RAPPORT. Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden

Transkript

1 RAPPORT Udredningsarbejde vedr. IKT-anvendelse i det almene byggeri Udført for Byggeskadefonden MANUAL NEW Januar 2011

2 MANUAL NEW Skovbakken Skive Tlf: Mail: manew@mail.dk 2

3 Indhold Side 1. Resumé 4 2. Baggrund og formål 6 3. Opgave og metode 7 4. Resultater 9 5. Bilag 19 3

4 1. Resumé De ni bygherre- og driftsorganisationer og de knap hundrede arkitektog ingeniørfirmaer, der har deltaget i udredningsarbejdet, anvender alle IKT (Informations- og Kommunikationsteknologi). Det må samtidig konstateres, at de ni administrationer, der har deltaget i udredningsarbejdet, befinder sig på meget forskellige IKTmæssige niveauer. Niveauer som tilsyneladende mere er bestemt af det faglige engagement end af administrationens størrelse eller geografiske placering. For de nærved hundrede rådgivere, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, tegner billedet sig lidt anderledes. Her er de IKTmæssige niveauer også forskellige, men med en klar tendens til, at de lidt større især ingeniør virksomheder er længst fremme. Det må i denne forbindelse påpeges, at udbudet af IKT-systemer er stort og potentialet for anvendelsen derfor ofte vanskeligt at overskue. På trods af dette forhold er der både i administrationerne og hos rådgiverne betydelig fokus på nytteværdien af IKT-løsninger. Således har f.eks. både anvendelse af projektweb og modeller til visualisering vundet stor udbredelse, fordi det med en beskeden investering giver stor værdi det kan betale sig. Omkring de IKT-anvendelser, der er omfattet af bygherrekravene for det statslige byggeri, er det konstateret, at ingen endnu anvender DBK, fordi det er kompliceret og fordi stort set ingen endnu har kunnet påvise en reel nytteværdi. Tilsvarende går det meget trægt med indarbejdning af digitalt udbud med mængder, fordi der endnu ikke i tilstrækkelig grad er styr på ansvarsforhold og opmålingsregler. At digital aflevering endnu står svagt skyldes formentlig, at administrationerne endnu ikke er tilstrækkelig afklarede omkring deres eget databehov. Endelig går udviklingen omkring den objektbaserede bygningsmodellering med 3D geometri reelt hurtigere end man havde kunnet forvente. Potentialerne er her meget store, men der er også tale om store investeringer i såvel systemer som metodemæssig omstilling og dermed læring. Resultaterne af udredningsarbejdet giver tillige et fingerpeg om, at IKT-anvendelsen kun giver værditilvækst, hvor den sammenkædes med velbeskrevne og systematiske arbejdsprocesser og -metoder. Faktisk bør det som oftest være fastlæggelsen af arbejdsproces og - metode, der fører til valg og efterfølgende indarbejdning af IKTløsninger. Resultaterne viser tillige, at investeringen i at omlægge data for den bestående bygningsmasse til digital anvendelse er ganske betydelig. Det tænkes her især på digitalisering af tegninger 4

5 Endelig viser der sig et stort behov for at vise best practice. Som det fremgår af udredningsarbejdet, er der allerede i relation til den almene sektor rigtig mange erfaringer med IKT-anvendelse, som med fordel kan gøres tilgængelige for den brede kreds af brugere. Anvender i dag. Adm. Ark. Ing. Digtale driftsystemer Projektweb Digitalt udbud med mængder 2D CAD tegnesystemer 3D-modeller til visualisering Objektbaseret bygningsmodel Digital aflevering Dansk Bygge Klassifikation Neutrale udvekslingsformater 5

6 2. Baggrund og formål Baggrunden for udredningsarbejdet er, at regeringen med initiativet Det Digitale Byggeri i 2003 iværksatte en række aktiviteter, der har til formål at øge byggeriets produktivitet og kvalitet ved øget anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). Siden 1. januar 2007 har der været krav om anvendelse af IKT i forbindelse med statslige byggerier, og disse krav er nu skærpet med bekendtgørelse nr af 13. december 2010, der træder i kraft 1. marts IKT anvendes i dag i den almene sektor af driftsherrerne til drift og forvaltning af byggeri og af såvel bygherrer som sektorens eksterne rådgivere til nybyggeri, ombygning og renovering af almene byggerier. Formålet med udredningsarbejdet har været at tegne et billede af den aktuelle anvendelse af og viden om IKT i den almene sektor. Et billede som vil være værdifuldt som afsæt for den videre udvikling og dermed også for initiativer der gennemføres med det formål at sikre, at IKT-anvendelsen tilfører den almene sektor størst mulig nytteværdi 6

7 3. Opgave og metode Udredningsarbejdet omfatter: Afdækning og beskrivelse af den aktuelle IKT-anvendelse i bolig administrationerne inden for det almene byggeri. Afdækning og beskrivelse af den aktuelle IKT-anvendelse hos de eksterne rådgivere, der udfører opgaver inden for det almene byggeri. Beskrivelse af udviklingstendenser og dermed såvel potentialer som barrierer for den fortsatte IKT-udvikling i såvel administrationer som hos rådgivere. I beskrivelsen af såvel IKT-anvendelser som udviklingstendenser er der lagt vægt på at belyse de anvendelser, der er omfattet af Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations og Kommunikationsteknologi i byggeri gældende for det statslige byggeri. Der er i forbindelse med udredningsarbejdet gennemført interview med 9 boligadministrationer. Udvælgelsen af disse er foretaget ud fra ønsket om, at disse såvel størrelsesmæssigt som geografisk skulle tegne et repræsentativt udsnit. I udvælgelsen har ikke indgået vurderinger af det aktuelle IKT-niveau. Alle interviews er gennemført med administrationernes bygningschefer, men i flere interviews har tillige deltaget ansvarlige for ejendomsforvaltning samt eksterne rådgivere med nær tilknytning til administrationen. Fra alle interview er der udarbejdet referater, som efterfølgende har været til gennemsyn og godkendt af administrationerne. Hvor eksterne rådgivere har deltaget i de gennemførte interviews er det markeret, hvor der er tale om tilkendegivelser fra disse. Der er i forbindelse med udredningsarbejdet udfyldt knap 100 spørgeskemaer fra eksterne rådgivere, der alle udfører arbejde for det almene byggeri. Spørgeskemaerne er ligeligt fordelt mellem arkitekter og ingeniører og repræsenterer en jævn størrelsesmæssig og geografisk fordeling. Det er bemærket, at der i besvarelsen af spørgeskemaer har været en vis tilbøjelighed til at beskrive egen projektverden og ikke som anført i vejledningen til spørgeskemaet virksomhedens projektverden. Dette indebærer, at visse besvarelser kan beskrive en IKTanvendelse på et lavere niveau end den, der reelt er repræsenteret i virksomheden. 7

8 Da det er vurderet, at udredningsarbejdet ikke bør give anledning til ros eller kritik af konkrete administrationer og rådgivere er alt materiale anonymiseret. Rapportens afsnit 5, Bilag, indeholder alt indsamlet materiale. Der er alene foretaget en emnemæssig sortering. Spørgeskemaernes angivelser i antal er dog ændret til angivelser i % af samtlige besvarelser. 8

9 4. Resultater 4.1 Aktuelt IKT-stade i 9 udvalgte boligadministrationer Det må overordnet konstateres at de ni administrationer befinder sig på meget forskellige IKT-mæssige niveauer. Niveauer som tilsyneladende mere er bestemt af det faglige engagement end af administrationens størrelse eller geografiske placering. Alle administrationer anvender digitale regnskabssystemer samt digitale driftssystemer. Fem anvender samme leverandør af regnskabsog driftssystem. En har driftssystem fra anden ekstern udbyder og tre har systemer udviklet i eget regi. Tegningsmateriale for den bestående bygningsmasse er i alle ni administrationer stadig overvejende på papir. Et par administrationer har igangsat digitalisering til 3D objektbaserede modeller og har store forventninger til resultatet. Fem administrationer har digitalisering under overvejelse og vurderer bl.a. detaljeringsgrad og løbende ajourføring. To administrationer har endnu ikke gjort sig overvejelser om digitalisering. Argumenterne for at digitalisere tegningsmaterialet for den bestående bygningsmasse er bl.a., at det er nemmere at holde materialet opdateret og tilgængeligt for alle. Argumentet for at etablere objektbaserede 3D modeller af den bestående bygningsmasse er bl.a., at der derved kommer styr på mængder. Et andet argument er, at der med modeller af alle lejemål er tilvejebragt et værdifuldt materiale dels til at styre ændringer i lejemålene som følge af lejeres råderet dels til at anvende i markedsføringsøjemed. I fremtidige byggesager er tre administrationer afklaret om at stille krav om objektbaserede 3D modeller. Der fokuseres her både på en nyttiggørelse i byggeprocessen og en efterfølgende nyttiggørelse i ejendomsforvaltningen. Øvrige administrationer er indstillet på at modtage digitale tegninger, men er endnu ikke fuldt afklaret omkring niveauet og dermed nyttiggørelsen i eget regi. Elektronisk flyttesyn kombineret med rammeudbud af opgaver på grundlag af mængder er indarbejdet i én og under forberedelse i en anden administration. En besparelse på nærved 25 % på istandsættelse ved fraflytning retfærdiggør til fulde implementering af systemet inkl. opmåling af lejemål. Kommunikation foregår både internt i organisationen og med eksterne samarbejdspartnere hos næsten alle administrationer via mails. En enkelt administration anvender endnu i et vist omfang telefax i kommunikationen med eksterne håndværkere. 9

10 Kommunikation med beboere via hjemmeside og mails er i hastig udvikling. Erfaringerne er positive. En enkelt administration har etableret elektronisk opslagstavle i opgangene. Se tillige afsnit 5 Bilag 4.2 Aktuelt IKT-stade hos administrationernes rådgivere De i alt otte rådgivere, som har deltaget i de gennemførte interviews med administrationerne, befinder sig generelt på et ret højt IKTmæssigt niveau. Seks af de deltagende rådgivere tilkendegiver således, at de umiddelbart er i stand til at leve op til alle IKT-krav, der måtte blive stillet af bygherrer. Samtidig gives der fra flere udtryk for, at man ser den objektbaserede 3D modellering (BIM) som lidt af en fremtidsvision. Man vil med andre ord først anvende denne projekteringsmetode, når der stilles konkrete krav fra bygherren. Se tillige afsnit 5 Bilag 4.3 IKT-ansvarlig /IKT-aftale på projektniveau Otte af de ni boligadministrationer er bevidst om, at der såvel i egen organisation som på projektniveau bør være en IKT-ansvarlig. Opgaven som IKT-ansvarlig i projekter varetages i visse tilfælde af egen IKT-ansvarlig og i andre af en ekstern rådgiver. Alle boligadministrationer er bevidst om værdien af en IKT-aftale, men vurderer samtidig, at parterne må være i stand til at leve op til aftalen. Specielt hos mindre entreprenør- og håndværksvirksomheder kan det volde problemer. Èn administration overlader helt spørgsmålet om IKT-ansvar og - aftale til de eksterne rådgivere. To administrationer anvender bips s CAD-aftale som udgangspunkt for IKT-aftale. Der anvendes i øvrigt ikke nogen standardiseret aftale. Se tillige afsnit 5.3 Bilag 4.4 ProjektWeb Af de ni administrationer anvender de fem allerede projektweb. De resterende fire har intentioner om at gøre det. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at halvdelen af de adspurgte arkitekter og to tredjedel af ingeniørerne i dag anvender projektweb. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af projektweb stiger med opgavens størrelse. 10

11 Erfaringerne med projektweb er overvejende positive, men der peges på, at anvendelsen kræver en præcis styring samt disciplin fra projektets parter. Se tillige afsnit 5.4 Bilag Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af projektweb i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen der ser et potentiale i anvendelse af projektweb i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 11

12 4.5 Digitalt udbud med mængder Et par af administrationerne har gennemført digitalt udbud, men uden mængder. En af administrationerne udbyder fagentrepriser med mængder. En anden udbyder vedligehold med mængder, da vedligeholdelsessystemet indeholder disse. Øvrige administrationer udbyder ikke med mængder. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår, at en femtedel af henholdsvis arkitekter og ingeniører har anvendt digitalt udbud med mængder. Knap en tredjedel anvender en internetbaseret udbudsportal. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af digitalt udbud med mængder stiger med opgavens størrelse. Som barriere for en udbredelse af digitalt udbud med mængder peges på følgende forhold: Der er endnu ikke er styr på opmålingsreglerne. Ansvarsforholdene ved fejl i opmålinger er uafklarede. Tilbudsgiverne anvender fortsat materialet på papir, så det er blot trykkeudgifterne, der er flyttet. Mange mindre entreprenør- og håndværksvirksomheder er endnu ikke rustet til at håndtere digitalt materiale, så digitalt udbud kan virke konkurrenceforvridende. Se tillige afsnit 5.5 Bilag Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digitalt udbud i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 12

13 Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digitalt udbud i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift D modeller til visualisering Otte af de ni adspurgte boligadministrationer nyttiggør i dag 3D modeller til visualisering. Foruden egen nyttiggørelse peges på nyttiggørelse over for både bestyrelser og beboere. Erfaringerne er overalt positive Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af 3D modeller til visualisering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Nyog tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 13

14 Tre fjerdedel af de adspurgte arkitekter og halvdelen af de adspurgte ingeniører er fortrolige med at udarbejde modeller til visualisering. At ingeniørerne i mindre omfang løser opgaver med visualisering skyldes formentlig alene, at denne type opgave typisk placeres hos arkitekterne. Såvel arkitekter som ingeniører anfører, at det største potentiale ligger i mellemstore og store opgaver inden for nybygning, tilbygning, ombygning og renovering. Knap en tredjedel af de adspurgte påpeger dog tillige et potentiale i anvendelse af modellerne i drift og vedligehold. Der er ikke redegjort for arten af sidstnævnte nyttiggørelse. Se tillige afsnit 5.6 Bilag Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af 3D modeller til visualisering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 4.7 Objektbaseret bygningsmodellering To administrationer melder klart ud, at de i kommende opgaver vil satse på objektbaseret bygningsmodellering med 3D geometri. Tre administrationer ser potentialet, men er endnu usikker på nytteværdien. Fire administrationer har endnu ikke forholdt sig til problemstillingen. Af de administrationer, der satser på objektbaseret bygningsmodellering pointerer én, at modellen ikke blot er et redskab for byggeopgaven, men følger bygningen i hele livsforløbet. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at driftsdata indgår som en del af modellen allerede under projekteringen. Af de rådgivere der deltog i de gennemførte interviews med administrationerne foretager én allerede al projektering objektbaseret med 14

15 3D geometri. Yderlige fem rådgivere vil være i stand til at projektere på dette niveau, men afventer krav fra bygherrerne. Af de udfyldte spørgeskemaer fremgår, at næsten alle anvender 2D tegnesystemer. Dertil kommer at en sjettedel af de adspurgte arkitekter og en tredjedel af ingeniørerne har gennemført projektering med objektbaserede modeller med fællesmodel og fagmodeller Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift Lille Mellem Stor Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de ingeniører, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af objektbaseret bygningsmodellering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 15

16 Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af objektbaseret bygningsmodellering stiger med opgavens størrelse. Som barrierer for objektbaseret bygningsmodellering med 3D geometri anføres bl.a. at værktøjerne endnu er mangelfulde og at der er tale om en betydelig investering i såvel software som læring. Se tillige afsnit 5.7 Bilag 4.8 Digital aflevering Fem administrationer stiller eksakte krav til aflevering af projektmateriale ved byggeriets afslutning. De resterende fire administrationer modtager projektmateriale, men ikke ud fra præcise krav. Af de fem administrationer, der stiller eksakte krav, har én hentet inspiration fra Bygherreforeningens kravkonfigurator. Øvrige har udarbejdet egne specifikationer. Hvad der foreligger digitalt fra rådgivere og udførende leveres i al væsentlighed også digitalt til administrationerne. Et par af de administrationer, der ikke stiller krav, erkender, at den afleverede dokumentation fra afsluttede byggesager generel er ringe. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår at halvdelen af henholdsvis arkitekter og ingeniører har foretaget digital aflevering. Det er ikke oplyst, om denne aflevering er i henhold til specifikation fra administrationerne eller blot en aflevering af tilgængeligt digitalt materiale Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digital aflevering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. 16

17 Lille Mellem Stor 10 0 Nybygning Renovering Drift Diagrammet viser hvor stor en procentdel af de arkitekter, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der ser et potentiale i anvendelse af digital aflevering i henholdsvis en lille, en mellemstor og en stor opgave inden for henholdsvis Ny- og tilbygning, Ombygning og renovering samt Drift. Af spørgeskemaundersøgelsen fremgår endvidere, at det er opfattelsen, at potentialet for anvendelsen af digital aflevering knytter sig til alle opgavetyper og stiger med opgavens størrelse. Se tillige afsnit 5.8 Bilag 4.9 Klassifikation Administrationerne anvender endnu SfB eller en tillempet udgave af SfB (de nuværende kontoplaner for konto 115 og 116) som klassifikation. Flere administrationer har sat sig ind i Forvaltnings Klassifikation og har positive forventninger. En enkelt administration har påbegyndt indarbejdningen. Kun få af boligadministrationerne har forholdt sig til DBK. Administrationernes rådgivere stiller sig afventende. Se tillige afsnit 5.9 Bilag 4.10 Printformater Såvel de ni administrationer som de rådgivere der har deltaget i interviews med disse ser med sympati på, at grafisk materiale udarbejdes, så det kan printes i A3 format. Der er samtidig enighed om, at der fortsat vil være tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt. Se tillige afsnit 5.10 Bilag 17

18 4.11 Udvekslingsformater Emnet har ikke i særlig grad haft administrationernes bevågenhed. Reelt har man alene haft fokus på, om man var i stand til at læse materiale fra eksterne rådgivere. Kun en enkelt administration har kendskab til IFC. Se tillige afsnit 5.11 Bilag 4.12 Opmålingsregler Det er den generelle opfattelse, at der mangler en fælles standard for opmåling. Der peges samtidig på, at opmåling i byggeri og vedligehold er forskellig. Se tillige afsnit 6.12 Bilag 4.13 Bips s beskrivelsesværktøj B1.000 Ingen af de 9 boligadministrationer anvender selv bips s beskrivelsesværktøj eller stiller krav til eksterne rådgivere om anvendelse. Godt halvdelen af de adspurgte rådgivere for boligadministrationerne anvender beskrivelsesværktøjet. Anvendelsen er ikke altid konsekvent, idet man enten plukker i beskrivelserne eller anvender dem som inspiration til egne beskrivelser. Se tillige afsnit 5.13 Bilag 4.14 Mangellister i standard fra foreningen bips Ingen af de 9 boligadministrationer anvender i dag bips s mangellister. Dette skyldes måske, at listerne er meget nye. En enkelt af boligadministrationernes rådgivere anvender mangellisterne, men anvender tillige andre lister. Se tillige afsnit 5.14 Bilag 18

19 5. Bilag 5.1 Aktuelt IKT-stade i 9 udvalgte boligadministrationer Adm. A. Skal i de kommende år bygge nye enheder og renovere Prioriterer implementering af IKT højt og har fokus på, at denne implementering skal give værdi. Anvender EG-bolig regnskabssystem og vedligehold. Vurderer at der kan være et misforhold mellem EG-bolig vedligehold og fremtidens digitale objektbaserede modeller. Påtænker at digitalisere bestående tegningsmateriale på papir og er indstillet på at ansætte person, som kan varetage opgaven. Er endnu ikke afklaret omkring niveau for digitalisering. Forbereder overgang til elektronisk flyttesyn og bygningssyn med produkt fra INCOM. Forsøger digitalt udbud med produkt fra Friis & Moltke. Kommunikerer både internt og med de fleste beboere via mails. Adm. B. Administrerer ca boliger fordelt over hele landet. Til brug for egen organisation findes database med egne dokumenter. Adgangsstyring til databasen samt paradigma for, hvad der gemmes centralt og hvad der gemmes lokalt. Fungerer efter hensigten. Regnskabssystem: Unik Bolig 4 Drift og vedligehold: UnikEjdFunk (udviklet af Unik med bistand herfra, men kan også anvendes af andre). Tegningsmateriale overvejende på papir. I nye sager projektering digitalt, når det skønnes hensigtsmæssigt. Endnu ikke fokus på egen nyttiggørelse af digitale tegninger / modeller. Ser potentiale i at kommunikere digitalt med beboere. F.eks. at den enkelte lejer har adgang til digitale data om egen bolig. Adm. C. Anvender EG-Bolig på regnskab og vedligehold. Anvender Revit. 19

20 Er aktuelt ved at konvertere eksisterende papirtegninger til digitale objektbaserede modeller / tegninger i Revit. Eksisterende traditionelle digitale tegninger i AutoCad konverteres tillige til Revit. Overvejer i fællesskab med andre at knytte IKT-ansvarlig til boligselskabet. Kommunikerer med alle via mail faxen er helt ude af billedet. Kobler nu viceværterne op på den fælles database, men det må erkendes, at der kan være en barriere, som har med både alder og uddannelse at gøre. Ser ikke det store problem i statslige bygherrekrav, men pointerer, at der fortsat må være frihed til at være innovativ i eget regi! Adm. D. Har udviklet eget intelligente dokument- og dokumentstyringssystem. Systemet sammenkæder bygningsdelskort klassificeret efter Forvaltnings Klassifikation og 3D grafik i Revit med kontoplaner efter ny kontoplan, levetidsoversigter, lejlighedsrapporter med stade for råderetsdispositioner, flyttesyn, V&S Byggedata og budget. Systemet er under stadig udvikling. Optegning i Revit er påbegyndt med et par afdelinger. Efterfølgende bør det i princippet være den enkelte sag. der finansierer og dermed retfærdiggør etablering af modellerne i Revit. Detaljeringen af optegningen er aktuelt under overvejelse. Med stor detaljering er det som en positiv ting muligt at synliggøre alle ændringer efter regler om råderet, men det giver samtidig rigtig mange data at vedligeholde. Med en beskeden detaljering kommer alt ikke med, men det bliver enkelt at vedligeholde. Ønsker at objekter består i hele processen fra skitsering til nedrivning. Gerne en sikker struktur på objekternes egenskabsdata. Vigtigt med procedurer som sikrer, at der aldrig er tvivl om hvilke informationer (egenskabsdata), der er gyldige. Dette betyder bl.a., at generelle egenskaber fra rådgiverne skal suppleres med produktspecifikke fra de udførende. Fokus på, at driftsdata så vidt muligt genereres som egenskabsdata under projektering og udførelse. Har opbygget digital procedure omkring flyttesyn. CTS-anlæg styres centralt. Har eget datanet i området. Alle ansatte er koblet op på nettet. 20

21 Adm. E. Boligkontoret er administrator for hen ved 60 mindre boligselskaber. Er organiseret med hovedkontor/administration i Hovedstaden samt lokale driftskontorer spredt over hele landet. Bestræbelser på at sammenlægge de mindste selskaber, som er helt ned til omkring 5 boliger som de mindste. Kommunikerer på grund af de betydelige geografiske afstande digitalt med driftskontorerne. Anvender EG-bolig til regnskab samt EG-boligs vedligeholdelsesmodul. Udvikler efter behov i EG-boligs programmer. Har endnu tegninger på papir. Tegningskvaliteten af meget svingende kvalitet. Overvejer at scanne bestående tegninger på papir. Er indstillet på i nye sager at stille krav om digitalt tegningsmateriale, men kan næppe nyttiggøre objektbaseret bygningsmodel i eget regi. Anvender ByggeWeb og har gode erfaringer. Ser generelt styringen af byggesager som et problem. Det er vanskeligt at etablere en overordnet styring, som går på tværs af faggrænser. IKT-kravene må være, så den mindre entreprenør og håndværker kan være med ellers risikerer man, at prisen ikke bliver rigtig. Adm. F. Har lagt megen energi i at komme op på et nutidigt IT-niveau. Har i de sidste 5 år anvendt ByggeWeb som kommunikationsplatform i byggeopgaver. Anvendes tillige i digitalt udbud. Anvender Bygge- Web viewer til læsning af grafiske filer. Gennemfører alle byggesager med traditionel faseopdeling. Når byggesager afsluttes sættes de i arkiv hos ByggeWeb. Materialet er herfra fortsat tilgængeligt. En opdatering af formater indgår ikke i aftalen med ByggeWeb. Ønsker i byggesager at sikre egen tilgængelighed til projektinformation, men blander sig ikke unødigt i rådgivernes interne kommunikation. Finder det med andre ord ikke hensigtsmæssigt at blande sig i noget, som man måske ikke har den fornødne kompetence til. Kunne ønske sig, at opbygningen af driftsinformation under byggesagen blev styrket bl.a. af hensyn til totaløkonomiske beregninger. Til driftsformål anvendes eget Exel-baseret system. Overvejer at skifte til Core-FM også fra ByggeWeb. Eksisterende tegningsmateriale er på papir og i meget svingende kvalitet. 21

22 Etablering af digitale tegninger af boliger er igangsat. Disse anvendes primært i digitalt flyttesyn, hvor mænger kombineres med priser fra rammeaftale. Digitale tegninger anvendes tillige til at vise ændringer som følge af lejernes råderet. Digitale 3D tegninger anvendes i et vist omfang på nye sager. Kommunikerer digitalt med lejere via egen hjemmeside. Er i hastig udvikling. Med ByggeWeb som platform oprettes der evt. hjemmeside på sagen til kommunikation med lejere f.eks. nyhedsbreve, visse tegninger, varslinger mm. Anvender SAP til økonomistyring pt. og er i gang med en omfattende implementerings-udvidelse af SAP-platformen. Byggeafdelingen skal fremover styre byggeri via SAP s PS-modul med budgetlægning, tidsplanlægning mm. Adm. G. Gennemfører en række større projekter. Har ikke så megen indsigt i det IKT- og metodemæssige og er af den opfattelse, at rådgiverne håndterer det meget godt. Har ikke nogen speciel holdning til, om digitalt projektmateriale er læsbart om måske 20 år. Behov for faglig bistand, hvis der kvalificeret fra bygherreside skal stilles krav til IKT-anvendelsen. Adm. H. Anvender EG-bolig til regnskab og vedligehold inkl. budget. Kommunikerer med eksterne rådgivere og udførende samt internt via mails. Har hjemmeside, men kommunikerer i øvrigt ikke digitalt med beboere. Telefax helt ude af billedet. Har tegningsarkiv på papir, men overvejer scanning. Hvor eksterne parter udarbejder digitale filer modtages disse. Har ikke erfaring med ProjektWeb, men intentioner om at tage i brug. Afprøver Forvaltnings Klassifikation når tidspunkt for bekendtgørelse er fastlagt. 22

23 Adm. I. Administrationen anvender EG-boligs regnskabssystem. Vedligehold (aktiviteter, terminer, levetider, mængder budgetter m.v.) styres i et digitalt system udviklet af Ai-gruppen. Digitale tegninger fra eksterne rådgivere kan læses og printes. Der er endnu ikke digitalt tegningsarkiv, men det overvejes. Der kommunikeres i vid udstrækning via mails, men visse lokale håndværksfirmaer anvender endnu telefax. 5.2 Aktuelt IKT-stade hos administrationernes rådgivere Rådgiver for adm. A. Er overalt langt fremme i IKT-udvikling og er dermed rustet til at imødekomme alle krav fra byg- og driftsherre. Vurdering at IKT-niveauet hos såvel rådgivere som udførende er meget varierende. Derfor er det måske for tidligt at stille krav om objektbaseret bygningsmodel. Bør i den enkelte sag diskuteres med parterne. Har i øvrigt den holdning, at eksterne samarbejdspartnere må leve op til de stillede IKT-krav. Kan eller vil de ikke det, diskvalificerer de sig. Rådgiver for adm. B. IKT-niveauet hos eksterne rådgivere er meget varierende. Ofte er niveauet afhængigt af en enkelt ildsjæl. Usikker på, om tiden er moden til den objektbaserede bygningsmodel (BIM). Det skal give merværdi! Rådgiver for adm. C. Anvender Revit og kan imødekomme boligselskabets krav til digital objektbaseret modellering og visualisering. Rådgiver for adm. D. Er i stand til at imødekomme alle kendte IKT-krav fra administrationer i det almene byggeri. Rådgiver for adm. E. Ikke udfyldt. 23