Børn elsker at se ord blive født

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børn elsker at se ord blive født"

Transkript

1 Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i børns sprog og læsning. AF THORKILD THEJSEN De er fuldstændig bindegale, de pædagoger, tænkte Kjeld Kjertmann, da han første gang så en video, hvor blebørn sad og viftede med ordkort i den svenske daginstitution Öjaby förskola 1. Nu sad han så i Växjö i Småland - sammen med de samme pædagoger og nogle af institutionens et-femårige børn. Det var lige før spisepausen, husker Kjeld Kjertmann. Foran ham sad en samling småbørn, som dybt koncentrerede så ham skrive sit navn på et af den slags ordkort, som pædagogerne bruger til at stimulere børnenes læse- og skrivenysgerrighed. Kjeld, skrev jeg langsomt, mens jeg sagde det på svensk. Alle stirrede fuldstændig intenst på mig. Som om de sugede bogstaverne og navnet ind i sig. Og først da de havde taget det til sig, gik de i gang med at spise. Kjeld Kjertmann er ph.d., læseforsker og ekspert i små børns tidlige læsning 2. Egentlig var han taget til Sverige med det bestemte mål at fortælle pædagogerne i Öjaby, hvor skadeligt det, de gjorde, var for børnenes psykiske udvikling, fortæller han. Men hans oplevelse med børnene før spisepausen blev bestemmende for hans forskningsarbejde de næste mange år! Skriften skal bruges, så den læres ligesom talesproget Børn elsker at se ord blive født. Der foregår noget, vi overhovedet ikke er klar over kan foregå. Forældre og pædagoger skal ikke undervise deres børn, som om de er skoleelever. Man behøver ikke at gå systematisk frem, understreger Kjeld Kjertmann. Vi skal bare vænne os til at se, at der er ord og skrift alle vegne i samfundet; børnene skal langsomt vænnes til at bruge skriften, på samme måde som de lærer at bruge talesproget. Vi taler jo ikke på samme måde til halvandetårige, som vi gør til voksne. Vi taler langsommere og med udvalgte ord, som vi ved, at barnet forstår. På samme måde skal vi skrive enkle, vedkommende sedler eller ordkort sammen med barnet, med tyk tusch og stor skrift. Ingen behov for specialundervisning i Öjaby Danske læseforskere og læsepædagoger kan groft sagt inddeles i to skoler to forskellige måder at opfatte den tidlige læsning på. Den ene har professor Carsten Elbro 3 fra Københavns Universitet som frontfigur og støtter sig på forskning, der viser, at børn bedst og mest sikkert lærer at læse, hvis de først lærer lydene til sprogets mindste bestanddele, de såkaldte fonemer. Kjeld Kjertmann 1 Öjaby förskola (svarer til vuggestue og børnehave i Danmark) i Växjö kommune i Sverige har siden 1987 integreret skriftsproget i alle aktiviteter, fra børnene er et til to år. Inspireret af Ragnhild Söderberghs forskning i Literacy from Infancy og Ingrid Pramlings temabaserede førskolepædagogik har man udviklet en pædagogik med udgangspunkt i det enkelte barns måde at tænke på. Det talte og skrevne sprog er i fokus i alle sammenhænge, og ud over at børnene kommer tidligt i gang med at læse og skrive, udvikler aktiviteterne et harmonisk socialt klima. Læs om Öjaby förskolas arbejde ved at trykke på skriv- och läsglädja på hjemmesiden: vaxjo.se/ojabyforskola 2 Kjertmann Kjeld (2002): Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. Alinea. I denne bog har Kjertmann samlet essensen af forskningsresultater og skriftsprogspædagogiske anbefalinger i teori og praksis. 3 Elbro, Carsten (2006): Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? folkeskolen.dk

2 og den svenske læseprofessor Ragnhild Söderbergh 4 arbejder med et andet udgangspunkt og støtter sig på egen og andres forskning og iagttagelser. Det er dette udgangspunkt, man for eksempel har i Öjaby förskola, hvor de hvert forår gennemfører en evaluering af læsefærdighederne hos de børn, som er fyldt seks år og skal begynde i børnehaveklassen til august. En opgørelse over en seksårsperiode har vist, at 60 procent af børnene kunne skrive, så andre kunne læse ordene, og de kunne læse og forstå ukendte, skrevne ord. I den modtagende skole i Öjaby viste en undersøgelse, at gennem seks år havde ingen elever i klasse, som kom fra Öjaby förskola, haft behov for specialundervisning, fortæller Kjeld Kjertmann. Nogle læseforskere anser ikke disse undersøgelser for rigtig forskning, men ikke desto mindre er resultaterne så opsigtsvækkende, at de burde vække interesse. Der ligger et kæmpepotentiale i at bruge skriften i en uformel social praksis sammen med små børn længe før skolestarten. Brug skriftsproget, hvor det giver mening for børnene Kjeld Kjertmann understreger, at forældre og pædagoger ikke skal gå i gang med at lære børnene bogstaverne. De skal derimod bruge skriftsproget i praksis. Børnenes nysgerrighed skal stimuleres, og man skal vænne dem til, at skrifttegnene giver mening, også i små børns hverdag. Børn lærer sprog ved at bruge det sammen med voksne. Men mange voksne er tilbøjelige til at mene, at skriftsproget kun kan læres gennem struktureret og systematisk undervisning. Dette er en fordom, som desværre står i vejen for at se med friske øjne på, hvordan børn kan lære at læse og skrive, siger Kjertmann. I stedet opfordrer han til at inddrage skriftsproget, hvor det giver mening i børnenes dagligdag. Når legetøjet roder igen og igen, så kan man sammen skrive nogle kort, hvor der står biler, tog, dukker, bamser og Lego, og sætte dem fast på reolen på barnets værelse. Ikke noget med at sige: Nu skal du høre, Adam: Der står biler, og så stave det. Man skal simpelthen lave skiltet sammen. Så ved han, hvilken hylde tingene skal stå på. På den måde har man brugt skriften i en meningsfyldt situation, ikke for at træne bogstaver. På den måde går der ikke lang tid, før børn begynder at sammenligne ordene. Beth opdager måske, at både hendes eget navn og ordene biler og bamser begynder med b. Det samme gælder, hvis pædagoger i børnehaven beder børn om at skrive en huskeseddel, før de sammen skal på indkøb i supermarkedet. Børnene skal hver huske én ting, som de skriver ned, og foran hylderne kigger de ligesom de voksne på deres seddel, hvor der står æble eller mælk. De voksne underviser ikke. De viser bare ved deres eksempel, hvordan man bruger sproget, og det gør børnene nysgerrige, understreger Kjeld Kjertmann. Praksissprog, oplevelsessprog og udtryksmiddel Skriften kan bruges på tre måder: som praksissprog, som oplevelsessprog og som udtryksmiddel, siger Kjertmann. Hidtil har vi lagt hovedvægten på, at man skal læse op for børnene. Skriftsprog er noget med bøger, historier, børnelitteratur og oplevelse med sprog. Det er det bestemt også. Men mange overser betydningen af skriften brugt som praksissprog og udtryksmiddel. Når man læser en bog, som barnet eller børnene er vildt optaget af, peger man ofte på bogens tegninger og snakker om dem: Se, der er den store trold, se hans lange hale. Men man behøver ikke at nøjes med at tale om det, man kan se på billederne. Man kan også pege på ord i teksten og sige: Se, der står trold. Man skal ikke stave ordet, t-r-o-l-d, bare vise det med fingeren, og så læse videre. På den måde gør man opmærksom på, at der sker noget interessant i teksten. Når man så har læst bogen, kan man lege læselegen 5 og spørge: Er der et af ordene, du gerne vil have? Og så vil Christian måske gerne have elefant. Så skriver man ordet med sin tusch, mens børnene ser på, og lægger det så med bagsiden opad på bordet. Daniel vil måske have ordet torden, og 4 Söderbergh, Ragnhild (2011): Læse, skrive, tale - Barnet erobrer sproget. Akademisk Forlag. Børnesprogsforskeren, professor Ragnhild Söderbergh, giver her et indblik i den gren af international sprogforskning, som hun selv har været førende inden for med sine studier af små børns tidlige læse- og skriveudvikling. 5 Få konkrete ideer til læselege i artiklen Læs med børn fra de er helt små her på folkeskolen.dk

3 Emil vil have sværd, som man taler om og skriver på samme måde. Christian vælger nu et kort, for eksempel med ordet sværd, og skal så finde ordet i bogen. Vigtigt at genkende ordbilleder Børnene skimmer siderne, og de er stolte, når de finder det rigtige ord, fortæller Kjertmann. Og understreger endnu en praksis-pointe: Det er et vigtigt element i læseoplevelsen at vænne sig til at genkende ordbilleder. Når de kigger en bog igennem på egen hånd, vil de efterhånden begynde også at se i teksten, og de bliver så glade, når de finder ord, de kan genkende. Du kan høre en begejstret Fatima på fire år sige: Der står og! Ordet og giver en begrænset indholdsoplevelse, men alene den visuelle genkendelse kan være til stor glæde for barnet. Fatima og de andre begynder at lede efter og på resten af siden. Den voksne behøver ikke at opfordre dem til det. Børnene skal nok selv finde ud af det. Denne lyst- og legebetonede indføring i skriften kalder jeg indkulturering, siger Kjertmann (se hans ti bud om indkulturering nedenfor). Hvad står dér? Og så inviterer han os med på en gåtur i sommerheden: Du går tur med fire-femårige Hannah, og I kommer til et ishus. På et skilt udenfor står der Åbent. I kan altså bare gå ind og købe en is. Men du kunne også sige: Se, Hannah, der står, at ishuset er åbent, mens du peger på ordet fra venstre mod højre. Ikke andet. Og så går I ind. På den måde er der en chance for, at Hannah bliver opmærksom på, hvordan bogstaver ser ud, og når hun så bliver vant til det, kan hun i andre situationer spørge: Hvad står der? Når det sker, har hun taget et kæmpeskridt, for når Hannah kan spørge, er det, fordi hun er blevet inviteret ind i skriftens verden på en måde, der kan udvikle sig. Brug skriftsproget om emner, der optager barnet, opsummerer Kjeld Kjertmann. Skriften skal ikke trænes for at læres. Den skal bruges, så den læres. Dét er en afgørende forskel. Indkultureringens ti bud Barnet oplever hver dag skriftsproget blive brugt af de voksne og erfarer, hvad det kan bruges til. Barnet oplever, at de voksne selv kan lide at læse og skrive. De voksne inddrager børnene i læse- og skriveaktiviteter. Skriftsproget bliver brugt om emner og forhold, der interesserer barnet. Brugen af skriftsproget over for barnet er tilpasset barnets alder og forståelse af omverdenen i form og indhold, både når det skrives og læses. Barnet har let adgang til papir og skriveredskaber og et varieret udbud af læsestof. De voksne støtter aktivt barnets læselæring uden at overhøre og stille kontrolspørgsmål. Barnet stimuleres af det omgivende miljø til at lære at læse ved at imitere, danne egne regler (især om ords bøjningsformer) og kreativ brug af ord. Oplæsning for og sammen med barnet sker (næsten) dagligt. Barnet er aktivt med i oplæsningen ved at kommentere og kigge med i bogen og ved sammen med den voksne at finde ord i teksten. Kilde: Kjeld Kjertmann (2002): Læsetilegnelse - ikke kun en sag for skolen, side 189. Alinea. Tv-serien Læsemagasinet vises på dk4 og ligger permanent på videnomlaesning.dk og på folkeskolen.dk folkeskolen.dk

4

At skrive sig ind i læsningen

At skrive sig ind i læsningen At skrive sig ind i læsningen af Marianne Borup Langhøjskolen, Hvidovre Eksamensopgave til Læsevejlederuddannelsen, 1. modul: Indsigt i børns sproglige udvikling, læsning og skrivning herunder læse- og

Læs mere

Når dit barn skal lære at læse

Når dit barn skal lære at læse Når dit barn skal lære at læse Gode råd til forældre Ishøj Kommune PPR 1 2 Velkommen til skolen Når dit barn begynder i skole, er det allerede godt i gang med at lære at læse og skrive. Det har måske gået

Læs mere

Hjælp dit barn til at blive en god læser

Hjælp dit barn til at blive en god læser Hjælp dit barn til at blive en god læser Hvordan udvikler du dit barns læsning, og hvad kan I som forældre gøre for at understøtte skolens arbejde? Folkeskolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Forældreinformation

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner hvad er nu det for noget? F O A F A G O G A R B E J D E En pjece til pædagogmedhjælperne fra Pædagogisk sektor i FOA Fag og Arbejde Indholdsfortegnelse Side 3: Side 4: Side 5: Side

Læs mere

Når man bor i en anden familie

Når man bor i en anden familie Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Center for Familiepleje Udgivet med støtte fra Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i

Læs mere

»Yes! Må vi prøve igen?«

»Yes! Må vi prøve igen?« »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har

Læs mere

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER

- evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER - evaluering MOBILTELEFONER som REDSKAB for PERSONER med LÆSEVANSKELIGHEDER INDHOLD HVAD ER PROJEKT MOBILLÆSNING? 04 HVEM HAR DELTAGET? 04 PROJEKTETS AKTIVITETER 05 PROJEKTETS ORGANISERING 05 HVAD ER EVALUERINGEN?

Læs mere

Børn lærer sproget af deres forældre

Børn lærer sproget af deres forældre Børn lærer sproget af deres forældre Når børn bruger sproget i leg og andet samvær med andre børn og voksne øver de sig i at anvende sproget målrettet, kreativt og præcist sproget automatiseres. Børn lærer

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Regler og medbestemmelse i børnehaven

Regler og medbestemmelse i børnehaven Regler og medbestemmelse i børnehaven En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Regler og medbestemmelse i børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3

Læs mere

Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1

Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1 www.folkeskolen.dk maj 2006 (små rettelser nov. 2007) 1 / 17 Hvad er læsning og hvad bør en læseunderviser vide? 1 Carsten Elbro Man stiller bestandig spørgsmålet: Hvordan skal jeg undervise i læsning?

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild

Læs mere

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen

Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen Skolen - set fra børnehaven Børns forventninger til og forestillinger om skolen BØRNERÅDETS Minibørnepanel Skolen set fra børnehaven 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Forord / 3 Fra børnehave til

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser

At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser At tilegne sig det skrevne sprog uformelt i samspil med læsende og skrivende omgivelser Ragnhild Söderbergh Lunds Universitet (emeritus) E-mail: ragnhild.soderbergh@tele2.se Abstrakt Formålet med dette

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Mellem hjem og børnehave

Mellem hjem og børnehave Mellem hjem og børnehave En undersøgelse i Børnerådets Minibørnepanel BØRNERÅDETS Minibørnepanel Mellem hjem og børnehave 1 2 Børnerådets Minibørnepanel Indhold Indledning / 3 Resultater af undersøgelsen

Læs mere

Rapport fra projektet At skrive sig til læsning. Af Nadia Schønning Labuz, Jeppe Bundsgaard, Kjeld Kjertmann og Anders Skriver Jensen

Rapport fra projektet At skrive sig til læsning. Af Nadia Schønning Labuz, Jeppe Bundsgaard, Kjeld Kjertmann og Anders Skriver Jensen Rapport fra projektet At skrive sig til læsning Af Nadia Schønning Labuz, Jeppe Bundsgaard, Kjeld Kjertmann og Anders Skriver Jensen Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Maj 2012 2

Læs mere

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge

BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNEINDDRAGELSE ER MERE END AT TALE MED BØRN - inspiration til at inddrage børn og unge FN s Børnekonvention 1989-2014 ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER INDHOLD 2 FORORD Af Per Larsen,

Læs mere

Sprogtilegnelse i teori og praksis

Sprogtilegnelse i teori og praksis Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvordan lærer børn sprog? Sprog er et komplekst fænomen, og det kan virke som et mysterium, hvordan små børn lærer sprog. De skal inden for meget kort tid af sig selv

Læs mere

LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG

LAD ELEVERNE BLIVE SKRIVERE FRA FØRSTE DAG AF DORTE SOFIE MØRK EMUS Lærer på Hanebjerg Skole i Nordsjælland og uddannet på Forfatterskolen for Børne - litteratur. Hun er bl.a. forfatter til letlæste bøger i ungdomsserien TEENZ. Dorte Sofie Mørk

Læs mere