Forord NyS 50 THOMAS WIBEN JENSEN
|
|
- Bjørn Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord NyS 50 THOMAS WIBEN JENSEN I dette temanummer af NyS, Ny kognitiv sprogforskning, præsenteres et nyt sprogvidenskabeligt forskningsfelt for første gang på dansk. Temanummeret indkredser via syv artikler en sprogvidenskabelig tilgang, der repræsenterer et fremvoksende forskningsmiljø i den danske universitetsverden. Det følgende forord er skrevet af Thomas Wiben Jensen som repræsentant for dette forskningsmiljø og medlem af NyS redaktionen. I bred forstand er dette miljø influeret af, og trækker på indsigter fra, de nyeste tendenser inden for kognitionsforskningen. Denne nye tredje bølge inden for det kognitionsvidenskabelige område (se Steffensen, afsnit 2-4, for en detaljeret beskrivelse af de tre kognitionsvidenskabelige bølger) er i disse år ved at udvikle et nyt syn på, hvad kognition er. Hidtil er begrebet kognition blevet forstået og undersøgt som en primært individuel og indre proces, der finder sted i hovedet og derfor kan lokaliseres til bevidsthedsmæssige og/eller neurale strukturer i hjernen. Dette syn på kognition er nu under forandring. Kort sagt består forandringen i, at begrebet om kognition skifter status fra en indre proces, der muliggør eller understøtter handling, til at være en del af handlingen selv. Det betyder, at kognition ikke længere er forbeholdt det enkelte individs bevidsthed eller hjerne, men også er forankret i de måder, vi bruger hinanden og vores omgivelser til at tænke og handle med. Som Sarah Bro Trasmundi skriver sin artikel: Den kognitive proces lokaliseres dermed ikke per se internt i hjernen, men i et kognitivt system, som rækker ud over individet. Et kognitivt systems grænser defineres funktionelt, hvilket betyder, at specifikke komponenter (fx hukommelse, mennesker, fysiske artefakter), der har en afgørende funktion i en kognitiv aktivitet, medregnes i systemet. Dvs., at hvis opgaven er at løse et matematikstykke, 7
2 kunne et tænkt kognitivt system defineres som et system konstitueret af en person, der anvender papir, blyant, hukommelse og medstuderende i den kognitive proces, det er at løse matematikopgaven. (Trasmundi 2016: 59) Den nye kognitionsforskning, der præsenteres i dette nummer af NyS, er ikke en entydig størrelser og den går derfor også under de forskellige betegnelser distribueret kognition og 4E-kognition, der er en samlebetegnelse for embodied (kropslig), embedded (indlejret), enacted (frembragt) og extended (udvidet) kognition. Overordnet set giver det dog god mening at forstå disse nye tendenser som en økologisk vending inden for det kognitive forskningsfelt. Termen økologi er således central for at forstå baggrunden for denne nye bølge, og den indgår i forskellige varianter som en afgørende komponent i næsten alle temanummerets bidrag. Det er her vigtigt at præcisere, at ordet økologi i denne kontekst har en anden betydning end den i dagligsproget brugte om organiske produkter uden brug af sprøjtegifte osv. Økologi skal her forstås som et perspektiv, der fokuserer på relationen og vekselvirkningen mellem fænomener (i dette tilfælde sprog og kognition) og deres omgivende miljø (se Wiben Jensen, afsnit 2). Som Charlotte Sun Jensen redegør for i sin artikel, kan den samme relationelle forbindelse: genfindes i ordets etymologi, hvor øko (af oldgræsk eco ) betyder husstand eller husholdning. Relationer og systemer er således fælles for husstande, som består af aktører, aktiviteter, ressourceforvaltning osv., og mikroorganismers adfærd, og ikke mindst er det fælles for de nye kognitive sprogteorier, som undersøger sprog og kognition som dynamiske relationer mellem personer, handlinger og miljøer. (Sun Jensen 2016: 154) Det nye ved denne nye kognitive sprogforskning er således, at den er økologisk funderet, forstået på den måde, at: 1) Sprog anskues og undersøges som en særlig type adfærd, der forbinder kropslige, interpersonelle, symbolske og kognitive dimensioner i en samlet koordination, som vi retrospektivt vælger at kalde sprog (se Steffensen, afsnit 5, samt Trasmundi, afsnit 2.3). Sprogsynet er derfor, 8 NYS 50
3 at sprog ikke kan eller bør reduceres til et enkelt identificerbart objekt, som fx ord, men at det derimod er et emergent fænomen, som de facto er et konglomerat af fysiske, fysiologiske, psykologiske, og sociologiske fænomener (Steffensen 2016: 15). 2) Sprog anskues og undersøges som en nichespecifik aktivitet frem for en primært symbolsk repræsentation. Kodeordet er her affordances eller på dansk handlemuligheder. Med udgangspunkt i James Gibsons økologiske psykologi er grundantagelsen, at vores perception af omverdenen ikke er afhængig af en mental repræsentation (her adskiller den nye kognitive sprogforskning sig afgørende fra kognitiv lingvistik), men at vi direkte perciperer de muligheder for handling, som det omgivende miljø tilbyder. En niche er at betragte som en mængde handlemuligheder (Borchmann 2016: 190), og i den optik er undersøgelsesobjektet, hvordan sprog gør det muligt at tænke og handle på særligt menneskelige måder og derved indgå i et væld af forskellige nichespecifikke aktiviteter (som det redegøres for i artiklerne af Borchmann, Due og Trasmundi). Eksempelvis er der fra et økologisk perspektiv afgørende forskelle på skrift og tale, idet de udspringer af forskellige nicheaktiviteter med hver deres ontologi. 3) Sprog anskues og undersøges som et multitemporalt fænomen. Det vil sige, at sproglige manifestationer af enhver art ikke kun kan forstås ud fra deres her-og-nu -udtryk. Det er derfor nødvendigt metodisk at forholde sig åben overfor, at sprog: opstår i krydsfeltet mellem mange processer på forskellige tidsskalaer, herunder en neural tidsskala (processer i hjernen), en koordinativ tidsskala (processer af kropslig synkronisering), en interaktionel tidsskala (processer i turtagningen), en sociokulturel tidsskala (processer i kulturer, herunder sprogforandringsprocesser) og en evolutionær tidsskala (artens udvikling). (Steffensen 2016: 36) På dette punkt adskiller den nye kognitive sprogforskning sig således fra både samtaleanalysens (CA) specifikke fokus på den lokale sekventielle kontekst, fra sociolingvistikkens fokus på den sociale kontekst og ligeledes fra neurolingvistikkens fokus på neurale strukturer, selvom ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere 9
4 alle tre retninger hver især udmærket kan bidrage til en økologisk forklaringsmodel. Den tilgang, som skitseres i temanummeret, er stadig i sin vorden og er endnu ikke et fasttømret paradigme, men den peger på en klar og tydelig tendens til at anvende et nyt kognitionsbegreb i undersøgelsen af sprog. Temanummeret indledes med den store oversigtsartikel Sprogvidenskabens kognitive spørgsmål: en introduktion til den distribuerede sprogtilgang af Sune Vork Steffensen. Artiklen består af en historisk gennemgang af kognitionsvidenskabens udvikling fra Turing og Chomsky, over Rosch og Lakoff til nutidens distribuerede kognitionsbegreb med navne som Hutchins og Kirsch. Distribueret kognition kædes dernæst sammen med Gibsons økologiske psykologi for til sidst at munde ud i en detaljeret gennemgang af grundantagelserne i den distribuerede sprogtilgang. Hvis man er interesseret i at få et overblik over moderne kognitionsforskning og dens relation til en økologisk begrebsramme og kognitiv sprogteori, er dette artiklen at starte med. Sarah Bro Trasmundis artikel Distribueret kognition og distribueret sprog: analyse af kognitive events i en akutmedicinsk praksis tager, som titlen angiver, ligeledes udgangspunkt i en distribueret tilgang til kognition og sprog. I artiklen præsenteres en metodisk analysemodel, kognitiv eventanalyse, som appliceres på videooptagelser af to forskellige diagnosticeringsprocesser på en akutmedicinsk afdeling. Analyserne viser bl.a., hvordan man med fordel kan forstå sådanne situationer som eksempler på distribuerede kognitive systemer, hvor sproglige udtryk, tekniske artefakter, interkropslige dynamikker og sociokulturelle procedurer alle indgår som potentialer for måder at handle på i konkrete situationer. Derudover er det en vigtig pointe i artiklen, at et distribueret kognitivt system også kan være dysfunktionelt, hvis der er et uforholdsmæssigt fokus på kun et element i systemet. Brian Dues artikel Fælles orientering som ressource for idéudvikling: en single case-analyse baseret på Distributed Cognition (DC) og Conversation Analysis (CA) adskiller sig fra de andre artikler i temanummeret ved at tage udgangspunkt i etnometodologisk samtaleanalyse koblet med distribueret kognition. Omdrejningspunktet er analyser af videooptagelser af idéudviklingsmøder i forskellige organisationer, hvor fokus er på, hvordan samspillet mellem forskellige modaliteter som gestik, blikret- 10 ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere
5 ning, mimik og verbalsprog medvirker til at udvikle idéer og det, som forfatteren kalder sam-tænkning (oplevelser af at tænke sammen ). Derudover indeholder artiklen teoretiske og metodiske refleksioner over muligheder og udfordringer i forbindelse med at sammentænke de forskellige tilgange til, hvad der er synligt og dermed tilgængeligt for analyse i videooptagelser af social interaktion. Thomas Wiben Jensens artikel Metaforicitet: Et kognitivt, økologisk perspektiv på metaforbrug i sproglig interaktion viser, hvordan en økologisk begrebsramme kan tilbyde en anden forståelse af metaforer og metaforbrug end den, som er indeholdt i Lakoff og Johnsons kognitive metaforteori. Hovedargumentet er, at det økologisk definerede begreb om metaforicitet er mere anvendeligt og fleksibelt i forhold til at studere metaforbrug i social interaktion. Gennem analyser af video- og audiooptagelser vises det, hvordan metaforiciteten kan forstås og analyseres som en synlig del af de dynamiske sproglige og adfærdsmæssige processer, hvorigennem deltagerne i interaktion sammen skaber og vedligeholder en betydningsmæssig dobbelthed. En vigtig pointe er således, at et økologisk kognitionsbegreb flytter fokus fra bagvedliggende skjulte betydningsoverførsler til i stedet at se metaforicitet som indlejret i vores interkropslige og sociokulturelle handlinger. Charlotte Sun Jensens artikel Økologiske nicher og affordances i andetsprogstilegnelse, læring og undervisning viser, hvordan et kognitivt økologisk perspektiv, som betoner relationen mellem tænkning, handling og miljø, tilbyder et nyt perspektiv på forskningen i andetsprogstilegnelse. Gennem en kritisk læsning af eksisterende tilgange til andetsprogstilegnelse, herunder samtaleanalyse (CA), samt en gennemgang af en række hjemmearbejdsaktiviteter hentet fra undervisningsmaterialer fra sprogskoler, problematiseres andetsprogsundervisningens mangel på inddragelse af lørnernes miljøer uden for klasseværelset. I forlængelse heraf er det en vigtig pointe i artiklen, at andetsprogsforskningen kan videreudvikles ved at medtænke et kognitivt økologisk perspektiv i udforskningen af, hvilke miljøer uden for klasseværelset, som lørnerne indgår i. Simon Borchmanns artikel En funktionel semantik baseret på økologisk psykologi tager udgangspunkt i begrebet om handlemuligheder (affordances) inden for Gibsons økologiske psykologi og applicerer det på sprog- ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere 11
6 brug, der indgår som en del af aktiviteter såsom at lande et fly, informere om vejrforhold osv. Artiklen peger på grundlæggende problemer ved de etablerede sprogvidenskabelige beskrivelser af naturlige sprogs meddelelsesstruktur og peger derved også henimod muligheden for og potentialet i at udvikle en semantik på baggrund af en nutidig læsning af den økologiske psykologi. Formålet er at udvikle en semantik, der på adækvat vis kan redegøre for, hvilken pragmatisk funktion ytringer har i forbindelse med udøvelsen af aktiviteter. Artiklen fremhæver, at et hovedformål med sprog er at dele værdier, forstået som muligheden at udvælge, koordinere og revidere mål og dermed dele specifikationer af handlemuligheder. Line Burholt Kristensens artikel Sprog og krop Psykolingvistik i Danmark adskiller sig fra temanummerets øvrige artikler ved ikke at tage udgangspunkt i en økologisk begrebsramme, men i stedet beskrive og give et overblik over nabofelterne psyko- og neurolingvistik. Artiklen præsenterer det teoretiske og metodiske grundlag for den aktuelle psyko- og neurolingvistiske forskning på dansk grund. Der fokuseres på studier af raske talere af dansk og i mindre grad på klinisk forskning med særlige populationer, fx personer med ordblindhed, afasi eller skizofreni. I relation til temanummeret diskuteres til slut psykolingvistikkens muligheder og begrænsninger i forhold til udforskning af sprog som handling. God læselyst! 12 ww.nys.dk NyS og artiklernes forfattere
Metaforicitet Et kognitivt, økologisk perspektiv på metaforbrug i sproglig interaktion Jensen, Thomas Wiben
Syddansk Universitet Metaforicitet Et kognitivt, økologisk perspektiv på metaforbrug i sproglig interaktion Jensen, Thomas Wiben Published in: NyS : Nydanske Sprogstudier Publication date: 2016 Document
Læs mereKan organisationer lære? De kan ikke lade være!
Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)
Læs mereIntroduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15
Indhold Forord 11 Introduktion: Musik og menneske en teoretisk model 15 1. Musik og menneske en teoretisk model 15 2. Hvad er musik? ifølge Sloboda, Ruud og Bruscia 18 3. Slobodas model 21 4. Ruuds model
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereHVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER?
HVORDAN SKAL MAN TILRETTELÆGGE LÆRING OG UNDERVISNING AF BØRN OG UNGE MED HJERNESKADER ELLER DYSFUNKTIONER? LOUISE BØTTCHER, CAND. PSYCH, PHD UNI VERSI TET BØRN OG UNGE MED ANDERLEDES HJERNER - HVEM KAN
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereMenneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst
Menneskets innovative potentiale Muligheder for fornyelse og vækst er læge og hjerneforsker. Han har været lektor (hjerneforsker) ved Århus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings-
Læs mereVejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
Læs mereDistribueret kognition og distribueret sprog: analyse af kognitive events i en akutmedicinsk social praksis
Nydanske Sprogstudier NyS 50 55-85 2016 Distribueret kognition og distribueret sprog: analyse af kognitive events i en akutmedicinsk social praksis SARAH BRO TRASMUNDI Denne artikels emne falder inden
Læs mereKognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1
Kognitionspsykologi 2014 Forelæsning 1 01.09.2014 Johan Trettvik Velkommen Dagsorden: Hvad skal I kunne og hvordan bliver I prøvet Den faglige repræsentation Hvad er kognitiv psykologi Slides kan findes
Læs mereThomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION. tendenser i humaniora og den offentlige debat
Thomas Wiben Jensen KOGNI TION OG KONSTRUK TION To tendenser i humaniora og den offentlige debat Thomas Wiben Jensen Kognition og konstruktion To tendenser i humaniora og den offentlige debat Samfundslitteratur
Læs mereNonspecikke faktorer i terapeutisk behandling
Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mere(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat
(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske
Læs mereAnsøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition
KØBENHAVNS UNIVERSITET Ansøgning om godkendelse af kandidatuddannelse i IT og kognition Computere og informationsteknologi indgår på flere og flere måder i vores hverdag. Derfor har virksomheder et stigende
Læs mereDANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009
Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereFra Hjerneskade til Social Engagement
Center for Subjectivity Research Fra Hjerneskade til Social Engagement Kristian Moltke Martiny, PhD Afdelingsleder, Psykologisk og Social Forskning, Elsass Institutet og Post Doc, Center for Subjectivity
Læs mereVi har behov for en diagnose
Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereII. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
Læs mereØkologiske nicher og handlemuligheder i andetsprogstilegnelse, læring og undervisning
Nydanske Sprogstudier NyS 50 150-182 2016 Økologiske nicher og handlemuligheder i andetsprogstilegnelse, læring og undervisning CHARLOTTE SUN JENSEN ABSTRACT Formålet med denne artikel er at kombinere
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.
Læs mereSprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk
Sprog, evolution og kognition - et dilemma der peger fremad. Johan Pedersen Københavns Universitet jhp@hum.ku.dk Jeg undrede mig lidt over at være placeret i kassen kognitiv semantik i programmet. På den
Læs mereElevers svære møde med litterære tekster i skolen
Elevers svære møde med litterære tekster i skolen en undersøgelse af hvordan læseforståelsesvanskeligheder manifesterer sig hos elever i krydsfeltet mellem kognitionspsykologisk læseforskning og sociokulturel
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs mereOmgivelserne og evaluerings betingelser. Den organisatoriske. kerne. Den pædagogiske. kerne. Den psykologiske. kerne
MPM og IT-analyse I den opstillede model ses illustreret de aktive dele i projekt MPM. Modellen består af tre indre dele og en ydre del første og inderste del skal illustrere den pædagogiske med de processer
Læs merePerspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013
Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner Kvalitet i pædagogiske aktiviteter Workshop 5. november 2013 Lone Svinth, ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet Hvad skal der ske i denne workshop? Lones forskning
Læs merePsykologi B valgfag, juni 2010
Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne
Læs mereINTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE
Menneske og maskine: INTUITIV KOMMUNIKATION MELLEM MENNESKE OG MASKINE V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Overskrifter Ny teknologi og intuitive betjeningspaneler Kommunikation
Læs mereFå problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen
Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere
Læs mere13-09-2011. Sprogpakken. Nye teorier om børns sprogtilegnelse. Hvad er sprog? Hvad er sprog? Fonologi. Semantik. Grammatik.
Sprogpakken Nye teorier om børns sprogtilegnelse 1 Charles Darwin (1809-1882) Hvad er sprog? On the Origin of Species (1859) Natural selection naturlig udvælgelse Tilpasning af en arts individer til omgivelserne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 118 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Erhvervsskolerne Aars valg Psykologi C Katrine Rom Bøgehøj (krb) 2-3g17 ps Forløbsoversigt (6) Forløb 1 Forløb 2
Læs mereMusikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform. V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet
Musikterapi, en forsknings- og erfaringsbaseret behandlingsform V. Niels Hannibal Lektor, Ph.d. Aalborg Universitet Disposition Hvad er en musikterapeut? Inden for hvilke områder anvendes musikterapi i
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereFagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen
Fagstudieordning for bachelortilvalg i sprogpsykologi 2018-ordningen Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering og tilhørsforhold...
Læs mereForsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014
Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt
Læs mereIndledning. Ole Michael Spaten
Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2009 Institution Grenaa Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Psykologi C Gitte Bjørn
Læs mereStrukturalisme. stærk betoning af det teoretiske. tendens til det overgribende og universaliserende. mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt
Strukturalisme stærk betoning af det teoretiske tendens til det overgribende og universaliserende mistænkeliggørelse af det menneskelige subjekt Synkroni/diakroni Hvor sprogforskeren kan forholde sig til
Læs mereKapitel 1: Indledning
i Forord vii Tak xi Kapitel 1: Indledning 1. Introduktion 2 1.1 Multimediedidaktik i dansk som andetsprog for voksne 3 1.2 Voksen i en andetsproglig kontekst 5 1.3 Didaktik 7 1.3.1 En dannelsesteoretisk
Læs mereAT SAMTALE SIG TIL VIDEN
Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver
Læs mereKONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING
1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk
Læs mereBrugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer?
Brugerstøtte En humanisering af psykiatrien eller en legitimering og reproduktion af traditionelle psykiatriske praksisformer? Birgitte Hansson Lektor, Ph.d Hvad er brugerstøtte? Støtte til forandring
Læs mereLæringsgrundlag. Vestre Skole
Læringsgrundlag Vestre Skole Vestre Skole er som kommunal folkeskole undergivet folkeskoleloven og de indholdsmæssige, styrelsesmæssige og økonomiske rammer som er besluttet af Kommunalbestyrelsen i Silkeborg
Læs mereHvad er læring et svar på inden for organisationsstudier?
MKL Forårssemester 2012 VELKOMMEN! Hvad er læring et svar på inden for organisationsstudier? Aarhus Universitet, Campus København 2 Organisatorisk læring (OL) Et felt i fortsat vækst at dømme efter udgivelser
Læs mereVEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN
VEJLEDNING TIL SPROGLIGE INDSATSER MED UDGANGSPUNKT I FORTÆLLINGEN OM HOPPELINE OG BISSEBØVSEN I Hoppelines æstetiske bevægelsesfortællinger arbejder pædagogisk personale og børn sammen om at fortolke
Læs mereMiljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
+ Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereForløbskoordinator under konstruktion
Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator
Læs mere1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen
Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer
Læs mereCubions coachingprofil
Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen
Læs mereHjernens plasticitet og inklusion
Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereukropslig Findes der Viden Typisk adskillelse .To slags viden Kropslig Boglig Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden
Findes der ukropslig Viden? Typisk adskillelse Kropslig viden Færdighed Boglig viden Sætningsviden.To slags viden Kropslig Boglig Handlinger Automatik Non verbal Kropslig viden Knowing how Implicit viden
Læs mereLedelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1
Ledelse og organisering for forankring af læring i bevægelse 19-01-2015 1 Sosu skole og læring i bevægelse Sosu s arbejdsmarked, kommuner og regioner Sosu s uddannelser, elever Sosu s undervisere, faglig
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne
Læs mereKOGNITIONSFORSKNING. Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet
1 1 6.6.1991/NOB KOGNITIONSFORSKNING Niels Ole Bernsen, Roskilde Universitet Hvad sker der, hvis man handler efter følgende model: Man tager dele af en fem-seks eller flere vidt forskellige, etablerede
Læs mereSemesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18
, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18 Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen i Politik og administration 2017 Semesterets organisering og forløb
Læs mereHan overfører altså dele fra en brugt ytring, og bruger dem i sine egne sætningskonstruktioner dog ikke grammatisk korrekt.
Børns morfologi En optælling af Peters ordforråd viser, at han den ordklasse han bruger mest, er substantiver. Det hænger hovedsageligt sammen med, at det er nemmere at forene en fysisk genstand med en
Læs mereDIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED
DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk
Læs mereSkabelon for læreplan
Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 2
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse
Læs mereMotorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet
Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:
Læs merekroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen
Nietzsche kroppen er begejstret lad os se bort fra sjælen Merleau-Ponty Den levende krop er vi. Vores bevidshed er ikke uafhængig af vores krop. Vi er nød til at vende tilbage til de fænomener og den kropslige
Læs mereELEVMOTIVATION KROPPEN I LÆRINGSRUMMET
ELEVMOTIVATION OG KROPPEN I LÆRINGSRUMMET Fysisk aktivitet Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference 25. 27. oktober 2011 Der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset
Læs mereLÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES
HJERNE OG LÆRING NOVEMBER 2014 LÆRING MED EN HJERNE, DER FUNGERER ANDERLEDES LOUISE BØTTCHER, LEKTOR, UNI VERSITET Hvis man har en hjerne, der er anderledes fx på grund af en medfødt hjerneskade, hvad
Læs mereIndhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori
Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereViden er et flertalsord Både vores dagligdags videner Og vores videnskabelige videner. v/ knud erik jørgensen studielektor
Viden er et flertalsord Både vores dagligdags videner Og vores videnskabelige videner v/ knud erik jørgensen studielektor Innovation Videndeling Innovation Videndeling Anton Alifandi (BBC journalist)
Læs mereKan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper?
Kan vi tænke mere kreativt og nuanceret, når vi skal vejlede bachelorstuderende ift. valg af metode? Er videoobservation en mulighed? Fordele-ulemper? Hvordan opleves de studerendes evne til at håndtere
Læs mereDEL 1 INDLEDNING Forord Om afhandlingens form Første kapitel introduktion til undersøgelsen Hvor er vi?...
Indholdsfortegnelse DEL 1 INDLEDNING...13 Forord...16 Om afhandlingens form...17 Første kapitel introduktion til undersøgelsen...19 Hvor er vi?...20 Kropslig læring som fænomen...23 Med børnene i centrum
Læs mereEntreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.
Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Handelsgymnasiet Tradium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Psykologi C Anja
Læs mereFaglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018
Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018 Eksamen og eksamensspørgsmål Jette Hannibal, fagkonsulent Side 1 Eksamen generelt Undervisningsbeskrivelsen dokumenterer eksaminationsgrundlaget!
Læs mereFælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament
Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning
Læs mereUddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse
Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 4
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 4 - Fysisk aktivitet i sundhed og genoptræning Klinisk undervisning III 1 Modul 4 - Fysisk aktivitet og træning som forebyggelses-, vedligeholdelses-
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereHelhedsorienteret forskning i økologi
Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,
Læs mereungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan
ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4
Læs mereSyddansk Universitet. Sprogvidenskabens kognitive spørgsmål Steffensen, Sune Vork. Published in: NyS. DOI: /nys.v1i
Syddansk Universitet Sprogvidenskabens kognitive spørgsmål Steffensen, Sune Vork Published in: NyS DOI: 10.7146/nys.v1i50.23797 Publication date: 2016 Document version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereDansk forord ved Steen Hildebrandt...15 Forord...19 Tak...23
INDHOLD Dansk forord ved Steen Hildebrandt....15 Forord...19 Tak...23 Indledning. Paradigmer i naturvidenskab og samfund...25 Den naturvidenskabelige metode...26 Videnskabelige og samfundsmæssige paradigmer...27
Læs mereLivskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark
Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs mereSundhed, krop og bevægelse
Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen
Læs mereForskellige sandheder. IT- systemer i praksis. Formidling og metode 18. Marts 2013
Forskellige sandheder. IT- systemer i praksis Formidling og metode 18. Marts 2013 1 I dag Sociale konstrukdoner af teknologi Teknologiske rammer Forbindelser og netværk. Aktantmodel. InskripDonsapparater
Læs mereNyS. NyS og artiklens forfatter
NyS Forfatter: Pia Quist Anmeldt værk: Thomas Wiben Jensen: Kognition og konstruktion - to tendenser i humaniora og den offentlige debat. Frederiksberg: Samfundslitteratur (330 s.) Kilde: NyS Nydanske
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2014/15 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Vaf Psykologi C Brian
Læs mereOplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition
Læs mereSociallæring Hvorfor og med hvilket formål?
Sociallæring Hvorfor og med hvilket formål? Sociale historier:) Hvorfor og hvordan? Mit fokus bliver at perspektivere hvordan vi kan arbejde med sociallæring - i respekt for autismen. Det må blive i et
Læs mere