Planstrategi for Kalundborg Kommune 2011

Transkript

1 Planstrategi for Kalundborg Kommune 2011 KALUNDBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 side 1 /86

2 Forslaget til Planstrategi 2011 har været i høring fra d. 12. oktober til d. 7. december Der blev afholdt to borgermøder: I Ubby forsamlingshus d. 7. november 2011 og i Kalundborg Hallerne d. 21. november Planen med tilhørende hvidbog er endeligt vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 25. april Plan, Byg og Miljø Kalundborg Kommune Klosterparkvej Kalundborg INDHOLD SIDE 1 Borgmesterens indledning 3 2 Planstrategi Kommunalbestyrelsens Vision for Kalundborg Kommune 7 4 Bæredygtig udvikling 12 5 Uddannelse 22 6 Sundhed 29 7 Klima og energi 33 8 Virksomhed og job 40 9 Bo og leve By og landskab Revisionsomfang af Kalundborg Kommuneplan og planlægning siden sidste kommuneplan KALUNDBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 side 2 / 86

3 1. Borgmesterens indledning Det er, som alle ved, svært at forudsige hvad der kommer til at ske ikke mindst når vi taler flere år ud i fremtiden. Ikke desto mindre er det kommunalbestyrelsens opgave at sætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede udvikling. Nu er det heldigvis ikke nødvendigt at ty til hverken kaffegrums eller krystalkugle for at give et kvalificeret bud på den fremtidige udvikling. Det er grundige analyser baseret på statistikker, i kombination med egne oplevelser og erfaringer gengivet af borgere, foreninger og virksomheder, der danner grundlag for kommunalbestyrelsens strategiske kommuneplan. Planstrategien er kommunens strategiske plan for udvikling. Den definerer hovedpolitikkerne for kommunen og viser retningen for den kommende kommuneplanrevision ( ). Med offentliggørelsen af denne planstrategi inviterer kommunalbestyrelsen alle til en spændende dialog om kommunens udvikling. Udgangspunktet for Planstrategi 2011 har været, at vi tager afsæt i det arbejde, der allerede ligger i form af den gældende kommuneplan vi bygger ovenpå, udvikler og forbedrer ved at justere, hvor det er nødvendigt. Vi bestræber os til stadighed på at samarbejde på tværs af sektorer og med en bred kreds af samarbejdspartnere for derved at opnå flere fordele og holdbare løsninger. Kommunalbestyrelsen har i 2011 fundet at tiden var inde til at forny visionen for Kalundborg kommune. Det har vi gjort, dels ved at bygge på fundamentet af den tidligere vision fra tiden lige før kommunesammenlægningen, dels ved at lade den nye vision afspejle de samfundsmæssige ændringer der er sket. Endelig har vi skærpet vores fokus på udvalgte områder, baseret på erfaringerne fra de seneste år som storkommune. Med visionens ord ønsker kommunalbestyrelsen at bygge på lokale erfaringer med globalt udsyn. Vi vender os med andre ord åbent ud mod omverdenen uden at miste fodfæste i den virkelighed vi kommer fra. Det er mere end nogensinde vigtigt, at udnytte kommunens potentialer. Det skal ske samtidig med, at vi forholder os realistisk til den økonomiske virkelighed kommunen befinder sig i. Vi har rigtig gode forudsætninger for at være med i front, når det gælder offentligt-privat samarbejde og har allerede flere års erfaringer at bygge på. Visionen skal stå som en ledestjerne og være retningsangivende for alle de planer og politikker kommunalbestyrelsen vedtager. Du kan selv læse vores Vision for Kalundborg Kommune på de næste sider. God fornøjelse med læsningen! Martin Damm Borgmester I NDHOLDSFORTEGNELSE side 3 / 86

4 2. Planstrategi 2011 side 4 / 86

5 2. Planstrategi 2011 Hvad vil vi med vores planstrategi? Planstrategien er kommunalbestyrelsens strate giske plan for udvikling. Visionen sætter retningen den viser hvor vi vil hen. Planstrategien og kommuneplanen skaber rammen for udviklingen, mens politikker, strategier og handlingsplaner (nuværende og kommende) fortæller os hvordan vi vil nå målet. Vision Planstrategi Kommuneplan Børn- og ungepolitik Landdistriktspolitik Natur og miljøpolitik Sundhedspolitik Ældrepolitik Erhvervs- og udviklingspolitik Strategier Handlingsplaner Figur 1 Planstrategien og Kommuneplanen skaber sammenhæng mellem Kalundborg Kommunes Vision og politik Vi har indarbejdet den lokale Agenda 21-strategi i planstrategien så planstrategien også bliver kommunalbestyrelsens bæredygtige strategi for udvikling. Bæredygtighed er for os et tankesæt der bæres igennem hele planstrategien og ikke noget der kræver en selvstændig strategi. Endelig er planstrategien afsættet for arbejdet med den kommende Kalundborg Kommuneplan Planstrategiens opbygning Planstrategien består af fire hovedelementer: Vision for Kalundborg Kommune Bæredygtig udvikling De tre tværgående temaer: Uddannelse, Sundhed, og Klima og energi Hovedkapitlerne: Virksomhed og job, Bo og leve, og By og landskab side 5 / 86

6 2. Planstrategi 2011 Visionen er kommunalbestyrelsens Vision. I kapitlet Bæredygtig udvikling udfolder vi kommunens strategi for bæredygtig udvikling (lokal Agenda 21). De tværgående temaer viser nogle af de særlige udfordringer vi står overfor og de muligheder der ligger i disse. I hovedkapitlerne sætter og udfolder vi mål for hvordan vi i kommunalbestyrelsen vil virke for at gøre det attraktivt at etablere og drive virksomhed og bo og leve i Kalundborg kommune. I hovedkapitlerne viser vi samtidig hvordan de tværgående temaer kan udfoldes på tværs af kommunens virkefelter og ansvarsområder. Endelig redegør kapitlerne for, hvilke emner der er til revision i næste kommuneplan (Kalund borg Kommuneplan ). Kommunalbestyrelsens udviklingsmål fremgår af alle kapitler. Disse mål er vores overordnede hovedpolitikker og skal inddrages når der udarbejdes nye politikker for kommunens sektorområder. Mange af målene er ikke direkte målbare eller tidsbestemte fx som et af målene i sundhedkapitlet der siger at: det er kommunalbestyrelsens mål at der i Kalundborg kommune er rammer, som giver mulighed for at leve et sundt liv. Hvordan og hvornår dette mål er opnået udfoldes i vores Sundhedspolitik. Kommuneplan krav til indhold Kommuneplanen skal indeholde: 1 en hovedstruktur, som angiver de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen 2 retningslinjer for arealanvendelsen 3 rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer og rammer, skal vises på kort. Det vil sige at der fx er retningslinjer for arealudlæg til veje som beskriver, hvad der skal tages hensyn til når der udlægges nye veje, og kort over hvor kommende veje vil forløbe. Planloven fastsætter hvilke emner kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for. Det sidste kapitel i planstrategien er en opsamling på den planlægning, der er gennemført siden seneste revision af kommuneplanen: dels de ændringer der er sket i de overordnende forudsætninger for planlægning på landsplan og regionsniveau; dels den planlægning der har fundet sted i kommunen siden vedtagelsen af den gældende kommuneplan. Der er udarbejdet et forudsætningsnotat til planstrategien. Dette indeholder primært det stati stiske materiale, der ligger til grund for arbejdet med planstrategien. Forudsætningsdokumentet kan findes via side 6 / 86

7 3. Kommunalbestyrelsens vision for Kalundborg Kommune side 7 / 86

8 3. Kommunalbestyrelsens vision for Kalundborg Kommune Kalundborg kommune er en veldrevet kommune hvor det er attraktivt at bo og leve etablere og drive virksomhed arbejde Vi kan kun udvikle kommunen ved at arbejde bredt og helhedsorienteret og vi skal arbejde indenfor de politisk fastsatte rammer. Fremgang på ét område vil ofte være forudsætningen for gode resultater på de øvrige områder - og dermed for hele kommunen. Kalundborg Kommune vil præge udviklingen regionalt, nationalt og internationalt gennem åben dialog og samarbejde. Det kræver at mange forskellige parter får deres indsats til at spille sammen. Vi bygger på lokale erfaringer med globalt udsyn og satser på grøn teknologi, natur og det sunde liv. Vi vil samarbejdet - både gennem partnerskaber på tværs af den offentlige og private sektor og med frivillige på lokalt niveau. Bo og leve Kalundborg kommune skal være et godt sted at bo og leve - gennem hele livet. Vi vil have en kommune, der udnytter egnens mangfoldighed, hvor man kan leve godt og på forskellige måder i byerne og i lokalsamfundene. Borgerne skal have mulighed for at vælge det sunde liv. Gode fysiske omgivelser, sociale relationer og uddannelse er vigtige forudsætninger herfor. Kommunen skal udvikles med vægt på sammenhængende grønne boligområder, og der skal være nem adgang til vores unikke natur og til de mange kultur- og fritidstilbud. Der skal være gode rammer for mødet mellem mennesker. Vi vil styrke de sociale netværk og side 8 / 86

9 3. Kommunalbestyrelsens vision for Kalundborg Kommune forebygge isolation og marginalisering, ved at sørge for gode vækstvilkår for ildsjæle, foreningsliv, og kulturtilbud. Kommunens servicetilbud skal løbende udvikles i dialog med borgerne, så kravene til kvalitet, valgmuligheder og effektivitet forenes. Vi skal have fremtidssikrede og ambitiøse tilbud til børn, unge, familier, ældre og borgere med særlige behov. Vi satser på øget anvendelse af digitale løsninger i vores servicetilbud. Vi vil arbejde med nye metoder og former for borgerinddragelse, for at give borgerne øget indflydelse og medansvar. Kommunens fysiske kvaliteter, bymiljøer, kulturlandskaber og natur skal forvaltes, så borgerne får glæde af dem, uden at deres kvaliteter forringes. Herved fastholder vi muligheden for også at tilbyde kommende generationer i kommunen et attraktivt sted at bo og leve. Etablere og drive virksomhed Kalundborgs styrke er en række stærke industrivirksomheder, der i dag udgør en vækstmotor for erhvervslivet. Denne styrkeposition satser kommunen på at udvikle som Den Grønne Industrikommune. Kalundborg Kommune tager aktivt del i omstillingen til et klimavenligt og energi effektivt samfund uafhængigt af fossile energikilder. Vi bygger på lokale erfaringer med globalt udsyn og anvender og afprøver mulighederne i nye, grønne teknologier. Vi vil skabe bæredygtig vækst gennem målrettet arbejde med innovation, ny teknologi og bedre ressourceudnyttelse gennem symbiosetanken (samarbejde med fordel for begge parter). Kommunen skal i sin planlægning og i strategier understøtte de store virksomheder. Det gør vi blandt andet ved at: side 9 / 86

10 3. Kommunalbestyrelsens vision for Kalundborg Kommune arbejde aktivt for at understøtte Den Industrielle Symbiose samarbejde med virksomhederne indenfor forskning, miljø og arbejdsmarked præge egnens uddannelser, så de understøtter den type arbejdspladser, der findes på det nære arbejdsmarked skabe gode rammer for følge- og servicevirksomheder sikre en professionel og effektiv myndighedsbehandling Kommunen skaber og understøtter netværk mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner og iværksættere både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Kalundborg Kommune bidrager til at styrke den regionale udvikling på Sjælland især med henblik på en fælles uddannelsesindsats, en samlet udvikling af infrastrukturen og et udbygget erhvervssamarbejde. En velfungerende infrastruktur er afgørende for at styrke både erhvervsudvikling og bosætning. Kalundborg ligger med sin dybtvandshavn centralt i Danmark og kommunen vil fortsat skabe gode betingelser for havnen. Vi arbejder for bedre forbindelser til kommunen, herunder en opgradering af rute 23 (Kalundborg motorvejen) og 22 (fra Slagelse til Kalundborg) og den kollektive trafik. Kalundborg deltager aktivt i samarbejdet for en Kattegatforbindelse. Arbejde Kommunens geografiske placering kræver et stærkt og selvstændigt lokalt arbejdsmarked. Det skal derfor være attraktivt at arbejde i private og offentlige virksomheder i kommunen. En fortsat vækst i Kalundborgs erhvervsliv forudsætter at der er kvalificerede medarbejdere. Kommunen understøtter derfor virksomhedernes rekruttering og fastholdelse gennem en indsats, hvor erhvervsudvikling, bosætning og servicetilbud spiller sammen. Virksomheden Kalundborg Kommune er en værdibaseret og decentral organisation, hvor den side 10 / 86

11 3. Kommunalbestyrelsens vision for Kalundborg Kommune enkelte medarbejder oplever at have ansvar og indflydelse på sine opgaver. Vi er en moderne, attraktiv og rummelig arbejdsplads, der lægger vægt på faglig og personlig udvikling. Arbejdsmiljøet skal være i fokus, og der lægges vægt på professionel ledelse. Herved sikrer vi rekruttering og fastholdelse i en fremtid med færre kvalificerede ressourcer på arbejdsmarkedet. Med et arbejdsmarked i hastig forandring, er det afgørende at både private og offentlige virksomheder rummer mulighed for at medarbejderne kan kompetenceudvikles. Kalundborg Kommune vil derfor medvirke til at skabe nye læringsmuligheder gennem samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner. side 11 / 86

12 4. Bæredygtig udvikling side 12 / 86

13 4. Bæredygtig udvikling Som nævnt i Visionen vil vi udvikle kommunen ved at arbejde bredt og helhedsorienteret. Vi skal sikre, at den sociale, økonomiske og miljømæssige udvikling i Kalundborg Kommune imødekommer vores nutidige behov uden at begrænse fremtidige generationers muligheder for at sikre deres behov. Det er sådan vi definerer det brede bæredygtighedsbegreb. I Danmark skal alle kommuner ifølge Planloven hvert fjerde år udarbejde en strategi for det lokale Agenda 21 arbejde. Strategien skal beskrive, hvad der lokalt gøres for at fremme en bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen har valgt at indarbejde redegørelsen i Planstrategi 2011, der således afløser Lokal Agenda 21-Strategi Vi vil sætte mere fokus på det brede bæredyg tighedsbegreb, så det sætter tydelige spor i den strategiske Kommuneplan Hvad er lokal Agenda 21? Lokal Agenda 21 er en regions eller en kommunes bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. En Lokal Agenda 21 giver sig udtryk i opstilling af mål og udførelse af konkrete projekter, der fremmer en bæredygtig udvikling. Det er centralt, at der arbejdes på tværs af sektorerne, og at der tages et lokalt udgangspunkt, hvor befolkning og virksomheder inddrages i en helhedsorienteret, tværfaglig og langsigtet planlægning. I forbindelse med, at der blev indført bestemmelser i Planloven (kapitel 6a) om, at kommunerne skal redegøre for deres Lokale Agenda 21-strategi, er der blevet udpeget 5 områder som redegørelsen skal omfatte. Det drejer sig om: 1 Mindskelse af miljøbelastningen 2 Fremme af en bæredygtig byudvikling og byomdannelse 3 Fremme af biologisk mangfoldighed 4 Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde 5 Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold Redegørelsen for de 5 områder bliver specificeret i de kommende afsnit. Det er kommunalbestyrelsens mål at: indtænke bæredygtighed i den strategiske og fysiske planlægning side 13 / 86

14 4. Bæredygtig udvikling Bæredygtige planer og politikker Bæredygtighed handler om noget så nært som vores hverdag, om måden vi indretter os på i daglig dagen, på jobbet og i fritiden. Rammerne for hverdagslivet bliver i vid udstrækning skabt af den langsigtede planlægning af by og infrastruktur, erhvervsudvikling og bosætning. Som det fremgår af den gældende kommuneplans afsnit om Virksomhed og job, Bo og leve samt By og landskab tages en række af disse udfordringer op. Der er i dag sat mål på tværs af sektorer der med et langt sejt træk forudsætter deltagelse af både offentlige og private aktører. Planer der skal miljøscreenes/miljøvurderes i henhold til Planlovens bestemmelser bliver allerede i dag vurderet ud fra en række kriterier, der skal medvirke til en bæredygtig planlægning. Foruden de planer der følger af lovgivning, vil der også være eksempler på politikker og strategier som Kalundborg Kommune igangsætter på eget initiativ. I den kommende planperiode vil der blive arbejdet med planer og politikker, der dækker mange forskellige emner. Af eksempler kan nævnes kultur og fritid, landdistriktsudvikling, grønne arealer i Kalundborg og klimatilpasning. For hvert af disse vil det være relevant at vurdere, hvilke konsekvenser den pågældende plan eller politik har for en bæredygtig udvikling. Der er behov for løbende dialog og drøftelse af det brede bæredygtighedsbegreb. Det er kommunalbestyrelsens mål at: fremme dialog og videndeling om bæredygtighed både internt i kommunen som virksomhed og med borgere, foreninger og virksomheder Kalundborg Kommune som virksomhed I Kalundborg Kommune betragter vi bæredygtighed og lokal Agenda 21 som et tankesæt, der skal påvirke måden Kalundborg Kommune arbejder på. For at fremme en bæredygtig udvikling er det vigtigt at arbejdet med bæredygtighed foregår på mange niveauer og på tværs af organisationen i administrationen, på institutionerne og i kommunale anlægsarbejder. Kommunale ledere på alle niveauer er ansvarlige for at sikre, at bæredygtighed bliver prioriteret og integreret i de daglige aktiviteter, og kommunens øvrige medarbejdere forventes aktivt og positivt at medvirke til at sikre side 14 / 86

15 4. Bæredygtig udvikling bæredygtighed overalt i den kommunale organisation. I forhold til at agere bæredygtigt arbejder vi målrettet for at reducere energiforbruget (se kapitlet Klima og energi). Kalundborg Kommune er en stor indkøber og vi vil fremme en bæredygtig udvikling ved gennem vores indkøb at efterspørge miljøvenlige og bæredygtige varer og tjenesteydelser hvor det er relevant. Som én af kommunens største arbejdspladser finder vi det naturligt at påtage os vores del af samfundsopgaven med at give unge en kvalificeret uddannelse. Kommunen tilbyder et antal uddannelsespladser til unge, der ønsker en kontoruddannelse inden for offentlig administration. Derudover udgør Kalundborg Kommune med sine godt 4900 arbejdspladser i sig selv en væsentlig andel af det lokale arbejdsmarked. Det er kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg Kommune som virksomhed reducerer vand- og energiforbruget samt miljøbelastningen i forbindelse med opførelse og drift af kommunale bygninger Kalundborg Kommune reducerer energiforbruget og miljøbelastningen fra kommunens køretøjer Kalundborg Kommune med sin indkøbspolitik mindsker miljøbelastningen, fremmer indkøb af bæredygtige produkter og stiller krav til leverandører om samfundsansvar Den resterende del af dette kapitel består af redegørelsen for Kalundborg Kommunes lokale Agenda 21 strategi i overensstemmelse med de fem områder, der står oplistet i Planlovens kapitel 6a. Miljøbelastning Kalundborg Kommune har, som myndighed på grundvands-, spildevands- og affaldsområdet, mulighed for at nedbringe miljøbelastningen i hele kommunen gennem en målrettet indsats. Der foreligger en spildevandsplan, en affaldsplan og der er udarbejdet et forslag til en vandforsyningsplan. side 15 / 86

16 4. Bæredygtig udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål at: planlægningen bidrager til at mindske energiforbruget og miljøbelastningen fastholde og forbedre indsatsen for at beskytte miljøet (luft, jord og vand) fremme energibesparelser hos borgere og virksomheder der gennemføres en aktiv indsats for at begrænse ressourceforbruget og affaldsmængden fastholde og øge genanvendelsen af dagrenovation, storskrald samt affald fra genbrugspladserne sikre rent drikkevand af god kvalitet til borgerne der ikke bruges mere vand end nødvendigt medvirke til at forebygge konflikter mellem støjende aktiviteter og støjfølsom arealanvendelse (fx boligformål) Udover myndighedsrollen ønsker Kalundborg Kommune at spille en aktiv rolle, når det gælder de lokale virksomheders arbejde for at nedbringe miljøbelastningen (se også kapitel Virksomhed og job). Siden begyndelsen af 1960 erne har de store industrier i Kalundborg by opnået betragtelige reduktioner i miljøbelastningen ved at samarbejde om udnyttelse og genbrug af restprodukter, vand, energi- og affaldsstrømme. Kommunen arbejder målrettet på at understøtte denne udvikling af den industrielle symbiose i Kalundborg (Kalundborg Symbiosis). Det handler både om at fastholde og øge antallet af arbejdspladser og om at nedbringe miljøbelastningen. Samarbejdet med virksomhederne er aktualiseret de senere år bl.a. som følge af den øgede fokus på klima og energi. Kalundborg Kommune har medvirket til, at der i 2011 er oprettet et regionalt symbiosecenter med placering i Kalundborg by. Centeret skal drive udviklingsprojekter og udbrede kendskabet til industriel symbiose. Bæredygtig byudvikling og byomdannelse Bæredygtig byudvikling handler dels om den overordnede planlægning af byerne og mere specifikt om hvordan man befinder sig i sin bolig. Målene og de overordnede indsatser for, hvordan vi vil udvikle vores byer bæredygtigt og arbejde med byomdannelse findes under kapitlerne Bo og leve side 16 / 86

17 4. Bæredygtig udvikling samt By og landskab. I forhold til boliger vil vi arbejde med kvaliteten af boligen og med kvalitet, tryghed og tilgængelighed i omgivelserne. Det er kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg Kommune bidrager til at fremme sunde og miljørigtige boliger, arbejdspladser og institutioner nær boligen arbejde for at bæredygtighed tænkes ind ved byggeri, byudvikling og byomdannelse i forhold til placering, boligtype, materialeanvendelse, energiog vandforbrug sammentænke miljø og rekreative tiltag De overordnede indsatser for at fremme bæredygtige boliger findes under kapitlet By og landskab. Biologisk mangfoldighed FN definerer biologisk mangfoldighed (biodiversitet) som mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldig heden af økosystemer. Biodiversiteten i Danmark er under pres. Truslerne er eksempelvis belastning af næringsstoffer, regulering af vandets fri bevægelighed, intensiv erhvervsdrift, samt byernes ekspansion og udbygning af infrastruktur. Nogle af de vigtigste redskaber til at sikre eller forbedre forholdene for biodiversiteten er naturpleje og naturgenopretning. Rammerne for det danske arbejde med 2020-biodiversitetsmålene (opsat i den globale biodiversitetskonvention) er regeringens aftale om Grønt Vækst fra Kalundborg Kommune spiller en central rolle i naturbeskyttelsen i det åbne land og dermed i arbejdet med biodiversitet. Dette gør vi bl.a. ved at foretage naturpleje og naturgenopretning på egne arealer og privatejede arealer, dels gennem egenfinansiering, dels ved tilskud fra diverse offentlige og private puljer. Derudover skal vi udarbejde konkrete handleplaner og medvirke til gennemførelsen af statens Vand- og Natura 2000 planer. Endelig vil vi ved at understøtte Miljøministeriets handleplaner for truede side 17 / 86

18 4. Bæredygtig udvikling arter og ved kommunens øvrige planlægning sikre og forbedre forholdene til gavn for biodiversiteten. Redskaberne hertil er naturkvalitetsplanlægning, naturregistrering og understøttelse af det folkelige engagement via naturformidling og anden kommunikation med borgerne så forståelse for naturbeskyttelse og frivillig indsats fremmes. Kalundborg Kommunes naturfagsindsats er et vigtigt eksempel på denne naturforståelse (se under afsnit Børn og unge i kapitel Bo og Leve). Her er det den tidlige indsats for at øge børnenes interesse for naturen det handler om. Ud over at fremme biodiversiteten har vi også ansvaret for at beskytte det stærkt varieret landskab kommunen rummer. Det er vores opgave gennem udpegningen af særligt værdifulde landskaber og gennem planlægningen at fremme beskyttelsen, forvaltningen og planlægningen af landskaberne. Dette er vigtigt for at sikre oplevelsen af de omgivelser vi befinder os i og for at leve op til de internationale forpligtelser for landskabsbeskyttelse den danske stat har indgået via Landskabskonventionen. Det er kommunalbestyrelsens mål at: beskytte og forøge kvaliteten af natur- og landskabsværdierne ved at fastholde og fremme mangfoldigheden i kommunens natur og landskaber sikre adgang og information om kultur, landskabs - og naturværdier De overordnede indsatser for at fremme en biologiske mangfoldighed og sikre de landskabelige værdier er beskrevet i kapitlet By og landskab. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21 arbejde Kalundborg Kommune vil også i den kommende planperiode understøtte lokale Agenda 21 aktører, der arbejder for at fremme en bæredygtig udvikling i kommunen. Løbende dialog og samarbejde med borgerne sikres især gennem det kommunalt støttede lokale Agenda 21 Råd. Rådet er sammensat af repræsentanter for kommunens borgere og udgør et bredt forum for debat og koordinering af lokale initiativer til fremme af en bæredygtig udvikling. Alle der er fyldt 18 år og er bosiddende i kommunen kan lade sig vælge ind i Agenda 21 Rådet. Kalundborg Kommune afsætter side 18 / 86

19 4. Bæredygtig udvikling midler, så Rådet kan afholde månedlige møder og derudover enkelte andre borgerrettede arrangementer (temamøder o.lign.). Det er kommunalbestyrelsens mål at: understøtte og fremme netværk og partnerskaber med virksomheder, foreninger og organisationer om borgerrettede opgaver, aktiviteter og tiltag sikre at viden og ideer om bæredygtige løsninger formidles Kalundborg Kommune er i tæt dialog med borgere og virksomheder om naturog miljøforhold For at fremme arbejdet med at integrere bæredygtighed både i Kalundborg Kommune som virksomhed og for kommunen som helhed, vil der i den kommende planperiode blive arbejdet på en ændret organisering, der styrker dialogen med borgere og grønne interesser om en bæredygtig udvikling. Det kunne være gennem oprettelse af et Bæredygtighedsudvalg efter Styrelsesloven Samspil på tværs af sektorer For at fremme en bæredygtig udvikling er det vigtigt at samarbejde på tværs. Det gælder både internt i den kommunale organisation og eksternt med andre offentlige og private samarbejdspartnere. Mange løsninger bliver bedre, eller opfylder flere mål, hvis interne og eksterne interesser, bliver tænkt ind fra starten. Det er kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg Kommune tænker i helheder og skaber resultater på tværs Stier og tilgængelighed Stiprojekter er et rigtig godt eksempel på, at man kan opnå flere fordele ved at tænke i helheder og samarbejde på tværs af sektorer. Det gælder både ved etablering af stier og stiforbindelser og den efterfølgende vedligeholdelse. side 19 / 86

20 4. Bæredygtig udvikling Det er kommunalbestyrelsens mål at: gøre det nemt og sikkert at færdes til fods og på cykel i kommunen forbedre borgernes adgang til naturen ved sammenhængende stisystemer i byområder, landsbyer og det åbne land gøre en særlig indsats for at forbedre, udbygge og vedligeholde stinettet i kommunen styrke tilgængeligheden til den kollektive transport Med et velfungerende stisystem, der giver borgerne mulighed for at bevæge sig mere og undgå biltransport, opnår vi flere ting. Det handler bl.a. om sundhed, når flere vælger at gå og cykle frem for at køre i bil. Vi opnår den største sundhedseffekt når bevægelse indgår naturligt i den daglige rutine fx når vi transporterer os til og fra skole eller arbejde. Et udbygget stinet øger samtidig trafiksikkerheden, nedbringer miljøbelastningen og åbner for at flere kan benytte eksisterende tilbud (adgang til natur, fritidsaktiviteter og rekreative oplevelser). En forbedring og udbygning af stinettet er meget efterspurgt blandt borgerne både i byerne og i landdistrikterne. Først når alle relevante interessegrupper både internt og eksternt spiller sammen om etablering og vedligeholdelse af stier, opnår vi det fulde udbytte af en stiplan. For at en stiplan er vellykket skal den opfylde flere af vores mål samtidig, så vi udnytter de økonomiske ressourcer bedst muligt. En stiplan er ikke et mål, men et middel til at opnå nogle af de mål vi har sat i vores politikker: Fx er stier og tilgængelighed et vigtigt punkt i Sundhedspolitikken. Samtidig er muligheden for at be væge sig rundt til fods og på cykel i kommunen en bagvedliggende forudsætning for mange af kommunens øvrige politikker fx Skolepolitik (motion og udeskoler) og Natur- og Miljøpolitik (friluftsliv, sundhed og livskvalitet). Stier vil også være et fokuspunkt for både den kommende Landdistriktspolitik og Kultur- og fritidspolitik. De tværgående temaer I hver planperiode sætter vi fokus på udvalgte temaer, hvor kommunen står overfor særlige udfordringer. Det er den slags udfordringer, der ikke bliver løst med en kortvarig indsats eller et enkelt projekt. Udfordringerne er af en sådan karakter, at det gælder om at finde bæredygtige og langtidsholdbare løsninger på tværs af sektorer. De tværgående temaer vi har valgt at videreføre fra den gældende kommuneplan er: Uddannelse Sundhed Klima og energi Arbejdet, der blev påbegyndt med Kommuneplan , fortsætter og udvikler sig i den side 20 / 86

21 4. Bæredygtig udvikling kommende planperiode, da der for alle tre temaer er tale om områder, hvor det tager tid at vende udviklingen for alvor. Der er stadig behov for tiltag, der kan forbedre sundheden, højne uddannelsesniveauet og gøre noget ved de udfordringer som klimaforandringerne stiller os overfor. Vi vil vende udfordringerne til muligheder og tænke i nye løsninger på tværs af sektorer. Tiltag indenfor de tre valgte temaer har i flere tilfælde en positiv indvirkning på hinanden. Stiplanen er et oplagt eksempel, ligesom indsatsen for at hæve uddannelsesniveauet især for de kortest uddannede må forventes at påvirke folkesundheden positivt og reducere uligheden i sundhed. Naturligvis gælder det ikke i alle situationer, men eksemplerne viser at investeringer et sted kan virke gunstigt på flere områder, hvis det tænkes ind fra starten. Planstrategi 2011 opstiller for hvert af de tre tværgående temaer en række mål. De kan som hoved regel karakteriseres som overordnede og bærende mål. Den nærmere beskrivelse af, hvordan de enkelte mål bliver opfyldt er beskrevet nærmere i kapitlerne Virksomhed og job, Bo og leve samt By og landskab. side 21 / 86

22 5. Uddannelse side 22 / 86

23 5. Uddannelse Når vi i kommunalbestyrelsen vælger at fokusere på uddannelse som tværgående tema, er det fordi uddannelse er en afgørende og kritisk forudsætning for fortsat udvikling i forandrings- og videnssamfundet både for den enkelte og for samfundet som helhed. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad veluddannet arbejdskraft, og virksomhedernes vækst og innovation risikerer at blive bremset, hvis der ikke er kvalificeret arbejdskraft til rådighed. Samtidig stiller globaliserings- og teknologiudviklingen det enkelte menneske overfor daglige udfordringer som borgere i et demokratisk samfund, som forældre til mediebrugende børn og som medarbejder i en privat eller offentlig virksomhed. Utilstrækkelig uddannelse øger risikoen for at blive marginaliseret på arbejdsmarkedet med lavtlønsjob og hyppigere perioder med arbejdsløshed. En begrænset uddannelse udgør derfor en risikofaktor. Det gælder både for den enkelte (færre muligheder i livet) og for samfundet som helhed (økonomi). Uddannelse er samtidig en af de væsentligste baggrundsfaktorer for sundhedstilstanden (se næste kapitel). Lang vej igen Statistikkerne fortæller med stor tydelighed, at det står rigtig dårligt til med uddannelsesnivauet i Kalundborg. Det gælder især når man sammenligner uddannelsesniveauet i forskellige aldersgrup- side 23 / 86

24 5. Uddannelse per med landsgennemsnittet i samme aldersgruppe. Godt en tredjedel (35,5%) af de årige i Kalundborg har således ikke en uddannelse over folkeskolen og er heller ikke i gang med en uddannelse. Hvis vi ser på hvilken uddannelse en årgang 9. klasser kan forvente hvis de i løbet af de følgende 25 år uddanner sig som unge i Kalundborg hidtil har gjort vil godt 41% få en videregående uddannelse mod landsgennemsnittet 49%. Når det gælder ungdomsuddannelserne vil 85% af Kalundborgs unge mod landsgennemsnittet 87% i løbet af deres liv gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi er med andre ord et godt stykke vej fra den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse, og 50% gennemført en videregående uddannelse i Vi må også se i øjnene at de unge, der vil uddanne sig, for det meste må fraflytte Kalundborg for at opnå en uddannelse og de unge, der er tilbage efter 20 års alderen, har et lavere uddannelsesniveau end dem der flytter. Det er kommunalbestyrelsens mål at: andelen af unge, der får en ungdomsuddannelse skal øges, med sigte på at nå målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses Vi vil løfte uddannelsesniveauet bredt og derfor satser vi massivt på 95 % procentmålsætningen. For at nå vores mål er det vigtigt at mange forskellige aktører arbejder sammen for at motivere børn og unge til at prioritere uddannelse. Her spiller den tidlige indsats og ikke mindst folkeskolen en afgørende forudsætning. Motivation og uddannelse Sociale mønstre og manglende motivation til at flytte sig mentalt og geografisk kan være væsentlige forklaringer på et lavt uddannelsesniveau i regionen. For Kalundborg Kommune tyder side 24 / 86

25 5. Uddannelse flyttemønsteret blandt de unge på, at kun en begrænset del af de årige er mobile i forhold til at flytte efter en uddannelse. Det er uheldigt i den forstand, at der kun er meget begrænsede uddannelsesmuligheder for den store del af unge, som bliver boende i Kalundborg. Samtidig viser tallene at de unge, der søger til de store uddannelsesbyer for at tage en (lang) videregående uddannelse kun undtagelsesvis vender tilbage til Kalundborg. Af den regionale partnerskabsaftale fra oktober 2010 mellem regeringen og Vækstforum Sjælland fremgår, at der er behov for nytænkning for at kunne bidrage til at sikre den regionale uddannelsesdækning i regionens yderområder. Oprettelsen af uddannelsescampusser, hvor flere ungdoms uddannelser går sammen om fælles tilbud, nævnes i aftalen som en vej, der kan føre til bedre uddannelsesmuligheder for de unge i yderområderne. Regionsrådet i Region Sjælland ønsker med sit Forslag til Regional udviklingsstrategi og tilhørende handleplan, at understøtte udviklingen af nye metoder til fremme af motivation for uddannelse hos både unge og voksne. Det handler om at bryde negativ social arv og øge bevidstheden hos uddannelsesinstitutioner og undervisere om deres rolle som kulturbærere gennem udvikling af nye pædagogikker som blandt andet inddrager de kreative kompetencer. Her kan etablering af en uddannelsescampus være et vigtigt redskab. Denne indsats skulle gerne have resulteret i at flere unge uanset social baggrund gennemfører en ungdomsuddannelse og påbegynder en videregående uddannelse. Det er kommunalbestyrelsens mål at: der i kommunen findes ungdomsuddannelser der tilgodeser de unges forskellige forudsætninger, uddannelsesbehov og ønsker nye undervisningsformer og -metoder afprøves for at øge valgmulighederne og højne uddannelsesniveauet Perspektiver og potentialer Det er afgørende for kommunen at virksomhedernes udviklingsmuligheder ikke bliver begrænset af side 25 / 86

26 5. Uddannelse mangel på veluddannet arbejdskraft. Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik har derfor som målsætning at arbejde for at kompetence- og uddannelsesniveauet løftes gennem indsatsområdet: Arbejdskraft og uddannelse. Region Sjælland har Kompetenceløft på alle niveauer som et af fire forslag til temaer i den Regionale Udviklingsstrategi og peger både på behovet for flere i Region Sjælland med videregående uddannelse og for flere med en erhvervsuddannelse. Kalundborg har med sine store industrivirksomheder særlige muligheder for at være spydspids for udvikling og udbud af nye faglige uddannelser indenfor procesområdet, hvor det igangværende arbejde med en destillationsuddannelse kan nævnes som et eksempel til efterfølgelse. Destillationsuddannelse et samarbejde mellem industrien i Kalundborg og EUC Nordvestsjælland, Processkolen Ni større og mindre virksomheder fra industrien i Kalundborg samt Kalundborg Kommune og Kalundborgegnens Erhvervsråd har valgt at stå sammen om at skabe nye uddannelsesmuligheder sammen med EUC i Kalundborg. Novo Nordisk, NNE Pharmaplan, NovoZymes, Statoil, Pronova BioPharma, DONG Energy, Chris Jensen og HRS, Kemp & Lauritzen samt Kalundborgegnens Erhvervsråd har bidraget tilsammen med de økonomiske og kompetencemæssige ressourcer, der skal til for at skabe de nye uddannelsesmuligheder i byen. Der er bygget et procesanlæg (destillation) på EUC i Kalundborg. Til anlægget er der udviklet et kursusforløb som tilgodeser virksomhedernes behov. Procesvirksomhederne anslår, at op mod cirka medarbejdere fra de lokale procesvirksomheder i Kalundborg vil få glæde af uddannelsesmulighederne. Desuden regner man med, at uddannelsen vil tiltrække medarbejdere fra andre virksomheder fra resten af Sjælland. Virksomhederne håber på sigt, at Kalundborg bliver et kompetencecenter inden for destillation, og de har allerede besluttet, at se på forskellige muligheder for fremtidige samarbejder i den forbindelse, herunder på at styrke de mere akademiske kompetencer inden for destillation. Under de nuværende vilkår må virksomheders behov for højtuddannet arbejdskraft helt overvejende tilgodeses gennem gode pendlingforhold. En aktiv indsats i forhold til bosætning, som er et side 26 / 86

27 5. Uddannelse af Erhvervs- og udviklingspolitikkens indsatsområder, vil også kunne hæve Kalundborg kommunes uddannelsesniveau. Endvidere kan udvikling af samarbejdet mellem kommuner og Region Sjælland på uddannelsesområdet bidrage til at øge uddannelsesmulighederne og dermed sikre virksomhedernes behov for højtuddannet arbejdskraft. Kommunekontaktråd Sjælland og Region Sjælland arbejder i den fælles satsning Kompetenceparat 2020 for at øge kompetenceniveauet på alle niveauer. Det er kommunalbestyrelsens mål at: afdække virksomhedernes uddannelsesbehov og tiltrække nye uddannelser gennem styrket samarbejde og dialog mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder børn og unges interesse for, og viden om naturfagene øges for at hæve kommunens uddannelsesniveau og for at understøtte virksomhedernes rekruttering og vækstmuligheder Hvad kan Kalundborg Kommune gøre? Kalundborg Kommune har direkte påvirkningsmuligheder på småbørns, folkeskole-, og vejledningsområdet og gennem beskæftigelsesindsatsen, hvor der er særlig fokus på ledige under 30 år uden uddannelse. Gennem den generelle indsats i dagtilbud og folkeskolen vil vi fremme forståelsen for betydningen af uddannelse blandt børn og forældre. Tilskyndelse til at udvikle viden og kompetencer tager sigte på både de individuelle hensyn og kommunens interesser i en veluddannet befolkning og arbejdsstyrke (se afsnit om Børn og unge i kapitlet Bo og leve). I tilknytning til Ungepakke 1 og 2 har Kalundborg Kommune igangsat arbejdet med en Ungestrategi. Formålet er at følge op på 95 % målsætningen og herunder vurdere de nuværende tilbud på ungeområdet samt udvikle samspillet mellem børne- og ungeområdet, arbejdsmarkedsområdet side 27 / 86

28 5. Uddannelse og uddannelsesinstitutionerne i Kalundborg kommune. Med Ungepakkerne fokuseres vejledningen i UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning, drives i samarbejde med Holbæk og Odsherreds Kommuner) på unge med særligt behov for vejledning og opfølgning. Hvad er Ungepakke 1 og 2? En række lovændringer er trådt i kraft i 2010 og senest ved årsskiftet Lovændringerne har baggrund i en politisk aftale fra 2009, som et flertal i Folketinget står bag. Målet er, at flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, således at Danmark arbejder sig frem mod målsætningen om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i Ungepakkerne berører både Undervisningsministeriets og Beskæftigelsesministeriets område, og indbefatter en lang række forskellige tiltag, eksempelvis udvidede mentorordninger, ekstra praktikpladser, vurdering af uddannelsesparathed, taskforce med specialviden om unge, etablering af kommunale tilbud til de årige osv. side 28 / 86

29 6. Sundhed KALUNDBORG KOMMUNE PLANSTRATEGI 2011 side 29 /85

30 6. Sundhed Stigende sundhedsudgifter og vækst i de store folkesygdomme har sat fokus på folkesundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. Kalundborg Kommune har en stor opgave i at forbedre den generelle sundhedstilstand. Det er kommunalbestyrelsens mål at: der i Kalundborg kommune er rammer, som giver mulighed for at leve et sundt liv middellevetiden for borgere i Kalundborg kommune øges i forhold til landsgenemsnittet samtidig med, at livskvaliteten forbedres Bundkarakter i sundhed I 2010 blev der for første gang udarbejdet en sundhedsprofil for de 17 kommuner i Region Sjælland. Sundhedsprofilen der er en kortlægning af borgernes sundhed, sygelighed og sundhedsvaner - viser, at Kalundborg Kommune placerer sig blandt de seks kommuner i regionen, der er i den dårligste socialgruppe. Det er de samme kommuner, der alle har den dårligste sundhedstilstand hos borgerne, og har det største antal borgere med én eller flere kroniske sygdomme. Dertil kommer den dårligste sundhedsadfærd i forhold til tobak, alkohol, fysisk aktivitet og usunde madvaner. Det er kommunalbestyrelsens mål at: sætte konstant fokus på den sociale ulighed i sundhed i Kalundborg kommune Visionen om det sunde liv Vores vision er at borgerne skal have mulighed for at vælge det sunde liv. og at gode fysiske omgivelser, sociale relationer og uddannelse er vigtige forudsætninger herfor. Den nye sundhedsprofil viser desværre, at der endnu er mange borgere, der ikke vælger det sunde liv. Hvis visionen skal gå i opfyldelse, er det nødvendigt at tænke på tværs af sektorer. Kalundborg Kommunes Sundhedspolitik beskriver netop de brede sundhedsarenaer, og behovet for en tværgående indsats. Tilgangen til arbejdet med sundhed handler altså både om oplysning og tilskyndelse men også om, hvordan vi med strukturelle tiltag som eksempelvis byplanlægning, adgangen til uddannelse og fritidstilbud kan være med til at lette borgerens vej til det sunde liv. Det er nødvendigt at involvere en bred kreds af aktører, hvis den generelle sundhedstilstand skal blive bedre. side 30 / 86

31 6. Sundhed Det er kommunalbestyrelsens mål at: borgere, virksomheder og frivillige organisationer i vid udstrækning indgår i forpligtende sundhedsnetværk Hvad kan Kalundborg Kommune gøre? Indsatsen har gennem flere år koncentreret sig om KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion), og Kalundborg Kommune har igangsat projekter, der skal få folk til at ændre vaner fx rygestopkurser, tilbud om motion osv. Grundlaget for de individuelle tiltag har været, og er fortsat, lokale tilbud, mange tilbud, forskellige tilbud, fri adgang til tilbud, synliggørelse af tilbud og samarbejde med frivillige lokale og lokale arbejdspladser. Ambitionerne i de enkelte indsatsområder i Sundhedspolitikken beskriver strukturelle tiltag, der kan forbedre sundhedstilstanden. Vi vil i det fortsatte arbejde med sundhed gå på to ben.det betyder at der fortsat skal arbejdes med den individuelle indsats, men også at der skal større fokus på arbejdet med de strukturelle tiltag gerne i et langsigtet perspektiv. Det betyder i praksis at arbejdet med sundhed ikke kun drejer sig om at igangsætte kampagner og formidle informationer om sundhed til borgerne. Det handler fx også om at få indrettet kommunens byer og boligområder, veje, parker og fritidstilbud så borgerne reelt får mulighed for at leve et sundere liv. Strukturel forebyggelse er altså tiltag, der understøtter at det er let og praktisk for borgerne at træffe det sunde valg i hverdagen. Kommunen har et ansvar for at gøre det sunde valg til det nemme valg. Et helt centralt punkt i den forbindelse er tilgængelighed, og det skal forstås både som de fysiske afstande og som udbuddet af kommunale serviceydelser. Ligger der eksempelvis et motionscenter, en fodboldbane eller cykelsti der hvor man bor? Kører busserne så de unge i landdistrikterne kan deltage i træningen om aftenen med deres kammerater og komme hjem igen vel at mærke? Er der tilstrækkelig oplysning og information til børn, unge og ældre om, hvilke konkrete muligheder de har i deres dagligdag for at vælge det sunde liv? side 31 / 86

32 6. Sundhed Tværfagligt samarbejde På den lange bane handler strukturelle tiltag også om at skabe bedre muligheder for uddannelse og arbejde. Det kan også være tiltag, der går ud på at indrette dagligdagen på skoler, plejehjem og sociale institutioner på en måde, der understøtter det sunde liv. Strukturelle tiltag, der påvirker sundhedstilstanden, skal ofte igangsættes og drives af de kommunale administrative enheder, der ikke har sundhed som kerneområde fx de tekniske enheder eller arbejdsmarkedsenheden. Ansvar og kompetencer vedrørende strukturelle tiltag kan være nationale, regionale, kommunale eller private, og den store udfordring for sundhedsindsatsen er at få et tværfagligt og langsigtet samarbejde i gang på tværs af sektorer. I den kommende planperiode vil vi arbejde med at identificere og afprøve strukturelle tiltag, der har sundhedsfremmende effekt lokalt og i kommunen som helhed. Det er kommunalbestyrelsens mål at: Kalundborg Kommune medvirker til at udvikle ny viden på sundhedsfremmeog forebyggelsesområdet side 32 / 86

33 7. Klima og energi side 33 / 86

34 7. Klima og energi I tråd med visionen og det brede bæredygtighedsbegreb ønsker vi at håndtere udfordringerne på klima- og energiområdet så de mange forskellige hensyn afvejes i et samlet, strategisk perspektiv. Med Kommuneplan er det hensigten at komme et spadestik dybere og få skabt det nødvendige plangrundlag for konkrete tiltag på klima- og energiområdet. Kommuneplanen vil således omfatte både de overordnede strategiske mål for klima og energiindsatsen, og de nødvendige arealreservationer til eksempelvis skovrejsning, fremtidige anlæg til sikring mod forhøjet vandstand, tekniske anlæg (fx biogasanlæg) osv. Den nærmere redegørelse for, hvordan Kalundborg Kommune arbejder med klima- og energiområdet kommer til at fremgå af en Klima- og Energiplan, der ventes vedtaget i løbet af 2011/2012. Det er kommunalbestyrelsens mål at: arbejde med klima og energi på tværs af sektorer i et langsigtet helhedsperspektiv nedbringe udledningen af drivhusgasser for Kalundborg kommune som geografisk enhed Klima og Energiplanen Vi har igangsat udarbejdelsen af en Klima- og Energiplan. Den består af fire elementer (se figur 2), der tilsammen beskriver vejen frem mod en omstilling til et energisystem uafhængigt af fossile energikilder. Et samfund, hvor energien bliver udnyttet effektivt og udledningen af drivhusgasser er bragt ned. Planen skal også beskrive, hvordan vi indretter os i forhold til de forventede effekter som klimaændringen medfører. Endelig er der et element, der handler om at udnytte mulighederne for at skabe nye arbejdspladser og jobs indenfor klima- og energiområdet. CO 2 reduktion Strategisk energiplan Klimatilpasning Innovation og arbejdspladser Figur 2 Klima- og Energiplanens fire elementer side 34 / 86

35 7. Klima og energi Reduktion af drivhusgasser Der er udarbejdet et regnskab over udledningen af drivhusgasser i Kalundborg Kommune som geografisk enhed fordelt på forskellige sektorer. Industrien i Kalundborg by har nogle meget energitunge processer og står dermed for en betydelig andel af den samlede drivhusgasudledning. Med et overordnet mål, der handler om at nedbringe udledningen af drivhusgasser for kommunen som geografisk enhed, giver det derfor god mening at fokusere på industriens energibehov. I planstrategiens næste kapitel Virksomhed og job er beskrevet hvordan Kalundborg Kommune samarbejder og er i dialog med industrien for at finde nye muligheder for at udnytte energien bedre og finde energibesparelser. Indsatsen for at nedbringe industriens CO 2 -udledninger bør ikke stå alene. Drivhusgasregnskabet viser fx at også private husstandes energiforbrug til opvarmning udgør en væsentlig kilde. Ved at gennemgå de enkelte poster i drivhusgasregnskabet er det muligt at finde frem til de indsatsområder, hvor der ser ud til at være det største potentiale for at nedbringe drivhusgasudledningen. Sammen med ideer og forslag fra kommunens borgere, virksomheder og foreninger danner drivhusgasregnskabet baggrunden for den indsats, der over de kommende år skal nedbringe udledningen af drivhusgasser. Indsatsområder og reduktionsmål vil blive beskrevet nærmere i Klimaplanen. Borgmesteraftalen Kalundborg Kommune er sammen med en række andre kommuner i Region Sjælland med i den europæiske borgmesteraftale (Covernant of Mayors) for lokal bæredygtig energi. Ved at tilslutte sig aftalen forpligter kommunen sig til at sætte mål for reduktion af CO 2 -udslippet, der er højere end det fælles EU mål på 20 % i Målet skal sættes for kommunen som geografisk område og altså ikke kun for kommunen som virksomhed. Aftalen er en politisk hensigtserklæring om at gennemføre en række konkrete klimaindsatser i den enkelte kommune. Planen skal løbende følges op, evalueres og afrapporteres. Med Borgmesteraftalen forpligter Kalundborg Kommune sig også til at afholde energidage for kommunens borgere, udveksle erfaringer med andre lokale og regionale enheder og i det hele taget udbrede aftalens budskab om at arbejde for lokal bæredygtig energi. Det er kommunalbestyrelsens mål at: nedbringe udledningen af CO 2 med minimum 20 % frem mod 2020 for Kalundborg Kommune som geografisk område formidle viden om sammenhænge mellem energiforbrug og belastning af klima og miljø Kommunen som virksomhed Af den samlede udledning af drivhusgasser udgør virksomheden Kalundborg Kommunes bidrag kun en lille andel. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi som myndighed går foran og gør en direkte side 35 / 86

36 7. Klima og energi indsats for selv at nedbringe udledningen af CO 2. Kommunens energiforbrug udgøres primært af opvarmning, ventilation og belysning i de mange kommunale ejendomme og institutioner. Andre væsentlige poster er energiforbruget i forbindelse med transport eller driften at IT. Vi har igennem hele sidste planperiode især fokuseret på energirenovering af ejendomme og har haft flere større energirenoveringsprojekter på budgettet. Samtidig er der indgået aftale om indkøb af strøm produceret af vindmøller på Horns Rev II. Kalundborg Kommune indgik i 2009 en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden (i dag Center for Energibesparelser). Aftalen indebærer at Kalundborg Kommune nedbringer sit elforbrug med 5 % inden år I august 2011 indgik Kalundborg Kommune en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Aftalen indebærer, at vi opgør vores udledning af CO 2 og udarbejder en handlingsplan for, hvordan kommunen som virksomhed kan nedbringe udledningen med 2 % pr. år. Det er op til den enkelte kommune at udvælge de områder, den vil arbejde med. Det er kommunalbestyrelsens mål at: nedbringe udledningen af CO 2 for Kalundborg Kommune som virksomhed med 2 % årligt frem til år 2020 Kalundborg Kommune vil også i den kommende planperiode gøre en indsats for at minimere energiforbruget i kommunens mange bygninger. Det er der god fornuft i, set fra et økonomisk perspektiv og naturligvis også i forhold til klimamålsætningerne. Indenfor en overskuelig fremtid må man forvente et meget større fokus på det offentliges rolle og ansvar i forhold til at øge energieffektiviteten. Det gælder både med hensyn til energirenovering, energibesparelser og energirigtige indkøb. Denne tendens er senest konkretiseret i EU Kommissionens direktivforslag om energieffektivitet fra juni 2011, hvor der lægges op til lovgivning, der pålægger medlemslandene og her ikke mindst den offentlige sektor at øge energieffektiviteten. Strategisk energiplanlægning Kommunerne har ansvaret for varmeplanlægning ifølge Varmeforsyningsloven. Der er med kli- side 36 / 86