Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet"

Transkript

1 Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet Energinet.dk Teknisk notat November 2014

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

3 Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet Udarbejdet for Repræsenteret ved Energinet.dk Annebeth Hoffmann, Biolog Vadeflade på Fanø Foto: Maj Høigaard Holst, DHI 2014 Projektleder Forfattere Kvalitetsansvarlig Maj Høigaard Holst Maj Høigaard Holst, Lotte Nyborg, Sverre Mohr Mortensen Anne Lise Middelboe Projektnummer Godkendelsesdato Revision Final 1.1 Klassifikation Begrænset DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax:

4 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Undersøgelsesområde Metode Feltkortlægninger af vaderne Feltkortlægninger i området mellem vaderne Satellitdata Dataanalyser Resultater Fanø vade Vadebeskrivelse Dværgålegræs Muslinger og makroalger Esbjerg vade Mellem vaderne Diskussion og vurdering af kabelforløb Referencer FIGURER Figur 2.1 Oversigt over undersøgelsesområdet for COBRAcable Figur 3.1 Eksempel på forekomst af muslinge-/algebanker med dækningsgrad 10-40%. Foto taget på Fanøvaden (T12, ) Figur 3.2 Undersøgelsestransekter på Fanøvaden (T1-T17) og på Esbjergvaden (E1-E11)... 6 Figur 3.3 Linjer, hvor der blev foretaget hhv. skrab med trekantskraber og sejlads med visuelle observationer. Forskellen i længden og retningen af skrab på Fanøsiden og på Esbjergsiden afspejler, at der er sejlet på to forskellige dage med forskellig strømhastighed og vindretning Figur 3.4 Trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) anvendt til undersøgelsen af vaderne Figur 4.1 Arealudbredelsen og dækningsgraden af dværgålegræs registreret i perioden 22. til 25. september 2014 på vaden ved Fanø. Dels inden for projektområdet samt i et område på ca. 100x400 m syd for projektområdet. Registreringen af dækningsgraden på enkelte transekter (stiplede linjer på figuren) i den nordlige del var usikker, da vaden ikke var farbar og dækningsgraden kan derfor være overestimeret (se tekst i øvrigt) Figur 4.2 Arealudbredelsen og dækningsgraden af muslinge-/algebanker, samt enkelt-registreringer af større banker på vaden ved Fanø inden for projektområdet (se tekst i øvrigt). Arealudbredelsen er baseret på feltobservationer Figur 4.3 Landsat-billede med indikation af muslinge-/algebanker (venstre) samt digitaliserede forekomster baseret på feltregistreringer (højre). Bemærk at der er enkelte skyer (hvide og lyseblå) og skygger fra skyerne (sorte) i området Figur 4.4 Eksempel på bundskrab med skaller af bl.a. knivmuslinger og østers Figur 5.1 Forslag til placering af kabeltracé på Fanø s østkyst baseret på ålegræsforekomster i

6 TABELLER Tabel 3.1 Kategorisering af dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. Der er desuden foretaget en overordnet beskrivelse af vadefladen BILAG BILAG A Undersøgelsestransekter positioner og dækningsgrader ii feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

7 Sammenfatning Energinet.dk ønsker at etablere et søkabel mellem Eemshaven i Holland og Esbjerg i Danmark (COBRAcable) og skal i den forbindelse udarbejde en miljøredegørelse som baggrund for ansøgning om 4a godkendelse, jævnfør Lov om Energinet.dk, samt vurdere en evt. påvirkning af Natura 2000 områder. Formålet med denne rapport har været at kortlægge arealudbredelsen af dværgålegræs, muslingebanker samt evt. makroalger i et 6 km 2 stort undersøgelsesområde mellem Fanø og Esbjerg. Resultaterne skal indgå i miljøredegørelsen og i en vurdering af evt. påvirkning af Natura 2000 områder og skal være med til at danne baggrund for analyse af anlæggets miljøpåvirkninger i Vadehavet. Desuden skal resultaterne bidrage til placering af kabeltracéet, således at miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige. Data blev indsamlet ved feltregistreringer til fods på vaderne ved Fanø og Esbjerg (visuelle observationer, GPS-positioner) samt ved sejlads (visuelle observationer på lavt vand, samt ved bundskrab). På vaden ved Fanø var vaden blød til meget blød, og der blev observeret dværgålegræs, blåmuslinger, savtang, stillehavsøsters og almindelig strandsnegl samt mange skaller af især hjertemuslinger. Undersøgelsesområdets nordlige del var domineret af dværgålegræs med høj dækningsgrad (>90%), mens dværgålegræsforekomster i områdets sydlige del var mere begrænsede både arealmæssigt og med lavere dækningsgrad. Muslinger og makroalger forekom samlet i mindre eller større arealer og dækningsgraden varierede fra 0-40%, hvor den største dækning observeredes på Fanøvadens yderste områder, især i den nordlige del. Desuden blev et mindre dværgålegræsområde kortlagt lige syd for undersøgelsesområdet på Fanøsiden. På vaden ved Esbjerg var vadefladen meget fast og sandet, og der observeredes sandorme, søsalat og rørhinde. I området blev der ikke registreret hverken muslingebanker eller ålegræs. I området mellem vaderne med vedvarende dække af havvand fandtes ingen dværgålegræs eller muslinge-/algebanker. På baggrund af de observerede data foreslås det at søkablet på Fanøvaden etablereres i undersøgelsesområdets sydligste del. Det vurderes, at kablet hér vil påvirke dværgålegræs og muslinge-/algebanker mindst muligt. Mellem vaderne samt på Esbjergvaden er der ingen vegetation og muslinger, der kan medfører restriktioner i forhold til placering af søkablet. 1

8 1 Indledning Energinet.dk skal i 2014 og 2015 udarbejde en 4a miljøredegørelse for COBRAcable projektet. COBRAcable projektet består bl.a. af etablering af et 6 km søkabel fra kysten ved Måde syd for Esbjerg havn til østkysten af Fanø gennem Vadehavet. Søkablet vil på denne strækning løbe gennem Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (habitatområde 78 og fuglebeskyttelsesområde F57). DHI har fået til opgave at kortlægge det marine område for kabeltraceet mellem Esbjerg og Fanø. Kortlægningen består i at fastlægge arealudbredelse og dækningsgrad af bundvegetation (dværgålegræs og makroalger) og muslinger (blåmuslinger, stillehavsøsters og hjertemuslinger). Desuden indeholder kortlægningen en generel beskrivelse af vaderne. Resultaterne skal indgå i beskrivelsen af de eksisterende forhold ved vurdering af de påvirkninger, projektet kan have på miljøet. Særligt vigtigt er grundlaget for at vurdere mulige ændringer af habitater og fødegrundlaget for arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Desuden skal dværgålegræs- og muslingekortlægningen danne grundlag for at fastlægge den mest hensigtsmæssige placering af kabellinjeføringen under hensyntagen til de miljø- og naturbeskyttelsesmæssige forhold. Kortlægningen danner baggrund for et foreløbigt forslag til linjeføring, men den endelige miljømæssige vurdering er Energinet.dk ansvarlige for, og ligger uden for rammerne for denne opgave. 2 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

9 2 Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet er fastlagt af Energinet.dk og er en 1000 m bred korridor, der går fra østkysten på Fanø til Måde syd for Esbjerg, som vist i Figur 2.1 Figur 2.1 Oversigt over undersøgelsesområdet for COBRAcable. 3

10 3 Metode Der blev foretaget en systematisk kortlægning af bundvegetation samt muslinger på vaderne inden for undersøgelsesområdet. Kortlægningen på vaderne blev foretaget til fods langs transekter samt ved visuelle observationer fra båd på lavt vand, hvor sigtbarheden var god. Der blev også foretaget enkelte registreringer uden for de planlagte transekter. I området med vedvarende dække af vand blev muslingebanker kortlagt vha. bundskrab (foretaget med trekantskraber fra båd). Positionen for alle observationer blev logget med GPS med tilhørende beskrivelser af forekomster og dækningsgrader af bundvegetation og muslinger. Efter Energinet.dk s ønske, blev der som tillæg foretaget en registrering af dværgålegræs i et område syd for undersøgelsesområdet. Der er som supplement til feltundersøgelserne benyttet satellitfoto for, hvor muligt, at understøtte feltdata. ArcGIS er anvendt til analyse og præsentation af data. På baggrund af feltdata blev større områder med ensartet dækningsgrad identificeret og indtegnet som polygoner i GIS. Feltkortlægninger mellem Esbjerg og Fanø blev foretaget over fire dage af to personer fra den 22. til 25. september Feltkortlægninger af vaderne Bundvegetation (dværgålegræs samt makroalger, bestemt til højest mulige taksonomiske niveau), muslinger (blåmuslinger, stillehavsøsters og hjertemuslinger) samt kvaliteten af vaden langs en række transekter på vaden ved Fanø og på vaden ved Esbjerg blev kortlagt til fods. Langs hvert transekt blev dækningsgraden for de forskellige parametre registreret fra punkt A til B, B til C osv., således, at dækningsgraden blev registreret for et område mellem to punkter på transektet. Dækningsgraden af dværgålegræs blev registreret i fire kategorier, som angivet i Tabel 3.1. Dækningsgraden af dværgålegræs i kategorierne 0%, <20%, >20% 1, >90% (Tabel 3.1). I forbindelse med feltregistreringerne viste det sig, at muslinger forekom i klumper, hvorpå der voksede brunalger (aggregater). På vadefladen er muslingerne det eneste hårde substrat, hvor algerne kan fasthæfte. Aggregaterne bestod primært af blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus), stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.). Store aggregater erkendtes som egentlige muslinge-/algebanker. Aggregater betegnes i det følgende som muslinge-/algebanker. Dækningsgraden af muslinge-/algebanker blev registreret i kategorier, som angivet i Tabel 3.1. I områder med en dækningsgrad på 1-10% forekom ikke deciderede banker, men kun mindre spredte klumper af disse aggregater (Figur 3.1). Hvor det var muligt at gå langs muslinge-/algebankernes omkreds (begrænset af vadens blødhed og vanddybde), er der også foretaget en positionering med GPS af større muslinge- /algebanker; hvor der er blevet logget 3 - flere positioner i kanten af banken (ses på Figur 4.2). Der blev ikke observeret andre blomsterplanter eller makroalger end ovenstående, hvorfor der ikke blev foretaget en særskilt kategorisering af makroalger. 1 <20%, >20% som i NOVANAs tekniske ansvisninger /1/ 4 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

11 Tabel 3.1 Kategorisering af dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. Der er desuden foretaget en overordnet beskrivelse af vadefladen. Vadeflade Dværgålegræs Muslinge-/algebanker Beskrivelse Dækningsgrad i % Dækningsgrad i % Fast 0 0 Blød < Meget blød > > Figur 3.1 Eksempel på forekomst af muslinge-/algebanker med dækningsgrad 10-40%. Foto taget på Fanøvaden (T12, ). På Fanøsiden blev vegetation og muslinger observeret på 17 transekter langs kysten (T1 T17). Transekterne var ca m lange med ca. 50 m mellemrum, som vist på Figur

12 Transekterne blev fastlagt på baggrund af søkort og kan i visse områder overlappe med landarealer, der er dog ikke kortlagt på land. I områder, hvor der observeredes dværgålegræs (hele transektet på T1 til T7 samt den nordligste del af transekt T17 (det yderste transekt)), var vaden meget blød, og praktisk talt ikke farbar til fods. Registreringer blev derfor foretaget, hvor det var muligt: i ydergrænserne af dværgålegræsforekomster; fra kysten og på transekterne T7/T8/T9 (dværgålegræs). Samt på vadens yderste del fra båd langs transekterne T15-T17 (muslinge-/algebanker). Dækningsgraden af dværgålegræs på T4-T5 er derfor bestemt med større usikkerhed (se også afsnit 4.1.2). På Fanøsiden er der desuden foretaget en kortlægning af dværgålegræs syd for det fastlagte undersøgelsesområde. Dækningsgraden af muslinge/-algebanker i området fra T16, T17 og mod Esbjerg blev desuden observeret fra båd som supplement til de undersøgelser, der blev foretaget til fods. På Esbjergvaden ved Måde var der planlagt 7 transekter (E1-E7) langs kysten. Det viste sig dog, at der ikke var bundvegetation og muslinger på vaden. Transekterne E1, E2 blev gennemført til fods. 4 transekter vinkelret på kysten, E8-E11 blev gennemført til fods (Figur 3.2). Desuden blev vaden observeret fra båd ved højvande (ca. 30 cm vand E3-E7) for at bekræfte at der ikke var vegetation og muslinger. Figur 3.2 Undersøgelsestransekter på Fanøvaden (T1-T17) og på Esbjergvaden (E1-E11). 3.2 Feltkortlægninger i området mellem vaderne I området mellem vaderne med vedvarende dække af vand, blev der foretaget skrabeundersøgelser 2 af havbunden fra båd. Der blev udført i alt 60 skrab på 3 transekter (20 skrab per transekt), der løb på langs af undersøgelseskorridoren. To skrab kunne dog erstattes 2 Det var oprindeligt planlagt, at denne del af undersøgelsesområdet skulle observeres med drop-down video, men da sigtbarheden i vandet var for dårlig til videoobservationer, benyttedes bundskrab som alternativ. 6 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

13 af visuelle observationer på grund af lille vanddybe (Figur 3.3). Skrabene blev udført ved at lade båden drive m fra startpositionen med en trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) skrabende hen over bunden. Skrabene ligger således ikke på præcise linjer, men repræsenterer et stort undersøgelsesområde (Figur 3.3). Start og slutpunkt for skrabet blev positioneret. Der blev i alt skrabet 6320 m og foretaget visuelle observationer fra båden på 1865 m. Båden var DHI s 7 m glasfiberbåd Økoline. Indholdet af bundskrabene blev registreret (skaller, levende muslinger, markoalger etc.), samt bundens karakter (mudret, fast, stenet etc.). Figur 3.3 Linjer, hvor der blev foretaget hhv. skrab med trekantskraber og sejlads med visuelle observationer. Forskellen i længden og retningen af skrab på Fanøsiden og på Esbjergsiden afspejler, at der er sejlet på to forskellige dage med forskellig strømhastighed og vindretning. 7

14 Figur 3.4 Trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) anvendt til undersøgelsen af vaderne. 3.3 Satellitdata Til støtte for den rumlige kortlægning af dværgålegræs og muslinger blev udbredelsen vurderet ud fra et satellitbillede. Der anvendtes et billede optaget d 18. september 2014 kl 10:42:25 (UTC) fra Pléiades 1B satellitten. Den rumlige opløsning af billedet er 0,5 meter. På optagelsestidspunktet var der ebbe i området, men vandstanden var så høj, at kun den inderste del af dværgålegræsset ved Fanøkysten kan ses på billedet. Der kan ikke erkendes muslinge- /algebanker. Billedet bruges som baggrundsbilledet til feltdatapræsentationen. Som supplement til Pléiades 1B billedet er der anvendt en række Landsat billeder i forbindelse med analyse og plotning af feltdata. Billederne har en rumlig opløsning på 30 m. Landsat-data er blevet brugt til at belyse udbredelsen af muslingebanker i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Fordelen ved Landsat data er den høje temporale opløsning, der gør det muligt at finde skyfri data i perioder med meget lav vandstand, hvorfor disse er brugt som supplement til Pléiades 1B billedet. Satellitten overflyver studieområdet ca. hver 18. dag. For at opfylde krav om meget lav vandstand samtidig med minimalt skydække for bedst mulighed for billedfortolkning blev der valg et billede fra d. 3. april Kontrasten i billedet er optimeret for at visualisere forholdene på vaderne og der er lavet flere forskellige farvekombinationer for at tydeliggøre variationerne i bunddækket. Der er i denne opgave ikke foretaget grundige analyser af satellitdata, og billederne skal i denne forbindelse bruges til overordnet set, at støtte feltundersøgelserne. Da der er tidslig variation i udbredelsen af muslinge-/algebanker, er forekomster af muslinger på satellitbilledet, som også feltobservationerne, udtryk for et øjebliksbillede. 8 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

15 3.4 Dataanalyser På baggrund af feltregistreringerne af dækningsgraden af dværgålegræs og muslinge- /algebanker er arealudbredelsen kortlagt. Som bekrevet er der benyttet forskellige metoder i forbindelse med feltundersøgelserne, der tilsammen danner baggrund for udbredelseskortene for hhv. dværgålegræs og muslinge- /algebanker. Dværgålegræs: 1. Punktobservationer langs transekter; dvs. dækningsgraden mellem punkt A og B, B og C etc. positioneret med GPS. 2. Visuelle observationer af flader, der ikke kunne positioneres, da vadefladen ikke var farbar. 3. Afgrænsning af ålegræsområde syd for undersøgelsesområdet ved at registrere positioner med GPS, hvor ålegræssets dækningsgrad var >90%, dog maksimalt ca. 400 m syd for undersøgelsesområdet. Muslinge-/algebanker: 1. Punktobservationer langs transekter; dvs. dækningsgraden mellem punkt A og B, B og C etc. positioneret med GPS. 2. Visuelle observationer af flader, der ikke kunne positioneres, da vadefladen ikke var farbar. 3. Positioner af muslinge-/algebanker registreret fra båd. 4. Positioner på større muslinge-/algebanker registreret med GPS. På baggrund af feltdata blev større områder med ensartet dækningsgrad identificeret og indtegnet som polygoner i GIS. Der er således ikke laves interpolationer mellem punkterne, men foretaget en manuel optegnelse af arealudbredelsen af de forskellige dækningsgrader for hhv. dværgålegræs og muslinge-/algebanker, baseret på feltobservationerne. 9

16 4 Resultater Resultaterne af feltundersøgelserne er præsenteret ved hjælp af tekst og kort, der præsenterer arealudbredelse og dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. 4.1 Fanø vade Vadebeskrivelse Vaden på Fanøsiden af undersøgelsesområdet var blød til meget blød. Der blev observeret dværgålegræs (Zostera noltii), blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus) og stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt mange skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.) Dværgålegræs På Fanøvaden observeredes dværgålegræs fra 2-10 meter fra kysten. Dværgålegræsbedet strakte sig i et kontinuert bælte fra syd mod nord. Dværgålegræsbedets bredde varierede fra ca. 10 m til ca. 400 m bredde, bredest i den nordlige del af området (Figur 4.1). Hvor udbredelsen af dværgålegræs var smallest var bredden m. Det var tydeligt, at arealudbredelse var størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Dækningsgraden var >90% i den nordlige del af undersøgelsesområdet (hele transekt T1-T7), dog blev dækningsgraden på 2,5 transekt T4, T5 og T6 nordlige del bestemt med større usikkerhed og kan være overestimeret, da registreringerne blev foretaget på lang afstand fra hhv. T1 og T7. I den sydligste del af området var dækningsgraden >20%, dog fandtes et mindre område på 0,05 km 2 i den midterste del af projektområdet, hvor dækningsgraden var < 20%, se Figur 4.1. I et område syd for undersøgelsesområdet blev der observeret ålegræs med en dækningsgrad > 90% tæt på kysten. (Figur 4.1). Fra satellitfotoet kan det ydermere ses, at der formentlig er relativt store dværgålegræsforekomster langs kysten nord for undersøgelsesområdet. 10 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

17 Figur 4.1 Arealudbredelsen og dækningsgraden af dværgålegræs registreret i perioden 22. til 25. september 2014 på vaden ved Fanø. Dels inden for projektområdet samt i et område på ca. 100x400 m syd for projektområdet. Registreringen af dækningsgraden på enkelte transekter (stiplede linjer på figuren) i den nordlige del var usikker, da vaden ikke var farbar og dækningsgraden kan derfor være overestimeret (se tekst i øvrigt) Muslinger og makroalger Som nævnt tidligere, forekom muslinger i klumper, hvorpå der voksede brunalger (aggregater). På vadefladen er muslingerne det eneste hårde substrat, hvor algerne kan fasthæfte. Aggregaterne bestod primært af blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus), stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.). Koncentrationen af stillehavsøsters var typisk 2-3 m -2. Store aggregater erkendtes som egentlige banker. Aggregater af variende størrelse betegnes i det følgende som muslinge-/algebanker. Dækningsgraden af muslinge- /algebanker blev registreret i kategorier, som angivet i Tabel 3.1. I områder med en dækningsgrad på 1-10% forekom ikke deciderede større banker, men kun mindre spredte klumper af disse aggregater (Figur 3.1). Der observeredes ikke muslinge-/algebanker i områder med dværgålegræs. Forekomster af muslinge-/algebanker kan på baggrund af feltregistreringerne opdeles i to overordnede zoner. Et område med en dækningsgrad på 1-10% og et område med en dækningsgrad på 10-40%. Zonen med 1-10% dækningsgrad, der observeredes fra dværgålegræsbedets yderste grænse, var m bredt (bredest i områdets nordlige del). Inden for dette område observeredes desuden et område på m bredde (langs transekt T11), hvor dækningsgraden <1% (Figur 4.2). Zonen med en dækningsgrad 10-40% fandtes på den yderste del af vaden (fra ca m fra kysten i nord og 450 m i syd). I dette område fandtes større muslingebanker, se Figur 4.2. De højeste dækningsgrader blev observeret i den nordlige del af området.. 11

18 Det var generelt svært at registrere størrelsen af de enkelte muslinge-/algebanker på de yderste transekter pga. vanddybden, og banker indtegnet på Figur 4.2 er kun et mindre udsnit at de banker der reelt fandtes langs de forskellige transekter. Det er derfor vigtigt at pointere, at det er dækningsgraden af muslinge-/algebankerne, der viser det generelle billede af arealudbredelsen af muslinger og brunalger. Dækningsgraden var stigende væk fra kysten, og grænsen mellem de forskellige dækningsgrader, der er illustreret på Figur 4.2, er ikke skarp. Figur 4.2 Arealudbredelsen og dækningsgraden af muslinge-/algebanker, samt enkelt-registreringer af større banker på vaden ved Fanø inden for projektområdet (se tekst i øvrigt). Arealudbredelsen er baseret på feltobservationer. Landsat-billedet viser tydeligt forekomsten af muslinge-/algebanker, hvor disse forekommer med dækningsgrad >10%, især på billedet til venstre, hvor de fremstår i lyserøde nuancer. Feltobservationerne har dannet grundlag for at kunne tolke Landsat billederne (Figur 4.3). Billedet kan bruges til at estimere udbredelsen i de områder, hvor DHI ikke har foretaget registreringer i felten. Dog kan dækningsgrader <10% ikke erkendes på Landsat billedet på grund af den rumlige opløsning i billedet på 30 m, hvilket stemmer overens med observationer i felten. Det ses at muslinge-/algebanker forekommer i nord og syd for undersøgelsesområdet parallelt med kysten. 12 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

19 Figur 4.3 Landsat-billede med indikation af muslinge-/algebanker (venstre) samt digitaliserede forekomster baseret på feltregistreringer (højre). Bemærk at der er enkelte skyer (hvide og lyseblå) og skygger fra skyerne (sorte) i området. 4.2 Esbjerg vade Vaden ud for Måde ved Esbjerg var fast og bestod primært af sand. Der observeredes ikke dværgålegræs eller muslinge-/algebanker. På de allerinderste transekter (hvoraf noget af E1 fandtes på land) fandtes mange små og større sten. Fra strandkanten og m ud observeredes mange grønalger af slægterne Ulva sp. og Enteromorpha sp. (på dansk hhv. søsalat og rørhinde), slægter der kendetegner næringsrige vandområder. Fra ca. 20 m og ud observeredes mange sandormeekskrementer (Arenicola marina). Fra 20 m til m fra kysten bestod vaden af sand og sandorme, og fra m og til yderste transekt ( m fra kysten) bestod vaden af sand og skaller af muslinger og snegle. 4.3 Mellem vaderne Der blev ikke registreret levende muslinge-/algebanker på de transekter, hvor der blev foretaget bundskrab, samt de to transekter, hvor der blev foretaget visuel observation (Figur 3.3) mellem vaderne. Alle skrab indeholdt fra få til mange skaller af primært hjertemusling, knivmusling (Ensis sp.) og østers. Der blev kun observeret enkelte levende blåmuslinger. I de fleste skrab fandtes også mange krabber og rejer. Bunden var generel fast/hård med eller uden sten. 13

20 Figur 4.4 Eksempel på bundskrab med skaller af bl.a. knivmuslinger og østers. 14 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

21 5 Diskussion og vurdering af kabelforløb Undersøgelsesområdet er på Fanøvaden domineret af dværgålegræssamfund og af muslingesamfund bestående af blåmuslinger og østers. Desuden observeredes i dette område mange skaller af hjertemusling, der indikerer, at hjertemuslinger findes i større antal i sandbunden. Desuden var det karakteristisk at i den øvrige del af undersøgelsesområdet, både i området mellem vaderne og på Esbjergvaden observeredes ikke dværgålegræs eller muslinge- /algebanker og at forekomster af levende muslinger var meget sparsom. Forekomsten af dværgålegræs (dækningsgrad og arealudbredelse) er størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet på Fanøvaden, hvilket også understøttes af satellitdata og af tidligere undersøgelser /10/. I den allersydligste del af undersøgelsesområdet på Fanøvaden samt lige syd herfor findes et område med begrænset forekomst af dværgålegræs. Syd herfor stiger arealudbredelsen og dækningsgraden igen. Større muslingebanker forekom kun på Fanøsiden på den ydre del af vaden ud mod den vestligste sejlrende. Den inderste del af vaden på Fanøsiden var generelt meget blød, især hvor dværgålegræsforekomsten var størst. De øvrige vadeflader på både Fanø og Esbjergsiden var blød til fast og begge typer var farbare til fods. De beskrevne feltregistreringer er et udtryk for et øjebliksbillede, men observationerne stemmer fint overens med informationer samlet i den analyse af miljøforhold for Cobrakablet der er udarbejdet af Seacon i 2012 /10/. Denne foreløbige vurdering af den bedste position for kabelføringen, taget udgangspunkt i dværgålegræsforekomsten, da ålegræs anses for at være mest sårbart i forhold til anlægsarbejdet. Dværgålegræs etablerer sig i nye områder primært via horisontal vækst af jordstængler (rhizomer), men også ved frøspredning. Reetablering afhænger af det ødelagte områdes størrelse, men kan vare fra år til årtier /6/. I naturen er der eksempler på både hurtig og langsom retablering. Generelt vokser dværgålegræs som nævnt relativt hurtig, og reetableringen er primært afhængig af rhizomvækst fra nærtliggende dværgålegræsområder /12/, /6/. Den horisontale rhizomvækstrate for dværgålegræs er ca. 68 cm pr år /6/. Arten er pga. af de høje vækst- og produktionsrater tilpasset til vækst i områder med meget forstyrrelse. Muslingebanker, der primært består af blåmuslinger (Mytilus edulis) reetableres hurtigt og er ikke så sårbare i forhold til mindre anlægsarbejder /11/. Det vurderes, at den mest optimale placering af søkabel på Fanøvanden vil være i området vist på Figur 5.1. I dette område var vaden blød, og dermed mere farbar end i området nord for, hvor vaden var meget blød. Desuden var ålegræsforekomsten mindst i dette område (bredde m med en dækningsgrad >20%), hvorfor påvirkningen af ålegræsforekomsterne vil være mindst. Dækningsgraden for muslinge-/algebanker var også størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Mellem vaderne samt på Esbjerg-vaden er der ikke observationer af vegetation og muslinger, der kan medfører restriktioner i forhold til placering af søkablet. Feltundersøgelserne er et udtryk for et øjebliksbillede. Undersøgelser af dværgålegræs i den Hollandske del af Vadehavet viser, at arealudbredelsen og dækningen ikke er statisk /2/. Ålegræsset kan forsvinde, som følge af fx storme, store tilførsler af ferskvand og græsning af vandfugle, sidstnævnte kan have stor effekt på arealudbredelsen (op til 60% reduktion inden for en vækstsæson /7/, /8/). Dværgålegræs har relativ hurtig vækst, hvilket indikerer at vegetationen kan reetableres efter fx nedgræsning inden for et år eller to, hvis det påvirkede område er mindre /6/. Arealudbredelsen af almindelig ålegræs (Zostera marina) er heller ikke statisk og undersøgelser viser også at variationen i udbredelsen kan ske over en relativ kort periode /3/ /4/, /5/. Hvis det antages, at bredden af kabeltracéet er ca. 2 m, og bredden af dværgålegræsbedet er ca. 20 m, vil den samlede størrelse af det påvirkede areal = 40 m 2. Hvis vækstraten af rhizomer fra omkringliggende områder er 68 cm pr. år (dvs. 2 x 68 = 136 cm pr. 15

22 år), kan dværgålegræsset potentielt reetableres i løbet af 1,5 år (200 cm / 136 cm år -1 ), såfremt der findes dværgålegræs på begge sider af kabeltracéet og det vokser med den angivne hastighed. Som dværgålegræs, udviser arealudbredelsen af muslingebanker tidslig variation i Vadehavet /9/. Til trods for denne tidslige variation i arealudbredelsen af de undersøgte parametre, vurderes det foreslåede område, at være det bedste i forhold placering af kabeltracé. Figur 5.1 Forslag til placering af kabeltracé på Fanø s østkyst baseret på ålegræsforekomster. 16 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

23 6 Referencer /1/ Høgslund, S. (red.), Dahl, K., Krause-Jensen, D., Lundsteen, S., Rasmussen, M.B., og Windelin, A Kortlægning af bundvegetation på vadeflader. Teknisk anvisning. DCE. /2/ Green, E.P., and Short F.T World Atlas of Seagrasses. Prepared by the UNEP World Conservation Monitoring Centre. University of California Press. Berkely, USA. /3/ Frederiksen, M., Krause-Jensen, D., Holmer, M., Laursen, J.S Long-term changes in areas distribution of eelgrass (Zostera marina) in Danish coastal waters. Aquatic Botany 78, /4/ Frederiksen, M., Krause-Jensen, D., Holmer, M., Laursen, J.S Spatial and temporal variation in eelgrass (Zostera marina) landscapes: influence of physical setting. Aquatic Botany 78, /5/ Krause-Jensen, D., Middelboe, A.L., Christensen, P.B., Rasmussen, M.B. and Hollebaek, P The Authorities Control and Monitoring Programme for the Fixed Link across Øresund. Benthic Vegetation. Status Report Published by SEMAC JV /6/ Borum, J. Duarte, C.M., Krause-Jensen, D. and Greve, T.M European seagrasses: an introduction to monitoring and management. The M&MS project. ISBN: /7/ Nacken, M., Reise, K Effects of herbivorous birds on intertidal seagrass beds in the northern Wadden Sea. 54, /8/ Jacobs, R.P.W.M., Den Hartog, C., Braster, B.F., Carriere, F.C Grazing of the seagrass Zostera noltii by birds at terschelling (Dutch Wadden Sea). 10, /9/ Folmer, E.O., Drent, J., Troost, K., Büttger, H., Dankers, N., Jansen, J., van Stralen, M., Millat, G., Herlyn, M. and Philippart, C.J.M Large-Scale Spatial Dynamics of Intertidal Mussel (Mytilus edulis L.) Bed Coverage in the German and Dutch Wadden Sea. 17, /10/ Seacon Cobra cable danske del. Analyse af miljøforhold på Søterritoriet. Med vurdering i forhold til Natura 2000 og beskyttede arter. Marts /11/ Holt, T.J., Rees, E.I., Hawkins, S.J. and Seed, R Biogenic Reefs (volume IX). An overview of dynamic and sensitivity characteristics for conservation management of marine SACs. Scottish Association for Marine Science (UK Marine SACs Project). 170 Pages. /12/ Hemminga M.A. and Duarte C.M Seagrass Ecology. Cambridge, University Press. 298 pp. 17

24 18 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

25 BILAG

26 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

27 BILAG A Undersøgelsestransekter positioner og dækningsgrader

28 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

29 A Feltdata Positionen af transekter samt range i dækningsgrad af dværgålegræs, muslinge-/ algebanker og vadebeskrivelse for de enkelt transekter. Transekter Fanø Nord- Bredde Nord- Længde Syd- Bredde Syd- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse T1 55,4270 8, ,4257 8,4540 >90 0 Meget blød T2 55,4272 8, ,4250 8,4550 >90 0 Meget blød T3 55,4275 8, ,4243 8,4558 >90 0 Meget blød T4 55,4280 8, ,4235 8,4567 >90 0 Meget blød T5 55,4283 8, ,4232 8,4573 >90 0 Meget blød T6 55,4288 8, ,4220 8,4583 >90 0 Meget blød T7 55,4292 8, ,4213 8,4592 >90 0 Meget blød T8 55,4297 8, ,4188 8,4600 0; <20; >20 0; 1-10 Blød T9 55,4300 8, ,4192 8,4610 0; >20; 0; 1-10 Blød T10 55,4305 8, ,4195 8, Blød T11 55,4308 8, ,4200 8, Blød T12 55,4313 8, ,4203 8, ; 1-10 Blød T13 55,4318 8, ,4210 8, ; 1-10 Blød T14 55,4322 8, ,4213 8, ; 1-10 Blød T15 55,4325 8, ,4217 8, Blød T16 55,4330 8, ,4222 8, Blød T17 55,4498 8, ,4227 8, Blød; Meget blød Esbjerg Vest- Bredde Vest- Længde Øst- Bredde Øst- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse E1 55,4517 8, ,4518 8, Fast E2 55,4512 8, ,4512 8, Fast E3 55,4505 8, ,4503 8, Fast A-1

30 E4 55,4495 8, ,4495 8, Fast E5 55,4487 8, ,4487 8, Fast E6 55,4480 8, ,4478 8, Fast E7 55,4472 8, ,4470 8, Fast Esbjerg Nord- Bredde Nord- Længde Syd- Bredde Syd- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse E8 55,4513 8, ,4487 8, Fast E9 55,4512 8, ,4485 8, Fast E10 55,4517 8, ,4475 8, Fast E11 55,4512 8, ,4478 8, Fast Positionen af dværgålegræsområdet med dækningsgrad >90% syd for det planlagte undersøgelsesområde Punkter Bredde Punkter - Længde 55,4183 8, ,4178 8, ,4174 8, ,4167 8, ,4160 8, ,4153 8, ,4151 8, ,4147 8, ,4146 8, ,4149 8, ,4154 8, ,4158 8, ,4162 8, ,4164 8, ,4166 8, feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012

Emne : Marinbiologisk dykkerbesigtigelse af anlægsområde, 9. November 2012 Notat Udarbejdet for: Seacon Vesterbrogade 17 1620 Kbh K 06-02-2013 NATURFOCUS Christian B. Hvidt Tlf. direkte: 75757610 E-mail: cbh@naturfocus.com Dok. nr.p239 006 02 Report.docx Antal sider: 16 Sag :

Læs mere

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs

Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat vedr. interkalibrering af ålegræs Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. januar 2012 Michael Bo Rasmussen Thorsten Balsby Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund

Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Teknisk notat - Marin screening Guldborgsund Rekvirent NIRAS A/S Rådgivende ingeniører og planlæggere A/S Sortemosevej 2 3450 Allerød Telefon: 4810 4200 E-mail: mxj@niras.dk Rådgiver Orbicon Leif Hansen

Læs mere

Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008

Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Marinbiologiske undersøgelser ved Avedøre Holme 2008 Rekvirent DONG Energy A/S Teglholmen A.C: Meyers Vænge 9 2450 København SV Birte Hansen Telefon: 24 29 93 49 E-Mail: birha@dongenergy.dk Rådgiver Orbicon

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder

Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Screening af BALTOPS 13 øvelsesaktiviteter i relation til Natura 2000 habitatområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2013 Thomas Eske Holm Karsten Dahl Jonas Teilmann

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora:

Bemærkninger : Type 4 (substrat, vegetation, fauna, eksponeringsforhold og andet) Substrat: 0 0 0 100 Nej LBN. Bemærkninger : Fauna: Flora: Opgave: Dong Energy Dato / tid: 8. april 2010 Område: Frederikshavn Møller 17-05-2010 12:52 Pos. N Pos. E Dybde Bølgehøjde Dyk / Rov Video + / - Punktnummer 57 27,340 10 34,655 7,3 0,3 Dyk Ja Boblerev

Læs mere

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter

Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes

Læs mere

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår)

PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT. Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) PROJEKT FORBEDRET GÅSEJAGT Præsentation af data fra jagtsæsonen 2012/13 (baggrundsår) Lund Fjord forsøgsområdet Foreløbige resultater Rapport udarbejdet af Jesper Madsen, Casper Fælled, Jens Peder Hounisen

Læs mere

Thy-Mors-Salling. Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune

Thy-Mors-Salling. Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune Thy-Mors-Salling Bilag vedrørende fokusområder i Struer Kommune Thisted Kommune Morsø Kommune Skive Kommune 1 Struer Kommune Grøn korridor vest for station Struer Der er en grøn korridor vest for station

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS

Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014. Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS Perspektiverne for brug af satellitbilleder til kortlægning i det offentlige FOTdanmark 30-okt-2014 Rasmus L Borgstrøm GIS & RS specialist, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer

Rambøll har kigget nærmere på afslaget og har i det følgende kommenteret på afslaget og hvad, der taler for indvinding af råstoffer NOTAT Projekt Grusgravning i Vester Hornstrup Kunde Jørgen og Peter Olesen Notat nr. 01 Dato 2012-02-06 Til Fra Kopi til Region Syddanmark, Andreas Blinkenberg Rambøll, Niels N. Christensen og Trine Mehlsen

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur

Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Beregning af bufferzoner på marker, der grænser op til Kategori 1 og 2 natur Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 30. september 2015 Bettina Nygaard & Jesper Bladt Institut for Bioscience

Læs mere

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen

Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment. - udfordringer og foranstaltninger. Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Femern Bælt projektet og det kohæsive sediment - udfordringer og foranstaltninger Miljøkoordinator Bjarne Holm Jakobsen Den faste forbindelse over Femern Bælt Femern A/S som bygherre og VVM processens

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde

Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Screening af sprængninger i forbindelse med ammunitionsrydning i Hullebæk skydeområde ved Raghammer Odde Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. september 2013 Ib Krag Petersen Jakob

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015

Vedlagt : Kort over undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 Teknisk notat Grontmij Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4396 8580 www.grontmij-carlbro.dk CVR-nr. 48233511 Vurdering af undervandsvegetationens udbredelse i Bagsværd Sø, 2015 7.

Læs mere

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup

Perspektiv nr. 16, 2009. Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning. Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Overblik over invasive arter en god økonomisk beslutning Flemming Kristensen og Christian Tøttrup Kortlægningen af bjørneklo og andre invasive planter i kommunerne er primært baseret på observationer foretaget

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Nyborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund

Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Teknisk notat Biologisk screening, Masnedsund Rekvirent Rambøll Teknikerbyen 31 DK 2830 Virum Telefon: E-mail: Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Bilag 4.A s MASH. Indhold

Bilag 4.A s MASH. Indhold Bilag 4.A s MASH Indhold 1.1 Indledning 1 1.1.1 Formål med undersøgelsen 1 1.1.2 Beskrivelse af smash metoden 1 1.2 s MASH målinger (omfang, placering og resultater) 1.2.1 Undersøgelsens forløb 5 5 1.2.2

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo

Fanø Kommune. Teknisk projektbeskrivelse. Oprensning af Slagters Lo Fanø Kommune Teknisk projektbeskrivelse Oprensning af Slagters Lo Juli 2012 1 Indhold 1 RESUMÉ OG BAGGRUND... 3 2 FORUNDERSØGELSER... 4 2.1 SEMINENTANALYSE... 4 2.2 STRØMNINGSBEREGNINGER... 5 2.3 UDFØRELSESMETODE...

Læs mere

Miljøredegørelse. COBRAcable

Miljøredegørelse. COBRAcable Miljøredegørelse COBRAcable Maj 2015 Kolofon Titel: Miljøredegørelse. COBRAcable. Udgiver: Energinet.dk Forfatter: Energinet.dk og NIRAS Udarbejdet af: RWB, ESB, ANF, RBL Kvalitetssikret af: TRHS, ESB

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko

Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Byudvikling, klimaændringer og oversvømmelsesrisiko Per Skougaard Kaspersen*, Nanna Høegh Ravn, Karsten Arnbjerg-Nielsen, Henrik Madsen, Martin Drews *PhD student Climate Change and Sustainable Development

Læs mere

Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006

Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 Blåmuslinge- og stillehavsøstersbestandene i det danske Vadehav efteråret 2006 af Per Sand Kristensen og Niels Jørgen Pihl Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Havfiskeri Charlottenlund Slot DK-2920

Læs mere

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper

Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper INSTITUT FOR BIOSCIENCE slide 1 af 20 Integrering af feltbesigtigelse og billedbaseret information til overvågning af danske kysthabitatnaturtyper Anders Juel, Geoff Groom, Rasmus Ejrnæs og Jesper Fredshavn

Læs mere

Badevandsprofil Bøgebjerg

Badevandsprofil Bøgebjerg Badevandsprofil Bøgebjerg Figur 1: Badestedets placering med billeder taget på badestedet i september 2010. Fysiske forhold Vest for det primære badeområde afgrænses stranden ved badebroen. Herefter præges

Læs mere

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING

Notat. Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 1 INDLEDNING Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Stavnsholt Renseanlæg Fortyndingsberegninger 4. juni 2014 Vores reference: 30.5227.51 Udarbejdet

Læs mere

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET

KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET KVANTIFICERING AF BUNDDYR I VADEHAVET Vadehavscentret INDLEDNING OG FORMÅL For at kunne bevare og beskytte naturen omkring os, er det vigtigt at få en forståelse for dynamikken, fødekæder og biodiversiteten

Læs mere

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS

GRAS. GRAS profil UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS GRAS UDVINDING AF GEODATA FRA SATELLITBILLEDER OG FLYFOTOS - KOBLING MELLEM REMOTE SENSING OG GIS ESRI Brugerklub seminar 11.juni 2009 Rasmus Borgstrøm rb@gras.ku.dk Geographic Resource Analysis & Science

Læs mere

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI

Havbrug og zoneplanlægning. Flemming Møhlenberg - DHI Havbrug og zoneplanlægning Flemming Møhlenberg - DHI Hvorfor zoneplanlægning Sikre bedst mulige forhold for produktionen Tilførsel af friskt iltrigt vand (med næring for dyrkning af muslinger og alger)

Læs mere

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord

Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Ændret forekomst af lysbuget knortegås ved Mariager Fjord og Randers Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2015 Preben Clausen & Kevin Kuhlmann Clausen Institut for

Læs mere

Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS

Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS Kortlægning fra doner, fly og satellit IDA workshop 4. maj 2015 Lars Boye Hansen, Senior project manager, DHI GRAS 01. Introduktion hvem er vi, hvorfor er jeg her? DHI DHI GRAS At DHI GRAS we use satellite

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rebild Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs Vej

Læs mere

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR. 4-2011 SAND, GRUS, STEN Svogerslev, Roskilde Kommune Udgiver: Afdeling: Region Sjælland Alleen 15 4180 Sorø Regional Udvikling Udgivelsesår: 2011 Titel: Råstofkortlægning,

Læs mere

Vejledning til TimeTælleTure (TTT)

Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Vejledning til TimeTælleTure (TTT) Tak fordi du vil påtage dig en TimeTælleTur i Atlas III! Ved at tælle fuglene i udvalgte TTT-kvadrater kan tætheden og bestandsstørrelsen af de mest almindelige fuglearter

Læs mere

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder

Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Invasive stillehavsøsters i danske farvande: hvor stort bliver problemet og hvad betyder det i forhold til anvendelse af kystområder Seniorrådgiver Per Dolmer pdol@orbicon.dk 1 Invasive stillehavsøsters

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende.

Der er i forbindelse med ansøgningsmaterialet indsendt en konsekvensvurdering, som Kystdirektoratet har fundet tilfredsstillende. Middelfart Kommune Teknisk Forvaltning Natur & Miljø Att. Lena Marie Bau Østergade 21 5580 Nørre Åby Kystdirektoratet J.nr. 14/00270-14 Ref. Anne Villadsgaard 10-09-2014 Tilladelse til etablering af to

Læs mere

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm

Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm MEMO To Mio Schrøder Planenergi, Århus 10 July 2017 Kommentarer vedr. Spørgsmål omkring vindmøller betydning for vind og kitesurfere ved Hanstholm Dette notat er at betragte som et tillæg til rapporten

Læs mere

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase

Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase Velkommen til borgermøde i 2. offentlighedsfase COBRAcable Ambassaden den 11. juni 2015 1 Dagsorden 19:00 Præsentationer Velkomst v/poul-jacob Vilhelmsen, Energinet.dk Mødets opbygning v/ordstyrer Marian

Læs mere

Støtteforeningen for Sønderho Havn SHS Referat fra møde nr 2 i VVM-følgegruppen fredag den 8. november 2013 Til stede:

Støtteforeningen for Sønderho Havn SHS Referat fra møde nr 2 i VVM-følgegruppen fredag den 8. november 2013 Til stede: Støtteforeningen for Sønderho Havn SHS 10-11-2013 Referat fra møde nr 2 i VVM-følgegruppen fredag den 8. november 2013 Til stede: Anders Bjerrum (formand, SHS) Helle Holm-Nielsen (næstformand, SHS) Svend

Læs mere

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring

Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring REF 21.0036.05 Biologisk vurdering af vandløb øst for Hjørring Sweco Indhold 1 Baggrund 1 2 Metode 1 3 Status 2 3.1 Vandløbenes biologi 3 3.1.1 Station 3020441025 3 3.1.2 Station 3020441020 4 3.1.3 Station

Læs mere

MILJØMÆSSIG VURDERING AF UDDYBNING AF GRADYB DELRAPPORT NR. 12 ALEGRÆS VED FANØ OG LANGLI STATSHAVNSADMINISTRATIONEN ESBJERG

MILJØMÆSSIG VURDERING AF UDDYBNING AF GRADYB DELRAPPORT NR. 12 ALEGRÆS VED FANØ OG LANGLI STATSHAVNSADMINISTRATIONEN ESBJERG MLJØMÆSSG VURDERNG o AF UDDYBNNG AF GRADYB DELRAPPORT NR. 12 o ALEGRÆS VED FANØ OG LANGL \ i ' STATSHAVNSADMNSTRATONEN ESBJERG under Kyst-Havnesamarbejdet August 1993 MLJØMÆSSG VURDERNG o AF UDDYBNNG AF

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik

Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik U N I V E R S I T Y O F C O P E N H G E N D E P R T M E N T O F G E O S C I E N C E S N D N T U R L R E S O U R C E M N G E M E N T Beregning af arealet med habitatskov ud fra Danmarks Skovstatistik Thomas

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Bandholm Aktivitetsforening Havnegade 37 4941 Bandholm Kystdirektoratet J.nr. 14/00900-17 Ref. Laura Storm Henriksen 25-11-2015 Tilladelse til etablering af strand i krydset ml. Havnegade og Strandparken

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Kortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten.

Kortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten. NOVEMBER 2013 NATURSTYRELSEN VESTJYLLAND, MILJØMINISTERIET Kortlægning af forekomsten af Rynket rose (Rosa rugosa) indenfor en række specificerede naturområder langs Vestkysten. ADRESSE COWI A/S Parallelvej

Læs mere

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune

Badevandsprofil for Sønderborg Badestrand i Sønderborg Kommune Strandens navn Adresse Stationsnummer Stations-ID Koordinater for kontrolstation Hydrologisk ref. Strandtype Klassifikation af badevandet Klassifikationen bliver bestemt ud fra indholdet af E. Coli bakterier

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12

Indholdsfortegnelse. Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 Indholdsfortegnelse Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej 3 Redegørelse 4 Retningslinjer 9 Rammer 11 Vedtagelse 12 2 Erhvervsområde ved Katkjærvej Forside > Tillæg > Nr. 4 - Fjernvarmeværk ved Katkjærvej

Læs mere

Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune

Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune Kabelprojekt mellem Bilstrup og Idomlund Bilag vedrørende fokusområder i Holstebro Kommune Skive Kommune Dok. 15/00917-4 1/7 Holstebro Kommune Nordre Ringvej nordvest om Holstebro Energinet.dk har været

Læs mere

Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort:

Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej Roskilde. Telefon Sag Projektleder: Rapport: Kort: Teknisk notat Biologisk screening, Masnedø Østflak Rekvirent Rambøll Hannemans Allé 53 DK -2300 København S. Rådgiver Orbicon Leif Hansen A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 08 12 E-mail bleo@orbicon.dk

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde

Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ j.nr. 2544. Morten Johansen & Mikkel H. Thomsen Marinarkæologisk forundersøgelse Dykning Sprogø Nord vindmølleområde MAJ 2544 KUAS

Læs mere

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB

NOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009

REFERAT. Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet november 2009 J.nr.: 2009-04544 Ref.: MKRO REFERAT Vedr.: Ekstraordinært møde i Udvalget for Muslingeproduktion den 6. oktober 2009 Deltagere:

Læs mere

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg

Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Rapport Registreringer på Eternitten i Aalborg Adresse: Matr. nr.: Eternitgrunden 9000 Aalborg Dele af Sohngaardsholm Hgd, Aalborg Jorder DGE-sag: S-1304253 Udarbejdet af: Hanne Sadolin Jensen, Kim Haagensen

Læs mere

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook

Konditionering af sandfilter. Technology Outlook Konditionering af sandfilter Technology Outlook Udarbejdet af: Morten Møller Klausen, Projektleder, DHI Peter Vittrup Christensen, Kvalitetsansvarlig, DHI 1. oktober 1 Denne rapport er udarbejdet under

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Københavns Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs

Læs mere

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012 Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov 4. juni 2012 1 Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov PlanEnergi har som konsulent

Læs mere

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve)

Teknisk anvisning til kortlægning af levesteder for vandhulsarter (padder, guldsmede og vandkalve) Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr.: TA-OP 5 Titel: Gyldig fra: 27.5 2010 Kortlægning

Læs mere

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2

OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2 FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING

Læs mere