Høringssvar IKT bekendtgørelser og vejledningsnotat juni 2012
|
|
- Emma Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter cc. og Dok.nr: v1 Ref.: IME/IME juni 2012 Bygningsstyrelsen Høringssvar IKT bekendtgørelser og vejledningsnotat juni 2012 Generelle kommentarer Helt overordnet mener FRI, at det er godt at de to bekendtgørelser er harmoniseret. Vi mener dog, at harmoniseringen har skabt en større kompleksitet i den overordnede forståelse og dermed vanskeliggøres en generel udbredelse. Det er vores opfattelse, at markedet er ved at opbygge en generel forståelse for begrebet IKT bekendtgørelsen, og yderligere komplicering af budskabet vil være kontraproduktivt. Et meget vigtigt punkt, der bekymrer FRI, er at der er for lille fokus på den samfundsmæssige værdiskabelse og effektivisering af byggeriet processer. Der stilles krav om digitalisering uden at modtagerens behov er defineret, og der er ingen afvejning mellem ressourceforbrug og nytteværdi. Især vil FRI pege på de urimelige krav til tilbudsgivere, som er beskrevet i 6. Endvidere mener vi, at bekendtgørelsen generelt bliver for teknisk og detaljeret. Den stiller krav til proces frem for produkt/deliverables - og på et niveau, der ikke er evidens for i branchen. Yderligere stilles krav som kun kan opfyldes ved meget store økonomiske omkostninger for den offentlige byggeherre på nuværende tidspunkt, altså inden cuneco er færdig, kan opfylde. Bekendtgørelsen bør efter vores opfattelse sætte de overordnede retningslinier og lade det være op til branchen at udvikle det tekniske niveau. I de specifikke kommentarer har vi skrevet konkrete forslag til ændringer, herunder at slette en række stk 2 er som bliver for snævert for fremtidig udvikling og teknisk orienterede. FRI mener, at IKT-vejledningsnotat_06_06_2012 i sine grundlæggende struktur med baggrund, formål og anbefalinger er godt tænkt, men vejledningen bliver meget omfattende, for beskrivende og flere steder
2 Side 2 af 10 fejlagtig. Vi foreslår derfor at samle formålsnotatet og vejledning til en stærk forkortet vejledning, der reelt vejleder den offentlige bygherre om digitalisering og værdiskabelse. Generelt bør lovgivningsinitiativet fokusere på at skabe optimale rammer for den kraftige IKT udvikling der pågår i branchen, og styre uden om detailstyring. Således vil det fremadrette være hensigtsmæssigt ikke at skulle ændre bekendtgørelsen når branchen udvikler sig, men udelukkende at skulle justere vejledningens anbefalinger. FRI foreslår, at udsætte ikrafttræden i en kortere periode, og at der i et samarbejde mellem branchen og ministerierne skabes en ny bekendtgørelse hvor øget digitalisering går hånd i hånd med øget værdiskabelse og effektivisering. Specifikke kommentarer Anvendelsesområde - 1 og 2 1 Det er positivt at bekendtgørelsen nu også dækker regioner og kommuner, da dette vil skabe en fælles standard for offentligt byggeri. 2 FRI stiller sig tvivlende overfor, om en så massiv indfasning af kravene og uden mulighed for at fravige økonomisk ikke-optimale løsninger er relevant. I den ideelle verden bør bygherren vurdere relevans økonomi af at stille kravene 2 stk. 2 Stiller krav til at digitalt udbud og tilbud ikke kan fravælges, hvilket generelt er et relevant krav så længe der er tale om 9 stk. 1. I 9 stk. 2 1) stilles krav om at tilbudslisten er struktureret og klassificeret og med tilhørende systematik for egenskabsdata som jo netop kan fravælges. IKT-ledelse - 3 Forslag: Kravet om IKT-ledelse udgår af bekendtgørelsen og behandles i vejledningen. FRI er af den helt klare overbevisning at koordinering af IKT/data er essentielt for vellykket digitalisering af byggeriet. Kravet forekommer dog for detaljeorienteret til at indgå i selve bekendtgørelsen. Vejledningen
3 Side 3 af 10 I vejledningen side 6 afsnit 3 står, at der Ydelsesbeskrivelsen beskriver de konkrete ydelser eller opgaver. Ordet ydelsesbeskrivelse er i denne forbindelse anvendt på en anden måde end branchen sædvanligvis bruger ordet. Den gængse anvendelse er FRI og Danske Arkitektvirksomheders ydelsesbeskrivelser, der giver en generel forståelse af ydelser i byggeprocessen. Den anvendelse der her præsenteres er dog meget specifikke aktiviteter. Det vil være relevant at henvise til bips: Byggeriets IKT-specifikationer, der netop er udviklet til formålet. En alternativ formulering kunne være, at det aftales med IKT-ledelsen hvilke ansvar, opgaver og pligter denne har. Side 7 4 sidste punkt Medvirke i fastlæggelse af datatilgængelighed og -leverancer. det er ikke klart. hvad dette betyder. Klassifikation - 4 Stk. 1 Alle byggeobjekter betyder i praksis helt ned til søm og skruer, det kan ikke være hensigten. Ændr således teksten fra: således at alle byggeobjekter struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet til således at alle byggeobjekter til det aftalte informationsniveau struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet. En mulig løsning kunne være at stille krav til at klassificere fx i det niveau de indgår i en bygningsmodel og/eller det omfang, der skal afleveres til D&V. Det vil dog nok være vejledningstekst. Stk. 2 Stk. 2 3: Kravet er ikke realistisk at stille før Cuneco har afleveret deres projekt om egenskabsdata: dels vil der ligge en meget stor opgave for bygherren i at levere en struktur og definition af egenskabsdata og dels vil tilknytningen af egenskabsdataene blive en manuel og meget tidskrævende proces. Stk. 2 4: Hvorfor indgår proceskrav i bekendtgørelsen. Bør man ikke stille krav til deliverables; altså så krav er begrundet med et formål eller en værdiskabelse hos bygherren. Vejledningen Side 10, afsnit 3 sidste afsnit: løbende må påføres som egenskabsdata er der krav om at egenskabsdata påføres objekter eller kan det ske andre steder end i bygningsmodellen med link gennem unik identifikator?
4 Side 4 af 10 Afsnit 4.1 Afsnittet virker som en overfladisk beskrivelse af en række klassifikationssystemer der er mere eller mindre tilfældigt udvalgt. Der er ingen vejledningsværdi i teksterne for bygherren. Relevante spørgsmål, der ikke besvares: Er alle disse systemer valide i forhold til kravene? Dækker de alle aspekter af kravet (klassifikation, egenskabsdata etc)? Hvilke kan anvendes ved ikrafttræden og hvilke er ikke færdigudviklede endnu. Hvorfor omtales pludselig det svenske system? Kan det bruges? Og hvorfor så ikke andre udenlandske nævnt? Hvorfor fremføres DBK, der ikke er færdigudviklet (aldrig bliver det) og som frarådes anvendt fra bips (anvendes udelukkende hvis systemet allerede er taget i anvendelse)? Har det relevans, at skrive om SfB:.. at der hos visse rådgivere er foretaget individuelle tilføjelser og juststeringer til SfB? Hvad skal bygherren bruge informationen til? Hvorfor nævnes ikke, at CCS vil afløse DBK? Kravet om dobbelt-kodning af bygningsdele med systemer, der (tilsyneladende) indeholder samme information er ikke værdiskabende. Kommunikation - 5 Forslag: Hele stk. 2 udgår af bekendtgørelsen. Det nødvendige indhold kan evt. beskrives i vejledningen. 5, stk. 1: Generelt et ok krav. Dog kan et internetbaseret system til digital kommunikation skabe forvirring er mails fx omfattet? 5, stk. 2: Hele stk 2 slettes, da der er tale om ren vejledningstekst. stk.2,4 der kan produceres tegninger i passende format Hvad er et passende format. I vejledningen kunne fremgå, at der kan produceres tegninger i det i IKT-aftalen aftalte format. Man kan også spørge om et passende format har noget med digital kommunikation (=projektweb) at gøre? Vejledningen
5 Side 5 af 10 Generelt er der for stor fokus på modellen; Teksten bør være generelle for alle informationer. Tankegangen dukker op flere gange i løbet af vejledningen. s. 14: Modelserver-tilgang til bygnings modellering er en forældet tilgang. Det vil være mere relevant at fremhæve web baseret samarbejde i modsætning til web baseret udveksling som på traditionelle projektwebs. At knytte al information direkte til objekter virker ikke troværdigt der er megen anden information i en byggesag end den modelrelevante et eksempel er juraen. Under datatilgængelighed omtales et koncept, der minder om IDM hvis det er tilfældet bør det nævnes. Under 4.3 skelnes mellem modeller og dokumenter hvorfor? Side 15, afsnit 4.6 Her er det relevant med henvisning til bips publikation F104. Side 15, afsnit 4.8 står der Undertiden vil der dog være behov for at overføre informationer til andre systemer det er uklart hvad systemer er her er det almindelig udveksling af information eller udveksling mellem to projektweb systemer? Side 15, afsnit 4.8: skal derfor tidligt i projektet overvejes, hvilke overførsler der ønskes og på hvilke tidspunkter bør erstattes af Det skal fra projektstart aftales hvilke overførsler, der ønskes og på hvilket tidspunkt. Side 15, afsnit 4.8 (fortsat): Denne overførsel bør ligesom øvrige dataleverancer være sikret fra start bør erstattes af Det skal fra start af projektet aftales, hvilket driftssystem dataene skal overføres til. Side 15, afsnit 4.9: Adgang til bygningsmodellen. Afsnittets overskrift stemmer ikke overens med tekstens indhold, der primært handler om adgang til tegninger. Anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkonkurrencer - 6 og 7 Forslag: Hele 6 udgår af bekendtgørelsen og 7 omformuleres en smule.
6 Side 6 af 10 Kravet i 6 bør udgå af bekendtgørelsen. Kravet går stik imod at digitalisering skal fremme effektivitet og værdiskabelse. Med kravet påfører bydende astronomiske omkostninger ved at skulle skabe fulde 3D-modeller og omfattende visualiseringer i en tilbudsfase. Karikeret sagt, så vil meget af opgaven blive løst inden kontrakten er underskrevet! KRAVET i 6 ER IKKE RIMELIGT og IKKE VÆRDISKABENDE set samfundsmæssigt. Der vil være 4-6 teams, der sideløbende udarbejder tilbudsmateriale og bruger hundredevis af timer på tilbudsafgivelse. I sidste ende, er der kun en til at betale, nemlig de offentlige bygherrer, der måske ikke betaler for de aktuelle tilbudsomkostninger for tilbudsafgivelsen, men vil blive mødt af stigende rådgiverpriser på grund af rådgivernes større overhead. Paragraf 6 er alt for vidtrækkende og vil også gælde entreprisesummer ned til 5 mio. kr. hvor det samlede rådgiverhonorar måske er ½ mio. kr. FRI er naturligvis ikke imod, at der i idé og projektkonkurrencer udarbejdes materialer, der kan give bygherren det rette grundlag for at træffe et valg. Men at modellen skal udarbejdes for at bygherren kan kontrollere at tilbudet indeholder de rette m 2, som vi tidligere er blevet præsenteret for. Det er ikke en grund, det skriver man under på som bydende. Kravet om som minimum IFC og originalformat er ikke tydeligt bør omformuleres. Er det rimeligt at bygherre får bygningsmodellen i originalformatet, fra alle konkurrencedeltagere, det er jo som at udlevere dele af produktionsapparatet før produktet er købt? Det forekommer, at 7 indeholder en rimelig afvejning af nytte og ressourceforbrug. Nemlig at bygherren skal vurdere hvad han har brug for, og at der stadig er fokus på digitalisering af byggeriet. Der bør dog skabes klarhed over: visualiseringernes antal hvordan skal det tælles op? Var det ikke mere præcist skrive hvilke visualisering og til hvad? samt eventuelle placering? Bygningens fysiske placering, modellens placering på udbudsportal eller? - Sættes fokus på at bygherren kun skal bede om det nødvendige og relevante Vejledningen: (4.4) Visualiseringssekvenser omtales ikke i kravteksten?
7 Side 7 af 10 s. 18, afsnit 4.5 første afsnit ikke klart skrevet. Pointen er at afsnittet handler om grundlaget for ide- og projektkonkurrencen og IKKE hvad tilbudsgivere skal levere, som afsnittet kan foranledige til at tro. s. 19, At stille forslagsstillerne frit med hensyn til format er næppe hensigtsmæssigt i en åben konkurrence, hvor der kan forventes et stort antal indkomne forslag, mens det i en indbudt konkurrence med ganske få forslag vil være overkommeligt for bedømmelsesudvalget at håndtere forskellige viewere. Hvilket formål tjener dette afsnit? s. 19, 4.8 Formater for visualiseringer emnet er godt nok, men bekendtgørelsen skriver ikke at visualiseringens format skal defineres, kun bygningsmodellens. Anvendelse af digital bygningsmodel under projektering og udførelse 8 Forslag: Hele Stk. 2 og stk. 3 udgår af bekendtgørelsen. Evt. kan stk. 2 5) bibeholdes. Stk. 2.1 Det er en meget kludret sætning. Menes at: Der skal være sammenhæng mellem objekter og dets givne egenskaber? Hvis ja så ok! 8, stk. 2 og 3: Stk. 2 og 3 handler om meget specifikke tekniske forhold, som forekommer at være bedre placeret i vejledningen. Der er tale om tekniske forhold, der med den løbende udvikling vil ændre sig. Stk. 1 indeholder det væsentlige i kravet. 8 stk 2.2: Det er omvendt; fællesmodellen opbygges af fagmodeller 8 stk 3: Det er ikke hensigtsmæssigt med en kravtekst der indeholder m.v. 6 stk 2; 8 stk. 2 5 og 11 stk. 2 4 skriver alle: bygningsmodellen som minimum afleveres i IFC- og originalformat bør ændres til bygningsmodellen afleveres i IFC-format tillige med det af rådgiver anvendte originalformat. Som minimum er overflødigt i sætningen og hvis ikke det præciseres, at det er originalformatet fra den part, der udarbejder modellen vil bekendtgørelsen ikke bidrage til genbrug af data og modeller, men i stedet foranledige ineffektive modeller. Det skal endvidere bemærkes at aflevering i originalformatet er en ny ydelse som kræver afklaring i forhold til honorar og ansvaret. Vejledningen: Side 20 afsnit 4 Anbefalinger
8 Side 8 af 10 Fordelen ved at anvende 3D-geometri afsnittet konkluderer at mængder etc. kræver at relationer mellem objekter er på plads. Det er ikke tilfældet I relation til bygningsmodellering er begrebet.. - Bør fjernes - her står at der i en bygningsmodel ikke er entydig sammenkobling mellem objekter og egenskaber (kun i en BIM model), samtidig går kravet på "Bygningsmodel" Side 21, 4.1 sidste afsnit. Underlig BIM definition burde der ikke bare stå: BIM er den bygningsmodel, hvor objekterne har tilknyttet egenskaber direkte i modellen, så disse kan bruges intelligent. Der står ét it-system og pointen med BIM er netop, at BIM ikke kun foregår i ét it-system. Side Teksten i 4.3 håndterer ikke situationer, hvor egenskaber vedligeholdes udenfor det centrale BIM værktøj, hvilket ofte er tilfældet. Side 22 Teksten i 4.4 Ofte vil fagmodellen fra arkitekten have en særlig betydning, fordi den indeholder den overordnede geometri, som øvrige fagmodeller må indordne sig under er ikke korrekt. Desuden bør teksten afspejle at der vil være flere formålsbestemte fællesmodeller, ikke kun én. Side 22 afsnit 4.6 Vejledningen om formater Der er ikke overensstemmelse mellem vejledningen og bek. omkring skal/bør: Vejledningen omkring formater i forbindelse med bygningsmodeller står der (s.22): Som supplement til IFC-formatet eller som alternativ til dette kan vælges andre formater. eller som alternativ er ikke konsistent med bekendtgørelsen og bør slettes. Side 22 nederst Om eksport af data til andre formater hvem skal (og kan) garantere, at der ikke er tab af data? Digitalt udbud og tilbud - 9 og 10 Forslag: 9 stk. 2 udgår af bekendtgørelsen. 10 er uklar og sproget strammes op. 9, stk. 1 Bør præciseres at gælde for udbud ved fag og hovedentreprise. Hvis ikke dette er tilfældet bør situationen i totalentreprise afklares. Valget omkring udbud med mængder er forhåbentlig ikke enten eller, men derimod en mulighed for at bygherren/rådgiver angiver mængder der hvor det giver mening og/eller er muligt, og at entreprenøren angiver mængder der hvor det giver mening fx der hvor entreprenøren har valgfrihed omkring løsning og/eller produkt.
9 Side 9 af 10 Hvis det er enten eller så er det en kattelem, der formentlig vil blive brugt af mange for at undgå udbud med mængder. Så er en stor del af værdien med udarbejdelse af bygningsmodeller vel gået tabt!? 9, stk 2 1 I teksten anvendes ordet redigerbare der må menes kopierbare - det er jo ikke meningen at entreprenøren skal redigere mængderne og byde på det han synes. 9 stk 2 2 At udbudsreglerne overholdes behøver ikke fremgå af bekendtgørelsen. 10 stk. 2 2)..samt 3D-geomtri slettes af sætningen. 10 stk. 2 pkt. 3 Digitale modeller afleveres i IFC- og originalformatet samt efter anmodning fra tilbudsgiver tillige i et andet specificeret format. Kravet er uhensigtsmæssigt og ikke muligt i praksis. At tilbudsgiver kan sætte formatkrav, kan i praksis betyde at der skal bygningsmodeller skal remodelleres. Kravet bør slettes og i stedet bør indarbejdes, at formaterne defineres i IKT-specifikationerne initialt i projektet og at der arbejdes henimod IFC som det gennemgående format i projektet. Alternativt kan samt efter anmodning fra tilbudsgiver tillige i et andet specificeret format udelades af sætningen. Vejledningen: Der tages ikke hensyn til at ikke alle mængder fremgår af modellen Side 24 afsnit 4.2 fremgår at bips B1.000 er en åben standard for disponering af udbuds- og tilbudslister? Helt åben er den ikke, og det er en standard for bygningsdelsbeskrivelser. Digital aflevering ved byggeriets aflevering - 11 Forslag: hele stk 2. udgår af bekendtgørelsen - eller alternativt ændres til: Bygherren skal stille krav om at aflevering foretages i åbne formater og i originalformat. Kravet om digital aflevering kan suppleres/omskrives således at driftsherren pålægges et krav om at anvende digitale værktøjer til drifts og forvaltning. 11: Digital aflevering, kravstillelse En del af dokumentationen af byggesagen (proces) vil typisk skulle afleveres i digitalt, låst format (PDF) - definitionen af "digital" bør omformuleres. Driftherren bør forpligtes til at anvende digitale værktøjer til drift og forvaltning.
10 Side 10 af 10 Digital mangelinformation - 12 Vejledningen: Digitale mangellister Det er svært at forholde sig til vejledningen, der fremhæver en ikkeudkommet standard frem for en eksisterende. Det undrer, at der ikke skabes fælles standarder for alle offentlige bygherrer. Det anbefales at mangler håndteres i en fagmodel hvis dette er en BIM model, virker det uhensigtsmæssigt. afgørende betydning, at dette umiddelbar ved registrering af mangler kan importere de aktuelle dataobjekter hvorfor; er det nok med et link? Med venlig hilsen Inge Ebbensgaard
Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse
22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav
Læs merecuneco en del af bips
center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse
Læs mereSEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune
SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering
Læs mere»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet
»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010. Version: 2010-11-05 - til kommentering Bekendtgørelse om krav til anvendelse
Læs mereDDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk
DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation
Læs merebips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning
bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende
Læs mereNØRRE BOULEVARD SKOLE
NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...
Læs mereEndvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.
Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk
Læs mereDe oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014
De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud
Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08
Læs mereUdkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri
Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret
Læs merePeter Hauch, arkitekt maa
Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef
Læs mereNedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.
1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen
Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-
Læs mereDigital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015
Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,
Læs mereIKT specifikationer. Bilag nr.: 12
Bilag nr.: 12 IKT specifikationer Byggesag: Navn: Tingløkkeskolen, Nyt Ungdomscenter /SFO2 Adresse: Bergendals Alle 25, 5250 Odense SV Rev: 21.09.2017 Bygherre: Navn Odense kommune Adresse Nørregade 36,
Læs mereBehovsanalysens perspektiver for cuneco
Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering
Læs mereIKT - Ydelsesspecifikation
1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.
Læs mereBygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby
Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby e-mail: mts@bygst.dk Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Almene Boliger Gl. Mønt 4 1117 København K e-mail:
Læs mereIKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?
Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag
Læs mereIKT-Aftale Ydelsesspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital
Læs mereOpgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:
IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.
Læs mereKonflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation
Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,
Læs mereTil parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning
Til parterne på høringslisten 9. november 2010 Sag nr.: 09/03777-24 /mos-ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om
Læs mereVibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011
Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,
Læs mereIKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.
KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af
Læs mereVejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)
Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri
Læs mereJanuar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer
Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelser
De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,
Læs mereIKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014
IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse
Læs mereFRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler
bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods
Læs mereCCS Formål Produktblad December 2015
CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14
Læs mereIKT Ydelsesspecifikationer
Bilag nr: IKT Ydelsesspecifikationer Byggesag: Navn: Adresse: SCA Solcelle anlæg Det Ny Universitetshospital i Århus (DNU) Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N Bygherre: Navn: Adresse: Kontakt
Læs mereUniversitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres
Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-
Læs mereIKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter
IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt
Læs mereIKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart
IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013
Læs mereNotat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning 3. Kontor Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Sundhedsplanlaegning@rm.dk www.regionmidtjyllandjylland.dk Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke Formål
Læs mereENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION
ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00
Læs mereJanuar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering
Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08
Læs mereKaren Dilling, Helsingør Kommune
IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at
Læs mereFor den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på
8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til
Læs mereVejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor
Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor
Læs merebim ikke i teori men i daglig praksis
bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder
Læs merebips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning
bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende
Læs mereDe nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet
De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet
Læs mereBIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME
BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes
Læs mereIKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen
IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT
Læs mereDigital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.
Digital Konvergens 1 BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser. Indlæg på Bips konferencen 2012 Den 10. september 2012 ved Thomas Hejnfelt, Grontmij Digital Konvergens 2
Læs mereBIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012
BIPS DNV-Gødstrup www.dnv.rm.dk 11. september 2012 Faktuelle forhold Optageområde ca. 300.000 borgere, 5000 km² Grundareal 360.000 m² - 375.000 m² Etageareal ca. 130.000 m² inkl. psykiatri Anlægsøkonomi
Læs mereIKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne
1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker
Læs mereByggeri og Planlægning
Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital
Læs mereDe nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark
De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark 22. april 2012 Clars Danvold Arkitekt, IT-projektleder DATO: 01-05-2012 1 Landets største ejendomsvirksomhed 1 mio. m 2 statsejendomme
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereAflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand
Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for
Læs mereFra ambition til virkelighed med krav
med krav DTU vil ikke kun opfylde kravene for offentlige bygherre, men også. Derfor skal 'in house ' om Det Digitale Byggeri og være i fokus. Hertil kommer en individuel behovsanalyse for hver byggesag
Læs mereAfprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.
CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,
Læs mereAdministrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri
2006-09-04 Administrativ vejledning vedr. bekendtgørelse om krav til anvendelse af IKT i byggeri 1. Baggrund Som udløber af regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri skal de statslige bygherrer fra 1.
Læs mereVersionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14
Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4
Læs mereIKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N
IKT SEMINAR - DFM DATO: 2016.06.15 M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N Property of Optimise A/S CVR: 36491043 +45 21 73 78 78 info@optimise.nu Agenda for seminaret
Læs mereDerfor skal kommunerne (og statslige, regionale og
Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og almene byg- og driftsherrer) følge de nye IKTbekendtgørelser - ved civilingeniør Morten Steffensen, Bygningsstyrelsen g 1 Bygningsstyrelsen Styrelse under
Læs mereIKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Marts 2019 IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN Indgår som bilag til Rådgiveraftalen og kan anvendes, uanset om der er tale om totalrådgivning eller delt rådgivning IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN
Læs mereMarts 2019 AFTALE. Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren. om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning)
Marts 2019 AFTALE om teknisk rådgivning og bistand (IKT-bygherrerådgivning) Bilag 2. Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren Bilag 2 - Ydelsesbeskrivelse for IKT-bygherrerådgiveren AlmenNet, Studeistrædet
Læs mereKaren Dilling Helsingør Kommune
sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud
Læs mereDigital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS
Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende
Læs mereNotat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri
Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT
Læs mereaugust 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer
august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19
Læs mereSagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8
Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital
Læs mereIKT Ydelsesspecifikation
IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.
Læs mereVejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013
Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse
Læs merePROJEKT // UDBUD // TRACK. Vi gør IKT nemt
PROJEKT // UDBUD // TRACK Vi gør IKT nemt 1 www.planroom.dk Best Practice Med vores nye modul Vester Planroom Track hjælper vi med fejl- og mangelregistrering, KS og tilsyn i et intuitivt workflow online
Læs mereDigitalisering har overhalet byggeprocessen
Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER
PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og
Læs mereBIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere
BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende
Læs mereKlokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!
1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du
Læs mereEfteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse
Læs mereE#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen
Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning
Læs mereDigitale data til drift på Campus EAL
Digitale data til drift på Campus EAL Fakta, forudsætninger og visioner Aftalegrundlag og udfaldskrav Problemstillinger og udfordringer Opfølgning og status Anbefalinger I bagklogskabens klare lys Konklusioner
Læs mereDNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100
Det nye hospital i vest DNV-Gødstrup Programgrundlag November 20100 hvorledes opgaver og ansvar er fordelt mellem de implicerede aktører i DNV- Gødstrup-projektet. Det skal pointeres, at vigtigheden af
Læs mereYdelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast
Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT 2019 høringsudkast Udkast 2018-12-10 Ydelsesbeskrivelsen er udarbejdet af: Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI DANSKE ARKITEKTVIRKSOMHEDER Følgende virksomheder har
Læs mereIKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation
Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...
Læs mereKom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen
Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for
Læs mereEsben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator. Mængder. I en entreprenørvirksomhed
Esben Hvelplund Kjærsgaard, VDC-seniorkonsulent Maria Thygesen, BIM-koordinator Mængder I en entreprenørvirksomhed 2 Agenda Anvendelse af mængder i tilbudsfasen Anvendelse af mængder i projekteringen og
Læs mereFakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces
Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets
Læs mereBEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri
BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt
Læs mereCopyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm
Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling
Læs mereVejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)
Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure
Læs mereKrav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter
De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,
Læs mereDiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016
DiKon DigitalKonvergens VERSION 1.0 5 DEC 2016 Strukturering af udbudsmateriale Vejledning Side 2 INDHOLD 1 Introduktion 3 2 Projektmateriale 4 2.1 Udbudsbrev 4 2.2 Fortegnelse over dokumenter, tegninger
Læs mereOpkvalificering hos bygherren
Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,
Læs mereIKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen
IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:
Læs mereVejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri
Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...
Læs mereAlle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.
1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7
Læs merebips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.
bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet
Læs mere