er visiteret til. Så det er virkelig en stressfaktor, fordi vi føler, at vi aldrig kan gøre vores arbejde godt nok lige meget hvad vi gør. Det er Kirsten Stampe helt enig i: - Vi føler, at vi svigter vores borgere, når vi er nødt til at sætte dem ned i tid. Eller når vi er nødt til at sige til dem, at de selv skal tage til lægen eller til møde med sagsbehandleren. Vores faglighed og troværdighed bliver sat på spil i de situationer. Ny ADHD strategi En del af årsagen til omlægningen af bostøtten er, at Aarhus Kommune har vedtaget en ny ADHD-strategi. Den indeholder blandt andet en bredere vifte af tilbud til de borgere, der modtager bostøtte. De får nu tilbud om at deltage i gruppeforløb og temamøder om økonomi, uddannelse og arbejde. Der bliver åbnet en rådgivningslinje og en ny struktur for modtagelsen af nye borgere, der er visiteret til bostøtte. Det er kommunens ønske, at bostøtten skal bevæge sig i den retning i den kommende tid. - Vi synes også, der er mange spændende og perspektivrige faglige elementer i den nye strategi. Men problemet er bare, at den er kædet sammen med besparelserne, så der bliver ikke afsat de nødvendige ressourcer til at gennemføre initiativerne, understreger Kirsten Stampe. Og hun fortsætter: - Det er spændende med gruppeaktiviteterne. Men ikke alle af vores borgere kan profitere af den type aktivitet, fordi de ikke magter at sidde i en gruppe og snakke om deres problemer. Så her er det vigtigt, at vi fortsat har mulighed for at give dem et individuelt tilbud om støtte i deres eget hjem. - Det er helt afgørende for, at de kan få deres liv og hverdag til at hænge sammen. Og ellers kommer vi til at efterlade mange af vores borgere på herrens mark. Det dur simpelthen ikke, fastslår Ole Bech. Dialog med politikerne Der blæser dog også nogle positive vinde, pointerer de to medarbejdere. Dels er det planen, at medarbejdergruppen skal opnormeres med 3½ stillinger i løbet af Og dels er bostøtten inde i en positiv proces sammen med politikerne og de administrative ledere fra kommunen. - Vi er blevet inviteret til et dialogmøde, hvor vi får mulighed for at fremlægge og diskutere konsekvenserne af nedskæringerne på bostøtte-området med beslutningstagerne i kommunen. Det ser vi meget frem til, siger Kirsten Stampe. π

4 4 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 Foto: Navn Det er helt afgørende for Sara Bloch Jensen, at bostøtten hjælper hende med at få struktur på sit liv. Ellers bryder det sammen for hende. BOSTØTTEN ER LIVLINEN FOR SARA BLOCH JENSEN ER BOSTØTTEN HELT AFGØRENDE FOR, AT HUN KAN FÅ SIN HVERDAG TIL AT FUNGERE. DET ER HENDES LIVLINE OG DERFOR RAMMER AARHUS KOMMUNES NEDSKÆRINGER PÅ BOSTØTTEN HENDE EKSTRA HÅRDT.

5 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 5 Sara Bloch Jensen er 25 år. Indtil for nylig studerede hun molekylær biologi på Aarhus Universitet, men hun var nødt til at opgive studiet, fordi hun ikke kunne overskue at skrive bacheloropgave. Nu er hun på kontanthjælp og søger førtidspension. Hun har en ADHD diagnose. - Jeg har meget svært ved at strukturere min hverdag og få styr på alle de praktiske ting, der skal være styr på, for at jeg kan fungere. Jeg kan sagtens sige til mig selv, at nu skal jeg have ordnet vasketøjet, gjort rent i køleskabet eller have sat støvsugeren på plads. Men jeg har rigtig svært ved at få omsat tankerne til handlinger. Det var også derfor, det var så svært for mig at skulle skrive en bacheloropgave, siger Sara Bloch Jensen og tilføjer: - Så det er helt afgørende for mig, at jeg får hjælp til at få struktur og organisation på mit liv. Ellers bryder det helt sammen for mig. Og det er her, at bostøtten kommer ind i billedet. Snakker om alting Sara Bloch Jensen har et meget tæt forhold til sin bostøtte. De snakker om alt ting. Både praktiske ting som håndtering af breve fra kommunen og banken. Private ting i forhold til Saras liv med kæresten, familie og venner. Og følelsesmæssige ting i forhold den angst og de depressioner, der er en del af hendes hverdagsliv på grund af ADHD en. - Hun er virkelig en meget stor støtte for mig i hverdagen. Ud over at vi snakker rigtig godt sammen, så holder hun mig fast i, at jeg skal gennemføre mine praktiske projekter. Det kan være, at jeg skal have vasket op efter aftensmaden fra i går. Eller at jeg skal have sat støvsugeren ind i skabet, så den ikke står og flyder ude i gangen, fortæller hun og fortsætter: - Det er ofte små praktiske ting, som er selvfølgeligheder for andre. Men det er det bare ikke for mig, og derfor betyder det utrolig meget for mig, at jeg har en person, som støtter mig i, at jeg får gjort de ting. Ellers får jeg dem ikke gjort. Sara Bloch Jensen er ikke i tvivl om, at det ville være meget hurtigere og nemmere for dem begge, hvis bostøtten bare gjorde tingene for hende. Men hun er meget bevidst om, at det ikke er bostøttens opgave at agere hjemmehjælp. - Tværtimod. Opgaven består i, at hun skal støtte og hjælpe mig, så jeg får opbygget nogle strategier og systemer, som kan give mig struktur i hverdagen. Det kan være at lave madplaner, indkøbslister, holde orden i mit tøjskab og mange andre praktiske ting, som jeg ikke selv kan overskue, påpeger hun. Skåret ned i støtten Tidligere havde Sara Bloch Jensen 2 timers bostøtte to gange om ugen. Den tid er nu skåret ned til 1½ times bostøtte to gange om ugen. Selv om det måske umiddelbart kan opleves som en mindre reduktion, så har den store konsekvenser for Saras hverdag. - Nu har jeg den oplevelse, at hun kommer ind af døren, og så skal hun gå igen, uden at vi har nået at få snakket om og gjort de ting, som jeg har brug for, at vi gør sammen. Jeg har så meget brug for, at hun hjælper mig med at få opbygget en systematisk i min hverdag, så jeg kan få noget ro og føle mig tryg, pointerer hun og tilføjer: FAKTA OM BOSTØTTEN Ressourcesituationen i Bostøtten i Aarhus Kommune har ændret sig markant siden 2010, hvor der ellers blev fastlagt et fælles serviceniveau for området. Alle tallene gælde for borgere i kategori 2. Antal indskrevne Antallet af indskrevne borgere har udviklet sig således: π januar: 251 π januar: 319 π februar: 378 Ifølge Rådmandsindstillingen forventer forvaltningen, at der snarest bliver indskrevet yderligere 170, der er visiteret til bostøtte. Dermed vil der i løbet af 2013 være 548 indskrevne borgere i bostøtten. Tid til den enkelte borger Hvad betyder det så for mængden af tid til bostøtte, der bliver tildelt den enkelte borger i kategori 2? π I 2010 var der afsat 240 minutter pr. borger om ugen π I 2013 er der afsat 80 minutter pr. borger om ugen Penge til den enkelte borger Omregnet i kroner har en bostøtteopgave været udsat for en kraftig økonomisk besparelse. I reel kostpris pr. time betyder det: π I 2010 var der afsat kr. om året eller 180 kr. pr. dag pr. borger. π I 2013 er der afsat kr. om året eller 85 kr. pr dag pr. borger. Efter rådmandsindstillingen og nyindskrivningerne af de 170 borgere vil kostprisen pr. borger falde yderligere. Antallet af borgere pr. medarbejder Nedskæringerne har også haft store konsekvenser for det antal borgere, som hver medarbejder har ansvaret for. π I 2010 havde hver medarbejder ansvaret for ca. 6 borgere. π I 2013 har hver medarbejder ansvaret for borgere. I det tal skal der indregnes gruppeforløb, derfor bliver det sammenlignelige tal ca. 12 borgere. >

6 6 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 < - Men vi når aldrig rundt om det hele. Vi når lige at tale om, hvad der er sket siden sidst og måske få ordnet nogle breve og lidt praktiske ting. Men vi når aldrig rundt om det hele. Og det er dybt frustrerende for mig, fordi det gør mig utryg og usikker på, om jeg kan holde styr på min hverdag. Som en del af nedskæringerne fik Sara Bloch Jensen i første omgang omlagt sin støtte til at være 2 timer hver 14. dag, men det duede slet ikke for hende. Samtidig fik hun at vide, at det kunne være, at det ville være forskellige bostøtter, der kom i hendes hjem. Men det kunne hun slet ikke håndtere, så nu er ordningen landet på, at det er den samme bostøtte, der kommer to gange om ugen á 1½ time. Kæresten skal være kæreste Sara Bloch Jensen bor sammen med sin kæreste, som er pædagog. Det er meget vigtigt for hende, at de har rum til at være kærester, og han ikke skal overtage rollen som støtteperson for hende. - Selvfølgelig kan han sige til mig, at jeg skal huske at vaske op eller hænge tøj op, som alle andre kærester kan sige til hinanden. Men det er meget vigtigt for vores forhold, at han ikke bliver en ny bostøtte for mig. For det vil dræbe kærligheden mellem os. Det er jeg slet ikke i tvivl om, understreger hun. Hun har lidt den samme oplevelse i forholdet til sin mor. I den relation er det også vigtigt, at moderen ikke kommer til at påtage sin rollen som støtteperson, fordi hun er bekymret for, hvordan datteren klarer sig i hverdagen. - Det betyder utrolig meget for min mor, at jeg har bostøtte to gange om ugen. Hun kan slappe mere af, fordi hun ved, at der er en anden person, som støtter mig med de praktiske ting. Og det betyder, at vi faktisk kan have et mor-datter forhold. Det er vigtigt og givende for os begge to, siger Sara Bloch Jensen. Derfor er moderen også bekymret over, at bostøtten er blevet skåret ned. Ingen vindere Sara har meget forståelse for, at den økonomiske situation gør, at kommunen skal styre sine udgifter. Men det er svært for hende at forstå, hvorfor politikernes nedskæringer altid skal ramme de mest udsatte og sårbare i samfundet. - Jeg tror simpelthen ikke, at politikerne ved, hvilke konsekvenser nedskæringerne i bostøtten har for sådan én som mig. De mennesker, der tager disse beslutninger, sidder alt for langt væk fra min virkelighed til, at de kan forestille sig, hvad det betyder for mit liv og min livskvalitet, siger Sara Bloch Jensen og tilføjer afslutningsvis: - Set fra mit perspektiv så er der ingen vindere i denne sammenhæng. Os der er afhængige af bostøtten taber. Medarbejderne taber, fordi de ikke har mulighed for at yde den nødvendige støtte. Og kommunen taber, fordi den på sigt kommer til at bruge mange flere penge på andre og dyrere foranstaltninger, når man ikke kan få tilstrækkelig hjælp i hjemmet. Her er kun tabere ingen vindere. π

7 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 7 FLERE RESSOURCER PÅ VEJ TIL BOSTØTTEN DET ER AFGØRENDE, AT AARHUS KOMMUNE HAR EN VELFUNGERENDE BOSTØTTE FOR BORGERE MED ADHD OG ANDRE UDVIKLINGSFORSTYRRELSER. DE HAR BEHOV FOR STØTTEN FOR AT FÅ HVERDAGEN TIL AT FUNGERE SAMTIDIG KAN EN EFFEKTIV INDSATS FOREBYGGE STØRRE OG DYRERE INDSATSER. DERFOR ER DER FLERE RESSOURCER PÅ VEJ TIL BOSTØTTEN. - Bostøtten er kittet, der holder sammen på hverdagen for borgere med ADHD og andre udviklingsforstyrrelser. Derfor er det afgørende for disse menneskers livskvalitet, at tilbuddet fungerer tilfredsstillende, siger Claus Thomasbjerg (SF), der er formand for socialudvalget i Aarhus byråd. Hvis disse borgere ikke får den nødvendige støtte i deres eget hjem, er der stor risiko for, at deres problemer i hverdagen bliver forstørret. De dropper måske ud af et arbejde. De bliver måske hjemløse, fordi de ikke magter at betale deres husleje. Eller de stopper måske i deres misbrugsbehandling, fordi de ikke kan overskue at overholde aftalerne. - Det er alt sammen problemer, der påvirker den enkelte borgers livskvalitet i negativ retning, og samtidig bliver en større økonomisk udgift for kommunen. Derfor er det vigtigt, at vi får tilført nogle ressourcer til dette område, så vi kan få genrejst bostøtten, påpeger udvalgsformanden. Pressede medarbejdere Han pointerer også, at bostøtten er en effektiv og billig indsats, hvor kommunen får meget kvalitet for sine ressourcer, hvis ordningen ellers fungerer. Men vilkårene har forandret sig markant siden Her havde hver medarbejder i bostøtten i gennemsnit seks borgere at besøge. Nu har de borgere. - Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i bostøtten er presset til det yderste. Det kan vi jo også se på det stigende sygefravær. Og det er helt forståeligt, når vi ser på, hvordan ressourcetildelingen har udviklet sig negativt i de seneste par år, siger Claus Thomasbjerg og tilføjer: - Det er klart, at det også går ud over kvaliteten af indsatsen for den enkelte borger. Samtidig står vi foran et nyt stort optag af borgere med ADHD, der er visiteret til bostøtte. Og det er ikke holdbart i længden. Derfor skal der ske noget politisk på dette område. Udvalgsformanden understreger, at det ikke er realistisk at komme tilbage til niveauet i Men han ser gerne, at det fremadrettet bliver sådan, at hver medarbejder i gennemsnit har ansvaret for 10 borgere. Flere ressourcer på vej Der er også flere ressourcer på vej til området. Der er udarbejdet en rådmandsindstilling, der skal forøge ressourcerne i den resterende del af 2013 med 4,2 mio. kr. og yderligere 1,4 mio. kr. i Problemet med den indstilling til byrådet er bare, at den ikke engang dækker de udgifter, som den forventede merindskrivning medfører. Og Claus Thomasbjerg erkender også, at det er et problem. - Vi kæmper en kamp for at skabe politisk forståelse for og opbakning til, at der bliver tilført området flere ressourcer. Det er jo hele tiden en politisk prioritering set i forhold til de mange andre velfærdsopgaver, vi også har, siger han og fortsætter: - Men jeg vil arbejde målrettet for, at bostøtten får et økonomisk løft i de kommende budgetforhandlinger, fordi området er så hårdt ramt. Samtidig peger han på, at det er meget billigere for kommunen at investere i bostøtte frem for meget dyrere døgntilbud, misbrugsbehandlinger og eventuelle indlæggelser på psykiatriske hospitaler. Men han hverken kan eller vil udstede garantier for, at det lykkes. Investeringsmodel Én af vejene til at skaffe flere ressourcer på området er at se på nye finansieringsformer. På beskæftigelsesområdet har de gode erfaringer med at lave investeringsmodeller. Det vil sige, at hvis man kan dokumentere, at indsatsen på et bestemt område giver besparelser, så kan man bruge besparelsen til at investere i nye indsatser og tiltag på området. Overført til bostøtten kan en investeringsmodel være at arbejde for at sænke sygefraværet. Hvis det lykkes, kan bostøtten selv råde over de ekstra ressourcer, der bliver frigivet ved et mindre sygefravær. - Det er en model, vi arbejder på at overføre fra beskæftigelsesområdet. Men det er selvfølgelig vigtigt, at det bliver en motivationsfaktor for medarbejderne og ikke et pres om, at de skal gå på arbejde, hvis de er syge, siger udvalgsformanden. Politisk prioritering I det hele taget ser Claus Thomasbjerg gerne, at hele byrådet står sammen om at prioritere det sociale område i de kommende år. - Jeg synes helt klart, at det er en fælles opgave, vi politikere har. Nu må vi gøre op med idéen om, at hver forvaltning sidder og ruger over sine egne økonomiske ressourcer. I stedet skal vi se på, hvor der er størst behov for en samlet politisk indsats og her står det sociale område klart i første række, understreger han og tilføjer afslutningsvis: - Vi må stå sammen om at være med til at sikre, at vores mest udsatte grupper får nogle værdige forhold at leve under med de forskellige forudsætninger, de hver især har. Det er vores forpligtelse som ansvarlige politikere. π

8 8 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 JOBROTATION GIVER KOMPETENCELØFT RANDERS KOMMUNE ER MIDT I ET OMFATTENDE JOBROTATIONSPROJEKT PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALE OMRÅDE FOR 450 MEDARBEJDERE. DET LØFTER DERES FAGLIGE KOMPETENCER SAMTIDIG MED, AT OP MOD 200 ARBEJDSLØSE PÆDAGOGER FÅR EN TILKNYTNING TIL KOMMUNENS TILBUD PÅ OMRÅDET. Rotationsprojektet er blevet en stor succes. Det tøver Anne E. Hegelund, leder af Drift og Udvikling, ikke med at slå fast nu, hvor de første medarbejdere er vendt tilbage til deres arbejdspladser efter endt uddannelsesforløb. De foreløbige tilbagemeldinger fra både ledere og medarbejdere viser, at det giver de deltagende medarbejdere et kompetenceløft at være på uddannelse. - Folk kommer tilbage med en ny viden, nye metoder og et nyt fagligt sprog, som de allerede anvender i deres daglige arbejde. Vi kan også se, at kompetenceudviklingen begynder at have en afsmittende virkning på handleplaner og de forskellige typer af aktiviteter, som medarbejderne sætter i værk sammen med borgerne, siger hun og tilføjer: - Samtidig hører vi, at medarbejderne kommer tilbage med masser af energi, inspiration og lyst til at afprøve deres nye viden i praksis. Det har også en afsmittende effekt på de øvrige medarbejdere på arbejdspladsen. Fokus på neuropædagogik Undervisningsforløbene bliver gennemført i samarbejde med VIA University College, som har udviklet tre undervisningsforløb: Et diplomforløb til medarbejdere med mellemlang uddannelse. Et bachelorforløb til medarbejdere med en kortere uddannelse. Og et AMU-forløb til medarbejderne med de korteste uddannelser. - Det er vigtigt, at de enkelte uddannelsesforløb er målrettet specifikt til de forskellige grupper af medarbejdere. Nogle af dem har ikke siddet på skolebænken i mange år, så derfor skal undervisningens indhold og form differentieres i forhold til deltagernes forskellige forudsætninger. Ellers får de ikke det nødvendige udbytte af forløbet, pointerer Anne E. Hegelund. Som en del af forberedelsen af forløbet havde afdelingen møde med alle lederne på området for at få afdækket, hvor deres behov for ny viden og udvikling var. Og det resulterede i, at neuropædagogik og neuropsykologi er blevet det faglige tema for det diplomforløb, som alle pædagogiske medarbejdere kommer igennem frem til udgangen af Rekruttering af arbejdskraft Den anden del af projektets formål er at skabe meningsfuld beskæftigelse for den gruppe af arbejdsløse pædagoger, terapeuter, sosu-assistenter og sosu-hjælpere, der er i Randers Kommune. - Vi kan se, at efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft på det sociale område kommer til at stige markant over de næste 5 6 år, fordi vi ved, at mange af vores medarbejdere vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet i den periode, påpeger Anne E. Hegelund og fortsætter: - Derfor er det vigtigt, at de fagpersoner, der er uden arbejde i øjeblikket, bliver introduceret til det specialiserede sociale område og får nogle gode erfaringer med at arbejde med de særlige problemstillinger og udfordringer, der er på det område. Som en del af den introduktion tilbydes vikarerne et 14-dages introduktionsforløb på VIA, hvor de får undervisning i de særlige problemstillinger og udfordringer, der er på området. Med projektet vil kommunen gerne knytte en kontakt til disse arbejdsløse med henblik på efterfølgende at kunne rekruttere dem til kommende job i kommunen, hvis de ikke allerede får job i projektforløbet. Det rette match Et vigtigt parameter for rotationsprojektets succes er, at der er det rette match mellem de vikarer, der kommer ind i tilbuddene og de medarbejdere, der tager på uddannelse. Det skal være med til at sikre, at rotationsprojektet ikke kommer til at gå ud over kvaliteten af den daglige indsats i forhold til borgerne. - Vi prøver så godt som muligt at sikre, at vores tilbud kan fastholde deres daglige praksis, men selvfølgelig skaber så stort et projekt en vis turbulens i hverdagen. Det kan ikke undgås, understreger Anne E. Hegelund og tilføjer: - Men de nærmeste ledere har altid en indledende samtale med vikarerne for at afdække deres kompetencer og erfaringer således, at de kan sikre det bedste match. Men i nogle tilbud er opgaverne så specialiserede, at vikarer ikke bare lige kan overtage dem. Her dækker tilbuddene sig selv ind ved at foretage interne rokeringer af medarbejdere. Begyndervanskeligheder Selv om projektet efter Anne E. Hegelunds opfattelse fungerer godt nu, lægger hun ikke skjul på, at der var begyndervanskeligheder i opstartsfasen. Blandt andet var der diskussioner om aflønningen af vikarerne, som er foregået via løntilskudsordningen. - På det tidspunkt havde vi ikke andet valg end at finansiere projektet ved at lade vikarerne få løntilskud. Men vi har siden fået mulighed for at forbedre deres vilkår, så vi nu tilbyder dem jobrotationsydelse i op mod en tredjedel af løntilskudsperioden. Den løsning er vi rigtig glade for, siger Anne E. Hegelund. π

9 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 9 Foto: Navn Leder af Drift og Udvikling Anne E. Hegelund oplever, at kompetenceudviklingen af medarbejderne på det specialiserede sociale område har en positiv virkning på kvaliteten af den faglige indsats.

10 10 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 KOM HURTIGT I ARBEJDE IGEN FOR DORIT DAUGAARD BLEV JOBROTATIONSPROJEKTET I RANDERS KOMMUNE VEJEN TILBAGE PÅ ARBEJDSMARKEDET EFTER NOGLE FÅ MÅNEDERS LEDIGHED. DET ER HUN GLAD FOR FOR HUN VIL MEGET HELLERE ARBEJDE END AT GÅ LEDIG DERHJEMME. Godt to måneder. Det var den tid, Dorit Daugaard nåede at gå ledig, inden hun fik tilbuddet om at være med i Randers Kommunes jobrotationsprojekt. Hun startede i projektet den 1. august sidste år på Bocenter Harridslev, der er et botilbud for voksne udviklingshæmmede. Den 1. oktober fik hun tilbudt et længerevarende vikariatet, og det er lige blevet forlænget til sommeren Jeg egner mig ikke til at gå derhjemme, så jeg er glad for, at jeg fik tilbuddet om at komme med i jobrotationsprojektet, siger Dorit Daugaard og tilføjer: - Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at jeg synes, det var træls, at jeg skulle arbejde på en løntilskudsordning. Det betød, at jeg ikke fik mere end dagpengene for at gå på arbejde. Og det var vel at bemærke et arbejde, hvor jeg havde lige så mange opgaver og ansvar, som mine kollegaer. Men som hun selv siger, havde hun ikke noget valg. På Jobcentret fik hun at vide, at hun lige så godt kunne vælge et tilbud, der var fagligt interessant for hende for hun ville blive sendt ud under alle omstændigheder. Og det har hun ikke fortrudt. Som at komme hjem igen Dorit Daugaard har været uddannet pædagog siden 1976, og de første mange år arbejdede hun på Sødisbakke i Mariager, der er et specialpædagogisk bo- og aktivitetstilbud for voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Efter en del år på børneområdet er Dorit nu vendt tilbage til specialområdet og det er hun glad for. FAKTA OM ROTATIONSPROJEKT I RANDERS KOMMUNE Rotationsprojektet startede i efteråret 2012 og slutter med udgangen af medarbejdere og 200 arbejdsløse bliver involveret i forløbet. VIA University College gennemfører undervisningen på tre forskellige moduler π Diplom forløb for medarbejdere med mellemlange uddannelser π Bachelor forløb for medarbejdere med kortere uddannelser π AMU forløb for de kortest uddannede Alle modulerne er kompetencegivende (ECTS point). Der er meget fokus på transfer af viden i projektet for at sikre, at den nye teoretiske indsigt bliver implementeret i den daglige praksis. Og det foregår på flere niveauer. π Medarbejderne laver eksamensprojekter, som tager udgangspunkt i deres daglige praksis. Det betyder, at de efterfølgende kan indarbejde elementer fra deres opgaver i det daglige arbejde. π Lederne bliver præsenteret for et koncentrat af undervisningen, så de også får en indsigt i det faglige stof, som medarbejderne gennemgår. π Lederne holder møder med medarbejderne, inden uddannelsen går i gang for at sætte fælles mål for forløbet. π Dagen efter eksamen bliver der afholdt en præsentationsdag, hvor medarbejderne præsenterer deres eksamensprojekter for hinanden og deres ledere. π Efter tre måneder afholdes en transferdag, hvor medarbejderne mødes med en studiemakker for at holde hinanden op på, at de får brugt deres eksamensprojekt.

11 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 11 Foto: Navn Leder af Drift og Udvikling Anne E. Hegelund oplever, at kompetenceudviklingen af medarbejderne på det specialiserede sociale område har en positiv virkning på kvaliteten af den faglige indsats. - Det er som at komme hjem igen. Jeg kan godt mærke, at jeg har en masse faglighed, som er gemt i nogle skuffer i min hjerne. Meget af det er forældet viden, men alligevel kan jeg mærke, at jeg har en god fornemmelse af området, og jeg stadig kan skabe en god kontakt med beboerne, pointerer hun og tilføjer: - Og det er relationen og samværet med beboerne, der er det aller vigtigste for mig. Samtidig oplever hun, at kollegaerne har været både meget forstående over for, at hun lige skulle ind på det faglige område igen, og at de har været meget søde til at give hende vejledning og konkrete input til, hvordan hun kan håndtere de forskellige situationer. Taget godt imod I det hele taget oplever Dorit Daugaard, at hun er blevet taget rigtig godt imod af kollegaerne og ledelsen. Udannelsesforløbene varer 8 uger. På hvert forløb står Randers Kommune selv for tre undervisningsdage, hvor de har fokus på kommunens situation og udviklingsperspektiver. Vikarerne får tilbudt et 10 dages introduktionsforløb incl. de tre dage om Randers Kommune. - Jeg synes, vi har et fint arbejdsmiljø her. Jeg kan godt lige, at en skovl bliver kaldt for en skovl, for så ved jeg, hvor jeg har mine kollegaer og de ved, hvor de har mig. Her er ingen sladder i krogene. Det er dejligt befriende, at jeg ikke skal gå og være nervøs for, at jeg laver nogle fejl eller være nervøs for, hvad de andre tænker om mig, siger hun og tilføjer afslutningsvis: - Det har virkelig givet mig ro og glæde i min hverdag, at jeg nu er kommet tilbage på arbejdsmarkedet. Og det er da også medvirkende til, at jeg tænker, at jeg gerne vil fortsætte med at arbejde, selv om tiden, hvor jeg kan gå på efterløn, nærmer sig hvis jeg ellers kan beholde mit job. Dorit Daugaard opfordrer vikarer, som gerne vil have et rotationsjob, til at søge i yderkanterne af Randers Kommune, fordi færre søger de områder. π

12 12 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 Musikken skaber SAMMENHOLD, GLÆDE og LIVSLYST TAGDÆKKERVEJ AFHOLDT SIN 3. MUSIKFESTIVAL FOR SENHJERNESKADEDE DEN 8. JUNI. DET BLEV ET BRAG AF EN FEST FOR OMKRING 200 BORGERNE MED HJERNESKADE OG DERES PÅRØRENDE, PERSONALET SAMT ALLE DE FRIVILLIGE DELTAGERE. MUSIKKEN ER NEMLIG MED TIL AT SKABE SAMMENHOLD, GLÆDE OG LIVSLYST.

13 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 13 Foto: Navn Der var højt humør og glade dage, da Tagdækkervej afholdt sin 3. musikfestival for mennesker med hjerneskade og deres pårørende. - Jeg må være ærlig og indrømme, at jeg får tårerne i øjnene, når vores borgere står på scenen sammen med de forskellige bands og spillede de sange, de har øvet sig så meget på. Det var virkelig stort og rørende, siger pædagog Marianne Fog Martinsen og tilføjer: - Det er helt fantastisk at opleve den glæde og stolthed vores borgere har, når de står på scenen foran et stort publikum bestående af deres familier, venner og hjælpere. Så giver de alt, hvad de har i sig de 3 4 minutter, et nummer varer. Det er det hele værd. Afdelingsleder Tove Stræde smiler og nikker: - Der er ingen tvivl om, at festivalen tilgodeser mange forskellige formål på én gang. Ud over den energi og livsglæde vi oplever på dagen, har der ligget et stort pædagogisk arbejde bagude, som er en vigtig del af hele vores grundlæggende pædagogiske måde at tænke og arbejde på. - Det handler blandt andet om brugerinddragelse, fælles ejerskab, motiva- tion til aktiv deltagelse og kognitiv træning. Og her spiller musikken og vores festival en betydningsfuld rolle i vores daglige arbejde sammen med borgerne, pointerer afdelingslederen. vendigvis har personlige relationer til vores hjerneskadede borgere, vil de gerne støtte arrangementet. Det er helt fantastisk, siger Marianne Fog Martinsen. Inviterede gæster Fantastisk opbakning Det er tredje gang, at Tagdækkervej afholder en musikfestival, og arrangementet er vokset stødt både i tid og omfang. I år kom der 10 bands, som alle spillede uden betaling. Der ud over stod fem af borgerne på Tagdækkervej også stå på én af de to scener, der var stilet op til festivalen. Desuden blev der solgt grillpølser, burgere, salat og fadøl, som på en hvilken som helst anden festival. - Det er helt fantastisk at mærke, hvordan alle omkring os bakker op om vores festival. Vi har fået henvendelser fra langt flere bands, end vi havde regnet med, og derfor blev vi nødt til at udvide festivalens længde for at give plads til alle. Lyd- og lysfolk stiller også gratis op selv om alle disse mennesker ikke nød- Der er stor støtte fra lokalsamfundet, der med sponsorater er med til at gøre det økonomisk muligt at afholde festivalen. Det er et stort privilegium, at der er så meget velvilje omkring arrangementet, når vi tager i betragtning, at det ikke er et åbent tilbud til hele lokalsamfundet. Vi inviterer udelukkende borgernes familie, venner, hjælpere samt borgere fra de andre Bo- og Aktivitetstilbud under Regionens Specialområde Hjerneskade plus en række frivillige medarbejdere til festivalen, pointerer Tove Stræde og fortsætter: - Det er vigtigt for vores borgere, at arrangementet ikke bliver for stort for, at alle kan få en god oplevelse på festivalen. Hvis der kommer for mange mennesker, kan det for nogle blive svært at overskue det og nogle ville trække >

14 14 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 < sig fra fællesskabet. Det er også helt afgørende for os, at vi kan holde festivalen på vores egen grund, for så kan vores beboere trække sig tilbage til deres egen bolig, hvis de har brug for at hvile hovedet på et tidspunkt. De har dog accepteret at udvide tidsplanen med en ekstra time i år for at få plads til alle indslag. Men nu har festivalen fundet den form, som borgerne kan rumme. Borgernes eget liv På Tagdækkervej er grundholdningen, at borgerne har stor indflydelse på deres eget liv. Det er deres liv, det handler om, og derfor skal de have så høj grad af medbestemmelse som muligt i forhold til de særlige livsvilkår, deres hjerneskade giver dem. - Vi har en dyb respekt for det enkelte menneske. Derfor arbejder vi med udgangspunkt i, at borgerne i princippet skal være med i alle beslutningerne omkring deres liv. Derfor har vi den opfattelse, at dagligdagens opgaver skal løses af borgerne med støtte fra personalet, understreger afdelingslederen og tilføjer: - Det gælder både i forhold til borgernes deltagelse i de musiske, kreative og fysiske aktiviteter, og det gælder mange af de praktiske opgaver i hverdagen. Det er Marianne Fog Martinsen helt enig i: - Fællesskabet er det vigtigste, vi har. Det er også det, vi hele tiden hører fra borgerne. Når vi eksempelvis har individuelle musiktimer, styrer borgerne selv, hvad de gerne vil arbejde med. Men det foregår selvfølgelig i en tæt dialog med personalet, fordi mange af vores borgere har brug for støtte og hjælp til at strukturere deres hverdag. - Men det er helt tydeligt, at det giver dem en masse motivation og livsglæde, at de har medbestemmelse over eget liv. Vi kan eksempelvis se, at de tager meget mere ansvar og får en meget større ejerskabsfølelse, fordi de er med i hele processen og får en succesoplevelse af at være med til at planlægge festivalen, pointerer hun. Musikken åbner for erindringer Det er ikke tilfældigt, at det er en musikfestival, Tagdækkervej arrangerer. Arbejdet med musik fylder meget i det pædagogiske arbejde, fordi musik er anerkendt som en vigtig del af rehabiliteringen af mennesker med hjerneskade. - Musik er med til at åbne døre til erindringer og gamle minder. Musik kan være bindeleddet mellem højre og venstre hjernehalvdel og kan dermed være med til at skabe nye forbindelser, som bliver genveje uden om de beskadigede områder i hjernen. På den måde er musikterapi et redskab til arbejdet med at genkalde både erindringer og sprog fra den beskadigede hjerne, pointerer Marianne Fog Martinsen og tilføjer: - Desuden er musikken med til at stimulere kroppen, hjernen og fremme en følelse af tryghed, nærvær og livsglæde. Musik rører os alle følelsesmæssigt på en eller anden måde, og det skinner helt tydeligt igennem, når vi til dagligt arbejder med musik. En fantastisk fest Nu kan både personalet, borgerne og de inviterede gæster se tilbage på en fantastisk dag, hvor alt klappede som det skulle selv vejret. Og det skulle ikke undre nogen, hvis Marianne og de andre i arrangementsgruppen allerede tænker på, hvem der skal optræde til næste års festival. π FAKTA OM BO-, REHABILITERINGS- OG AKTIVITETSTILBUDDET TAGDÆKKERVEJ Tagdækkervej er en del af Region Midtjyllands specialområde Hjerneskade. Tagdækkervej tilbyder: π Bostøtte ophold i egen bolig med bostøtte π Rehabilitering midlertidigt ophold med henblik på neurorehabilitering π Dagtilbud et tilbud om aktivitet og samvær i dagtimerne Målgruppen er borgere med fysisk handicap og erhvervet hjerneskade, som følge af eksempelvis hovedtraume, blodprop i hjernen, hjerneblødning, betændelsestilstand i hjernen, iltmangel, muskelsvind, sclerose og cerebral parese. Målgruppen omfatter borgere, der falder inden for et bredt spektrum af funktionsnedsættelser og har behov for en individualiseret hjælp og/eller støtte i hverdagen. Aldersgruppen er fra 18 år. Opgaveløsningen varetages af en tværfagligt sammensat medarbejdergruppe primært social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, fysioterapeuter og pædagoger. Tagdækkervej arbejder ud fra en neuropædagogisk og helhedsorienteret handicapforståelse, og alle faste medarbejdere har gennemgået et neuropæda -gogisk grundkursus. I forbindelse med indskrivning på Tagdækkervej udarbejdes en individuel plan i samarbejde med borgeren og på baggrund af hjemkommunens handleplan.

15 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 15 Foto: Navn ALLE DE GLADE MENNESKER DET ALLER BEDSTE VED MUSIKFESTIVALEN PÅ TAGDÆKKERVEJ Ejvind Pagh Larsen (tv) og Per Røddik Normand er enige om, at musik er livgivende og det gælder både harmonikamusik og jazz fra New Orleans. Billedet er venligst stillet til rådighed af Tagdækkervej. ER SAMVÆRET MED ALLE DE GLADE MENNESKER. DET ER BEBOERNE EJVIND PAGH LARSEN OG PER RØDDIK NORMAND HELT ENIGE OM. Der er ingen tvivl om, at Ejvind Pagh Larsen og Per Røddik Normand er glade for og stolte over, at de har været med til at arrangere den 3. musikfestival på Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbuddet Tagdækkervej i Hammel. Det mærker man tydeligt, når man sidder over for dem. - Det betyder rigtig meget for mit liv, at jeg er med i en social sammenhæng. Siden jeg fik min hjerneskade for et par år siden, har jeg mistet mit ægteskab og mange venner. Men nu sidder jeg i det udvalg, der arrangerer festivalen. Det giver mig en oplevelse af, at jeg hører til, og at jeg også kan bidrage med noget >

16 16 ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI 2013 < til fællesskabet, siger Per Røddik Normand og tilføjer: - Jeg har været med til at lave et udkast til plakaten. Og selv om plakaten ikke er kommet til at se helt ud som vores forslag, så er jeg blevet hørt og har haft indflydelse på, hvordan den er kommet til at se ud. Det er dejligt. med til vores fødselsdage. Alle skal have venner. Det går ikke, at man er alene. Og det er bare én af de mange gode ting, der er kommet ud af det fællesskab, som Per og Ejvind har fået bygget op blandt andet i arrangementsgruppen. Har fået livsglæde tilbage Alle skal have venner Ejvind Pagh Larsen sidder ved siden af og lytter til, hvad Per Røddik Normand fortæller. Og han kan godt genkende mange af tingene. - Jeg er heldigvis så privilegeret, at jeg stadig har et godt ægteskab og mange venner omkring mig. Faktisk er vores ægteskab blevet styrket på mange måder efter, at jeg for to år siden fik en hjerneblødning. Det er som om, at vi er rykket mere sammen min kone og jeg. Det betyder utrolig meget for mig, understreger han og fortsætter: - Derfor vil vi også invitere Per med til både min kones fødselsdag og senere til min. Per og jeg har det fint sammen. Vi er blevet rigtig gode venner, mens vi samen har gjort brug af aktivitetstilbuddet her på stedet så selvfølgelig skal han Det med musikken har haft en helt særlig betydning for Ejvind Pagh Larsen. Han har spillet musik, siden han var 4 5 år. De seneste år inden han fik en hjerneblødning, levede han som professionel musiker, så musik har altid været en meget stor del af hans liv. Og det er mødet med pædagog Marianne Fog Martinsen, der har været med til at give ham både modet og lysten til at spille musik igen. - Én af de største sorger ved at blive syg var, at jeg ikke længere kunne spille musik. Det har været en meget stor del af hele mit liv, så jeg havde mistet en del af min identitet. Jeg havde mistet meget af min hukommelse, så jeg var helt blank i forhold til musikken, men Marianne har fået mig til at spille både harmonika og guitar igen og jeg er sågar begyndt at spille på bongotrommer. Det har jeg aldrig gjort før, siger Ejvind Pagh Larsen og tilføjer: - Jeg føler, at jeg har fået livsglæden igen takket være Mariannes indsats og det betyder alt for mig. En stor dag Per spiller ikke selv musik, men han lytter til rigtig meget til musik fra traditionel jazz til heavy rock. - Det er mærkeligt, hvad der sker inde i mig. Men det er som om, at jeg falder helt til ro inde i hovedet, når jeg hører musik. Derfor er festivalen en stor dag, siger Per Røddik Normand. Det er Ejvind Pagh Larsen helt enig i. Det var andet år i træk, at han selv stod på scenen, og det var endnu engang en stor oplevelse. - Det er fantastisk igen at stå på en scene. Der er ikke noget som at stå og kigge ud på en stor flok glade mennesker, som bare sidder og lytter til ens musik. Det er meget stort for mig, siger Ejvind. Og det blev en stor dag. Ikke kun for Per og Ejvind men for alle deltagerne og tilskuerne. Det er der ingen tvivl om.

17 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 17 ÅBENHED OG ÆRLIGHED GIVER GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ PÅ DØGNINSTITUTIONEN HOLBERGHUS I RANDERS KOMMUNE HAR OMRÅDELEDER OG MEDARBEJDERE I FÆLLESSKAB SKABT ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ PÅ TRODS AF EN MEGET UDFORDRENDE HVERDAG. DET ER, FORDI DE SNAKKER ÅBENT OG ÆRLIGT OM, HVORDAN DE HAR DET - OG SÅ ER DE GODE TIL AT PASSE PÅ HINANDEN. God energi. Masser af arbejdsglæde. Og store pædagogiske udfordringer. Det er det spontane svar, der kommer fra arbejdsmiljørepræsentant Grit Lautrup på spørgsmålet om, hvordan trivselssituationen er på Holberghus lige nu. - Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi ofte er meget pressede, fordi vi arbejder med børn og unge, der har massive udfordringer i deres liv. Men vi er blevet gode til at snakke sammen og til at støtte og hjælpe hinanden, når noget er svært. Det er afgørende for, at vi har et godt psykisk arbejdsmiljø, understreger hun. Det er områdeleder Dorthe Juul Hansen helt enig i. - Som leder er mit motto, at det skal være glade medarbejdere, der kommer på arbejdet hver dag. Og så er det min opgave som leder at være med til at skabe og udvikle en organisation, hvor det lykkes. Men det er vigtigt at understrege, at medarbejderne også selv har et ansvar for, at de trives på arbejdspladsen. Det er en fælles opgave, pointerer hun. Og det er i stor udstrækning ved fælles hjælp lykkes at skabe en arbejdsplads, hvor leder og medarbejdere trives og udvikler sig. Forandringsproces Siden kommunalreformen har institutionen været igennem en gennemgribende forandringsproces. Den betyder blandt andet, at målgruppen har ændret sig til nu at være børn fra 0 år til unge op til 25 år med gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Det giver nogle store pædagogiske udfordringer, som også slår ind på det psykiske arbejdsmiljø. - Det er en politisk beslutning, som hænger sammen med et faldende børnetal på det tidspunkt. Det betyder, at vi har fået mange unge ind, som er meget udadreagerende i deres adfærd. Det stiller store krav til medarbejdernes faglige viden. Derfor arbejder vi målrettet løbende med at skaffe os viden, så medarbejderne har den nødvendige faglige viden og metoder, siger Dorthe Juul Hansen. - Vi er hele tiden presset på grund af beboernes voldsomme adfærd. Mange af dem har en selvskadende adfærd. Der er mange indbyrdes konflikter mellem børnene og de unge. Og vi bliver ofte udsat for forskellige former for vold, siger Grit Lautrup og tilføjer: - Vi ved aldrig, hvad der sker om 10 minutter, så vi er så at sige i alarmberedskab hele tiden. Vi skal hele tiden være mindst ét skridt foran dem, og det slider på os både fysisk og psykisk. Derfor er det afgørende, at vi har et system, hvor vi efterfølgende kan få læsset af. Ellers bryder det sammen for os. Åbenhed og ærlighed Én af de væsentligste faktorer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø er, at de har fået udviklet en kultur, der bygger på åbenhed og ærlighed. - Det er ganske enkelt nødvendigt, at vi åbent og ærligt taler med hinanden om, hvordan vi hver især har det. Vi går ikke og gemmer på tingene, hvis vi er blevet slået eller spyttet på. Så snakker vi om, hvad det gør ved os. Vi snakker også åbent om det, hvis én af os i en periode får psykologhjælp på grund af nogle belastende oplevelser på jobbet, siger arbejdsmiljørepræsentanten og tilføjer: - Det er der overhovedet ikke noget flovt ved. Tværtimod. Vi opfatter det som en personlig styrke, at man som medarbejdere har brug for at få styr på nogle oplevelser, så man kan lære af dem og komme videre på en god måde. Det har også stor betydning, at de har et fælles udlap, når der er vagtskifte. Så får de snakket sammen om, hvad der er sket i løbet af vagten, og hvad de mødte kollegaer skal være opmærksomme på. >

18 18 < ØSTJYDEN > NR. 14 > JUNI På den måde får vi lige tømt rygsækken, inden vi kan tage hjem. Det er vigtigt for, at vi også kan få vores private liv til at fungere. Og det har stor betydning for den måde, vi fungerer på jobbet, påpeger Grit Lautrup. supervisionen ikke kun handler om at tale episoder og oplevelser igennem. I supervisionen arbejder de også med at få mere faglig viden. På den måde bliver supervisionen et læringsrum. Fælles ansvar Arbejder med fagligheden Som leder vurderer Dorthe Juul Hansen, at fagligheden har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Hendes udgangspunkt er, at de ikke kan lave om på børnene og de unge. Men de kan arbejde med deres faglighed og de organisatoriske rammer, så de bliver så optimale som muligt inden for de givne vilkår, de arbejder under. - Tidligere var der en retorik om, at hvis man ikke kunne klare at være her, så måtte man finde et andet sted at arbejde. Men den tilgang dur ikke, fordi alle kan blive ramt af at gå i et miljø, hvor man risikerer at blive udsat for vold, blive revet i håret eller spyttet på. Så derfor skal vi gøre os dygtigere og skaffe mere viden om de faglige problemstillinger som eksempelvis autisme spektrum forstyrrelser og konflikthåndtering, siger hun og fortsætter: - På den måde kan vi arbejde med, at medarbejderne bliver dygtigere til at forudse situationerne og forebygge konflikter. Det er godt i forhold til børnene og de unge, og det er med til at skabe et bedre psykisk arbejdsmiljø for medarbejderne. På samme måde arbejder de målrettet med, at Både områdelederen og arbejdsmiljørepræsentanten er meget optaget af, at leder og medarbejdere har et fælles ansvar for at skabe et godt arbejdsmiljø. Men Dorthe Juul Hansen er meget bevidst om, at hun har det overordnede ansvar for, at der er trivsel på arbejdspladsen. - Vi har fået en ny ledelsesstruktur i Børnecenter Randers, hvor vi arbejder meget målrettet med det psykiske arbejdsmiljø på tværs af organisationen. Men samtidig er det vigtigt med den nære ledelse, og at jeg hele tiden tager del i og følger op på de episoder, der opstår, siger områdelederen og tilføjer: - Derfor har vi også en aftale om, at medarbejderne skal maile eller sende en sms til mig, når der sker noget, så jeg kan handle på det. Men det kan også kun lade sig gøre, fordi vi har fået opbygget en åbenhed og ærlighed over for hinanden. Grit Lautrup nikker og tilføjer afslutningsvis: - Det er her, det gensidige ansvar kommer ind. Vi er åbne og ærlige over for Dorthe, fordi vi ved, at hun efterfølgende handler på det på en konstruktiv og anerkendende måde. På den måde tager vi sammen ansvar for hinandens trivsel og udviklingen af pædagogikken. π Foto: Navn Områdeleder Dorthe Juul Hansen (tv) og arbejdsmiljørepræsentant Grit Lautrup arbejder tæt sammen om at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø på Holberghus.

19 JUNI 2013 < NR. 14 < ØSTJYDEN 19 FIND DIN EGEN VEJ TIL DIN 3. KARRIERE DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, BUPL AARHUS OG SOCIALPÆDAGOGERNE ØSTJYLLAND ER GÅET SAMMEN OM ET UDVIKLINGSPROJEKT, DER SKAL GIVE SENIORMEDLEMMERNE BEDRE MULIGHEDER FOR AT FORBEREDE OG PLANLÆGGE DERES 3. ALDER. - Aldrig før i historien har vi haft en så sund, rask og veluddannet generation af årige, som vi har i dag. De har utrolig mange erhvervsfaglige kompetencer og personlige ressourcer, siger seniorkonsulent og ph.d. Poul-Erik Tindbæk, som er leder af projektet. Og han fortsætter: - Derfor er det et kæmpe samfundsmæssigt tab, hvis arbejdspladser og civilsamfundet ikke bliver bedre til at tilbyde disse mennesker muligheder for at bruge deres ressourcer og udvikle en ny karriere i den 3. alder. Poul-Erik Tindbæk er daglig leder af det 1-årige udviklingsprojekt, som er finansieret af Styrelsen for rekruttering og fastholdelse under Beskæftigelsesministeriet. Stor udfordring Projektlederen fremhæver, at overgangen fra arbejdslivet til en pensionisttilværelse er den mest radikale og måske den vanskeligste forandringsproces i livet. - Vi er alle dybt præget af vendinger om, hvor dejligt det må være at have fri resten af livet, og nu skal du bare slappe af og nyde dit otium. Men når den første frihedsrus har lagt sig og hvedebrødsdagene er overstået, så melder den nye virkelighed sig. Her er der ingen, der kalder på én og ingen forventer, at man skal bidrage med noget i dagligdagen. Det kan godt give en følelse af tomhed, pointerer Poul-Erik Tindbæk og tilføjer: - Så skal man til at være både iværksætter, bogholder og direktør i sit eget liv og det kan godt være svært. Forskel på den 3. og 4. alder Problemet er også, at vi bruger nogle begreber, som kan være med til at fastlåse disse mennesker i en bestemt position. Eksempelvis bruger vi betegnelsen den 3. alder for den sidste omkring 40-årige livsperiode - fra man holder op med at arbejde, til man dør. - Hvis vi deler den livsfase op i en 3. alder, hvor vi stadig er raske, selvhjulpne og uafhængige og en 4. alder med svigtende helbred, mere plejekrævende og en stigende afhængighed af andre, kan vi se på den 3. alder med helt nye øjne. - Så bliver det en periode, hvor vi er frigjort fra mange af de praktiske opgaver med børn og arbejde og har mulighed for yderligere læring, personlig vækst og bidrag til samfundsudviklingen på forskellig vis eksempelvis via frivilligt arbejde. Den fase kan faktisk blive kulminationen i livet, påpeger projektlederen. Tilbud om workshops Det er netop nogle af disse problemstillinger, projektet beskæftiger sig med. Det tilbyder fagforeningernes medlemmer at deltage i en to-dages workshop, hvor de kan få inspiration til at planlægge, hvordan de sidste år på arbejdsmarkedet forløber og forberede deres 3. alder. Desuden har de mulighed for at få rådgivning og vejledning til de mange forskellige jobmuligheder og deltidsbeskæftigelse, når man er gået på efterløn eller pension. Endelig er en væsentlig del af kurserne, at man får mulighed for at være i dialog og skabe netværk med andre seniorer, der er i en tilsvarende situation. - Men det allervigtigste er, at hver enkelt senior reflekterer grundigt over sin livssituation og finder sin egen vej til den 3. karriere, fastslår Poul-Erik Tindbæk. Du kan læse mere om en 3. karrieres tilbud på hjemmesiden