Afsluttende prøver. Fysik 9.a

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afsluttende prøver. Fysik 9.a"

Transkript

1 Afsluttende prøver Fysik 9.a Mundtlig prøve: Eksaminator: Censor: Dato : Claus Møller Bæk Jens Højlund Olsen d. 17. juni 2012 og d. 18. juni 2012

2 Prøverækkefølge for Fysik 9.a Lærer: Claus Møller Bæk Censor: Jens Højlund Olsen I skal være klar udenfor fysiklokalet 15 min før I skal ind. Dato: Mandag d. 17. juni Tidspunkt Navn 08:00 Julie Larsen og Niklas Madsen 08:00 Thea Jensen 08:00 Hanna Jensen 08:00 Oliver C. Andersen 10:15 Mathias Berthelsen og Mathias Johannsen 10:15 Leonora Larsen og Zoe Mikkelsen 10:15 Helene K. Thomsen Dato: Tirsdag d. 18. juni Tidspunkt Navn 08:00 Michael Andersen og Katharina Street 08:00 Amanda Thomsen og Alma Smidt 08:00 Victor Kaae 10:15 Ulrikke Larsen og Freja D. Hede 10:15 Rebecca Grenov 10:15 Victor Benson

3 Hvordan forbereder jeg mig bedst muligt til mundtlig prøve? Start i god tid (lav eventuelt en studiegruppe) Planlæg eksamenslæsningen. Sæt nogle mål. Stikordslisten giver et overblik over de ting det forventes at du kan. Lær nogle klumper som du kan fortælle om. Vær opmærksom på at forskellige emner godt kan hænge sammen. Stil kritiske spørgsmål til hinanden med henblik på bedre forståelse. Træn forsøgene der lægges meget vægt på. o Formål Hvorfor laver vi forsøget o Udførelse behandling af kemikalier/apperatur o Konklusion lykkes forsøget passer det o Databehandling o Brug Excel på computeren Øv dig i at vælge forsøg ud. Lav forsøgene og forklar teori ud fra dem. Vejledning og hjælpemidler til den mundtlige prøve Pak dine ting allerede aftenen før eller om formiddagen Du skal medbringe: Bærbar computer Lommeregner Periodisk system Elektronegativitetstabel Blyant/lineal Forsøgsvejledninger Tekstmaterialer, (teori, forsøg, eksamensmanualer) Notater Du må bruge ALT (dog ikke online kommunikation) Læs spørgsmålet grundigt Det er meget vigtigt, at du når meget og folder fysikken ud. Lav en disposition: En række forsøg, du vil lave (Man kan godt forberede en række dispositioner på forhånd)

4 Kemisk og Fysisk grundviden Kemisk og Fysisk grundviden Kende til faget: Kende temaer for året Kende lærerbøger og kilder Kende laboratoriet Kende udstyret Kende sikkerhedsregler Kemiske forbindelser og molekyler: Blandinger Kemiske forbindelser (molekyler) Grundstoffer (atomer) Historisk indsigt: Demokrit- hårde kugler Aristoteles- fire elementer: Vand, jord, luft og ild Dalton- forsøg (molekyler) Thompson- elekronens opdager, rosinbollemodel Rutherford- atomkernens opdager, planetmodel Bohr- stabil model Atomer: Periodisk system: Bestanddele Proton Elektron Neutron Nukleoner Kræfter i atomet- elektriske kræfter/kerne(kort)kræfter Skalmodel Skalopfyldningsregel 2n 2 Atomfysisk skrivemåde Isotoper/Atommasse Atomnummer Perioder/skaller Hovedgrupper Metallinje Markering for radioaktivitet Elektropositive stoffer Elektronegative stoffer Tegning af atomer med skalmodellen Tegning af atomer med prikmodellen Kende 23 atomer H, He, Li, C, N, O, F, Na, Mg, Al, P, S, Cl, K, Ca, Fe, Ni, Cu, Zn, Ag, Au, Hg, Pb Side 4

5 Kemisk og Fysisk grundviden Molekyler: Kemiske bindinger Elektronnegativitet Atombindinger Polære atom bindinger Ionbindinger Endoterm/Exoterm Dissiocering Tegning af molekyler med skalmodel Tegning af molekyler med prikmodel Tegning af molekyler med stregmodel Bygge med molekylebyggesæt Enkeltbindinger Dobbeltbindinger Tripelbindinger Navngivning; id-, at-, talreglen Modellernes begrænsninger når skalmodel kun kan forklare enkeltbindinger Orbitalmodeller Simple ioner Sammensatte ioner Følgende molekyler skal kunnes Atombindinger H 2, O 2, I 2, Cl 2, F 2, N 2, CH 4 Polære atombindinger H 2 0, NH 3, CO 2, HCl Ionbindinger NaCl, LiCl, KCl NaOH, KOH, H 2 SO 4, HNO 3 Side 5

6 Miljøkemi- Syrer, baser & salte EMNE 1: Miljøkemi- Syrer, baser & salte Litteratur: Ny prisma- s. 8-23: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma- s : Der er noget i luften Ny Prisma- s : Jordens salte Ioner: Positive og negative ioner Simple og sammensatte ioner Iongitter Opløsning/nedbrydning af iongitter Syrer: Bestanddele Syre = H + + syrerestion Kendetegn ph < 7, lakmus rød Stærke syrer: HCl, H 2 SO 4, HNO 3 Svage syrer: H 2 CO 3,H 3 PO 4, CH 3 COOH Dissociering Syrestyrke, ligevægt ved svage syrer (eddikesyre) Baser: Bestanddele Metalion + OH - Kendetegn ph > 7, lakmus blå Stærke baser: NaOH, KOH, Svage baser: Ammoniakvand NH 3 (NH 4 OH), Ca(OH) 2 Salte af carbonater er basiske- men følger ikke ovenstående definition, f.eks. Na 2 CO 3 Dissociering Salte: Bestanddele Metalion + Syrerestion Kendetegn ph ca. 7 Iongitter Opløsning af iongitter: Vand, varme Mol: ph-begrebet: Molbegrebet Avogadros tal 6,023 * ph-værdi Indikatorer Indikatorpapir Indikatorstave Fortynding/ logaritmisk skala Side 6

7 Miljøkemi- Syrer, baser & salte Elektrolyse: Strømforsyning + pol, - pol Kredsløb Elektrolysekar Hvad sker der ved pluspolen? Hvad sker der ved minuspolen? Endoterme og exoterme processer med udgangspunkt i kemisk binding. Hydrogenprøven- hydrogens kendetegn Chlorprøven- chlors kendetegn Drypsten: Aflejring af kalk (CaCO 3 ) Kuldioxid + vand = kulsyre Kulsyre + Calciumcarbonat = Calciumhydrogencarbonat Tryk (når trykket falder aflejres kalken -CO) Drypstens farve Neutralisation: Syre + base -> vand + salt Omslagspunkt Forskellige syrebase/ligninger Navngivning af salte Miljøkemi: Fotosyntesen: 6CO 2 + 6H 2 O -> C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Forbrændingsligning: Organisk materiale + O 2 ->CO 2 + H 2 O Fuldstændig forbrænding Atmosfærens sammensætning Kuldioxidprøven kuldioxids kendetegn Hvordan virker et kraftværk Fossile brændstoffer: Kul/olie Miljøkemi, eventuelt: Ufuldstændig forbrænding - (hvad er en kulilte forgiftning?) Dannelse af NO x `er Hvordan virker en bils katalysator Dannelse af svovldioxid, svovlsyrling Dannelse af svovltrioxid, svovlsyre Syreregn Snox-anlæg Drivhuseffekt Side 7

8 Elektricitet og magnetisme EMNE 2: Litteratur: Elektricitet og magnetisme Ny prisma- s : Når felter forandres DR VidenOm Polvending Permanent magnetisme: Naturlige magnetiske stoffer; Magnetjernsten Fe 3 O 4 Hvilke stoffer kan blive magnetiske: Fe, Ni, Co og Ga Stangmagnet: Nordpol, Sydpol Er den magnetiske kraft lige stor overalt på en magnet? Frastødning og tiltrækning Jordmagnetisme Geografisk nordpol og sydpol Magnetisk nordpol og sydpol Kompas misvisning Inklinationsnål Magnetfeltet omkring en stangmagnet Model af magnetisme småmagneter Magnetisering af en løvsavsklinge Afmagnetisering (hammer, temperatur, vekselstrøm) Nordlys, solvind, Van Allen bælter Permanente magneters anvendelse Feltlinjerne bevæger sig fra nord til syd udenfor magneten. Curiepunkt for jern. Permanente og midlertidige magneter AlNiCo Elektricitet Spænding U [V] Volt Voltmeter Strømstyrke I [A] Ampere Amperemeter Modstand/resistans R [Ω] Ohm Ohms lov: U = R*I Spænding og strømstyrke er ligefrem proportionale Serieforbindelse Parallelforbindelse Kredsløb Symboler: Jævnstrøm, vekselstrøm, pære, modstand, amperemeter, voltmeter Side 8

9 Elektricitet og magnetisme Elektromagnetisme Spole + strøm = elektromagnet Gribereglen ( polbestemmelse) Elektromagnetens afhængighedsfaktorer: Strøm(spænding), vindinger, jernkerne Anvendelse af elektromagneter Det magnetiske felt omkring en ledning Højrehåndsreglen (tommelfinger/lillefingerregel) Magnetfeltet i og omkring en spole (elektromagnet) Induktion/vekselstrøm: Konservativ spole Dannelse af en induktionsstrøm Induktionsstrømmens retning (gribereglen) Induktionsstrømmens afhængighedsfaktorer: Vindinger, fart, styrke, jernkerne Vekselstrømskurven: periode T= 0,02 sek. giver en frekvens f = 50 Hz Maximalspænding og effektivspænding U max = 2 * U effektiv I max = 2 * I effektiv Ensretning, dioder Dobbelt ensretning, brokobling 3-faset vekselstrøm U Fase-Fase = 3 * U 0-Fase I Fase-Fase = 3 * I 0-Fase Elektrisk energi: Energiligning, Joules lov E = U*I*t Effektligning P = U*I Ws Wh KWh Nyttevirkning wattsekund = 1 Joule Watttime Kilowatttime Side 9

10 Elektricitet og magnetisme Transformation: Elektromagnetisk princip Induktionsprincip DER LØBER INGEN STRØM I TRANSFORMERENS JERNKERNE DER LØBER ET MAGNETFELT Primær spole Sekundær spole Spændingsligningen Transformerligningen P p = P s U p * I p = U s * I s Transformatorstationer, højspænding, lavspænding Elværket: Atomkraftværk: Energikilde: Vind, vand, kul, olie, atomkraft Turbine Generator Transformator Drivhuseffekt (CO 2 ) Syreregn (SO 2,SO 3 ) Fission (U-235,U238, beriget Uran) Moderator Kontrolstænger Engergifremførsel Side 10

11 Elektricitet og magnetisme FORSØG, emne 2: Magnetisme Hvilke stoffer kan en magnet tiltrække Magnetiser jernspåner 5.1 Hvilke stoffer kan svække den magnetiske kraft 5.2 Magnetiske kræfter tiltrækning og frastødning 5.2.B En magnet virker igennem vand 5.3 En stangmagnets magnetfelt/feltlinier 5.3.B Visning af magnetens feltlinjer med små kompasnåle 5.5 Magnetiser en savklinge Polbestemmelse af indpakkede magneter Elektromagnetisme 5.6 Lav en elektromagnet af isoleret kobbertråd og et søm 5.7 Magnetfeltet omkring en elektromagnet 5.8 Polbestemmelse på en elektromagnet 5.9 / 5.11 Elektromagnetens styrke (afhængighedsfaktorer) 5.12 Magnetiser en savklinge vha. elektromagnetisme Induktion 5.14 /5.15 Fremstil en induktionsstrøm 5.15 Induktionsstrømmens retning Vekselspændingskurven 5.16 / 5.18 Fremstil en vekselstrømsgenerator med en spole 5.22 Fremstil en vekselstrømsgnerator med tre spoler Undersøg transformerligningen 5.25 / 5.26 Transformere ændrer spændingen 5.28 To transformere i serie Side 11

12 Atom- og kernefysik EMNE 3: Atom- og kernefysik. Litteratur: Ny prisma 9 s : Partikler med fart på Ny Prisma Plus- s. 6-15: Kerneenergi Atommodeller: 2 græske filosoffer, der levede før Kr. Aristoteles Teorien om de fire elementer (Ild, jord, luft og vand) Demokrit Bruger ordet atom = udelelig Aristoteles opfattelse er fremherskende op til 19. Århundrede Dalton-Laver forsøg (emperi) bruger betegnelsen molekyler Thompson- Laver forsøg opdager elektronen MODEL: ROSINBOLLEMODELLEN Rutherford- Laver forsøg opdager atomkernen MODEL: PLANETMODELLEN Bohr- Forklarer atomets lysudsendelse (liniespektre) og stabilitet med sin model. MODEL: BOHRS ATOMMODEL Atomets opbygning : Positiv kerne negativt elektronsystem Elektroner: Ladning -1, vægt 1/1836 u Protoner: Ladning +1, vægt 1u Neutroner: Ladning 0, vægt 1u Atomets opbygning Lige mange protoner og elektroner Forklaring af det periodiske system Perioder skaller skalopfyldningsregel 2n 2. Hovedgrupper Metal- ikke metaller Markering for radioaktivitet Side 12

13 Atom- og kernefysik Nuklidkort: Nuklider atomkerner Isotoper: Samme antal protoner Z-tal ligger på samme vandret akse Isotoner: Samme antal neutroner N-tal ligger på samme lodret akse Isobarer: Samme antal nukleoner A-tal - skrå Forklaring af vægttallet i det periodiske system: (Brug chlor som eksempel) Nuklidkortets opbygning. x-akse = antal neutroner y-akse = antal protroner Sort: Stabilitetslinie (De sorte stoffer er stabile dvs. ikke radioaktive) Blå: Rød: β - radioaktivitet (betaminusradioaktivitet) - elektroner β + radioaktivitet (betaplusradioaktivitet) positroner Grøn: α radioaktivitet (alfaradioaktivitet) heliumkerner Gul: ε proces: K-indfangning γ-radioaktivitet: (Elektromagnetisk stråling, gammafotoner) Henfaldstider Side 13

14 Atom- og kernefysik Radioaktivitet: Hovedregel Alle fysiske og kemiske systemer stræber efter den lavest mulige energi. a. Derfor smelter is hvis temperaturen er højere end frysepunktet b. Derfor falder en sten ned hvis den kastes ud fra et tårn c. Derfor sker der kemiske reaktioner (elektronsystemet) d. Derfor sker der radioaktive processer (atomkernen) Elektromagnetisk stråling (lys, IR og UV) opstår ved energiovergange i elektronsystemet (Bohrs atommodel) Derfor er der forskellig lysudsendelse, når det samme atom optræder i forskellige kemiske forbindelser, idet elektrosystemet herved forandres. Radioaktiv stråling (α, β -, β + og γ) opstår ved energiovergange og forandringer i atomkernen. Derfor er den radioaktive stråling den samme uanset hvilken kemisk forbindelse atomet indgår i α, β -, β + kaldes partikelstråling γ- stråling kandes elektromagnetisk stråling Den radioaktive stråling er i stand til at støde elektroner væk fra stoffer. Derfor kaldes den ioniserende stråling Baggrundsstråling:Hvor kommer baggrundstrålingen fra? Måleenheden Sievert Baggrundsstrålingen i DK Side 14

15 Atom- og kernefysik Forskellige typer stråling: Klassifikation: a. Bestanddel b. Hvor opstår den c. Kerneproces d. Farve i nuklidkort e. Afbøjning i elektrisk felt f. Rækkevidde g. Gennemtrængelighed h. Gang i nuklidkortet Alfastråling a. Består af helium kerner b. Opstår ved nuklider (atomkerner der vejer for meget). Det betyder at neutronerne har svært ved at holde sammen på kernen. Den må på slankekur og udsender derfor heliumkerner 4 He 2 A Z A 4 4 c. x Z 2y 2He( ) d. Alfaradioaktive stoffer er grønne i nuklidkortet e. Alfapartikler afbøjes langsomt hen mod minus i et elektrisk felt, da de er tunge og positive. f. Alfapartikler standses af ca. 1-2 cm luft. De er farlige at få ind i kroppen. g. Alfapartikler standses af et par stykker papir h. To tilbage og to ned Betaminusstråling a. Består af elektroner b. Opstår ved nuklider der har for mange neutroner. I nuklidkortet ligger de under den sorte stabilitetslinie c. En neutron omdannes til en proton og en elektron 1 0 n 1 1 p 0 1 e A Z x A Z 1 x 0 1 e d. Betaminusradioaktive stoffer er blå i nuklidkortet e. Betaminuspartikler afbøjes hurtigt hen mod plus i et elektrisk felt, da de er lette og negative f. Betaminuspartikler standses af ca. 50 m luft. g. Betaminuspartikler standses af et 1-2 mm. Aluminium (Al) h. En tilbage og en op (en skråt op) Side 15

16 Atom- og kernefysik Betaplusstråling a. Består af positroner (positive elektroner) b. Opstår ved nuklider der har for mange protoner. I nuklidkortet ligger de over den sorte stabilitetslinie. c. En proton omdannes til en neutron og en positiv elektron 1 1 p 1 0 n 0 1 e A Z x A Z 1 y 0 1 e d. Betamplussradioaktive stoffer er røde i nuklidkortet e. Betapartikler afbøjes hurtigt hen mod minus i et elektrisk felt, da de er lette og positive f. ukendt vi laver ikke forsøg med betaplusstråler g. ukendt vi laver ikke forsøg med betaplusstråler h. En frem og en ned (en skråt ned) K-indfangning a. En K-indfangning (epsilonproces) er ikke en stråling ud af til men en stråling ind i kernen, idet kernen fanger en elektron fra den første skal (K-skallen) b. Opstår ved nuklider der har for mange protoner. I nuklidkortet ligger de over den sorte stabilitetslinie. c. En proton og en elektron omdannes til en neutron 1 1 p 0 1 e 1 0 n x e A 0 A Z 1 Z 1 y d. Epsilonradioaktive stoffer er gule i nuklidkortet e. Ikke relevant f. Ikke relevant g. Ikke relevant h. En frem og en ned (en skråt ned) Side 16

17 Atom- og kernefysik Gammastråling a. Består af kortbølget elektromagnetisk stråling (gammafotoner, kvanter) b. Opstår ved nuklider der er anslåede. Når de falder tilbage til grundtilstanden udsendes den overskydende energi som gammafotoner. Gammastråling optræder sammen med alfastråling og betastråling og K-indfang. Man taler om en gammarest. c. Kernen udsender energi A A d. Z x* Z x e. Gammaradioaktive stoffer har ingen speciel farve i nuklidkortet f. Gammastråling afbøjer ikke i et elektrisk felt, da de er elektrisk neutrale. g. Ikke angivet h. Gamma stråler standses af et tykt lag bly (Pb) i. Ingen- da der ikke sker nogen kerneændring Henfald Radioaktive henfaldsrækker ligning og gang i nuklidkortet Halveringstid Kulstof 14 metoden til aldersbestemmelse Kerneenergi Kræfter og energi i atomkernen Fissionsprocesser Fusionsprocesser Kontrolleret og ukontrolleret kædereaktion Atomkraftværk Kulfyret kraftværk: Turbine, generator, transformator Kerneraktor Fissilt materiale- brændsel (Uran, beriget uran) Moderator (forskel på let vand, tungt vand) Kontrolstænger (Cadmium) Primært og sekundært kredsløb Opbevaring af radioaktivt materiale Forurening fra kernekraftværker Forurening fra kulfyrede kraftværker Drivhuseffekt Fotosyntese/forbrænding Syreregn Side 17

18 Atom- og kernefysik Fusionskraftværk Lange udsigter Magnetfelter Solen som fusionsreaktor FORSØG, emne 3: Skriftlige øvelser: Forsøg med alfa stråler Forsøg med beta stråler Forsøg med gammastråler Forsøg med baggrundsstråling Forsøg med klippestykke Forsøg med terninger og halveringstid Radioaktivitet opgaver i stråling Alpha-stråling Beta(minus)-stråling Beta(plus)-stråling K-indfang Blandede opgaver i stråling Atomets opbygning 6.1, 6.2, 6.3, Strålingstyper Strålingstyper udfyldt skema Fission 1.1, 1.2, 1.3, 1.4 Halvveringstidskurver Repetitionsark kopiark -17 Repetitionsopgaver i stråling Side 18

19 Madkemi Kulhydrater Proteiner Fedtstoffer EMNE 4: Madkemi Litteratur: Kemien vi spiser s Fotosyntesen: Respiration: Sollys + Vand + Kuldioxid Ilt + Sukker E sol + 6H 2 O + 6CO 2 6O 2 + C 6 H 12 O 6 Fotosyntesen foregår i planternes grønkorn Ilt + Sukker Vand + Kuldioxid + Energi 6O 2 + C 6 H 12 O 6 6H 2 O + 6CO 2 + Energi Respiration foregår bl.a. i mennesket. Kulhydrater: Energiindhold: 17kJ/g Monosakkarider: (C 6 H 12 O 6 ) glukose (druesukker, dextrose) fruktose (frugtsukker) galaktose Disakkarider: (kemisk sammensat af to monosakkarider C 12 H 22 O 11 ) sukrose (sakkarose, "almindeligt sukker") = fruktose + glukose maltose = glukose + glukose laktose (mælkesukker) = glukose + galaktose Polysakkarider: (sammensat af mindst 3 monosakkarider C n (H 2 O) n-1 ) Stivelse glukoseenheder, spaltes i kroppen Cellulose bygget af mange glukoseenheder, Plantefibre, som ikke nedbrydes i kroppen. Det er dog godt for fordøjelsen. Side 19

20 Madkemi Proteiner: Energiindhold: Opbygget af aminosyrer 17kJ/g Mennesket skal bruge 20 forskellige aminosyrer. Af de 20 skal vi have de 8 gennem kosten (essentielle aminosyrer). De øvrige 12 kan vi selv danne. En aminosyre består af: en aminogruppe en carboxylgruppe en kulstofkæde. Aminosyrer bindes sammen med en peptidbinding under fraspaltning af vand. Fedt Energiindhold: 37kJ/g Består af et glycerolmolekyle med 3 fedtsyrer Mættede fedtsyrer Monoumættede fedtsyrer Polyumættede fedtsyrer Cis Trans FORSØG, emne 4: 7.1 Spaltning af sukker Fra et disakkarid til et monosakkarid 7.2 Kartofler(2) forsøg 3 Kartoffelstivelse nedbrydes af enzymer fra spyt, tidsfaktor 7.7 Proteiner i mælk Eddike giver asein, arme giver l umin A 3.3 Stivelsesprøve med jod-jod-kalium s. 2 CO2 prøven / Kalkvandsprøven Side 20

Afsluttende prøver. Fysik 9.a

Afsluttende prøver. Fysik 9.a Klasse: Navn: Elevnummer: Mundtlig prøve: Afsluttende prøver Fysik 9.a Eksaminator: Censor: Dato : Claus Møller Bæk Lars Alexanderson Tirsdag d. 6. juni 2011 og Onsdag d. 7. juni 2011 Klasse: Navn: Elevnummer:

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen.

De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. De følgende sider er et forsøg på en forklaring til det meste af det stof I skal have været igennem og som opgives til eksamen. Sammenlign disse forklaringer med relevante sider i jeres bog. SPØRGSMÅL

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Induktion, vekselstrøm og transformation Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Elektromagnetisme Forsøg Udfør forsøg, som viser elektromagnetiske grundregler. 1. Omkring en strømførende ledning findes et magnetfelt, Ørsteds forsøg 2. En elektromagnet består af en strømførende spole

Læs mere

Oversigt med forklaring over forskellige begreber

Oversigt med forklaring over forskellige begreber Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16

Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Undervisningsplan for fysik/kemi, 9.A 2015/16 Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Grundstoffer og det periodiske system

Grundstoffer og det periodiske system Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

Samfundets elektriske energiforsyning

Samfundets elektriske energiforsyning Samfundets elektriske energiforsyning Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Samfundets elektriske energiforsyning arbejdes der med induktion, transformation og kraftværkers og

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Klasse: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JO) Mål for undervisningen: Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Spiselig kemi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Fødevarens energiindhold er angivet på varedeklarationen. Hvilken måleenhed angiver energiindhold i fødevarer? Sæt et kryds. kilogram

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske

Læs mere

Mundtlige eksamensopgaver

Mundtlige eksamensopgaver Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.

Eksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag. VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver

Læs mere

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.

KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).

Med forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer

Læs mere

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Indhold. til

Facitliste. Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse. Indhold. til Facitliste til Ny Prisma, Test og evaluering, 9. klasse Indhold 1 Det sure, det salte, det basiske... 2 2 Jordens Salte... 7 3 Jordens Skatte... 11 4 Partikler med fart på... 15 5 Når felter forandres...

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012-maj 2013 Institution Københavns tekniske Skole - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør Øvelse: Opløsningsmidlers egenskaber Spørgsmål 1 Grundstoffer og det periodiske system Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation

1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:

Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: 1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Opdagelsen af radioaktivitet

Opdagelsen af radioaktivitet Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering,

Læs mere

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold

m: masse i masseprocent : indhold i volumenprocent : indhold Kemisk formelsamling (C-niveau s kernestof samt en del formler, der hører hjemme på Kemi B ) Mængdeberegninger m: masse M: molar masse n : stofmængde : volumen ρ : densitet (massetæthed) c : koncentration

Læs mere

Test og evaluering Vejledning

Test og evaluering Vejledning 9 Test og evaluering Vejledning B Bo Damgaard Hans Lütken Anette Sønderup Peter Anker Thorsen Ved køb gives der adgang til at hente testene, printudgaven og regneark på www.nyprisma.dk og på www.materialehylden.dk

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi

Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Årsplan Skoleåret 2012/13 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 12/13. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. Undervisningsplan fysik kemi 7.klasse

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Vejledende læseplan Fysik/kemi

Vejledende læseplan Fysik/kemi 2012 Vejledende læseplan Fysik/kemi Fjordskolen Fysik/kemi Om faget Ifølge Folkeskoleloven, 5 stk. 2, omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole faget fysik/kemi for alle elever på 7. til 9. klassetrin.

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik

Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Årsplan Skoleåret 2013/14 Fysik Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 13/14. Skolens del og slutmål følger folkeskolens "fællesmål" 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE: 7 ÅR:

Læs mere

Syrer, baser og salte

Syrer, baser og salte Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger

Læs mere

MAGNETISME Emnehæfte

MAGNETISME Emnehæfte MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere