Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet

Transkript

1 Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet Energinet.dk Teknisk notat November 2014

2 Denne rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse med ISO 9001 for kvalitetsledelse feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

3 Feltkortlægning af flora og fauna langs COBRAcable i Vadehavet Udarbejdet for Repræsenteret ved Energinet.dk Annebeth Hoffmann, Biolog Vadeflade på Fanø Foto: Maj Høigaard Holst, DHI 2014 Projektleder Forfattere Kvalitetsansvarlig Maj Høigaard Holst Maj Høigaard Holst, Lotte Nyborg, Sverre Mohr Mortensen Anne Lise Middelboe Projektnummer Godkendelsesdato Revision Final 1.1 Klassifikation Begrænset DHI Agern Alle Hørsholm Telefon: Telefax: dhi@dhigroup.com

4 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Sammenfatning Indledning Undersøgelsesområde Metode Feltkortlægninger af vaderne Feltkortlægninger i området mellem vaderne Satellitdata Dataanalyser Resultater Fanø vade Vadebeskrivelse Dværgålegræs Muslinger og makroalger Esbjerg vade Mellem vaderne Diskussion og vurdering af kabelforløb Referencer FIGURER Figur 2.1 Oversigt over undersøgelsesområdet for COBRAcable Figur 3.1 Eksempel på forekomst af muslinge-/algebanker med dækningsgrad 10-40%. Foto taget på Fanøvaden (T12, ) Figur 3.2 Undersøgelsestransekter på Fanøvaden (T1-T17) og på Esbjergvaden (E1-E11)... 6 Figur 3.3 Linjer, hvor der blev foretaget hhv. skrab med trekantskraber og sejlads med visuelle observationer. Forskellen i længden og retningen af skrab på Fanøsiden og på Esbjergsiden afspejler, at der er sejlet på to forskellige dage med forskellig strømhastighed og vindretning Figur 3.4 Trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) anvendt til undersøgelsen af vaderne Figur 4.1 Arealudbredelsen og dækningsgraden af dværgålegræs registreret i perioden 22. til 25. september 2014 på vaden ved Fanø. Dels inden for projektområdet samt i et område på ca. 100x400 m syd for projektområdet. Registreringen af dækningsgraden på enkelte transekter (stiplede linjer på figuren) i den nordlige del var usikker, da vaden ikke var farbar og dækningsgraden kan derfor være overestimeret (se tekst i øvrigt) Figur 4.2 Arealudbredelsen og dækningsgraden af muslinge-/algebanker, samt enkelt-registreringer af større banker på vaden ved Fanø inden for projektområdet (se tekst i øvrigt). Arealudbredelsen er baseret på feltobservationer Figur 4.3 Landsat-billede med indikation af muslinge-/algebanker (venstre) samt digitaliserede forekomster baseret på feltregistreringer (højre). Bemærk at der er enkelte skyer (hvide og lyseblå) og skygger fra skyerne (sorte) i området Figur 4.4 Eksempel på bundskrab med skaller af bl.a. knivmuslinger og østers Figur 5.1 Forslag til placering af kabeltracé på Fanø s østkyst baseret på ålegræsforekomster i

6 TABELLER Tabel 3.1 Kategorisering af dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. Der er desuden foretaget en overordnet beskrivelse af vadefladen BILAG BILAG A Undersøgelsestransekter positioner og dækningsgrader ii feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

7 Sammenfatning Energinet.dk ønsker at etablere et søkabel mellem Eemshaven i Holland og Esbjerg i Danmark (COBRAcable) og skal i den forbindelse udarbejde en miljøredegørelse som baggrund for ansøgning om 4a godkendelse, jævnfør Lov om Energinet.dk, samt vurdere en evt. påvirkning af Natura 2000 områder. Formålet med denne rapport har været at kortlægge arealudbredelsen af dværgålegræs, muslingebanker samt evt. makroalger i et 6 km 2 stort undersøgelsesområde mellem Fanø og Esbjerg. Resultaterne skal indgå i miljøredegørelsen og i en vurdering af evt. påvirkning af Natura 2000 områder og skal være med til at danne baggrund for analyse af anlæggets miljøpåvirkninger i Vadehavet. Desuden skal resultaterne bidrage til placering af kabeltracéet, således at miljøpåvirkningerne bliver mindst mulige. Data blev indsamlet ved feltregistreringer til fods på vaderne ved Fanø og Esbjerg (visuelle observationer, GPS-positioner) samt ved sejlads (visuelle observationer på lavt vand, samt ved bundskrab). På vaden ved Fanø var vaden blød til meget blød, og der blev observeret dværgålegræs, blåmuslinger, savtang, stillehavsøsters og almindelig strandsnegl samt mange skaller af især hjertemuslinger. Undersøgelsesområdets nordlige del var domineret af dværgålegræs med høj dækningsgrad (>90%), mens dværgålegræsforekomster i områdets sydlige del var mere begrænsede både arealmæssigt og med lavere dækningsgrad. Muslinger og makroalger forekom samlet i mindre eller større arealer og dækningsgraden varierede fra 0-40%, hvor den største dækning observeredes på Fanøvadens yderste områder, især i den nordlige del. Desuden blev et mindre dværgålegræsområde kortlagt lige syd for undersøgelsesområdet på Fanøsiden. På vaden ved Esbjerg var vadefladen meget fast og sandet, og der observeredes sandorme, søsalat og rørhinde. I området blev der ikke registreret hverken muslingebanker eller ålegræs. I området mellem vaderne med vedvarende dække af havvand fandtes ingen dværgålegræs eller muslinge-/algebanker. På baggrund af de observerede data foreslås det at søkablet på Fanøvaden etablereres i undersøgelsesområdets sydligste del. Det vurderes, at kablet hér vil påvirke dværgålegræs og muslinge-/algebanker mindst muligt. Mellem vaderne samt på Esbjergvaden er der ingen vegetation og muslinger, der kan medfører restriktioner i forhold til placering af søkablet. 1

8 1 Indledning Energinet.dk skal i 2014 og 2015 udarbejde en 4a miljøredegørelse for COBRAcable projektet. COBRAcable projektet består bl.a. af etablering af et 6 km søkabel fra kysten ved Måde syd for Esbjerg havn til østkysten af Fanø gennem Vadehavet. Søkablet vil på denne strækning løbe gennem Natura 2000-område nr. 89 Vadehavet (habitatområde 78 og fuglebeskyttelsesområde F57). DHI har fået til opgave at kortlægge det marine område for kabeltraceet mellem Esbjerg og Fanø. Kortlægningen består i at fastlægge arealudbredelse og dækningsgrad af bundvegetation (dværgålegræs og makroalger) og muslinger (blåmuslinger, stillehavsøsters og hjertemuslinger). Desuden indeholder kortlægningen en generel beskrivelse af vaderne. Resultaterne skal indgå i beskrivelsen af de eksisterende forhold ved vurdering af de påvirkninger, projektet kan have på miljøet. Særligt vigtigt er grundlaget for at vurdere mulige ændringer af habitater og fødegrundlaget for arter, der er en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området. Desuden skal dværgålegræs- og muslingekortlægningen danne grundlag for at fastlægge den mest hensigtsmæssige placering af kabellinjeføringen under hensyntagen til de miljø- og naturbeskyttelsesmæssige forhold. Kortlægningen danner baggrund for et foreløbigt forslag til linjeføring, men den endelige miljømæssige vurdering er Energinet.dk ansvarlige for, og ligger uden for rammerne for denne opgave. 2 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

9 2 Undersøgelsesområde Undersøgelsesområdet er fastlagt af Energinet.dk og er en 1000 m bred korridor, der går fra østkysten på Fanø til Måde syd for Esbjerg, som vist i Figur 2.1 Figur 2.1 Oversigt over undersøgelsesområdet for COBRAcable. 3

10 3 Metode Der blev foretaget en systematisk kortlægning af bundvegetation samt muslinger på vaderne inden for undersøgelsesområdet. Kortlægningen på vaderne blev foretaget til fods langs transekter samt ved visuelle observationer fra båd på lavt vand, hvor sigtbarheden var god. Der blev også foretaget enkelte registreringer uden for de planlagte transekter. I området med vedvarende dække af vand blev muslingebanker kortlagt vha. bundskrab (foretaget med trekantskraber fra båd). Positionen for alle observationer blev logget med GPS med tilhørende beskrivelser af forekomster og dækningsgrader af bundvegetation og muslinger. Efter Energinet.dk s ønske, blev der som tillæg foretaget en registrering af dværgålegræs i et område syd for undersøgelsesområdet. Der er som supplement til feltundersøgelserne benyttet satellitfoto for, hvor muligt, at understøtte feltdata. ArcGIS er anvendt til analyse og præsentation af data. På baggrund af feltdata blev større områder med ensartet dækningsgrad identificeret og indtegnet som polygoner i GIS. Feltkortlægninger mellem Esbjerg og Fanø blev foretaget over fire dage af to personer fra den 22. til 25. september Feltkortlægninger af vaderne Bundvegetation (dværgålegræs samt makroalger, bestemt til højest mulige taksonomiske niveau), muslinger (blåmuslinger, stillehavsøsters og hjertemuslinger) samt kvaliteten af vaden langs en række transekter på vaden ved Fanø og på vaden ved Esbjerg blev kortlagt til fods. Langs hvert transekt blev dækningsgraden for de forskellige parametre registreret fra punkt A til B, B til C osv., således, at dækningsgraden blev registreret for et område mellem to punkter på transektet. Dækningsgraden af dværgålegræs blev registreret i fire kategorier, som angivet i Tabel 3.1. Dækningsgraden af dværgålegræs i kategorierne 0%, <20%, >20% 1, >90% (Tabel 3.1). I forbindelse med feltregistreringerne viste det sig, at muslinger forekom i klumper, hvorpå der voksede brunalger (aggregater). På vadefladen er muslingerne det eneste hårde substrat, hvor algerne kan fasthæfte. Aggregaterne bestod primært af blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus), stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.). Store aggregater erkendtes som egentlige muslinge-/algebanker. Aggregater betegnes i det følgende som muslinge-/algebanker. Dækningsgraden af muslinge-/algebanker blev registreret i kategorier, som angivet i Tabel 3.1. I områder med en dækningsgrad på 1-10% forekom ikke deciderede banker, men kun mindre spredte klumper af disse aggregater (Figur 3.1). Hvor det var muligt at gå langs muslinge-/algebankernes omkreds (begrænset af vadens blødhed og vanddybde), er der også foretaget en positionering med GPS af større muslinge- /algebanker; hvor der er blevet logget 3 - flere positioner i kanten af banken (ses på Figur 4.2). Der blev ikke observeret andre blomsterplanter eller makroalger end ovenstående, hvorfor der ikke blev foretaget en særskilt kategorisering af makroalger. 1 <20%, >20% som i NOVANAs tekniske ansvisninger /1/ 4 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

11 Tabel 3.1 Kategorisering af dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. Der er desuden foretaget en overordnet beskrivelse af vadefladen. Vadeflade Dværgålegræs Muslinge-/algebanker Beskrivelse Dækningsgrad i % Dækningsgrad i % Fast 0 0 Blød < Meget blød > > Figur 3.1 Eksempel på forekomst af muslinge-/algebanker med dækningsgrad 10-40%. Foto taget på Fanøvaden (T12, ). På Fanøsiden blev vegetation og muslinger observeret på 17 transekter langs kysten (T1 T17). Transekterne var ca m lange med ca. 50 m mellemrum, som vist på Figur

12 Transekterne blev fastlagt på baggrund af søkort og kan i visse områder overlappe med landarealer, der er dog ikke kortlagt på land. I områder, hvor der observeredes dværgålegræs (hele transektet på T1 til T7 samt den nordligste del af transekt T17 (det yderste transekt)), var vaden meget blød, og praktisk talt ikke farbar til fods. Registreringer blev derfor foretaget, hvor det var muligt: i ydergrænserne af dværgålegræsforekomster; fra kysten og på transekterne T7/T8/T9 (dværgålegræs). Samt på vadens yderste del fra båd langs transekterne T15-T17 (muslinge-/algebanker). Dækningsgraden af dværgålegræs på T4-T5 er derfor bestemt med større usikkerhed (se også afsnit 4.1.2). På Fanøsiden er der desuden foretaget en kortlægning af dværgålegræs syd for det fastlagte undersøgelsesområde. Dækningsgraden af muslinge/-algebanker i området fra T16, T17 og mod Esbjerg blev desuden observeret fra båd som supplement til de undersøgelser, der blev foretaget til fods. På Esbjergvaden ved Måde var der planlagt 7 transekter (E1-E7) langs kysten. Det viste sig dog, at der ikke var bundvegetation og muslinger på vaden. Transekterne E1, E2 blev gennemført til fods. 4 transekter vinkelret på kysten, E8-E11 blev gennemført til fods (Figur 3.2). Desuden blev vaden observeret fra båd ved højvande (ca. 30 cm vand E3-E7) for at bekræfte at der ikke var vegetation og muslinger. Figur 3.2 Undersøgelsestransekter på Fanøvaden (T1-T17) og på Esbjergvaden (E1-E11). 3.2 Feltkortlægninger i området mellem vaderne I området mellem vaderne med vedvarende dække af vand, blev der foretaget skrabeundersøgelser 2 af havbunden fra båd. Der blev udført i alt 60 skrab på 3 transekter (20 skrab per transekt), der løb på langs af undersøgelseskorridoren. To skrab kunne dog erstattes 2 Det var oprindeligt planlagt, at denne del af undersøgelsesområdet skulle observeres med drop-down video, men da sigtbarheden i vandet var for dårlig til videoobservationer, benyttedes bundskrab som alternativ. 6 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

13 af visuelle observationer på grund af lille vanddybe (Figur 3.3). Skrabene blev udført ved at lade båden drive m fra startpositionen med en trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) skrabende hen over bunden. Skrabene ligger således ikke på præcise linjer, men repræsenterer et stort undersøgelsesområde (Figur 3.3). Start og slutpunkt for skrabet blev positioneret. Der blev i alt skrabet 6320 m og foretaget visuelle observationer fra båden på 1865 m. Båden var DHI s 7 m glasfiberbåd Økoline. Indholdet af bundskrabene blev registreret (skaller, levende muslinger, markoalger etc.), samt bundens karakter (mudret, fast, stenet etc.). Figur 3.3 Linjer, hvor der blev foretaget hhv. skrab med trekantskraber og sejlads med visuelle observationer. Forskellen i længden og retningen af skrab på Fanøsiden og på Esbjergsiden afspejler, at der er sejlet på to forskellige dage med forskellig strømhastighed og vindretning. 7

14 Figur 3.4 Trekantskraber (55 x 55 x 55 cm) anvendt til undersøgelsen af vaderne. 3.3 Satellitdata Til støtte for den rumlige kortlægning af dværgålegræs og muslinger blev udbredelsen vurderet ud fra et satellitbillede. Der anvendtes et billede optaget d 18. september 2014 kl 10:42:25 (UTC) fra Pléiades 1B satellitten. Den rumlige opløsning af billedet er 0,5 meter. På optagelsestidspunktet var der ebbe i området, men vandstanden var så høj, at kun den inderste del af dværgålegræsset ved Fanøkysten kan ses på billedet. Der kan ikke erkendes muslinge- /algebanker. Billedet bruges som baggrundsbilledet til feltdatapræsentationen. Som supplement til Pléiades 1B billedet er der anvendt en række Landsat billeder i forbindelse med analyse og plotning af feltdata. Billederne har en rumlig opløsning på 30 m. Landsat-data er blevet brugt til at belyse udbredelsen af muslingebanker i den sydlige del af undersøgelsesområdet. Fordelen ved Landsat data er den høje temporale opløsning, der gør det muligt at finde skyfri data i perioder med meget lav vandstand, hvorfor disse er brugt som supplement til Pléiades 1B billedet. Satellitten overflyver studieområdet ca. hver 18. dag. For at opfylde krav om meget lav vandstand samtidig med minimalt skydække for bedst mulighed for billedfortolkning blev der valg et billede fra d. 3. april Kontrasten i billedet er optimeret for at visualisere forholdene på vaderne og der er lavet flere forskellige farvekombinationer for at tydeliggøre variationerne i bunddækket. Der er i denne opgave ikke foretaget grundige analyser af satellitdata, og billederne skal i denne forbindelse bruges til overordnet set, at støtte feltundersøgelserne. Da der er tidslig variation i udbredelsen af muslinge-/algebanker, er forekomster af muslinger på satellitbilledet, som også feltobservationerne, udtryk for et øjebliksbillede. 8 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

15 3.4 Dataanalyser På baggrund af feltregistreringerne af dækningsgraden af dværgålegræs og muslinge- /algebanker er arealudbredelsen kortlagt. Som bekrevet er der benyttet forskellige metoder i forbindelse med feltundersøgelserne, der tilsammen danner baggrund for udbredelseskortene for hhv. dværgålegræs og muslinge- /algebanker. Dværgålegræs: 1. Punktobservationer langs transekter; dvs. dækningsgraden mellem punkt A og B, B og C etc. positioneret med GPS. 2. Visuelle observationer af flader, der ikke kunne positioneres, da vadefladen ikke var farbar. 3. Afgrænsning af ålegræsområde syd for undersøgelsesområdet ved at registrere positioner med GPS, hvor ålegræssets dækningsgrad var >90%, dog maksimalt ca. 400 m syd for undersøgelsesområdet. Muslinge-/algebanker: 1. Punktobservationer langs transekter; dvs. dækningsgraden mellem punkt A og B, B og C etc. positioneret med GPS. 2. Visuelle observationer af flader, der ikke kunne positioneres, da vadefladen ikke var farbar. 3. Positioner af muslinge-/algebanker registreret fra båd. 4. Positioner på større muslinge-/algebanker registreret med GPS. På baggrund af feltdata blev større områder med ensartet dækningsgrad identificeret og indtegnet som polygoner i GIS. Der er således ikke laves interpolationer mellem punkterne, men foretaget en manuel optegnelse af arealudbredelsen af de forskellige dækningsgrader for hhv. dværgålegræs og muslinge-/algebanker, baseret på feltobservationerne. 9

16 4 Resultater Resultaterne af feltundersøgelserne er præsenteret ved hjælp af tekst og kort, der præsenterer arealudbredelse og dækningsgrad af dværgålegræs og muslinge-/algebanker. 4.1 Fanø vade Vadebeskrivelse Vaden på Fanøsiden af undersøgelsesområdet var blød til meget blød. Der blev observeret dværgålegræs (Zostera noltii), blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus) og stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt mange skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.) Dværgålegræs På Fanøvaden observeredes dværgålegræs fra 2-10 meter fra kysten. Dværgålegræsbedet strakte sig i et kontinuert bælte fra syd mod nord. Dværgålegræsbedets bredde varierede fra ca. 10 m til ca. 400 m bredde, bredest i den nordlige del af området (Figur 4.1). Hvor udbredelsen af dværgålegræs var smallest var bredden m. Det var tydeligt, at arealudbredelse var størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Dækningsgraden var >90% i den nordlige del af undersøgelsesområdet (hele transekt T1-T7), dog blev dækningsgraden på 2,5 transekt T4, T5 og T6 nordlige del bestemt med større usikkerhed og kan være overestimeret, da registreringerne blev foretaget på lang afstand fra hhv. T1 og T7. I den sydligste del af området var dækningsgraden >20%, dog fandtes et mindre område på 0,05 km 2 i den midterste del af projektområdet, hvor dækningsgraden var < 20%, se Figur 4.1. I et område syd for undersøgelsesområdet blev der observeret ålegræs med en dækningsgrad > 90% tæt på kysten. (Figur 4.1). Fra satellitfotoet kan det ydermere ses, at der formentlig er relativt store dværgålegræsforekomster langs kysten nord for undersøgelsesområdet. 10 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

17 Figur 4.1 Arealudbredelsen og dækningsgraden af dværgålegræs registreret i perioden 22. til 25. september 2014 på vaden ved Fanø. Dels inden for projektområdet samt i et område på ca. 100x400 m syd for projektområdet. Registreringen af dækningsgraden på enkelte transekter (stiplede linjer på figuren) i den nordlige del var usikker, da vaden ikke var farbar og dækningsgraden kan derfor være overestimeret (se tekst i øvrigt) Muslinger og makroalger Som nævnt tidligere, forekom muslinger i klumper, hvorpå der voksede brunalger (aggregater). På vadefladen er muslingerne det eneste hårde substrat, hvor algerne kan fasthæfte. Aggregaterne bestod primært af blåmuslinger (Mytilus edulis), savtang (brunalge, Fucus serratus), stillehavsøsters (Crassostrea gigas) og almindelig strandsnegl (Littorina littorea) samt skaller af især hjertemuslinger (Cerastoderma sp.). Koncentrationen af stillehavsøsters var typisk 2-3 m -2. Store aggregater erkendtes som egentlige banker. Aggregater af variende størrelse betegnes i det følgende som muslinge-/algebanker. Dækningsgraden af muslinge- /algebanker blev registreret i kategorier, som angivet i Tabel 3.1. I områder med en dækningsgrad på 1-10% forekom ikke deciderede større banker, men kun mindre spredte klumper af disse aggregater (Figur 3.1). Der observeredes ikke muslinge-/algebanker i områder med dværgålegræs. Forekomster af muslinge-/algebanker kan på baggrund af feltregistreringerne opdeles i to overordnede zoner. Et område med en dækningsgrad på 1-10% og et område med en dækningsgrad på 10-40%. Zonen med 1-10% dækningsgrad, der observeredes fra dværgålegræsbedets yderste grænse, var m bredt (bredest i områdets nordlige del). Inden for dette område observeredes desuden et område på m bredde (langs transekt T11), hvor dækningsgraden <1% (Figur 4.2). Zonen med en dækningsgrad 10-40% fandtes på den yderste del af vaden (fra ca m fra kysten i nord og 450 m i syd). I dette område fandtes større muslingebanker, se Figur 4.2. De højeste dækningsgrader blev observeret i den nordlige del af området.. 11

18 Det var generelt svært at registrere størrelsen af de enkelte muslinge-/algebanker på de yderste transekter pga. vanddybden, og banker indtegnet på Figur 4.2 er kun et mindre udsnit at de banker der reelt fandtes langs de forskellige transekter. Det er derfor vigtigt at pointere, at det er dækningsgraden af muslinge-/algebankerne, der viser det generelle billede af arealudbredelsen af muslinger og brunalger. Dækningsgraden var stigende væk fra kysten, og grænsen mellem de forskellige dækningsgrader, der er illustreret på Figur 4.2, er ikke skarp. Figur 4.2 Arealudbredelsen og dækningsgraden af muslinge-/algebanker, samt enkelt-registreringer af større banker på vaden ved Fanø inden for projektområdet (se tekst i øvrigt). Arealudbredelsen er baseret på feltobservationer. Landsat-billedet viser tydeligt forekomsten af muslinge-/algebanker, hvor disse forekommer med dækningsgrad >10%, især på billedet til venstre, hvor de fremstår i lyserøde nuancer. Feltobservationerne har dannet grundlag for at kunne tolke Landsat billederne (Figur 4.3). Billedet kan bruges til at estimere udbredelsen i de områder, hvor DHI ikke har foretaget registreringer i felten. Dog kan dækningsgrader <10% ikke erkendes på Landsat billedet på grund af den rumlige opløsning i billedet på 30 m, hvilket stemmer overens med observationer i felten. Det ses at muslinge-/algebanker forekommer i nord og syd for undersøgelsesområdet parallelt med kysten. 12 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

19 Figur 4.3 Landsat-billede med indikation af muslinge-/algebanker (venstre) samt digitaliserede forekomster baseret på feltregistreringer (højre). Bemærk at der er enkelte skyer (hvide og lyseblå) og skygger fra skyerne (sorte) i området. 4.2 Esbjerg vade Vaden ud for Måde ved Esbjerg var fast og bestod primært af sand. Der observeredes ikke dværgålegræs eller muslinge-/algebanker. På de allerinderste transekter (hvoraf noget af E1 fandtes på land) fandtes mange små og større sten. Fra strandkanten og m ud observeredes mange grønalger af slægterne Ulva sp. og Enteromorpha sp. (på dansk hhv. søsalat og rørhinde), slægter der kendetegner næringsrige vandområder. Fra ca. 20 m og ud observeredes mange sandormeekskrementer (Arenicola marina). Fra 20 m til m fra kysten bestod vaden af sand og sandorme, og fra m og til yderste transekt ( m fra kysten) bestod vaden af sand og skaller af muslinger og snegle. 4.3 Mellem vaderne Der blev ikke registreret levende muslinge-/algebanker på de transekter, hvor der blev foretaget bundskrab, samt de to transekter, hvor der blev foretaget visuel observation (Figur 3.3) mellem vaderne. Alle skrab indeholdt fra få til mange skaller af primært hjertemusling, knivmusling (Ensis sp.) og østers. Der blev kun observeret enkelte levende blåmuslinger. I de fleste skrab fandtes også mange krabber og rejer. Bunden var generel fast/hård med eller uden sten. 13

20 Figur 4.4 Eksempel på bundskrab med skaller af bl.a. knivmuslinger og østers. 14 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

21 5 Diskussion og vurdering af kabelforløb Undersøgelsesområdet er på Fanøvaden domineret af dværgålegræssamfund og af muslingesamfund bestående af blåmuslinger og østers. Desuden observeredes i dette område mange skaller af hjertemusling, der indikerer, at hjertemuslinger findes i større antal i sandbunden. Desuden var det karakteristisk at i den øvrige del af undersøgelsesområdet, både i området mellem vaderne og på Esbjergvaden observeredes ikke dværgålegræs eller muslinge- /algebanker og at forekomster af levende muslinger var meget sparsom. Forekomsten af dværgålegræs (dækningsgrad og arealudbredelse) er størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet på Fanøvaden, hvilket også understøttes af satellitdata og af tidligere undersøgelser /10/. I den allersydligste del af undersøgelsesområdet på Fanøvaden samt lige syd herfor findes et område med begrænset forekomst af dværgålegræs. Syd herfor stiger arealudbredelsen og dækningsgraden igen. Større muslingebanker forekom kun på Fanøsiden på den ydre del af vaden ud mod den vestligste sejlrende. Den inderste del af vaden på Fanøsiden var generelt meget blød, især hvor dværgålegræsforekomsten var størst. De øvrige vadeflader på både Fanø og Esbjergsiden var blød til fast og begge typer var farbare til fods. De beskrevne feltregistreringer er et udtryk for et øjebliksbillede, men observationerne stemmer fint overens med informationer samlet i den analyse af miljøforhold for Cobrakablet der er udarbejdet af Seacon i 2012 /10/. Denne foreløbige vurdering af den bedste position for kabelføringen, taget udgangspunkt i dværgålegræsforekomsten, da ålegræs anses for at være mest sårbart i forhold til anlægsarbejdet. Dværgålegræs etablerer sig i nye områder primært via horisontal vækst af jordstængler (rhizomer), men også ved frøspredning. Reetablering afhænger af det ødelagte områdes størrelse, men kan vare fra år til årtier /6/. I naturen er der eksempler på både hurtig og langsom retablering. Generelt vokser dværgålegræs som nævnt relativt hurtig, og reetableringen er primært afhængig af rhizomvækst fra nærtliggende dværgålegræsområder /12/, /6/. Den horisontale rhizomvækstrate for dværgålegræs er ca. 68 cm pr år /6/. Arten er pga. af de høje vækst- og produktionsrater tilpasset til vækst i områder med meget forstyrrelse. Muslingebanker, der primært består af blåmuslinger (Mytilus edulis) reetableres hurtigt og er ikke så sårbare i forhold til mindre anlægsarbejder /11/. Det vurderes, at den mest optimale placering af søkabel på Fanøvanden vil være i området vist på Figur 5.1. I dette område var vaden blød, og dermed mere farbar end i området nord for, hvor vaden var meget blød. Desuden var ålegræsforekomsten mindst i dette område (bredde m med en dækningsgrad >20%), hvorfor påvirkningen af ålegræsforekomsterne vil være mindst. Dækningsgraden for muslinge-/algebanker var også størst i den nordlige del af undersøgelsesområdet. Mellem vaderne samt på Esbjerg-vaden er der ikke observationer af vegetation og muslinger, der kan medfører restriktioner i forhold til placering af søkablet. Feltundersøgelserne er et udtryk for et øjebliksbillede. Undersøgelser af dværgålegræs i den Hollandske del af Vadehavet viser, at arealudbredelsen og dækningen ikke er statisk /2/. Ålegræsset kan forsvinde, som følge af fx storme, store tilførsler af ferskvand og græsning af vandfugle, sidstnævnte kan have stor effekt på arealudbredelsen (op til 60% reduktion inden for en vækstsæson /7/, /8/). Dværgålegræs har relativ hurtig vækst, hvilket indikerer at vegetationen kan reetableres efter fx nedgræsning inden for et år eller to, hvis det påvirkede område er mindre /6/. Arealudbredelsen af almindelig ålegræs (Zostera marina) er heller ikke statisk og undersøgelser viser også at variationen i udbredelsen kan ske over en relativ kort periode /3/ /4/, /5/. Hvis det antages, at bredden af kabeltracéet er ca. 2 m, og bredden af dværgålegræsbedet er ca. 20 m, vil den samlede størrelse af det påvirkede areal = 40 m 2. Hvis vækstraten af rhizomer fra omkringliggende områder er 68 cm pr. år (dvs. 2 x 68 = 136 cm pr. 15

22 år), kan dværgålegræsset potentielt reetableres i løbet af 1,5 år (200 cm / 136 cm år -1 ), såfremt der findes dværgålegræs på begge sider af kabeltracéet og det vokser med den angivne hastighed. Som dværgålegræs, udviser arealudbredelsen af muslingebanker tidslig variation i Vadehavet /9/. Til trods for denne tidslige variation i arealudbredelsen af de undersøgte parametre, vurderes det foreslåede område, at være det bedste i forhold placering af kabeltracé. Figur 5.1 Forslag til placering af kabeltracé på Fanø s østkyst baseret på ålegræsforekomster. 16 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

23 6 Referencer /1/ Høgslund, S. (red.), Dahl, K., Krause-Jensen, D., Lundsteen, S., Rasmussen, M.B., og Windelin, A Kortlægning af bundvegetation på vadeflader. Teknisk anvisning. DCE. /2/ Green, E.P., and Short F.T World Atlas of Seagrasses. Prepared by the UNEP World Conservation Monitoring Centre. University of California Press. Berkely, USA. /3/ Frederiksen, M., Krause-Jensen, D., Holmer, M., Laursen, J.S Long-term changes in areas distribution of eelgrass (Zostera marina) in Danish coastal waters. Aquatic Botany 78, /4/ Frederiksen, M., Krause-Jensen, D., Holmer, M., Laursen, J.S Spatial and temporal variation in eelgrass (Zostera marina) landscapes: influence of physical setting. Aquatic Botany 78, /5/ Krause-Jensen, D., Middelboe, A.L., Christensen, P.B., Rasmussen, M.B. and Hollebaek, P The Authorities Control and Monitoring Programme for the Fixed Link across Øresund. Benthic Vegetation. Status Report Published by SEMAC JV /6/ Borum, J. Duarte, C.M., Krause-Jensen, D. and Greve, T.M European seagrasses: an introduction to monitoring and management. The M&MS project. ISBN: /7/ Nacken, M., Reise, K Effects of herbivorous birds on intertidal seagrass beds in the northern Wadden Sea. 54, /8/ Jacobs, R.P.W.M., Den Hartog, C., Braster, B.F., Carriere, F.C Grazing of the seagrass Zostera noltii by birds at terschelling (Dutch Wadden Sea). 10, /9/ Folmer, E.O., Drent, J., Troost, K., Büttger, H., Dankers, N., Jansen, J., van Stralen, M., Millat, G., Herlyn, M. and Philippart, C.J.M Large-Scale Spatial Dynamics of Intertidal Mussel (Mytilus edulis L.) Bed Coverage in the German and Dutch Wadden Sea. 17, /10/ Seacon Cobra cable danske del. Analyse af miljøforhold på Søterritoriet. Med vurdering i forhold til Natura 2000 og beskyttede arter. Marts /11/ Holt, T.J., Rees, E.I., Hawkins, S.J. and Seed, R Biogenic Reefs (volume IX). An overview of dynamic and sensitivity characteristics for conservation management of marine SACs. Scottish Association for Marine Science (UK Marine SACs Project). 170 Pages. /12/ Hemminga M.A. and Duarte C.M Seagrass Ecology. Cambridge, University Press. 298 pp. 17

24 18 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

25 BILAG

26 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

27 BILAG A Undersøgelsestransekter positioner og dækningsgrader

28 feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /

29 A Feltdata Positionen af transekter samt range i dækningsgrad af dværgålegræs, muslinge-/ algebanker og vadebeskrivelse for de enkelt transekter. Transekter Fanø Nord- Bredde Nord- Længde Syd- Bredde Syd- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse T1 55,4270 8, ,4257 8,4540 >90 0 Meget blød T2 55,4272 8, ,4250 8,4550 >90 0 Meget blød T3 55,4275 8, ,4243 8,4558 >90 0 Meget blød T4 55,4280 8, ,4235 8,4567 >90 0 Meget blød T5 55,4283 8, ,4232 8,4573 >90 0 Meget blød T6 55,4288 8, ,4220 8,4583 >90 0 Meget blød T7 55,4292 8, ,4213 8,4592 >90 0 Meget blød T8 55,4297 8, ,4188 8,4600 0; <20; >20 0; 1-10 Blød T9 55,4300 8, ,4192 8,4610 0; >20; 0; 1-10 Blød T10 55,4305 8, ,4195 8, Blød T11 55,4308 8, ,4200 8, Blød T12 55,4313 8, ,4203 8, ; 1-10 Blød T13 55,4318 8, ,4210 8, ; 1-10 Blød T14 55,4322 8, ,4213 8, ; 1-10 Blød T15 55,4325 8, ,4217 8, Blød T16 55,4330 8, ,4222 8, Blød T17 55,4498 8, ,4227 8, Blød; Meget blød Esbjerg Vest- Bredde Vest- Længde Øst- Bredde Øst- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse E1 55,4517 8, ,4518 8, Fast E2 55,4512 8, ,4512 8, Fast E3 55,4505 8, ,4503 8, Fast A-1

30 E4 55,4495 8, ,4495 8, Fast E5 55,4487 8, ,4487 8, Fast E6 55,4480 8, ,4478 8, Fast E7 55,4472 8, ,4470 8, Fast Esbjerg Nord- Bredde Nord- Længde Syd- Bredde Syd- Længde Dækning dværgålegræs % Dækning Muslinge/- algebanker % Vadebeskrivelse E8 55,4513 8, ,4487 8, Fast E9 55,4512 8, ,4485 8, Fast E10 55,4517 8, ,4475 8, Fast E11 55,4512 8, ,4478 8, Fast Positionen af dværgålegræsområdet med dækningsgrad >90% syd for det planlagte undersøgelsesområde Punkter Bredde Punkter - Længde 55,4183 8, ,4178 8, ,4174 8, ,4167 8, ,4160 8, ,4153 8, ,4151 8, ,4147 8, ,4146 8, ,4149 8, ,4154 8, ,4158 8, ,4162 8, ,4164 8, ,4166 8, feltkortlægninger af flora og fauna langs kabeltraceet for cobracable i vadehavet_final1.1.docx / mhh /