Forord NyS 50 THOMAS WIBEN JENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord NyS 50 THOMAS WIBEN JENSEN"

Transkript

1 Forord NyS 50 THOMAS WIBEN JENSEN I dette temanummer af NyS, Ny kognitiv sprogforskning, præsenteres et nyt sprogvidenskabeligt forskningsfelt for første gang på dansk. Temanummeret indkredser via syv artikler en sprogvidenskabelig tilgang, der repræsenterer et fremvoksende forskningsmiljø i den danske universitetsverden. Det følgende forord er skrevet af Thomas Wiben Jensen som repræsentant for dette forskningsmiljø og medlem af NyS redaktionen. I bred forstand er dette miljø influeret af, og trækker på indsigter fra, de nyeste tendenser inden for kognitionsforskningen. Denne nye tredje bølge inden for det kognitionsvidenskabelige område (se Steffensen, afsnit 2-4, for en detaljeret beskrivelse af de tre kognitionsvidenskabelige bølger) er i disse år ved at udvikle et nyt syn på, hvad kognition er. Hidtil er begrebet kognition blevet forstået og undersøgt som en primært individuel og indre proces, der finder sted i hovedet og derfor kan lokaliseres til bevidsthedsmæssige og/eller neurale strukturer i hjernen. Dette syn på kognition er nu under forandring. Kort sagt består forandringen i, at begrebet om kognition skifter status fra en indre proces, der muliggør eller understøtter handling, til at være en del af handlingen selv. Det betyder, at kognition ikke længere er forbeholdt det enkelte individs bevidsthed eller hjerne, men også er forankret i de måder, vi bruger hinanden og vores omgivelser til at tænke og handle med. Som Sarah Bro Trasmundi skriver sin artikel: Den kognitive proces lokaliseres dermed ikke per se internt i hjernen, men i et kognitivt system, som rækker ud over individet. Et kognitivt systems grænser defineres funktionelt, hvilket betyder, at specifikke komponenter (fx hukommelse, mennesker, fysiske artefakter), der har en afgørende funktion i en kognitiv aktivitet, medregnes i systemet. Dvs., at hvis opgaven er at løse et matematikstykke, 7

2 kunne et tænkt kognitivt system defineres som et system konstitueret af en person, der anvender papir, blyant, hukommelse og medstuderende i den kognitive proces, det er at løse matematikopgaven. (Trasmundi 2016: 59) Den nye kognitionsforskning, der præsenteres i dette nummer af NyS, er ikke en entydig størrelser og den går derfor også under de forskellige betegnelser distribueret kognition og 4E-kognition, der er en samlebetegnelse for embodied (kropslig), embedded (indlejret), enacted (frembragt) og extended (udvidet) kognition. Overordnet set giver det dog god mening at forstå disse nye tendenser som en økologisk vending inden for det kognitive forskningsfelt. Termen økologi er således central for at forstå baggrunden for denne nye bølge, og den indgår i forskellige varianter som en afgørende komponent i næsten alle temanummerets bidrag. Det er her vigtigt at præcisere, at ordet økologi i denne kontekst har en anden betydning end den i dagligsproget brugte om organiske produkter uden brug af sprøjtegifte osv. Økologi skal her forstås som et perspektiv, der fokuserer på relationen og vekselvirkningen mellem fænomener (i dette tilfælde sprog og kognition) og deres omgivende miljø (se Wiben Jensen, afsnit 2). Som Charlotte Sun Jensen redegør for i sin artikel, kan den samme relationelle forbindelse: genfindes i ordets etymologi, hvor øko (af oldgræsk eco ) betyder husstand eller husholdning. Relationer og systemer er således fælles for husstande, som består af aktører, aktiviteter, ressourceforvaltning osv., og mikroorganismers adfærd, og ikke mindst er det fælles for de nye kognitive sprogteorier, som undersøger sprog og kognition som dynamiske relationer mellem personer, handlinger og miljøer. (Sun Jensen 2016: 154) Det nye ved denne nye kognitive sprogforskning er således, at den er økologisk funderet, forstået på den måde, at: 1) Sprog anskues og undersøges som en særlig type adfærd, der forbinder kropslige, interpersonelle, symbolske og kognitive dimensioner i en samlet koordination, som vi retrospektivt vælger at kalde sprog (se Steffensen, afsnit 5, samt Trasmundi, afsnit 2.3). Sprogsynet er derfor, 8 NYS 50

3 at sprog ikke kan eller bør reduceres til et enkelt identificerbart objekt, som fx ord, men at det derimod er et emergent fænomen, som de facto er et konglomerat af fysiske, fysiologiske, psykologiske, og sociologiske fænomener (Steffensen 2016: 15). 2) Sprog anskues og undersøges som en nichespecifik aktivitet frem for en primært symbolsk repræsentation. Kodeordet er her affordances eller på dansk handlemuligheder. Med udgangspunkt i James Gibsons økologiske psykologi er grundantagelsen, at vores perception af omverdenen ikke er afhængig af en mental repræsentation (her adskiller den nye kognitive sprogforskning sig afgørende fra kognitiv lingvistik), men at vi direkte perciperer de muligheder for handling, som det omgivende miljø tilbyder. En niche er at betragte som en mængde handlemuligheder (Borchmann 2016: 190), og i den optik er undersøgelsesobjektet, hvordan sprog gør det muligt at tænke og handle på særligt menneskelige måder og derved indgå i et væld af forskellige nichespecifikke aktiviteter (som det redegøres for i artiklerne af Borchmann, Due og Trasmundi). Eksempelvis er der fra et økologisk perspektiv afgørende forskelle på skrift og tale, idet de udspringer af forskellige nicheaktiviteter med hver deres ontologi. 3) Sprog anskues og undersøges som et multitemporalt fænomen. Det vil sige, at sproglige manifestationer af enhver art ikke kun kan forstås ud fra deres her-og-nu -udtryk. Det er derfor nødvendigt metodisk at forholde sig åben overfor, at sprog: opstår i krydsfeltet mellem mange processer på forskellige tidsskalaer, herunder en neural tidsskala (processer i hjernen), en koordinativ tidsskala (processer af kropslig synkronisering), en interaktionel tidsskala (processer i turtagningen), en sociokulturel tidsskala (processer i kulturer, herunder sprogforandringsprocesser) og en evolutionær tidsskala (artens udvikling). (Steffensen 2016: 36) På dette punkt adskiller den nye kognitive sprogforskning sig således fra både samtaleanalysens (CA) specifikke fokus på den lokale sekventielle kontekst, fra sociolingvistikkens fokus på den sociale kontekst og ligeledes fra neurolingvistikkens fokus på neurale strukturer, selvom ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere 9

4 alle tre retninger hver især udmærket kan bidrage til en økologisk forklaringsmodel. Den tilgang, som skitseres i temanummeret, er stadig i sin vorden og er endnu ikke et fasttømret paradigme, men den peger på en klar og tydelig tendens til at anvende et nyt kognitionsbegreb i undersøgelsen af sprog. Temanummeret indledes med den store oversigtsartikel Sprogvidenskabens kognitive spørgsmål: en introduktion til den distribuerede sprogtilgang af Sune Vork Steffensen. Artiklen består af en historisk gennemgang af kognitionsvidenskabens udvikling fra Turing og Chomsky, over Rosch og Lakoff til nutidens distribuerede kognitionsbegreb med navne som Hutchins og Kirsch. Distribueret kognition kædes dernæst sammen med Gibsons økologiske psykologi for til sidst at munde ud i en detaljeret gennemgang af grundantagelserne i den distribuerede sprogtilgang. Hvis man er interesseret i at få et overblik over moderne kognitionsforskning og dens relation til en økologisk begrebsramme og kognitiv sprogteori, er dette artiklen at starte med. Sarah Bro Trasmundis artikel Distribueret kognition og distribueret sprog: analyse af kognitive events i en akutmedicinsk praksis tager, som titlen angiver, ligeledes udgangspunkt i en distribueret tilgang til kognition og sprog. I artiklen præsenteres en metodisk analysemodel, kognitiv eventanalyse, som appliceres på videooptagelser af to forskellige diagnosticeringsprocesser på en akutmedicinsk afdeling. Analyserne viser bl.a., hvordan man med fordel kan forstå sådanne situationer som eksempler på distribuerede kognitive systemer, hvor sproglige udtryk, tekniske artefakter, interkropslige dynamikker og sociokulturelle procedurer alle indgår som potentialer for måder at handle på i konkrete situationer. Derudover er det en vigtig pointe i artiklen, at et distribueret kognitivt system også kan være dysfunktionelt, hvis der er et uforholdsmæssigt fokus på kun et element i systemet. Brian Dues artikel Fælles orientering som ressource for idéudvikling: en single case-analyse baseret på Distributed Cognition (DC) og Conversation Analysis (CA) adskiller sig fra de andre artikler i temanummeret ved at tage udgangspunkt i etnometodologisk samtaleanalyse koblet med distribueret kognition. Omdrejningspunktet er analyser af videooptagelser af idéudviklingsmøder i forskellige organisationer, hvor fokus er på, hvordan samspillet mellem forskellige modaliteter som gestik, blikret- 10 ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere

5 ning, mimik og verbalsprog medvirker til at udvikle idéer og det, som forfatteren kalder sam-tænkning (oplevelser af at tænke sammen ). Derudover indeholder artiklen teoretiske og metodiske refleksioner over muligheder og udfordringer i forbindelse med at sammentænke de forskellige tilgange til, hvad der er synligt og dermed tilgængeligt for analyse i videooptagelser af social interaktion. Thomas Wiben Jensens artikel Metaforicitet: Et kognitivt, økologisk perspektiv på metaforbrug i sproglig interaktion viser, hvordan en økologisk begrebsramme kan tilbyde en anden forståelse af metaforer og metaforbrug end den, som er indeholdt i Lakoff og Johnsons kognitive metaforteori. Hovedargumentet er, at det økologisk definerede begreb om metaforicitet er mere anvendeligt og fleksibelt i forhold til at studere metaforbrug i social interaktion. Gennem analyser af video- og audiooptagelser vises det, hvordan metaforiciteten kan forstås og analyseres som en synlig del af de dynamiske sproglige og adfærdsmæssige processer, hvorigennem deltagerne i interaktion sammen skaber og vedligeholder en betydningsmæssig dobbelthed. En vigtig pointe er således, at et økologisk kognitionsbegreb flytter fokus fra bagvedliggende skjulte betydningsoverførsler til i stedet at se metaforicitet som indlejret i vores interkropslige og sociokulturelle handlinger. Charlotte Sun Jensens artikel Økologiske nicher og affordances i andetsprogstilegnelse, læring og undervisning viser, hvordan et kognitivt økologisk perspektiv, som betoner relationen mellem tænkning, handling og miljø, tilbyder et nyt perspektiv på forskningen i andetsprogstilegnelse. Gennem en kritisk læsning af eksisterende tilgange til andetsprogstilegnelse, herunder samtaleanalyse (CA), samt en gennemgang af en række hjemmearbejdsaktiviteter hentet fra undervisningsmaterialer fra sprogskoler, problematiseres andetsprogsundervisningens mangel på inddragelse af lørnernes miljøer uden for klasseværelset. I forlængelse heraf er det en vigtig pointe i artiklen, at andetsprogsforskningen kan videreudvikles ved at medtænke et kognitivt økologisk perspektiv i udforskningen af, hvilke miljøer uden for klasseværelset, som lørnerne indgår i. Simon Borchmanns artikel En funktionel semantik baseret på økologisk psykologi tager udgangspunkt i begrebet om handlemuligheder (affordances) inden for Gibsons økologiske psykologi og applicerer det på sprog- ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere 11

6 brug, der indgår som en del af aktiviteter såsom at lande et fly, informere om vejrforhold osv. Artiklen peger på grundlæggende problemer ved de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af naturlige sprogs meddelelsesstruktur og peger derved også henimod muligheden for og potentialet i at udvikle en semantik på baggrund af en nutidig læsning af den økologiske psykologi. Formålet er at udvikle en semantik, der på adækvat vis kan redegøre for, hvilken pragmatisk funktion ytringer har i forbindelse med udøvelsen af aktiviteter. Artiklen fremhæver, at et hovedformål med sprog er at dele værdier, forstået som muligheden at udvælge, koordinere og revidere mål og dermed dele specifikationer af handlemuligheder. Line Burholt Kristensens artikel Sprog og krop Psykolingvistik i Danmark adskiller sig fra temanummerets øvrige artikler ved ikke at tage udgangspunkt i en økologisk begrebsramme, men i stedet beskrive og give et overblik over nabofelterne psyko- og neurolingvistik. Artiklen præsenterer det teoretiske og metodiske grundlag for den aktuelle psyko- og neurolingvistiske forskning på dansk grund. Der fokuseres på studier af raske talere af dansk og i mindre grad på klinisk forskning med særlige populationer, fx personer med ordblindhed, afasi eller skizofreni. I relation til temanummeret diskuteres til slut psykolingvistikkens muligheder og begrænsninger i forhold til udforskning af sprog som handling. God læselyst! 12 ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15

Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?

HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN

Læs mere

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst

Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-

Læs mere

Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION. tendenser i humaniora og den offentlige debat

Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION. tendenser i humaniora og den offentlige debat Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION To tendenser i humaniora og den offentlige debat Thomas Wiben Jensen Kognition og konstruktion To tendenser i humaniora og den offentlige debat Samfundslitteratur

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1

Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition

Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende

Læs mere

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013

Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk

Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Jeg undrede mig lidt over at være placeret i kassen kognitiv semantik i programmet. På den

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.

13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik. Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne

Læs mere

INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE

INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE Menneske og maskine: INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Overskrifter Ny teknologi og intuitive betjeningspaneler Kommunikation

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Læringsgrundlag. Vestre Skole

Læringsgrundlag. Vestre Skole Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet

KOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet 1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Kapitel 1: Indledning

Kapitel 1: Indledning i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES

LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 2

Modulbeskrivelse - Modul 2 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?

Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni (skoleår 13/14) Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold HF og VUC - IBC Fredericia HF Psykologi

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...

DEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?... Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

eller emotionelle kommunikation udviklingshæmmede

eller emotionelle kommunikation udviklingshæmmede Thomas Wiben Jensen, cand. mag., ph.d., ansat som post.doc. på Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet Emotionel kommunikation i det specialpædagogiske arbejde med udviklingshæmmede En

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer

106 Nummer 13 marts 2013. Skrivelyst og tidens pædagogiske udfordringer Anmeldelse: krivelyst og læring og krivelyst i et specialpædagogisk perspektiv Lektor Mona Gerstrøm, Udvikling og forskning, UC yddanmark krivelyst og læring, igrid Madsbjerg og Kirstens Friis (red), Dansk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden

ukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja

Læs mere

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse

Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Fonologisk læring gennem perifer legitim deltagelse Af Ida Marie Holm Artiklen er et bud på et læringsbegreb i forhold til børn, hvis sprog er præget af fonologiske mangler. Ideen er at bruge grundlaget

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

NyS. NyS og artiklens forfatter

NyS. NyS og artiklens forfatter NyS Forfatter: Pia Quist Anmeldt værk: Thomas Wiben Jensen: Kognition og konstruktion - to tendenser i humaniora og den offentlige debat. Frederiksberg: Samfundslitteratur (330 s.) Kilde: NyS Nydanske

Læs mere

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.

Han overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt. Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt

Strukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Modulbeskrivelse - Modul 4

Modulbeskrivelse - Modul 4 Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1

Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1 Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1 Sosu skole og læring i bevægelse Sosu s arbejdsmarked, kommuner og regioner Sosu s uddannelser, elever Sosu s undervisere, faglig

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse

Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sprog, tænkning, kommunikation - i en relationistisk og dialogisk forståelse Sproget er til for at skjule Tankerne - nemlig, at man ingen har. (Søren Kierkegaard) Hvad er sprog? En kombination af et fonologisk

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?

Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut.

PSYKIATRI MENNESKE RELATION. Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. PSYKIATRI MENNESKE RELATION Oplæg ved: Jacob Vindbjerg Nissen Cand.psyk.aut. jn@psykiatrifonden.dk AFTENENS PROGRAM Hvad er psykisk sårbarhed? Hvad er mental sundhed? Hvordan er det at arbejde med psykisk

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET

ELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele

Multimodal socialsemiotik. Multimodal socialsemiotik meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Multimodal socialsemiotik Meningen med det hele Repræsentant for 3 multimodal forskning: 4 Personligt forskningsfelt Arbejdstitel: te Multimodal socialsemiotik

Læs mere

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER

PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER PORTFOLIO TEORETISKE OVERVEJELSER 2 VÆSENTLIGE SPØRGSMÅL Hvad er den etymologiske forklaring på begrebet? Hvilken videnskabsteori knytter sig til begrebet? EN DEFINITION AF PORTFOLIO En systematisk samling

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017

strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 DIALOG 1 ÅBENHED strategi for Hvidovre Kommune 2015-2017 ENGAGEMENT INDHOLD Forord 3 Indledning 4 Strategisk kompetenceudvikling 6 HR-fokusområder 2015 17 8 Ledelse af velfærd og borgerinddragelse 8 Innovation

Læs mere

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv og arbejdsmiljø

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen

Læs mere

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager

MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE. Klik her for kursusoversigt. Kurser v. Mette Isager MARTE MEO & FUNKTIONEL SPROGTILEGNELSE Klik her for kursusoversigt Kurser v. Mette Isager FUNKTIONELT SPROGSYN V. METTE ISAGER Et funktionelt sprogsyn betyder, at et barn har brug for at lære sprog med

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015

UNDERVISNING AF MEDICINSTUDERENDE FORÅR 2015 INTRODUKTIONSFORELÆSNINGER KL. 8.00 09.45 Dato Underviser Emne Lokale 27 01 2015 Ole Mors Introduktion til psykiatriundervisningen og til psykiatrifaget. Basal psykopatologi. Opbygning af den psykiatriske

Læs mere