Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse"

Transkript

1 22. juni 2012 Side 1 af 11 Digital Konvergens høringssvar til revideret IKT-bekendtgørelse Digital Konvergens hilser velkomment, at alt offentligt byggeri samt almennyttigt byggeri nu omfattes af krav om IKT, og at man stiller de samme krav på tværs af områderne. Vi ser det som positivt, at kravene indgår direkte i bekendtgørelsen og ikke som hidtil i et bilag, og vi kan bakke op om initiativet og intentionerne i bekendtgørelse og vejledning. Vi har dog en række kommentarer til indhold i bekendtgørelsen og vejledningsnotatet (herefter omtalt som vejledning). Som det første ser vi det som et problem, at den nye bekendtgørelse lægger op til frit valg mellem fem forskellige klassifikationssystemer og samtidig stiller krav til den anvendte klassifikation, som ingen af de fem nævnte klassifikationssystemer kan opfylde. Vejledningen kunne fx også nævne Omniclass, der er et af de mest gennemarbejdede, internationale klassifikationssystemer. Vi ser desuden et stort og kritisk punkt i uklarhed omkring afleveringsformatet. Kravene er meget kort formuleret, og IFC er den eneste standard, der er nævnt direkte. Dette kan i praksis betyde, at byggeriets parter kan blive mødt af krav om at følge varierende standarder, hvilket vil gøre det vanskeligere at foretage de relevante investeringer og med et mindre udbytte af de foretagne investeringer. Der ligger et stort potentiale for proces (ikke produkt) standardisering, som risikerer at blive spildt ved at åbne op for en meget varierende kravstillelse, og vi forudser, at den forslåede form i praksis vil stille endnu et krav om et ekstra aftaleniveau mellem parterne. Digital Konvergens observerer, at der er nye mere indirekte formuleringer, hvor der fx ikke direkte stilles krav om brug af projektweb. Vi mener, at det kan være en hæmsko for kommunikation omkring kravene, fordi en del af kravene i praksis er nye, da de ikke reelt er blevet stillet og håndhævet tidligere. IKT-bekendtgørelsen og tilhørende vejledning har nærmest karakter af at ville være en BIMguide. Lige nu arbejdes der mange steder på, at myndighederne sikrer en mulighed for samfundsmæssig værdiskabelse gennem netop udviklingen af byggeriets ramme med BIMguides (fx Ohio State (USA), Singapore). Og i en række af vores nabolande (fx England, Norge) er der meget ambitiøse mål for de nationale BIM-guide og tiltag. Det vil være nødvendigt, at de vejledninger, der efterfølgende laves til IKT-bekendtgørelsen, får en helt anden karakter end vejledningsnotatet, så det på den korte bane sikrer, at IKT-bekendtgørelsen kan give bygherrerne den mulige værdiskabelse og på den lange bane (5 år) sikrer, at dansk byggeri ikke står svagt i forhold til vores nabolande. Vi har listet enkelte generelle kommentarer samt kommentarer til bekendtgørelsen og den medfølgende vejledning. Det skal understreges, at følgende emner er Digital Konvergens mest kritiske punkter, som må ændres/præciseret i bekendtgørelse og vejledning: 1. Uklarhed omkring, hvilke formater bygherren kan/skal kræve (IFC, originalformat) 2. At tilbudsgiver kan sætte formatkrav 3. Klassifikation af alle byggeobjekter

2 Side 2 af 11 Generelt Begreberne byggesag og byggeprojekt bruges arbitrært igennem materialet. Vi anbefaler, at der bruges et stringent sprog, og at byggeprojekt anvendes konsekvent. Vi mener at se, at rollen rådgiver i flere tilfælde fremhæves frem for andre parter i byggeriet. Et eksempel på dette er: Vejledningen Hvor der står: Det skal endeligt bemærkes, at der hos visse rådgivere er fortaget individuelle tilføjelser og justeringer til SfB. Vi kan ikke se formålet med denne fremhævning, og i det viste eksempel er der foretaget lignende tilretninger og justeringer hos entreprenører og formentlig også hos bygherrer. Da formålet med bekendtgørelsen ikke er at definere eller komme med anbefalinger til byggeriets organisering m.m., bør materialet gennemgås for denne slags uhensigtsmæssige formuleringer, ikke mindst set i lyset af, at materialet er meget tilbageholdende med at definere standarder på det område, der er bekendtgørelsens formål: byggeriets IKT anvendelse. IKT-ledelse Bek. 3 Kravet om IKT-ledelse er et godt initiativ og giver et nødvendigt fokus for at flytte den digitale udvikling, men det er vigtigt, at IKT-lederskabet kan overdrages til relevante parter igennem processen. Den part, som fortager den indledende IKT-ledelse, vil ikke nødvendigvis have de nødvendige kompetencer og den nødvendige indsigt til at lede IKTanvendelsen i de senere faser. Kravet bør derfor omformuleres, så det er tydeligt, at der stilles krav om, at der løbende igennem projektet skal være en IKT-ledelse, men at denne ledelse ikke nødvendigvis er den samme igennem hele projektet. Denne uhensigtsmæssighed går igen i vejledningen, hvor den tillige bør tilrettes. Det virker uhensigtsmæssigt, at entreprenøren ikke er nævnt som en part, der kan varetage IKT-ledelsen. Mange totalentreprenører varetager i dag projekteringsledelse og bør derfor også kunne varetage IKT-ledelsen i fremtiden. Det samme gælder udførelsen og afleveringen, hvor entreprenøren ofte vil være den bedst egnede part til at lede IKT-anvendelsen. Vejledningen om 3 IKT-lederens opgaver er ikke klare i forhold til Digital kommunikation ( 5): Består rollen i at indsamle oplysninger, eller han ansvarlig for at gøre stamdata tilgængelig? Medvirke i fastlæggelse af datatilgængelighed og -leverancer. det er ikke klart hvad dette betyder.

3 Side 3 af 11 Klassifikation Bek. 4 Er overskriften klassifikation korrekt? afsnittet dækker både egenskaber og klassifikation eller opfattes klassifikation bare som en egenskab? I samme forbindelse ønskes det klarlagt tydeligere, om punktet omhandler en klassifikation i den oprindelige forstand. Kunne navngivningsregler om objekter og egenskaber være tilstrækkeligt? Hvilken struktur af byggeobjekter Revit tilbyder en, det gør IFC også. Klassifikation, navngivningsregler, egenskabsdata og en struktur af byggeobjekter er relaterede, men forskellige ting hvad ønskes der? Lidt af hvert eller det hele? Det fremgår, at formålet med kravet om anvendelse af klassifikation er at sikre brugen af et fælles sprog gennem hele byggesagen. Det bør medtages, at dette gælder på tværs af projekter og dermed virksomhedernes portefølje af projekter. Dette forudsætter naturligvis, at det er det samme klassifikationssystem der anvendes i branchen, hvad netop IKT-bekendtgørelsen bør sikre. Hvad betyder det i formålet, at alle objekter skal være i modellen og være entydigt identificeret er det målet? Alle byggeobjekter betyder i praksis helt ned til søm og skruer, det kan ikke være hensigten. Ændr således teksten fra: således at alle byggeobjekter struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet til således at alle byggeobjekter til det aftalte informationsniveau struktureres, klassificeres, navngives og kodes ensartet. Derudover er der ikke et klassifikationssystem, der kan leve til kravet, der samtidig dækker den danske byggebranche. DBK er ikke færdigudviklet og er under udfasning/ transformation til CCS. CCS har til formål både at omfatte de delområder, som forvaltningsklassifikationen delvist dækker i dag, men CCS er fortsat under udvikling og endnu ikke klar til anvendelse. At bekendtgørelsen ( 4 stk. 2) ikke sætter krav om en specifik klassifikation er uhensigtsmæssigt. Da effektiv og effektfuld brug af klassifikation forudsætter en høj grad af IKT-understøttelse, er det vigtigt, at der stilles krav om brug af et specifikt klassifikationssystem. Det vil være unødigt omkostningstungt, hvis byggeriets parter skal kunne håndtere krav om brug af forskellige klassifikationssystemer. Kravet i 4 stk. 2, 3) egenskabsdata for alle byggeobjekter følger en fastlagt og beskrevet struktur er ligeledes uopfyldeligt i dag. Cuneco/egenskabsdata er ikke færdigudviklet og kan derfor endnu ikke tilbyde denne struktur. DBK kan heller ikke. Vi finder det tvivlsomt, om der findes en klassifikation, der kan anvendes i Danmark og mener dermed, at bekendtgørelsen stiller krav, som ingen eksisterende

4 Side 4 af 11 standard kan opfylde. Kravet må som minimum afvente Cunecos standardiseringsarbejde inden for egenskabsdata, men det er yderst tvivlsomt, om alle egenskabsdata for alle byggeobjekter nogensinde bliver fastlagt. Kravet er ikke realistisk at stille, før Cuneco har afleveret deres projekt om egenskabsdata: dels vil der ligge en meget stor opgave for bygherren i at levere en struktur og definition af egenskabsdata, og dels vil tilknytningen af egenskabsdataene blive en manuel og meget tidskrævende proces. løbende må påføres som egenskabsdata er der krav om, at egenskabsdata påføres objekter, eller kan det ske andre steder end i bygningsmodellen med link gennem unik identifikator? Ikke alle objekter findes i bygningsmodellen, fx ikke byggevarer, materiel, roller Det er uklart om kravet i 4 stk.5 skal varetages af IKT-ledelsen. Der står: at parternes løbende og korrekte brug af klassifikationen organiseres, supporteres og kontrolleres. Vejledningen om 4 Vejledningen lister fem klassifikationer. Vejledningen bør tage stilling, til hvorvidt de enkelte klassifikationer kan opfylde kravene i bekendtgørelsen. BSAB bør udgå af vejledningen, da denne ikke hidtil er benyttet relevant i dansk kontekst. Endvidere bør det nævnes, at CCS forventes at erstatte DBK, og DBK dermed vil udgå. Med de nævnte klassifikationer kan dette ikke bruges ved EU-udbud, da ( 4) stort set kun er beskrevet i forhold til en dansk deltagelse i byggeriet, fx er det kun SfB-klassifikationen, som er fuldt dokumenteret og tilgængeligt for alle relevante parter, de øvrige klassifikationssystemer, der er omtalt i Vejledningsnotatet, er enten kun på dansk eller svensk DBK I beskrivelsen af DBK bør det medtages, at standarden ikke er færdigudviklet og derfor ikke dækker de beskrevne områder, samt at den vil blive erstattet af CCS CCS. Beskrivelsen af CCS virker meget mangelfuld, fx beskrives CSS kommende dæknings og anvendelse områder ikke. Egenskaber, Ressourcer, Processer, og at det også skal kunne anvendes til eks.forvaltning Forvaltningsklassifikation. Det første afsnit lyder mere som en reklame end en beskrivelse. Der medtages en mere objektiv beskrivelse af forvaltningsklassifikationens dækningsområde, nu står der: som tilgodeser kravet om systematisk håndtering af alle aktuelle objekttyper. Dette er noget af en overfortolkning, da forvaltningsklassifikationen fx ikke beskæftiger sig med ressourcer og processer. Dermed kommer vejledningen på kant med nogle af de

5 Side 5 af 11 definitioner, der er i begrebskataloget. Idet vejledningen lister en række klassifikationssystemer bør Omniclass, der er et af de meste gennemarbejdede klassifikationssystemer samt indarbejdet i en række Autodesk produkter, nævnes. Endvidere bør de ISO standarder, som CCS læner sig op ad, omtales. Digital kommunikation Bek. 5 Begrebet projektweb er undgået i den nye formulering. Det er ikke hensigtsmæssigt. Er der i pkt. 3) tale om: Almindelig overførsel af data mellem brugere (og deres systemer) og det internetbaserede system. Ekstraordinær overflytning af data fra ét internetbaseret system til et andet, fordi projektet skifter system? Iflg. bilaget til høringsbrevet menes vist det første. at de relevante parter har den fornødne adgang til bygningsmodellen. Ordlyden er uklar om fx s er omfattet. stk.2,4 at der kan produceres tegninger i passende format bør ændres til at der kan produceres tegninger i det i IKT-aftalen aftalte format (uden ændringen er kravet uklart: hvad betyder passende format?) og har det noget med Projektweb at gøre? Hvorfor omtales udelukkende Bygningsmodellen der er flere modeller, og det er lige relevant for andet materiale. Der er tale om adskillige bygningsmodeller (fagmodeller) og en fagmodel kan bestå af mange sammenhørende fysiske filer. Rådgiverne er ofte tilbageholdende med at udlevere deres modeller. Har Byggestyrelsen taget højde for, at det ændrer ved ansvarsfordelingen? Vejledningen om 5 Anbefalingen om, at det er vigtigt, at bygherren i sine aftaler sikrer sig fuld adgang og rettigheder til disse data, virker overdrevet og uhensigtsmæssig. For at sikre den størst mulige anvendelse bør kommunikationsplatformen (projektwebbet) kunne bruges til kommunikation mellem andre parter, uden at bygherren nødvendigvis har adgang til disse oplysninger. Bygherren skal naturligvis have adgang til alle for ham relevante data, men det gælder for alle parter, hvilket også bør medtages. Projektweb beskrives så detaljeret, at det næsten kunne kaldes

6 Side 6 af 11 Byggeweb, og der er for mange tekniske detaljer om oppetid, firewall, søgefunktioner, support osv. Endvidere diskuteres om flad struktur, søgefunktion er bedre en mappestruktur, hvilket er mindre relevant. Er det relevant at fremhæve modelservere her? Mere relevant virker web baseret samarbejde (i modsætning til web baseret udveksling som på traditionelle projektwebs). Under datatilgængelighed omtales et koncept, der minder om IDM hvis det er tilfældet, bør det nævnes. Generelt er der (for) stor fokus på modellen; mange punkter bør være generelle for alle informationer. Under 4.3 skelnes mellem modeller og dokumenter hvorfor? I 4.6 er det relevant med henvisning til bips publikation F104. I 4.8 står der Undertiden vil der dog være behov for at overføre informationer til andre systemer det er uklart hvad systemer er her er det almindelig udveksling af information eller udveksling mellem to projektwebs? afsnit 4.8: skal derfor tidligt i projektet overvejes, hvilke overførsler der ønskes og på hvilke tidspunkter bør erstattes af: Det skal fra projektstart aftales hvilke overførsler der ønskes og på hvilket tidspunkt. afsnit 4.8 (fortsat): Denne overførsel bør ligesom øvrige dataleverancer være sikret fra start bør erstattes af: Det skal fra start af projektet aftales, hvilket driftssystem dataene skal overføres til. afsnit 4.9: Adgang til bygningsmodellen. Afsnittets overskrift stemmer ikke overens med tekstens indhold, der primært handler om adgang til tegninger. Anvendelse af digitale bygningsmodeller og visualiseringer i idé- og projektkonkurrencer Bek. 6 6 stk 2 skriver: bygningsmodellen som minimum afleveres i IFCog originalformat bør ændres til: bygningsmodellen afleveres i IFCformat tillige med det af rådgiver anvendte originalformat. Bygherren skal stille krav om, hvilken version af IFC der skal anvendes. Sættes der krav om aflevering i originalformatet kræver det afklaring i forhold til honorar og ansvar. Som minimum er overflødigt i sætningen, og hvis ikke det præciseres, at det er originalformatet fra den part, der udarbejder modellen, vil bekendtgørelsen ikke bidrage til genbrug af data og modeller, men i stedet foranledige ineffektive modeller.

7 Side 7 af 11 6 stk 2;Generelt: skriv bygningsmodeller. Der er flere bygningsmodeller. Bek. 7 Hvad betyder 7? visualiseringernes antal hvordan skal det gøre op? Var det ikke mere præcist at skrive hvilke visualiseringer og til hvad. samt eventuelle placering -? Bygningens fysiske placering, modellens placering på udbudsportal eller? Vejledningen om 7 Afsnit 4.5. Første afsnit er ikke skrevet klart. Pointen er, at afsnittet handler om grundlaget for ide- og projektkonkurrencen, og IKKE hvad tilbudsgivere skal levere, som afsnittet kan foranledige til at tro. Afsnit 4.7. At stille forslagsstillerne frit med hensyn til format er næppe hensigtsmæssigt i en åben konkurrence, hvor der kan forventes et stort antal indkomne forslag, mens det i en indbudt konkurrence med ganske få forslag vil være overkommeligt for bedømmelsesudvalget at håndtere forskellige viewere. - Hvilket formål tjener dette afsnit? Afsnit 4.8. Formater for visualiseringer emnet er godt nok, men bekendtgørelsen skriver ikke, at visualiseringens format skal defineres, kun bygningsmodellen. Bygningsmodel, projektering, udførelse Bek. 8 8 stk 2, 5) (og 6 stk 2) skriver: bygningsmodellen som minimum afleveres i IFC- og originalformat bør ændres til: bygningsmodellen afleveres i IFC-format tillige med det af rådgiver anvendte originalformat. Sættes der krav om aflevering i originalformatet kræver afklaring i forhold til honorar og ansvar. Som minimum er overflødigt i sætningen, og hvis ikke det præciseres, at det er originalformatet fra den part, der udarbejder modellen, vil bekendtgørelsen ikke bidrage til genbrug af data og modeller, men i stedet foranledige ineffektive modeller. Der står ikke noget om, at modelmodtagere skal specificere, hvad de skal bruge modellerne til. Det vil være klogt. Der er et antal problemstillinger i forbindelse med modeloverdragelser, som forudsættes løst. Kan vi gå ud fra, at de er det? stk 2,2: Det er omvendt; fællesmodellen opbygges af fagmodeller.

8 Side 8 af 11 stk 2,3: Det er ikke hensigtsmæssigt med en kravtekst m.v.. Skal omformuleres stk. 2,4: bygningsmodellernes datastruktur er specificeret. Taget for pålydende er dette et meget stort krav. Hvad menes der? Vejledningen om 8 Afsnit 4.1 fordelen ved at anvende 3D-geometri afsnittet konkluderer, at mængder etc. kræver, at relationer mellem objekter er på plads. Det er ikke tilfældet. I relation til bygningsmodellering er begrebet.. - Bør fjernes - her står, at der i en bygningsmodel ikke er entydig sammenkobling mellem objekter og egenskaber (kun i en BIM model), samtidig går kravet på Bygningsmodel. 4.1 sidste afsnit. Underlig BIM definition burde der ikke bare stå: BIM er den bygningsmodel, hvor objekterne har tilknyttet egenskaber direkte i modellen, så disse kan bruges intelligent. Der står ét it-system og pointen med BIM er netop, at BIM ikke kun foregår i ét it-system. Afsnit 4.3 håndterer ikke situationer, hvor egenskaber vedligeholdes uden for det centrale BIM værktøj, hvilket ofte er tilfældet. Afsnit 4.4 Ofte vil fagmodellen fra arkitekten have en særlig betydning, fordi den indeholder den overordnede geometri, som øvrige fagmodeller må indordne sig under er ikke korrekt. Desuden bør teksten afspejle, at der vil være flere formålsbestemte fællesmodeller, ikke kun én. Afsnit 4.6 Der er ikke overensstemmelse mellem vejledningen og bekendtgørelsen omkring skal/bør: Vejledningen omkring formater i forbindelse med bygningsmodeller står der: Som supplement til IFCformatet eller som alternativ til dette kan vælges andre formater. eller som alternativ er ikke konsistent med bekendtgørelsen og bør slettes. Digitalt udbud og tilbud Bek. 9 Det bør specificeres, om kravet kun gælder bygherrens udbud og ikke fx en totalentreprenørs udbud til fagentreprenører. En tidligere forespørgsel til EBST gav det svar, at de nuværende krav kun gælder bygherrens udbud. Stk. 2, 1) Kravet om brug af klassifikation og egenskabsdata bør udskydes til der foreligger en standard, der gør opfyldelse af disse krav mulig. Bek. 10 Stk. 2, 2) Bygherren kan ikke opdele 100% i entrepriser. Det kan/gør total/hovedentreprenøren

9 Side 9 af 11 Stk. 2, 3) skriver: at digitale modeller afleveres i IFC- og originalformatet samt efter anmodning fra tilbudsgiver tillige i et andet specificeret format. Kravet er uhensigtsmæssigt og ikke muligt i praksis. At tilbudsgiver kan sætte formatkrav, kan i praksis betyde, at bygningsmodeller skal remodelleres. Kravet bør slettes og i stedet bør det indarbejdes, at formaterne defineres i IKT-specifikationerne initialt i projektet, og at der arbejdes henimod IFC som det gennemgående format i projektet. Vejledningen 10 Afsnit 4.2: bips B1.000 er ikke en åben standard for disponering af udbuds- og tilbudslister. Det er en standard for bygningsdelsbeskrivelser og den er ikke helt åben. Afsnit 4.3: Regneark er ikke.csv format og kan kun anbefales til udveksling af information i databaseformat. Fx er der en risiko for at tekststrenge bliver ødelagt. Digital aflevering ved byggeriets aflevering Bek. 11 Stk. 2, 4) (og 6 stk 2 og 8 stk 2, 5) skriver: bygningsmodellen som minimum afleveres i IFC- og originalformat bør ændres til: bygningsmodellen afleveres i IFC-format tillige med det af rådgiver anvendte originalformat. Sættes der krav om aflevering i originalformatet kræver afklaring i forhold til honorar og ansvar. Som minimum er overflødigt i sætningen, og hvis ikke det præciseres, at det er originalformatet fra den part, der udarbejder modellen, vil bekendtgørelsen ikke bidrage til genbrug af data og modeller, men i stedet foranledige ineffektive modeller. En del af dokumentationen af byggesagen (proces) vil typisk skulle afleveres i digitalt, låst format (PDF) - definitionen af "digital" bør omformuleres. Vejledningen om 11 Afsnit 1, formål, er uklart formuleret og har som sådan ikke noget med byggesagen at gøre. Formålet med digital aflevering er at sikre en systematisk genbrug og aflevering af projektmateriale, så bygherre / driftsherre kan danne sig et godt overblik over driften umiddelbart i forbindelse med byggeriets aflevering og har mulighed for let at anvende, vedligeholde og ajourføre driftsinformationer i bygningens levetid samt overholde leverandørgarantier. Data fra offentlige registre, LER o.l. har ikke noget med digital aflevering og byggesagens parter at gøre og kræver integrerede it systemer, der ikke er udviklet endnu. Læs: m.fl. Afsnittet bør omskrives. Afsnit 4.1 Det bør understreges, at de informationer, der afleveres skal

10 Side 10 af 11 opdeles efter relevans og kun være as-build. Traditionelt bliver der afleveret bunker af datablade, kataloger osv. selvom driften kun skal bruge 1-2 sider. I forhold til den daglige drift er procesdokumentation o.l. fra byggesagen irrelevant og kan reelt gemmes på fjernarkiv. Bygherre skal skelne herimellem. Det bør ligeledes klarlægges. Det bør bemærkes i vejledningen, at BIM-modellen hentet direkte fra projekteringen hjælper i sig selv ikke driften, da den ikke automatisk viser en vedligeholdelsesplan med hvad der skal laves hvornår, samt øvrige driftsinformationer, men den kan være med til at hjælpe driften med at finde de objekter, der skal vedligeholdes, hvis de er indeholdt i modellen. Mange af de ting, der skal vedligeholdes (ventiler, pumper, filtre etc.) vil aldrig være at finde i en BIM model. For at BIM-modellen bliver et aktiv i driften, kræver den en stor vedligholdelse. Dette bør tillige nævnes i vejledningen. Digital mangelinformation Vejledningen om 12 Det er svært at forholde sig til vejledningen, der fremhæver en ikkeudkommet standard frem for en eksisterende. 3. Kravstillelse: Vejledningen bør være langt mere uddybende, og fx bør det beskrives, om de to standarder er i modstrid, eller om de kan anvendes parallelt. bips C104 beskrives, som irrelevant for brugeren, hvis den er det, er IFC også irrelevant for brugerne. Standarden sikrer, at mangelinformation kan trækkes ud af et mangelsystem og overføres til et andet system, det kan være et eksternt såvel som et internt system i virksomheden. Selv om mange brugere sikkert ikke er opmærksomme på vigtigheden af noget sådant, så giver det brugeren en stor sikkerhed, da data kan opbevares og håndteres uafhængigt af bestemte it systemer. Den giver også mulighed for, at virksomheden kan trække data ud til fx en mangeldatabase. Her, så vel som andre steder anvendes begrebet bygningsdelstavle, som synonym for klassifikation. Begrebet er ikke medtaget i begrebskataloget. Generelt bør det undgås at anvende to begreber (betegnelser), der dækker det samme (begreb). Som kravet er formuleret nu, kan det overholdes ved, at mangellister sendes i fx ikke-standardiserede.docx,.xlsx eller.pdf filer. Dette mener vi ikke er formålstjenstligt. Kravet bør derfor specificeres fx på en måde, der ligner den metode, der er brugt for Digital kommunikation/ Projektweb. Og det vil være naturligt at henvise til bips U Anbefalinger vedr. den praktiske anvendelse:

11 Side 11 af 11 Det er uklart hvad der menes med fagmodel for mangelinformation. Men hvis der menes en BIM/ objektorienteret CAD model virker anbefalingen uhensigtsmæssig. Traditionelt BIM software er ikke gearet til at håndtere mangelinformation, og de processer der knytter sig til det. Man bør se på nogle af de mangeludbedringsportaler, der udbydes på markedet og skrive denne del af vejledningen om. Det anbefales, at mangler håndteres i en fagmodel hvis dette er en BIM-model virker det uhensigtsmæssigt. Man kunne registrere manglen udenfor BIM-modellen og så relatere manglen til den/de bygningsdele (i BIM-modellen), den vedrører. afgørende betydning, at dette umiddelbar ved registrering af mangler kan importere de aktuelle dataobjekter hvorfor; er det nok med et link? Begrebskataloget Begrebskataloget Vi hilser dette katalog meget velkommen og betragter det som en klar forbedring i forhold til tidligere. Det er dog uhensigtsmæssigt, at der for flere af begreberne findes - og dermed kan anvendes - flere definitioner, der i praksis er i modstrid med hinanden. Hvis der er behov for flere definitioner, bør det klart beskrives, hvornår hvilke definitioner anvendes. Definitionen af byggeobjekt bør strammes op, da begrebet er fundamentalt, fordi det indgår i flere andre definitioner og dermed fastlægger, hvad bekendtgørelsen beskæftiger sig med. Men byggeobjekt er defineret generelt som begrebet objekt, dvs. alt mellem himmel og jord, der kan opfattes som objekter, ikke kun objekter af interesse for byggeriet. Er en byggeproces fx et byggeobjekt? Er en byggeprojektrolle? En mangel? En entreprise? Et stillads? En kontrakt? En jernbanebro? Osv. Det må man ikke være i tvivl om. På vegne af Digital Konvergens Erik Arnbak Projektleder

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013. Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april 2013 Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri 3 IKT-koordinering Bygherren skal sikre at der gennem hele byggesagen sker en koordinering

Læs mere

NØRRE BOULEVARD SKOLE

NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD SKOLE NØRRE BOULEVARD 57-59 7500 HOLSTEBRO TOTALRÅDGIVNING IKT YDELSESSPECIFIKATION 28. April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Introduktion... 3 2. IKT Ledelse... 3 3. Digital kommunikation...

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk Agenda Bygherrekravene iht. DDB Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

cuneco en del af bips

cuneco en del af bips center for produktivitet i byggeriet Hvordan håndteres data i byggeriets livscyklus? Torsdag 24. januar 2013 Indhold Data i byggeriets livscyklus Forudsætninger Implementering og anvendelse Ny IKT-bekendtgørelse

Læs mere

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet »Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet 2013-12-16 Michael Blom Søefeldt Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet»agenda I. Hvad er udbud med mængder Hvad siger branchen om udbud

Læs mere

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk DDB IKT BIM Revit Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S pt@nti.dk Agenda Anvendelse af IKT Det Digitale Byggeri Cuneco.dk Principperne omkring IKT specifikation

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud Januar 2016 a 102-5 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 5 digitalt udbud og tilbud Kolofon 2016-01-08

Læs mere

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12)

Vejledningsnotat til bygherrekrav ( 3-12) Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i alment byggeri og Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri

Læs mere

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014 IKT-lederuddannelsen på www.iktuddannelse.dk www.iktuddannelse.dk IKT-lederuddannelsen Formål At gøre IKT-lederen

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri I medfør af 2, stk. 1, og 8, i lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v., som ændret

Læs mere

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen Til parterne på høringslisten 10. juni 2010 Sag nr. 10/02028 /ebst Høring over IKT-bekendtgørelsen Vedlagt fremsendes i offentlig høring revideret bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations-

Læs mere

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT - Ydelsesspecifikation 1 af 15 IKT - Ydelsesspecifikation 1. Grundlag Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT-ydelsesspecifikation, basisbeskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen. 2.

Læs mere

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011 Vibeke Petersen Chefkonsulent Kilde bips nyt 2, 2011 Agenda for seminaret 9:00 Velkomst 9:10 Den nye bekendtgørelse vedr. IKT som var forventet at træde i kraft den 17. september 2012 Herunder vigtighed,

Læs mere

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms. 1. Grundlag (tekst i grundlagsdelen kan ikke fravælges) Denne projektspecifikke beskrivelse er sammen med bips F202, IKT- ydelsesspecifikation, basis beskrivelse gældende for de digitale ydelser på byggesagen.

Læs mere

Peter Hauch, arkitekt maa

Peter Hauch, arkitekt maa Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver og FM-konsulent, Arkidata tidl. Taskforcekoordinator for Implementeringsnetværket for DDB tidl. Bygningschef

Læs mere

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Behovsanalysens perspektiver for cuneco Behovsanalysens perspektiver for cuneco Seminar Ballerup 5. marts/aarhus 8. marts cunecos antagelser Antagelser bag ansøgningen om midler til cuneco Branchen har for at kunne samarbejde mere effektivt

Læs mere

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS

Digital Aflevering. Whitepaper om. Generelle anbefalinger til bygherren. 22. august 2012 Balslev & Jacobsen ApS Whitepaper om Digital Aflevering Generelle anbefalinger til bygherren Balslev & Jacobsen ApS Ophavsretten tilhører Balslev & Jacobsen ApS. Kopiering må kun ske med angivelse af kilde. Formål Nærværende

Læs mere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FA +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION PROJEKTNR. A061791 DOKUMENTNR. 00

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2012.10.01 Indhold: 1. Grundlag 2. Digital kommunikation 3. CAD 4. Digitalt udbud 5. Digital aflevering

Læs mere

Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby

Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej Valby Bygningsstyrelsen Klima,- Energi- og Bygningsministeriet Carl Jacobsens Vej 39 2500 Valby e-mail: mts@bygst.dk Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter Almene Boliger Gl. Mønt 4 1117 København K e-mail:

Læs mere

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015

Digital aflevering. Præhøring 2. 30. September 2015 Præhøring 2 30. September 2015 IKT bekendtgørelsen 10 Bygherren skal i samråd med dri2sherren s3lle krav om digital aflevering af de informa3oner, som vurderes relevant for: 1) dokumenta3on af byggeriet,

Læs mere

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer. Slots- og Kulturstyrelsen Bilag 5 - IKT-aftale For byggesager med forventet entreprisesum over 5 mio. kr. (eks. moms) H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 95 42 00 post@slks.dk www.slks.dk

Læs mere

Karen Dilling, Helsingør Kommune

Karen Dilling, Helsingør Kommune IKT - så let lever du op til kravene med Byggeweb! Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at

Læs mere

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation Version 2 IKT-Aftale Ydelsesspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Grundlag... 3 1.1 Anvendelse... 3 1.2 Opbygning... 3 1.3 Aftalte IKT-ydelser... 4 2. Digital

Læs mere

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Side 1 af 6 Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor Indhold Indhold... 2 Denne vejledning... 2 IKT-specifikation og ydelsesbeskrivelser for den almene sektor

Læs mere

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Digitalisering har overhalet byggeprocessen Digitalisering har overhalet byggeprocessen Fredag den 11. marts 2016 LEAN CONSTRUCTION DK Christian Lerche 2 bips er byggeriets digitale udviklingsforum bips er samarbejde med alle byggeriets parter om

Læs mere

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse Gentofte Ejendomme har egne tilføjelser til DAV & FRI s Ydelsesbeskrivelse På de følgende dias, vises de tilføjelser det har været nødvendigt for os at indføre,

Læs mere

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT-bekendtgørelsen Efteruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen K-Jacobsen A/S 24-10-2014 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse

Læs mere

bim ikke i teori men i daglig praksis

bim ikke i teori men i daglig praksis bim ikke i teori men i daglig praksis Få et indblik i hvordan ALECTIA anvender BIM på urban mediaspace i Århus havn. Sammen med NCC præsenteres udbudsprojektet af råhusentreprisen, som er udbudt på mængder

Læs mere

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter.

Afprøvningsprojekterne er forskellige i omfang og kan involvere mange eller få aktører, alt efter projektets karakter. CUNECOS AFPRØVNINGSPROJEKTER: cuneco en del af bips HVAD OG HVORDAN? Dato 30.11. 2012 Projektnr. 15 021 Sign. MET 1 Hvem er cuneco? cuneco udvikler, afprøver og implementerer frem til 2014 en række standarder,

Læs mere

CCS Formål Produktblad December 2015

CCS Formål Produktblad December 2015 CCS Formål Produktblad December 2015 Kolofon 2015-12-14

Læs mere

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen IKTteknisk CADspecifikation Bygningsstyrelsen Bilag til IKT ydelsesspecifikation Dato 20121001, Revisionsdato: 20130415 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT

Læs mere

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på 8. maj 2006 2006-309/3024-37/nic Notat om høring af bygherrekrav Som led i regeringsinitiativet Det Digitale Byggeri vil de statslige bygherrer i sager vedr. nybyggeri fra 1. januar 2007 stille krav til

Læs mere

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME TEKST AGENDA Dansk Industri Byggevare Baggrunden for digitalisering KØBENHAVNS EJENDOMME Lov om offentlig byggevirksomhed IKT-bekendtgørelsen Forvalter Københavns Kommunes

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato: 2011-06-01 Revisionsdato 2013.04.15 Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5 mio. kr. ekskl. moms eller derover. Indhold: 1. Grundlag

Læs mere

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning Foreningen bips skal hermed fremkomme med høringssvar til de to udkast til IKT-bekendtgørelse og det tilhørende

Læs mere

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx. KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT YDELSESSPECIFIKATION PROJEKT ID: KU (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: DATO:.. VERSION: 1.1 VERSIONSDATO: 28.03.2014 02 BILAG A) IKT-TEKNISK KOMMUNIKATIONSSPECIFIKATION Side

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer

Januar a 102. anvisning aftale og kommunikation. IKT-specifikationer Januar 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-01- 08

Læs mere

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen 2013 14 20 01 2014 IKT i Danske 20 01 2014 IKT i Danske Indhold 1 Hvad er IKT, BIM, CCS, A104, IFC, IDM, IFD? Overordnet tilgang og forklaring af begreberne 2 Nyt samarbejde, forandring og muligheder i nye processer, projektledelse

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelser

De nye IKT-bekendtgørelser De nye IKT-bekendtgørelser for alment og offentligt byggeri 1 Oplægsholdere Morten Steffensen, fuldmægtig, civilingeniør, Bygningsstyrelsen (Klima-. Energi og Bygningsministeriet) Karsten Gullach, chefkonsulent,

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering Januar 2016 a 102-4 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 4 digital projektering Kolofon 2016-01-08

Læs mere

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri

BEGREBSLISTE. til. Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og. offentligt byggeri BEGREBSLISTE til Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i alment byggeri og Bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Af-/opklaring Baggrund for IKT-offentlig Baggrund for IKT-almen Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet af

Læs mere

I KT I BYGGEPROCESSEN

I KT I BYGGEPROCESSEN IKT I BYGGEPROCESSEN V. HEINE OVERBY MIA ROSENGAARD HANSEN MICHAEL LYNGSØ KRISTENSEN KRISTINA LISBETH NIELSEN 1 PROJEKTKONKURRENCE TIL DRIFT Udfordringer og gevinster ved opførsel af byggeri under statens

Læs mere

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Sagsnr. 1 23 4 72 19 15 Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8 Kontraktbilag 8 IKT ydelsesspecifikation Region Midtjylland DNU Det Ny Universitetshospital

Læs mere

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler

FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler bips bips@bips.dk gf@bips.dk Dok.nr: 45116 Ref.:IME/IME E-mail:ime@frinet.dk 21. august 2008 FRI s høringskommentarer til Udbudsopmålingsregler Generelle kommentarer FRI glæder sig over, at se at der trods

Læs mere

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen

Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Det almene byggeri Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen Anbefalinger til brug for bygherre og bygherrerådgiver Byggeskadefonden Maj 2014 Kom godt i gang med IKT-bekendtgørelsen IKT: Forkortelse for

Læs mere

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den? Bygningsstyrelsen, Klima- Energi- og Bygningsministeriet - ved Marianne Thorbøll - projektleder Konstruktørdagen i Vejle 25. oktober 2014 IKT bekendtgørelsen - Hvad skal vi med den? Introduktion til Bygningsstyrelsen

Læs mere

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne

IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne 1 IKT- Bekendtgørelsen Hvordan løser vi udfordringerne Peter Hauch, arkitekt maa Udvalgsformand Bygherreforeningen Digitaliseringsudvalget Bygherrerådgiver IKT- og FM-konsulent, Arkidata Adjungeret seniorforsker

Læs mere

Byggeri og Planlægning

Byggeri og Planlægning Ydelsesbeskrivelser Byggeri og Planlægning 2012 Vejledning om digital projektering Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI og DANSKE ARK Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning Vejledning om digital

Læs mere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere Lær BIM koordinering Samarbejde kræver styring og struktur. De data, der produceres, skal udnyttes optimalt og bindes sammen, så de bliver værdiskabende

Læs mere

Karen Dilling Helsingør Kommune

Karen Dilling Helsingør Kommune sådan FÅR DU SUCCES MED IKT Byggeweb har hjulpet os med at gøre IKT-kravene mere operationelle og med at lave en standard for, hvordan vi i Helsingør Kommune nu er i stand til at bruge dem både i udbud

Læs mere

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:

Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca.

Læs mere

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS. Præsentationen redegør for forløbet ved opstarten af samarbejdet

Læs mere

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen Universiteter Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter. Projekt: Byggesag:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT

PROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,

Læs mere

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer g 1 Indhold Hvorfor mig? Hvorfor IKT-Bekendtgørelser Hvorfor to IKT-Bekendtgørelser Fælles målsætninger med bekendtgørelserne Hvem er omfattet

Læs mere

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM

Begrebskatalog. Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Begrebskatalog Bilag til Bygherreforeningens digitaliseringsprojekter BIM-modelstrategi for FM og Fra papir til BIM Udarbejdet af Ejvind Alf Jensen, arkitekt m.a.a, MANUAL NEW Version 1.0 januar 2013 Forord

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi? Selv efter et årti er BIM stadiget af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til. Hvor peger

Læs mere

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 2 digital kommunikation Januar 2016 a 102-2 IKT-specifikationer aftale og kommunikation del 2 digital kommunikation Kolofon 2016-01-08

Læs mere

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer

august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer august 2016 a 102 anvisning aftale og kommunikation IKT-specifikationer Kolofon 2016-08- 19

Læs mere

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet?

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi kommet? Selv efter et årti er BIM stadig et af byggebranchens helt store buzzwords - og et begreb som enhver materialeproducent skal forholde sig til.

Læs mere

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED IMPLEMENTERING AF IKT-REGLERNE 18. marts 2014 1 Morten Steffensen IKT-koordinator/specialkonsulent, Analyse&Udvikling, Team IKT/data Sikre værdiskabende

Læs mere

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces

Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Fakta, forudsætninger og case Begin with the end in mind fra FM til udbud Konkretisering af digitale bygherrekrav Taktisk planlægning af BIM proces Konkretisering af digital aflevering til drift Projektets

Læs mere

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen

E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen Tema: IKT- bekendtgørelsen E#eruddannelsesmuligheder - hvordan kommer vi videre? Konstruktørdag den 25. oktober 2014 Kim Jacobsen 2 Vores 3 ydelsesområder Rådgivning Uddannelse Forskning IKT rådgivning

Læs mere

Sammenfatning opmålingsprojekter

Sammenfatning opmålingsprojekter 22. januar 2014 Sammenfatning opmålingsprojekter cuneco projektnummer: 14 021 Standardiserede og digitaliserede tilbudslister 14 031 Specifikation af data til tilbudsgivning 14 041 Måleregler [FORELØBIG

Læs mere

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator Kolofon 2015-05-08 < Forrige side IKT-projektroller Vejledning 2 bips Lyskær 1 2730

Læs mere

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation Bilag til IKT Ydelsesspecifikation Dato 2012-10-01, Revisionsdato: 2013-04-15 Samarbejdsdokument for byggesagens parter Projekt: Byggesag: Projektledelse: IKT Koordinator: Dato: Revision: Revision dato:

Læs mere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri Notat Projekt Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus i Århus Projektkonkurrence Emne Bygherrekrav digitalt byggeri Bilag 20 1. Bygherrekrav digitalt byggeri 1.1 Bygherrens forventninger til brug af IKT

Læs mere

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm

Copyright 2015 Grontmij A/S. Digital aflevering CVR 48233511. - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Copyright 2015 Grontmij A/S CVR 48233511 Digital aflevering - En ny virkelighed, ved Christian Lundstrøm Digital udgave af bygningens brugsanvisning 1 Hyldebaseret Passiv IT-baseret Interaktiv Samling

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk afleveringsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Stamdata... 3 3. Data der skal overdrages til D&V-formål... 3 3.1 Datastruktur...

Læs mere

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata?

Hvilke overvejelser bør materialeproducenten gøre om produktdata? Data på BIM-objekter Data bliver en stadig vigtigere del af BIM-objekter. I dag har data lige så stor og i flere tilfælde større betydning end 3D-geometrien på BIM-objektet. Hvilke overvejelser bør materialeproducenten

Læs mere

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune

Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri. Kolding Kommune Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Faktuel status - Nøgletal areal 605 km² Registreret i alt 289 ejendomme i databasen. Samlet bruttoareal 500.000 m². - værdi ca. 3,5 mia. kr. Registreret i alt 19.000

Læs mere

Generelt Internationalisering

Generelt Internationalisering Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Side 1 af 7 Generelt Digital Konvergens samarbejdet, har i sit hidtidige arbejde fokuseret på at implementere vindende, digitale standarder, der

Læs mere

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Firma og projektorganisation, KUBUS Versionsdato 30-09-2015 Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14 Indhold Roller... 4 Bygherre... 4 Navn:... 4 Adresse:... 4 Email: bogodt@bf-ringgaarden.dk... 4 Telefon:... 4

Læs mere

CCS Formål Mangelregistrering

CCS Formål Mangelregistrering CCS Formål Mangelregistrering Procesbeskrivelse Januar 2016 Kolofon 2016-01-05

Læs mere

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter Bekendtgørelse nr. 118, af 06.02.2013, om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i offentligt

Læs mere

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation IKT Ydelsesspecifikation Bygningsstyrelsen Standard for statsligt byggeri Dato 2013-12-19 Revisionsdato - Gældende for byggesager med en anslået entreprisesum på 5. mio. kr. ekskl. moms eller derover.

Læs mere

DiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016

DiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016 DiKon DigitalKonvergens VERSION 1.0 5 DEC 2016 Strukturering af udbudsmateriale Vejledning Side 2 INDHOLD 1 Introduktion 3 2 Projektmateriale 4 2.1 Udbudsbrev 4 2.2 Fortegnelse over dokumenter, tegninger

Læs mere

Opkvalificering hos bygherren

Opkvalificering hos bygherren Opkvalificering hos bygherren - når BIM er et krav Hvor og hvordan skal man starte, når man kan se fordelene ved at digitalisere sine arbejdsprocesser? Hvordan får man overblik over muligheder og udfordringer,

Læs mere

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres Statens Byggevirksomhed Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE) Forsvarsministeriet Universitets-

Læs mere

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål!

Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! 1 Klokkeklare IKT-aftaler og opfølgning - er uden tvivl, en af de mest effektive metoder til at sikre dig mod bunkevis af ekstraregninger og slagsmål! Ekstraregninger er jo ikke noget problem, hvis du

Læs mere

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart

IKT - når vi bygger og når vi forvalter. Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart IKT - når vi bygger og når vi forvalter Erfa Digitalisering byggeri/drift 31. maj Middelfart Hvad skal vi med IKT? IKT er Informations- og kommunikations teknologi. IKT bekendtgørelsen er fra april 2013

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri. April 2013 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i offentligt byggeri April 2013 1 Udgivet af Bygningsstyrelsen April 2013 ISBN elektronisk 978-87-93013-01-8 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol)

Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Udarbejdet efter international standard ISO/DIS 29481-1 Information Delivery Manual (IDM) Vejledning for koordinering af bygningselementer (Kollisionskontrol) Denne vejledning beskriver formål, procedure

Læs mere

Revit BIM-Introduktion. NTI CADcenter A/S Revideret: Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK

Revit BIM-Introduktion. NTI CADcenter A/S Revideret: Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK Revit 2017 BIM-Introduktion NTI CADcenter A/S 2016 Revideret: 03-08-2016 Forfatter: PT Korrekturlæser: RSK INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BIM-INTRODUKTION... 3 HVAD ER

Læs mere

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter. 1. Orientering bips C202, CAD-manual 2008, basisbeskrivelse, er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for byggesagen, medmindre der i denne projektspecifikke beskrivelses kapitel 1 7

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund for bekendtgørelsen...

Læs mere

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift

august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift august 2016 a 102-c IKT-specifikationer, eksempelsamling aftale og kommunikation eksempler på digital aflevering til drift Kolofon 2016-08-19

Læs mere

Grundlæggende: IKT & BIM:

Grundlæggende: IKT & BIM: Grundlæggende: IKT & BIM: Modul 1: 07. sept. 2015 + 08. sept. 2015 + 09. sept. 2015 2. sæson 1. Dag: BIM Metoden og paradigmeskiftet / Koordinering og Kommunikation PROGRAM: 07. september 2015 Tid: Emne:

Læs mere

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8.

Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i alment byggeri - høringsudgave af 8. marts 2013 Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 3 Indledning...

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER

PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER PROJEKTBESKRIVELSE DIGITALE TILBUDSLISTER cuneco en del af bips Dato 20. marts 2012 Projektnr. 14 021 Sign. SSP 1 Indledning cuneco gennemfører et projekt, der skal udvikle en standardiseret struktur og

Læs mere

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand

Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen. Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand Aflevering og modtagelse af driftsdata fra modellen Sara Asmussen og Henrik T. Lyck Bygningsstyrelsen Bips konferencen 2016, Nyborg Strand 1 Agenda 1. Introduktion til Bygningsstyrelsen 2. Grundlag for

Læs mere

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter

Krav nr. 1 Brug af projektweb i byggeprojekter De relevante projektdeltagere er de parter, der i et traditionelt papirbaseret system kommunikerer skriftligt, dvs. sender breve, tegninger, faxer og sender mails. Primære parter (fx bygherre, rådgiver,

Læs mere

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation Version 2 IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation 09-01-2015 Hvidovre Kommune ID nr. Byggesag: Indholdsfortegnelse 1. Orientering... 3 2. Projektorganisation... 3 3. Dokumentstyring... 3 3.1 Struktur

Læs mere

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri

VEJLEDNING NR. 9186. Vejledning. til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri VEJLEDNING NR. 9186 Vejledning til bekendtgørelse om anvendelse af informationsog kommunikationsteknologi i alment byggeri Indholdsfortegnelse Læsevejledning til vejledningen... 4 Indledning... 5 Baggrund

Læs mere

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister

KOMMENTARSKABELON. Høring af CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister KOMMENTARSKABELON Dato Udfyldt af: E mail: Dokument Høring af 14 021 CCS Standardiserede og digitaliserede tilbudslister Bygherreforeningen, Kontaktperson HLB@bygherreforeningen.dk Navn på er Opmålings

Læs mere