Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne"

Transkript

1 Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild Thejsen»Vi skal ud af kontoret«, siger Dorte Kamstrup,»og ind i klasserne«, gør Lia Sandfeld den sloganagtige sætning færdig. Og sådan fortsætter de gennem hele samtalen. Ikke med sloganformuleringer, men med at fuldføre hinandens sætninger og ræsonnementer. Dorte Kamstrup er læsekonsulent i Slagelse Kommune, og Lia Sandfeld er lærer og læsevejleder på Eggeslevmagle Skole i Skælskør. Det er tydeligt, at de brænder for deres arbejde med at stimulere og forbedre læseundervisningen. Eller mere korrekt: de brænder for at give lærerne bedre muligheder for at udvikle undervisningen. Og det er tydeligt, at de arbejder tæt sammen. Læreren skal have et spejl, så han kan se, hvor der kan sættes ind med forbedringer. Vejlederen og konsulenten kan komme med forslag, men kan ikke løse problemerne, siger Dorte Kamstrup og Lia Sandfeld. Foto fra tv-udsendelsen»læsemagasinet«4, Læsning i fagene. Foto: Nicolai Krogh Nielsen Læsevejlederen skal ikke fikse lærerens problem»det er selvfølgelig utopi, men ambitionen må være, at vi gør os selv overflødige. Forstået på den måde at det ikke er mig, der skal gennemføre forbedringer af lærernes undervisning, det er lærerne«, siger Lia Sandfeld. Og Dorte Kamstrup uddyber:»der er rigtig mange sindssygt dygtige læsevejledere rundt omkring i landet. Og de knokler. Holder faglige kurser, trækker elever ud og laver specialundervisning med dem. Alt muligt spændende«.»og vigtigt«, skyder Lia Sandfeld ind.»og vigtigt«, gentager Dorte Kamstrup, hvorefter hun fortsætter:»men den dag læsevejlederen rejser eller går på pension, er skolen fortabt. For nu er hun her jo ikke mere! Så ved de ikke, hvilke test de skal tage, ved ikke, hvad de skal læse. Læsevejlederen skal ikke fikse lærerens problem. Læsevejlederen skal støtte og vejlede, gå i dialog«.

2 Læreren skal have et spejl, så han kan se sin egen undervisning, se, hvor styrkerne er, og se hvor der kan sættes ind med forbedringer, lyder en fælles opremsning.»i den situation kan jeg som vejleder og Dorte som konsulent selvfølgelig gå ind med forslag. Men vi kan ikke løse problemerne«. Brug for kollegahjælp - Og hvad betyder det sådan helt konkret og fra begyndelsen?»på Eggeslevmagle Skole betyder det for eksempel, at en lærer har henvendt sig til skolens resursecenter 1, hvor alle vejleder- og støttefunktioner koordineres. Læreren kontakter os måske, fordi en test har vist, at ikke alle i hendes klasse rykker tilfredsstillende med deres læsning. En anden lærer kan have talt med skolelederen, fordi han synes, at klassens skæve elever ikke får nok ud af undervisningen, eller fordi de galper op og forstyrrer. De eller klasseteamet beder så om kollegahjælp«, forklarer Lia Sandfeld. Åbne klasseobservationer Efter en snak om problemerne kan det føre til, at læsevejlederen kommer på besøg i klassen. Det har skolen et helt fast koncept for.»det første, der sker, når læreren og jeg har aftalt, at jeg skal observere i klassen, er, at der går besked hjem over ForældreIntra om, at jeg skal besøge klassen,«siger Lia Sandfeld.»Derefter gennemfører jeg to helt åbne observationer. Medmindre vi har aftalt det, fokuserer jeg ikke på noget bestemt; jeg registrerer blot det, jeg ser, så præcist og tæt som overhovedet muligt. Senest dagen efter får læreren så mit observationsnotat«. Beskrivelse, refleksion og fortolkning Nedenfor vises indledningen af et anonymiseret notat med Lia Sandfelds beskrivelser og fortolkninger. Eleverne vidste, at læsevejlederen skulle overvære 3. og 4. lektion i kristendomskundskab, og læreren havde bedt om at få vejledning om læseforståelse (hele notatet og aftalebrevet gengives som bilag 1 og 2 efter interviewet). 1 I skolens resursecenter kan man få kontakt med AKT-lærerne, specialundervisningslærerne og vejlederne i læsning/dansk, engelsk, matematik og naturfag. Læs mere på eggeslevmagle-skole.dk, Resursecenter.

3 Tema: Beskrivelse: Beskrivelse Kl Elever og lærer kommer ind i klassen, og de gør sig parate til timen. Det er superfint, at elever og lærer er hurtigt på plads det giver god undervisningstid. Læreren - I dag skal vi arbejde med teksten koranen, så I skal slå op på s. 10 i bogen. Eleverne slår op på siden. Teksten fra sidste gang nævnes meget kort. Hvis der er arbejdet helt færdig med den, er det selvfølgelig fint, men i forhold til at tjekke om eleverne virkelig har forstået teksten og husker den, kunne man her lave en evaluering på hvad udbyttet var. Evt. Quiz og byt Læseformålet italesættes ikke og gøres eksplicit for eleverne hvorfor? Læreren Sidste gang blev vi færdige med teksten om bibelen. I dag skal vi så læse noget om koranen. Ved I, hvad koranen er? Elev Er det ikke også en bog? Læreren det kan man godt sige ved du, hvad den handler om. Elev nej, men jeg tror, at det er noget med gud. Læreren - er der andre, der har hørt om koranen før? Elev det er en slags bibel, man bruger i Tyrkiet og sådan nogle lande. En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive. At aktivere forhåndsviden er et led i en elaboreringsstrategi, da eleverne ved denne strategi skal sammenholde allerede kendt viden, med den nye viden teksten giver. Gad vide om læreren er klar over hvor lidt denne del fylder, i forhold til hvad der anbefales? Er læreren klar over vigtigheden af, at arbejdet med før læsning skal fylde meget. 10:30 Gennemgang af hvad eleverne skal. Læreren Ja, faktisk er det muslimernes bibel, og så tror de på Allah det er deres gud. Læreren nu skal vi i gang med at læse teksten. I skal læse den sammen med jeres makker. Når I læser, må I gerne være opmærksomme på, om der er nogle ord, I ikke forstår. Er I med på, hvad I skal. Eleverne Ja ja. Der er nu lidt småuro Klassens læsefaglige standpunkt taget i betragtning er jeg bekymret for, hvor mange af eleverne der virkelig profiterer af denne makkerlæsningsdel. Det er selvfølgelig godt, at det foregår ved højtlæsning, da en del elever jf. resultatet fra LUS, ikke endnu kan stillelæse. Hvad skal eleverne gøre med de svære ord? (Se det fulde observationsnotat som bilag 1 i bunden af dokumentet).

4 Når læreren har fået notatet, holder han et møde med læsevejlederen, hvor der er fokus på det, der er observeret.»den didaktiske samtale«, hedder det på Eggeslevmagle Skole.»Dér sker det ofte, at læreren siger: Gud, er det det, jeg gør? Jeg troede jo, at jeg... «, fortæller Lia Sandfeld. Det er jo ikke ret tit, at man får en kollegas øjne på sin undervisning og på elevernes aktiviteter. Men det er det, det hele drejer sig om: at få sat ord på praksis.»på den måde har vi så fået afsættet til den første fælles refleksion over lærerens praksis og på elevernes adfærd og reaktioner«, siger Lia Sandfeld. Det faste spørgsmål fra læsevejlederen er derefter: Hvad er der i det her, som du gerne vil arbejde med at ændre eller forbedre?»jeg kan godt pege på noget. Det gør jeg jo for eksempel allerede, når jeg i beskrivelsen og vurderingen har skrevet: En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive «, siger hun.»man kan også se, at jeg stiller spørgsmål i notatet. Men det er læreren, der beslutter, hvad der skal fokuseres på som det næste i processen. Det er jo ham, der véd, om det, jeg har set, er noget generelt, noget tilbagevendende, som der kan og skal gøres noget ved«. Det er lærerens forbedringsprojekt»og dermed er vi tilbage ved hovedpointen«, bryder Dorte Kamstrup ind.»det er lærerens undervisning. Det er lærerens projekt at forbedre den. Det er ikke noget, vi kan komme udefra og fikse«.»men«, fortsætter Lia Sandfeld,»vi kan støtte ved at gå ind med forslag. Hvis jeg for eksempel observerer murren, usikkerhed og ikke-forståelse blandt eleverne, når de går i gang med at læse en faglig tekst, kan jeg foreslå, at læreren arbejder med en førlæsningsstruktur, så eleverne bliver tunet ind på, hvad det er for faglige udfordringer, de skal i gang med«. Læreren skal - inden teksten kommer på bordet - få skabt en forforståelse for emnet. Eller som Dorte Kamstrup siger det:»både læreren og eleverne skal blive klar over, hvad eleverne allerede véd - eller tror, at de véd - om tekstens indhold«. Lia Sandfeld summerer op:»elementerne i aktionslæringen er altså: Først åbne observationer - spejlet, som læreren kan se sit arbejde i. Så en samtale om de didaktiske udfordringer og muligheder, ud fra det jeg har registreret, hvor læreren så formulerer, hvad han vil arbejde videre med. Efter nogen tid, som vi har aftalt inden, kommer jeg tilbage og observerer, og det giver så anledning til en ny kollegasamtale om pædagogikken og det faglige indhold«. I det konkrete tilfælde var det en nyuddannet lærer, der havde henvendt sig til resursecentret for at få sparring om læseforståelsesstrategier i kristendomsundervisningen. I samtalen efter den første observation bad han om at få sammensat»et program til læsning af fagets tekster, så eleverne kommer omkring før, under og efter læsning«, så han kunne bruge de forskellige læseforståelsesstrategier aktivt i undervisningen, og der blev aftalt nye besøg, hvor Lia Sandfeld skulle vise eleverne, hvordan man anvender dobbeltcirklen 2.»Ud over den første åbne observation var jeg med i klassen tre gange mere, og efter en lille måneds tid rundede vi af med en samtale om det, vi havde været igennem, og de ændringer, der var sket«(se aftalen om aktionslæringsforløbet som bilag 2 efter interviewet). Oplever I aldrig, at der er lærere, der kan have svært ved at skelne mellem en kritik af dem som person og en samtale om hjælp til at forbedre undervisningen?»faktisk ikke«.»nej, egentlig ikke«, kommer svarene oven i hinanden. Når Dorte Kamstrup som konsulent bliver inviteret ud i en klasse for at observere, handler det ret ofte om udfordringer med uro og om behov for hjælp til arbejdet med klasseledelse, fortæller hun. 2 Læs med om dobbeltcirkler i Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea, em&category=3978&item= På CL s hjemmeside kan man se en video med elever, der anvender dobbeltcirkler i engelsk,

5 »Der kan jeg da godt af og til spore en form for nervøsitet. Men det, at man kommer i dialog om, hvad der sker i klassen, at man kan generalisere nogle problemer og nogle måder at arbejde med dem på, betyder jo, at det bliver en kollegial sparring, en samtale om praksis. Så flytter det sig hurtigt fra det personcentrerede«. Når så læreren opdager, at det virker, det man har aftalt, bliver han eller hun selvfølgelig glad og får mod på at fortsætte forbedringsarbejdet. Fra brandslukning til fælles udvikling af praksis Det seneste år, hvor Lia Sandfeld for alvor har været ude i klasserne, har meget handlet om brandslukning om at observere problemer og finde løsningsmuligheder. Men det skal bestemt ikke stoppe der, er man enige om.»vi kan alle blive bedre, alle lærere kan forfine deres praksis, så jeg glæder mig til at få mere tid til at besøge klasser, hvor der som udgangspunkt ikke er en brand, der skal slukkes. Det at komme ind til den dygtige og erfarne biologi- eller matematiklærer og komme i dialog om, hvordan han kan forfine sit arbejde, det giver både ham og mig noget. Jeg kommer med min læsefaglighed og møder hans naturfagsfaglighed, det er så spændende«, siger Lia Sandfeld, der ifølge eget udsagn intet ved om dyr og ikke aner, hvad tal er!»jeg lever i min læseboble, og så er det skønt at opleve, at både læreren og jeg er blevet dygtigere, når vi har været gennem et aktionslæringsforløb sammen«.»som læsekonsulent og læsevejleder kan vi ikke blande os på de andre læreres faglige områder«, kommenterer Dorte Kamstrup.»Vi skal ikke overtage deres praksis. Der er en masse, vi ikke ved noget om, så vi kunne komme til at gøre mere skade end gavn, hvis vi forsøgte. Ja, vi kunne ødelægge en god fysiklærers undervisning, hvis vi begyndte at kloge os på det fysikfaglige. Men vi har vores læsefaglighed og kan præsentere en buket af muligheder, som fysiklæreren så kan plukke i til udvikling af fysikundervisningen. Og så kan man udvikle praksis sammen«. Det sker ikke på kontoret eller på lærerværelset, det sker ude i klasserne. Ny energi og kvalitet Og når undervisningen bliver bedre, og skolehverdagen bliver behageligere for både elever og lærere, kommer man ind i nogle gode, opadgående spiraler, fortæller konsulenten og vejlederen.»vi ved ikke, om der er en årsag-virkning-sammenhæng«, siger Lia Sandfeld.»Men i løbet af det seneste år, hvor vi har prioriteret at komme ud i klasserne og for alvor sat fokus på at hjælpe hinanden med at løse problemer og forbedre praksis, har vi samtidig set et fald i langtidssygefraværet. Måske er der en sammenhæng. Vi satser i hvert fald på, at den støtte, det giver at arbejde så tæt sammen, også kan modvirke udbrændthed«.»jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng«, siger Dorte Kamstrup.»Vi kan ikke løse alle skoleproblemer ved at observere, tale sammen og ændre på praksis, men vi kan komme langt med at forbedre kvaliteten sammen. Og vi kan sortere i udfordringerne, så vi kan se, hvad vi kan gøre noget ved, og hvad der kræver helt andre typer løsninger. Det, at vi er sammen om det, og at vi ikke kun taler, men handler sammen, er med til at forbedre humøret, med til at give ny energi og ny kvalitet«. Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. og PD i skoleudvikling, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen/folkeskolen.dk

6 Læs og se mere: om læsevejlederrollen Frost, Jørgen (red.) (2009): Håndbog i læsevejledning teori og praksis, Dansk Psykologisk Forlag. Herholdt, Lene og Susanne Arne-Hansen (2011): Læsevejlederen som medpraktikker, UCC. ucc.dk Madsbjerg, Sigrid og Lis Pøhler (2008): Læsevejlederen, Kroghs Forlag (nu: Dafolo). Pøhler, Lis og Nana Klerdal (2011): Læsevejlederens virkelighed, Rapport fra Nationalt Videncenter For Læsning. videnomlaesning.dk Viden der forandrer Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn (2008), Danmarks Evalueringsinstitut. eva.dk To film om læsevejlederfunktionen (2011): Interview med læsevejleder Tina Nickelsen og interview med projektledere Mette Maria Rydén og Jørgen Kuhlmann. videnomlaesning.dk om aktionslæring Bayer, Martin, Helle Plauborg og Jytte Vinther Andersen (2008): Aktionslæring Læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag. Bjørndal, Cato (2003): Det vurderende øje. Klim Hansen, Tonny (2005): Aktionslæring sætter gang i teamet, folkeskolen.dk Nielsen, Lise Tingleff (2005) om aktionslæring i Thejsen, Thorkild i Aktionslæring i»skolebænken«. folkeskolen.dk Nielsen, Lise Tingleff (2004): Aktionsforskning i folkeskolen. personaleweb.dk Se og læs mere på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn. Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven. Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Begynd aldrig med at læse teksten. Af Dorte Kamstrup Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«vises på dk4 og findes permanent på videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk»læsemagasinet«produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen

7 Bilag 1 - observationsnotat Beskrivelses-, fortolknings- og refleksionslog Dato og tidspunkt: D. 2. november 2011 Situation: Jeg er på plads i klassen ca. 5 min før kl. ringer. Eleverne ved godt, at jeg kommer, og læreren har orienteret forældrene. Observationen foregår i 3. og 4. lektion Den skal bruges til at få et indblik i klassens arbejde med læseforståelsesstrategier i kristendom. Elever og lærer er hurtige til at komme på plads efter frikvarteret, og alle elever tager deres kristendomsbøger op. Tema: Beskrivelse: Beskrivelse Elever og lærer kommer ind i klassen, og de gør sig parate til timen. Det er superfint, at elever og lærer er hurtigt på plads det giver god undervisningstid. Læreren - I dag skal vi arbejde med teksten koranen, så I skal slå op på s. 10 i bogen. Eleverne slår op på siden. Teksten fra sidste gang nævnes meget kort. Hvis der er arbejdet helt færdig med den, er det selvfølgelig fint, men i forhold til at tjekke om eleverne virkelig har forstået teksten og hauiz og byt Læseformålet italesættes ikke og gøres eksplicit for eleverne hvorfor? Læreren Sidste gang blev vi færdige med teksten om bibelen. I dag skal vi så læse noget om koranen. Ved I, hvad koranen er? Elev Er det ikke også en bog? Læreren det kan man godt sige ved du, hvad den handler om. Elev nej, men jeg tror, at det er noget med gud. Læreren- er der andre, der har hørt om koranen før? Elev det er en slags bibel, man bruger i Tyrkiet og sådan nogle lande. En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive. At aktivere forhåndsviden er et led i en elaboreringsstrategi, da eleverne ved denne strategi skal sammenholde allerede kendt viden, med den nye viden teksten giver. Gad vide om læreren er klar over hvor lidt denne del fylder, i forhold til hvad der anbefales? Er læreren klar over vigtigheden af, at arbejdet med før læsning skal fylde meget. Læreren Ja, faktisk er det muslimernes bibel, og så tror de på Allah det er deres gud.

8 10:30 Gennemgang af hvad eleverne skal. Læreren nu skal vi i gang med at læse teksten. I skal læse den sammen med jeres makker. Når I læser, må I gerne være opmærksomme på, om der er nogle ord, I ikke forstår. Er I med på, hvad I skal. Eleverne Ja ja. Der er nu lidt småuro. Klassens læsefaglige standpunkt taget i betragtning er jeg bekymret for, hvor mange af eleverne der virkelig profiterer af denne makkerlæsningsdel. Det er selvfølgelig godt, at det foregår ved højtlæsning, da en del elever jf. resultatet fra LUS, ikke endnu kan stillelæse. Hvad skal eleverne gøre med de svære ord? 10:34 Eleverne læser 10:50 Eleverne er færdige med at læse Eleverne går i gang med at læse, og læreren går rundt i klassen og hjælper til/ svarer på spørgsmål. Eleverne begynder efterhånden at blive færdige med læsningen, og de sidder efterfølgende og småsnakker. Læreren - Dejligt at se at I nu er færdige med at læse teksten. Er I blevet klogere på, hvad koranen er? Eleverne Ja.. Læreren tager en elev, der har hånden oppe. Elev der var nogle lidt mærkelig ord inde i sådan nogle buer. Læreren Mener du inde i parenteserne? Elev Ja. Læreren Det er, hvad ordene hedder på arabisk. Jeg kan godt forstå, at du synes, at de er lidt svære. Det er søde pligtopfyldende elever, der arbejder, som læreren har sagt, at de skulle, men det er også tydeligt, at det ikke er alle, der har lige nemt ved opgaven, da deres afkodningsfærdigheder er for dårlige. Eleverne er gode til at hjælpe hinanden og det kan på den måde opveje lidt i forhold til, at det er særligt svært for nogle. Læreren spørge til udbyttet af læsningen, men det er alt for overfladisk til, at hun kan få et indtryk af, om de har forstået teksten vi er nærmest ude i et lukket spørgsmål. Her kunne man med fordel arbejde med hukommelsesstrategier. Er det bevidst, at der ikke arbejdes med indholdet af teksten, svære ord mm? Der tales ganske kort om, at der eksempelvis er svære ord i teksten i parenteser på arabisk, men der bliver ikke fulgt op på det. Hvorfor? Der er tilsyneladende eleverne selv, der skal finde svære ord eller have undret sig over noget. Jeg savner, at læreren guider eleverne mere gennem arbejdet med teksten.

9 10:55 Gennemgang af opgaver til teksten Læreren Lige om lidt skal I hver især finde på fem spørgsmål til teksten, som jeres makker skal svare på senere. Det skal være spørgsmål, som man kan svare på, når man har læst teksten. Fx hvad er koranen? Fint med spørgsmål til teksten da vi her får tjekket deres hukommelse og forståelse for teksten. Det er ligeledes fint, at der gennemgås et eksempel på, hvad et spørgsmål kunne være her guider læreren. Kan I svare på det. Elev det betyder den hellige skrift, og det er muslimernes bibel. Læreren Flot svaret. Er I med på opgaven? Der arbejdes egentlig med overvågningsstrategier, da eleverne ved spørgsmålene får indblik i, om de har forstået det, de har læst. Eleverne Ja Læreren I har små 10 min og så stopper jeg jer. Bliver I færdige før tid, så kan I finde de ord I teksten, som I ikke forstår. Eleverne sidder nu og arbejder med at stille spørgsmål til teksten. Læreren går rundt og hjælper, hvor der er behov. Der er en dejlig arbejdsro i klassen. 11:05 Opsamling efter arbejdet Læreren Er I blevet færdige? Eleverne Ja og nej ikke helt. De fleste elever ser ud til at være færdige, og det er kun et par stykker, der mangler lidt. 11:08 Gennemgang af næste opgave Læreren Nu skal I skiftes til at stille hinanden spørgsmål ligesom vi plejer at gøre. Kan man ikke lige huske svaret, må man kigge i teksten. I har ca. 10 min. Her er alle elever aktive med at stille og svare på spørgsmål fint. Eleverne sidder nu og skiftes til at stille hinanden spørgsmål og svare på dem. Nogle steder går det fint, og andre pjatter lidt.

10 11:20 Opsamling på spørgsmål Læreren Nå hvordan gik det? Eleverne fint Læreren Må jeg høre et par spørgsmål? Elev Hvad betyder halal? en anden elev svarer. Elev hvem er Muhammed? en anden elev svarer. Elev hvad betyder haram? en anden elev svarer. Læreren det var flot. Det lyder som om, at I virkelig har lært noget? Nu skal vi videre med noget nyt. 11:30 - Gennemgang af ny opgave Læreren - Den opgave vi skal i gang med nu, når vi ikke at blive færdige med i dag. I skal være sammen to og to, hvor I skal lave en planche, der viser, hvad I har lært om koranen og bibelen. Om lidt skal I finde en makker, og så skal i lave en plan for, hvordan I vil bygge jeres planche op. Der forklares lid mere til indhold i planchen, og hvad der forventes, og enkelte elever stiller et par spørgsmål. Læreren Nu må I gerne gå i gang. 10:40 Eleverne arbejder 10:50 - Spisetid Eleverne finder efter lidt uro sammen to og to og går i gang med arbejdet. De taler stille sammen og læreren går rundt og hjælper. Læreren Tiden er vist ved at smutte lidt fra os. I skal skynde jer at pakke sammen og spise

11 Bilag 2 Aftale om et forløb med aktionslæring Kære XXX Aktionslæringsforløb i Eggeslevmagle Skoles resursecenter I forbindelse med forløbet i aktionslæring har undertegnede som observatør udarbejdet nedenstående handleplan ud fra samtalen ved vores møde. Eggeslevmagle Skole Skolevej Skælskør Undervejs i forløbet modtager I løbende de renskrevne observationsnotater, som danner udgangspunkt for de samtaler vi, jf. nedenstående aftaler, skal have. Hvis I har spørgsmål til nedenstående, må I endelig henvender jer. Tlf.: Lærer/klasseteam: xxx i 4. kl. Observatør: Lia Sandfeld Dato for opstart af forløbet Dato for afslutning af forløbet Baggrund for forløbet Den umiddelbare baggrund for opstart af forløbet. Problemstilling Efter den åbne observation vælges den problemstilling, der efterfølgende arbejdes ud fra. Torsdag d. 3. november 2011 Fredag d. 25. november 2011 Forløbet iværksættes til brug for sparring med læreren om en bevidst anvendelse af læseforståelsesstrategier i kristendom ift. før, under og efter læsning. Det er en ny lærer uden erfaring med ovenstående, der ikke har hørt oplæg fra læsevejleder. Ved mødet d. 7. november 2011 drøftede vi de to åbne observationer, hvor læreren efterfølgende har valgt nedenstående problemstilling. Hvordan kan der på en let og overskuelig måde sammensættes et program til læsning af fagets tekster så eleverne kommer omkring før, under og efter læsning på en simpel måde der involverer læseforståelsesstrategierne? Før læsning: Dobbeltcirkel om V i VØL efterfølgende samles der op i V i VØL modellen. Dobbeltcirkel om Ø i VØL efterfølgende samles der op i Ø i VØL modellen. Opsamling sker i fællesskab på klassen, hvor alle elever bør have noget at bidrage ud fra dobbeltcirkelen. Under læsning: Læreren læser højt for de læsesvage elever. De andre elever makkerlæser teksten. Makkeren skal følge med i teksten, mens der læses. Efter læsningen laves der i fællesskab rammenotat på tavlen, hvor eleverne skriver med. Efter læsning: Dobbeltcirkel eleverne fortæller hinanden, hvad de har lært. Efterfølgende samles der op i L i VØL modellen. Opsamlingen sker igen i fællesskab i klassen. Øvrige aftaler Læsevejlederen introducerer eleverne i klassen for dobbeltcirkelen, da læreren ikke kender aktiviteten. Dette vises en gang, hvorefter læreren tager over. Aftaler om observationer Aftaler om samtaler vedr. forløbet Observationsmetode Evaluering Øvrige aftaler D åben observation D observation D observation D observation D samtale om observation D opfølgende samtale Der arbejdes jf. konceptet for aktionslæring, hvor der anvendes en beskrivelsesfortolknings- og refleksionslog til systematisk dokumentation af observationerne i forløbet. Vi taler sammen undervejs i forløbet. Alle observationsnotater og breve bliver placeret i resursecenterets samlemappe vedr. aktionslæring samt sendt cc til skolens ledelse. Venlig hilsen Lia Sandfeld, læsevejleder folkeskolen.dk april 2012

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Fra tung mursten til i-bog 1

Fra tung mursten til i-bog 1 Fra tung mursten til i-bog 1 Sproget i bøgerne er stift og snørklet. Der er mange oplysninger, men man kan ikke se, hvad der er vigtigst. Og der er ikke tænkt meget på, hvordan eleverne skal lære stoffet

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Sammen om stort læseprojekt

Sammen om stort læseprojekt Sammen om stort læseprojekt Danmarks Lærerforening har succes med projekt Vi læser for livet, hvor der er fokus på læsning i alle fag i hele skoleforløbet. Arbejdet fortsættes i 2013 med en videreudvikling

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Læring gennem dialog og samarbejde

Læring gennem dialog og samarbejde 9/30/09 side 1 Læring gennem dialog og samarbejde Det flerstemmige og dialogiske klasserum Cooperative Learning Lisbeth Pedersen - konsulent ved UC Lillebælt, konsulent ved IFPR Lektor ved IBC Kolding

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Inklusion trivsel Sådan gør vi Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Cooperative Learning i børnehaveklassen.

Cooperative Learning i børnehaveklassen. Cooperative Learning i børnehaveklassen. Af Jette Stenlev Første gang offentliggjort i Skolestart nr. 1, 2007 Flere og flere lærere også i skolens yngste klasser begynder at anvende Cooperative Learning

Læs mere

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum

CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Side 1 CL i Sygeplejerskeuddannelsen Det samarbejdende læringsrum Lektor, Mph & sygeplejerske Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Navn Navnesen Titel Afdelning 10 august 2009 Cooperative Learning

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene?

Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Cooperative Learning teams behøver de at være heterogene? Af Jette Stenlev Det heterogene princip for teamdannelse er et meget væsentligt princip i Cooperative Learning. Med heterogene teams opnår man

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev

Sproginddragelse i matematikundervisningen. Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Sproginddragelse i matematikundervisningen Eksempel fra Lundergårdskolen i Hjørring Efterår 2013 v/ Frank Overlund og Thomas Hjermitslev Mål og fokusområder der skal indgå i planlægning og gennemførelse

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10

Ledelse tæt på. Horsens den 23.10 Ledelse tæt på Horsens den 23.10 Præsentation Lars Kjems 56 år Skoleleder i 15 år, heraf 1 og 3 måneder på Skjoldhøjskolen Skolechef i 7 år Lærer i 7 år Skjoldhøjskolen og hvad der skal ledes Udfordringer

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011

Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Oversigt over test Sølystskolen maj 2011 Hogrefe Psykologisk Forlag A/S Hogrefe Psykologisk Forlag A/S udvikler og udgiver psykologiske og pædagogiske test i tæt samarbejde med og til psykologer og beslægtede

Læs mere

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen.

1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. 1. Eleverne udtaler: Ofte har en stor del af klassen ikke forberedt sig til undervisningen. Hvordan tackler du som lærer den situation? a. Sender eleverne ud af klassen for at læse. b. Danner arbejdsgrupper

Læs mere

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft.

Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Tjek på læremidler! Hånden på skolebogen er de læremidler, der bruges i skolen, gode nok? Den diskussion er nærmest fraværende. Men skolen bør have et læremiddelløft. Af Thomas Illum Hansen, Erik Knudsen

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Inklusionsteori I 2 Inklusionsteori II Ifølge nyere inklusionsteori

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag April 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder PD i læsning

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

»Yes! Må vi prøve igen?«

»Yes! Må vi prøve igen?« »Yes! Må vi prøve igen?«når 2.a forvandles til en læsemaskine. AF DORTE KAMSTRUP Det er onsdag morgen, og 2.a på Marievangsskolen i Slagelse er netop vendt tilbage fra læsebånd med naboklassen. Her har

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Evaluering af introugen 2014

Evaluering af introugen 2014 Evaluering af introugen 2014 Evaluering Mad på introturen Aktiviteter på introturen Jyttetid Modtagelse 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Præsentation af

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN

Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Husker bedre Lærer mere Har det sjovere BØRN DER UNDERVISER HINANDEN Aktive børn der lærer endnu mere Tjek: http://www.cooperativelearning.dk/ Prøv at bruge Cooperative Learning i klassen Verbal bearbejdning

Læs mere

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013

ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 ELLEKILDESKOLENS LÆSEPOLITIK 2012-2013 Læsepolitikkens formål: Formål med Ellekildeskolens læsepolitik er at sikre: at læseindsatsen og læseudviklingen styrkes. at færre børn udvikler læsevanskeligheder

Læs mere

UGEBREV nr. 48 uge 41

UGEBREV nr. 48 uge 41 UGEBREV nr. 48 uge 41 Årgang 5 Kære alle børn og forældre! Miniby Vi har haft en rigtig fin uge med vores miniby tema. Jeg håber at alle har fået lært lidt om, hvordan samfundet fungerer med job, løn,

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb

Inspiration til indhold i projektet. Eksempel på et undervisningsforløb Åbent netværksmøde: Læs dansk på bibliotekerne Odense Centralbibliotek tirsdag den 10. september 2013. Inspiration til indhold i projektet Eksempel på et undervisningsforløb De første erfaringer fra projektet

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE

FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb

Læs mere

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver

Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver Samarbejde hjælper os igennem de hårde opgaver forklarer at grunden til, at det går så godt nok er at de har haft en AKT-lærer inde over klassen, og det har gjort at de har fundet ud af at agere på samme

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw 1 Center for Skole, Slagelse Kommune, april 2010 ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Litteraturliste asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

FACILITERING Et værktøj

FACILITERING Et værktøj FACILITERING Et værktøj Af PS4 A/S Velkommen til PS4s værktøj til facilitering Facilitering af møder Ved møder sker det ofte, at den indholdsmæssige diskussion sluger al opmærksomheden fra deltagerne,

Læs mere

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Velkommen til Ny Nordisk Skole Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Ny Nordisk Skole - i en nøddeskal Ved Katja Munch Thorsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013 Målene for Ny

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2013-14 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 2. Opsamling efter lærer-lockout i foråret 2013 side 5 3. Projektugefokus side 5 4. Skolerejser side 5 5. Plan for

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Læsning med flere sprog

Læsning med flere sprog Læsning med flere sprog - erfaringer fra Tegn på sprog Temadag - styrk sproget Februar 2015 Tina Nickelsen - Søndervangskolen Viby J tinanickelsen@live.dk Min baggrund Lærer siden 1999 Uddannet læsevejleder

Læs mere

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Temadage. Opstartsdag Trivsel og Bevægelse i Skolen Temadage Opstartsdag Formål og organisering Formål: Temadagene skal give mulighed for at involvere og inspirere eleverne. Elevernes fokus skal rettes mod, hvordan I sammen

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard

INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen. Lisbet Nørgaard INSPIRATIONSAFTEN: Med læring som fortegn Læringsledelse Pædagogisk udvikling på Søndersøskolen Lisbet Nørgaard Goddag og velkommen! LISBET NØRGAARD: Erfaring: 2 år som deltidskonsulent 1 år som selvstændig

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE.

Ny på skolen. Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE. Ny på skolen Velkommen til Brøndbyvester Skole 2013-2014. BRØNDBY KOMMUNE. Indholdsfortegnelse Ny på skolen... 1 Skolebestyrelsesformand... 4 Skolens ledelse... 4 Skolens administration... 4 Kontakt...

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere