[Indlæg 1 af 3, 10. maj 2013.] En ph.d. for kunstnerisk udviklingsarbejde er i bedste fald umulig, i værste fald ødelæggende.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "[Indlæg 1 af 3, 10. maj 2013.] En ph.d. for kunstnerisk udviklingsarbejde er i bedste fald umulig, i værste fald ødelæggende."

Transkript

1 1 [Indlæg 1 af 3, 10. maj 2013.] En ph.d. for kunstnerisk udviklingsarbejde er i bedste fald umulig, i værste fald ødelæggende., lektor ved Kunstakademiets Designskole. Tak, Ida og Henrik, for en indbydende og interessant KADK Fagavis (maj 2013). Avisen rummer mange gode tanker, men også én, som jeg her vil advare imod. I debatartiklen Definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed på ph.d.-niveau (side 12-14) foreslår I en definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed (som jeg for nemheds skyld vil forkorte KUV ) tilpasset KADKs profil. I karakteriserer endvidere, sådan som jeg læser de første ca. 6 spalter af artiklen, KUV og forskning som to beslægtede, men distinkte aktiviteter. Så langt så godt, og det kan jeg tilslutte mig. Men i artiklen slår I også til lyd for, at ph.d.-graden fremover bør kunne tildeles mere eller mindre (omfanget fremgår ikke) på grundlag af KUV. Og det foruroliger mig. I skriver nemlig allerede side 12 (spalte to): Frem til nu er den kunstneriske videns- og erkendelsesproduktion, der er blevet udviklet med afsæt i kunstnerisk udviklingsvirksomhed, imidlertid kun i mindre grad blevet dokumenteret og akkrediteret som en forskningskategori i egen ret. Deri ligger implicit, at sådan behøver det ikke vedblive at være; det antydes ligefrem, at KUV bør akkrediteres som forskningskategori. (Altså at KUV og forskning måske alligevel ikke er distinkte.) I efterlyser i forlængelse heraf fælles rammer og kriterier for dokumentation af [KUV] som en særskilt videns- og erkendelsesskabende aktivitet. Jeg bestrider ikke, at vi skal have sådanne rammer og kriterier. Heller ikke, at KADK skal bedrive KUV. Men jeg bestrider, at KUV er en forskningskategori i videnskabelig forstand, og at ph.d.-graden bør kunne tildeles helt eller delvis som anerkendelse af KUV. At det er noget i den retning, I ønsker, fremgår af flere passager i jeres debatartikel. I skriver således, Ph.D-afhandlinger, der bygger på kunstnerisk udviklingsvirksomhed eller hvor virksomheden indgår som en del af et Ph.D-projekt, er idag samtidig og uomgængeligt underlagt krav om at honorere fordringer til videnskabelighed (side 13, spalte tre og fire; min kursiv). Også deri ligger en implicit påstand, nemlig at sådan bør det ikke vedblive med at være.

2 2 Påstanden gøres temmelig eksplicit lidt længere fremme, hvor I skriver: Den danske kvalifikationsramme på Ph.d.-niveauet skaber dog samtidig mulighed for, at KADK forfølger sin ambition om i visse tilfælde også at gøre kunstnerisk udviklingsvirksomhed til et aspekt af [ph.d.-] afhandlingen. Sidst i spalte fire taler I desuden om [v]ægtningen i det enkelte Ph.Dprojekt mellem kunstnerisk produkt og refleksion (kursiv tilføjet). Disse passager læser jeg som jeres tilslutning til, at den videns- og erkendelsesproduktion, der stammer fra KUV ja, sågar selve det kunstneriske produkt i et vist omfang, hvis den blot ledsages af en passende refleksion mv., skal være udslaggivende for, om en afhandling kan godkendes som grundlag for tildeling af ph.d.- graden! Dette er ikke en harmløs anbefaling af, at KUV bør kunne inddrages i videnskabelig forskning som en metode til dataindsamling, eller at KUV selv bør kunne gøres til genstand for en videnskabelig undersøgelse hvilket ville være helt ukontroversielt. Jeres artikel implicerer derimod et forslag eller en hensigtserklæring om, enten at gøre kunstudøvelse i form af KUV til videnskabelig forskning (mere præcist: at ophæve skellet mellem begreberne KUV og videnskabelig forskning), eller at åbne for, at ph.d.-graden tildeles på et ikke rent videnskabeligt-forskningsmæssigt grundlag. Begge dele er dybt problematiske. Lad mig forklare hvorfor. Allerførst vil jeg påvise, at en sammenblanding af KUV og videnskabelig forskning som grundlag for tildeling af ph.d.-graden hverken er hjemlet i den gamle ph.d.-bekendtgørelse, som vi hidtil har skullet følge, eller i den seneste nye. Både den gamle bekendtgørelse (BEK nr. 114 af 8. marts 2002), og den nye (BEK nr. 18 af 14. januar 2008) er klare i mælet om kriterierne for tildeling af en ph.d.-grad: I den gamle står der i 3 bl.a.: Ph.d.-graden tildeles som anerkendelse af, at den, der får graden tildelt, [ ] ved en afhandling [ ] har dokumenteret at være i stand til at gennemføre et videnskabeligt projekt ved selvstændig anvendelse af fagets videnskabelige metoder og derved har ydet en forskningsindsats svarende til international standard for ph.d.- grader inden for fagområdet. Med andre ord: man får en ph.d.-grad som tegn på, at man har lært at forske videnskabeligt.

3 3 I den nye bekendtgørelse står der tilsvarende, at man skal have forsvaret en afhandling for at få ph.d.-graden; og om afhandlingen hedder det i 11: Ph.d.-afhandlingen skal dokumentere forfatterens evne til at anvende fagets videnskabelige metoder og til at yde en forskningsindsats svarende til de internationale standarder for ph.d.-grader inden for fagområdet. Med andre ord: man får en ph.d.-grad som tegn på, at man har lært at forske videnskabeligt. Havde det været tilladt at benytte andre kriterier for tildeling af ph.d.-graden, må vi gå ud fra, at der var nævnt sådanne andre kriterier i ph.d.-bekendtgørelserne. Det er der ikke. En ph.d.-grad er altså noget man får, hvis og kun hvis man gennem behørig bedømmelse viser, at man kan forske videnskabeligt. I tilfælde, hvor der i arbejdet med en ph.d.-afhandling indgår KUV, er dette derfor qua KUV irrelevant for tildeling af graden. Medmindre KUV i sig selv regnes som en form for videnskabelig forskning. Så hvis I vil tildele ph.d.-graden (enten helt eller delvist) på grundlag af KUV under de nugældende formelle regler (der altså udelukkende tillader tildeling på grundlag af videnskabelig forskning), så er I nødt til at overbevise omverdenen om, at KUV er en form for videnskabelig forskning. Men i så fald har I allerede brændt alle broer foran jer; tydeligst ved på side 16 i fagavisen at anføre som FAKTA, at KUV befinder sig et sted mellem yderpunkterne på det kontinuum af forskellige former for videns- og erkendelsesproduktion, der går fra videnskab til kunst. For KUV er efter denne (for mig at se rigtige) opfattelse ikke en form for videnskabelig forskning; de to begreber beskrives her netop som beslægtede, men distinkte. Og hvis ikke de netop var distinkte, ville der i øvrigt heller ikke være grundlag for at slå på, som I (med rette) gør flere steder i avisen, bl.a. i baggrundsartiklen side 19, at KADK står på tre ben, nemlig forskning, kunst, og kreativ praksis i arkitektur eller design. KUV er således ifølge fagavisens fakta- og baggrundsstof ikke det samme som videnskabelig forskning, og at tildele graden helt eller delvist på basis af KUV lader sig derfor ikke gøre under de nugældende regler. Hvis I vil fastholde, at ph.d.-graden skal kunne tildeles helt eller delvist på basis af KUV, har I derfor kun én mulighed tilbage: nemlig at argumentere for, at det skal ske under andre regler end de nugældende. Denne tilgang forudsætter et politisk arbejde for en ny bekendtgørelse, der tillader, at ph.d.-graden tildeles helt eller delvist på grundlag af andet end videnskabelig forskning. Om et

4 4 sådant politisk projekt overhovedet er gennemførligt, skal jeg ikke kunne sige. Hvis ikke, så ender historien her, med en tør konstatering af, at jeres forslag eller hensigt ikke kan realiseres. Men lad os for argumentets skyld antage, at KADK gennem politisk arbejde fik Ministeriet til at vedtage en ny bekendtgørelse, der tillod os at tildele ph.d.-graden helt eller delvist på baggrund af KUV (forstået som noget andet end videnskabelig forskning). Hvilket lys mon det ville sætte os i, set med omverdenens øjne? Spørgsmålet er rent retorisk, for det forekommer indlysende, at KADK i en sådan situation ville få ry som stedet, hvor man uddeler ph.d.-grader til folk, der ikke har vist, at de kan deres videnskabelige håndværk eller i hvert fald ikke kan det så godt som man skal kunne det på de rigtige universiteter. Vi ville altså sætte vores hårdt tilkæmpede gode navn og rygte som seriøs forskningsinstitution over styr. Og det er for høj en pris at betale for at realisere jeres idé om en KUV-baseret ph.d. Jeg vil derfor indtrængende opfordre jer til at lade den afgå ved en stille død hurtigst muligt, inden den slipper uden for Intranettet og når at forvolde skade. (PS: Hvis I vil anerkende dygtige kolleger for deres indsats indenfor KUV, så indstift en pris, en medalje, eller en anden hædersbevisning til formålet. Men gå uden om alt, hvad der smager af akademisk grad.)

5 5 [Indlæg 2 af 3, 18. maj 2013] Hej Katrine, [Katrine Lotz] Tjah, måske er jeg er for sent ude? Jeg var der i hvert fald ikke til at protestere, da faget teologi blev oprettet ved Københavns Universitet! Du siger, at teologi er et fag, der har rigtig svært ved at redegøre for sin videnskabelighed, men som af historiske grunde ikke er blevet stillet til regnskab. Det kan være du har ret, men jeg ser ikke, hvor vil du hen med det. For du kan vel næppe mene, at hvis et fag blot for længe siden er begyndt på en praksis, der i dag må anses for tvivlsom, så har faget dermed licens til at fremture med samme praksis i al evighed? Din fremstilling af ph.d.-studiet hos ingeniører og på IT-Universitetet forekommer stærkt karikeret, og jeg tvivler på, at de pågældende faggrupper ville genkende deres egen praksis i den. (Selv har jeg i en fjern fortid vejledt et ph.d. projekt på DTU og et andet på Datalogisk Institut der godt nok ligger på KU og ikke på ITU men ingen af de to projekter foregik i hvert fald som du antyder. Heller ikke mit eget ph.d.-projekt i datalogi, for den sags skyld.) Du siger, at research by design og research by art ikke adskiller sig væsentligt fra din karikatur af teknisk forskning. Men er det et argment for research by design og research by art? For mig at se ligner det snarere et argument imod. At forskning af Sander-typen har lettere end anden forskning ved at opnå finansiering og anerkendelse i form af grader, er muligt. Om vi af den grund skal bøje vores forskning mod Sanders ideal er et spørgsmål, der i høj grad kan diskuteres, men det er en anden diskussion end den, jeg har startet her, og som handler om det betimelige i at tildele ph.d.-graden for KUV. Jeg er (som det fremgik af mit første indlæg) modstander af at tildele ph.d.-graden for KUV, fordi ph.d.-graden er en anerkendelse af forskning (i videnskabelig forstand), og KUV ikke er forskning (i videnskabelig forstand). Så når du gør mig opmærksom på, at Kunstakademiets Arkitektskole allerede i 2007 uddelte en doktorgrad på basis af KUV, og du ganske rigtigt påpeger, at

6 6 doktorgraden er en højere akademisk grad end ph.d.-graden, så finder jeg det kritisabelt af tilsvarende grunde; blot værre. Misforstå mig ikke: Jeg har den største respekt for de mennesker, der tildeles sådanne grader for KUV. Jeg kritiserer ikke deres indsats med KUV. Jeg kritiserer ikke, at de har haft arbejdsro i nogle år til KUV. Jeg kritiserer ikke, at resultaterne anerkendes. Og jeg kritiserer ej heller, at en sådan anerkendelse kan kvalificere sin modtager til at søge en højt kvalificeret stilling ved KADK. Det, jeg kritiserer, er anerkendelsens form, når den gives på en sådan måde, at den kan forveksles med de anerkendelser, der gives for (videnskabelig) forskning. Den hollandske praksis, du nævner sidst i dit indlæg, med at uddele Ph.d. Arts -grader for hvad vi kalder KUV, er bedre end den ville være, hvis man blot kaldte sine grader ph.d. -grader. Men de to betegnelser ligner dog hinanden så meget, at forveksling stadig er mulig, hvilket er kritisabelt. Jeg er i øvrigt enig med dig i, at ph.d.-titlen ikke [er] et bevis på, at man kan forske indenfor et bestemt videnskabeligt paradigme, som du skriver (min kursiv). Men jeg vil fastholde, at titlen er (eller i det mindste bør være) et bevis på, at man i det hele taget kan forske inden for et videnskabeligt paradigme. Og at KUV ikke er et videnskabeligt paradigme, jf. Fagavisens ord om kontinuummet og de tre ben. Lad mig slutte med igen (og mere seriøst) at overveje din indledende påstand om, at jeg er for sent ude. Hvis den påstand skal give mening i sammenhængen, så må meningen være, at mine indvendinger mod at tildele ph.d.-graden (og a fortiori doktorgraden) på grundlag af KUV falder til jorden, fordi (1) Kunstakademiets Arkitektskole for længst har etableret en sådan praksis. Og (2) en praksis, der én gang er etableret af KA, ikke står til at ændre. Præmis (1) har du dokumenteret, så den skal jeg ikke drage i tvivl. Præmis (2) derimod, vil jeg bestride; og jeg kan ikke forestille mig, at du heller vil forsvare den i fuldt alvor. For lige så lidt som det er rimeligt, at teologi af historiske grunde ikke er blevet stillet til regnskab, lige så lidt er det vel rimeligt, at KA skal nyde samme privilegium? På Designskolen, som jeg kommer fra, har vi etableret en anden praksis, som afspejler sig i mine argumenter. Måske er vores diskussion derfor udtryk for et kultursammenstød, og skolernes fusion

7 7 er i så fald en anledning til at overveje, om vi skal leve videre i hver sin subkultur (forhåbentlig i fredelig sameksistens ), eller om vi kan finde sammen i en fælles enhedskultur. Hvis vi satser på det sidste, bør vi fordomsfrit, velovervejet, og ligeværdigt søge at skabe den på den jomfruelige byggegrund, som fusionen har åbnet for os. Bedste hilsner, :^) Per

8 8 [Indlæg 3 af 3, 22. maj 2013] Kære Henrik, [Henrik Oxvig] Det glæder mig meget at læse din grundige redegørelse. Det er godt således at få et samlet overblik over baggrunden for den aktuelle debat, og det er dejligt, at du så klart får sagt, hvad det er, du har i tankerne for fremtiden. Redegørelsen giver mig begrundet håb om, at det virkelig er en fordomsfri, velovervejet og ligeværdig enhedskultur for KADK, du vil sætte kursen imod. Havde din redegørelse stået allerede i Fagavisen i stedet for det indlæg, jeg oprindelig opponerede imod ( Definition af kunstnerisk udviklingsvirksomhed på ph.d.-niveau ), så ville min opposition næsten have været som at sparke en åben dør ind. Jeg fik jo det indtryk fra Fagavisen, at KADK styrede lige lukt mod at institutionalisere, hvad man nogle steder har omtalt som Mickey Mouse-grader (Dunin-Woyseth, 2003). Det er for mig en stor lettelse, at du i redegørelsen så klart siger, at vi skal fastholde, at opnåelsen af ph.d.- graden forudsætter en videnskabelig, tese-styret afhandling, og det ser da også ud til, at du er enig med mig i, at kunstudøvelse, herunder KUV, kan indgå i arbejdet med en videnskabelig afhandling, nemlig som genstand for undersøgelse, eller som metode til dataindsamling, men ikke som stedfortræder for den videnskabelige undersøgelse. Behov for terminologi- og begrebsarbejde I den forbindelse vil jeg foreslå, at vi/du/kadk vælger den centrale terminologi med omhu, så enhver misforståelse eller uønsket konnotation forebygges. Ikke mindst i det forestående vigtige arbejde med at konsolidere KUV. Tænk blot på, hvor Betalingsringen kunne have været i dag, hvis man havde kaldt den f.eks. Miljøzonen. Med KUM-rapporten om KUV er der allerede taget et vigtigt skridt i retning af begrebsafklaring. Men noget tyder på, at de centrale begreber i vores arbejdsfelt og ikke mindst den terminologi, vi bruger, trænger til fortsat bearbejdning. Meget kunne således vindes, tror jeg, ved konsekvent ikke at bruge udtryk som research by design, der i det onde øre kan lyde ret Mickey Mouse-agtige. I det hele taget har præpositions-

9 9 baserede termer for forskning som siden Fraylings ofte citerede rapport (1993) har floreret (for ikke at sige hærget) i litteraturen i både hans oprindelige former og mange senere varianter efter min mening en uheldig tendens til at skabe allehånde uklare associationer. Kan vi ikke bare nøjes med at sige forskning, når det nu er forskning, vi mener? (Evt. suppleret med harmløse og rimeligt generelle termer som arkitekturforskning og designforskning, plus hvad kollegerne på Konservatorskolen måtte ønske at tilføje til listen.) Det ville også gøre livet lettere for alle involverede og interesserede parter, hvis vi ydermere kunne enes om at reservere ordet forskning til den videnskabelige form for vidensproduktion, så vi ikke hele tiden skal tale om forskning (i videnskabelig forstand) for ikke at forveksle det med KUV eller andet. Udtrykket videnskabelig forskning, som I brugte i jeres KUM-rapport fra 2012, er præcist, men kan, hvis man gør sig ondskabsfuld umage, forstås som udtryk for, at brugeren af udtrykket anerkender noget andet end egentlig forskning (nemlig pr. implikation uvidenskabelig forskning ) som forskning. Det er også både ubekvemt og potentielt forvirrende at være nødsaget til at tale om såkaldt forskningstid som du gør, når det du mener er tid til KUV. Som et tentativt resultat af disse overvejelser vil jeg foreslå: at vidensproduktion (evt. videns- og erkendelsesproduktion, som du også bruger) bruges til at benævne et overbegreb, der dækker hele jeres landskab eller kontinuum fra KUMrapporten 2012 (plus i andre sammenhænge en del mere); at forskning benævner den videnskabelige vidensproduktion, der sker i videnskabelige ende af kontinuummet (såvel som i andre fag); at kunstnerisk praksis bruges om vidensproduktion i den modsatte ende af kontinuummet; og at kunstnerisk udviklingsvirksomhed ( KUV ) bruges om det, der ligger et passende (gennem den kommende afklaring nærmere fastlagt) sted mellem kontinuummets to yderpunkter. Dette bringer mig frem til at stramme og udvide mit forslag: Når arbejdet med konsolidering af KUV går i gang, kunne det måske være en god ide at forberede eller supplere det med et langt mere grundigt og omfattende terminologi- og begrebsarbejde end hvad jeg har kunnet antyde ovenfor. I den forbindelse kunne det være nyttigt at lade sig inspirere af, hvad der foregår på sundhedsområdet. Se f.eks. terminologipjecen fra Sundhedsstyrelsen (2005). Sundhedsområdet er

10 10 jo meget forskelligt fra vores felt, men ligner det dog alligevel også; nemlig ved at spænde over både klinisk praksis i flere professioner, og højprofileret forskning. Min fornemmelse på baggrund af Fagavisen og nærværende debat er, at et målrettet terminologi- og begrebsarbejde ville kunne lette arbejdet med afklaringen af KUV, og styrke vores evne til at kommunikere klart til omverdenen, hvad vi så er, når vi nu som du siger, ikke er et universitet. Referencer: Dunin-Woyseth, H. (2003). A brief retrospective: The tenth anniversary of doctural education at the Oslo School of Architecture. Nordisk Arkitekturforskning, 16(1), Frayling, C. (1993). Research in Art and Design. Royal College of Art Research Papers, 1(1), 1-5. Sundhedsstyrelsen (2005). Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Lokaliseret 22. maj 2013, på

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) BEK nr 1039 af 27/08/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences

EDNI VEJL VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER. BSS, december Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences EDNI VEJL PHD NG / VEJLEDNING FOR BEDØMMELSESUDVALG FOR PH.D.-AFHANDLINGER BSS, december 2012 Aarhus Graduate School of Business and Social Sciences Indhold Regelgrundlaget... 1 Krav til ph.d.-afhandlingen...

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital

Ph.d. uddannelsen. Bente Appel Esbensen, forskningsleder. Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Ph.d. uddannelsen Bente Appel Esbensen, forskningsleder Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Glostrup Hospital en del af Københavns Universitetshospital Hvad er en ph.d.? Ph.d. (latin: philosophiæ doctor),

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske

Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Retningslinjer for afholdelse af ph.d.-forsvar ved Det Humanistiske Fakultet Ifølge ph.d.-bekendtgørelsens 25, stk. 1, nr. 6), jf. 19, stk. 1 skal universitetet

Læs mere

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA

Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Det Kongelige Danske Kunstakademi Kunstakademiets Arkitektskole Rektor Sven Felding 2.marts 2009 km/ Studieafdeling 11/KA Kommentar til forslag om fusion af Danmarks Designskole og Kunstakademiets Arkitektskole

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

At give og modtage konstruktiv feedback

At give og modtage konstruktiv feedback At give og modtage konstruktiv feedback 07.05.06 Hvor svært kan det være? Ret svært åbenbart. Det lyder nemt, men en sikker topscorer i arbejdsklimaundersøgelser er en udbredt oplevelse af, at man ikke

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Ret smart - men det er jo svært at planlægge hvis du har et firma, hvor kunden henvender sig uden varsel.

Ret smart - men det er jo svært at planlægge hvis du har et firma, hvor kunden henvender sig uden varsel. Det jeg mener er, at du ofte kan kombinere mersalg med god service, ved at informere ud fra de informationer du har. Det vil oftest medføre at kunden enten takker og køber eller blot takker nej. Men han

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

At skrive en artikel

At skrive en artikel At skrive en artikel 1. Du kan vælge mellem 3 artikeltyper o Portrætartikel, som beskriver en person, der er interessant i forhold til et bestemt emne. o Baggrundsartikel, der vil informere om et emne.

Læs mere

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager:

Domstolsstyrelsen. Notat om. 4. september 2003. rapport om tolkebistand i retssager: Domstolsstyrelsen Administrationskontoret CER10667/Sagsbeh. CER J.nr. 02.01.01.2001-7.246 rapport om tolkebistand i retssager: Notat om 4. september 2003 Nedenfor redegøres for hovedindholdet af de forslag

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET

PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET PARLØR TIL FOLKETINGS- VALGET 2015 Parlør til Folketingsvalget 2015 Forskellen på det, man siger, og det, man mener Vi oplever, at politikerne i dag befinder sig i en virkelighed langt fra vores. At de

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health

Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health Vejledning til Bedømmelsesudvalg, Faculty of Health - ved udarbejdelse af bedømmelser til brug for ansættelser inden for stillingsstrukturen. Dato: 23. april 2014 Ref: plls Vejledningen er til brug for

Læs mere

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant

Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Oplæg, NKR konference, brugerrepræsentant Intro Jeg hedder Louise. Jeg er brugerrepræsentant i den arbejdsgruppen, der er ved at lave retningslinier for unipolar depression. Det er jeg, fordi jeg både

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik

Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik Mig Anne Gry Haugland Ph.d. fra Københavns Universitet med afhandling om den danske digter Inger Christensens poetik Arbejdede på DKDM sideløbende med min ph.d. med at undervise i og udvikle refleksionsopgaven

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY

TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY TENURE TRACK SCIENCE & TECHNOLOGY Tenure Track ST 2 SCIENCE AND TECHNOLOGY TENURE TRACK Science and Technology Tenure Track ved Aarhus Universitet er et attraktivt karrieretilbud til lovende forskere fra

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning

2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Pia Bille Institut for By og Landskab Arkitektskolen Aarhus 2000 2001 Redaktør Tidsskriftet Nordisk Arkitekturforskning Indhold Arkitektur og forskning i arkitektur Tilgange til arkitekturforskning Perspektiver

Læs mere

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding?

Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Programmering, algoritmik og matematik en nødvendig sammenblanding? Oplæg til IDA møde, 29. november 2004 Martin Zachariasen DIKU 1 Egen baggrund B.Sc. i datalogi 1989; Kandidat i datalogi 1995; Ph.D.

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

GUIDE. Foreningens vedtægter

GUIDE. Foreningens vedtægter GUIDE Foreningens vedtægter Udskrevet: 2016 Foreningens vedtægter Denne guide er skrevet til bestyrelsesmedlemmer og andre i frivillige sociale foreninger, der arbejder med foreningens vedtægter. Vedtægter

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet

Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet 15. februar 2006 VIP-lønaftale, Nat.Fak., KU. Side 1 af 4 Sag: 209-0004/06-5801 Generel lønaftale for videnskabeligt personale (VIP) ved Det naturvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet Som

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning

Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Den gode Proces for forskningsbaseret rådgivning Indledning... 1 1. To virkeligheder mødes... 1 2. Åbne og gennemsigtige procedurer omkring forskningsbaseret rådgivning... 2 Den gode Proces... 3 1 Ad hoc

Læs mere

Stk. 2. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning.

Stk. 2. Ph.d.-uddannelsen gennemføres hovedsageligt ved udøvelse af forskning under vejledning. Vejledning om bekendtgørelse nr. 1039 af 27. august 2013 om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne og visse kunstneriske uddannelsesinstitutioner (ph.d.-bekendtgørelsen) 1. Ph.d.-uddannelsen er en forskeruddannelse,

Læs mere

Spørgsmål til diskussion

Spørgsmål til diskussion 2010 27-05-2011 1 Baggrund for de nye Etiske Retningslinjer for Jordemødre Kommisoriet udstukket af Jordemoderforeningens Hovedbestyrelse Arbejdsprocessen Begrebsafklaringer Indholdet af de reviderede

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne

Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Windows 8 en ny undervisnings udfordring ved. John R. H. Rask LollandBibliotekerne Er vores undervisningsaktiviteter en sekundær sag? diskussionsoplæg Windows 8 & Læring De næste 40 minutter 3 indspark

Læs mere

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd

GOD AKADEMISK PRAKSIS. - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd GOD AKADEMISK PRAKSIS - Sådan håndterer du kilder og undgår eksamenssnyd UNDGÅ EKSAMENSSNYD SDU forudsætter, at du kan arbejde selvstændigt og at eksamen altid afspejler dit arbejde. Når du står med dit

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU

SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU DTU SSA PH.D. ERHVERVS-PH.D. 2015 SAMARBEJDSAFTALE OM GENNEMFØRELSE AF PH.D.-UDDANNELSEN VED DTU ERHVERVS-PH.D.-ORDNINGEN mellem Danmarks Tekniske Universitet [Institut] Anker Engelunds Vej 1 DK-2800 Kgs.

Læs mere

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh.

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen Philip de Langes Allé, 1435 Kbh. EN KUNSTNERISK UDVIKLINGSVIRKSOMHED 2012-2015 v. Professor Jan Søndergaard, partner KHR Arkitekter AS og tilknytted forskningsassistent, maa Ida Garvik 0. KUV - Realiseringens Kunst v professor Jan Søndergaard

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Kursus i formidling for ph.d studerende

Kursus i formidling for ph.d studerende Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med

Læs mere

Lars Pryds. Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Østerbro, den 18. juni 2013

Lars Pryds. Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K. Østerbro, den 18. juni 2013 Pressens Uddannelsesfond Pressens Hus Skindergade 7 1159 København K Østerbro, den 18. juni 2013 Afsluttende rapport for uddannelsesforløb på Master i Design. Jvf. bevillinger af 30. juni 2011, 12.4.2012

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Gode lønforhandlinger

Gode lønforhandlinger LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan

Læs mere

Henrik Væver,

Henrik Væver, Vejen til forandring og udvikling Forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling Din adfærd Ingen kontrol Indflydelse Kontrol Hvor vælger du at have dit fokus? Henrik Væver, hv@vaver.dk, 24244960

Læs mere

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Vedtægter. for forskerskolen. Danish Cardiovascular Research Academy. (DaCRA) ved. Københavns Universitet. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Vedtægter for forskerskolen Danish Cardiovascular Research Academy (DaCRA) ved Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Med deltagelse af De Sundhedsvidenskabelige Fakulteter ved Aarhus

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum

Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum 9. januar 2013 Notat om høring over udkast til forslag til lov om billedkunst og kunstnerisk formgivning og udkast til bekendtgørelse om kunst i det offentlige rum Som et led i udmøntningen af den aftale,

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012

2012-18. Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat. 29. oktober 2012 2012-18 Manglende begrundelse for afslag på arbejdslegat En børnebogsforfatter fik afslag fra Statens Kunstråds Litteraturudvalg på en ansøgning om et arbejdslegat. Det fremgik, at Litteraturudvalget havde

Læs mere

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt

Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve. Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Rammer og kriterier for ekstern teoretisk prøve Radiografuddannelsen modul 7, overgangsordning University College Lillebælt Gældende efteråret 2016 Formål Formål med prøven er at bedømme i hvilken grad

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet.

Udskrivningen af prisopgaver 1. Københavns Universitet udskriver hvert år et antal prisopgaver ved hvert fakultet. KØBENHAVNS UNIVERSITET Ledelsesteamet 14.2.07 Pkt. 3 KØBENHAVNS UNIVERSITETS REGLER OM PRISOPGAVER 5. APRIL 2006 I henhold til bekendtgørelse nr. 867 af 19. august 2004 om eksamen ved universitetsuddannelser

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder

Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Standardvilkår for samarbejde mellem medicovirksomheder og designvirksomheder Nærværende standardvilkår er tænkt som et neutralt udgangspunkt for samarbejdet mellem medico- og designvirksomheder omkring

Læs mere

Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015

Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Tema: Kontroverser i forskning i socialt arbejde Jacob Christensen, UC Lillebælt og FORSA Danmark Per Westersø, VIA University College

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik

Ilisimatusarfik. Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Retningslinier for ph.d.-uddannelsen ved Ilisimatusarfik Indhold 1. Indledning... 2 2. Ph.d.-uddannelsens formål, struktur og organisering... 2 3. Indskrivning som ph.d.-studerende... 3

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i:

Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: Scor drømmejobbet! Hej og velkommen til min e-guide hvor jeg underviser dig i: HVAD der er vigtigt når du skal lave et professionelt CV HVORDAN du skal gøre det og HVORFOR du skal gøre det på den måde

Læs mere

Dialogmøde med Frimærkeklubben

Dialogmøde med Frimærkeklubben Dialogmøde med Frimærkeklubben Opsamling 3. november 2014 Frimærker og historisk interesse I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. En dag i november

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere