RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden"

Transkript

1 RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011

2 MANUAL NEW Skovbakken Skive Tlf: Mail: 2

3 Indhold Side 1. Resumé 4 2. Baggrund og formål 6 3. Opgave og metode 7 4. Resultater 9 5. Bilag 19 3

4 1. Resumé De ni bygherre- og driftsorganisationer og de knap hundrede arkitektog ingeniørfirmaer, der har deltaget i udredningsarbejdet, anvender alle IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi). Det må samtidig konstateres, at de ni administrationer, der har deltaget i udredningsarbejdet, befinder sig på meget forskellige IKTmæssige niveauer. Niveauer som tilsyneladende mere er bestemt af det faglige engagement end af administrationens størrelse eller geografiske placering. For de nærved hundrede rådgivere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, tegner billedet sig lidt anderledes. Her er de IKTmæssige niveauer også forskellige, men med en klar tendens til, at de lidt større især ingeniør virksomheder er længst fremme. Det må i denne forbindelse påpeges, at udbudet af IKT-systemer er stort og potentialet for anvendelsen derfor ofte vanskeligt at overskue. På trods af dette forhold er der både i administrationerne og hos rådgiverne betydelig fokus på nytteværdien af IKT-løsninger. Således har f.eks. både anvendelse af projektweb og modeller til visualisering vundet stor udbredelse, fordi det med en beskeden investering giver stor værdi det kan betale sig. Omkring de IKT-anvendelser, der er omfattet af bygherrekravene for det statslige byggeri, er det konstateret, at ingen endnu anvender DBK, fordi det er kompliceret og fordi stort set ingen endnu har kunnet påvise en reel nytteværdi. Tilsvarende går det meget trægt med indarbejdning af digitalt udbud med mængder, fordi der endnu ikke i tilstrækkelig grad er styr på ansvarsforhold og opmålingsregler. At digital aflevering endnu står svagt skyldes formentlig, at administrationerne endnu ikke er tilstrækkelig afklarede omkring deres eget databehov. Endelig går udviklingen omkring den objektbaserede bygningsmodellering med 3D geometri reelt hurtigere end man havde kunnet forvente. Potentialerne er her meget store, men der er også tale om store investeringer i såvel systemer som metodemæssig omstilling og dermed læring. Resultaterne af udredningsarbejdet giver tillige et fingerpeg om, at IKT-anvendelsen kun giver værditilvækst, hvor den sammenkædes med velbeskrevne og systematiske arbejdsprocesser og -metoder. Faktisk bør det som oftest være fastlæggelsen af arbejdsproces og - metode, der fører til valg og efterfølgende indarbejdning af IKTløsninger. Resultaterne viser tillige, at investeringen i at omlægge data for den bestående bygningsmasse til digital anvendelse er ganske betydelig. Det tænkes her især på digitalisering af tegninger 4

5 Endelig viser der sig et stort behov for at vise best practice. Som det fremgår af udredningsarbejdet, er der allerede i relation til den almene sektor rigtig mange erfaringer med IKT-anvendelse, som med fordel kan gøres tilgængelige for den brede kreds af brugere. Anvender i dag. Adm. Ark. Ing. Digtale driftsystemer Projektweb Digitalt udbud med mængder 2D CAD tegnesystemer 3D-modeller til visualisering Objektbaseret bygningsmodel Digital aflevering Dansk Bygge Klassifikation Neutrale udvekslingsformater 5

6 2. Baggrund og formål Baggrunden for udredningsarbejdet er, at regeringen med initiativet Det Digitale Byggeri i 2003 iværksatte en række aktiviteter, der har til formål at øge byggeriets produktivitet og kvalitet ved øget anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Siden 1. januar 2007 har der været krav om anvendelse af IKT i forbindelse med statslige byggerier, og disse krav er nu skærpet med bekendtgørelse nr af 13. december 2010, der træder i kraft 1. marts IKT anvendes i dag i den almene sektor af driftsherrerne til drift og forvaltning af byggeri og af såvel bygherrer som sektorens eksterne rådgivere til nybyggeri, ombygning og renovering af almene byggerier. Formålet med udredningsarbejdet har været at tegne et billede af den aktuelle anvendelse af og viden om IKT i den almene sektor. Et billede som vil være værdifuldt som afsæt for den videre udvikling og dermed også for initiativer der gennemføres med det formål at sikre, at IKT-anvendelsen tilfører den almene sektor størst mulig nytteværdi 6

7 3. Opgave og metode Udredningsarbejdet omfatter: Afdækning og beskrivelse af den aktuelle IKT-anvendelse i bolig administrationerne inden for det almene byggeri. Afdækning og beskrivelse af den aktuelle IKT-anvendelse hos de eksterne rådgivere, der udfører opgaver inden for det almene byggeri. Beskrivelse af udviklingstendenser og dermed såvel potentialer som barrierer for den fortsatte IKT-udvikling i såvel administrationer som hos rådgivere. I beskrivelsen af såvel IKT-anvendelser som udviklingstendenser er der lagt vægt på at belyse de anvendelser, der er omfattet af Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations og Kommunikationsteknologi i byggeri gældende for det statslige byggeri. Der er i forbindelse med udredningsarbejdet gennemført interview med 9 boligadministrationer. Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra ønsket om, at disse såvel størrelsesmæssigt som geografisk skulle tegne et repræsentativt udsnit. I udvælgelsen har ikke indgået vurderinger af det aktuelle IKT-niveau. Alle interviews er gennemført med administrationernes bygningschefer, men i flere interviews har tillige deltaget ansvarlige for ejendomsforvaltning samt eksterne rådgivere med nær tilknytning til administrationen. Fra alle interview er der udarbejdet referater, som efterfølgende har været til gennemsyn og godkendt af administrationerne. Hvor eksterne rådgivere har deltaget i de gennemførte interviews er det markeret, hvor der er tale om tilkendegivelser fra disse. Der er i forbindelse med udredningsarbejdet udfyldt knap 100 spørgeskemaer fra eksterne rådgivere, der alle udfører arbejde for det almene byggeri. Spørgeskemaerne er ligeligt fordelt mellem arkitekter og ingeniører og repræsenterer en jævn størrelsesmæssig og geografisk fordeling. Det er bemærket, at der i besvarelsen af spørgeskemaer har været en vis tilbøjelighed til at beskrive egen projektverden og ikke som anført i vejledningen til spørgeskemaet virksomhedens projektverden. Dette indebærer, at visse besvarelser kan beskrive en IKTanvendelse på et lavere niveau end den, der reelt er repræsenteret i virksomheden. 7

8 Da det er vurderet, at udredningsarbejdet ikke bør give anledning til ros eller kritik af konkrete administrationer og rådgivere er alt materiale anonymiseret. Rapportens afsnit 5, Bilag, indeholder alt indsamlet materiale. Der er alene foretaget en emnemæssig sortering. Spørgeskemaernes angivelser i antal er dog ændret til angivelser i % af samtlige besvarelser. 8

9 4. Resultater 4.1 Aktuelt IKT-stade i 9 udvalgte boligadministrationer Det må overordnet konstateres at de ni administrationer befinder sig på meget forskellige IKT-mæssige niveauer. Niveauer som tilsyneladende mere er bestemt af det faglige engagement end af administrationens størrelse eller geografiske placering. Alle administrationer anvender digitale regnskabssystemer samt digitale driftssystemer. Fem anvender samme leverandør af regnskabsog driftssystem. En har driftssystem fra anden ekstern udbyder og tre har systemer udviklet i eget regi. Tegningsmateriale for den bestående bygningsmasse er i alle ni administrationer stadig overvejende på papir. Et par administrationer har igangsat digitalisering til 3D objektbaserede modeller og har store forventninger til resultatet. Fem administrationer har digitalisering under overvejelse og vurderer bl.a. detaljeringsgrad og løbende ajourføring. To administrationer har endnu ikke gjort sig overvejelser om digitalisering. Argumenterne for at digitalisere tegningsmaterialet for den bestående bygningsmasse er bl.a., at det er nemmere at holde materialet opdateret og tilgængeligt for alle. Argumentet for at etablere objektbaserede 3D modeller af den bestående bygningsmasse er bl.a., at der derved kommer styr på mængder. Et andet argument er, at der med modeller af alle lejemål er tilvejebragt et værdifuldt materiale dels til at styre ændringer i lejemålene som følge af lejeres råderet dels til at anvende i markedsføringsøjemed. I fremtidige byggesager er tre administrationer afklaret om at stille krav om objektbaserede 3D modeller. Der fokuseres her både på en nyttiggørelse i byggeprocessen og en efterfølgende nyttiggørelse i ejendomsforvaltningen. Øvrige administrationer er indstillet på at modtage digitale tegninger, men er endnu ikke fuldt afklaret omkring niveauet og dermed nyttiggørelsen i eget regi. Elektronisk flyttesyn kombineret med rammeudbud af opgaver på grundlag af mængder er indarbejdet i én og under forberedelse i en anden administration. En besparelse på nærved 25 % på istandsættelse ved fraflytning retfærdiggør til fulde implementering af systemet inkl. opmåling af lejemål. Kommunikation foregår både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere hos næsten alle administrationer via mails. En enkelt administration anvender endnu i et vist omfang telefax i kommunikationen med eksterne håndværkere. 9

10 Kommunikation med beboere via hjemmeside og mails er i hastig udvikling. Erfaringerne er positive. En enkelt administration har etableret elektronisk opslagstavle i opgangene. Se tillige afsnit 5 Bilag 4.2 Aktuelt IKT-stade hos administrationernes rådgivere De i alt otte rådgivere, som har deltaget i de gennemførte interviews med administrationerne, befinder sig generelt på et ret højt IKTmæssigt niveau. Seks af de deltagende rådgivere tilkendegiver således, at de umiddelbart er i stand til at leve op til alle IKT-krav, der måtte blive stillet af bygherrer. Samtidig gives der fra flere udtryk for, at man ser den objektbaserede 3D modellering (BIM) som lidt af en fremtidsvision. Man vil med andre ord først anvende denne projekteringsmetode, når der stilles konkrete krav fra bygherren. Se tillige afsnit 5 Bilag 4.3 IKT-ansvarlig /IKT-aftale på projektniveau Otte af de ni boligadministrationer er bevidst om, at der såvel i egen organisation som på projektniveau bør være en IKT-ansvarlig. Opgaven som IKT-ansvarlig i projekter varetages i visse tilfælde af egen IKT-ansvarlig og i andre af en ekstern rådgiver. Alle boligadministrationer er bevidst om værdien af en IKT-aftale, men vurderer samtidig, at parterne må være i stand til at leve op til aftalen. Specielt hos mindre entreprenør- og håndværksvirksomheder kan det volde problemer. Èn administration overlader helt spørgsmålet om IKT-ansvar og - aftale til de eksterne rådgivere. To administrationer anvender bips s CAD-aftale som udgangspunkt for IKT-aftale. Der anvendes i øvrigt ikke nogen standardiseret aftale. Se tillige afsnit 5.3 Bilag 4.4 ProjektWeb Af de ni administrationer anvender de fem allerede projektweb. De resterende fire har intentioner om at gøre det. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at halvdelen af de adspurgte arkitekter og to tredjedel af ingeniørerne i dag anvender projektweb. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af projektweb stiger med opgavens størrelse. 10

11 Erfaringerne med projektweb er overvejende positive, men der peges på, at anvendelsen kræver en præcis styring samt disciplin fra projektets parter. Se tillige afsnit 5.4 Bilag Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af projektweb i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen der ser et potentiale i anvendelse af projektweb i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 11

12 4.5 Digitalt udbud med mængder Et par af administrationerne har gennemført digitalt udbud, men uden mængder. En af administrationerne udbyder fagentrepriser med mængder. En anden udbyder vedligehold med mængder, da vedligeholdelsessystemet indeholder disse. Øvrige administrationer udbyder ikke med mængder. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at en femtedel af henholdsvis arkitekter og ingeniører har anvendt digitalt udbud med mængder. Knap en tredjedel anvender en internetbaseret udbudsportal. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af digitalt udbud med mængder stiger med opgavens størrelse. Som barriere for en udbredelse af digitalt udbud med mængder peges på følgende forhold: Der er endnu ikke er styr på opmålingsreglerne. Ansvarsforholdene ved fejl i opmålinger er uafklarede. Tilbudsgiverne anvender fortsat materialet på papir, så det er blot trykkeudgifterne, der er flyttet. Mange mindre entreprenør- og håndværksvirksomheder er endnu ikke rustet til at håndtere digitalt materiale, så digitalt udbud kan virke konkurrenceforvridende. Se tillige afsnit 5.5 Bilag Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digitalt udbud i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 12

13 Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digitalt udbud i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift D modeller til visualisering Otte af de ni adspurgte boligadministrationer nyttiggør i dag 3D modeller til visualisering. Foruden egen nyttiggørelse peges på nyttiggørelse over for både bestyrelser og beboere. Erfaringerne er overalt positive Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af 3D modeller til visualisering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Nyog tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 13

14 Tre fjerdedel af de adspurgte arkitekter og halvdelen af de adspurgte ingeniører er fortrolige med at udarbejde modeller til visualisering. At ingeniørerne i mindre omfang løser opgaver med visualisering skyldes formentlig alene, at denne type opgave typisk placeres hos arkitekterne. Såvel arkitekter som ingeniører anfører, at det største potentiale ligger i mellemstore og store opgaver inden for nybygning, tilbygning, ombygning og renovering. Knap en tredjedel af de adspurgte påpeger dog tillige et potentiale i anvendelse af modellerne i drift og vedligehold. Der er ikke redegjort for arten af sidstnævnte nyttiggørelse. Se tillige afsnit 5.6 Bilag Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af 3D modeller til visualisering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 4.7 Objektbaseret bygningsmodellering To administrationer melder klart ud, at de i kommende opgaver vil satse på objektbaseret bygningsmodellering med 3D geometri. Tre administrationer ser potentialet, men er endnu usikker på nytteværdien. Fire administrationer har endnu ikke forholdt sig til problemstillingen. Af de administrationer, der satser på objektbaseret bygningsmodellering pointerer én, at modellen ikke blot er et redskab for byggeopgaven, men følger bygningen i hele livsforløbet. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at driftsdata indgår som en del af modellen allerede under projekteringen. Af de rådgivere der deltog i de gennemførte interviews med administrationerne foretager én allerede al projektering objektbaseret med 14

15 3D geometri. Yderlige fem rådgivere vil være i stand til at projektere på dette niveau, men afventer krav fra bygherrerne. Af de udfyldte spørgeskemaer fremgår, at næsten alle anvender 2D tegnesystemer. Dertil kommer at en sjettedel af de adspurgte arkitekter og en tredjedel af ingeniørerne har gennemført projektering med objektbaserede modeller med fællesmodel og fagmodeller Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 15

16 Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af objektbaseret bygningsmodellering stiger med opgavens størrelse. Som barrierer for objektbaseret bygningsmodellering med 3D geometri anføres bl.a. at værktøjerne endnu er mangelfulde og at der er tale om en betydelig investering i såvel software som læring. Se tillige afsnit 5.7 Bilag 4.8 Digital aflevering Fem administrationer stiller eksakte krav til aflevering af projektmateriale ved byggeriets afslutning. De resterende fire administrationer modtager projektmateriale, men ikke ud fra præcise krav. Af de fem administrationer, der stiller eksakte krav, har én hentet inspiration fra Bygherreforeningens kravkonfigurator. Øvrige har udarbejdet egne specifikationer. Hvad der foreligger digitalt fra rådgivere og udførende leveres i al væsentlighed også digitalt til administrationerne. Et par af de administrationer, der ikke stiller krav, erkender, at den afleverede dokumentation fra afsluttede byggesager generel er ringe. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår at halvdelen af henholdsvis arkitekter og ingeniører har foretaget digital aflevering. Det er ikke oplyst, om denne aflevering er i henhold til specifikation fra administrationerne eller blot en aflevering af tilgængeligt digitalt materiale Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digital aflevering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 16

17 Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digital aflevering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af digital aflevering knytter sig til alle opgavetyper og stiger med opgavens størrelse. Se tillige afsnit 5.8 Bilag 4.9 Klassifikation Administrationerne anvender endnu SfB eller en tillempet udgave af SfB (de nuværende kontoplaner for konto 115 og 116) som klassifikation. Flere administrationer har sat sig ind i Forvaltnings Klassifikation og har positive forventninger. En enkelt administration har påbegyndt indarbejdningen. Kun få af boligadministrationerne har forholdt sig til DBK. Administrationernes rådgivere stiller sig afventende. Se tillige afsnit 5.9 Bilag 4.10 Printformater Såvel de ni administrationer som de rådgivere der har deltaget i interviews med disse ser med sympati på, at grafisk materiale udarbejdes, så det kan printes i A3 format. Der er samtidig enighed om, at der fortsat vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Se tillige afsnit 5.10 Bilag 17

18 4.11 Udvekslingsformater Emnet har ikke i særlig grad haft administrationernes bevågenhed. Reelt har man alene haft fokus på, om man var i stand til at læse materiale fra eksterne rådgivere. Kun en enkelt administration har kendskab til IFC. Se tillige afsnit 5.11 Bilag 4.12 Opmålingsregler Det er den generelle opfattelse, at der mangler en fælles standard for opmåling. Der peges samtidig på, at opmåling i byggeri og vedligehold er forskellig. Se tillige afsnit 6.12 Bilag 4.13 Bips s beskrivelsesværktøj B1.000 Ingen af de 9 boligadministrationer anvender selv bips s beskrivelsesværktøj eller stiller krav til eksterne rådgivere om anvendelse. Godt halvdelen af de adspurgte rådgivere for boligadministrationerne anvender beskrivelsesværktøjet. Anvendelsen er ikke altid konsekvent, idet man enten plukker i beskrivelserne eller anvender dem som inspiration til egne beskrivelser. Se tillige afsnit 5.13 Bilag 4.14 Mangellister i standard fra foreningen bips Ingen af de 9 boligadministrationer anvender i dag bips s mangellister. Dette skyldes måske, at listerne er meget nye. En enkelt af boligadministrationernes rådgivere anvender mangellisterne, men anvender tillige andre lister. Se tillige afsnit 5.14 Bilag 18

19 5. Bilag 5.1 Aktuelt IKT-stade i 9 udvalgte boligadministrationer Adm. A. Skal i de kommende år bygge nye enheder og renovere Prioriterer implementering af IKT højt og har fokus på, at denne implementering skal give værdi. Anvender EG-bolig regnskabssystem og vedligehold. Vurderer at der kan være et misforhold mellem EG-bolig vedligehold og fremtidens digitale objektbaserede modeller. Påtænker at digitalisere bestående tegningsmateriale på papir og er indstillet på at ansætte person, som kan varetage opgaven. Er endnu ikke afklaret omkring niveau for digitalisering. Forbereder overgang til elektronisk flyttesyn og bygningssyn med produkt fra INCOM. Forsøger digitalt udbud med produkt fra Friis & Moltke. Kommunikerer både internt og med de fleste beboere via mails. Adm. B. Administrerer ca boliger fordelt over hele landet. Til brug for egen organisation findes database med egne dokumenter. Adgangsstyring til databasen samt paradigma for, hvad der gemmes centralt og hvad der gemmes lokalt. Fungerer efter hensigten. Regnskabssystem: Unik Bolig 4 Drift og vedligehold: UnikEjdFunk (udviklet af Unik med bistand herfra, men kan også anvendes af andre). Tegningsmateriale overvejende på papir. I nye sager projektering digitalt, når det skønnes hensigtsmæssigt. Endnu ikke fokus på egen nyttiggørelse af digitale tegninger / modeller. Ser potentiale i at kommunikere digitalt med beboere. F.eks. at den enkelte lejer har adgang til digitale data om egen bolig. Adm. C. Anvender EG-Bolig på regnskab og vedligehold. Anvender Revit. 19

20 Er aktuelt ved at konvertere eksisterende papirtegninger til digitale objektbaserede modeller / tegninger i Revit. Eksisterende traditionelle digitale tegninger i AutoCad konverteres tillige til Revit. Overvejer i fællesskab med andre at knytte IKT-ansvarlig til boligselskabet. Kommunikerer med alle via mail faxen er helt ude af billedet. Kobler nu viceværterne op på den fælles database, men det må erkendes, at der kan være en barriere, som har med både alder og uddannelse at gøre. Ser ikke det store problem i statslige bygherrekrav, men pointerer, at der fortsat må være frihed til at være innovativ i eget regi! Adm. D. Har udviklet eget intelligente dokument- og dokumentstyringssystem. Systemet sammenkæder bygningsdelskort klassificeret efter Forvaltnings Klassifikation og 3D grafik i Revit med kontoplaner efter ny kontoplan, levetidsoversigter, lejlighedsrapporter med stade for råderetsdispositioner, flyttesyn, V&S Byggedata og budget. Systemet er under stadig udvikling. Optegning i Revit er påbegyndt med et par afdelinger. Efterfølgende bør det i princippet være den enkelte sag. der finansierer og dermed retfærdiggør etablering af modellerne i Revit. Detaljeringen af optegningen er aktuelt under overvejelse. Med stor detaljering er det som en positiv ting muligt at synliggøre alle ændringer efter regler om råderet, men det giver samtidig rigtig mange data at vedligeholde. Med en beskeden detaljering kommer alt ikke med, men det bliver enkelt at vedligeholde. Ønsker at objekter består i hele processen fra skitsering til nedrivning. Gerne en sikker struktur på objekternes egenskabsdata. Vigtigt med procedurer som sikrer, at der aldrig er tvivl om hvilke informationer (egenskabsdata), der er gyldige. Dette betyder bl.a., at generelle egenskaber fra rådgiverne skal suppleres med produktspecifikke fra de udførende. Fokus på, at driftsdata så vidt muligt genereres som egenskabsdata under projektering og udførelse. Har opbygget digital procedure omkring flyttesyn. CTS-anlæg styres centralt. Har eget datanet i området. Alle ansatte er koblet op på nettet. 20

21 Adm. E. Boligkontoret er administrator for hen ved 60 mindre boligselskaber. Er organiseret med hovedkontor/administration i Hovedstaden samt lokale driftskontorer spredt over hele landet. Bestræbelser på at sammenlægge de mindste selskaber, som er helt ned til omkring 5 boliger som de mindste. Kommunikerer på grund af de betydelige geografiske afstande digitalt med driftskontorerne. Anvender EG-bolig til regnskab samt EG-boligs vedligeholdelsesmodul. Udvikler efter behov i EG-boligs programmer. Har endnu tegninger på papir. Tegningskvaliteten af meget svingende kvalitet. Overvejer at scanne bestående tegninger på papir. Er indstillet på i nye sager at stille krav om digitalt tegningsmateriale, men kan næppe nyttiggøre objektbaseret bygningsmodel i eget regi. Anvender ByggeWeb og har gode erfaringer. Ser generelt styringen af byggesager som et problem. Det er vanskeligt at etablere en overordnet styring, som går på tværs af faggrænser. IKT-kravene må være, så den mindre entreprenør og håndværker kan være med ellers risikerer man, at prisen ikke bliver rigtig. Adm. F. Har lagt megen energi i at komme op på et nutidigt IT-niveau. Har i de sidste 5 år anvendt ByggeWeb som kommunikationsplatform i byggeopgaver. Anvendes tillige i digitalt udbud. Anvender Bygge- Web viewer til læsning af grafiske filer. Gennemfører alle byggesager med traditionel faseopdeling. Når byggesager afsluttes sættes de i arkiv hos ByggeWeb. Materialet er herfra fortsat tilgængeligt. En opdatering af formater indgår ikke i aftalen med ByggeWeb. Ønsker i byggesager at sikre egen tilgængelighed til projektinformation, men blander sig ikke unødigt i rådgivernes interne kommunikation. Finder det med andre ord ikke hensigtsmæssigt at blande sig i noget, som man måske ikke har den fornødne kompetence til. Kunne ønske sig, at opbygningen af driftsinformation under byggesagen blev styrket bl.a. af hensyn til totaløkonomiske beregninger. Til driftsformål anvendes eget Exel-baseret system. Overvejer at skifte til Core-FM også fra ByggeWeb. Eksisterende tegningsmateriale er på papir og i meget svingende kvalitet. 21

22 Etablering af digitale tegninger af boliger er igangsat. Disse anvendes primært i digitalt flyttesyn, hvor mænger kombineres med priser fra rammeaftale. Digitale tegninger anvendes tillige til at vise ændringer som følge af lejernes råderet. Digitale 3D tegninger anvendes i et vist omfang på nye sager. Kommunikerer digitalt med lejere via egen hjemmeside. Er i hastig udvikling. Med ByggeWeb som platform oprettes der evt. hjemmeside på sagen til kommunikation med lejere f.eks. nyhedsbreve, visse tegninger, varslinger mm. Anvender SAP til økonomistyring pt. og er i gang med en omfattende implementerings-udvidelse af SAP-platformen. Byggeafdelingen skal fremover styre byggeri via SAP s PS-modul med budgetlægning, tidsplanlægning mm. Adm. G. Gennemfører en række større projekter. Har ikke så megen indsigt i det IKT- og metodemæssige og er af den opfattelse, at rådgiverne håndterer det meget godt. Har ikke nogen speciel holdning til, om digitalt projektmateriale er læsbart om måske 20 år. Behov for faglig bistand, hvis der kvalificeret fra bygherreside skal stilles krav til IKT-anvendelsen. Adm. H. Anvender EG-bolig til regnskab og vedligehold inkl. budget. Kommunikerer med eksterne rådgivere og udførende samt internt via mails. Har hjemmeside, men kommunikerer i øvrigt ikke digitalt med beboere. Telefax helt ude af billedet. Har tegningsarkiv på papir, men overvejer scanning. Hvor eksterne parter udarbejder digitale filer modtages disse. Har ikke erfaring med ProjektWeb, men intentioner om at tage i brug. Afprøver Forvaltnings Klassifikation når tidspunkt for bekendtgørelse er fastlagt. 22

23 Adm. I. Administrationen anvender EG-boligs regnskabssystem. Vedligehold (aktiviteter, terminer, levetider, mængder budgetter m.v.) styres i et digitalt system udviklet af Ai-gruppen. Digitale tegninger fra eksterne rådgivere kan læses og printes. Der er endnu ikke digitalt tegningsarkiv, men det overvejes. Der kommunikeres i vid udstrækning via mails, men visse lokale håndværksfirmaer anvender endnu telefax. 5.2 Aktuelt IKT-stade hos administrationernes rådgivere Rådgiver for adm. A. Er overalt langt fremme i IKT-udvikling og er dermed rustet til at imødekomme alle krav fra byg- og driftsherre. Vurdering at IKT-niveauet hos såvel rådgivere som udførende er meget varierende. Derfor er det måske for tidligt at stille krav om objektbaseret bygningsmodel. Bør i den enkelte sag diskuteres med parterne. Har i øvrigt den holdning, at eksterne samarbejdspartnere må leve op til de stillede IKT-krav. Kan eller vil de ikke det, diskvalificerer de sig. Rådgiver for adm. B. IKT-niveauet hos eksterne rådgivere er meget varierende. Ofte er niveauet afhængigt af en enkelt ildsjæl. Usikker på, om tiden er moden til den objektbaserede bygningsmodel (BIM). Det skal give merværdi! Rådgiver for adm. C. Anvender Revit og kan imødekomme boligselskabets krav til digital objektbaseret modellering og visualisering. Rådgiver for adm. D. Er i stand til at imødekomme alle kendte IKT-krav fra administrationer i det almene byggeri. Rådgiver for adm. E. Ikke udfyldt. 23

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup. Præsentationen redegør for DNV-Gødstrups baggrund for at stille krav

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012

BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan?

Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Digitalisering i byggeriet - hvorfor og hvordan? Emnet er højaktuelt, da der nu kommer nye IKTbekendtgørelser, som stiller krav om digitalisering til både stat, regioner, kommuner og almene boligorganisationer

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100 Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af

Læs mere

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen Det Digitale Byggeri ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen 3. marts 2008 Det Digitale Byggeri hvorfor? Problem: Lav effektivitet og høje omkostninger i dansk byggeri. Omkostninger til udbedring af fejl

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv

Hvad er BIM? Whitepaper. 3dbyggeri danmark. Fra et bygningsdels-perspektiv Hvad er BIM? Fra et bygningsdels-perspektiv BIM nævnes overalt i byggebranchen, men hvad er det? BIM er blevet et meget bredt begreb og omfatter mange aspekter af byggebranchen. Én af delene drejer sig

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Digitale redskaber Rapport

Digitale redskaber Rapport Digitale redskaber Rapport 14 Indhold Det Digitale Byggeri... 3 Digital renovering... 4 Planlægning og projektering... 5 Udbud og udførelse... 6 Drift og administration... 7 Digital bygningsmodel... 8

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden:

BIM Snublesten. 1. Møde Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 1. Møde 17.03.2011 Arkitektskolen Aarhus Dagsorden: 15.00 15.20 Velkomst og en kort præsentation af mødedeltagerne 15.20 15.45 Hvordan skal BIM klubben fungere, hvad ønsker vi os af klubben? - Skal der

Læs mere

Digital aflevering i praksis

Digital aflevering i praksis Digital aflevering i praksis Læringsaktivitet i Med deltagelse af Digitaliseringsudvalget Gennemført i regi af Implementeringsnetværket Konfiguratoren udviklet af KORTERMANN-IT Med økonomisk støtte fra

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard

Det Nye Universitetshospital. Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Kursus og udvikling. Chefkonsulent Flemming Grangaard Det Nye Universitetshospital Hvad kan Dansk Byggeri tilbyde? Chefkonsulent Flemming Grangaard Kursus og udvikling Rådgivning i forbindelse med juridiske spørgsmål Vejledning mv. omkring overenskomstmæssige

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

En digital fremtid? 1 Mattias Straub

En digital fremtid? 1 Mattias Straub En digital fremtid? 1 En digital fremtid? Grundlæggende forudsætninger Statens rolle Mulige scenarier Rum og handlemuligheder 2 Produktivitet og kvalitet Lean Systemleverancer Digitalisering 3 Lean Nøgleord

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet

En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet En stærk kombination Informationshåndtering i byggeriet NTI CADcenter A/S www.mdoc.dk Agenda Kort om Mdoc løsningen og forretningsmæssige gevinster Mdoc platformen ved Anna Sørensen Mdoc gennemgang af

Læs mere

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ Arkitema Architects 250 medarbejdere i hele norden. BIM/Revit siden 2006 90 % af projekterne kører

Læs mere

Introduktion til egenskabsdata

Introduktion til egenskabsdata Introduktion til egenskabsdata maj 2012 Indhold 2012 05 16 < Forrige side Næste side > 1. Indhold... 1. Indhold 2. Indledning... 3. Projektet om Egenskabsdata... 4. Begrebs afklaring... 5. Scenarie 1:

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune

Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Pkt. nr. 8 Introduktion til større byggeprojekter (anlægsprojekter) i Hvidovre Kommune Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Ejendoms og Arealudvalget: 1. at tage orientering om større byggeprojekter

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

3 : 12. bips nyt. læs om:

3 : 12. bips nyt. læs om: byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 3 : 12 læs om: 4 den nye dokumenthåndteringsmanual 6 hvad du kan se på bips konferencen 20 ekj s universitetserfaringer 28 små arkitekter

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation

Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning. IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Fokus på rigtig start for nem og enkel afslutning IKT ProcesLAB samarbejde og kommunikation Anne Mikkelsen - Senior konsulent! Underviser til dagligt IKT ledere og supportere IKT og projekteringsledere

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

Fra ambition til virkelighed med krav

Fra ambition til virkelighed med krav med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT

Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT Vejledning til entreprenøren Anvendelse af IKT 2/14 Vejledning til entreprenøren 31-12-2008 Anvendelse af IKT INDHOLDSFORTEGNELSE Baggrund...3 Krav 1: Brug af projektweb i byggeprojekter...4 Krav 2: Projektweb-løsningen...5

Læs mere

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Faktuel status - Nøgletal areal 605 km² Registreret i alt 289 ejendomme i databasen. Samlet bruttoareal 500.000 m². - værdi ca. 3,5 mia. kr. Registreret i alt 19.000

Læs mere

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling

Totalt digitalt udbud. Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling Totalt digitalt udbud Chefkonsulent Flemming Grangaard Dansk Byggeri, Kursus&Udvikling En analyse af De udførende virksomheders potentiale, udfordringer og krav til digitalt udbud. En anbefaling til byggebranchen

Læs mere

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet.

F111b. Tilbudslistens XML-struktur. Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode byggeri. informationsteknologi. produktivitet. byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde Tilbudslistens XML-struktur Opmålingsregler 2008, bilag b, Arbejdsmetode F111b F110 F110a F111 F111a F111b 2008-12-01 byggeri informationsteknologi

Læs mere

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning og det digitale byggeri Præsentation: Niels Christian Toppenberg, afdelingsleder bygherrerådgivning Bascon A/S Særlig interesse for aftaleforhold og rådgiverydelser

Læs mere

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013 Arbejdsgrundlag for : Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 13 BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Den strategiske vision frem mod 2010

Den strategiske vision frem mod 2010 byggeri informationsteknologi Illustrationerne fra 3D cases vist i nyt og på konferencer. Et af formålene med standarder er at støtte medlemmerne i at implementere 3D arbejdsmetode og nyttiggøre BIM (Building

Læs mere

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere.

C-WEB. TM Online dokumenthåndtering, tilgængelig for dig, kollegaer og samarbejdspartnere. C-WEB Byggeprojekt.dk og C-WEB leverer mobile og webbaserede digitale byggerier i skyen. IT-infrastrukturen er skræddersyet efter specifikke behov og til udveksling af kvalitetssikrede byggeinformationer

Læs mere

BIM og øget projektkvalitet

BIM og øget projektkvalitet BIM og øget projektkvalitet -hvordan openbim kan øge projektkvaliteten Thorsten Falk Jensen, bygherrerådgiver, NIRAS AGENDA Baggrund Projektkvalitet og modeller What s in it for me? Teknologi, faglighed

Læs mere

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt

Byggeweb Undervisning B6. Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Undervisning B6 Byggeweb Udbud, Projekt, Arkiv og Kontrakt Byggeweb Generelt Hvem er Byggeweb? - Absolut største udbyder af projektweb i Danmark. - Fokuseret på byggebranchen. - Kvalificeret rådgivning

Læs mere

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen

IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen IT-anvendelsen i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris Virksomhedspanel er blevet spurgt om omfanget af deres IT-brug. Virksomhedspanelet består af 100 virksomheder og repræsenterer 15% af den samlede

Læs mere

Årsmøde i Lean Construction - DK

Årsmøde i Lean Construction - DK Årsmøde i Lean Construction - DK Fra digitalt byggeri til bedre byggeprocesser muligheder og perspektiver v/michael H. Nielsen, direktør Dansk Byggeri Disposition Status Det Digitale Byggeri De udmeldte

Læs mere

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER

5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER 5 TYPISKE FEJL I MÆNGDEOPGØRELSER Data høstet fra +50 byggesager 3D-modeller anvendes ikke længere kun til smukke visualiseringer i forbindelse med præsentationer. De indeholder store mængder data, der

Læs mere

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen

Bygge Pixen. Din guide til byggesager i afdelingen Bygge Pixen Din guide til byggesager i afdelingen 1 2 Indhold Hvad kan du bruge ByggePixen til? > En ny byggesag i afdelingen > Din rolle i byggesagen > Samarbejdspartnernes roller og ansvar > Side Hvad

Læs mere

Byggeri og Planlægning 2011

Byggeri og Planlægning 2011 Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning 2011 Vejledning om digitalt projektering Udkast 10. november 2011 [Dobbelklik > vælg billede tilpas til 16,0 cm bredt, 8 cm højt maks. 10 cm højt] Foreningen

Læs mere

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING

LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING LÆRINGSMANUAL 3D PROJEKTERING på baggrund af Concert & Conference Centre, Reykjavik, Island Indhold 1. INDLEDNING...3 2. HVORFOR 3D PROJEKTERER?...4 2.1. Projektets udformning...4 2.2. De Digitale Bygherrekrav...4

Læs mere

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH

DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH DIGITALISERING PROJEKTLEDELSENS ERFARINGER FRA PANUM PROJEKTET HANS KRAGH AGENDA Intro Panum projektet kort orientering Krav - Valg Projektledelsesmæssige overvejelser Projektledelsesmæssige erfaringer

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere