At skrive sig ind i læsningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At skrive sig ind i læsningen"

Transkript

1 At skrive sig ind i læsningen af Marianne Borup Langhøjskolen, Hvidovre Eksamensopgave til Læsevejlederuddannelsen, 1. modul: Indsigt i børns sproglige udvikling, læsning og skrivning herunder læse- og skrivevanskeligheder PC, Hvidovre

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning: Problemfelt Side 1 2. Problemformulering Side 1 3. Begrebsafklaring Side 1 4. Metodebeskrivelse Side 2 5. Opgavekerne: Analysedelen Side 2 De Kognitive Læseteorier Side 2 De Sociokulturelle Læseteorier Side 4 Libergs Grammatiske Bad Side 6 Libergs Fonologiske Cirkel Side 7 6. Diskussion Side Konklusioner Side Perspektiveringer Side Opsamling og afrunding Side 14 Litteraturliste Side

3 1. Indledning: Problemfelt Børnene i mine klasser skriver meget, næsten ligeså meget som vi læser, allerede fra dag ét i 1. klasse, ved hjælp af det vi kalder Børnestavning. Jeg vil derfor i denne opgave belyse, at børns skriveudvikling og læseudvikling er to sider af samme sag, forstået på den måde, at de to supplerer hinanden, og bør optræde samtidig. Det, der fik mig i gang med at lade børnene skrive fra den første dag, var Annemarie Bjerre og Jesper Friis bog: Nej, farfar! For vi børnestaver. Deres bog er ikke teoretisk velargumenteret. Til gengæld formulerer de sig på en meget lettilgængelig måde og er meget praksisorienterede. Man kan anklage dem for at være for optimistiske, og for vedholdende i deres manglende krav om konventionel stavning fra børnene, ligesom deres konsekvente brug af Søren og Mette bøgerne bestemt kunne trænge til en læseteoretisk lup. Ikke desto mindre var deres optimistiske tilgang til det at lade børnene skrive fra dag 1 min motivator for at prøve at lade børnene skrive sig ind i læsningen. Jeg observerer, at min egen udgave af børnestavnings-/børneskrivnings-praksis virker: At mine børn skriver bedre end de øvrige klasser på årgangen, og at de også læser bedre. Jeg er helt overbevist om, at det skyldes den samtidige stimulering af skriveudvikling og læseudvikling. Det jeg mangler, er en teoretisk dokumentation af, hvorfor børnenes egen skriveudvikling virker så godt på deres læseudvikling hvad det helt præcist er, at (tidlig) børneskrivning kan og gør for børnenes læseudvikling, som ikke findes i klasser, hvor det ikke bruges systematisk. 2. Problemformulering Jeg vil derfor undersøge den teoretiske baggrund for, hvordan børn skriver sig ind i læsningen. Og hvorfor det virker. 3. Begrebsafklaring Når jeg i indledningen bruger udtrykket Børnestavning, mener jeg: At alle stavemåder er tilladt fra børnenes hånd. Børnene lytter sig frem, når de staver til et ord. Hvis et barn f.eks. staver giraf gf, er det en fuldt gyldig repræsentation af ordet giraf. Man skriver, det man kan høre. Børnene er helt bevidste om, at deres stavning udvikler sig, at hele formålet med at lytte sig frem ligger i, at det er deres egen udvikling, der er i fokus. Man staver ud fra egne forudsætninger. Det, de selv kan lige nu, er noget andet i morgen, hvor der pludselig kommer flere lyde med i ordet. Retstavning kalder vi Voksenstavning, og bruges altid fra min hånd alt, hvad børnene ser af skriftsprog fra min hånd er voksenstavning. Alt ophængt skriftsprog i klassen og al tavleskrivning er voksenstavning. Side 1

4 Til sammenligning bruger Liberg (2004, s.44) udtrykket opdagerstavning, som er mere dækkende end børnestavning, idet det viser, at børnene opdager stavningen, imens de staver. I mit analyseafsnit bruger jeg betegnelsen: Libergs grammatiske bad. Denne betegnelse har jeg lånt fra Kjeld Kjertmann (1998), fordi det er et meget dækkende navn, idet tegningen i sig selv ligner et badekar, og selve ideen bag figuren er netop, at børnene skal være badet i grammatiske samtaler, skrivning og læsning så længe de befinder sig på det udviklingstrin, der er beskrevet i bunden af tegningen/badekarret, eller når de lejlighedsvis dykker ned for at afkode ord. 4. Metodebeskrivelse Jeg vil gribe belysningen af mit emne an ved at gøre rede for De Kognitive Læseteorier, som Carsten Elbro repræsenterer, og De Sociokulturelle Læseteorier, som både Caroline Liberg og Kjeld Kjertmann beskriver dem, via deres syn på børneskrivning og læseudvikling. Min hovedvægt vil ligge på Caroline Libergs teorier om skrivning og læsning, herunder de for mig særligt vigtige spørgsmål om, at skrive sig ind i læsningen. Derefter vil jeg sammenligne de to fronter, jeg her har linet op: Hvad har de til fælles, og hvor adskiller deres syn på læsning og skrivning sig vitalt. Endelig vil jeg, via Kjermanns og Libergs praktiske eksempler, trække teorien ind i min egen praksis hvad gør jeg og børnene allerede, hvad vil jeg gøre i fremtiden, set i lyset af min nuværende teoretiske viden. 5. Opgavekerne: Analysedelen Den danske læseforsknings-scene har været/er domineret af aktører med af og til meget modsatrettede holdninger til det at lære (sig) at læse. De Kognitive Læseteorier: På den ene side er der de forskere, der beskriver de kognitive læseteorier, hvor læsning er en privat sag en indre og individuel proces, der handler om afkodning og forståelse. Herunder er der indbygget 2 modsatrettede grupper, samt en 3. der forener de to. Se figur 1 (inspireret af Dorte Kamstrup og Ane Panfil, underviserne på kurset i Hvidovre). Bottom up -gruppen mener, at læsning bedst læres ved at begynde nedefra i skriftsprogets opbygning: Først læres bogstaverne, så morfemerne (de mindste betydningsbærende enheder i ordet), dernæst ord, fraser, sætninger, selve teksten og til sidst konteksten den sammenhæng, teksten optræder i. Side 2

5 Figur 1 Kognitive læseteorier, 3 grupper: 3. Interaktive (forener, veksler imellem de to andre) Kontekst Tekst Sætninger Fraser Ord Morfemer Kontekst Tekst Sætninger Fraser Ord Morfemer Bogstaver 2. Top down Arbejder med skriftsprog ud fra konteksten og dykker derfra ned i enkeltdele Bogstaver 1. Bottom up : Arbejder med skriftsproget nedefra og op: Først bogstaver, etc. Børn, der læseundervises efter denne phonics-tradition, træner fonem-grafem-korrespondancen (sammenhængen mellem lyd og bogstav), altså lyderer, ganske meget for at kunne finde og forstå forbindelsen mellem talesproget og skriftsproget. Deres læsetekster vil være præget af lydrette ord, og være konstruerede med denne type læseundervisning for øje. Dette anbefales f.eks. af Carsten Elbro: En standardløsning på problemet [med bogstaver, der har mere end én udtalemulighed] er at begynde med lydrette ord, altså ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale.(elbro, 2006, s. 133). Læsning betragtes af disse teoretikere som værende en færdighed, som stort set foregår med samme fremgangsmåde hele livet det er kun hastigheden og graden af smidighed i aktiviteten (Liberg, 2003, s.12), der forandres gennem årene. Sproget er for dem formelt og grammatisk. Denne phonics-tradition har rødder tilbage til starten af 1900-tallet ifølge Liberg, som siger at: De pædagogiske implikationer der er udledt af denne forskning, har ikke forandret sig meget i tidens løb, på trods af at den nu har foregået i cirka hundrede år. (Liberg, 2003, side 14). Top down -teoretikerne mener det modsatte: Konteksten er det væsentligste. Ifølge dem, bør al omgang med tekster tage sit udgangspunkt i konteksten: At læse handler om at skabe mening; Hvorfor læser vi denne tekst, hvad kan den lære os etc. Læsetekster skal altid være autentiske altså tekster, der handler om noget, tekster der har en indbygget autencitet, velskrevne, velfungerende tekster, der er skrevet for at give mening. Delprocesserne punkterne under konteksten i figur 1 bruges i vekselvirkning, alt efter læserens meningssøgende behandling af teksten. Disse teoretikere betragter sprog og tekster som værende kommunikation. Side 3

6 Den 3. gruppe af kognitive læseteoretikere, de interaktive, mener, at al læsning foregår i vekselvirkning mellem alle 7 punkter i pyramiden (figur 1) man starter ikke et bestemt sted hver gang. Sprog er for dem både formelt og grammatisk, og samtidig kommunikation. Læsning er både en færdighed og en meningssøgende proces. Det er dog sjældent, at man nu møder rene Bottom Up-teoretikere f.eks. De fleste accepterer en form for blanding af de to teorier. Fra lejren af kognitive læseteoretikere, kommer de eneste nye bidrag fra den metalingvistiske forskning. Den mener, at man kan støtte og hjælpe barnets første læseindlæring ved på forhånd eller sideløbende at opøve hans fonologiske bevidsthed (Liberg, 2003, side 14). Altså at hjælpe barnet til at kunne høre, at der f.eks. er 2 lyde i ordet ko at kunne tale om sproget. Der er dog ingen af disse forskere, der på noget tidspunkt har beskæftiget sig nævneværdigt med børnenes skrivning. Det leder mig til at gøre rede for den anden side af læseteorierne, nemlig dem, der mener, at læsning og skrivning, altså skriftsprogbrug samlet set, er en social og kulturformidlende aktivitet. De Sociokulturelle Læseteorier: Eller som Caroline Liberg siger det, så er: Det individualspykologiske perspektiv langsomt men sikkert er blevet opgivet til fordel for et social-interaktionistisk perspektiv. (Liberg, 2003, s. 15) Disse læseteorier ser ikke læsning og skrivning som en privat sag, men som en kommunikation mellem mennesker: Såvel tale- som skriftsprog handler om kommunikation, om at meddele sig til andre og sig selv. Det handler i begge tilfælde om en aktiv og meningsskabende proces hvor man ønsker at gøre sig forstået eller at forstå en andens tanker og hensigter. Hele individet er engageret med sin vilje, sine ønsker og følelser. Det der adskiller tale og skrift, er at talesproget er ørets sprog, mens skriftstproget er øjets sprog. (Liberg, 2004 s.16). Disse forskere mener, at børns skriftsproglige udvikling begynder længe før skolealderen. Nogle børn kan skrive og læse inden skolestart. Den skriftsproglige udvikling kan ikke kun anskues som værende en sag, der handler om at finde den rigtige teknik eller metode til at lære dem det, men som en proces som inddrager barnet, familien, børnehaven ja, selve barnets udvikling af personligheden. Dette er ikke kun skolens anliggende arbejdet med skriftsprog kan med fordel startes allerede i børnehaven, når der tages udgangspunkt i børnenes talesproglige fundament. Dette gøres ved at sætte børnene i sprogbrugssituationer, hvor de er ligeværdige sprogpartnere (Liberg, 2004, s.16). Børnenes skriftsproglige udfoldelser skal roses, ikke rettes. Børnene lærer at tale i autentiske, talesproglige situationer de skal også lære at skrive i autentiske, skriftsproglige situationer. Side 4

7 Kjeld Kjertmann har i særlig grad beskæftiget sig med førskolebørns skriftsproglige udvikling. Han mener, at vi skal give børnene skriftsproget, på samme måde som vi giver dem talesproget: Skriv nye betydningsbærende ord, f.eks på små kort, som barnet så kan lave sig en samling af, når du præsenterer dem for, siger dem til, barnet, så den talesproglige og skriftsproglige præsentation forløber parallelt. Han bruger et eksempel fra sine studier i en svensk børnehave i Öjaby: En pige kommer med sit ordkort, hvorpå der står Krebs og holder det forventningsfuldt op til den pædagog, der i sin tid skrev ordet på kortet. Pædagogen husker straks den sjove historie, der førte til nedskrivningen af det betydningsbærende ord Krebs, tager barnet op på armen og fortæller historien igen. Barnet lyser op i et stort smil: Hun har oplevet, at det ord, hun i sin tid selv valgte at få i nedskrevet form, kunne udløse en fortælling, som hun meget gerne ville høre igen og det hele skete på hendes eget initiativ. Ordkortet optræder altså her som en individuel, sproglig og emotionel katalysator (Kjertmann, 2002, s. 219). Når bogstaverne således gives stemme (læses op), og barnet oplever, at det der bliver sagt, kan gengives ved hjælp af streger og kruseduller (skrives ned), så har vi præsenteret de to veje samtidig, og derved givet børnene mulighed for at lære at forene ørets og øjets sprog. (Liberg, 2004, s. 36). Liberg introducerer også en ny term for disse hyggelige oplæsnings- og fortællingsstunder med voksen og barn, hun kalder dem litterære ammestunder (Liberg, 2004, s. 12), og påpeger vigtigheden af, at alle børn oplever disse. Hvis ikke derhjemme, så i professionelle sammenhæng idet hun jo mener, at en afgørende grundtanke for børns skrive- og læseudvikling er: at børnene skal lære at læse og skrive i fællesskab med andre, både børn og voksne. (Liberg, 2004, s. 14). Kjeld Kjertmann taler i denne sammenhæng om, at de formidlingsprincipper de voksne tager i brug i denne første introduktion til skriftsproget skal ligge tættere på forældres talestøtte til deres børn, altså bruges i uformelle sammenhænge, end på skolens læseundervisning. Kjertmann har skrevet ti bud, der viser hvordan børnene kan indkultureres i skriftsproget, og altså netop ikke undervises. Kjertmanns 10 bud om indkulturering 1. Børnene oplever hver dag skriftsproget blive brugt af de voksne og erfarer, hvad det kan bruges til. 2. Børnene oplever, at de voksne selv kan lide at læse og skrive 3. De voksne inddrager børnene i læse- og skriveaktiviteter 4. Skriftsproget bliver brugt om emner og forhold, der interesserer børnene 5. Brugen af skriftsprog over for børnene er tilpasset børnenes alder og omverdensforståelse i form og indhold, både når der skrives og læses 6. Barnet har let adgang til papir og skriveredskaber og et varieret udbud af læsestof 7. De voksne er aktivt indlæringsstøttende uden at overhøre eller stille kontrolspørgsmål 8. Barnet stimuleres af det omgivende miljø til at bruge tilegnelsesstrategierne imitation, regeldannelse og kreativitet 9. Oplæsning for og sammen med barnet er en daglig foreteelse 10. Barnet er aktivt med i oplæsningen ved at kommentere og kigge med i bogen, og ved sammen med den voksne at udpege ord i teksten. Kjertmann, 2002, side 189 Side 5

8 Disse bud skal bruges med det, jeg vil kalde rettidig omhu, altså når barnet er motiveret og kun i naturlige sammenhænge ingen overhøring eller formaliseret undervisning. Bud 4 belyses i eksemplet med ordkortet krebs (øverst på siden her), flere af buddene (f.eks. 2,9 og10) er tilsammen Kjertmanns udgave af Libergs litterære ammestunder. Kjertmann understreger ligesom Liberg vigtigheden af oplæsning, og siger at vi aldrig må glemme, at læsning først og fremmest drejer sig om at få adgang til gode historier (Kjertmann, 2002, s. 186). Libergs forskning omkring børns tidlige skriftsproglige aktiviteter har medført, at hun har opstillet nogle modeller for børns læse- og skriveudviklings forløb. I det følgende vil jeg vise, at hun via de to modeller Det grammatiske bad og Den fonologiske cirkel påviser, at børn skriver grammatisk (altså bruger lydene til at finde de bogstaver, de vil bruge i skrivning af deres selvvalgt ord) FØR de er klar til at læse grammatisk (altså bruge lydene til at finde ud af, hvilke (fremmede) ord, der står i teksten). Libergs Grammatiske Bad Liberg skelner mellem grammatisk læsen og skriven og effektiv læsen og skriven (Liberg, 2003, s. 17 og 20), på baggrund af sin forskning omkring førskolebørns læse- og skriveudvikling. Se Figur 2. Figur 2 Caroline Libergs Grammatiske Bad Læse- og skriveudviklingens forløb (min egen gengivelse fra Liberg, 2003, side 25) Begrænset effektiv læsen og skriven Udviklet effektiv skriven Udviklet Effektiv Læsen Grammatiske Grammatisk Grammatisk samtaler skriven læsen (lydering) (sammenlydering) Effektiv læsen og skriven forstås som det, at barnet læser flydende, at barnet ikke længere føler, at det har behov for at stave/lydere sig igennem ordene for at læse. Side 6

9 Begrænset effektiv læsen og skriven er, når det lille barn har skrevet noget, som det kun selv kan læse, men som for barnet er et alvorligt ment bud på en tekst. Og når det lille barn kan genkende og skrive ord som f.eks. far, mor, sit eget navn etc. ord, der betyder noget i barnets hverdag. Det grammatiske bad træder i kraft, når barnet begynder at sammenligne ord, der f.eks. begynder med den samme lyd, med det samme bogstav, og i det hele taget spørger ind til enkeltdele i ord. Disse samtaler lægger grunden for den grammatiske skriven, hvor barnet hører enkeltlyde udlyderer - og sætter dem sammen til de ord, som det har brug for at skrive. Derefter kommer den grammatiske læsen, hvor barnet ser og bruger lydene sammen sammenlyderer - for at finde ud af, hvilket ord der står. Efter udviklingsforløbet i bunden af det grammatiske bad går barnet videre i læseforløbet til det Liberg kalder udviklet effektiv læsen, altså flydende læsning. Disse trin skal dog ikke ses som absolutter, men som vekselvirkende størrelser. Når barnet ikke lige kender eller forstår et ord og går i stå i sin flydende læsning eller skrivning, træder kendskabet til grammatikken ind. Man kan således ikke, ifølge Liberg, springe det grammatiske bad over. Førskolelæsere har dog hyppigt kun lige taget et ganske kort bad i grammatikken og derefter skyndt sig videre til den udviklede effektive læsen. Disse børn udvikler som regel først meget senere udviklet effektiv skriven (Liberg, 2003, s. 25). Her er det værd at lægge mærke til, at skolebørns læseudvikling bliver tvunget ind i nogle andre rammer, idet traditionel læseundervisning som regel starter med grammatisk læsen, altså sammenlydering, samt at grammatisk skriven læres efter grammatisk læsen i den traditionelle læseundervisning. Autentiske skriftsprogssituationer, brugen af skriftsproget i naturlige sammenhænge, som barnet er i sammen med voksne og evt. andre børn, viser os altså, at børn skriver grammatisk, før de læser grammatisk. I det følgende afsnit kommer jeg nærmere ind på, hvad indholdet i de grammatiske samtaler kan/bør være, og hvordan de fører barnet ind i skriftsprogets både grammatiske og forunderlige verden med alle dets udtryksmuligheder. Libergs Fonologiske Cirkel Liberg (2004, s ) har beskrevet, hvorfor denne rækkefølge er lettere for børnene, end det, vi som regel udsætter dem for i skolens formaliserede læse- og skriveundervisning. Hun har opstillet en model for lyderingsteknikkens trin, som hun har kaldt Den fonologiske cirkel (Liberg, 2004, s. 43) se Figur 3. Trin 1: Når barnet begynder at forstå, at et ord har en betydning, at det kan skrives ned, og bagefter læses og udtales på samme måde. Som i Kjertmanns eksempel med barnet i Öjaby, der kommer med et ordkort Side 7

10 med ordet Krebs, for at få pædagogen til at læse ordet højt og genfortælle historien, som førte til nedskrivningen af netop dette ord, for barnet (Kjertmann, 2002, side 219). Barnet her demonstrerer en forståelse for, at sproget har en lydlig side, kan siges og høres, og en skriftlig side, kan skrives og læses; at det er noget man kan bruge til at se på, lytte til og tale om. Han har taget hul på den metasproglige udforskning, hvor han kan begynde at betragte sproget som et objekt, at opfylde princippet om objektivering (Liberg, 2003, s. 57) Figur 3 Caroline Libergs fonologiske cirkel (her i min gengivelse) Trin 2 Trin 3 Trin 1 SPROGANVENDELSE Trin 6 Trin 5 Trin 4 Trin 2: Her skal barnet have en forståelse for, at ordene består af mindre dele, kunne høre f.eks. 0 i sol, og forstå spørgsmål som: Hvor mange lyde er der i ko? Her tager barnet fat på opfyldelsen af princippet om den dobbelte artikulation (Liberg, 2003, s. 58). Han skal altså forstå, at et ord kan være en meningsfuld enhed, samt at ikke meningsfulde, mindre, enheder kan sættes sammen og give et ord med mening. Trin 3: På dette trin er det vigtigt, at barnet har lært, at delene i ordet har hver sin lyd og hver sit udseende. Her skal barnet kunne besvare spørgsmål som: Hvilke lyde er der i ordet kat. Her gælder det opfyldelsen af Princippet om skrifttegnenes invarians (Liberg, 2003, s. 61), hvor barnet lærer, at hvert bogstav hedder noget bestemt, har en bestemt lyd og et bestemt udseende. Undtagelserne, som lyden af a i abe, and og appelsin, forklares ved hjælp af staveregler. Det er vigtigt her at henlede Side 8

11 opmærksomheden på, at en tydelig udtale er afgørende for resultatet af denne lyderingsproces. Det er derfor anbefalelsesværdigt at lade udviklingen af disse to være parallelle på en sådan måde, at de påvirker hinanden, og viser barnet, at tydelig udtale og vellykket lydering er to af hinanden helt afhængige størrelser. Trin 4: Her handler det om, at barnet forstår, at den orden, de enkelte dele i ordet kommer i, er afgørende for, hvilket ord de danner, hvilken betydning de får og hvordan ordet udtales. Det er i denne fase, at barnet kan besvare spørgsmål som: Hvilken lyd kommer først i kat? og Hvilket bogstav kommer sidst i sol?. Princippet om skrifttegnenes linearisering (Liberg, 2003, s.65) søger sin opfyldelse på dette trin. Kjertmann (2002, side 172) påpeger, at brugen af ordkort, altså skriftlig præsentation af betydningsbærende ord samtidig med mundtlig brug af ordet, giver barnet en chance for, selv at få øje på, at det der ser ens ud, også lyder ens. Ved at give barnet udtalestabile skrevne ord og bogstavrækker (ibid.) efter behov, giver vi det samtidig mulighed for at lære de grammatiske principper ved hjælp af nære og kære ord. Trin 5: For at kunne mestre dette trin, skal barnet have forstået, at rækkefølgen af bogstaverne i et bestemt ord er så vigtig, at det bliver til et helt andet ord, hvis man ændrer på rækkefølgen. Altså barnet skal f.eks. kunne se og høre, at kat bliver til tak, fordi rækkefølgen af tre ens bogstaver er ændret i dette eksempel ændres også udtalen af det midterste bogstav. Princippet, der gælder her, er princippet om skrifttegnenes bi-unikhed (Liberg, 2003, s. 67), som kræver af barnet, at han forstår, at bogstaver ikke lyder ens, når de kombineres forskelligt. Trin 6: Fører barnet tilbage til udgangspunktet: Sproganvendelsen. Dette trin kan kun lykkes, hvis barnet efter at have været hele cirklen rundt kan lydere sig frem til det rigtige ord, og derefter sætte det ind i sin oprindelige sammenhæng og forstå ordet ved hjælp af dets kontekst. Som det vil fremgå at ovenstående redegørelse, er hvert trin afhængigt af forståelsen af det foregående trin, hvert nyt grammatisk princip er afhængigt af opfyldelsen af det foregående grammatiske princip. Vender vi nu tilbage til Libergs Grammatiske Bad, Figur 2, ser vi, at alle de grammatiske principper om lydering finder deres opfyldelse, der hvor barnet lyderer, altså når barnet skriver. Først derefter er barnet klar til at sammenlydere, altså læse ukendte ord ved hjælp af at sammensætte bogstavernes formodede lyde i håbet om, at de vil finde sammen og give et kendt ord, som muligvis vil give mening i konteksten. Side 9

12 Udøvelsen af de grammatiske principper i forbindelse med skrivning skal endvidere ses i lyset af, at barnet selv vælger, hvilket ord det vil tale om eller skrive. Barnet ved altså i forvejen, hvilket ord der er tale om og i hvilken kontekst det optræder, og benytter denne viden som baggrund for sin lydering. Her er det også værd at notere sig, at barnet skriver de bogstaver, det allerede kender, når det lyderer sig igennem et ord, der skal skrives. Ukendte lyde/bogstaver udelades blot. Denne fremgangsmåde kalder Liberg opdagerstavning (2004, s. 44). Ved sammenlydering skal barnet tyde et ord, som det muligvis aldrig har set før, ved hjælp af nogle bogstaver barnet måske ikke kender, og nogle lyde, som måske opfører sig, lyder, anderledes i dette ord end barnet forventer, og alt sammen i en kontekst som barnet måske ikke kan gennemskue. Sammenfattende kan det fastslås, at det er en rigtig god ide at lade børnene skrive grammatisk, før man sætter dem til at læse grammatisk. De to sider af skriftsprogsbrug, skrivning og læsning, supplerer hinanden, men det er meget lettere for barnet at få lov at tage udgangspunkt i det kendte, det nære, det behovsorienterede, nemlig skrivningen af ord, som barnet kender udtalen og betydningen af og selv har valgt, end at blive kastet ud i at skulle sammenlydere, som det første, når det kommer i skole og skal lære at læse. Nogle børn vil være klar til grammatisk læsning, når de møder skolen, via et stort forarbejde hjemmefra, eller fra børnehaven, men Libergs og Kjertmanns erfaringer med førskolebørn viser os, at det er yderst vigtigt, at alle børnene i klassen har fået lov at blive indkultureret i skrifsproget og at opdageskrive og skrive grammatisk, før vi sætter dem til at læse grammatisk 6. Diskussion Her støder Libergs og Kjertmanns holdninger sammen med Elbros, idet Carsten Elbros holdning til børnestavning/børneskrivning er klart afvisende. Han skriver, at det er: vigtigt, at legeskrivning eller børnestavning ikke bliver et mål i sig selv; en kryptisk indianerskrift kan barnet ikke bruge til noget på lidt længere sigt. (Elbro, 2006, s. 98). Ingen kan vel være uenig med ham i, at indianerskrift ikke gavner udviklingen af dansk skriftsprog. Det gør til gengæld både førkonventionel skrivning (Kjertmann, 2002, s. 175) og opdagerstavning. Liberg har jo netop vist, at opdagerstavning er en af de vigtige veje for førskolebarnets skriftsproglige udvikling, en naturlig del af det grammatiske bad. Men da Elbro, som Bottom up -tilhænger, ikke interesserer sig særligt for børns skrivning, er han tilsyneladende ikke bekendt med Libergs forskningsresultater desangående. Side 10

13 Kjertmann ser dog nogle farer/ulemper ved for megen fokus på lydering. I den traditionelle pædagogik bliver den første skrivning derimod let til lydlig opgaveløsning ud i den blå luft, fordi barnet normalt ikke har fået tilstrækkeligt solide visuelle erfaringer med skriftsproget igennem en tilsvarende demonstrationsfase af forholdet mellem skrift og udtale. (Kjertmann, 2002, s. 176). Og i sin artikel om funktionelle læsevanskeligheder skriver han: Hvis dette bad med fokus på lyde og bogstaver i form af fonologisk opmærksomhedstræning er for langvarigt og for koncentreret, vil nogle børn fortsætte med at rette deres bevidsthed mod de tekniske lag af læseprocessen, så de aldrig får rigtig fat i tekstens indholdsside. De udvikler kort sagt funktionelle læsevanskeligheder. (Kjertmann, 1998, s.18). Kjertmann anviser heldigvis en vej til at undgå disse læsevanskeligheder, nemlig indkulturering i skriftsproget via øjets sprog når barnet f.eks. via ordkort er blevet præsenteret for den visuelle side af ordenes skrivemåder som det første, er det bedre hjulpet, når det i sin videre skriftsprogsudvikling dykker op og ned i små grammatiske soppe -bade i samtaler med voksne, samtidig med at det bliver ved med også at få præsenteret ordenes visuelle side. Når dette foregår ud fra barnets forhåndskendskab til ordets betydning, er kontekstafhængigt, vil barnet samarbejde øjets og ørets sprog, og således bedre kunne undgå læsevanskeligheder, fordi indholdssiden altid er udgangspunktet for barnets optagethed af detaljer i de pågældende ord. (Kjertmann, 1998, s. 18). Også Libergs litterære ammestunder og Kjertmanns 10 bud om indkulturering i skriftsproget er Elbro uenig i vigtigheden af: oplæsning for børn har begrænset direkte effekt på børnenes egne læsefærdigheder. Måske får børnene mere lyst til at lære at læse. Men børnene må selv tage livtag med skriften for at lære at læse. At sidde ved siden af en læser er selvfølgelig ikke nok. (Elbro, 2006, s. 116). Igen har han ret! Det er bare ikke det rigtige sted at stoppe sin iagttagelse af oplæsningens muligheder hvis han dykkede lidt længere ned i oplæsningens vidtrækkende samtalemuligheder, ville han have givet sig selv chancen for at komme frem til en anden konklusion. Kjertmann er på sin side meget lidt begejstret for Elbros teknisk-alfabetiske læsepædagogik, som udvælger korte, lydrette ord til at vise børnene udtale-skrift-relationen i det danske skriftsprog. Børn, der således er vænnet til at lydere sig frem til udtalen af et ord bogstav for bogstav, bemærker og genkender slet ikke de udtalestabile bogstavrækker i ordene og kan derfor ikke udnytte dem, og dét gør læsningen af ukendte ord langt vanskeligere end den behøvede at være. (Kjertmann, 2002, s.172). Princippet med, at børn skal gå fra læsning af de enkle ord til de sammensatte uden anden hjælp end lydering, og evt. staveregler, er ham helt imod. Lige så snart det lydrette princip brydes, giver det børnene problemer. Kjertmann mener, at børnene i stedet skal have mulighed for at gå fra kendte, selvvalgte, nøje studerede ord til ukendte ord, som de så kan overføre nogle af de mønstre, de har set fra de kendte ord, Side 11

14 til. Når de får lov at møde skriftsproget via udtalestabile ord, lærer de at samme bogstavkombinationer udtales ens. Og sammen med lyderings-teknikkerne kan de senere komme ind til ukendte ords betydning. Elbro anerkender, at det kan være problematisk: Lydmetodens mest iøjnefaldende udfordring på dansk er, at bogstaverne ikke altid udtales med deres standardudtale. (Elbro, 2006, s.132). Alligevel fraviger han ikke et øjeblik konklusionen om, at bruge netop lydrette ord som standardløsning på problemet (Elbro, 2006, s. 133). Indtil nu har jeg kun diskuteret forskelle og uenigheder mellem henholdsvis Elbro, Liberg og Kjertmann. Men jeg ser faktisk også, at Liberg og Elbro har mere tilfælles, end jeg oprindelig havde regnet med. I Libergs grammatiske bad dykker hun i dén grad ned i lyderings-principperne, først i skrivning i modsætning til Elbro -, og dernæst i læsningen. Og det er her, hun har en del tilfælles med Elbro. I hendes gennemgang af Store-lille-bogs metodikken er der mange henvisninger selvfølgelig til måder at snakke om teksten på, der minder om de litterære ammestunder, men der er sandelig også ganske mange lyderingsteknikker med. Så lige dér er der en stor enighed Liberg og Elbro imellem. Jeg er klar over, at Libergs forabejde med børnene vil være et ganske andet. Jeg påpeger blot, at de trods deres store forskelligheder i læseteoretisk standpunkt har nogle generelle lyderingsprincipper, og endog undervisningsmetoder, tilfælles. Liberg er meget kritisk overfor Elbros linje og især den deraf følgende traditionelle læse- og skriveundervisning, idet hun mener, at vi her kan finde årsagen til læse- og skriveproblemer. Den undervisningstradition overbetoner den grammatiske læsen og skriven. De børn, der ikke har de forkundskaber der skal til for at kunne lære denne teknik, bliver sat ud på et sidespor. (Liberg, 2003, s. 151). Så netop de børn, der har allermest brug for at danne egne mønstre, have flere veje ind i skriftsproget, bliver ladt mest i stikken i den traditionelle undervisning, som Elbro er fortaler for. Og ydermere bliver de testet normativt altså for at undersøge, om de nu også opfylder de normative krav, der stilles til læsning i denne tradition med aflæsnings- og stavetest, eller med andre ord enkle grammatiske test. Man måler barnets fonologiske kunnen. (Liberg, 2003, s. 139). Libergs grammatiske bad bliver med andre ord ikke inddraget i den traditionelle skrive- og læseundervisning. 7. Konklusioner Liberg har vist mig, at børn skriver sig ind i læsningen, hvis vi giver dem mulighederne for det gennem grammatiske samtaler, litterære ammestunder, som giver dem forkundskaberne til at kunne bevæge sig ind i skriftsproget via skrivningen. Dette ser vi i den fonologiske cirkel, som er den trinvise forklaringsmodel til aktiviteterne i bunden af det grammatiske bad. Og Liberg har Side 12

15 påvist, at de nødvendige forkundskaber, som børnene tilegner sig, eller selv opdager, igennem de grammatiske samtaler, netop leder børnene videre til at skrive, fordi det er i skrivningen, de øver sig i alt det, de lærte i samtalerne med udgangspunkt i det nære og det kendte, ord de selv vælger og kender betydningen af, selv har brug for at kunne skrive. Således hjulpet af deres egen motivation til at finde rundt i sammenhængen mellem udtale og skrift mellem ørets og øjets sprog skriver børnene sig ind i læsningen. Det virker, fordi det er den naturlige vej ind i skriftsproget det er den vej, førskolelæsere vælger. Det er den vej Öjabybørnene i Kjertmanns undersøgelse vælger, når de gennem indkulturering i skriftsproget udfolder deres egen skriftsprogsbrug. Kjertmann siger ikke decideret, at skrivning kommer før læsningen i hans sprogpædagogik er der mere tale om en vekselvirkning -, men brugen af ordkort, som han mener bør være en af barnets første møder med den naturlige brug af skriftsproget, medfører, at barnet bogstaveligt talt ser og hører det nye ord blive født for sine øjne. (Kjertmann, 2002, s. 109). Smukkere kan det vist ikke udtrykkes, at børn skriver sig ind i skriftsproget, ind i læsningen. 8. Perspektiveringer Kjertmanns indkulturering virker så indlysende rigtig, at jeg vil bringe det op i mit spor, den indskolingsafdeling jeg er en del af på min skole. Sammenholdt med Libergs begreb: Litterære ammestunder giver det børnehaveklassen et rigtig godt udgangspunkt for at arbejde med børnenes sproglige tale- såvel som skriftsproglige udvikling på det enkelte barns præmisser. Så samværet omkring (skrift)sproget bevæger sig frit mellem samtale, skrivning og læsning. Ordkortene vil jeg selv indføre i den børnehaveklasse, jeg lige nu besøger 1 time ugentligt, når vi når de sidste 12 uger af skoleåret, hvor jeg får 4 lektioner i klassen ugentligt. De vil blive en del af Barnets Bog, med sprogscreeninger, DLBtest, KTI etc., som skal give den kommende dansklærer mig et overblik over hvert enkelt barns sproglige og begrebslige udviklingstrin. Som en hjælp til at spotte, hvor langt barnet er nået rundt i den fonologiske cirkel, hvilket grammatisk princip der ligger i zonen for nærmeste udvikling. Når jeg har gjort mine erfaringer med denne metode, vil jeg dele disse med mine øvrige indskolingskolleger. Desuden vil jeg udvikle den Store-lille-bogs-praksis, vi allerede har indlagt i vores læseprojekt i den sidste 1/3 af børnehaveklassen og de første 2/3 af 1.klasse. Jeg vil beskrive den ud fra Libergs gennemgang, så kommende læselærere har en mulighed for at sætte sig ind i metodikken, som hun anbefaler. Side 13

16 Samtidig vil jeg gøre mig til talskvinde for, at alle førsteklasser bør skrive hver dag fra dag 1. I den børnehaveklasse, jeg overtager efter sommerferien, skriver børnene hver fredag opdagerstavning i logbøger en slags opsamling på ugen der gik. Denne praksis glæder jeg mig til at evaluere med personalet til sommer, når vi gennemgår Barnets Bog sammen. Skolens handleplan for læsning vil komme til at indeholde anvisninger/anbefalinger vedrørende ovenstående praksis. 9. Opsamling og afrunding For at Liberg og Kjertmanns teorier skal have den rigtige gennemslagskraft, må deres ideer implementeres på småbørnsområdet. Kommunernes uddannelse af sprogvejledere til småbørnsområdet tolker jeg som et tiltag i den rigtige retning. I Hvidovre Kommunes Læsehandleplan er brugt udtryk som sprogudvikling, sprogscreening og sprogstimulering men desværre er skriftsproget ikke nævnt et eneste sted. Det er mit håb, at sprogvejledernes opgave bliver at beskæftige sig med børnenes tale- og skriftsproglige udvikling. Selv vil jeg på sigt foreslå kommunens læsekonsulent at etablere et samarbejde mellem sprogvejledere og læsevejledere, udover selvfølgelig indskolingslærerne, på skoler og institutioner, der har tradition for at dele børn. På denne måde vil førskoleområdet og skoleområdet meget bedre kunne drage nytte af hinandens viden og erfaringer om og med netop de børn, de deler. Øvrig ny viden ang. f.eks. læseforståelse vil jeg også implementere i skolens læsehandleplan samt min løbende undervisning, men det falder udenfor rammerne af denne opgave. Litteraturliste Bjerre, Annemarie og Friis, Jesper, 2004: Nej, farfar! For vi børnestaver. København, Alinea. Elbro, Carsten, 2006: Læsning og læseundervisning. Danmark, Gyldendal. Kjertmann, Kjeld, 2002: Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen. København, Alinea. Kjertmann, Kjeld, 1998: Funktionelle læsevanskeligheder kan modvirkes. Artikel i Skolestart, nr. 7, årg. 28. Liberg, Caroline et al., 2004: Veje ind i skriftsproget. Danmark, Gyldendal. Liberg, Caroline, 2003: Sådan lærer børn at læse og skrive. Danmark, Gyldendal. Side 14

Digital skriftsprogsudvikling

Digital skriftsprogsudvikling Digital skriftsprogsudvikling Meningsfuld og autentisk kommunikation Jeppe Bundsgaard Lektor i kommunikative kompetencer Hvad vil det sige at kunne læse og skrive? At læse og skrive er at kommunikere Vi

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole

www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse på Ollerup Friskole www.ollerupfriskole.dk Sådan lærer dit barn at læse og skrive på Ollerup Friskole Når dit barn begynder i skolen er det allerede

Læs mere

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori

Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme. Overordnet teori Skriftsproglig udvikling på begyndertrinnet og støtte hjemme Kortfattet overordnet teori samt en række råd til hjemmet, der bygger på seneste forskning inden for det skriftsproglige område. Det skriftsproglige

Læs mere

Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse. ikke kun en sag for skolen

Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse. ikke kun en sag for skolen Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen Kjeld Kjertmann Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen Læsetilegnelse ikke kun en sag for skolen indgår i serien Læringsarenaer. 2002 Alinea

Læs mere

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene

Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene

Læs mere

Treja Danske Skole. Læsehandleplan

Treja Danske Skole. Læsehandleplan Treja Danske Skole Læsehandleplan 2015 Indholdsfortegnelse 1. Hvilket mål skal vores handleplan hjælpe os med at opnå?... 2 2.Hvilke handlinger vil vi udføre for at nå vores mål?... 2 3. Skolebibliotekets

Læs mere

Klar, parat, læsestart...

Klar, parat, læsestart... Klar, parat, læsestart... 1 SKOLEOMRÅDET Kom godt i gangmg... Nogle af de vigtigste færdigheder, vi skal lære i skolen, er at læse og stave. At kunne læse og skrive har stor betydning for alle ikke kun

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Center for Skoler og Dagtilbud FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. læse og forstå lette aldersvarende tekster, dvs. tekster, hvor

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.

Alle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.

Læs mere

At lære at læse er et fælles ansvar!

At lære at læse er et fælles ansvar! Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Hvorfor skrive denne bog? 6

Hvorfor skrive denne bog? 6 Indhold Hvorfor skrive denne bog? 6 Kapitel 1. Hvad er problemet? 8 Læsevanskeligheder................................... 9 Skolen og elevernes sociale baggrund..................... 12 Uddannelser er boglige...............................

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Læseudviklingens 12 trin

Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin Læseudviklingens 12 trin 1. Kan selv finde sit navn blandt mange. Fx på garderoben i børnehaven. Kan også selv skrive sit navn. Typisk med store bogstaver. Det betyder ikke noget

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Handleplan for læsning på Knudsøskolen.

Handleplan for læsning på Knudsøskolen. Status: En målrettet indsats i læsning på alle klassetrin, der giver positive resultater i diverse læseevalueringer. (LUS, sprogscreening, DVO, OS, SL samt Nationale test). Af tiltag kan nævnes: 1. Målrettet

Læs mere

elever sig bedre i de Nationale test

elever sig bedre i de Nationale test SÅDAN klarer dine elever sig bedre i de Nationale test Af Lis Pøhler, pædagogisk konsulent, Nationalt Videncenter for Læsning, professionshøjskolerne De nationale test i dansk, læsning tester elevens færdigheder

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE

DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE DANSK i indskolingen SANKT BIRGITTA SKOLE December 2012 På Sankt Birgitta Skole er læsning et indsatsområde. I indskolingen har vi særligt fokus på den tidlige indsats. Allerede i 0. klasse har vi fokus

Læs mere

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition

Tidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL

ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL ÅRSPLAN 2012/13 - DANSK 1. KLASSE PERIODE EMNE AKTIVITETER MÅL August september VI SKAL LÆRE HINANDEN AT KENDE Fortællertid Oplæsning Dialog At lytte til oplæsning (i - s- t) (konsonanter og vokaler) Sange,

Læs mere

Caseopgave om Læseprojektet

Caseopgave om Læseprojektet Caseopgave om Læseprojektet af Læsevejlederuddannelsen, PC, Hvidovre Modulopgave II om læse- og skriveundervisning Indholdsfortegnelse: 1: Indledning...1 2: Problemformulering...1 3: Begrebsafklaring...1

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning, så dit barn bliver

Læs mere

Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s.

Indledning...s. 2. Problemformulering.s. 2. Afgrænsning.s. 2. Metode.s. 3. Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. Indholdsfortegnelse Indledning....s. 2 Problemformulering.s. 2 Afgrænsning.s. 2 Metode.s. 3 Metasprogs betydning for udvikling af skriftsprogskompetencer...s. 3 Forudsætninger for at udvikle metasprog

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx cvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzx Vejledende læsehandleplan for temaet omkring Børnehaveklassen Slagelse Kommune, Center for Skole, maj 2010 1. udgave cvbnmrtyuiopasdfghjklæøzx [Skriv

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN

TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TIPS OM LÆSNING PÅ 1. OG 2. KLASSETRIN PILEGÅRDSSKOLEN TAL MED DIT BARN Et godt talesprog og et solidt kendskab til ords betydning er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Når man foretager sig en

Læs mere

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet

Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse. Skoleområdet Læsning og skrivning i 4. til 6. klasse Skoleområdet 1 Fra 4. til 6.klasse er læsning et redskab i alle skolens fag, og eleverne skal nu for alvor forstå og bruge det læste. I løbet af de fire første skoleår

Læs mere

" #!! %! & '! ( ))!! &!

 #!! %! & '! ( ))!! &! " # $ % & $ ' ( )) & * +, * ' " - "#$ %# " " # &#'# # $ " $% $& ( ) &* % $&& ' +,% '( % & " ( ) & $&-., ' % & )"* ' +$"), / -). %# / 0" " % & 12 Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af

Læs mere

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Barnets sproglige miljø fra ord til mening Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige

Læs mere

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik

DANSK I INDSKOLINGEN. Børnestavning bygger på anerkendende pædagogik DANSK I INDSKOLINGEN I indskolingen underviser vi børnene i børnestavning. Det indebærer at vi anerkender børns staveforsøg, ud fra de lyde de selv kan høre. På denne måde anerkender vi børnenes individuelle

Læs mere

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde

Marts Undervisning & Kultur Tofteskovvej Juelsminde Marts 2015 Procedure i forbindelse med undersøgelse af ordblindhed i Hedensted kommune Undervisning & Kultur Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde 1 Hedensted kommune har udarbejdet en procedure for at sikre,

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole

Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Læsepolitik 2010/11 Vadgård skole Forord Læsepolitikken danner rammen for indsatsen på læseområdet på Vadgård skole. Læsepolitikken er Vadgård skoles bud på hvordan, der sikres kvalitet i læseindsatsen

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Forord Byrådet vedtog i forbindelse med budget 2009 et service og kvalitetsmål om, at der skulle udarbejdes en fælleskommunal læseplan for Skanderborg Kommune. Formålet med Handleplan

Læs mere

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning

Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne

Læs mere

Tidlig skrift Forbudt for børn?

Tidlig skrift Forbudt for børn? Tidlig skrift Forbudt for børn? Arbejde med Tidlig skrift i teorien Oplæg på Temadag d. 26.1.2012 v. Annika Wiwe Introduktion Tidlig Skrift en mulig samarbejdsflade mellem daginstitution og skole Disposition

Læs mere

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse

27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Tekstarbejde i skolestarten

Tekstarbejde i skolestarten Tekstarbejde i skolestarten CFU Odense Mandag d. 23. september 2013 v/ Læringskonsulent Dorte Kamstrup Antvorskov Skole, Slagelse 2 Genreskrivning i indskolingen Eleverne skal, også før de behersker den

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse

Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Læsning og skrivning i 7. - 9. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Udvikling af gode læse- og skrivefærdigheder er en livslang proces. Derfor får dit barn stadig læse- og skriveundervisning,

Læs mere

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016

Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 Årsplan dansk 1. klasse 2015 2016 For at opfylde nedenstående mål fra Undervisningsministeriet, slutmålet efter 2. klasse (dvs., at vi blot skal være undervejs ), arbejder vi med følgende: Indhold: Bogstavbogen

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 1. klasse. Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe Dansk 1.klasse hedens dyr med start medio august Emne: Tema: Af jord er du kommet Hedens dyr Heden, ja, man tror det næppe, men kom selv, bese den lidt: lyngen er et pragtfuldt tæppe blomster myldre milevidt.

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Formål for børnehaveklassen

Formål for børnehaveklassen Formål for børnehaveklassen 1. Undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole

Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Uddybende oplysninger om læseindsatsen i indskolingen på Viby Skole Læseboost i børnehaveklassen! Formålet med at give vores elever et læseboost, når de begynder i børnehaveklassen er, at udviklingen i

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Handleplan for læsning Sparkær Skole

Handleplan for læsning Sparkær Skole Skoleåret 2014/15 Indholdsfortegnelse: Handleplan for læsning Indholdsfortegnelse:... - 1 - Målet for læsning:... - 2 - Veje til målet:... - 2 - den aktuelle viden på området.... - 3 - Læsevejledning på

Læs mere

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning

Dansk som andetsprog - Supplerende undervisning Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven

Læs mere

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning:

På Korsvejens Skole medtænker vi følgende læse- og læringsmodel i den daglige undervisning: Hvad er en læsehandleplan for os her på På har vi en læsehandleplan for at have et fælles sprog, når vi taler læsning. Heraf følger naturligt at læsning foregår i alle fag. Læsehandleplanen er desuden

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Vadehavsskolen Handleplan for læsning 2010 Indhold Formålet med en læsehandleplan s.2 Hvad er læsning? s.2 Sammendrag af Ministeriets mål s.3 Læsning i indskolingen s.3 Læsning på mellemtrinnet s.5 Forældresamarbejde

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

4. august 2011 Temasession B

4. august 2011 Temasession B 4. august 2011 Temasession B Hvilke it kompetencer har børn med sig når de begynder i 0. klasse og hvordan udnytter vi dem. Fællesmål og it. Multiemedieforløb med funktionel skrivning og læsning. Digitale

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd

Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Handleplan for læsning

Handleplan for læsning Handleplan for læsning Handleplan for læsning på Hejnsvig Skole På Hejnsvig Skole anser vi læsning som den grundlæggende forudsætning for læring i alle fag. Vi vil gerne arbejde for at eleverne igennem

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde.

Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. September 2010 Kære forældre Med denne folder vil vi først og fremmest gerne byde jer og jeres børn velkommen på Vadum Skole. Vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Det er noget stort at

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Læse- skriveindlæring i indskolingen 1 0. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Højtlæsning Bogstav- og lydtræning understøttet af it En masse spændende oplæsning Dialogisk oplæsnng Alle

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS

TAL, SKRIV, LEG OG LÆS TAL, SKRIV, LEG OG LÆS Workshop 5 Arbejde med læse- og skriveudvikling i indskolingen ideer til praksis v. Dorte Reuther og Sigrid Madsbjerg Bornholm Hvordan udvikles literacykompetencer i dagtilbud uden

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Læsepolitik for Snedsted Skole

Læsepolitik for Snedsted Skole September 2014 Læsepolitik for Snedsted Skole Snedsted Skole Hovedgaden 5 7752 Snedsted Tlf. 99173425 snedsted.skole@thisted.dk www.snedsted-skole.skoleintra.dk Indholdsfortegnelse Forord... 3 Læsning

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder.

At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. At lære at læse er noget af det mest bemærkelsesværdige, der sker i løbet af barndommen. Gennem det skrevne sprog åbnes en ny verden af muligheder. (Ingvar Lundberg, svensk professor i læsning) Denne pjece

Læs mere

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer

Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Ny læse-skrive-undervisning med 10Finger 3 og CD-ORD Af Jens Erik Rasmussen, jer@mikrov.dk Mikro Værkstedets Educational Farmer Normalt skriver Mikro Værkstedets medarbejdere ikke navne på deres artikler,

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere