BYDELSPLAN AMAGER VEST

Transkript

1 BYDELSPLAN AMAGER VEST BYDELSPLAN FOR AMAGER VEST 2010 DEBATSKITSE UDARBEJDET AF AMAGER VEST LOKALUDVALG FEBRUAR 2010 TIL INTERN BRUG! 1

2 FORORD 2

3 SKITSE - BYDELSPLAN Denne Bydelsplan er en skitse. Den er udarbejdet af Amager Vest Lokaludvalg på eget initiativ. Den endelige Bydelsplan kommer i høring hen over sommeren og bliver endeligt vedtaget og publiceret i efteråret. Men vi vil gerne lægge ideerne på bordet allerede nu, så vi kan holde gang i de konstruktive og idéride debatter, som vi har haft med borgerne i bydelen over det sidste halve år. Finder du nogle af ideerne i denne plan inspirerende, er vi altid interesserede i at diskutere, hvordan vi gør ideerne til virkelighed. Du kan være med - bare kontakt os på info@avlu.dk eller følg udviklingen på 3

4 INDHOLD 4

5 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Præsentation af Amager Vest bydel Bydelens kvarterer Kort over Amager Vest 2. Bydelsvision - Plads til Mangfoldighed Bydelskatalog 3. Amager Fælled 4. Den Bæredygtige Bydel 5. Den Dynamiske Bydel 6. Bydelen For Alle 7. Bydelshuset 8. Bydelen Ned Til Vandet. 9. Borgerinddragelse og den lokale proces

6 PRÆSENTATION 6

7 PRÆSENTATION AF AMAGER VEST BYDEL AMAGER VEST Amager Vest er en mangfoldig bydel. Det kommer til udtryk i den store variation, der er blandt indbyggerne og det viser sig i en sammensætning af boligtyper, som man ikke fi nder mange andre steder. Bevæger man sig gennem byen, kan man på ti minutter passere mondæne 1800-tals villaer, arbejderboliger i 30 ernes klassiske karreer, grå boligblokke fra 70 erne, splinternyt milliardbyggeri med internationalt format og små kolonihaver med Klondykestemning for til sidst at ankomme ved bydelens grønne hjerte Amager Fælled. Amager Fælled er et unikt stykke uspoleret natur midt i storbyen. Her kombineres naturoplevelser med børnefamilier på cykeltur, og i sammenhæng med Kalvebod Fælled har området ikke sin lige i Europa. Amagerbrogade er hele Amagers handelscentrum. Her løber grænsen mellem de to bydele Amager Øst og Amager Vest, men her fi nder man også alle de butikker, kultursteder, beværtninger og byrum, der bruges ivrigt af beboerne på begge sider af vejen. Facaderne på Amagerbrogade er typisk spraglede, farverige og markante. Men mangfoldigheden skaber ikke konfl ikter, kun karakter til byrummet. Amagerbrogade er ikke behandlet selvstændigt i bydelsplanen, da der allerede fi ndes en gennemarbejdet plan for Amagerbrogade som Strøggade, som Amager Vest Lokaludvalg bakker op om. Sammen med Amagerbrogade binder metroen bydelen sammen fra nord til syd. Med sin ruteføring over jorden er metroen også et kendetegn for det nye byområde Ørestad. Den stadige vækst i beboere og arbejdspladser betyder at trafi ksituationen vil ændre sig markant i de kommende 5-10 år. Disse problemer er behandlet i Trafi kplan Amager, men det vil være nødvendigt at tage problematikken op i fremtiden, når Ørestad nærmer sig sin endelige form. Lige siden det indledende borgermøde i januar har bydelens borgere peget på, at det er i Amager Vests interne forskelle at styrken ligger. Derfor har denne Bydelsplan også arbejdstitlen Plads til Mangfoldighed. Kan Amager Vest bevare sin egenart uden at miste den eksisterende følelse af samhørighed på tværs af bydelen, vil det også i mange år fremover være attraktivt at bo og arbejde i Amager Vest. 7

8 BYDELENS KVARTERER Statistisk set er Amager Vest en gennemsnitlig bydel. Når det handler om husstandsindkomst, uddannelsesniveau, arbejdsløse, børn og andel ikke-vestlige indvandrere rammer Amager Vest ikke langt fra hele Københavns gennemsnit. Dette faktum dækker dog over store interne forskelle i bydelens forskellige kvarterer: EBERTS VILLABY består af herskabsvillaer fra slutningen af det 19. århundrede. Her bor både ældre og børnefamilier (gerne i villalejligheder) og husstandsindkomsten er høj. URBAN PLANEN består af omkring boliger og byder på et spændende mix af etnicitets-, alders- og indkomstgrupper. Området har undergået større renovation og indeholder blandt andet fl otte legepladser og bondegård, der besøges af børnefamilier fra hele øen. SUNDHOLMSVEJKVARTERET et ældre arbejderkvarter med solide karreer og en stor andel socialt boligbyggeri fra 70 erne og 80 erne. Med et nystartet områdeløft vil kvarteret se store forandringer de kommende år. ISLANDS BRYGGE voksede ud af industriens skygge for godt 20 år siden og er nu et af byens mest eftertragtede boligområder. Her er caféliv, gallerier og havnebad og beboerne er både studerende, børnefamilier og pensionister, dog med en overvægt af beboere med høj uddannelse og indkomst. ØRESTAD er Københavns yngste bydel og lider stadig af nogle børnesygdomme. Kvarteret er kendetegnet ved fl otte og dyre lejligheder og en ung og veluddannet befolkning. I Ørestad Nord dominerer de store statslige institutioner KUA, IT-Universitetet og DR-Byen. KOLONIHAVERNE spiller en stor rolle i Amager Vest. Nokken og Sønderbro dominerer ved Bryggen og fl ere tusinde kolonihaver ligger i klynger i Kongelundsvejkvarteret. Mange er helårsboliger for et mix af børnefamilier, kunstnere og skæve eksistenser. SUNDBYVESTER danner sammen med Sundbyøster og Tårnby et af de største sammenhængende villakvarterer i København. andel 0-16 årige / hjemmeboende børn hustandsindkomst (percentil) uddannelsesniveau andel grønne områder (bebyggelsestæthed) boligareal pr. person andel indvandrere fra ikke-vestlige lande andel arbejdsløse i arbejdsstyrken STATISTIK UNDER UDARBEJDELSE 8

9 KORT OVER AMAGER VEST ISLANDS BRYGGE EBERTS VILLABY SUNDHOLMSVEJKVARTERET ØRESTAD NORD SUNDHOLMSVEJKVARTERET EBERTS VILLABY URBANPLANEN URBANPLANEN KOLONIHAVER SUNDBYVESTER ISLANDS BRYGGE ØRESTAD ØRESTAD KOLONIHAVER KOLONIHAVER SUNDBYVESTER 9

10 BYDELSVISION 10

11 PLADS TIL MANGFOLDIGHED AMAGER VEST SKAL VÆRE EN BYDEL MED PLADS TIL MANGFOLDIGHED. HER MØDER NYT OG GAMMELT, HØJT OG LAVT, RÅT OG RAFFINERET HINANDEN FOR AT SKABE EN HELT SÆRLIG STEMNING. AMAGER VEST SKAL HAVE ET AKTIVT LOKALSAMFUND, DER BIDRAGER TIL BYDELENS UDVIKLING OG SOM SKABER ET INKLUDERENDE SOCIALT MILJØ. AMAGER VEST ER KØBENHAVNS BÆREDYGTIGE BYDEL OG BEBOERNE TAGER SELV INITIATIV TIL BYDELENS FORGRØNNING. AMAGER FÆLLED SKAL FUNGERE SOM BYDELENS GRØNNE HJERTE, HVOR BEBOERNE SKABER EN LEVENDE PULS MED DERES AKTIVITET. Visionen for Amager Vest hviler på de følgende tre søjler: EN BYDEL FOR ALLE Amager Vest er en bydel med plads til mangfoldighed. I rummet mellem tætte karreer og åbne arealer, mellem villaer og socialt boligbyggeri fi ndes det, der gør Amager til noget særligt. I Amager Vest bor mennesker af alle slags - der ses hverken skævt til originalerne eller op til eliten. Borgerne i såvel Ørestad, Sundbyvester og på Islands Brygge har et særligt tilhørsforhold til netop deres område. Samtidig ser de kvaliteten i nabokvartererne, som de bliver lokket til af en vifte af kulturelle, sociale og rekreative tilbud. På den måde bliver kvarters- og bydelstanken udvidet og udviklet. Fællesskabsfølelsen og den amagerkanske identitet står stærkere. Amager Vest udvikler sig, men bevarer den autenticitet, der er uhåndgribelig, men altid genkendeligt amagerkansk. AMAGER FÆLLED Bydelens borgere føler et stærkt ejerskab overfor dette enestående stykke natur, der ligger som bydelens grønne hjerte. Naturområdets placering midt i byen gør fælleden særegen, ikke blot i København, men i hele Europa. Det ligger i ordet, at fælleden er allemandseje, men visionen er, at beboerne oplever fælleden som deres egen. Om 20 år har Amager Fælled mange fl ere brugere og mange fl ere aktiviteter end i dag. Den vigtigste forskel er dog, at alle fælledens brugere føler et ejerskab overfor Amager Fælled og tager ansvar for området. Fordi bydelens beboere har så stærke følelser for fælleden, vil endnu en udstykning være utænkelig. DELTAGELSE I NÆRDEMOKRATIET I Amager Vest vil borgerne have direkte indfl ydelse på udviklingen i bydelen, og deltagelsen i nærdemokratiet er udbredt og konstruktiv. Borgerne oplever, at der bliver sat pris på deres lokalkendskab. De har bl.a. igennem Lokaludvalget let adgang til beslutningstagernes opmærksomhed, og borgernes ideer bliver behandlet og taget alvorligt. Amager Vest har plads til bydelens mange ildsjæle. Uanset om man er med i en forening eller ej, har man adgang til bydelens mange ressourcer, og overalt i bydelen fungerer skoler, biblioteker og andre offentlige institutioner som medborgerhuse, hvor brugerstyring og medbestemmelse er nøgleord. HVAD ER EN BYDELSVISION? Hver bydelsplan indeholder en bydelsvision. Bydelsvisionen udtrykker bydelens værdigrundlag, og hvilken retning bydelen i fremtiden ønsker at udvikle sig i. Der foreslås nogle principper, som danner grundlag for den fremtidige udvikling. Bydelsvisionen afspejler på den ene side bydelens egenidentitet og på den anden side, hvordan bydelen kan medvirke til at trække København i den retning, som Borgerrepræsentationen har givet i den til enhver tid gældende kommuneplanstrategi. 11

12 BYDELSKATALOG 12

13 AMAGER FÆLLED BYDELEN FOR ALLE DEN BÆREDYGTIGE BYDEL BYDELSHUSET DEN DYNAMISKE BYDEL BYDELEN NED TIL VANDET 13

14 AMAGER FÆLLED Amager Fælled er et attraktivt, centralt placeret grønt område midt i København. Fælleden binder de tre bykvarterer Islands Brygge, Ørestad og Sundbyvester sammen, og i takt med Ørestads udvidelse er der fl ere og fl ere, der bruger fælleden som genvej og dermed får naturoplevelserne tænkt ind i deres dagligdag. På borgermøder fra januar til december 2009 har borgerne i Amager Vest været stort set enige om, at Amager Fælled skal bevares som den er: Et grønt åndehul, der kun er delvist tilgængeligt, og hvor der er frirum for vild natur og mørkt om natten. De senere år er fælleden imidlertid skrumpet i størrelse. Boldbaner, udvidelsen af campingpladsen og fl ere nyttehaver er den sidste række af projekter, der inddrager det store naturområde (se illustrationen på modsatte side). Lokaludvalgets målsætning for Amager fælled er todelt: dels ønsker vi, at langt fl ere både lokale og københavnere generelt skal benytte fælleden. På den anden side ønsker vi, at stramme op på de kriterier, der lægges til grund for den fortsatte udvikling af fælleden. Det er ganske enkelt nødvendigt at fortælle historien om Fælleden tydeligere, hvis vi skal få fl ere til at bruge området og dermed være med til at sikre dens overlevelse. I stedet for at udvikle området, skal det bevares med den natur, der har slået rod der i dag. En stram plan for hele Amager Fælled er i vores øjne den bedste løsning. STRAM PLANLÆGNING Dyrehaven har otte millioner besøgende om året, mens Kalvebod Fælled og Amager Fælled tilsammen har en million gæster. Og det selv om fælleden er dobbelt så stor som Dyrehaven og Amager Fælled ligger midt i byen! Amager Fælled bliver taget for givet af sine naboer. Dette har forhindret store samlede projekter for fælleden, men har også ført til at fredningen af fælleden ikke effektivt bremser udviklingen. Den sørgelige konsekvens af dette er, at fælleden bliver udstykket bid for bid til projekter, der ikke efterlever 14

15 Amager Fælled forsvinder! I løbet af de senere år er næsten halvdelen af Amager Fælled blevet udstykket til diverse aktiviteter, der ødelægger den naturkvalitet, som området har og som afgrænser offentlighedens adgang til fælleden. INSTITUTIONER TIETGENKOLLEGIET NYTTEHAVER KOMMENDE NYTTEHAVER AMAGER FÆLLED KVARTER BOLDBANER VANDREHJEM ROYAL GOLF CENTER nogen samlet plan for, hvordan fælleden bevarer sin nuværende karakter og kvalitet. Fra tidligere professor ved KVL Ib Asger Olsen lyder det, at Utterslev Mose og Dyrehaven begge er underlagt meget detaljerede planer for, hvad der kan og ikke kan gøres i de fredede naturområder. Samtidig har Dyrehaven en magtfuld skovridder, der kan sige fra, når projekter kommer for tæt på. Fælleden er et utrolig værdifuldt stykke jord, så hvis yderligere udstykning skal undgås, er der behov for det samme: Amager Fælled skal have en stram lokalplan en eksplicit udpegning af de kvaliteter og karakterer, som området har i dag og en plan for, hvordan disse kvaliteter bevares. De tre nedenstående handlingsforslag er alle vigtige bud på, hvordan fælleden kan udvikles i respekt for det store borgerønske om at bevare MARKÉR INDGANGENE Amager Fælled er fantastisk, men når man ankommer fra Axel Heides Gade, Artillerivej eller Ørestad Boulevard, møder man en mur, hvor man burde møde en åben port. Selv på de store områder ved Sundby station eller Vandrehjemmet, er indgangen ikke markeret og tiltrækker derfor kun de indviede. Med simple midler såsom en klynge af vimpler kan man etablere en højtidelighed omkring indgangen til Amager Fælled (se illustration) PLACER TILLOKKENDE AKTIVITETER I PERIFERIEN Fælleden kan blive endnu mere attraktiv for bydelens borgere. De kommende boldbaner, campingpladsen eller de tre høje er eksempler på isoleret set udmærkede attraktioner, der måske kan trække noget liv derud. Men de 15

16 BYPORTEN BRYGGEPORTEN GRØNNINGENS PORT PEDER LYKKES PORT LAGUNEPORTEN ARTILLERIPORTEN SUNDBYPORTEN VEJLANDSPORTEN 16

17 Indgangene kan markeres med markante symboler såsom vimbler, der også peger på det vindblæste som kvalitet. Funktionerne der placeres på fælleden kan være funktionelle men stadig holdes naturnært og råt. Som illustrationen viser, kan de kommende Fælledrelaterede aktiviteter placeres i kanten af Fælleden eller på de grønne områder umiddelbart udenfor Fælleden og på den måde åbne op mod resten af bydelen. er ukendte for de fl este. Ved at brede grønne aktiviteter ud til de omkringliggende kvarterer bliver Fælleden både synlig og tilgængelig for en større målgruppe. Lokaludvalget vil ikke kun have Amager ud på fælleden, men også arbejde for det modsatte; at fælleden kommer ud på Amager. For ikke at inddrage mere af den indre del af fælleden til små eller store projekter, skal fremtidige aktiviteter begrænses til de nye indgangsområder. Den vilde beplantning på Grønningen i Ørestad Nord trækker fælleden og KUA tættere sammen. På samme måde vil en kombineret infostand og kaffe- og isbod på Rigsarkivgrunden ved DR Byen fx i sommermånederne både udfylde et eksisterende behov og være med til at gøre opmærksom på Fælleden som mere end bare et stort grønt krat. En ny lokalplan for området omkring Rigsarkivgrunden bør i forlængelse heraf stille krav om, at der bliver skabt en attraktiv passage mellem fælleden og Sundholm og Urban Planen. FÆLLEDEN SOM FORBINDELSESLED Det er som nævnt et udbredt ønske at bevare Amager Fælled som et uspoleret stykke natur. Omvendt er det også afgørende, at fl ere får mulighed for at benytte fælleden. Lokaludvalget ønsker ikke asfaltcykelstier overalt, men der er et reelt behov for, at de 2-3 centrale ruter er tilgængelige for alle - også for folk med en barnevogn eller kørestol. Bedre infrastruktur på tværs af Fælleden vil betyde, at Amager Vest bliver mere attraktiv for cyklister og fodgængere. Fælleden kunne så blive det element i bydelen, der forbinder beboerne i Ørestad, Urban Planen, villabyerne, kolonihaverne, Islands Brygge og Havnestaden. Toiletfaciliteter bliver nævnt som en mangelvare ved fælleden. Det skal der naturligvis skal tages højde for, hvis fælleden skal gøres mere tilgængelig for fx børnefamilier og ældre. Vi foreslår at facilliterne placeres i kanten ved indgangene, så selve fælleden holdes fri. 17

18 DEN BÆREDYGTIGE BYDEL Amager Fælled gør Amager Vest til Københavns grønneste bydel. Men bæredygtighed dækker over mere end rå natur og fri adgang til det åbne landskab. Vores bydel er først bæredygtig, når vi lever og handler på en sådan måde, at vi ikke afskærer os selv og vores efterkommere fra at kunne fortsætte med at leve på samme måde. Den offi cielle kommuneplanstrategi omtaler København som verdens miljømetropol; en rollemodel for bæredygtig byudvikling, der begrænser både energiforbrug og CO2-udledning. Det gennemgående træk i arbejdet med at skabe en bæredygtig bydel har været ønsket om at foreslå løsninger, hvor Københavns Kommune og Amager Vests borgere kan hjælpe og støtte hinanden i at bevare og udbygge bydelen. Igennem en lang og grundig dialogproces er borgerne blevet præsenteret for nytænkende koncepter og konkrete løsninger på morgendagens udfordringer. Nogle ideer blev hurtigt afvist fx byvindmøller, der er et sjovt koncept, men som ikke har nogen nævneværdig effekt mens andre blev udviklet til de tre centrale handlingsforslag i denne del af bydelsplanen: Grønne tage, energi og affald. FORGRØNNING I takt med at bydelen udvikles, bliver de åbne arealer færre, og den grønne bydel bliver mindre og mindre grøn. Forgrønning af bydelens bebyggede områder er et centralt initiativ, der kan modvirke dette. En oplagt måde at forgrønne bydelen på er grønne tage, der tilbageholder mere end 80 % af nedbøren og forbedrer luftkvaliteten ved at optage CO2. Grønne tage fordobler det underliggende tags levetid og medvirker både til at køle boligerne om sommeren og isolerer mod kulden om vinteren. 15 minutter efter et kraftigt regnskyl tilbageholder et konventionelt tag kun 30 % af den vandmængde, som et grønt tag tilbageholder. Ved installation af grønne tage vil krav til kloakkapaciteten således også falde. I Amager Vest er ca. 29 % af bydelen dækket af fl ade tage, der egner sig til etablering af grønne tage, og 71 % er dækket af klassiske saddeltage. Ca m2 af bydelens tag har således potentiale til at være grønne. Dette ville være en enkel indsats med en stor effekt, da det ville reducere ud- 18

19 Grønne tage i Amager Vest. På illustrationen til venstre er alle store, fl ade tage markeret. Alene dette areal udgår m2. Dertil skal regnes de mange villaer, der har potentiale til at blive grønne samt et stort andtal tage med lave taghældninger, der også uden større problemer kan beplantes. ledning af CO2 i Amager Vest med ca ton årligt dvs. mere end 5% af den reduktion, som Københavns Kommuneplan 2009 sætter som mål for hele byen i FORSLAG TIL HANDLING I de nye byområder Ørestad og Havnestaden er det desværre kun en lille del af bygningerne, der har etableret grønne tage. Ørestad Syd vil i fremtiden opføre 1,2 mio. m2 etageareal. Alene her vil der kunne hentes en reduktion på næsten 500 ton CO2 pr. år, hvis alle bygninger opføres med grønne tage [note: under forudsætning af bebyggelseshøjde på 5-6 etager]. Inden Ørestad Syd udbygges yderligere opfordrer Lokaludvalget derfor til, at der laves et tillæg til den eksisterende lokalplan (398), hvor der stilles et generelt krav om etablering af grønne tage på alle fl ade tag i den kommende bydel. Københavns Kommune bør i forlængelse heraf også stille lignende krav ved tagrenovering samt gøre det til standard i alt offentligt byggeri. Der skal samtidig gøres en indsats for, at eksisterende byggeri både villaer og etagebyggeri etablerer grønne tage. Fx med en guide - Grønne tage fra idé til virkelighed - der indeholder simple regneeksempler på omkostninger og økonomiske fordele ved grønne tage i forskellige typer byggerier. Guiden skal indeholde alt om muligheder, priser på forskellige tagtyper, krav til underliggende tag og beskrivelse af et typisk projektforløb. Det er vigtigt, at guiden bliver fulgt op af økonomiske incitamenter i form af tilskud til anlæg og reduktion eller bortfald af vandafl edningsafgift. Initiativet skal ses som led i et samlet initiativ, hvor gevinsten for både kommunale budgetter og borgernes privatøkonomi måles som helhed. Borgerinddragelsen viste klart, at grønne tage har en bred folkelig appel. Det er på én gang realiserbart, økonomisk fornuftigt og har en umiddelbar og målbar værdi i praksis. 19

20 ENERGI Husholdningsforbruget står for 39 % af Københavns samlede CO2-udledning. [Illustration: lagkagediagram]. Et centralt element i en bæredygtig energiforsyning er at skabe forståelse for konsekvenserne af den enkelte borgers forbrug. Man skal populært sagt både kunne se, hvor ens energi bliver produceret, og hvordan den bliver brugt i husholdningen. Hvis energiforbruget og besparingsmulighederne bliver konkrete for den enkelte bruger, er det meget lettere at opnå den ønskede adfærdsændring. FORSLAG TIL HANDLING Medejerskab i vindmøllelav Skal der skabes brugbar energi, så er det de store energieffektive vindmøller, der skal satses på. Derfor peger vi på de foreslåede fem vindmøller på Kalvebod Syd som et glimrende initiativ. Flere energieffektive møller skal etableres fx langs Kalvebodløbet, og her er det vigtigt, at der skabes en høj grad af medejerskab af møllerne gennem tegning af andele både til de enkelte borgere og til virksomhederne i Amager Vest. I øjeblikket er det et krav, at 20% udbydes, men hvis muligheden synliggøres bedre, kan 100% blive virkelighed. På den måde vil borgerne selv skabe grøn energi til at dække eget forbrug. De fem kommende vindmøller på Kalvebod Syd vil dække et årligt strømforbrug for familier. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede husholdningsforbrug i Amager Vest. Lokaludvalget opfordrer Københavns kommune til at gøre det muligt for beboerne i Amager Vest at købe en andel i vindmøllen, så de kan følge strømmen fra mølle til hjem. Intelligente el-målere Med større forsyning via vindenergi vil det også være relevant at kunne planlægge sit elforbrug, så fx tøjvask foregår uden for spidsbelastningsperioderne. Det reducerer behovet for ekstra energi fra fossile kilder. Endvidere vil intelligente elmålere kunne vise energiforbrug i de enkelte rum, så hver borger bliver bevidst om sit eget forbrug og dermed også kan se konsekvensen af en ændret adfærd. Bydelsplanpuljen støttede Amager Fælled Skoles klimauger, hvor eleverne konkurrerede om at nedbringe deres energiforbrug mest muligt. De vigtigste konklusioner herfra er, at 20

21 der skal være en gulerod ved at bringe forbruget ned, og at der skal skabes stor synlighed og ejerskab omkring projektet - fx ved opsætning af grafer, der viste energiforbruget på synlige steder eller ved at synliggøre, hvor mange penge besparelserne fører med sig. Lokaludvalget opfordrer til, at erfaringerne fra Amager Fælled skole systematisk gøres til standard på Københavns folkeskoler. AFFALD [Illustration: Børn der bader i havnen fra affaldsbunkerne ved Lossepladsvej? Lokalhistorisk arkiv. Ca ] Affald er en naturlig del af livet på Amager: Det meste af Islands Brygge er bygget på opfyld (affald), og mange borgere kan huske, hvordan Lossepladsvej i 1950 erne netop var losseplads, og hvordan man badede i havnen direkte fra affaldsdyngerne. I dag skærer Lossepladsvej igennem et grønt område med fælled på den ene side og nyttehaver på den anden. En mere moderne måde at se affald på er vugge til vuggeterminologien: Her fi ndes begrebet affald ikke, for alt skal indgå i et nyt kredsløb, når dets oprindelige funktion er slut. I stedet for at brænde plastfl asker, kan man lave fl eecetrøjer af dem, gamle aviser genbruges etc. Affaldet går dermed fra at være et problem til at være en ressource. FORSLAG TIL HANDLING Hvis affald skal genanvendes bedre, kræves der sortering i fl ere fraktioner. Den enkelte borger skal kunne se formålet med sorteringen, og den skal være let at foretage. Fx skal der være mulighed for at afl evere kemikalier og elektronisk affald i separate rum, når der er en storskraldscontainer på besøg i villakvartererne. Uddannelse af lokale affaldspiloter, fx ejendomsinspektører, kan bidrage til bedre sortering i større ejendomme. Desuden bør kommunen gøre en større indsats for øget kompostering i villakvartererne, fx ved at tilbyde gratis kompostbeholdere. Det afgørende træk for at få affaldssortering og kompostering til at vinde indpas er, at beboerne kan se resultatet af deres arbejde. Det skal i alle aspekter være synligt for den enkelte husholdning eller opgang at ændre adfærd, eksempelvis via kvartalsvise opgørelser over sorteret affald til genanvendelse. 21

22 DEN DYNAMISKE BYDEL Moderne byer lever og overlever i kraft af kreative virksomheder og kreative mennesker. Kreative mennesker vil bo og virke i dynamiske byer, som er mangfoldige, tolerante og åbne for nye idéer. Det er hovedargumentet hos den amerikanske by-guru Richard Florida, der blev verdenskendt med bogen The Rise of the Creative Class. At skabe en dynamisk bydel handler derfor om at skabe plads til kultur, kreativitet og kapital kan spille sammen. Vi søgte blandt andet inspiration i udviklingsplanen for Carlsberg for at høre hvilke strategier den nye bryggeribydel lagde for dagen i jagten på et varieret kulturudbud og liv i gaden døgnet og året rundt. Efterfølgende er mange af deltagerne i vores temagruppe kommet med input til, hvordan erfaringerne fra Carlsberg overføres til Amager Vest. Desuden har temagruppen inviteret bydelens institutioner, kulturforeninger og bygherrer til at bidrage med deres ideer til, hvordan bydelen skal udvikle sig. Det har ført til både små konkrete bud på forbedringer i lokalområdet samt større visioner for hele bydelen fra blandt andet Ørestad Nord Gruppen, Dyvekeskolen og Kulturhuset Under Vand. Indsatsen blev afrundet med en 3-dages vinterworkshop for unge byplanlæggere, som Lokaludvalget arrangerede sammen med NYP Netværk for Yngre Planlæggere. 20 unge arkitekter, geografer, sociologer og byplanlæggere omsatte de mange gode borgerinputs til konkrete forslag til handling. BYDELENS STI Amager er kendt for sin mangfoldighed. Både når det gælder byområdernes arkitektur og funktioner, og når det gælder beboernes indkomstklasse og etniske baggrund. Lokaludvalget har fra starten arbejdet for at skabe en bydel med plads til mangfoldighed. Det betyder, at de forskelligheder, der af og til har været forbundet med sociale problemer, også skal betragtes som et aktiv for bydelen. Mange amagerkanere understreger, at netop forskelligheden blandt mennesker og bykvarterer er den kvalitet, de holder mest af. Den Dynamiske Bydel skal ikke gøre alle bydelens kvarterer ens. Det er ikke et problem, at der er forskel på indkomstniveauer og boligtyper. Langt de fl este beboere bor, som de har lyst til og har aktivt valgt at bosætte sig, hvor de nu 22

23 engang er. Lokaludvalget ser en stor kvalitet i at beboere og besøgende i Amager Vest tænker på både villabyen, blokkene og Bryggen, når de hører bydelens navn. FORSLAG TIL HANDLING Løsningen er at skabe Bydelens Sti et projekt der binder bydelen fysisk sammen, men som også fungerer som identitetsskabende element (se illustration). Stien samler bydelen, men betoner samtidig kvarterernes forskellighed gen- 23

24 nem de tilknyttede funktioner og byrum på ruten. Projektet er inspireret af steder som Nørrebroparken og Amager Strandpark, hvor en fysisk forbindelse også skaber en mental forbindelse mellem forskellige boligområder. Det store træk [se illustration] løber fra Islands Brygge over Njalsgade gennem Sundholmsvejkvarteret, Urban Planen, Kongelundsvejen og Ørestad City for at ende i Amager Fælled (igennem Plug n Play/det fremtidige Ørestad Syd). Vi forestiller os stien som en kombineret cykel og gangforbindelse, der har et gennemgående design. Nørrebroparken har sine vimpler, ure og skulpturer. Amager Strandpark den massive betonpromenade. På samme måde bør Amager Vest have en karakteristisk rute, der forbinder byområderne med en attraktiv og effektiv cykelrute fra centrum til Ørestad, der vil være et lokkende alternativ til den forblæste Ørestads Boulevard, hvor cykling kan være en udmattende opgave. Ruten kan markeres med et beskedent budget, i form af fl ag, og/eller vimpler i fælles design. Med tiden er ønsket et mere massivt og insisterende projekt, hvor fx hele stiforløbet er opført i samme materiale og farve med sammenhængende belysning og med spændende byrum og lommeparker på vejen. Sundholmsvejs Områdeløft har prioriteret en oplevelsessti igennem Sundholmsvejs kvarteret Tidselruten - som et af deres indsatsområder i de kommende år, og Bydelens Sti vil med fordel kunne udføres i sammenhæng med dette projekt. Desuden bør alle de tilknyttede byrum og/eller funktioner udføres i samarbejde med lokale beboere for at skabe mest mulig ejerskab over projektet. NJALSGADE SOM BYSTRØG I dag støder tre selvstændige bykvarterer sammen i den nordlige del af Amager Vest: Islands Brygge, Ørestad Nord og Sundholmskvarteret. De tre bykvarterer fremstår som adskilte enheder, hvor hvert kvarter har sine kvaliteter, styrker og svagheder. Det nyeste kvarter, Ørestad Nord, indeholder nogle af bydelens (og byens) vigtigste arbejdspladser og institutioner og kan på mange måder ses som et nyt latinerkvarter. Njalsgade, der er det logiske centrum, har dog ikke meget latinerstemning. Med store projekter i støbeskeen såsom forlængelsen af Ørestad Boulevard, KUA2, KUA3 og Moskégrunden kommer der meget byggeaktivitet på Njalsgade i de kommende år. Det kræver derfor en øjeblikkelig indsats, hvis gaden skal blive et levende rum og ikke bare én lang afskærmning af byggepladser i denne periode. Hvis det lykkes kan Njalsgade blive den gade, der binder Bryggen, Ørestad Nord og Sundholmsvejkvarteret bedre sammen og som i kraft af mennesketrafi k og metro kan have levende facader og aktive pladser. FORSLAG TIL HANDLING Når forlængelsen af Ørestad Boulevard går igennem skal Njalsgade i strækningen foran Faste Batterie-grunden (se illustration) gøres til såkaldt Shared Space. Det samme gælder området hvor kanalen munder ud i Njalsgade. Her er lige adgang for biler, cyklister og fodgængere, og tempoet på gaden afpasses herefter. Den kommende Metropolbygning åbner ud til pladsen foran metro stationen, og der kommer forhåbentlig en café eller lignende. KUA og de kommende byggerier på Njalsgade bør på samme måde give plads til butikker i stueplan. 24

25 Vi opfordrer til at tænke Njalsgade mere aktivt ind i det kommende ombyggeri af KUA. Specielt KUA3 bør i lyset af BIG og BACH-gruppens projekt på Faste Batteri grunden åbne sig mod Njalsgade. Kanalen ved KUA fungerer som indgang til Ørestad Nord og bør fortsætte på den modsatte side af Njalsgade ved et kommende byggeri. Her er også et oplagt sted at stille krav om åbenheden af facaden, samt at gøre plads til udeliv på den nordlige side, der vil have masser af sol om sommeren. BYPLADSER FREM FOR BARRIERER Ørestad City er planlagt som en erhvervsby og skaleret efter bil, tog og metro som transportmiddel. Samtidigt har Ørestad City i dag en stor boligmasse og efterhånden mange lokale beboere, der savner byliv og bevægelse i gadeplan. Det er næsten ironisk, at Ørestad, der er så velforbundet til omverden, er så dårligt forbundet internt. Det er for besværligt at køre i bydelen, og det er ofte lange stræk at gå eller cykle, da man ikke møder andet end lukkede facader og bar mark. Ørestads udfordring ligger i udearealerne. Ørestad Boulevard byder ikke på byrum, der giver plads til byliv. Og Byparken, der burde være samlingspunkt for Ørestad City, er så stor, at den næsten altid opleves som tom. I de oprindelige planer ledte parken ud til Fælleden og bandt således den tætte by sammen med den vilde natur. I dag står parken og Fælleden adskilt af en stejl kant, der leder ned til en 4-sporet vej med bred rabat og uden fodgængerfelt. Desuden vil området overfor indenfor de nærmeste år være transformeret til en golfbane uden offentlig adgang. Det er derfor både formålsløst og misledende at Byparken leder i den retning. FORSLAG TIL HANDLING Fields er Ørestad Citys eneste fungerende byrum, og gaderne er derfor øde efter kl. 20. Ørestad Gymnasium gør en indsats for at invitere bydelen indenfor, men der er ikke plads til aktiviteter i rummet udenfor. Ørestads kommende folkeskole skal indeholde et offentligt bibliotek og skal kunne opfylde den medborgerhusfunktion, som bydelen savner. Imellem dette nye centrum og den enlige DøgnNetto foreslår vi at opføre et midlertidigt plateau ovenpå kanalen, så man kan passere mellem de to aktivitetspunkter og opholde sig tæt på vandet. Kanalerne skal overdækkes delvis, så der stadig er kig til vandet. Det kan kombineres med bedre adgang til vandoverfl aden, så kanalerne kan blive et aktiv frem for en evig barriere i bydelen. Strækningen mellem Byparken og Arne Jacobsens Allé skal etableres som Shared Space for at skabe et byrum med plads til ophold, hvor cyklister og fodgængere får førsteprioritet. For at give Byparken en mere fornuftig skala, kan den afgrænses mod den fi resporede vej med en markant kælkebakke eller eventuelt et midlertidigt kulturbyggeri a la Mulata Social Club ved Amager Strandpark. Det vil også kunne trække nyt liv til parken. En anden strategi er at åbne Bella Center op. Ved at åbne muligheden for at bevæge sig igennem Byparken til Ørestad station, ville man kunne trække besøgende gennem Byparken og skabe grundlag for butikker og cafeer på vejen. Bella Center kunne til gengæld få lov at forlænge deres messer ud i byrummet med skiftende udstillinger i Byparken. 25

26 BYDELEN FOR ALLE BYDELEN FOR ALLE Det er sagt før, men det kan ikke betones nok: Amager Vest er en bydel, hvor mangfoldigheden er gennemgående. Med temaet Bydelen for Alle, vil vi gøre en indsats for, at bydelen ikke blot er et sted med plads til alle, men også et sted hvor man ubesværet kan deltage i sit lokalssamfund uanset ens sociale og kulturelle baggrund, psykiske (handicap) og fysiske funktionsnedsættelser. TILGÆNGELIGHED Omkring 42 % af alle borgere har et personligt forhold til byens tilgængelighed. Det kan være personer med bevægeog synshandicap, ældre med rollatorer eller forældre med barnevogne. Uanset baggrund er der et stort behov for, at byens rum indrettes, så det bliver en by for alle. For at kunne sikre alle borgeres demokratiske ret til at kunne færdes i byens rum andre, er det nødvendigt, er det nødvendigt, at kommunens tekniske forvaltning og udførende entreprenører i højere grad end i dag lever op til de defi n- 26 erede retningslinier og lovgivningsmæssige tiltag, der ligger i konceptet om København som en BY FOR ALLE. Den overordnede målsætning for indsatsområdet er, at byens offentlige rum skal være tilgængelige for alle. Lokaludvalget støtter op om kommunens egen defi nition af handicap: At et handicap kun er noget, man har, når det omkringliggende samfund ikke indretter sig efter alle borgeres behov. Det betyder, at man bør følge nedenstående forslag for at kunne tilgodese alle grupper, der har besvær med at færdes i det offentlige rum. FORSLAG TIL HANDLING Adgang for Alle på Amagerbrogade I forbindelse med den kommende omlægning af Amagerbrogade skal bænke, fremkommelighed og tilgængelighed desuden indgå som en selvfølge i projekteringen. Offentlige handicapegnede toiletter skal også tænkes ind i omlægningen. En god løsning på mange tilgængelighedsproblemer er nedsænkede kantsten overalt samt en kombination af brosten Grønne Gulerødder

27 KØRESTOLSRÆS I oktober arrangerede lokaludvalgene i fællesskab et tilgængelighedsløb for lokalpolitikere, den daværende teknik- og miljøborgmester samt medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget. Løbet tydeliggjorde, hvad de fl este med et handicap inde på livet allerede vidste: at overgang mellem fortov, cykelstier og veje ofte er umulig, og at adgangen til en stor del af bydelens butikker og institutioner er besværliggjort af trapper og trin. sammen med brede bånd af badoursten eller andre jævne overfl ader for at forbedre tilgængeligheden for kørestole og dårligt gående samt for alle med barne- og klapvogne. Skæve fl iser på fortove og huller udgør desuden et stor problem både for ældre, svagtseende og blinde, som der skal rettes op på. Opfyldelse af defi nerede krav, kvalitetsstandarder og løsninger for belægninger og overgange i alle byens rum vil kunne sikre, at tilgængeligheden i bydelen forbedres markant. Når kommunen iværksætter gade- og fortovsrenoveringer, skal alle tilgængelighedskrav og hensyn opfyldes, og de skal ses som led i en løbende proces der sikrer tilgængeligheden overalt. Teknik- og Miljøforvaltningen har i løbet af 2009 færdiggjort en tilgængelighedsrute fra Amagertorv over Christianshavn til Christmas Møllers Plads. Det er oplagt at videreføre konceptet langs Amagerbrogade i forbindelse med den kommende omlægning. Kampagne for bedre adgang Mange butikker har dårlig adgang for handicappede. For mange selvstændige næringsdrivende kan det virke som et uoverskueligt projekt at forbedre adgangsforholdene både økonomisk og i forhold til kravspecifi kationer m.v. Lokaludvalget opfordrer derfor til, at der oprettes en årligt tilbagevendende kampagne for at ændre holdning hos butikker og cafeer. Projektet kan i første omgang udføres på Amagerbrogade og med tiden udvides til hele Amager. En folder med best case eksempler samt en lettilgængelig manual til forbedringer skal produceres og omdeles. Tilgængelighedspuljer Lokaludvalget foreslår, at Borgerrepræsentationen opretter en tilgængelighedspulje øremærket til at forbedre tilgængeligheden rundt i bydelen, som både kan bruges til at udbedre mangler rundt omkring i bydelen og til mere langsigtede, strategiske projekter. Puljen kan eventuelt forankres i Lokaludvalgene, der fungerer som kontakt mellem borgere og forvaltning. Ny side på I lighed med Giv os et praj på foreslår Lokaludvalget, at kommunen opretter en hjemmeside, hvor borgere kan gøre opmærksom på, når fx bestemmelserne i bygn- 27

28 OM ARBEJDSGRUPPEN FOR TILGÆNGELIGHED Lokaludvalget nedsatte sammen med Amager Øst Lokaludvalg, medlemmer af Dansk Handicap Forbund på Amager og øens ældreråd, en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde et fælles projekt for at øge den fysiske tilgængelighed primært omkring Amagerbrogade. Arbejdsgruppen har mødtes ca. 8 gange i løbet af perioden og tænker at fortsætte som lokal gruppe med yderligere tiltag, der fokuserer på tilgængelighed. I løbet af foråret 2010 gennemfører Amagers to lokaludvalg en idekonkurrence for at øge adgangen til bydelens butikker, som burde følges op med en pulje, der giver de næringsdrivende tilskud til ramper o. lign. På idéplanet påtænkes at iværksætte et projekt i samarbejde med de lokale skoler, med henblik på at få elever til at udarbejde en registrering af samtlige lokaliteter, hvor tilgængelighed og adgang er umulig eller meget dårlig. Desuden har gruppen en idé om et tilbagevendende sommerarrangement for alle på Amager med konkurrence i forskellige handicapdiscipliner: kørestole, rollatorer, handicapcrosser og blindeløb. ingsvedtægterne ikke bliver overholdt i forbindelse med nybyggeri eller ombygning. Herunder at gøre opmærksom på problemer med tilgængelighed på fortove, veje og pladser, Det er de lokale borgere, som bedst kan udpege de konkrete problemer og hjemmesiden kan evt. udbygges i samarbejde med lokale tilgængelighedsgrupper. AKTIVITETS- OG MØDESTEDER FOR PSYKIATRIBRUGERE Der er kun ét værested på Amager, og specielt i de mere belastede områder mangler der egnede faciliteter for bydelens psykiatribrugere. Lokaludvalget er i kontakt med en gruppe psykiatribrugere, der alle peger på, at værestedet Nabocentret primært er indrettet efter de dårligst fungerende brugeres behov. Dermed overser værestedets tilbud den store gruppe, der har brug for at blive integreret i samfundet. Disse mennesker har brug for en mere aktiv hverdag samt at være del af et dynamisk netværk. Flere af brugerne har tilstrækkelige ressourcer til med den rette indsats at vende tilbage til arbejdsmarkedet - måske i et skånejob. Med en målrettet indsats kan initiativet være med til at forhindre, at målgruppen bliver yderligere stigmatiseret i forhold til det omkringliggende samfund. Indsatsområdets målsætning er at bidrage til, at en svag gruppe af borgere kan få en tættere og ligeværdig kontakt til det etablerede samfund og på samme tid være med til at give dem et meningsfuldt indhold i tilværelsen. FORSLAG TIL HANDLING Socioøkonomisk aktivitets- og mødested Lokaludvalget har kontakt med Støtteforeningen Innovapsyk (en gruppe af psykiatribrugere, tidligere ansatte i psykiatrien samt pårørende), der ønsker at skabe et brugerdrevet mødested. Konstruktionen skal være en socioøkonomisk virksomhed, og pilotprojektets nøgleord er aktiviteter med brugerne, mentorordning og integration i samfundet. Innova-psyk har selv peget på Islands Brygge som et ideelt sted at placere det kommende være- og mødested. C-huset har speciel interesse, da det er kommunens ejendom og dermed kan åbne op for alternativ brug og fl eksible vilkår. Innova-psyk har allerede ansøgt om støtte fra Sats-puljen, og projektet er meget gennemarbejdet. Lokaludvalget opfordrer til, at Socialforvaltningen medtænker behovet for væresteder for godt fungerende psykiatribrugere i kommunens kommende strategi for væresteder. Herudover foreslår Lokaludvalget, at Beskæftigelses- integrationsforvaltningen hjælper med at sluse psykiatribrugere ind i skånejobs. Københavns Ejendomme hjælper med at fi nde egnede lokaler til mødestedet. Socialudvalget støtter projektet økonomisk Lokaludvalget kan bl.a. hjælpe med at formidle kontakt til dets omfattende netværk indenfor både forenings- og erhvervslivet på Amager. 28

29 SOCIALE AKTIVITETER I BYDELENS RUM På trods af at Amager Vest har Københavns største grønne område, Fælleden, har mange boligområder meget få og ofte forsømte udearealer. En forgrønningsindsats der kombineres med sociale tiltag, som eksempelvis helhedsplanen i Telemarksgade, vil ramme en stor del af kvarterets foreningsløse unge. FORSLAG TIL HANDLING Grønne oaser En af de store events i borgerinddragelsesfasen var den midlertidige lommepark som Amager Vest Lokaludvalg, Sundholmsvej Områdeløft og den Boligsociale Helhedsplan i Telemarksgade sammen etablerede på hjørnet af Sundholmsvej og Tingvej. I én uge var lommeparken tæt pakket og påviste det klare behov, der er for bedre offentlige rum og fl ere aktiviteter i udearealerne. Som supplement til den eksisterende Lommeparks strategi foreslår Lokaludvalget, at der etableres et større netværk af grønne forbindelser med socialt bestemte aktivitetspunkter. Det handler primært om bedre legefaciliteter, boldbaner eller mobile dufthaver. Flytbare containere med bolde, bats, net, o. lign er også en god og billig løsning, der har fungeret rigtig godt i fx Telemarksgade. Men det handler også om de mere passive byrumsmøblementer som bænke og borde, så ældre mennesker kan tage en kop kaffe med udenfor. Sundholm som mødested Lokaludvalget opfordrer til, at den tidligere arbejdsanstalt Sundholm åbnes for resten af bydelen. Området huser i dag mange vidt forskellige funktioner, men en egentlig plan for området fi ndes ikke. De mange fl otte bygninger kan danne rammen for værksteder, markeder og udendørs mødesteder til glæde for hele bydelen. En lokalplan for hele Sundholm Nord vil være med til at sætte skub i den rigtige udvikling. betales et symbolsk beløb for at deltage i renholdningen af deres byområde. Det skaber ejerskab for kvarteret og giver de unge noget at tage sig til og småpenge at bruge i fritiden. Hvis projektet er en succes, forslår Lokaludvalget, at ordningen gøres permanent i fl ere af bydelens belastede områder. Lommepengeprojekt Amager Vest Lokaludvalg igangsatte i januar 2010 et lommepengeprojekt, hvor unge i Telemarksgadekvarteret 29

30 BYDELSHUSET Med Bydelshuset vil Lokaludvalget give bedre plads til, at det frivillige forenings- og kulturliv kan udspille sig i bydelen. Bydelen har allerede et velrenommeret kulturhus i Kulturhuset Islands Brygge. Det er dog et spillested, der opererer på kommercielle vilkår med en forpagtet restaurant, hvilket medfører uhensigtsmæssigheder i forhold til en klassisk medborgerhusfunktion. Et eksempel er, at K-I-B ikke i øjeblikket har en brugerbestyrelse, der kan være med til at bestemme på hvilken måde foretagendet drives. På borgermøder fra januar til november 2009 har borgere peget på behovet for bedre adgang til lokaler til de små frivilligt baserede grupper og foreninger, der blot skal holde et arbejdsmøde. Allerede i borgerinddragelsen har temagruppen Bydelshuset afprøvet alternativer til det klassiske borgermøde. Med en mailstafet kom budskabet ud til en bred vifte af aktører i bydelen og stafetten affødte mange brugbare ideer. ÅBEN BYDEL Det er afgørende for en bydel, at dens beboere kan møde hinanden og engagere sig i foreningslivet og demokratiske aktiviteter. I alle led af borgerinddragelsen har borgerne efterspurgt bedre adgang til bydelens faciliteter. Der står mange ubrugte lokaler i skoler, institutioner, kirker, etc., og de ville være en stor ressource for bydelen, hvis det var nemt, hurtigt og billigt at få adgang til dem. Lokaludvalget foreslår at give bydelens mange små foreninger og kulturgrupper bedre mulighed for at mødes. For eksempel var A-huset en stor succes, som trak mange mennesker til det sydlige Islands Brygge. Efter lukningen er Havnestaden gået tilbage til at være et boligområde uden liv efter mørkets frembrud. Andre steder i bydelen venter lokale kræfter på at komme til ved Skotlands Plads er Købnerkirken ved at åbne sig for borgerne i Sundholmskvarteret med aktiviteter som folkekøkken og værested, og på det gamle KUA foreslår Ørestad Nord Gruppen, at de slidte pavilloner tages i brug som midlertidige medborgerhuse. 30

31 FORSLAG TIL HANDLING Skolen som lokalt kulturcenter Københavns folkeskoler rummer mange ressourcer fx hjemkundskabslokaler, værksteder og IT-rum der med en koordineret indsats mellem KFF og BUF ville gavne både foreninger og private. Amager Fælled Skole arbejder på at udvikle et koncept bl.a. i samarbejde med Sundholmskvarterets Områdeløft: Skolen som lokalt kulturcenter, hvor bydelens borgere kan få adgang til skolernes mange faciliteter uden for de almindelige åbningstider. En af mulighederne er en åben café, hvor kvarterets børnefamilier kan samles og spise. Et andet projekt er skolegården som en moderne bypark. Amager Fælled Skole tilbyder at stille faciliteter til rådighed, men en vis form for brugerbetaling eller ekstern fi nansiering er nødvendig, for at projektet kan realiseres. Lokaludvalget støtter projektet og ser gerne, at erfaringerne fra Amager Fælled skole bliver delt med bydelens andre skoler. LOKALEBØRS PÅ NETTET Københavns Kommune driver i dag portalerne dk og Portalerne kan integreres og videreudvikles, så de bliver en lettilgængelig indgang til bydelens skoler, kirker, institutioner og haller, hvor almindelige borgere og foreninger kan booke lokaler. Desuden ville en portal med specifi kt fokus på Amager Vest være med til at skabe en stærkere bydelsidentitet. I forhold til afvikling, kan organiseringen ligge op ad ungdoms- og aftenskolerne med den forskel, at bookingen også kan være til enkeltstående begivenheder. FORSLAG TIL HANDLING C-huset Udover adgang til ubrugte lokaler, vil Lokaludvalget også opfordre til alternativ brug af eksisterende lokaler. C-huset står overfor at afvikle sine nuværende aktiviteter, og Lokaludvalget opfordrer til, at bygningen kan få lov at opfylde en række af de funktioner, som A-huset udfyldte, fx billige kontorer og 31

32 atelierer for unge iværksættere og kunstnere. Sundholmens venner Aktiviteterne og bygningerne på Sundholm er en del af kvarterets særkende. Derfor ville det også være logisk at de lokale beboere kan tage del i livet på Sundholm. I forbindelse med Sundholm Syd projektet, vil området blive åbnet op til omverden. I den sammenhæng kan eksempelvis kirkerummet, kapellet og porthusene åbnes op til mødelokaler, gallerier og arbejdende værksteder for kunstnere tilknyttet Fabrikken for Kunst og Design. Lokaludvalget opfordrer til, at der udarbejdes en samlet lokalplan for Sundholm Nord, som både giver plads til de nuværende brugere, inviterer borgerne i kvarteret ind på området, og anvender de unikke bygninger og grønne områder på Sundholmen som en oase i kvarteret med plads til alle. KULTURHUSE/MEDBORGERHUSE I Urbanplanen har en række lokale aktører taget initiativ til at åbne et medborgercenter. De drivende kræfter er Solvang bibliotek og Dyvekeskolen. I den nuværende konstruktion stiller Dyvekeskolen og Solvang bibliotek lokaler til rådighed for rådgivning, lektiecafé og andre aktiviteter af primært socialpolitisk karakter. Projektet har først og fremmest kunne lade sig gøre af den simple grund, at der simpelthen er tomme, kommunale lokaler til rådighed. Der er stadig behov for mødefaciliteter til boligforeninger, frivillige organisationer, lokaludvalg, mm. Desuden er der yderligere aktiviteter i støbeskeen, så medborgercenteret også kan skabe rum for brugerdrevne aktiviteter. FORSLAG TIL HANDLING Solvang Medborgerhus Ønsket for fremtiden er, at medborgercenteret kan opfylde en fuld medborgerhusfunktion, hvilket inkluderer brugerdrevne arrangementer, uformelle mødesteder, værksteder og kulturarrangementer. Der vil formodentlig blive behov for fl ere m2 til sådanne aktiviteter og Solvang centeret er et oplagt sted at begynde. En midlertidig anvendelse af de tomme lokaler i Solvang centeret til Bydelshus vil bakke op om et udbredt ønske om bedre adgang til bydelens ubrugte rum. Sol Over Urban Planen havde stor succes med at ak- 32

33 tivere Solvang centeret med en række midlertidige udstillinger, basarer, mm. Projektet har høstet mange roser fra både beboere i Urban Planen og de mange, der besøgte området første gang. Et medborgerhus i Solvang centeret er det logiske næste skridt. Medborgerhuset skal skabe rum for, at de lokale amagerkanere kan organisere sig i et demokratisk fællesskab. Medborgerhuset skal ikke drives kommercielt, men bør organiseres omkring en brugerbestyrelse, der er med til at træffe de vigtigste afgørelser om ansættelser, drift, mm. Ørestad Skole Ørestad Gymnasium udfylder i øjeblikket en rolle som kulturhus. Rektor Anders Kjær Andersen har gentagne gange åbnet huset op til politiske debatter, foreningsmøder og kunst- og kulturarrangementer, og gymnasiet påtager sig derigennem opgaven at give plads til beboerdemokrati. Når Ørestad inden for de næste par år får en skole, skal denne tradition for åbenhed fortsætte. Lokaludvalget opfordrer til at etablere et kombineret folke- og skolebibliotek i det kommende byggeri og samtidig enten ved fysisk udformning eller ved brug at give plads til medborgerhusfunktioner som mødelokaler, værksteder, mv. Brugerbestyrelser i netværk Frivilligforeningen Netvirket er en god platform for udøvelse af det lokale foreningsliv. Netvirket udvides til også at omfatte bolig- og grundejerforeninger samt det lokale idrætsliv, som et sted hvor bestyrelser og lignende kan opkvalifi cere sig i driften af den gode forening. DEMOKRATIETS STEMME Demokratiets stemme skal tale klart og tydeligt i Amager Vest. Derfor er der behov for nye værktøjer og strategier til at sikre bedre kontakt mellem borgere og politikere. Lokaludvalgene har en særlig rolle som bindeled i det lokale demokrati. Lokaludvalget er borgernes talerør på Rådhuset. Men vi vil også være det sted, hvor borgerne kan møde deres borgmestre og medlemmer af borgerrepræsentationen. Holbæk Kommune har etableret en række lokalfora, hvor kommunens toppolitikere møder op i et lokalområde 1-2 gange om året og bydelens borgere får direkte adgang til deres opmærksomhed. FORSLAG TIL HANDLING Demokratifora Vi ønsker at skabe et demokratiforum i Amager Vest. Her kan borgmestre og BR-medlemmer møde Bydelen. Lokaludvalget gør mødet mellem borgerne i bydelen og toppolitikerne til en tilbagevendende begivenhed. Lokaludvalget har allerede talt med Amagerbladet om et koncept, hvor skiftende borgmestre hver 4-6 måned møder op i fx Hørgårdens aktivitetscenter og diskuterer relevante problemstillinger i øjenhøjde med borgerne. Møderne har specifi kke punkter på dagsorden, der følges op med konkret handling. Med inspiration fra Holbæk skal de temaer, der drøftes på møderne, føres ind i en logbog på Lokaludvalgets og kommunens hjemmeside, og man skal kunne følge deres behandling i diverse udvalg. Lokaludvalget foreslår, at 10-i-én samarbejdet udvides til at dække opfølgning på Bydelsplanerne i form af handlingsplaner/indsatser. Det vil være lokaludvalgets ansvar at drive processen i forhold til forvaltningerne, men de enkelte forvaltninger vil forpligte sig på at have kontaktpersoner til rådighed for lokaludvalgene, når disse indsatser udarbejdes. 33