Den dobbelte referenceramme Kronprinsessan på dansk og svensk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den dobbelte referenceramme Kronprinsessan på dansk og svensk"

Transkript

1 Den dobbelte referenceramme Kronprinsessan på dansk og svensk Af Gunhild Agger Det kønsbetonede politiske drama, der gennem de sidste år har ligget underdrejet, er med Kronprinsessan blevet genopdaget. Artiklen tager udgangspunkt i den danske og den svenske medieoffentlighed, der udspillede sig i forbindelse med modtagelsen i foråret I begge tilfælde er det påfaldende, at anmeldere og journalister inddrager virkelighedens politiske liv som referenceramme. Skønt de nationale kontekster er forskellige, opviser modtagelsen slående ligheder. Virkelighedsreferencerne relateres til Hanne-Vibeke Holsts nøgleroman, Kronprinsessen, der også er oversat til svensk. Artiklen analyserer på den baggrund romanens og tv-føljetons realismestrategier, giver et signalement af de genremæssige slægtskaber og profilerer den dobbelte referencerammes problematik og etik. Kærlighed, karriere og medieoffentlighed Tv-føljetonen Kronprinsessan 1 (1-4) blev udsendt samtidig i Sverige og Danmark. I Sverige på SVT over 4 mandage d og på DR 1 over fire søndage d Kronprinsessan var grænseoverskridende ved at være en svensk produktion på baggrund af et dansk roman-forlæg og med dansk instruktør. Den gav stof til heftig debat om ligestilling og politik, kærlighed og karriere, i anmeldelser, interviews og omtale i pressen og på internettet, både i Danmark og i Sverige. Kronprinsessan modtog SVTs jämställdhetspris Prix Egalia i august Jeg vil argumentere for, at en væsentlig grund til Kronprinsessans debatprovokerende effekt er, at den både i dansk og svensk sammenhæng trækker på en dobbelt referenceramme, der i lighed med romanen ubesværet blander mediefremstillinger og virkelighedsreferencer fra både det politiske liv og det private hverdagsliv ind i fiktionen. Personer, begivenheder og forhold, der gennem medierne er kendte fra virkeligheden, er monteret sammen i forskellige brudstykker, iscenesættelser og forklædninger. Hvordan er emnet for det følgende. Alle de banale samlivsproblemer, der skal løses, hvis tilværelsen skal fungere, bliver vendt i Kronprinsessan. Eftersom Kronprinsessan foregår i det politiske liv, antager konflikterne politiske dimensioner. Det kommer til at handle om at finde»sandheden«er der reelt ligestilling i de nordiske velfærdssamfund? Er der overensstemmelse mellem politikken og den måde, politikerne lever på? Og i hvor høj grad er mediernes formidling gyldig? Jeg tager udgangspunkt i den medieoffentlighed, der udspillede sig i forbindelse med modtagelsen af Kronprinsessan. Jeg har gennemgået anmeldelser, interviews og omtale fra perioden d i Information, Politiken, BT og Dagens Nyheter, Aftonbladet og Ekspressen. Forskellige avistyper er således repræsenteret i begge lande. Jeg citerer en række eksempler, der viser, hvordan sammenkoblingen typisk sker. Enkelte andre inddrages undervejs, når det forekommer særligt belysende. Jeg har desuden fulgt debatten på Kommunikationsforum.dk. Både i den danske og den svenske offentlighed er det nærliggende at relatere til virkelighedens politiske liv. Trods de ligheder i modtagelsen, dette resulterer i, er der en forskel på svensk og dansk forståelse og håndtering af ligeberettigelse, som jeg vil karakterisere. Det er min antagelse, at denne forskel danner baggrund for, at romanen blev adapteret i Sverige og ikke i Danmark. I den danske offentlighed har virkelighedsreferencerne først og fremmest bund i Hanne-Vibeke Holsts roman. Jeg diskuterer derfor Kronprinsessens karakter af nøgleroman, idet det er min opfattelse, at denne bidrager stærkt til den realitetsfornemmelse, der kunne registreres i modtagelsen af tv-føljetonen. Samtidig var nøglen så universel, at den let kunne oversættes 15

2 Gunhild Agger MEDIEKULTUR 42/43 til svensk. Det er påfaldende, at roman og tv-føljeton benytter de samme realismestrategier. I 1970erne mente man, at»handling gi r forvandling«, og at litteraturen skulle engagere sig i samfundets mest påtrængende spørgsmål. Det er bemærkelsesværdigt, at det kønsbetonede politiske drama, der gennem de sidste mange år har ligget underdrejet, med Kronprinsessan er blevet genopdaget. Det er en genre med store traditioner for at iscenesætte virkelighedsreferencer, og jeg giver derfor et signalement af genremæssige slægtskaber og placerer Kronprinsessan i forhold til dem. Formålet er at profilere den dobbelte referencerammes problematik og etik i forhold til samfundsengagementet. Fiktion virkelighed retur Hver dag møder vi kendte mennesker i medierne. Hvilken form, dette møde tager, er afhængigt af både de kendtes status og mediernes karakter. Den skelnen mellem offentlig og privat sfære, der konstituerede sig med den borgerlige offentlighed, har i mange år levet af konstante afprøvninger og omdefineringer, der til stadighed flytter grænserne. Kabel og Sparre gennemgår i Den glade journalistik Pressenævnets holdning til uønsket omtale af kendte menneskers privatliv og konstaterer, at Pressenævnets fortolkning i 2000 er bredere end tidligere i 1990erne. De kendte må»tåle en omfattende omtale i medierne«(kabel og Sparre, 2001, s. 164). Medieoffentligheden i forbindelse med Kronprinsessan opviste et eksempel på flydende grænser i den forstand, at medieformidlet fiktion og fakta hele tiden blev blandet i den offentlige debat. Det skete på en helt selvfølgelig måde, der satte de traditionelle fiktions- og faktakontrakter ud af kraft. Den svenske produktion blev solidt forankret i en dansk sammenhæng, og der blev trukket en række paralleller mellem fiktionen og den medieformidlede virkelighed. Den danske medieoffentlighed Der var foromtale i Politiken under overskriften»politiske kronprinsesser fryser på toppen - i virkeligheden og i ny tv-serie«(d ). I foromtalen forbandt journalisterne ubesværet fiktionens politiske misere med aktuelle danske, kvindelige politikere ved at indhente kommentarer fra den radikale minister for udvikling i den sidste Nyruprokade, Anita Bay Bundegaard, social- og ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) og formanden for Socialdemokraterne Helle Thorning-Schmidt. Og de tværpolitiske kommentarer bekræftede, at medierne er med til at fastholde bindingen mellem kvinder og privatliv frem for politik - også, når kvinderne rent faktisk er toppolitikere:»der bliver fokuseret meget mere på, hvordan man håndterer ting på hjemmefronten. For eksempel bliver jeg ofte inviteret til at tale om, hvordan det er at være mor og minister. Mandlige kollegaer kommer ikke ud for at tale om, hvordan det er at være far og minister«, citeres Eva Kjer Hansen for at sige (Politiken ). Anita Bay Bundegaard-sporet blev fulgt op i en række interviews og omtaler. Under overskriften»jeg måtte kæmpe for magten hver dag«fremhævede Anita Bay Bundegaard i et interview med Sarah Skarum i B.T. d en række træk i Kronprinsessan, der er som taget ud af hendes ministertid. Listen er lang og rummer bl.a. følgende træk: - at hun var minister i elleve måneder, - at hun blev modtaget med en blanding af»fascination, frygt, misundelse og nedladenhed«, - at hun ændrede stil i sin ministerperiode (»Jeg fik lynhurtigt prædikatet langt lyst hår og blå øjne. [...] Derfor klippede jeg hurtigt mit lange hår«), - at en af hendes mandlige ansatte under et møde i Bruxelles blev antaget for at være ministeren, - at Lotte Bundsgaard og hun blev kaldt»nyrups julepynt«, - at deres evner til at tackle privatlivet blev fremhævet i modsætning til, hvad der var tilfældet for mandlige politikere (»Jeg siger ikke, at det er sværere at være kvinde, men man har andre vilkår«), - at hendes privatliv blev ændret gennem det øgede mediefokus (»Man afskaffer sit privatliv«), og - at spontaneitet og ærlighed skaber mistro og modvilje (»Stiller man et åbent spørgsmål, så tænker folk, - hvad har hun gang i?«(b.t. d ). Når jeg citerer så omfattende, skyldes det, at der her er tale om en omfattende intertekstualitet. Alle de nævnte træk er indoptaget og genbrugt i både romanen og tv-føljetonen. For den seer, der kender forhistorien, er de altså med til at forankre fiktionen i genkendelige forhold, der tidligere har været i pressens søgelys. For ældre læsere og seere klinger 16

3 MEDIEKULTUR 42/43 Den dobbelte referenceramme yderligere et lag fra 1970erne med i erindringen. Ritt Bjerregaard er den fremmeste repræsentant for det. En af de spektakulære manifestationer af dette lag var opholdet på hotel Ritz i Paris under et UNESCO-møde. Efter en hårdhændet pressekampagne blev Ritt Bjerregaard i 1978 tvunget til at træde tilbage som undervisningsminister. Også ved andre lejligheder overtrådte hun codex og gik eller blev gået fra sine poster men fik hver gang politisk come-back. Kronprinsessan lagde i Danmark ud med et seertal på og sluttede med (Gallups TV-meter). De svenske seertal er parallelle og foretog samme bevægelse, idet 1. afsnit havde seere og sidste (Kilde SVTdrama). 2 De kvindelige seere tog tv-føljetonen til sig i højere grad end de mandlige. Når seertallene i begge tilfælde faldt markant efter 1. del, kan det have sammenhæng med, at dramaturgien i de to midterdele, der havde de laveste seertal, truede med at blive rigeligt forudsigelig. Der var anmeldelser i stort set samtlige danske aviser, især efter første og sidste del. Anmelderne trak uafladeligt forbindelser til virkeligheden, ikke mindst ved at fremhæve forbindelsen til mulige kvindelige politikere. Birgitte Grue i B.T. betonede således, hvilke klare konsekvenser for indsigten i den politiske verdens mekanismer, det havde at se føljetonen:»at se Kronprinsessen er at forstå, hvorfor der er så få kvinder i toppolitik: kvinderne vælges på deres åbenhed og ærlighed - netop de impulsive egenskaber, som snart knuser dem i det politiske spil med dets fordækte magtkampe og skjulte dagsordener«(b.t. d ). Gennemgående blev føljetonen positivt modtaget, men med markering af et vist forbehold, der tog form af ambivalens. På den ene side blev modstillingen mellem den oprigtige miljøminister og regeringens»gamle, trætte mænd«(del 1) ifølge Morten Piil fremstillet på en måde, der var»svært underholdende«(information d ). Også Birgitte Grue betonede underholdningsværdien i anmeldelsen ovenfor. På den anden side var der tale om en problemstilling, der i al sin genkendelighed forekom rigeligt stereotyp:»den sandhedssøgende kvinde-idealists svære politiske vilkår i et nordisk demokrati, der styres af pragmatiske han-ræve med større sans for kompromis og karriere end for konfrontation og karsken bælg«(morten Piil, Information d ). Var Charlotte Ekeblad i Alexandra Rapaports udgave for smuk, ædel og rigtig til at kunne illudere realpolitiker? I Weekendavisen udfoldede Bo Bjørnvig en hel klumme under titlen»udseendet imod sig«(d ). Heri harcelerede han over, at kvinder, der - med Hanne-Vibeke Holsts egne ord - ikke vil bedømmes på deres»udseende«, men på deres»karakter«, repræsenteres af netop den smukke og karismatiske Alexandra Rapaport. Morten Piil fremhævede dog også, at der skete en nuancering i portrættet af Charlotte Ekeblad, og at den afsluttende del bød på flere positive overraskelser. Dette dilemma fik en særlig drejning på Kommunikationsforum.dk, hvor redaktionen tydeligvis følte sig provokeret af Kronprinsessans feministiske holdning:»lige så politisk korrekt billedet af Charlotte er, lige så fordomsfuldt og dumsmart feministisk er det karikerede billede af hendes snothvalp af en mand. Rollerne er byttet om, men fordommene består«(kommunikationsforum.dk d ). På netstedet udspandt der sig herefter en debat, der med udgangspunkt i Kronprinsessan og/eller Hanne-Vibeke Holst som feministisk debattør forholdt sig til kvinders og mænds situation i dag, hvad angår karriere, kærlighed og ligestilling. Den svenske medieoffentlighed Dansk presse fremhævede Bundegaard som en oplagt model for Holsts miljøminister. Men for svensk presse var det ikke svært at finde svenske pendanter. Tanken på udenrigsminister Anna Lindh var umiddelbart nærliggende, da Holsts roman udkom på svensk i Anna Lindh var miljøminister i Ingvar Carlssons socialdemokratiske regering og gjorde et stort arbejde for at få europæisk fodslag i forhold til kemisk forurening og syreregn. Mona Sahlin, minister for bæredygtig udvikling i Göran Persson-regeringen, blev fremhævet som model i forbindelse med tvføljetonen. 4 Mona Sahlin havde allerede en lang karriere bag sig, bl.a. som minister, da hun i 1995 kandiderede til posten som partileder, efter at Ingvar Carlsson havde meldt sin afgang. Efter den såkaldte Tobleroneaffære, der handlede om brug af et officielt kreditkort til private formål, trak hun sit kandidatur. Selv om der ikke var tvivl om, at hun havde handlet ukorrekt, kom affæren meget belejligt for Göran Persson, der blev valgt som formand. I 2007 lykkedes det Mona Sahlin at blive formand for de svenske socialdemokrater. 17

4 Gunhild Agger MEDIEKULTUR 42/43 Jan-Olov Andersson fremhævede i Aftonbladet realismen som årsag til, at det politiske drama generelt fungerer godt. Ifølge Andersson var der en høj»igjenkänningsfaktor«:»intriger på jobbet och kvinnors val mellan karriär och familj kan ju de flesta identifiera sig med. Särskilt när det er välgjort som här, in i minsta detalj«(aftonbladet d ). Skønt mere kritisk over for sammenhængen mellem det storpolitiske og det privatpolitiske niveau har Leif Furhammer i Dagens Nyheter samme indfaldsvinkel i sin anmeldelse: Parallellerna till verkligheten fortsätter att vara bestickande, och inte minst mediernas tvetydiga roll i det politiska intrigspelet har utmanande likheter med den svenska samtidshistorien. (Dagens Nyheter d ). I den afsluttende anmeldelse i samme avis er overskriften:»kronprinsessan regerar. Äntligen en sann bild af livspusslet«. Åsa Beckman mener i modsætning til Leif Furhammer, at Kronprinsessan har været rena terapin för alla kvinnor som forsöker få ihop ett ekspansivt yrkesliv med den lika vigtiga kärleken till man och barn (Dagens Nyheter d ). Ekspressens Britta Svensson ser derimod i en anmeldelse af aftenens tv problematikken i Kronprinsessan som forældet; den hører mere hjemme i 1990erne end i aktuelle svenske regeringskredse (Ekspressen d ). 5 Men heller ikke i Ekspressen står vurderingen alene. Dagen forinden har en anden anmelder fremhævet genkendelsesfaktoren:»vi har genom åren sett regeringens kronprinsessor Mona Sahlin, Margot Wallström och många andre. Även om Alexandra Rapaports minister inte ër hämtad från verkligheten så går mycket att känna igen (Bernt Eklund i Ekspressen d ). Betoningen af identificerbare forlæg i virkeligheden, nærhedsfaktoren og det genkendelige er således fællesstof hos danske og svenske anmeldere ligesom en klart markeret uenighed om kønsproblematikkens relevans. Ligestilling på dansk og svensk Baggrunden for denne uenighed kan findes i ligestillingspolitikkens forskellige historie i Sverige og Danmark. Samfundsforsker Anette Borchorst har analyseret skandinavisk ligestillingspolitik. Hun opstiller to yderpositioner:»som det ene yderpunkt var det svenske ligestillingsprojekt det mest partiorienterede, og det blev præget af stærk institutionalisering og udbredt styringsoptimisme«(borchorst, 2006, s. 267). Det gjaldt vel at mærke alle politiske partier.»det andet yderpunkt var det danske ligestillingsprojekt, der var drevet frem af en græsrodsorienteret proces, katalyseret af en stærk udenomsparlamentarisk kvindebevægelse, der mobiliserede mange kvinder og havde stor betydning for forandringer i kvindesyn og familiestrukturer. Den distancerede sig fra statsmagten, og berøringsangsten var gensidig«(ibid.). Det norske ligestillingsprojekt placerede sig mellem disse positioner. Det er en nærliggende antagelse, at den stærkere officielle svenske profilering af ligestillingsprojektet var baggrund for, at man i Sverige var mere interesseret i at erhverve rettighederne til filmatisering af Kronprinsessen end i Danmark. Ifølge Hanne- Vibeke Holst var Kronprinsessen oprindeligt tænkt og udformet som synopsis til tv-drama. Det har haft betydning for»de skiftende synsvinkler (povs), tempoet og montageteknikken«i den roman, hun i sidste ende valgte at skrive. Overføringen til tvmediet skulle på den baggrund ikke frembyde de store vanskeligheder. TV-Drama fik da også i 2002 romanen til gennemlæsning med henblik på tvadaption, men afslog i brev af Afslaget var ikke begrundet i romanens feminisme, men i, at»romanens rigt facetterede skildring af konkrete handlinger og udsagn gennem et imponerende væv af perspektivskift og sidehistorier [ ] ikke lader sig reducere så meget, som en adaption vil kræve«. Den svenske producent Anna Cronemann havde ikke tilsvarende betænkeligheder, da hun i samarbejde med Produktionsselskabet Svensk Filmindustri og senere sit eget produktionsselskab Bobfilm, førte projektet ud i livet. Anna Cronemann havde ambitioner om at sammensætte et hold med et feministisk engagement. 7 I den sammenhæng kom Katrine Windfeld ind i billedet. Efter en række år primært som instruktørassistent for bl.a. Ole Christian Madsen og Niels Arden Oplev fik hun her en stor, selvstændig opgave sammen med en række andre kvinder i samme situation som hun selv. 8 I forlængelse heraf har Katrine Windfeld defineret Kronprinsessan ikke blot som et feministisk projekt, men som sin generations historie:»vi er alle kvinder med forholdsvis store job og forholdsvis små børn.[...] Det var eksistentielt vigtigt for os at fortælle den her historie, som i virkeligheden er vores generations historie«(information d ). 18

5 MEDIEKULTUR 42/43 Nøgleroman og realisme Den dobbelte referenceramme Modtagelsen viste for det første, at Kronprinsessan rummede et stort debatskabende potentiale. For det andet, at den satte gang i debatten på en måde, så debattørerne umiddelbart refererede til virkelighedens politikere og deres medieafhængige betingelser. Anmeldere såvel som politikere og journalister opførte sig ligesom dengang i 1970erne, eller for den sags skyld 1870erne, da litteraturen så det som sin fornemste opgave at sætte problemer under debat. Når overførslen til det virkelige livs problemer og aktører foregik så ubesværet, som tilfældet var i omtale og anmeldelser, skyldes det i høj grad, at forlægget Kronprinsessen benytter sig af en række realismestrategier, herunder nøgleromanens. På den måde aktualiseres tematikken som del af modtagernes samtidige horisont. Parateksten til Kronprinsessen 2002 angiver, at det drejer sig om en»roman«. På kolofonsiden skriver Hanne-Vibeke Holst»Tak til alle dem, der ved deres udstrakte velvilje og generøse åbenhed har gjort det muligt for mig at skabe denne fiktion, som måske ligner, men ikke er, et aftryk af virkeligheden«. Netop i forbindelse med fiktion, som i et eller andet omfang virker genkendelig, er det en traditionel strategi at sløre sporene på denne helt generelle måde, ikke mindst af hensyn til eventuelle sagsanlæg. Betegnelsen nøgleroman genfindes på andre sprog (Schlüsselroman, roman à clef, en betegnelse, der også bruges på engelsk). Den angiver ifølge Gero von Wilpert en roman, hvori virkelige begivenheder, tilstande og samtidige eller historiske personers skæbner fremstilles under ændrede navne og omstændigheder, så de er genkendelige for de vidende (Wilpert, 1964, s. 626). Den læser, der ikke har nøglen, går altså glip af det ekstra lag, der ligger i genkendeligheden. Nøgleromanen knytter sig til en særlig form for realisme. Generelt bruges realismebegrebet enten som en ahistorisk stilbetegnelse eller som en betegnelse for en bestemt periode og dens stil. I film og tv-drama anvendes realismebegrebet desuden som et samlebegreb for en bestemt genretradition, karakteriseret af en særlig opmærksomhed på sociale og psykologiske faktorer og en vis uforudsigelighed i tilrettelæggelsen af forløbet og ikke mindst udgangen på det. Hvor komedier slutter godt og tragedier skidt, er den åbne slutning typisk for realismetraditionen (jf. Langkjær, 2002). Forestillingen om realisme er ikke ny. I sin gennemgang af Aristoteles mythos-begreb fremhæver Jørgen Holmgaard, at et afgørende kriterium for sammenkædningen af enkelthandlinger er kausalitet. Begrebet om narrativ kausalitet ser han som en forudsætning for realismebegrebet (Holmgaard,1998, s. 213 ff.). Ligesom i litteraturen har narrativ kausalitet spillet en stor rolle i realistisk film og tv-drama. Tilrettelæggelsen af handlinger, der udløser andre handlinger som en logisk konsekvens, er uden tvivl medvirkende til, at realismetraditionen har været så dominerende i film og tv-drama. Årsag og virkning er tæt forbundne. Inden for litteraturen fremhævede Georg Brandes og Georg Lukács samstemmende det særlige i det typiske gennem deres definitioner af realisme. Det drejer sig med andre ord om detaljen. Billedmediernes evne til at fastholde den godt sete detalje gennem nærbilleder, der sætter sig på nethinden og afslører en bestemt sammenhæng, er en anden grund til realismens styrkeposition. Blikket for detaljen rummer det typiske moment i miljø og karakterer og dermed det genkendelige. Ikke for ingenting anvendes begrebet genkendelse som vi har set - hyppigt i forbindelse med populære tvdramatiske produktioner. I forbindelse med detaljen kan det være en hjælp at skelne mellem forskellige analysefelter. Detaljen kan befinde sig på mange forskellige niveauer, og det er vigtigt at gøre sig klart, hvilken kontekst det drejer sig om. Forankring i konkret genkendelige tider og steder er grundlæggende i opbygningen af realisme - i modsætning til f.eks. surrealisme, absurdisme eller fantastik, hvor metaforiske eller symbolske tids- og stedbegreber er overgribende. Tids- og stedrealisme er forudsætninger for at skabe den genkendelighed i miljøer og karakterer, anmelderne refererer til. Realismestrategier i romanen og tv-føljetonen Nærheden til nutidens politiske virkelighed og dermed det autentiske præg fremkommer i roman og tv-føljeton ved hjælp af en femstrenget strategi, hvor tid og sted, narrativ kausalitet og sans for detaljen kombineres på flere måder. For det første er der en detaljeret steds- og tidsrealisme. Den første dag som miljøminister står Charlotte Damgaard og ser ud over Højbro Plads:»Juletræssælgeren havde tændt sin ophængte lysguirlande under markisen, københavnerne ha- 19

6 Gunhild Agger MEDIEKULTUR 42/43 stede afsted ovre på Strøget, en lirekassemand stod og spillede julesange under det gule McDonaldslogo på hjørnet til Købmagergade, og døren til Café Norden gik uophørligt op og i«(holst, 2003, s. 68). Gader og steder angives præcist, og små detaljer som f.eks. juletræssælgerens guirlande virker overbevisende. Steds- og tidsrealismen får i tv-føljetonen visuel kraft gennem fotograferingen af magtens korridorer gennem den distancerede kameravinkel (fotograf: Jonas Alarik). En anden forankrende detalje er panoreringerne ud over Stockholm, der fungerer som pusterum og overledning, ofte akkompagneret af en diskret underlægningsmusik. Vi ser byen i morgen- og aftenbelysning, og vi følger den med årstidernes skiften, hvilket er med til at markere dagligdagens fortløbende tid. Vi ser traffikmylderet omkring stationerne i øjenhøjde, og vi ser Stockholms gader og pladser fra ministerkontorerne omkring Riksdagshuset i fugleperspektiv. Panoreringerne giver visuelt en forklaring på, hvorfor politikerne handler, som de gør, og hvorfor de klynger sig til magten: Byen er blændende smuk, og det er også en æstetisk tilfredsstillelse at bestemme over den. For det andet er sproget i begge tilfælde daglig- og talesprogsnært, og ordvalget viser kendskab til diverse former for professionel sprogbrug. Som nyudnævnt minister skal Charlotte f.eks. i gang med»ruskurset«(ibid.), og kort efter gennemgår hun med ministersekretæren»q s & A s«(op. cit., s. 85). I det hele taget er den engelsksproglige jargon, der behersker vore dages sprog, omhyggeligt indfanget. Det gælder dagligsprogets anvendelse af udtryk som fuck og citater som»let us cut the bullshit«(op. cit., s. 66) eller»life is a bitch and then you die«(op. cit., s. 298). Det gælder også det professionelle sprogs jargon, f.eks.»empowerment«(op. cit., s. 234). De mest anvendte politiske klicheer er markeret sprogligt:»så slap de for at formulere den med et vigtigt signal at sende«(op. cit., s. 197) og»damebladenes banale kvindekonflikt mellem kærlighed og karriere (op. cit., s. 298). For det tredje refereres der til en række begivenheder, der faktisk har fundet sted, om end ikke nødvendigvis i den sammenhæng, som fiktionen tildeler dem, eller på det angivne tidspunkt. Det drejer om alt fra ministerrokade og de forskellige partiers politiske stillingtagen til deltagelse i notorisk afholdte møder i Bruxelles, Paris og New York; fra stiftelsen af ATTAC til EU-topmødet i Göteborg og G 8- mødet i Genova; fra mediernes afdækning af uenigheder i den socialdemokratiske folketingsgruppe til indmonteringen af konkrete træk som misbrug af officielle kontokort og snagen i politikernes privatliv, herunder pressens fokus på kvindelige ministres udseende, hvordan de får passet deres børn og lever sammen med deres mænd. Desuden indgår en række elementer, inspireret af hhv. Svend Aukens og Anna Lindhs miljøpolitik. I gengivelsen af begivenhederne præciseres det altid, hvilket medie, der er tale om, og dermed står medierepræsentationen stærkt - ligesom den for de fleste mennesker gør det i virkeligheden. Politikere er som bekendt mere kendte fra medierne end fra vælgermøder. Det virker derfor autentisk, at Charlotte Damgaard på skift optræder i Jyllands- Posten, Politiken og Søndagsmagasinet - og Ekeblad i de modsvarende svenske medier. Der skal særlig kvalificeret indsigt til at gennemskue og beherske mediernes ageren i alle led. Dette niveau er systematisk til stede gennem de indslag fra journalister, politiske modstandere eller kommentatorer, der - grafisk udskilt - kommenterer slagets gang fra sidelinjen. For det fjerde afsætter den narrative kausalitet sig i dramaturgien. Fiktionen er udspændt i tid mellem optaktens udnævnelse til og slutningens fald som minister. Dramaturgien pointeres af ministerchaufføren:»der er to ture, en minister aldrig glemmer. Den første og den sidste.«ministerchaufførens synsvinkel har en speciel betydning. Ministre forgår, mens ministerchauffører består. Altså ser han udviklingen i bakspejlet, der giver ham mulighed for at fremhæve tidens rytme fra begyndelse til slutning. For det femte kan en række genkendelige politikere ses som modeller for fiktionens karakterer. Og det er naturligvis her, nøgleromanens dubiøse træk træder i funktion, og hvor dens virkelighedsrelation kan blive kontroversiel. For en dansker er Anita Bay Bundegaard oplagt som forlæg for Charlotte Damgaard. Der kan samtidig, som både danske og svenske anmeldere har gjort, nævnes en lang række andre tidligere og nuværende kvindelige politikere som mulige inspirationskilder. At udenrigsminister Elizabeth Meyer ligner Ritt Bjerregaard i udseende, gennemslagskraft og livsstil er ubetvivleligt. Tilsvarende optræder der hos finansminister Gert Jacobsen træk, der minder betydeligt om karakteristiske træk hos Mogens Lykketoft. Bag Per Vittrup skjuler der sig talemåder og 20

7 MEDIEKULTUR 42/43 Den dobbelte referenceramme handlinger fra Poul Nyrup Rasmussen osv. Men i alle tilfælde er der indlagt træk, der taler imod fuldstændig identifikation, og det har været nemt at finde slående svenske paralleller. Med undtagelse af Charlotte Damgaard/ Ekeblad og hendes promotor Elizabeth Meyer er der kun få af politikerne, der fremstilles med overvægt af sympatiske træk. Søren Schou fremhæver i en artikel om detaljen, at»snavs er en autenticitetsmarkør af rang«(schou, 1999, s. 113). Vi har hang til at opfatte fremstillinger af personer som troværdige, hvis deres motiver er flossede i kanten, egoistiske eller kyniske, frem for hvis de er solidariske og uegennyttige. Det er muligvis derfor, Charlotte Damgaard/Ekeblad virker mindre troværdig på adskillige anmeldere og debattører end hendes mandlige kolleger, der i langt højere grad har snavsede autenticitetsmarkører omkring sig. For hovedparten af de mandlige politikere har omsorgen for deres personlige karriere afløst engagementet i partiet og sagen. Det gælder ikke mindst statsministeren. Realismen fremkommer dels ved henvisning til konkret eksisterende steder og tider. Dels ved den sproglige, begivenhedsorienterede og modelafhængige tilgang. Læseren kan selv vælge, i hvilken udstrækning, hun vil følge de udlagte spor, hvoraf en del går tæt på de nævnte og andre politikeres private forhold, tilbøjeligheder og ikke mindst deres karakterer og rolle i historieskrivningen, og i hvilken udstrækning hun vil opfatte romanen som en nær-dokumentarisk fremstilling. I alle tilfælde er nøglerne lagt tydeligt til rette gennem realismestrategierne, og i alle tilfælde kan forfatteren hævde, at der naturligvis er tale om fiktion. Jeg lader Anita Bay Bundegaard få det sidste ord:»i Danmark ser vi den som en dansk historie, i Sverige genkender de svenske politikere. Den har en universel gyldighed, når det handler om kvindelige toppolitikere, og det er derfor, den er interessant«(anita Bay Bundegaard i interview med Sarah Skarum, B.T. d ). Nøgleromanen er således valgt med sans for brug af en universalnøgle. Politisk drama Mens nøgleromanen er en ældre genre, repræsenterer Kronprinsessan en aktuel genremæssig fornyelse i nordisk tv-drama, men også den har sine forudsætninger og genremæssige slægtninge. Samtidsrealismen inviterer i højere grad end andre genrer til stillingtagen. Mens det er muligt at indtage en neutral eller refleksiv-nostalgisk tilskuerposition, når man ser Krøniken, er det vanskeligere, når man ser Kronprinsessan. Som det tydeligt fremgår af modtagelsen, tvinger den til stillingtagen a la: Hvordan står det til i dine egne omgivelser? Hvad gør du selv? I 1970erne og 80erne var samtidsrealismen en stærk tradition i både Danmark og Sverige. Ikke mindst kombineret med krimien blev den eksponent for en kritisk holdning til magten og - ude i periferien - politikerne. Et indflydelsesrigt eksempel er Sjöwahl og Wahlöös Roman om en forbrydelse , der blev filmatiseret, og hvis karakterer senere indgik i tv-serien Beck. 9 Også kønsmagt i omvendingens form har været tematiseret i 1970erne. I dansk sammenhæng foretog Elisabeth Rygaard og Mette Knudsen i Tag det som en mand, frue fra 1975 en satirisk omvending af kønsrollerne, hvor den hjemmegående husmor (Tove Maes) i en drømmesekvens ser sig selv i rollen som magtfuld chef. Men en inddragelse af de mere etablerede politiske niveauer lå langt fra filmens perspektiv - ligesom det lå langt fra den dominerende kvindebevægelses. I 1997 genoptog Mette Knudsen omvendingens tematik i satirekomedien Skat, det er din tur dog uden den store gennemslagskraft. Det er først og fremmest amerikansk film, der konfrontativt har tematiseret magt, magtkoncentration og magtmisbrug i politisk sammenhæng, ofte med fokus på præsidenten eller den udøvende magts instanser. Det var tilfældet i Alan Pakulas indflydelsesrige All the President s Men 1976 og The Pelican Brief Thrilleren har været den oplagte genre for det kritiske fokus. I nyere tids fjernsyn er det magtanalyserende politiske drama blevet videreført i The West Wing , der genoptager Pakula-traditionen og gennemspiller den i en række moralske dilemmaer, der gælder både verdenspolitiske konfrontationer og loyalitetsforhold i staben på det hvide hus. 10 Kronprinsessans miljø er ligesom The West Wings magtens centrum, og den trækker på alle de konflikter, det afføder, både i det politiske liv og i det private. Men Kronprinsessan er meget mere fokuseret på at afdække mekanismerne ud fra én problemstilling - forholdet mellem køn og magt. Kongekabale 2004 indoptager og forandrer den politiske thriller i en dansk sammenhæng, så der 21

8 Gunhild Agger MEDIEKULTUR 42/43 stadig er thrillerelementer i den, men så det politiske drama sættes i front. Instruktøren Nicolaj Arcel og manuskriptforfatteren Rasmus Heisterberg henviser i øvrigt til alle de ovennævnte amerikanske titler som inspirationskilder. 11 Omdrejningspunkt for Kongekabale er magtspillet på Christiansborg og mediernes omgang med det politiske livs mandlige aktører - og en enkelt kvindelig. Den er bygget på Niels Krause-Kjærs roman af samme navn, der på sin side hentede sit stof i virkeligheden. 12 Dette stof omsættes i Kongekabale til et angreb på de politikere, der er i deres spindoktorers vold - og på den store del af pressen, der lever tæt omslynget af de politikere, der både er kilde til og modtagere af historierne. Løsningen kommer fra uafhængige, uglesete og kritiske journalister som hovedpersonen, Ulrik Torp, og hans kollega, Henrik Moll. Kronprinsessan er klart beslægtet med Kongekabale, der på sin side udmærket kan være inspireret af romanen, der jo udkom i Kronprinsessan og Kongekabale udforsker samme genre, det politiske drama, men de gør det i forskelligt tempo og med forskellige accenter. Kongekabale ligger i sit kapløb med tiden tættere på thrilleren. Kronprinsessan giver sig god tid, især i midterafsnittene. Fællesskabet ligger i gennemlysningen af den problemstilling, der drejer sig om de indfiltrede sammenhænge mellem politik, magt og medier, koncentreret i de politiske partier og deres symbolske arena, parlamentet. I begge tilfælde er det en pointe, at medierne har eller er lige ved at overtage den politiske dagsorden. Det er de i den forstand, at en ikke-medieegnet politiker enten på forhånd bliver filtreret fra eller har besvær med at klare sig; at politikerne er så dybt afhængige af mediernes fremstilling, at de på forhånd indtænker den i lanceringen af deres ideer; og at mediedækningen under alle omstændigheder bestemmer udfaldet. Alligevel affærdiges det politiske system ikke. I Kronprinsessan lægger Ekeblad kortene på bordet over for offentligheden i forbindelse med Pandora-skandalen - og rider stormen af i forhold til ministerkollegaerne. Hvad der fælder hende, er privatlivet, der udstilles i sensationspressen: erhvervelsen af en sort lejlighed til ægtemanden og privatkørslen for skatteydernes regning mellem hjem og børnehave. Men pointen er, at Ekeblad kommer igen - denne gang stemt ind i Riksdagen af folket. I Kongekabale får pressens fokus på privatlivet endnu mere fatale konsekvenser. Den fungerende næstformands mand bliver med fuldt overlæg sat i et uheldigt lys af pressen og begår selvmord. Men den kritiske journalistik sejrer til sidst - på tværs af de etablerede journalisters netværk og modstand. Både Kongekabale og Kronprinsessan bygger på litterære forlæg i romanform, der som vist inddrager genkendelige steder, begivenheder, en kausal dramaturgi, et overbevisende samtidsnært sprog og genkendelige modeller. Grundlæggende anvender de samme realismestrategier som romanerne. Det er dog bemærkelsesværdigt, at titlerne i alle tilfælde angiver det universelle perspektiv, der kan udgøre et alibi, hvis nogen skulle synes, at fiktionen bliver for nærgående. Udtrykket kongekabale har ligesom kongemager været kendt siden tidernes morgen, når en ny regent skulle udpeges og andre emner ryddes til side, og kronprins er en almindeligt udbredt betegnelse for en mulig efterfølger. Kronprinsesse afviger ved at angive det feminine perspektiv. I Kongekabale er Det konservative Folkeparti forvandlet til»midterpartiet«, dels for på samme måde at angive den universelle problemstilling, dels som en ironisk kommentar til konkurrencen i dansk politik om at befinde sig på midten. Det politiske drama udvikler sig fortsat i tv, f.eks i Forbrydelsems alliance mellem mord og kommunalpolitik. Dobbeltkontrakter og referencerammer I Dobbeltkontrakten er det Poul Behrendts hovedtese, at der for øjeblikket foregår en nedbrydning af den traditionelle kontrakt mellem forfattere og læsere. Den traditionelle kontrakt går ud på, at enten har vi med sagprosa at gøre, og så kan forholdene dokumenteres. Eller også har vi med fiktion at gøre, og så er det hverken muligt eller relevant at dokumentere. Med eksempelmateriale fra bl.a. Peter Høeg (De måske egnede 1993), Thorkild Hansen (Et atelier i Paris ) Suzanne Brøgger (Jadekatten 1997), Jan Stage (De andres krig 1997) og Claus Beck-Nielsen, der eksperimenterer med sin egen eksistens, tegner Behrendt et billede, hvor en såkaldt dobbeltkontrakt har erstattet de gammeldags kontrakter mellem forfattere og læsere. Dobbeltkontrakten er i kort begreb kendetegnet ved forfatterens dobbeltrettede udsagn om et værk, nemlig,»at alt, hvad der stod i det, var sandt og foregået i virkeligheden, samt - at alt var fiktion«(behrendt, 2006, s. 24). Dobbeltkontrakten sætter førstegangslæseren i et dilemma på grund af den 22

9 MEDIEKULTUR 42/43 Den dobbelte referenceramme tidsforskydning, der ofte ledsager lanceringen, og forfatteren slører altså bevidst grænserne mellem fakta og fiktion. Hanne-Vibeke Holst kan i modsætning til en række af sine kolleger ikke anklages for at spille på en dobbeltkontrakt i Kronprinsessen. Hun udnytter blot realismestrategierne, herunder nøgleromanens traditionelle greb. Og hun har haft et taknemmeligt publikum, idet en række af hendes læsere - og Kronprinsessans seere - med kyshånd har grebet den dobbelthed, nøgleromanen lever af, og tolket virkeligheden ind i både roman og tv-føljeton. Både Kronprinsessen og Kronprinsessan trækker meget bevidst på en dobbelt referenceramme, der ikke forsmår nogen lejlighed til at indmontere genkendelige træk ved hjælp af sine stadige referencer til såvel den medieformidlede virkelighed som personer, begivenheder, steder og tider, vi kender fra virkeligheden og det både fra det politiske liv og fra privatlivet. Derimod indeholder efterfølgeren, Kongemordet fra 2005, der også kaldes en»roman«, ubehageligt nærgående træk i sit portræt af den finansminister, der vælter statsministeren / partiformanden. Karakteren minder meget stærkt om Mogens Lykketoft - selv om der er lige så mange træk, der modsiger en sådan association. 13 Romanens modstilling mellem magtbrynde og magtesløshed bliver tegnet op ved hjælp af ekstremer. Modsætningen går mellem på den ene side en voldelig ægtemand, der samtidig er en succesrig, blændende dygtig politiker, og på den anden side en voldsramt kone og en ung kvindelig studentermedhjælper af tyrkisk oprindelse. Men først og fremmest er der tale om en spektakulær udstilling af magtens psykologi i et karakterportræt, der nemt forfører til at forveksle fiktion og virkelighedsinspiration. Forholdet mellem interesse og udlevering, appel til modtagerens kønsbevidste og politiske engagement og til samme modtagers nyfigenhed og hang til sladder, udgør et etisk vanskeligt felt. Hvor Kronprinsessan klarer balancen, er den ved at tippe i Kongemordet. Noter 1 I det følgende betegner jeg for præcisionens skyld tvføljetonen med titlen Kronprinsessan og Hanne-Vibeke Holsts danske forlæg med titlen Kronprinsessen. 2 Annica Sjögren i 3 Marie Peterson skriver således: Det är inte ofta verkligheten läcker in och stör recensionsarbetet. Men i dag känns det svårt och underligt at skriva om en roman som heter Kronprinsessan och som handlar om en kvinnlig miljöminister (Dagens Nyheter d ). Anna Lindh blev myrdet d F.eks. Jan-Olov Andersson i Aftonbladet d : Förlagan är danskan Hanne-Vibeke Holsts roman. Hun lär ha haft Mona Sahlin-affären som inspirationskälla för historien om Charlotte Ekeblad og Jesper Björnstedt Quarsell i foromtale i Stockholm City d : TV-serien bygger på en bok av den danske författeren Hanne-Vibeke Holst som har just Mona Sahlins karriär som inspiration. 5 Ved vurderingen af dette udsagn må man tage i betragtning, at Ekspressen repræsenterer den avistype, som Kronprinsessan utvetydigt angriber. 6 Oplyst af forfatteren under Vendsyssel Litterære Selskabs temadag i Tolne d , bekræftet i mailkorrespondance med mig d Citatet er fra denne korrespondance. Desuden har Hanne-Vibeke Holst stillet afslagsbrevet fra TV-Drama af til rådighed for mig. 7 Kilde: Eva Novrup Redvall: Interview med Katrine Windfeld i Information d Manuskriptforfatterne er Sara Heldt og Pia Gradvall, begge veteraner som episodeforfattere på svenske populære serier (f.eks. Rederiet 1992). 9 En historisk kortlægning af samtidsrealisme og krimitraditioner i TV-drama findes i Agger 2005 a). 10 Se Kristina Riegert, Se Christian Monggaards interview»magtspin«i EKKO nr. 23, Bl.a. Hans Engells berømte promillekørsel i 1997, der førte til hans afgang som leder af Det konservative Folkeparti og efterfølgende en række problemer med interne stridigheder i parti og folketingsgruppen. 13 Ifølge Holst selv har hun bestræbt sig på at indlægge andre associationer (møde i Tolne d ). Kongemordet er andet led i den trilogi, der begyndte med Kronprinsessen og skal afsluttes med Dronningerunden. Kongemordet er under indspilning med samme hold som Kronprinsessen. 23

10 Gunhild Agger MEDIEKULTUR 42/43 Litteratur Agger, G. (2005a). Dansk tv-drama. Arvesølv og underholdning. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Agger, G. (2005b). Køn i Matador og Krøniken. Aalborg: Freia (tilgængelig på Behrendt, P. (2006). Dobbeltkontrakten. København: Gyldendal.Bandes, G. (1963). Det uendeligt Smaa og det uendeligt Store i Poesien. I Svendsen, W. (red.). Georg Brandes. Essays. København: Gyldendal. Borchorst, A. (2004). Skandinavisk ligestillingspolitik tur-retur - på dansk billet. Nytt Norsk Tidsskrift, 3-4, Holmgaard, J. (1998). Teoriens topik. København: Medusa. Holst, H.V. (2003). Kronprinsessen. København: Gyldendals Bogklubber. Holst, H.V. (2006). Kongemordet. København: Gyldendals Bogklubber. Kabel, L. & Sparre, K. (2001). Den glade journalistik. Om mediernes dækning af de kendte. Århus: CFJE. Langkjær, B. (2002). In Jerslev, A. (Ed.). In Realism and Danish Cinema. Realism and Reality in film and Media. Northern Lights. Film and Media Studies Yearbook (pp ). Copenhagen: Museum Tusculanum Press. Lukacs, G. (1971). Essays über Realismus. In Georg Lukacs Werke Band 6. Neuwied: Luchterhand. Monggaard, C. (2004). Magtspin. EKKO, 23, Riegert, K. (2005). The Ideology of the West Wing: The TV Show that Wants to Be Real. Paper til Den 17. Nordiske Medieforskerkonference, Aalborg d Schou, S. (1999). Mimesis og den realistiske detalje. I Sejten, A. E. & Svendsen, E. (Red.): Detaljen (pp ). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Wilpert von, G. (1964). Sachwörterbuch der Literatur. Stuttgart: Alfred Kröner Verlag. Referencer til anmeldelser, presseomtale og interviews fremgår af brødtekst eller noter. Gunhild Agger er lektor ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. 24

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU?

NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? NOVEMBER 2014 Har du behov for at påvirke politikere og myndigheder - i DK og EU? Din virksomhed kan fremme sin sag og konkurrencekraft, hvis I har det rigtige netværk og ved, hvordan I vinder gehør for

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Opinion Tekster med holdninger og meninger

Opinion Tekster med holdninger og meninger Opinion Tekster med holdninger og meninger Leder En leder eller en ledende artikel er som regel skrevet af avisens chefredaktør eller et medlem af chefredaktionen. Den er som regel anbragt på samme side

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

F-modul 1: Faglitteraturens genrer

F-modul 1: Faglitteraturens genrer F-modul 1: Faglitteraturens genrer Genre [sjangre] betyder egentlig slægt. Når vi har med tekster at gøre, er der tekster der kan grupperes efter nogle fælles træk. De er med andre ord i slægt med hinanden.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2

TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura. København den 16. marts 2005. Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2 Reklame Baunegårdsvej 73 2900 Hellerup Att.: Reklamejura København den 16. marts 2005 Klage over tv-reklame for Politiken sendt på TV 2 Birgit Kornum har ved mail af 4. januar

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed

Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Troværdighedsundersøgelsen 2014: Danskerne dumper Helle Thorning og Lars Løkke på troværdighed Både statsminister Helle Thorning-Schmidt og oppositionsleder Lars Løkke Rasmussen må se langt efter danskernes

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget

# 1: Forbindelsen mellem tale og situation forsvandt. Folkemødet: Politikerne glemte Bornholm og talte til tv et - Retorikforlaget Partilederne på Folkemødet fik en ellers sjælden mulighed for at tale direkte til et bredt publikum med en politisk interesse i toppen af skalaen. Desværre var de fleste af talerne kedelig skabelonretorik

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Superbrand: Anders Samuelsen.

Superbrand: Anders Samuelsen. Superbrand: Anders Samuelsen. Patrick, Mathias og Rolf. 2.q Charlotte Waltz, Jeppe Westengaard guldagger Intro til opgave 1 Da vores opgave går ud på at analyserer Anders Samuelsen. Altså en selvvalgt

Læs mere

Strategi for brugerinvolvering

Strategi for brugerinvolvering Strategi for brugerinvolvering Vores Genbrugshjem Gruppe 7: Lasse Lund, Simone Drechsler, Louise Bossen og Kirstine Jacobsen Valg af TV-program og begrundelse Vores genbrugshjem på TV2, produceret af Nordisk

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud Per Mouritsen Professor i politisk teori og medborgerskabsstudier Institut for Statskundskab, AU Udgangspunktet DR og (måske) TV2 er sidste

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne

Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Klassetrin: Undervisningsforløb: Opgavetitel Udskoling, 7.-10. klasse Farlig Ungdom Version: 200901 Forfatter: Lav en udstilling på skolen, på gangen eller i klassen om 1950'erne Linda Nørgaard Andersen

Læs mere

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017

Folkehøring. Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg. Christiansborg februar 2017 Folkehøring Christiansborg 25.-26. februar 2017 Folketinget samler mini-danmark til Folkehøring om EU på Christiansborg Derfor holder Folketinget Folkehøringen Hvad er en folkehøring? Hvordan er deltagerne

Læs mere

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman

INSTRUKT ION. Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE. Michael Ramløse MEDV IRKENDE. Claes Bang. ond skaben. Efter Jan Guillous roman INSTRUKT ION Julie Pauline Wieth OVERSÆT TELSE Michael Ramløse MEDV IRKENDE Claes Bang ond skaben Efter Jan Guillous roman INDHOLDSFORTEGNELSE Kære underviser / 3 Handling / 4 Jan Guillou / 5 Claes Bang

Læs mere

Formidlingsartikel 1/5

Formidlingsartikel 1/5 Formidlingsartikel I det følgende klargøres hvilke overvejelser vi har haft i forhold til valg af målgruppe, sted for publikation samt genre og sproglige virkemidler. Målgruppe Receptionsanalyse af Pocket

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016

VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE. Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 VELKOMMEN TIL FOLKEUNIVERSITETET I SLAGELSE Du behøver ikke at have 12 i snit for at komme på Universitetet PROGRAM EFTERÅR 2016 FÆLLES OM FORDYBELSE Har du lyst til at lære noget nyt om et emne, så gå

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing

Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Prevalens af navnet Lars i det danske folketing Ege Rubak Institut for Matematiske Fag Aalborg Universitet 18. januar 011 Som udgangspunkt oplyses det fra Danmarks Statistik at der er 46.440 personer der

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012

30-08-2012. Faglig læsning i skolens humanistiske fag. Indhold. Den humanistiske fagrække i grundskolen. Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Faglig læsning i skolens humanistiske fag Temadag om faglig læsning, Aalborg 2012 Elisabeth Arnbak Center for grundskoleforskning DPU Århus Universitet Indhold 1. Den humanistiske fagrække 2. Hvad karakteriserer

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG

KANDIDATGRUNDLAG FOLKETINGSVALG Kære kandidataspirant, Dette grundlag skal du bruge, når du forbereder dine tanker om, hvorvidt og hvordan du vil være kandidat til Folketinget i Alternativet. Kandidatgrundlaget her er skriftligt og skal

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Ligestilling i kommunalpolitik

Ligestilling i kommunalpolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Ligestilling i kommunalpolitik Skrevet af: Ann-Dorte Christensen Offentliggjort: 15. oktober 2005 Det står sløjt til med ligestillingen i de kommunale bestyrelser og i den

Læs mere

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE

DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE KOMMUNIKATION 61 DE ELEKTRONISKE MEDIER TV - DET SOCIALE MEDIE Tv er et supermarked for oplevelser og informationer. Det er det mest populære medie til trods for at det kræver sin seer på bestemte tidspunkter

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

KONFLIKTER. i byggeriet

KONFLIKTER. i byggeriet konflikter _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 31 KONFLIKTER i byggeriet INTERVIEW med professor Kristian Kreiner, Center for ledelse i byggeriet / CBS I en virkelighed,

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne

Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 08-09 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Dansk A Benedicte

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver

3. s. i fasten II 2016 Ølgod 9.00, Bejsnap , 473 til nadver Vi er i denne vidner til en hård kamp mellem vinteren og foråret. Bedst som vi troede, foråret havde vundet, bedst som vi vejrede forårsluft og følte forårsstemningen brede sig, og begyndte at fantasere

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig

Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Kære Christian Scherfig Formand Christian Scherfig Radio- og tv-nævnet Styrelsen for Bibliotek og Medier H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V BESTYRELSEN DR Byen Emil Holms Kanal 20 DK-0999 København C T +45 3520 3040

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst

Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Regeringens årskarakterer i frit fald Villy er Danmarks bedste partileder Lene værst Løkke-regeringens ministre scorer i snit 3, på den nye syv-trinsskala. Lene Espersen (K) er på et år røget fra en femte

Læs mere

Retur til indholdsfortegnelse

Retur til indholdsfortegnelse Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt

Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Per Ankjærs artikler. Introduktion & oversigt Plan98 er en organisation der udvikler sine metoder på basis af erfaringer. Enhver artikel der henviser til eller omhandler en praksis kan derfor risikere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads

TVM 7 Gruppe 8 Signe, Sanne, Rebekka, Karen og Mads. Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads Opgave 2. Analyseopgave. Gruppe 8: Sanne, Signe, Karen, Rebekka og Mads A) Find 2 forskellige eksempler på web- tv, hvor indslag er integreret i webkontekst og tekst (nyheder, tema, how to mv.) Beskriv

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten

Kendelse. afsagt den 28. februar Sag nr [Klager] mod. Jyllands-Posten Kendelse afsagt den 28. februar 2017 Sag nr. 17-70-01071 [Klager] mod Jyllands-Posten [Klager] har klaget til Pressenævnet, da Jyllands-Posten har afvist at fjerne et link med hendes navn og adresse til

Læs mere

MODUL H: MEDIEKONTAKT

MODUL H: MEDIEKONTAKT MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke

Læs mere

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger.

Björk Ingimundardóttir Gemensam nordisk publicering. Kære kolleger. Kære kolleger. Det, som jeg vil sige her, er grundet på de forslag, som Kåre Olsen og Anna Svensson har fremstillet i deres rapport om muligheden af at etablere et engelsksproglig, nordisk arkivvidenskablig

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere