Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn
|
|
- Troels Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1. marts 2007 Baggrund for vitamin- og jernanbefalingerne til børn Ad D-vitamin D-vitamin (calciferol) er nødvendigt for kalciummetabolismen og knoglevæksten. D- vitamin fremmer optagelsen af kalcium i tarmen. D-vitaminmangel kan medføre nedsat knoglemineralisering og sent i forløbet rakitis. Den vigtigste kilde til D-vitamin er sollys, idet D-vitamin dannes i huden ved ultraviolet bestråling (1). Processen foregår hurtigt (minutter), og ved længere tids UV-bestråling omdannes D-vitaminet til inaktive metabolitter. Der ses således aldrig D-vitamin forgiftning ved længere tids ophold i solen. Creme med solbeskyttelsesfaktor hæmmer D- vitamindannelsen. I Danmark dannes der kun D-vitamin i huden i sommerhalvåret (april-september), idet de relevante UV-stråler absorberes i atmosfæren og ikke når jordoverfladen, når solen står skråt på himlen. Der dannes ikke D-vitamin indendørs eller i skyggen. Der kan ikke gives konkrete anvisninger på passende soleksponering, da D-vitamindannelsen påvirkes af en række faktorer som skydække, tidspunkt på dagen, hudens pigmenteringsgrad m.fl. Det er meget vanskeligt at få dækket sit D-vitaminbehov via kosten alene. D-vitamin findes stort set kun i animalske fødevarer, især fede fisk er en god kilde, men det findes også i mindre mængder i kød, indmad, mælkeprodukter og æg. D-vitamin er et fedtopløselig vitamin og derfor gælder generelt for disse fødevarer, at jo federe des mere D- vitamin. 1. Mature børn A) Alle børn Den anbefalede indtagelse af D-vitamin for børn op til 12 måneder er 10 mikrogram daglig (2). Nyfødtes D-vitamindepoter rækker i gennemsnit kun 1-2 måneder, men depoternes størrelse afhænger af moderens D-vitaminstatus. Modermælk indeholder kun beskedne mængder D-vitamin, omkring 0,5 mikrogram pr liter, hvilket ikke er tilstrækkelig til at dække spædbarnets behov. Modermælkens D- vitaminindhold varierer med årstiden og afhænger af moderens D-vitaminindtag, men selv meget store maternelle indtag giver kun beskedne stigninger i brystmælkens indhold (3). Modermælkserstatninger er tilsat D-vitamin. 1
2 Overgangskostens indhold af D-vitamin kan ikke dække barnets behov. Det ville kræve en langt større indtagelse af fede fisk, fiskelever, kød, indmad, æggeblomme og fede mejeriprodukter, end det efter danske forhold er normalt at give til spædbørn (2). Et dagligt tilskud af D-vitamin (10 mikrogram/400 IE ) kan med sikkerhed forebygge rakitis og biokemiske tegn på mangelfuld knoglemineralisering. Modermælkserstatninger, tilskudsblandinger og industrielt fremstillet vælling er tilsat D-vitamin i en mængde på 6-15 mikrogram/liter (1 mikrogram = 40 IE). Uanset om barnet ernæres med disse produkter, anbefales et tilskud af D-vitamin på 10 mikrogram. Der er ingen risiko for overdosering ved kombination af D-vitaminberiget modermælkserstatning og det anbefalede daglige D-vitamintilskud. På denne baggrund er Sundhedsstyrelsens anbefaling til alle mature børn: Fra 2 uger til 1 år: D-vitamin 10 mikrogram (400 IE) daglig. B) Børn med mørk hud eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren Børn, der har mørk hud eller går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæde), skal fortsætte med D-vitamintilskud gennem hele barndommen og formentlig hele livet (4). I de lande, hvor man bærer en tildækket beklædning og helst opholder sig i skyggen på grund af sociokulturelle og/eller religiøse regler, som fx de arabiske lande, Tyrkiet og Pakistan, er vitamin D mangel også almindeligt forekommende, men problemet forværres, når disse mennesker flytter til nordlige himmelstrøg (5). Mørk hud har samme kapacitet for D-vitaminproduktion som lys hud, men skal udsættes for sollys i længere tid for at opnå samme syntese af D-vitamin, idet hudpigmenterne virker som et naturligt solfilter (6). Hvis moderen lider af D-vitamin mangel under graviditeten, vil barnet blive født med meget små D-vitamindepoter, og være i risiko for at udvikle rakitis indenfor første eller andet leveår, særligt hvis barnet bliver langvarigt ammet og ikke får D-vitamindråber. I en norsk undersøgelse af gravide kvinder af pakistansk herkomst havde 83% D vitaminmangel (7). Rakitis ses stort set ikke hos danske børn, men ses fortsat hos indvandrerbørn. Behovet for D-vitamin er størst i perioder med hurtig vækst, og sygdommen forekommer således hovedsagelig i disse perioder. Ca. 3/4 af tilfældene forekommer i småbørnsalderen (0,5-4 år) og 1/4 i puberteten (9-15 år). En undersøgelse har vist, at børnene ikke har fået D- vitamintilskud (8). I Landspatientregisteret er der de senere år registreret tilfælde årligt, men det er de færreste, der bliver indlagt, og disse tal repræsenterer derfor kun toppen af isbjerget. Antallet af mildere tilfælde af vitamin D mangel er betydeligt hyp- 2
3 pigere. Nye danske undersøgelser fandt, at % af børn af palæstinensisk og pakistansk herkomst i alderen 0-16 år havde D-vitaminmangel (9, 10). Det skal understreges, at D-vitaminmangel også er almindelig blandt drenge og mænd, selvom det ses hyppigere og i sværere grad hos piger og kvinder. På denne baggrund er Sundhedsstyrelsens anbefaling til børn med mørk hud eller børn, som går klædt, så arme og ben oftest er tildækket om sommeren: Fra 2 uger og hele barndommen ( - og formentlig hele livet): D-vitamin 10 mikrogram (400 IE) daglig. 2. Præmature børn (gestationsalder < 37 uger) Præmature børn har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin. På neonatalafdelingerne får præmature børn dækket deres vitaminbehov. Også efter udskrivelsen har præmature børn imidlertid behov for større vitamintilskud end mature børn (11, 12). Præmature børn har høj væksthastighed og lav knoglemasse. Præmature børn har problemer med at opnå samme knoglemineralindhold som mature børn, da den uafsluttede intrauterine knoglemineralisering skal forløbe ekstrauterint. Det skyldes især mindre indhold af kalcium og fosfat i modermælken i forhold til, hvad barnet ville have fået gennem navlestrengen. Optagelsen af kalcium og fosfat øges ved indtagelse af D- vitamin. Det er dog vist, at 10 mikrogram D-vitamin daglig sikrer samme D- vitaminstatus og knoglemineralisering som højere doser (13). På denne baggrund er Sundhedsstyrelsens anbefaling til præmature børn efter udskrivning fra hospital: Fra 1 uger til 3 måneder: 10 ACD dråber daglig, som i alt indeholder A-vitamin 300 mikrogram (1000 IE) C-vitamin 35 mg D-vitamin 10 mikrogram (400 IE) Fra 3 måneder til 1 år: D-vitamin 10 mikrogram (400 IE) daglig ligesom til rettidigt fødte børn. Præmature børn med mørk hud eller børn, som går klædt, så arme og ben oftest er tildækket om sommeren, skal fortsætte med D-vitamintilskud hele barndommen og formentlig hele livet. 3
4 Ad Jern Jernmangel og anæmi har tidligere været et almindeligt ernæringsmæssigt problem hos spædbørn og småbørn. Det skyldtes bl.a., at man tidligere gav spædbørn sødmælk i en tidlig alder. Det ses ikke længere så hyppigt, da spædbørn nu får jerntilskud eller jernberiget modermælkserstatning i andet halve leveår. I en dansk undersøgelse sås jernmangel ikke blandt spædbørn i 2- og 6- måneders alderen, mens 2% af de 9 måneder gammel børn havde jernmangel, mens ingen havde jernmangel anæmi (14). Enkelte ældre undersøgelser og undersøgelser fra udlandet viser dog, at jernmangel er almindelig blandt etniske minoriteter, specielt hvis der gives sødmælk og ingen eller kun lidt kød (15, 16, 17). Børn fødes med store jerndepoter, der rækker til første halve leveår. Jernmangel optræder især i slutningen af første og begyndelse af 2. leveår, når barnet vænnes fra brystmælk/modermælkserstatning og begynder at spise almindelig kost. Børn med jernmangelanæmi er trætte, uoplagte og irritable og udviser også forsinket psykomotorisk udvikling sammenlignet med børn, der ikke har jernmangelanæmi (18). Spædbarnets jernbehov er ca. 0,5 mg absorberet jern daglig det første halve leveår og ca. 1 mg daglig i andet levehalvår (20). Anbefalet indtag for børn 6-12 måneder er 8 mg jern daglig, idet man forventer en absorptionsgrad på 10% (2). Absorptionen er dog meget forskellig for forskellige levnedsmidler. 1. Mature børn Alder 0-6 måneder: Mature børn fødes med jerndepoter, der som anført rækker for de fleste til det første halve leveår. Størrelsen af barnets jerndepoter afhænger til dels af moderens jernstatus, således at børn af jernbehandlede mødre har større jerndepoter end børn af mødre, der ikke har taget jerntilskud under graviditeten (19). Modermælk har et meget lavt indhold af jern (0,6 mg/liter faldende til 0,3 mg/liter i 6 måneders alderen). Jernabsorptionen fra modermælk er dog høj, omkring 50 %. De medfødte jerndepoter og modermælken kan således dække barnets jernbehov de første 6 måneder. Det er dokumenteret, at ammede børn har normal jernstatus ved 6 måneders alderen, men herefter er jerndepoterne opbrugte (14). Modermælkserstatning er tilsat ferrosalte og indeholder ca. 7 mg jern/liter. Enkelte har dog et lavere indhold. Jernoptagelsen fra modermælkserstatning er god, formentligt fremmet af et lavt protein- og kalcium indhold og et højt C-vitamin indhold i produkterne (20). Tilskudsblandinger og vællinger, der evt. kan bruges efter 4 måneders alderen, har et jernindhold på op til mg/liter. Ernæringspræparater, der f.eks. bruges til børn med allergi eller risiko herfor, tilfører også tilstrækkeligt jern. Komælk virker negativt på jernstatus hos spædbørn pga. lavt jernindhold og dårlig absorption, og fordi komælk, specielt de første 6 levemåneder, kan provokere tarmblød- 4
5 ning (21). I Danmark anbefales det at vente med sødmælk og surmælksprodukter til barnet er 6 måneder, og før 9 måneders alderen bør der ikke gives større mængder af disse levnedsmidler måneder: Kosten og dens sammensætning skal i denne alder dække hele barnets jernbehov, da jerndepoterne er brugt. Da jernabsorptionen falder ved introduktion af overgangskost, og da væksthastigheden fortsat er stor, er det vanskeligt at dække brystbarnets jernbehov uden tilskud i overgangskostperioden (20). Kosten indeholder to typer jern: Non-hæm jern hovedsagelig fra kornprodukter, grøntsager og mælk samt hæm-jern fra animalske produkter som kød, indmad og fisk. Absorptionen af jern fra non-hæm jern er begrænset, men kan fremmes af andre bestanddele i måltidet f.eks. kød og C-vitamin. Mælkeprotein, kalcium, fytinsyre, fibre og garvesyre hæmmer jernoptagelsen. Absorptionen af hæm-jern er høj. Overgangskosten består de første måneder væsentligst af grød, grøntsags og frugtmos, men efterhånden spiser barnet også findelt kød, lever og fisk, hvorfra hovedparten af det tilgængelige jern kommer. Mængden af kød, som barnet indtager, afspejler sig i hæmoglobinniveauet (26), og det er således vigtigt, at barnet efter 6 måneders alderen hurtigt begynder at spise varieret. Der er ingen lovpligtig jernberigelse af industrielt fremstillet børnemadsprodukter, men i praksis er der adskillige grødprodukter, der sælges i Danmark, der er beriget med jern. Der er imidlertid usikkerhed om biotilgængeligheden af jernet fra disse produkter, hvorfor de ikke kan erstatte jerndråberne eller 400 ml modermælkserstatning. Børn, der fortsat ammes vil næsten altid have behov for et jerntilskud i andet levehalvår, hvor væksthastigheden fortsat er stor. Absorptionen af modermælkens jern hæmmes af overgangskosten, og kosten kan først omkring 1 års alderen forventes at have en sådan mængde og sammensætning, at den fuldt ud dækker barnets jernbehov (20, 22). Børn, der får modermælkserstatning, udvikler ikke jernmangel eller anæmi, hvis der gives mindst 400 ml daglig (23). Børn, der som mælkeprodukt udelukkende får sødmælk, har den højeste risiko for jernmangel og behøver derfor altid jerntilskud (21, 24). Erfaringsmæssigt er det mere almindeligt blandt etniske minoriteter at give spædbørn konsummælk på et tidligt tidspunkt. På denne baggrund er Sundhedsstyrelsens anbefaling til mature børn: Fra 6 måneder til 1 år: ca. 8 mg jern dagligt, hvis børnene ikke får mindst 400 ml modermælkserstatning eller tilskudsblanding daglig. 5
6 Anbefalingen søger ikke blot at modvirke anæmi, men også at sikre børn optimal jernstatus ved udgang af første leveår, idet risikoen for udvikling af anæmi i andet leveår da mindskes betydeligt. Forebyggelse med jerntilskud i første leveår fratager ikke rådgiveren for i sin kostvejledning til forældre at tilstræbe, at barnet lærer at spise varieret, så jernbehovet fremover tilgodeses gennem kosten. Det har været udtrykt bekymring for bivirkninger ved at give jern. Det er vist, at hverken jern tilsat modermælkserstatninger eller medicinsk jern (Glycifer) giver kolik, obstipation eller anden dyspepsi (24, 25). 2. Præmature børn (gestationsalder < 37 uger) Præmature har mindre jernreserver end mature børn. Jerndepoterne er oftest opbrugte omkring 2 måneders alderen afhængigt af graden af præmaturitet og eventuelle fødselskomplikationer. Samtidig har præmature større væksthastighed. Det er derfor nødvendigt at starte med tilskud allerede fra 4 ugers alderen (11). I slutningen af første leveår er behovet for jerntilskud til præmature nogenlunde som til andre børn, da de præmatures jernreserver på dette tidspunkt er fyldt op, og væksthastigheden er relativt aftagende. På denne baggrund er Sundhedsstyrelsens anbefaling til præmature børn: Fra 4 uger til 1 år: ca. 8 mg. jern dagligt uanset kost 6
7 Referencer 1. Holick MF. Sunlight and vitamin D for bone health and prevention of autoimmune diseases, cancers, and cardiovascular disease. Am J Clin Nutr Dec;80(6 Suppl):1678S-88S. 2. Nordic Nutrition Recommendations NNR integrating nutrition and physical activity. Nord 2004:013. ISBN Ala-Houhala M et al. 25-Hydroxyvitamin D and vitamin D in human milk: effects of supplementation and season. Am J Clin Nutr Oct; 48(4): Mejborn et al. D-vitaminstatus i den danske befolkning bør forbedres. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning Atiq M, Suria A, Nizami SQ, Ahmed I. Maternal vitamin-d deficiency in Pakistan. Acta Obstet Gynecol Scand 1998; 77: Lo CW, Paris PW, Holick MF. Indian and Pakistani immigrants have the same capacity as Caucasians to produce vitamin D in response to ultraviolet irradiation. Am J Clin Nutr 1986;44: Henriksen C, Brunvand L, Stoltenberg C, Trygg K, Haug E, Pedersen JI. Diet and vitamin D status among pregnant Pakistani women in Oslo. Eur J clin Nutr 1995; 49: Pedersen P, Michaelsen KM, Molgaard C. Children with nutritional rickets referred to hospitals in Copenhagen during a 10-year period. Acta Paediatr 2003; 92: Glerup H, Rytter L, Mortensen L, Nathan E. Vitamin D deficiency among immigrant children in denmark. Eur J Pediatr 2004; 163: Andersen R, Brot C, Jakobsen J, Lamberg-Allardt C, Mølgaard C, Skovgaard LT, Ovesen L. Severe vitamin D deficciency among Pakistani living in Denmark. Osteoporosis Int 2004; 15 (suppl 1): abstract. 11. Ernæring til born med meget lav fødselsvægt. Sundhedsstyrelsen Henriksen C et al. Ernæring av premature barn. Tidsskr Nor Lægeforen 2004; 124: Backstrom MC et al. Randomised controlled trial of vitamin D supplementation on bone density and biochemical indices in preterm infants. Arch Dis Child Fetal Neonatal Ed 1999; 80: F161-F Michaelsen KF et al. A longitudinal study of iron status in healthy Danish infants: effects of early iron status, growth velocity and dietary factors. Acta Paediatr Scand 1995; 84: Uldall P et al. Ernæringsproblemer i småbarnsalderen. Tyrkiske og pakistanske småbørns næringsstofindtagelse og ernæringsstatus. Ugeskr Læger 1984; 146: Uldall P et al. Ernæringsproblemer i småbarnsalderen. Småbørnskost hos indvandrerbørn og danske børn med og uden jernmangelanæmi. Ugeskr Læger 1984; 146: Lawson MS et al. Iron status of Asian children aged 2 years living in England. Arch Dis Child May; 78(5): Mofatt MEK et al. Prevention of iron deficiency and psychomotor decline in highrisk infants through use og iron-fortified infant formula: A randomized clinical trial. Arch Dis Child 1994; 125: Fødevaredirektoratet. Jern bør forsyningen I den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18. 7
8 20. Saarinen UM et al. Absorption from breast milk, cow s milk and iron-supplemented formula: An opportunistic use of changes in total body iron determined by haemoglobin, ferritin and body weight in 132 infants. Acta Pædiatr 1994; 83: Ziegler EE et al. Cow milk feeding in infancy: further observations on blood loss from gastrointestinal tract. J pediatr 1990; 116: Anbefalinger for spædbarnets ernæring. Sundhedsstyrelsen Dallman PR. Progress in the prevention of iron deficiency in infants. Acta Pediatr Scand 1990; suppl. 265: Tunessen WW et al. Consequences of starting whole cow milk at 6 months of age. J pediatr 1987; 111: Reeves JD et al. Lack of adverse effects of oral ferrous sulphate therapy in 1-year old infants. Pediatrics 1985; 75: Engelmann m et al. Meat intake and iron status in late infancy: an intervention study. J. Pediatr Gastrenterol Nutr 1998; 26:
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen
Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen Ernæring til Spædbørn og Småbørn; en vejledning til sundhedspersonale SKOT III kohorten Ph.d. projekt omkring spædbørn med høj vægt ved/ Melanie Wange Larsson Department
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereAnbefalinger omkring vegansk kost for småbørn
Anbefalinger omkring vegansk kost for småbørn Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Sagkyndig for SST vedr. spædbarns ernæring Hvad er anbefalingerne? Hvad er problemerne?
Læs mereJernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide
Jernstatus og jernprofylakse hos fertile kvinder og gravide IKKE FOR LIDT Nils Milman,M.D. KPLL IKKE FOR MEGET Indhold Alment om jern jernstatus fertile kvinder gravide Profylakse jernmangel anbefalinger
Læs mereK-vitamin anbefales profylaktisk som intramuskulær injektion til alle nyfødte uanset gestationsalder og indenfor de første timer efter fødslen.
Indholdsfortegnelse Resume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Herunder undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer (se tekst) 8 Interessekonflikter 8 Appendiks (skema med generel
Læs mereVITAMINER OG MINERALER
Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af balance. Langt de fleste danskere får tilstrækkeligt
Læs mere15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer
GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,
Læs mereAllergiforebyggelse. Information, som skal gives af sundhespersonale
Allergiforebyggelse Information, som skal gives af sundhespersonale Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4 Hvor stor er risikoen
Læs mereFaktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser
Læs mereForskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning
Historien om Forskningen som lagde grunden til den nye modermælkserstatning Resultatet af TUMME-studiet inspiration til den nye Allomin NYHED! Information forbeholdt sundhedsfagligt personale Der var engang
Læs mereLærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt
Lærervejledning til power point: Småtspisende ældre vidste du at småt er godt 1. Småtspisende ældre Med alderen sker der en række ændringer i menneskets anatomiske, fysiologiske og psykiske for hold, ændringer
Læs mereUdelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn
Udelukkelse af fødevaregrupper - konsekvenser for børn Det farlige og det underlige - Med fokus på de første leveår Kim Fleischer Michaelsen Børne og International Ernæring Institut for Idræt og Ernæring
Læs mereSpædbørn. Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men
Spædbørn Børn skal fyldes med kærlighed - ikke lægemidler. Men nogle gange er den kærligste behandling medicinsk. Det kan du læse mere om her i brochuren. 12069_Spædbørn_A5_boch copy.indd 2 10/07/07 13:06:57
Læs mereResume 1 Baggrund Jern 1 D-vitamin 3 Multivitaminer 3 Undersøgelser, monitorering og behandling 6 Referencer 8 Interessekonflikter 8 Appendiks 8
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Tovholders navn og mail: til præmature (GA < 37 uger) og lav vægtige mature med FV < 2500 g Gitte Zachariassen, Bente Høst, Elisabeth Iyore, Rasa
Læs mereD-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok
D-vitamin forebygger Alzheimer - sådan får du nok Af Torben Bagge, januar 2012 03 D-vitamin virker mod Alzheimer 05 Demens og Alzheimer 06 Har du Alzheimer? 07 Sådan sikrer du dig nok D-vitamin 07 Tilskud
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler Man skal kunne mere end sin ABC for at holde vitaminog mineralbalancen. Alle har brug for vitaminer og mineraler. De fleste får allerede dækket deres behov ved at spise sundt og
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereAllergiforebyggelse. Samarbejder omkring allergi og forebyggelse
Allergiforebyggelse Samarbejder omkring allergi og forebyggelse www.allergiforebyggelse.dk Indhold Hvem får allergi?... 3 Hvad er allergi?... 3 Hvor kommer allergien fra?... 3 Arvelige risikofaktorer...4
Læs mere5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,
Læs merePepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste
Pepticate information og gode råd om mælkeallergi hos de mindste Brystmælk er den bedste ernæring til spædbørn. Pepticate er en fødevare til særlige medicinske formål, som anvendes i samråd med læge eller
Læs mereKOSTPJECE. Overgangsmad
KOSTPJECE Overgangsmad Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereRundt om knoglerne. Klinisk diætist Kirsten Bønløkke - Osteoporoseforeningen
Rundt om knoglerne Hvad er op og ned om knoglesundhed Myter om mælk og knogler Er det kun børn der har brug for mælk til knoglerne? Giver mælk knogleskørhed? Hvorfor er knogleskørhed så udbredt i de nordiske
Læs mere10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november
10. nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team november 2014 Hermed fremsendes nyhedsbrev fra sundhedsplejerskerne i Tværfaglig Team. Nyhedsbrevet sendes til alle institutioner og dagplejen
Læs mereAmning af sent præmature børn
Amning af sent præmature børn Ammekursus november/december 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC Definition Sent præmature: Børn født mellem 34 0 og 36 6 Kilde: National Institute of Child Health
Læs merenår spisningen driller
når spisningen driller en pjece om kost & spisevaner efter udskrivelsen... præmatures Vilkår...født for tidligt landsforeningen præmatures vilkår forord Landsforeningen Præmatures Vilkår er en non profit
Læs mereNy undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler
Ny undersøgelse fra VIFFOS: Kosttilskud til børn giver risiko for overdosering af vitaminer og mineraler Af Iben Humble Kristensen, Udviklingskonsulent, cand.scient. i human ernæring og Gitte Gross, Centerleder
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereAstma-Allergi Danmark
Merudgifter til modermælkserstatning Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater,
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereNæringsstofanbefalinger
Næringsstofanbefalinger ss De nordiske lande udgiver fælles anbefalinger for kostens sammensætning og fysisk aktivitet. De kaldes Nordiske Næringsstofanbefalinger, NNA eller NNR. Kilde: Nordic Nutrition
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereAnbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og alkohol
Anbefalinger om kost mm Juli 2011 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Anbefalinger til gravide om kost, kosttilskud, medicin, tobak og
Læs mereDen tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet
Den tidlige ernærings betydning for udvikling af overvægt og fedme senere i livet Videncenter for Forbyggelse 7. Februar 2019 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early age Sansolios, Sanne; Storm Slumstrup, Camilla Published in: Pilot European Regional Interventions
Læs mereResume 1 Baggrund 1 Behandling 1 Monitorering 5 Referencer 5 Interessekonflikter 6
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Kontaktperson: Enteral ernæring af præmature nyfødte Gitte Zachariassen, Rasa Cipliene, Bente Høste, Rikke Ruager, Elisabeth Iyore Neonatologi Gitte
Læs mereDe livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk
5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19
Læs mereAlkohol og rygning i ammeperioden
Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes
Læs mereKop versus flaske. Ammekursus Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV
Ammekursus 2012-13 Modul 3 KOP, FLASKE, LACT-AID METTE AASKOV www.kompetencecenterforamning.dk Amerikansk RCT med 700 ammede børn Formål: At undersøge sutteflaske og narresuts indvirkning på amning Inklusionskriterier:
Læs mereJern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres?
Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? Jern bør forsyningen i den danske befolkning forbedres? FødevareRapport 2002:18 1. udgave, 1. oplag, juli 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag:
Læs mereHvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne
Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen
Læs mereAmmepolitik for Regionshospitalet Randers
Ammepolitik for Regionshospitalet Randers Information til forældre Regionshospitalet Randers/Grenaa Patienthotellet Ammepolitik Regionshospitalet Randers har en ammepolitik, der tager udgangspunkt i De
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereFlaskeernæring til børn
Flaskeernæring til børn Information til forældre Juliane Marie Centret Rigshospitalet At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre er det en nødvendighed,
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereAmmekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov
Hyppighed og varighed af amningen Ammekursus 2012/13, modul 1 Mette Aaskov www.kompetencecenterforamning.dk Historisk og kulturelt Kung San folket (Kalahari ørkenen, Botzwana) ammer 4 gange i timen. I
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn udmalket modermælk, og/eller modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereMerudgifter til modermælkserstatning
Merudgifter til Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater, tilskud til
Læs merePilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie
Aalborg Universitet Pilot European Regional Interventions for Smart Childhood Obesity Prevention in Early Age Sansolios, Sanne; Husby, Sofie Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også
Læs mereDanskernes forbrug af kosttilskud
E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereDenne lovgivning ligger forud for 41 i Lov om Social Service.
Merudgifter til modermælkserstatning 6. udgave 2015 Astma-Allergi Danmark Økonomisk hjælp Sygesikringen giver, ifølge Bekendtgørelse 268 af 11/5 1998 og Fødevaredirektoratets liste over tilskudsberettigede
Læs mereSundhedseffekter. Knoglesundhed
Sundhedseffekter Knoglesundhed Calciums rolle i opbygning og vedligeholdelse af sunde knogler er velkendt, og mejeriprodukter anerkendes som en vigtig calciumkilde, der leverer op til to tredjedele af
Læs mereRebilds dagplejere. November 2018
Rebilds dagplejere November 2018 Sund mad i dagplejen- programmet Holdninger/interesse/forvirring Fremtidens forældre Økologi, bæredygtighed, særlige lejligheder, religioner, vegetar m.m. Sundhedsstyrelsens
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereInformation til patienten Flaskeernæring til børn
Information til patienten Flaskeernæring til børn Børneafdelingen Hospitalsenheden Vest Flaskeernæring At skulle give sit barn modermælkserstatning på sutteflaske er for nogle det oplagte valg, for andre
Læs mereUlighed i sundhed starter i fosterlivet
Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske
Læs mereERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper
Læs mereHvis du er gravid eller ammer
Hvis du er gravid eller ammer Der er ikke tvivl om at en vegansk ernæring fuldt ud kan dække dine behov, også selv om du er gravid eller ammer. Der er dog visse vitaminer og mineraler man skal være ekstra
Læs mereFORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen
FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen
Læs mereFår vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen
Får vi protein nok? Præsenteret af PhD studerende Lene Holm Jakobsen Title of PhD project Effect of different amounts of protein on physiological functions in healthy adults. - The Protein (Meat) and Function
Læs mereMODERMÆLKSERSTATNINGER
Producent Produktnavn Anvendelses tidsrum Beauvais Modermælkserstaning Fra fødslen 1 (blå) Beauvais Modermælkserstatning 2 (blå) Kan anvendes fra fødslen, er dog tænkt til efter 4-6 mdr. MODERMÆLKSERSTATNINGER
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Vibeke Kildegaard Knudsen : Danskernes forbrug af kosttilskud Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk email: dbc@dbc.dk Danskernes
Læs mereHar mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans?
Har mit barn komælksproteinallergi eller laktoseintolerans? Information, som skal gives af sundhedspersonale. 1 Når man reagerer på komælk, beror det sandsynligvis på Komælksproteinallergi Man er allergisk
Læs mereBetydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme
Betydningen af amning og overgangskost for at forebygge senere fedme KL møde 9.juni 2016 Kim Fleischer Michaelsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 1 Lancet breastfeeding series Victora
Læs mereFakta om flaskeernæring
Fakta om flaskeernæring 1 Modermælkserstatning Modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer barnet har behov for, og produkterne er sammensat sådan, at de ernæringsmæssigt er optimale for barnet
Læs mereGuide: Spis vitaminer og undgå kræft
Guide: Spis vitaminer og undgå kræft Helt almindelige multi-vitaminpiller kan nedsætte risikoen for kræft. Den opsigtsvækkende forskning præsenteres på en stor international forskerkongres i dag Af Torben
Læs mereHvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Læs mereEr mælk livsvigtig for gravide kvinder?
Ernæring Er mælk livsvigtig for gravide kvinder? Af Marianne Juhl Hansen, Maria Roed Andersen, Ulla Skovbæch Pedersen og Arne Astrup Biografi Marianne Juhl Hansen og Maria Roed Andersen er begge uddannet
Læs mereFlaskeernæring til børn - en pjece til forældre
Flaskeernæring til børn - en pjece til forældre Regionshospitalet Randers 2 Flaskegivning er mere end mad! Pjecen er til dig, der både ammer og giver flaske og til dig, som kun giver flaske. Det er vigtigt,
Læs mereHudkræft. hos nyretransplanterede
Hudkræft hos nyretransplanterede Forord Hudkræft er den mest almindelige type kræft. Risikoen for hudkræft er større hos alle transplanterede. Alt efter typen af hudkræft kan transplanterede have op til
Læs mereEn forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost. Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1
En forældreguide om komælksproteinallergi: Fra diagnose til overgangskost Nutramigen_Weaning_Broschyr_DK_120926.indd 1 2012-09-27 09.21 Hvad er komælksproteinallergi? Komælksproteinallergi (KMPA) er en
Læs mereInformation til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.
Læs mereKOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN
KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve
Læs mere19-21 MAY 2010 Highlights
19-21 MAY 2010 Highlights Seniorforsker Jette Jakobsen, Afdeling for Fødevarekemi De 13 vitaminer Vitamin A Vitamin D Vitamin K Vitamin E Vitamin B1 Vitamin B2 Vitamin B6 Vitamin B12 Biotin Folat Niacin
Læs mereGuide. Foto: Scanpix. November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Sådan doserer du. D-vitamin. Så meget D-vitamin bør du tage
Foto: Scanpix Guide November 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan doserer du D-vitamin Så meget D-vitamin bør du tage D- VITAMIN INDHOLD: Sådan doserer du D-vitamin... 4 Vitamin oversigt...
Læs mereUdredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel. -uden synlig blødning
Udredning og behandling af uforklaret anæmi med jernmangel -uden synlig blødning Forløb i primærsektoren og overgang til gastroenterologiske specialafdelinger Sygehus Lillebælt Januar 2019 Referencer:
Læs mereÆg i kosten, del.1. v. Grethe Andersen ga@lf.dk. Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012
Æg i kosten, del.1 v. Grethe Andersen ga@lf.dk Dansk Fjerkræskongres den 2. februar 2012 Æg som en sund fødevare Informationsaktiviteter der medvirker til at øge viden om både produktionen og sundhedsværdien
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereFakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring
Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad
Læs mere3 års alderen, og gerne længere, svarende til den mængde mælk, børn uden mælkeallergi skal have.
Merudgifter til modermælkserstatning 9. udgave 2018 Astma-Allergi Danmark Viden om hverdagen Denne folder handler om de merudgifter der er ved brug af højt hydrolyseret modermælkserstatning set i forhold
Læs mereAssociation mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn
BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.
Læs mereKORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER
KORT OG GODT TIL DIG SOM SKAL I MEDICINSK BEHANDLING FØR OG UNDER DIN GRAVIDITET, OG NÅR DU AMMER Kronisk tarmbetændelse (IBD, Inflammatory Bowel Disease) Denne brochure erstatter ikke den rådgivning,
Læs mereSådan får du stærke knogler hele livet
Sådan får du stærke knogler hele livet Knoglerne er sværere at træne end musklerne, men det kan godt lade sig gøre. Her følger en guide til, hvad du bør gøre. Af Julie Bach - redigering: Philip Dam - September
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereTYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET
TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et
Læs mereBehandling af vitamin D mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge.
Behandling af vitamin D mangel / nutritiv rakitis hos børn og unge. Christian Mølgaard, Pædiatrisk Ernæringsenhed Juliane Marie Centret Rigshospitalet, Signe Beck- Nielsen, H. C. Andersen Børnehospital
Læs merePatientvejledning. Graviditet efter gastric bypass
Patientvejledning Graviditet efter gastric bypass Overvægtsoperation er ingen hindring for, at du kan blive gravid. Tværtimod vil muligheden for at opnå graviditet bedres efter et stort vægttab. Det er
Læs mereIntroduktion af OPUS. Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre
Introduktion af OPUS Arne Astrup Professor, MD, DrSc. Head of Department of Human Nutrition & Director for the OPUS Centre New Nordic Diet Konference, 16. juni 2009 Dias 1 Den danske fedmeepidemi (%) 1945
Læs mereLandbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme
Landbrug og Fødevarers Videnskabelige orienterings møder september 2011 Den tidlige væksts betydning for udvikling af livsstilssygdomme Kim Fleischer Michaelsen Institut for Human Ernæring Københavns Universitet
Læs mereMaden hos indvandrere og flygtninge i Danmark
Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark 1 Maden hos indvandrere og flygtninge i Danmark FødevareRapport 2002:? 1. udgave, 1. oplag, januar 2002 Copyright: Fødevaredirektoratet Oplag: 1000 eksemplarer
Læs mereERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?
ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE? Anne Marie Beck IHE, LIFE Dias 1 Lidt baggrund Ernæringstilstand - rehabilitering Charlton K. et al. JNH&A 2010 33
Læs mereNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens direktiv om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger DOK. SANCO 2256/2006 REV. 1.
Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 354 Offentligt Den, 11. juni 2006 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens direktiv om modermælkserstatninger og tilskudsblandinger DOK. SANCO
Læs mereEn undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide
En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide Tina Lundorff Audun Bosnes Marianne Riis Vesterager Vejleder: Karen Kjær Larsen En undersøgelse af evidensen for D-vitamin tilskud til gravide.
Læs mereForekomst i fødevarer: Folinsyre forekommer i de fleste madvarer specielt i indmad, grøntsager og fuldkornsprodukter (1).
Mikronæringsstoffer Af: Kathrine Åsberg Madsen og Ditte Poulsen I dette bilag gennemgås de generelle anbefalinger til vitaminer og mineraler. Særlige vitamin- og mineralanbefalinger pga. sygdom og lægemiddelbehandling
Læs mereTil patienter og pårørende. Flaskeernæring. Forældreinformation. Vælg farve. Vælg billede. Neonatalafdelingen
Til patienter og pårørende Flaskeernæring Forældreinformation Vælg billede Vælg farve Neonatalafdelingen At give sit barn modermælkserstatning på flaske er for nogen det rigtige valg. For andre kan det
Læs mereVersion 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011
Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen
Læs mere