KOSTPJECE. Overgangsmad
|
|
- Trine Pedersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KOSTPJECE Overgangsmad
2
3 Sundhedsstyrelsen anbefaler At jeres barn skal have modermælk eller modermælkserstatning de første seks måneder. Modermælk og modermælkserstatning kan dække jeres barns ernæringsmæssige behov indtil seks måneders alderen. Herefter er der behov for en anden type mad, dels af hensyn til jeres barns behov for en mere energirig kost, og dels for at sikre, at jeres barn får nok vitaminer og mineraler. Jeres barns udvikling og parathed er afgørende for, hvornår I introducerer overgangskost. Et fire måneder gammelt barn der ikke bliver mæt af modermælk/ modermælkserstatning, kan starte med overgangskost. I bør ikke introducere overgangskost før fire måneders alderen, da jeres barns mavetarmsystem ikke er fysiologisk modent til overgangskost. Introducér overgangskost umiddelbart efter seks måneder, ellers kan det være vanskeligt at vænne barnet til at spise en varieret kost. Ved cirka ni måneders alderen er overgangsperioden slut, og jeres barn kan nu gradvis spise af den øvrige families mad, hvor smag og konsistens er tilpasset barnet. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at I delvis ammer/giver flaske indtil jeres barn er 12 måneder. 1
4 Vitaminer D-vitamin - fra to uger til to år: 10 mikrogram D-vitamin dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler, eller tørklæder) skal fortsætte med 10 mikrogram D-vitamin dagligt genne hele barndommen - og formentlig hele livet, alt afhængigt af soleksponering. D-vitamin gives som dråber. Som udgangspunkt anbefales det ikke, at børn tilbydes multivitaminpiller i stedet. Hvis forældrene ønsker at give barnet en tyggemultivitamintablet (tidligst fra 1½ år) skal barnet ikke have D-dråber. Multivitaminpille gives ikke efter de 2 år. Når du starter med skemad Start stille og roligt ud. Prøv med én slags grød/mos, så dit barn får mulighed for at vænne sig til skemad og den nye smag. Det er vigtigt, at der er god stemning og nærvær under måltidet og ikke fokus på mængden af mad. 2
5 Overgangskost fra 4/6 måneder Grød Majsgrød Hirsegrød Boghvedegrød Risgrød Havregrød Øllebrød Fuldkornsgrød, for eksempel trekornsgrød bestående af havregryn, hirseflager og rugmel Quinoa grød Bemærk Grød kan være hjemmelavet (se opskrift bag i bogen) eller du kan købe den færdiglavet. Grød skal være baseret på modermælk/modermælkserstatning. Ris kan sagtens indgå i sund kost, men variation er vigtig. Ris og risprodukter har et narturligt indhold af arsen, som er klassificeret som kræftfremkaldende. Grøntsagsmos Kartoffelmos Grøntsagsmos; du kan bruge næsten alle slags grøntsager. Dog ikke selleri, fennikel, rødbede og spinat, da de indeholder nitrat, hvilket binder sig til blodet. I perioden 6-12 måneder bør disse grøntsager kun indgå i kosten en gang imellem f.eks. med 14 dages mellemrum Hvis spædbørn får tilbudt mange forskellige salgs grøntsager hyppigt, er der større sandsynlighed for, at de lærer at kunne lide grøntsager. Frugtmos Al slags frugt og bær. Kogt og rå Frugtmos på grød letter optagelse af jern i grød, da frugt indeholder C-vitamin Kog altid frosne bær et minut før de skal spises, da der ellers er risiko for virus 3
6 Drikkevarer Mælk: Modermælk eller modermælkserstatning. Vand: Koldt vand fra vandhanen. Fedtstof Dit barn har et stort energibehov, indtil det fylder et år, derfor skal du tilsætte fedtstof til maden. I hjemmelavet grød skal du tilsætte en teske olie/smør, hvis grøden ikke er lavet udelukkende på modermælkserstatning/modermælk (Modermælk/modermælkserstatning har høj energiindhold.) I Grøntsagsmos skal du altid tilsætte en teske olie/smør. Brug fortrinsvis vegetabilsk (plante) fedtstof af varierende type for at undgå en ensidig fedtsyresammensætning. Salt I overgangskosten bør aktiv saltning undgås, men barnet kan spise med af familiens grøntsager, der er kogt med salt. Madens konsistens De første smagsprøver kan være purerede, men maden skal hurtigt blot være findelt og skal gøres grovere og grovere i teksturen, idet barnet skal have mulighed for at gøre sig erfaringer med maden, såvel smagsmæssigt som sensorisk. 4
7 Jernholdig overganskost For at sikre barnets jernindtag i perioden 6 til 12 måneder, skal barnet have en varieret kost, bestående af følgende fødevarer: Hjemmelavet grød - lavet på forskellige typer gryn og mel og tilsat modermælkserstatning - varieret med jernberigede, industrielt fremstillede grødprodukter. Barnet skal have lidt frugt til grøden, så måltidet indeholder C-vitamin, hvilket fremmer optagelsen af jern. Grøntsagsmos med forskellige typer kød og/eller fisk og/eller modermælkserstatning. Mos, der indeholder kartofler og forskellige type grøntsager, indeholder også C-vitamin. Mængden af kød eller fisk i den hjemmelavede mos øges, efterhånden som barnet bliver fortrolig med at spise mos med grovere konsistens og mere tekstur. Brød med pålæg (fra ca. 8 måneder), hvor pålægger skal består at en variation af kød, fisk og grøntsagspålæg. Giv også gerne lidt frugt til måltidet. Velegnet pålæg er fx leverpostej, frikadeller, fiskefrikadeller, torskerogn og rester af fisk fra aftensmaden. Der kan varieres med hårdkogt æg. Hjemmelavede produkter - fx. rester fra aftensmaden - kan sikre et lavt saltindhold. Pasta og ris Må indføres som variation i maden. Fisk, kød, indmad og fjerkræ Fisk, kød, indmad og fjerkræ bør tidligst indgå i måltidet fra 6 måneder. Bemærk Fisk er sundt og børn må gerne spise forskellige fisk: fx rødspætte, rødtunge, skrubbe, torsk, kuller, sej, fiskerogn, sild og opdrættet laks. Det frarådes fra Fødevarestyrelsen, at børn under 3 år spiser dåsetun samt store rovfisk. Årsagen er at store rovfisk indeholder kviksølv, som selv i små mængder er skadelige. Store rovfisk som: fx tun, gedde, haj, sværdfisk, sandart, oliefisk, helleflynder, escolar, rokke og aborre. 5
8 Mælkeprodukter I barnets første leveår til bydes udeklukkende modermælk eller modermælkserstatning, som drikkemælk. Fra 9 måneders alderen kan der gives små mængder sødmælk i maden under 100 ml pr. døgn. Letmælk gives som drikkemælk fra 1 år, skummet-, mini-, og kærnemælk gives, fra barnet er ca. 2 år. Surmælksprodukter af sødmælkstypen (sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk), kan gives i små mængder (stigende fra ½ dl. til 1dl.) fra 9 måneder, som en del af en varieret overgangskost. Produkter med højt proteinindhold, som for eksempel skyr, fromage frais, ymer og ylette, kan tidligst gives, fra barnet er 2 år som en del af en varieret kost. Mængden af mælk (modermælk og modermælkserstatning) indtil 9 måneder anbefaler vi ligger på cirka 750 ml. Fra 9 måneder anbefaler vi cirka 500 ml. mælk om dagen. Fra 1 år bør mælk og mælkeprodukter udgøre ca. 350 ml. og maks. 500 ml i døgnet. 6
9 Undgå følgende fødevarer Honning: Dit barn må ikke få honning i det første leveår på grund af bakteriesporer, som i nogle tilfælde kan give spædbarnsbotulisme (forgiftning). Riskiks og risdrik: Det anbefales ikke at give børn riskiks og risdrik på grund af indholdet af arsen i ris. Hårde fødevarer: Du bør ikke give hele nødder, peanuts, popcorn, rå gulerødder hele eller i stave eller lignende hårde fødevarer, før barnet er mindst tre år gammel. Disse kommer let galt i halsen, og dermed opstår der risiko for fejlsynkning. Æg: I det første leveår bør dit barn ikke få blødkogt æg, samt røræg og omelet, på grund af risiko for salmonellabakterier. Hårdkogte æg må du gerne bruge, samt æg i farsretter, postejer og kager. Begræns følgende fødevarer Rosiner: Børn under tre år må ikke få mere end 50 gram rosiner om ugen, hvilket svarer til cirka to små rosinpakker, da rosiner kan indeholde en svampegift. Det gælder ikke for tørret frugtpålæg eller andet tørret frugt. Grønt drys: Som for eksempel: persille, grønkål og andre bladgrøntsager skal du rengøre omhyggeligt på grund af risiko for jordbakterier. Drys kan bruges på koldt mad, men vi fraråder det på varm mad. Kost-, drikke- og spisevaner Mange af de spisevaner, vi har som voksne, bliver grundlagt i barnealderen. Det er derfor vigtigt, at de voksne lærer børnene gode sunde spisevaner, som kan følge dem igennem hele opvæksten. 7
10 Barnet ser de voksne som forbilleder. Derfor er det vigtigt, at de er gode eksempler helt fra begyndelsen. Når barnet er omkring et år, skal det have tre hovedmåltider og derudover to - tre mellemmåltider. Appetitten kan svinge i perioder. Den kan også være meget forskellig fra barn til barn. Børn, der bevæger sig meget (især udendørs), har en større appetit end børn, som bevæger sig for lidt, småspiser eller drikker inden måltiderne. Det er vigtigt at dit barn lærer at slukke tørsten i vand. Det er vigtigt at dit barn præsenteres for forskellige smagsoplevelser. Barnet kan være forbeholden overfor nye fødevarer, men det kan lære at spise dem, hvis barnet får dem præsenteret i positive sammenhænge (op til 15 gange). Børn spiser langsommere end voksne, så giv dem god tid. Forsøg at lave hovedmåltiderne til en fælles familiesamling. Hvad dit barn skal spise, bestemmer I som forældre. Hvor meget dit barn vil spise, bestemmer han/hun selv. Frysning af mad Nedfrysning skal foregå hurtigt, efter maden er tilberedt. Maden kan opbevares en måneders tid i fryseren, når temperaturen holdes på -18 grader eller derunder. Den begrænsede periode er fastsat for at sikre god smag i maden Frysning af mælk Frisk udmalket modermælk kan holde sig op til seks måneder i fryseren ved -18 grader. Hjemmelavet grød kogt på vand kan også fryses ned. Modermælkserstatning tilsættes grøden efter opvarmning. 8
11 Opskrifter på grød Grundopskrift på grød kogt i gryde Husk al grød skal være baseret på modermælk eller modermælkserstatning frem til 1 års alderen Ingredienser: to deciliter vand, cirka en halv deciliter gryn eller mel. Bring vand og gryn (mel) i kog under piskning og kog videre nogle minutter under låg og ved svag varme Tilsæt eventuelt mere vand så grøden bliver mere lind Afkøl grøden lidt, før du kommer modermælkserstatningspulver i. Pisk grøden sammen Mængden af modermælkserstatningspulver = mængden af vand i grøden. Grundopskrift på grød kogt i mikroovn Ingedrienser: to deciliter vand, en halv deciliter mel/gryn/flager Kog i cirka to et halvt minut ved fuld effekt Stop mikroovnen undervejs og rør i grøden cirka tre gange Når grøden er afkølet, tilsætter du modersmælkserstatningspulver svarende tilmængden af vand i grøden. Grøden kan laves udelukkende på drikkeklar modermælkserstatning. 9
12 Du kan finde inspiration og opskrifter i bogen fra Sundhedsstyrelsen: Mad til spædbørn og småbørn - fra skemad til familiemad. Kan downloades på juni 2015 Sundhedsplejen Ringvej Thisted Telefon: Kontorets åbningstid: Mandag-fredag kl
Kostplan. Grøntsager Mos tilberedt af kogte kartofler, gulerødder, broccoli, blomkål, persillerod eller pastinak, squash eller ærter.
Kostplan 0 6 måneder 4-6 måneder 6-8 måneder Modermælk eller modermælkserstatning. D-vitamin dråber fra 14 dage til 2 år. www.sundhedstjenesten-egedal.dk www.altomkost.dk www.sst.dk Mad til spædbørn &
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereSund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer
Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,
Læs mereDAGPLEJEN. Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune
DAGPLEJEN Mad- og måltidspolitik for Dagplejen i Fredensborg Kommune Indledning Dagplejen har i overensstemmelse med kommunens mad og måltidspolitik samt oplysninger fra Fødevarestyrelsen udfærdiget denne
Læs mereVelkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca Syge børn.
Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Tak for i dag Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces
Læs mereDen første skemad Dansk
Den første skemad Dansk Egedal Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt: At vælge friske råvarer At skære renset frugt i mindre stykker At
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,
Læs mereMåltidspolitik. på dagtilbudsområdet
Måltidspolitik på dagtilbudsområdet Maj 2015 Indledning Kommunalbestyrelsen har pligt til at tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitutioner med mulighed for opkrævning af en forældrebetaling.
Læs mereKrav til frokostmåltidet
Krav til frokostmåltidet Her ses Børnehuset Stauninggårdens krav til sammensætning og næringsindhold af frokostmåltidet ud fra de 8 madvaregrupper som er anbefalet af Fødevarestyrelsen. ***** Krav til
Læs mereAnbefalinger for sund frokost i daginstitutioner
Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner
Læs mereናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad
ናይ መጀመርያ ብማንካ ዝብላዕ መግቢልሙድ ገዓት ዕፉን Den første skemad Dansk - tigrinsk Sundhedsplejen Brønderslev Kommune Tilberedning af den første skemad Ved tilberedning af kogt frugt og grønt til barnet er det godt:
Læs mereForældreinformation. Kost til spædbørn
Forældreinformation Kost til spædbørn Kvalitet døgnet rundt Børneafdelingen Indholdsfortegnelse Barnets udvikling Generelt om barnets kost 0-6 mdr. Barnets kost 4-6 mdr. Barnets kost 6-9 mdr. Barnets kost
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereSundhedsplejen. Kostpjece
Sundhedsplejen Kostpjece Mælkeperioden: Barnet er 0-6 måneder gammelt Udvikling: Barnet har primitive sutte og søgereflekser. Overgangsperiode: Barnet er 6 måneder (4) gammelt Bryst / amning Modermælkserstatning
Læs mereMad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune
Mad- og måltidspolitik for dagplejen i Vejen Kommune Målet med mad- og måltidspolitikken er at servere sund og alderssvarende mad, samt give børnene gode måltidsvaner i dagplejen. Mad og drikke har stor
Læs mereIndhold. Vedlagt kostplan til opslagstavlen. Indholdet i denne pjece er udarbejdet af Børneernæringsudvalget i Sønderjyllands Amt
Kost til spædbørn Indhold Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 måneder 4 Barnets kost 6-9 måneder 6 Barnets kost 9-12 måneder 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost
Læs mereDAGPLEJEBOGEN. Kostpolitik i dagplejen. Målsætning. Mælk. Generelt
DAGPLEJEBOGEN Dato: 18. april 2016 Kostpolitik i dagplejen Målsætning For at danne grundlag for børns trivsel, udvikling og fremtidige gode kostvaner, er målsætningen for dagplejens kostpolitik, at alle
Læs mereBARNETS UDVIKLING INDHOLDSFORTEGNELSE. Side
INDHOLDSFORTEGNELSE Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr. 7 Barnets kost 1-3 år 8 Barnets kost efter 3 års alderen 9 Kost og spisevaner
Læs mereAnbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner
Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration
Læs mereSe mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen. Sundhedsplejen
Se mere på: www.haderslev.dk/sundhedsplejen Sundhedsplejen INDHOLDSFORTEGNELSE EGNE NOTATER Side Barnets udvikling 3 Generelt om barnets kost 0-6 mdr. 4-5 Barnets kost 6-9 mdr. 6 Barnets kost 9-12 mdr.
Læs mereMad og måltider i. DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune
Mad og måltider i DAG- PLEJEN For Skanderborg Kommune Kære Forældre til børn i dagplejen i Skanderborg Kommune Denne pjece er en del af udmøntningen af Skanderborg Kommunes kostpolitik på dagplejeområdet.
Læs mereKostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud
Kostpolitik for 0-2 årige børn i Lemvig Kommunes Dagtilbud - 1 - Forord Lemvig Kommune vil gerne sætte fokus på sund levevis for alle børn og unge. Allerede i 1999 blev der udarbejdet en overordnet kostpolitik
Læs mereMAD TIL SMÅ. fra mælk til familiens mad
MAD TIL SMÅ fra mælk til familiens mad MAD TIL SMÅ fra mælk til familiens mad Mad til små fra mælk til familiens mad Copyright Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning, 2016
Læs mereKantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.
Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435
Læs mereKostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens
Kostråd når appetitten er lille og kroppen har brug for ekstra Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Under indlæggelse Spørg plejepersonalet efter ugens menukort - så kan du forberede dig og vælge,
Læs mereVEJLEDNING. Mad der styrker barnets udvikling
VEJLEDNING Mad der styrker barnets udvikling Forord Alle forældre ønsker, at deres barn skal have et liv med glæde, energi og gå på mod. Gennem mad, drikke og aktiv leg kan vi støtte barnets sunde udvikling
Læs mereKostpolitik. Kostplanen skal være tilgængelig ved opslag på stuerne og på børnehavens hjemmeside.
Kostpolitik Generelt Det er i barndommen, at de sunde kostvaner skal grundlægges, så hele livet kan blive sundt og godt. Det har stor betydning for børns udvikling og helbred, at de får en god og næringsrigtig
Læs mereDenne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.
Kostpolitik 2 K O S T P O L I T I K I D E N K O M M U N A L E D A G P L E J E I J A M M E R B U G T K O M M U N E Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere
Læs mereErnæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15
+ Ernæring til spædbørn og småbørn Sundhedsstyrelsens nye retningslinjer fra 25/2 2015 Sundhedsplejerkske Benedicte Engstrup 13-11-15 + Sundhedsstyrelsen: Slut med komælk til babyer.sundhedsmyndighederne
Læs mereSUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger.
SUNDE BØRN ER GLADE BØRN I DEN KOMMUNALE DAGPLEJE VARDE. Indledning: I dagplejen følger vi sundhedsstyrelsens anbefalinger. Dagplejen støtter børnene i at træffe sunde valg og udvikle en bevidsthed om,
Læs mereForslag til dagens måltider
Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget
Læs mereForslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900
Læs mereFAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring
18-03-2015 1-1811-8/1/ANP Version 4 FAQ: Ofte stillede spørgsmål om spædbørns ernæring Dokumentet opdateres løbende i takt med Sundhedsstyrelsen modtager spørgsmål til de nye anbefalinger Hvorfor kommer
Læs mereDAGPLEJENS MADPOLITIK... 1
I denne del af kogebogen beskrives dagplejens Mad - og Måltidspolitik. Madpolitikken har afsæt i de officielle anbefalinger om kost, og denne del indeholder vores valgte politik og forholdsregler, samt
Læs mereForslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en kvinde over 74 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7400 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 800 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget (Svarer til 1750
Læs mereKick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost
Kick i madkassen -Gode råd om dit barns kost Indholdsfortegnelse: Gode råd om kost og madlavning s. 2 Madpakkehånden Madlavning Kogning Få dit barn med! De 10 vigtigste ingredienser til en sund kost s.
Læs mere1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange
Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser
Læs mereEnergi- og proteindrikke. Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt
Energi- og proteindrikke Hjemmelavede opskrifter velegnet til dig, der vil op i vægt Når maden skal fede 3 gode råd 1. Hyppigt og lidt ad gangen er løsningen, når appetitten er lille. Spis mange små måltider
Læs mereKostpolitik. Kostpolitik 0-6 år
Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud
Læs mereKostplan til spædbørn Sundhedstjenesten Frederikshavn Kommune
Grafik:07-255.2.hl Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Tel.: +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk SUNDHEDSTJENESTEN FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kostplan til spædbørn
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereKLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år
KLAR, PARAT, SPIS! Barnets mad det første år KLAR, PARAT, SPIS! giver dig overblik over dit barns udvikling, og inspiration til retter du kan servere. Den kan også være en god hjælp til bedsteforældre
Læs mereForslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet
Forslag til dagens måltider for en dreng på 6 9 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 7600 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 550 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1815
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år. Landbrug & Fødevarer
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Landbrug & Fødevarer kære forældre Fra den første mælk til familiens mad Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som
Læs mereTips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino
Tips, råd og opskrifter til dig, der giver dit barn Alfamino Information til forældre Nestlé Health Science støtter amning, og at modermælk er den bedste mad for dit barn. Alfamino er en fødevare til særlige
Læs meremad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide
mad TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide kære forælder På de følgende sider prøver vi at give korte svar på nogle af de spørgsmål, som du og tusindvis af andre forældre stiller hver
Læs mereBarnemad. Gode råd om mad og mælk i barnets første år
Barnemad Gode råd om mad og mælk i barnets første år Kære forældre Der siges og skrives meget om mad til spædbørn og småbørn. Derfor kan I som forældre nemt komme i tvivl om, hvad der er fakta, og hvad
Læs mereDAGPLEJENS MADPOLITIK... 1
I denne del af kogebogen beskrives dagplejens Mad - og Måltidspolitik. Madpolitikken har afsæt i de officielle anbefalinger om kost, og denne del indeholder vores valgte politik og forholdsregler, samt
Læs mereNedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød
Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret
Læs mereMad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov
Mad- og måltidspolitik i Dagplejen Favrskov I Dagplejen Favrskov har vi udarbejdet en Mad- og måltidspolitik, der tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens fem gode råd: 1. Måltidet har plads til leg og
Læs mereMad og Måltid i Dagplejen. Juli Natur og Udvikling
Mad og Måltid i Dagplejen Juli 2016 Natur og Udvikling Mad og Måltid i Dagplejen Børn skal have dejlig og nærende mad, i trygge rammer. Forord Halsnæs kommune har udarbejdet en overordnet Mad- og Måltidspolitik
Læs mereKost, Sundhed og Trivsel
Kost, Sundhed og Trivsel En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Op mod 80% af den daglige kost bliver spist i Dagplejen Politik for Kost, Sundhed og Trivsel I Danmark er der stor fokus på at forbedre folkesundheden,
Læs merekostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune
Sunde kostvaner 0-6 år Fællesgrundlag for kosten til børn i dagpleje, institution og skole i Holstebro Kommune Indhold Forord 3 Hvorfor et fællesgrundlag? 5 Hvad bør kosten indeholde? 6 Børns energibehov
Læs mereSundhed i børnehøjde. www.ikast-brande.dk
Sundhed i børnehøjde Kendte ordsprog om vaner En vane har lange rødder. Det man i barndommen nemmer man ej i alderdommen glemmer Ordsprog fra 1300 tallet. "Vaner begynder som edderkoppespind og ender som
Læs mereDagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik
Dagtilbud Ø-gadernes Kostpolitik Gældende for: Vuggestuen Vimmerby Vuggestuen Småland D.I.I. Villekulla Udarbejdet Maj 2010 Indholdsfortegnelse Formål og målsætning... 1 Køkkenpersonalets arbejde... 1
Læs mereKostpolitik. Tønder kommunale dagpleje.... kostpolitik i dagplejen >
Kostpolitik Tønder kommunale dagpleje... kostpolitik i dagplejen > Indhold Forord... > 3 Målet med måltiderne... > 4 Måltider i dagplejen... > 8 Uddybning af kostpolitikken........... > 8 Mad med forbehold...
Læs mereBørneuniverset Vuggestuen Kostpolitik
Børneuniverset Vuggestuen Kostpolitik De gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os hele livet igennem. Børn skal have sund og nærende mad. Kosten har stor betydning for barnets vækst og udvikling.
Læs mereKostpolitik for Sorø Dagpleje
Kostpolitik for Sorø Dagpleje Forældrebestyrelsen ønsker med kostpolitikken at synliggøre de principper som vi finder vigtigst i forhold til kosten i dagplejen. Disse principper omhandler blandt andet
Læs mereVejledning til skolemad
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Vejledningen er en hjælp til at opfylde anbefalingerne og at gøre det sunde valg let for børnene. Udfordringerne er, at børn spiser for
Læs mereMad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen
Mad og måltidspolitik for Børnehuset Mariehønen Vi tilbyder sund kost: Den kost vi serverer for børnene i børnehuset Mariehønen er en del af børnenes hverdag og er derfor af stor betydning for deres opvækst
Læs mereVitaminer og mineraler
Vitaminer og mineraler VITAMINER OG MINERALER Vitaminer og mineraler er nødvendige for at holde alle kroppens funktioner i gang. Mangel på blot et enkelt vitamin eller mineral kan bringe kroppen ud af
Læs mereGode råd til en sundere hverdag
LOGO2TH_Lille_NEGrød Gode råd til en sundere hverdag Vægtstopperne - Behandling af børn og unge efter Holbæk-modellen Kære Forældre Det er vigtigt at dit barn oplever en god mæthedsfølelse og spiser sundt
Læs mereSundhedsfremmende appetit på livet
Sundhedsfremmende appetit på livet Besøg os på: www.madomsorg.dk - og facebook: Sundhedsfremmende appetit på livet (facebook.com/sundhedsfremmende) Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når
Læs mereMad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud
Mad- og måltidspolitik for Elsted Dagtilbud Forord Elsted Dagtilbud ønsker at være medvirkende til, at vores børn i pasningstilbuddet får grundlagt sunde kostvaner, således at de senere i livet bliver
Læs mereBakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Læs merePortionerne i Menuplanen
Portionerne i Menuplanen I nedenstående skemaer finder du en oversigt over portionsstørrelser til hhv. vuggestue- og børnehavebørnene til dagens måltider; morgenmad, formiddagsmad, frokost og eftermiddagsmad.
Læs mereMAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN. fra skemad til familiemad
MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 MAD TIL SPÆDBØRN & SMÅBØRN fra skemad til familiemad 2015 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 16. udgave, 1. oplag, 2015 Sundhedsstyrelsen
Læs mereHvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Læs mereGode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem
Gode råd og lyse idéer omkring din mad... Til dig når du kommer hjem Sundhedsfremmende appetit på livet Med pjecen ønsker vi at ruste dig og dine pårørende til at sikre den mest optimale ernæring efter
Læs mereKOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole
KOSTPOLITIK for Børneinstitutioner for 0-6 årige KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Sundhed, Forebyggelse og Fritid Forvaltning for Børn, Familie og Skole 1. Baggrund Hvorfor en kostpolitik i børneinstitutioner?
Læs mereSund mad gør glad. Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN
Sund mad gør glad Dagplejens mad- og måltidspolitik i Fredericia Kommune DAGPLEJEN - Sagt om mad af børn: Blåbær er særlig godt, fordi der er syltetøj inden i dem Det eneste der er værre end lever er
Læs mereHvad skal vi spise for at få mere jern!
Hvad skal vi spise for at få mere jern! Denne pjece giver råd og vejledning om, hvordan du ved hjælp af kosten kan øge din daglige indtagelse af mineralet jern. Hvornår er der brug for mere jern Efter
Læs mereMad i børnehøjde en eftermiddag med fisk
Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...
Læs mereKOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:
KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov
Læs mereMad til spædbørn & småbørn. fra skemad til familiemad
Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2009 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 10. udgave, 1. oplag, 2009 Sundhedsstyrelsen
Læs mereDagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune
Kost i dagplejen Dagplejens kostpolitik i Middelfart Kommune Dagplejen i Middelfart Kommune vil meget gerne arbejde med sund kost og gode madvaner/oplevelser for børn i dagplejen. Med den viden vi har,
Læs mereDiætiske retningslinjer
Diætiske retningslinjer Indledning Denne pjece handler om vores anbefalinger til dig vedrørende hvad du spiser og drikker. Disse anbefalinger er etableret med det mål at du taber dig i vægt og får gode
Læs mereMad & måltider. Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune
Mad & måltider Vuggestue og Dagpleje i Nordfyns Kommune MAD & MÅLTIDER I DAGPLEJE OG VUGGESTUE Forord Kosten i dagplejen/ vuggestuen er et vigtigt grundelement for det enkelte barns sundhed og trivsel.
Læs mereKostpolitik for Rudersdal Dagpleje
Kostpolitik for Rudersdal Dagpleje Denne kostpolitik henvender sig til alle forældre der ønsker at vide mere om maden i dagplejen. Kostpolitikken er samtidig et vigtigt arbejdsredskab for dagplejerne,
Læs mereMadkassen. Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution
Madkassen Inspiration til sunde madpakker for børn i dagpleje eller daginstitution Forord Denne lille folder er beregnet til dig, der har et barn i en dagpleje eller daginstitution i Skanderborg Kommune.
Læs mereOpslagsværk - daginstitutioner
Opslagsværk - daginstitutioner I oversigten nedenfor har vi udvalgt nogle af de ernærings-emner, der er gode at blive lidt klogere på eller få genopfrisket, når man laver mad til børn. Til hvert emne er
Læs mereOverordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne
Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der
Læs mereMAD TIL BØRN. Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide
MAD TIL BØRN Fra skemad til madpakker Gode råd og godt at vide MAD TIL BØRN Mad til børn 1. oplag af 4. reviderede udgave, april 2016 Udgivet af: Mejeriforeningen Agro Food Park 13 8200 Aarhus N Redaktion:
Læs mereDagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER
Dagplejen Skovvangen Dagtilbud 606 Kornbakke Allé 58 8200 Århus N Tlf. 29 20 83 78 I DAGPLEJEN SKOVVANGEN MAD & MÅLTIDER INDHOLDSFORTEGNELSE Gode råd...4 Dagens måltider...5 Morgenmad...5 Formiddagsmad...5
Læs mereHvis du får fejl ved log in 5. Vitaminer og jern 6 Når dit barn sover 7 La vær og smit Vask hænder tit! 8 Efterfødselsreaktioner 9
Barnets bog Indhold Velkommen til Sundhedsplejen i Hedensted Kommune 3 Hvem kan få besøg af sundhedsplejersken? 4 Hvad tilbyder sundhedsplejersken? 4 Hvem samarbejder sundhedsplejersken med? 4 Barnets
Læs mereHvad spiser du i løbet af dagen?
Navn: Alder: Højde: Vægt: Hvad spiser du i løbet af dagen? Sæt kryds ud for hvad du spiser Hvor ofte spiser du morgenmad? Hver dag 5-6 gange om ugen 3-4 gange om ugen 1-2 gange om ugen Mindre end 1-2 gange
Læs mereAnvendelse af Renastart til børn med nyresygdom. Navamedic 2016
Anvendelse af Renastart til børn med nyresygdom Navamedic 2016 Renastart Tilberedningsanvisning Standardopløsning 20%: Opblanding af 1 måleske (7 gram) og 30 ml vand 1. Vask hænderne grundigt 2. Kog frisk
Læs mereGode råd om mad og ernæring ved kæbeoperation. og kæbebrud
Patientinformation Aarhus Universitetshospital Afdeling O og HOJ O-ambulatorium og sengeafdeling Tlf. 7846 2927 og 7846 3203 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.kaebekir.auh.dk Gode råd om mad og ernæring
Læs mereMadpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune
Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune Indholdsfortegnelse Madpolitik for dagplejen i Aalborg Kommune...3 Formål med madpolitikken...5 Måltidet og dets opbygning...6 Måltider i dagplejen...9 Hvad får
Læs mereSpis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner
Spis mad med mindre salt En guide til gode saltvaner Guide til gode saltvaner MORGENMAD Anbefalingen er højst 5-6 om dagen Brød med både ost og skinke 2,7 Cornflakes med mælk 1,4 Brød med en skive ost
Læs mereFIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker
FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget
Læs mereMAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
2012 - BØRNEHUSENE BULDERVANG MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK BØRNEHUSENE BULDERVANG Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt Vi spiser
Læs mereKostpjece Den centrale dagpleje
Kostpjece 2017 Den centrale dagpleje Indholdsfortegnelse Forord... 3 Mad- og måltidspolitik... 4 Mål for kosten i dagplejen... 6 Mad er andet end mad... 6 Kost og samarbejde.... 6 Daglige måltider....
Læs mereErnæring ved synkeproblemer (dysfagi)
Ernæring ved synkeproblemer (dysfagi) - en vejledning til borgere med synkeproblemer, pårørende og plejepersonale Madservice Viborg Hvad er synkeproblemer? Synkeproblemer kan vise sig ved, at man har svært
Læs mereMad til spædbørn & småbørn
Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Dvd indlagt Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 2012 Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familiemad 13. udgave, 1. oplag,
Læs mereLeg med maden! Små børn skal lege med maden! Godbidder om kost. Dagplejen i Hvidovre Kommune
Små børn skal lege med maden! Leg med maden! Godbidder om kost Leg med maden henvender sig først og fremmest til kommunens dagplejere, men kan også læses af forældre. Dagplejen Hvidovre Kommune Oktober
Læs mereGrøntsager og kostfibre
Grøntsager og kostfibre Patientinformation Grøntsager Grøntsager, og især de grove grøntsager, indeholder mange kostfibre. Det er derfor godt at spise mange af de grove grøntsager og gerne flere gange
Læs mere