Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne"

Transkript

1 Læsevejlederen ud af kontoret og ind i klasserne Observationer, kollegiale samtaler og fælles forandring af praksis giver bedre undervisning og mere energi, siger vejlederen og konsulenten. Af Thorkild Thejsen»Vi skal ud af kontoret«, siger Dorte Kamstrup,»og ind i klasserne«, gør Lia Sandfeld den sloganagtige sætning færdig. Og sådan fortsætter de gennem hele samtalen. Ikke med sloganformuleringer, men med at fuldføre hinandens sætninger og ræsonnementer. Dorte Kamstrup er læsekonsulent i Slagelse Kommune, og Lia Sandfeld er lærer og læsevejleder på Eggeslevmagle Skole i Skælskør. Det er tydeligt, at de brænder for deres arbejde med at stimulere og forbedre læseundervisningen. Eller mere korrekt: de brænder for at give lærerne bedre muligheder for at udvikle undervisningen. Og det er tydeligt, at de arbejder tæt sammen. Læreren skal have et spejl, så han kan se, hvor der kan sættes ind med forbedringer. Vejlederen og konsulenten kan komme med forslag, men kan ikke løse problemerne, siger Dorte Kamstrup og Lia Sandfeld. Foto fra tv-udsendelsen»læsemagasinet«4, Læsning i fagene. Foto: Nicolai Krogh Nielsen Læsevejlederen skal ikke fikse lærerens problem»det er selvfølgelig utopi, men ambitionen må være, at vi gør os selv overflødige. Forstået på den måde at det ikke er mig, der skal gennemføre forbedringer af lærernes undervisning, det er lærerne«, siger Lia Sandfeld. Og Dorte Kamstrup uddyber:»der er rigtig mange sindssygt dygtige læsevejledere rundt omkring i landet. Og de knokler. Holder faglige kurser, trækker elever ud og laver specialundervisning med dem. Alt muligt spændende«.»og vigtigt«, skyder Lia Sandfeld ind.»og vigtigt«, gentager Dorte Kamstrup, hvorefter hun fortsætter:»men den dag læsevejlederen rejser eller går på pension, er skolen fortabt. For nu er hun her jo ikke mere! Så ved de ikke, hvilke test de skal tage, ved ikke, hvad de skal læse. Læsevejlederen skal ikke fikse lærerens problem. Læsevejlederen skal støtte og vejlede, gå i dialog«.

2 Læreren skal have et spejl, så han kan se sin egen undervisning, se, hvor styrkerne er, og se hvor der kan sættes ind med forbedringer, lyder en fælles opremsning.»i den situation kan jeg som vejleder og Dorte som konsulent selvfølgelig gå ind med forslag. Men vi kan ikke løse problemerne«. Brug for kollegahjælp - Og hvad betyder det sådan helt konkret og fra begyndelsen?»på Eggeslevmagle Skole betyder det for eksempel, at en lærer har henvendt sig til skolens resursecenter 1, hvor alle vejleder- og støttefunktioner koordineres. Læreren kontakter os måske, fordi en test har vist, at ikke alle i hendes klasse rykker tilfredsstillende med deres læsning. En anden lærer kan have talt med skolelederen, fordi han synes, at klassens skæve elever ikke får nok ud af undervisningen, eller fordi de galper op og forstyrrer. De eller klasseteamet beder så om kollegahjælp«, forklarer Lia Sandfeld. Åbne klasseobservationer Efter en snak om problemerne kan det føre til, at læsevejlederen kommer på besøg i klassen. Det har skolen et helt fast koncept for.»det første, der sker, når læreren og jeg har aftalt, at jeg skal observere i klassen, er, at der går besked hjem over ForældreIntra om, at jeg skal besøge klassen,«siger Lia Sandfeld.»Derefter gennemfører jeg to helt åbne observationer. Medmindre vi har aftalt det, fokuserer jeg ikke på noget bestemt; jeg registrerer blot det, jeg ser, så præcist og tæt som overhovedet muligt. Senest dagen efter får læreren så mit observationsnotat«. Beskrivelse, refleksion og fortolkning Nedenfor vises indledningen af et anonymiseret notat med Lia Sandfelds beskrivelser og fortolkninger. Eleverne vidste, at læsevejlederen skulle overvære 3. og 4. lektion i kristendomskundskab, og læreren havde bedt om at få vejledning om læseforståelse (hele notatet og aftalebrevet gengives som bilag 1 og 2 efter interviewet). 1 I skolens resursecenter kan man få kontakt med AKT-lærerne, specialundervisningslærerne og vejlederne i læsning/dansk, engelsk, matematik og naturfag. Læs mere på eggeslevmagle-skole.dk, Resursecenter.

3 Tema: Beskrivelse: Beskrivelse Kl Elever og lærer kommer ind i klassen, og de gør sig parate til timen. Det er superfint, at elever og lærer er hurtigt på plads det giver god undervisningstid. Læreren - I dag skal vi arbejde med teksten koranen, så I skal slå op på s. 10 i bogen. Eleverne slår op på siden. Teksten fra sidste gang nævnes meget kort. Hvis der er arbejdet helt færdig med den, er det selvfølgelig fint, men i forhold til at tjekke om eleverne virkelig har forstået teksten og husker den, kunne man her lave en evaluering på hvad udbyttet var. Evt. Quiz og byt Læseformålet italesættes ikke og gøres eksplicit for eleverne hvorfor? Læreren Sidste gang blev vi færdige med teksten om bibelen. I dag skal vi så læse noget om koranen. Ved I, hvad koranen er? Elev Er det ikke også en bog? Læreren det kan man godt sige ved du, hvad den handler om. Elev nej, men jeg tror, at det er noget med gud. Læreren - er der andre, der har hørt om koranen før? Elev det er en slags bibel, man bruger i Tyrkiet og sådan nogle lande. En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive. At aktivere forhåndsviden er et led i en elaboreringsstrategi, da eleverne ved denne strategi skal sammenholde allerede kendt viden, med den nye viden teksten giver. Gad vide om læreren er klar over hvor lidt denne del fylder, i forhold til hvad der anbefales? Er læreren klar over vigtigheden af, at arbejdet med før læsning skal fylde meget. 10:30 Gennemgang af hvad eleverne skal. Læreren Ja, faktisk er det muslimernes bibel, og så tror de på Allah det er deres gud. Læreren nu skal vi i gang med at læse teksten. I skal læse den sammen med jeres makker. Når I læser, må I gerne være opmærksomme på, om der er nogle ord, I ikke forstår. Er I med på, hvad I skal. Eleverne Ja ja. Der er nu lidt småuro Klassens læsefaglige standpunkt taget i betragtning er jeg bekymret for, hvor mange af eleverne der virkelig profiterer af denne makkerlæsningsdel. Det er selvfølgelig godt, at det foregår ved højtlæsning, da en del elever jf. resultatet fra LUS, ikke endnu kan stillelæse. Hvad skal eleverne gøre med de svære ord? (Se det fulde observationsnotat som bilag 1 i bunden af dokumentet).

4 Når læreren har fået notatet, holder han et møde med læsevejlederen, hvor der er fokus på det, der er observeret.»den didaktiske samtale«, hedder det på Eggeslevmagle Skole.»Dér sker det ofte, at læreren siger: Gud, er det det, jeg gør? Jeg troede jo, at jeg... «, fortæller Lia Sandfeld. Det er jo ikke ret tit, at man får en kollegas øjne på sin undervisning og på elevernes aktiviteter. Men det er det, det hele drejer sig om: at få sat ord på praksis.»på den måde har vi så fået afsættet til den første fælles refleksion over lærerens praksis og på elevernes adfærd og reaktioner«, siger Lia Sandfeld. Det faste spørgsmål fra læsevejlederen er derefter: Hvad er der i det her, som du gerne vil arbejde med at ændre eller forbedre?»jeg kan godt pege på noget. Det gør jeg jo for eksempel allerede, når jeg i beskrivelsen og vurderingen har skrevet: En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive «, siger hun.»man kan også se, at jeg stiller spørgsmål i notatet. Men det er læreren, der beslutter, hvad der skal fokuseres på som det næste i processen. Det er jo ham, der véd, om det, jeg har set, er noget generelt, noget tilbagevendende, som der kan og skal gøres noget ved«. Det er lærerens forbedringsprojekt»og dermed er vi tilbage ved hovedpointen«, bryder Dorte Kamstrup ind.»det er lærerens undervisning. Det er lærerens projekt at forbedre den. Det er ikke noget, vi kan komme udefra og fikse«.»men«, fortsætter Lia Sandfeld,»vi kan støtte ved at gå ind med forslag. Hvis jeg for eksempel observerer murren, usikkerhed og ikke-forståelse blandt eleverne, når de går i gang med at læse en faglig tekst, kan jeg foreslå, at læreren arbejder med en førlæsningsstruktur, så eleverne bliver tunet ind på, hvad det er for faglige udfordringer, de skal i gang med«. Læreren skal - inden teksten kommer på bordet - få skabt en forforståelse for emnet. Eller som Dorte Kamstrup siger det:»både læreren og eleverne skal blive klar over, hvad eleverne allerede véd - eller tror, at de véd - om tekstens indhold«. Lia Sandfeld summerer op:»elementerne i aktionslæringen er altså: Først åbne observationer - spejlet, som læreren kan se sit arbejde i. Så en samtale om de didaktiske udfordringer og muligheder, ud fra det jeg har registreret, hvor læreren så formulerer, hvad han vil arbejde videre med. Efter nogen tid, som vi har aftalt inden, kommer jeg tilbage og observerer, og det giver så anledning til en ny kollegasamtale om pædagogikken og det faglige indhold«. I det konkrete tilfælde var det en nyuddannet lærer, der havde henvendt sig til resursecentret for at få sparring om læseforståelsesstrategier i kristendomsundervisningen. I samtalen efter den første observation bad han om at få sammensat»et program til læsning af fagets tekster, så eleverne kommer omkring før, under og efter læsning«, så han kunne bruge de forskellige læseforståelsesstrategier aktivt i undervisningen, og der blev aftalt nye besøg, hvor Lia Sandfeld skulle vise eleverne, hvordan man anvender dobbeltcirklen 2.»Ud over den første åbne observation var jeg med i klassen tre gange mere, og efter en lille måneds tid rundede vi af med en samtale om det, vi havde været igennem, og de ændringer, der var sket«(se aftalen om aktionslæringsforløbet som bilag 2 efter interviewet). Oplever I aldrig, at der er lærere, der kan have svært ved at skelne mellem en kritik af dem som person og en samtale om hjælp til at forbedre undervisningen?»faktisk ikke«.»nej, egentlig ikke«, kommer svarene oven i hinanden. Når Dorte Kamstrup som konsulent bliver inviteret ud i en klasse for at observere, handler det ret ofte om udfordringer med uro og om behov for hjælp til arbejdet med klasseledelse, fortæller hun. 2 Læs med om dobbeltcirkler i Spencer Kagan og Jette Stenlev: Cooperative Learning undervisning med samarbejdsstrukturer, Alinea, em&category=3978&item= På CL s hjemmeside kan man se en video med elever, der anvender dobbeltcirkler i engelsk,

5 »Der kan jeg da godt af og til spore en form for nervøsitet. Men det, at man kommer i dialog om, hvad der sker i klassen, at man kan generalisere nogle problemer og nogle måder at arbejde med dem på, betyder jo, at det bliver en kollegial sparring, en samtale om praksis. Så flytter det sig hurtigt fra det personcentrerede«. Når så læreren opdager, at det virker, det man har aftalt, bliver han eller hun selvfølgelig glad og får mod på at fortsætte forbedringsarbejdet. Fra brandslukning til fælles udvikling af praksis Det seneste år, hvor Lia Sandfeld for alvor har været ude i klasserne, har meget handlet om brandslukning om at observere problemer og finde løsningsmuligheder. Men det skal bestemt ikke stoppe der, er man enige om.»vi kan alle blive bedre, alle lærere kan forfine deres praksis, så jeg glæder mig til at få mere tid til at besøge klasser, hvor der som udgangspunkt ikke er en brand, der skal slukkes. Det at komme ind til den dygtige og erfarne biologi- eller matematiklærer og komme i dialog om, hvordan han kan forfine sit arbejde, det giver både ham og mig noget. Jeg kommer med min læsefaglighed og møder hans naturfagsfaglighed, det er så spændende«, siger Lia Sandfeld, der ifølge eget udsagn intet ved om dyr og ikke aner, hvad tal er!»jeg lever i min læseboble, og så er det skønt at opleve, at både læreren og jeg er blevet dygtigere, når vi har været gennem et aktionslæringsforløb sammen«.»som læsekonsulent og læsevejleder kan vi ikke blande os på de andre læreres faglige områder«, kommenterer Dorte Kamstrup.»Vi skal ikke overtage deres praksis. Der er en masse, vi ikke ved noget om, så vi kunne komme til at gøre mere skade end gavn, hvis vi forsøgte. Ja, vi kunne ødelægge en god fysiklærers undervisning, hvis vi begyndte at kloge os på det fysikfaglige. Men vi har vores læsefaglighed og kan præsentere en buket af muligheder, som fysiklæreren så kan plukke i til udvikling af fysikundervisningen. Og så kan man udvikle praksis sammen«. Det sker ikke på kontoret eller på lærerværelset, det sker ude i klasserne. Ny energi og kvalitet Og når undervisningen bliver bedre, og skolehverdagen bliver behageligere for både elever og lærere, kommer man ind i nogle gode, opadgående spiraler, fortæller konsulenten og vejlederen.»vi ved ikke, om der er en årsag-virkning-sammenhæng«, siger Lia Sandfeld.»Men i løbet af det seneste år, hvor vi har prioriteret at komme ud i klasserne og for alvor sat fokus på at hjælpe hinanden med at løse problemer og forbedre praksis, har vi samtidig set et fald i langtidssygefraværet. Måske er der en sammenhæng. Vi satser i hvert fald på, at den støtte, det giver at arbejde så tæt sammen, også kan modvirke udbrændthed«.»jeg er overbevist om, at der er en sammenhæng«, siger Dorte Kamstrup.»Vi kan ikke løse alle skoleproblemer ved at observere, tale sammen og ændre på praksis, men vi kan komme langt med at forbedre kvaliteten sammen. Og vi kan sortere i udfordringerne, så vi kan se, hvad vi kan gøre noget ved, og hvad der kræver helt andre typer løsninger. Det, at vi er sammen om det, og at vi ikke kun taler, men handler sammen, er med til at forbedre humøret, med til at give ny energi og ny kvalitet«. Thorkild Thejsen er journalist og lærer, exam.pæd. og PD i skoleudvikling, chefredaktør for fagbladet Folkeskolen/folkeskolen.dk

6 Læs og se mere: om læsevejlederrollen Frost, Jørgen (red.) (2009): Håndbog i læsevejledning teori og praksis, Dansk Psykologisk Forlag. Herholdt, Lene og Susanne Arne-Hansen (2011): Læsevejlederen som medpraktikker, UCC. ucc.dk Madsbjerg, Sigrid og Lis Pøhler (2008): Læsevejlederen, Kroghs Forlag (nu: Dafolo). Pøhler, Lis og Nana Klerdal (2011): Læsevejlederens virkelighed, Rapport fra Nationalt Videncenter For Læsning. videnomlaesning.dk Viden der forandrer Virkningsevaluering af læsevejlederen som fagligt fyrtårn (2008), Danmarks Evalueringsinstitut. eva.dk To film om læsevejlederfunktionen (2011): Interview med læsevejleder Tina Nickelsen og interview med projektledere Mette Maria Rydén og Jørgen Kuhlmann. videnomlaesning.dk om aktionslæring Bayer, Martin, Helle Plauborg og Jytte Vinther Andersen (2008): Aktionslæring Læring i og af praksis, Hans Reitzels Forlag. Bjørndal, Cato (2003): Det vurderende øje. Klim Hansen, Tonny (2005): Aktionslæring sætter gang i teamet, folkeskolen.dk Nielsen, Lise Tingleff (2005) om aktionslæring i Thejsen, Thorkild i Aktionslæring i»skolebænken«. folkeskolen.dk Nielsen, Lise Tingleff (2004): Aktionsforskning i folkeskolen. personaleweb.dk Se og læs mere på folkeskolen.dk Se: Læsemagasinet 1: Læseleg med små børn. Læs: Læs med børn fra de er helt små. Af Kjeld Kjertmann og Thorkild Thejsen, 2012, folkeskolen.dk Læs: Børn elsker at se ord blive til. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 2: Læsning i børnehaven. Læs: Leg med skrift og sprog, lær med leg. Af Helle Bylander Læs: Sådan kan du læse sammen med barnet. Af Caroline Sehested Se: Læsemagasinet 3: Sikre, hurtige og glade læsere. Læs: Yes! Må vi prøve igen? Når 2.a forvandles til en Læsemaskine. Af Dorte Kamstrup Læs: Det er li som med Lynet McQueen! At skabe strukturer for litteraturarbejdet i indskolingen. Af Dorte Kamstrup Læs: En fælles kommunal læseindsats i Slagelse. Af Thorkild Thejsen Se: Læsemagasinet 4: Læsning i fagene Læs: Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning. Af Lia Sandfeld Læs: Begynd aldrig med at læse teksten. Af Dorte Kamstrup Tv-udsendelserne»Læsemagasinet«vises på dk4 og findes permanent på videnomlaesning.dk og folkeskolen.dk»læsemagasinet«produceres af dk4, Nationalt Videncenter for Læsning og fagbladet Folkeskolen

7 Bilag 1 - observationsnotat Beskrivelses-, fortolknings- og refleksionslog Dato og tidspunkt: D. 2. november 2011 Situation: Jeg er på plads i klassen ca. 5 min før kl. ringer. Eleverne ved godt, at jeg kommer, og læreren har orienteret forældrene. Observationen foregår i 3. og 4. lektion Den skal bruges til at få et indblik i klassens arbejde med læseforståelsesstrategier i kristendom. Elever og lærer er hurtige til at komme på plads efter frikvarteret, og alle elever tager deres kristendomsbøger op. Tema: Beskrivelse: Beskrivelse Elever og lærer kommer ind i klassen, og de gør sig parate til timen. Det er superfint, at elever og lærer er hurtigt på plads det giver god undervisningstid. Læreren - I dag skal vi arbejde med teksten koranen, så I skal slå op på s. 10 i bogen. Eleverne slår op på siden. Teksten fra sidste gang nævnes meget kort. Hvis der er arbejdet helt færdig med den, er det selvfølgelig fint, men i forhold til at tjekke om eleverne virkelig har forstået teksten og hauiz og byt Læseformålet italesættes ikke og gøres eksplicit for eleverne hvorfor? Læreren Sidste gang blev vi færdige med teksten om bibelen. I dag skal vi så læse noget om koranen. Ved I, hvad koranen er? Elev Er det ikke også en bog? Læreren det kan man godt sige ved du, hvad den handler om. Elev nej, men jeg tror, at det er noget med gud. Læreren- er der andre, der har hørt om koranen før? Elev det er en slags bibel, man bruger i Tyrkiet og sådan nogle lande. En lille smule forhåndsviden omkring koranen. Det er dog meget lidt, og kun et par elever er aktive. At aktivere forhåndsviden er et led i en elaboreringsstrategi, da eleverne ved denne strategi skal sammenholde allerede kendt viden, med den nye viden teksten giver. Gad vide om læreren er klar over hvor lidt denne del fylder, i forhold til hvad der anbefales? Er læreren klar over vigtigheden af, at arbejdet med før læsning skal fylde meget. Læreren Ja, faktisk er det muslimernes bibel, og så tror de på Allah det er deres gud.

8 10:30 Gennemgang af hvad eleverne skal. Læreren nu skal vi i gang med at læse teksten. I skal læse den sammen med jeres makker. Når I læser, må I gerne være opmærksomme på, om der er nogle ord, I ikke forstår. Er I med på, hvad I skal. Eleverne Ja ja. Der er nu lidt småuro. Klassens læsefaglige standpunkt taget i betragtning er jeg bekymret for, hvor mange af eleverne der virkelig profiterer af denne makkerlæsningsdel. Det er selvfølgelig godt, at det foregår ved højtlæsning, da en del elever jf. resultatet fra LUS, ikke endnu kan stillelæse. Hvad skal eleverne gøre med de svære ord? 10:34 Eleverne læser 10:50 Eleverne er færdige med at læse Eleverne går i gang med at læse, og læreren går rundt i klassen og hjælper til/ svarer på spørgsmål. Eleverne begynder efterhånden at blive færdige med læsningen, og de sidder efterfølgende og småsnakker. Læreren - Dejligt at se at I nu er færdige med at læse teksten. Er I blevet klogere på, hvad koranen er? Eleverne Ja.. Læreren tager en elev, der har hånden oppe. Elev der var nogle lidt mærkelig ord inde i sådan nogle buer. Læreren Mener du inde i parenteserne? Elev Ja. Læreren Det er, hvad ordene hedder på arabisk. Jeg kan godt forstå, at du synes, at de er lidt svære. Det er søde pligtopfyldende elever, der arbejder, som læreren har sagt, at de skulle, men det er også tydeligt, at det ikke er alle, der har lige nemt ved opgaven, da deres afkodningsfærdigheder er for dårlige. Eleverne er gode til at hjælpe hinanden og det kan på den måde opveje lidt i forhold til, at det er særligt svært for nogle. Læreren spørge til udbyttet af læsningen, men det er alt for overfladisk til, at hun kan få et indtryk af, om de har forstået teksten vi er nærmest ude i et lukket spørgsmål. Her kunne man med fordel arbejde med hukommelsesstrategier. Er det bevidst, at der ikke arbejdes med indholdet af teksten, svære ord mm? Der tales ganske kort om, at der eksempelvis er svære ord i teksten i parenteser på arabisk, men der bliver ikke fulgt op på det. Hvorfor? Der er tilsyneladende eleverne selv, der skal finde svære ord eller have undret sig over noget. Jeg savner, at læreren guider eleverne mere gennem arbejdet med teksten.

9 10:55 Gennemgang af opgaver til teksten Læreren Lige om lidt skal I hver især finde på fem spørgsmål til teksten, som jeres makker skal svare på senere. Det skal være spørgsmål, som man kan svare på, når man har læst teksten. Fx hvad er koranen? Fint med spørgsmål til teksten da vi her får tjekket deres hukommelse og forståelse for teksten. Det er ligeledes fint, at der gennemgås et eksempel på, hvad et spørgsmål kunne være her guider læreren. Kan I svare på det. Elev det betyder den hellige skrift, og det er muslimernes bibel. Læreren Flot svaret. Er I med på opgaven? Der arbejdes egentlig med overvågningsstrategier, da eleverne ved spørgsmålene får indblik i, om de har forstået det, de har læst. Eleverne Ja Læreren I har små 10 min og så stopper jeg jer. Bliver I færdige før tid, så kan I finde de ord I teksten, som I ikke forstår. Eleverne sidder nu og arbejder med at stille spørgsmål til teksten. Læreren går rundt og hjælper, hvor der er behov. Der er en dejlig arbejdsro i klassen. 11:05 Opsamling efter arbejdet Læreren Er I blevet færdige? Eleverne Ja og nej ikke helt. De fleste elever ser ud til at være færdige, og det er kun et par stykker, der mangler lidt. 11:08 Gennemgang af næste opgave Læreren Nu skal I skiftes til at stille hinanden spørgsmål ligesom vi plejer at gøre. Kan man ikke lige huske svaret, må man kigge i teksten. I har ca. 10 min. Her er alle elever aktive med at stille og svare på spørgsmål fint. Eleverne sidder nu og skiftes til at stille hinanden spørgsmål og svare på dem. Nogle steder går det fint, og andre pjatter lidt.

10 11:20 Opsamling på spørgsmål Læreren Nå hvordan gik det? Eleverne fint Læreren Må jeg høre et par spørgsmål? Elev Hvad betyder halal? en anden elev svarer. Elev hvem er Muhammed? en anden elev svarer. Elev hvad betyder haram? en anden elev svarer. Læreren det var flot. Det lyder som om, at I virkelig har lært noget? Nu skal vi videre med noget nyt. 11:30 - Gennemgang af ny opgave Læreren - Den opgave vi skal i gang med nu, når vi ikke at blive færdige med i dag. I skal være sammen to og to, hvor I skal lave en planche, der viser, hvad I har lært om koranen og bibelen. Om lidt skal I finde en makker, og så skal i lave en plan for, hvordan I vil bygge jeres planche op. Der forklares lid mere til indhold i planchen, og hvad der forventes, og enkelte elever stiller et par spørgsmål. Læreren Nu må I gerne gå i gang. 10:40 Eleverne arbejder 10:50 - Spisetid Eleverne finder efter lidt uro sammen to og to og går i gang med arbejdet. De taler stille sammen og læreren går rundt og hjælper. Læreren Tiden er vist ved at smutte lidt fra os. I skal skynde jer at pakke sammen og spise

11 Bilag 2 Aftale om et forløb med aktionslæring Kære XXX Aktionslæringsforløb i Eggeslevmagle Skoles resursecenter I forbindelse med forløbet i aktionslæring har undertegnede som observatør udarbejdet nedenstående handleplan ud fra samtalen ved vores møde. Eggeslevmagle Skole Skolevej Skælskør Undervejs i forløbet modtager I løbende de renskrevne observationsnotater, som danner udgangspunkt for de samtaler vi, jf. nedenstående aftaler, skal have. Hvis I har spørgsmål til nedenstående, må I endelig henvender jer. Tlf.: Lærer/klasseteam: xxx i 4. kl. Observatør: Lia Sandfeld Dato for opstart af forløbet Dato for afslutning af forløbet Baggrund for forløbet Den umiddelbare baggrund for opstart af forløbet. Problemstilling Efter den åbne observation vælges den problemstilling, der efterfølgende arbejdes ud fra. Torsdag d. 3. november 2011 Fredag d. 25. november 2011 Forløbet iværksættes til brug for sparring med læreren om en bevidst anvendelse af læseforståelsesstrategier i kristendom ift. før, under og efter læsning. Det er en ny lærer uden erfaring med ovenstående, der ikke har hørt oplæg fra læsevejleder. Ved mødet d. 7. november 2011 drøftede vi de to åbne observationer, hvor læreren efterfølgende har valgt nedenstående problemstilling. Hvordan kan der på en let og overskuelig måde sammensættes et program til læsning af fagets tekster så eleverne kommer omkring før, under og efter læsning på en simpel måde der involverer læseforståelsesstrategierne? Før læsning: Dobbeltcirkel om V i VØL efterfølgende samles der op i V i VØL modellen. Dobbeltcirkel om Ø i VØL efterfølgende samles der op i Ø i VØL modellen. Opsamling sker i fællesskab på klassen, hvor alle elever bør have noget at bidrage ud fra dobbeltcirkelen. Under læsning: Læreren læser højt for de læsesvage elever. De andre elever makkerlæser teksten. Makkeren skal følge med i teksten, mens der læses. Efter læsningen laves der i fællesskab rammenotat på tavlen, hvor eleverne skriver med. Efter læsning: Dobbeltcirkel eleverne fortæller hinanden, hvad de har lært. Efterfølgende samles der op i L i VØL modellen. Opsamlingen sker igen i fællesskab i klassen. Øvrige aftaler Læsevejlederen introducerer eleverne i klassen for dobbeltcirkelen, da læreren ikke kender aktiviteten. Dette vises en gang, hvorefter læreren tager over. Aftaler om observationer Aftaler om samtaler vedr. forløbet Observationsmetode Evaluering Øvrige aftaler D åben observation D observation D observation D observation D samtale om observation D opfølgende samtale Der arbejdes jf. konceptet for aktionslæring, hvor der anvendes en beskrivelsesfortolknings- og refleksionslog til systematisk dokumentation af observationerne i forløbet. Vi taler sammen undervejs i forløbet. Alle observationsnotater og breve bliver placeret i resursecenterets samlemappe vedr. aktionslæring samt sendt cc til skolens ledelse. Venlig hilsen Lia Sandfeld, læsevejleder folkeskolen.dk april 2012

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje

Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Læsevejleder og læsekonsulent: Trafikken på broen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal gå begge veje Hvis målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal fuldføre en uddannelse, skal

Læs mere

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning

Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Sådan skaber vi et fælles sprog om læsning Ved at blive enige om begreber og definitioner har lærerne på Eggeslevmagle Skole skabt en vigtig forudsætning for den kollegiale samtale. Det gør det muligt

Læs mere

Læseforståelse 3. årgang

Læseforståelse 3. årgang Læseforståelse 3. årgang Læse- og skriveudvikling Lia Sandfeld Pædagogisk afdelingsleder 0.-6. klasse Danskvejleder Lærer fra 2002 Linjefag i dansk og historie PD i læsning og skrivning Hvad er læsning?

Læs mere

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne

1 Bilag 1 arbejdsbeskrivelse for specialundervisningslærerne Handleplan for specialcentret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et specialcenter, der er medvirkende til, at elever med særlige behov får det optimale udbytte at undervisningen.

Læs mere

1 Bilag 1 Model for resursecenteret

1 Bilag 1 Model for resursecenteret Handleplan for resursecenteret på Eggeslevmagle Skole Eggeslevmagle Skole fokuserer på at have et resursecenter, der er medvirkende til, at alle skolens elever får det optimale udbytte at undervisningen.

Læs mere

Læsesvage tager erhvervsuddannelser

Læsesvage tager erhvervsuddannelser Læsesvage tager erhvervsuddannelser Ordblindhed og svære læseproblemer eller bøvl med matematikken behøver ikke at forhindre unge i at få en erhvervsuddannelse. AF THORKILD THEJSEN»Jeg indrømmer gerne,

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Læsevejlederen som ressourceperson

Læsevejlederen som ressourceperson Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

»Begynd aldrig med at læse teksten!«

»Begynd aldrig med at læse teksten!« »Begynd aldrig med at læse teksten!«om at skabe struktur for læsearbejdet. Af Dorte Kamstrup Det er onsdag morgen, og Folkeskolens journalist er igen taget ud med kameravognen fra dk4 for at møde læseundervisningen,

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen

Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen Sammen om at læse litteratur om litteraturundervisning i udskolingen At besøge 9.-klasserne på Vemmelev Skole er et kig ind i et vækstrum, hvor lærerne tager hånd om elevernes læseudvikling. Undervisningen

Læs mere

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler

Cooperative Learning Open by Night. Center for Undervisningsmidler Cooperative Learning Open by Night Center for Undervisningsmidler Den næste halve time En overordnet introduktion til Cooperative Learning et overblik Redskaber til at komme i gang med at arbejde med CL

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012

AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 AKT-KONFERENCE 2012 Spilleregler i klassen Aalborg, d. 4. oktober 2012 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 1 Gitte.Stamp1@skolekom.dk 2 Mål for dagen: At se og diskutere konkrete bud på rammesætning af spilleregler

Læs mere

Aktionslæring. Sommeruni 2015

Aktionslæring. Sommeruni 2015 Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

Læse- & skrivehandleplan

Læse- & skrivehandleplan Læse- & skrivehandleplan 2014-2017 4 udgave 2014 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... Formål med Læse- og skrivehandleplanen 2014-2017... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen

Læs mere

Indskoling et legende og lærende univers

Indskoling et legende og lærende univers Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling?

Ledelse af læsning. - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Ledelse af læsning - hvordan ledes et læseprojekt, så viden og visioner bliver omsat til konkret handling? Flemming Olsen Børne- og Kulturdirektør i Herlev Kommune Formand for Børne- og Kulturchefforeningen

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2

Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Gør tanke til handling VIA University College Læs og lær/horsens Kommune Kursusgang 2 Titel på præsentationen 1 Titel på præsentationen 2 Program kl. 13-16 1. Opsamling og videndeling på læsefaglige erfaringer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring

Forord til skoleområdet. Udskoling. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring Forord til skoleområdet Udskoling Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Når eleverne forlader folkeskolen, skal de læse sikkert, varieret og hurtigt med forståelse, indlevelse

Læs mere

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche

Læs litteratur med forståelse. Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Læs litteratur med forståelse Helle Bundgaard Svendsen Nina Berg Gøttsche Program for workshoppen Præsentation af materialets baggrund og indhold Praksisnær indføring materialet Hvorfor en ny metode til

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

Fra tung mursten til i-bog 1

Fra tung mursten til i-bog 1 Fra tung mursten til i-bog 1 Sproget i bøgerne er stift og snørklet. Der er mange oplysninger, men man kan ikke se, hvad der er vigtigst. Og der er ikke tænkt meget på, hvordan eleverne skal lære stoffet

Læs mere

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter

Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440

Bachelorprojekt Bilag 4 fil nr. 3 Tysk Karin Rostgaard Henrichsen Studienummer: 30290440 Klasse: 6.x og y Fag: Tysk (Observering af 2. rang) Dato: 24.10.12. Situation: Stafette mit Zahlen Temaer: Igangsætning og mundtlighed Tema Person Beskrivelse: Hvad bliver der sagt? Hvad sker der? Igangsætning

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Aktionslæring. - Udvikling i team og evaluering. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Aktionslæring - Udvikling i team og evaluering En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor aktionslæring?...4 Inklusion med aktionslæring...5 Forandring af og

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring.

Stoppestedet. Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet Trivsel en forudsætning for læring. Stoppestedet - Et undervisningstilbud på Broskolen afd. Bøgehøj. - Formål Hvis en elev i en periode har brug for særlig opmærksomhed og støtte, er der mulighed

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation

Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Lederens observation af undervisning - Skærpet blik på læring og organisation Ane Kirstine Brandt & Tina Thilo Skriv 3 tillægsord som du mener gælder for din indsats i feedbacksamtalen efter en observation:

Læs mere

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom

Forældreinformation. Læsefolder for indskolingen. Læsning er grundlaget for lærdom Forældreinformation Læsefolder for indskolingen Læsning er grundlaget for lærdom Giv mit barn læsehunger, det beder jeg om med brændende hjerte. (Astrid Lindgren) Det er i skolen, barnet skal have sin

Læs mere

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives

Sådan beskriver vi børn, der ikke trives folkeskolen.dk marts 2010 1/11 Sådan beskriver vi børn, der ikke trives Af psykologerne Christina Rosenfelt Holst og Sarah Senger Madsen Slagelse har Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, PPR, udviklet en

Læs mere

>>Det er li som med Lynet McQueen<<

>>Det er li som med Lynet McQueen<< >>Det er li som med Lynet McQueen

Læs mere

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune

Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune FORLAG Undervisningsforløb til Luremine Af Rie Borre, Læsekonsulent i Dit Læsekompagni og læsevejleder i Hvidovre Kommune Til eleven Indledning Du skal nu læse bogen Luremine. Bogen består af to dele,

Læs mere

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012

Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Tilsynsplan skoleåret 2011/2012 Dato Tid Indhold Mandag d. 22.-8. 17.00 20.00 Bestyrelsesmøde. Dialog i forhold til tilsynsrapporten. Forventninger til tilsynet. Gennemgang af tilsynsplan. Torsdag d. 15.-9.

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning

Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,

Læs mere

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen

Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Læring i fællesskaber Cooperative Learning i fremmedsprogsundervisningen Der er, efter at have haft en del forskellige klasser til tysk, særlig en klasse jeg husker specielt godt. Det er ubetinget den

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Inklusion trivsel Sådan gør vi

Inklusion trivsel Sådan gør vi Inklusion trivsel Sådan gør vi s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse BØRN & UNGE Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få dejlige oplevelser

Læs mere

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC

Cooperative Learning. Viborg 8. nov.2012. Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Helle Vilain. VIAUC Cooperative Learning Viborg 8. nov.2012 Helle Vilain Læreruddannelsen i Aarhus Oplæggets ramme CL -Hvad? CL- Hvorfor? CL- Hvordan? Cooperative Learning CL er udråbt til at være Guds gave til lærere. Men

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse BØRN & UNGE FAKTA Læse- og skriveudvikling De fleste børn kan i starten af 3. kl. bruge bogstavernes lyd, når de læser, og de kan forstå, hvad de læser. De fleste

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Tilsynserklæring 2014/15 Østerbro Lilleskole

Tilsynserklæring 2014/15 Østerbro Lilleskole I år har jeg været på besøg følgende dage i følgende klasser: 30. september 2014: 2. klasse dansk, 3. klasse dansk. 3. december 2014: 6. klasse engelsk, 7. klasse engelsk, 7. klasse naturfag, 5. klasse

Læs mere

Interview med afdelingsøkonoma

Interview med afdelingsøkonoma Interview med afdelingsøkonoma Sonja: Ja. Altså, lige først så vil jeg sådan lidt høre om, hvordan du oplever fællesskabet her på arbejdspladsen. Altså, hvordan har folk sammen det, både når de arbejder

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012

Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse

Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Læsning og skrivning i 1. og 2. klasse Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Børn begynder i skolen og glæder sig til at lære at læse. Dit barn glæder sig sikkert også til at lære at læse og få

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe

Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet 2 Læsepolitik Indhold Udvikling af sprog- og læsefærdigheder på mellemtrinnet.... 4 Læsning ind i fagene - aktive forståelsesstrategier..... 6 It

Læs mere

GODE RÅD TIL MØDELEDER

GODE RÅD TIL MØDELEDER GODE RÅD TIL MØDELEDER Dette dokument er beregnet til dig som mødeleder. Dokumentet giver dig alle de nødvendige oplysninger og gode råd, så du bedst muligt kan forberede og afholde mødet. Det forventes

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Ordblinde elever i 7. 10. klasse

Ordblinde elever i 7. 10. klasse VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - giski@aarhus.dk Hanne Mette Kristensen - hanpa@aarhus.dk En guldkaramel VIA University College 5. feb.

Læs mere

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet.

Inkluderende tiltag på. Dronninggårdskolen. Dronninggårdskolen. Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Inkluderende tiltag på Dronninggårdskolen Grænsen for inklusion finder vi hos os, de voksne, der er omkring barnet. Jørn Nielsen Dronninggårdskolen Rønnebærvej 33 2840 Holte Tlf.: 4611 4500 Dronninggaardskolen@rudersdal.dk

Læs mere