Notat. Projekt: Trafikanalyse af Hyllegården. Emne: Placering af adgangsveje. Notat nr.: 1. Rev.: 4. Fordeling: Mette Straarup Lejre Kommune

Transkript

1 Notat Dato: Projekt nr.: T: E: Projekt: Trafikanalyse af Hyllegården Emne: Placering af adgangsveje Notat nr.: 1 Rev.: 4 Fordeling: Mette Straarup Lejre Kommune Indhold 1 Formål Anbefaling for opkobling på eksisterende vejnet Vejklassificering af berørte veje Enebærhaven Urtehaven Horseager Åsvejen, Tjørneager og Åsen Tilladelser til etablering af vejadgange Tilladelse til vejret til de private fællesveje Enebærhaven og Urtehaven Proces med partshøring BILAG Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Scenarie Slutnoter MOE A/S Buddingevej 272 DK-2860 Søborg T: CVR nr.:

2 1 Formål Sydvest for Hvalsø etableres det nye boligområde Hyllegården, figur 1. Området vil rumme omkring 200 nye parceller. Notatets formål er at anbefale, hvordan det nye område bedst muligt kobles på det eksisterende vejnet. Figur 1 Placering af det nye Hyllegården sydvest for Hvalsø. Side 2 af 20

3 2 Anbefaling for opkobling på eksisterende vejnet I 6 BILAG er der gennemgået forskellige scenarier for opkobling af Hyllegården på det eksisterende vejnet. Fordele og ulemper ved de enkelte scenarier fremgår af bilag. Hyllegården bør kobles på det eksisterende vejnet med mindst mulig gene for den eksisterende trafik og med den bedste opkobling på det eksisterende vejnet for trafikken fra Hyllegården. Der skal sikres både gode forhold for biltrafikken og de lette trafikanter. Følgende parametre er vurderet ved de enkelte scenarier: Trafiksikkerhed Fremkommelighed i de enkelte kryds Tryghed Placering i forhold til det eksisterende vejnet Lette trafikanter Af trafiksikkerhedsmæssige grunde bør der være færrest mulige opkoblinger til det eksisterende vejnet. I stedet bør trafikken fordeles inde på selve området. Det er desuden vigtigt, at trafikken fra det nye område kan afvikles på det eksisterende vejnet uden større gene for beboere i øvrige boligområder. Derfor anbefales det at lede trafikken ad andre veje i det omfang det giver mening. Der skal sikres gode stiforbindelser til det nye området. Enten langs vejene eller i eget tracé. Det er særligt stier til skolen og stationen, der skal sikres. I dag er der et veludbygget stisystem, som stier fra det nye område kan kobles på. Hvor stier krydser vejnettet skal der etableres sikre og trygge krydsninger. Det antages, at hver bolig generer 2,5 bilture i døgnet, hvoraf 0,7 ture er bolig-arbejde trafik (jf. Miljøstyrelsens Turrater for boliger). Forlader bolig-arbejde trafikken området inden for en time, vil det maksimalt være 85 biler, der skal forlade området fra en indkørsel. Spredt ud over en time, vil det være 1,4 biler i minuttet. Dette er en lille belastning, som ikke vil påvirke det eksisterende vejnet i betydende grad. Opkobling af området direkte på Ny Ringstedvej anbefales ikke. Ny Ringstedvej er en gennemfartsvej med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Desuden vil opkoblingen til Ny Ringstedvej være ved en kurve, så oversigtsforholdene vil være dårlige. Der ud over er der en betydelig niveauforskel mellem Ny Ringstedvej og området. Figur 2 Ny Ringstedvej - opkobling til Hyllegården i højre side anbefales ikke. Side 3 af 20

4 Det anbefales, at der etableres fire adgangsveje til Hyllegården som beskrevet i scenarie 6, se bilag 6 afsnit 6. Trafikken fra handicapboligerne (20 parceller), der ledes ad Åsen, kan alternativt ledes til den nye vej fra boligområdet gennem den grønne kile og ud på Horseager, så mertrafik ad Åsen reduceres. Ved scenarie 6 etableres der følgende adgange til området: Figur 3 Scenarie 6. Den nye vej skal have et tværprofil, hvor der også er tænkt på forholdene for de lette trafikanter. En typisk boligvej med fortov og en vejbredde på 5-6 m. Vejen bør anlægges med forsætning så lige vejstrækninger begrænses af hensyn til hastighedsniveauet. Det er her vigtigt, at krydsningen med Horseager etableres, så det er muligt at foretage en sikker og tryg krydsning for de lette trafikanter til det eksisterende stisystem. Anlæggelse af en ny vej er en omkostningstung løsning, som vil kunne finansieres af, at grundejere betaler vejbidrag til finansiering af vejen. Det er desuden et grønt og naturskønt område i byen der får et andet formål, hvorfor det skal være med i overvejelserne inden denne løsning vælges. Etablering af en ny adgangsvej vil mindske de oplevede gener for beboere langs de eksisterende veje, som ellers vil opleve en trafikstigning. Anlæggelse af den nye vej vil rent trafiksikkerhedsmæssigt ikke skabe konflikter og bør placeres på den lige strækning af Horseager for at skabe optimal oversigt i krydset. Det bør overvejes at opstramme vejprofilet på Horseager gennem industriområdet f.eks. med fortov, da vejen fremadrettet vil få mere trafik og der derved skabes bedre sammenhæng mellem den ønskede hastighed og vejens udtryk. Urtehaven er en korridorvej (stamvej), der fordeler trafikken inde i boligområdet ud til stikvejene. Der er boliger på begge sider af vejen, men der er ikke adgang til boligerne på den nordlige side af vejen fra Urtehaven. På den sydlige del af vejen er der dels overkørsler til boliger og dels to stikveje ned til boliger. Tre boliger har direkte adgang til den del af Urtehaven, som det nye boligområde kobles på. Side 4 af 20

5 Figur 4 Urtehaven vejstrækningen det nye boligområde kobles på. Vejprofilet anbefales som udgangspunkt at bibeholde det nuværende profil. Fortovsbredden bør udvides til 1,5 m, så der sikres fri passage og den anbefalede mindste bredde, for at fortovet er tilgængelighed for alle, opnås. Side 5 af 20

6 3 Vejklassificering af berørte veje I Lokalplan 71 Boligområder ved Sarbjerg, er Enebærvej og Urtehaven udlagt som korridorveje og skal anlægges med et tværsnit efter nedenstående principper. Figur 5 Principsnit for korridorveje. 3.1 Enebærhaven Enebærhaven er beskrevet i Lokalplan 78 Myntehaven og en del af Melissehaven i Sarbjerg samt Lokalplan 82 Timianhaven i Sarbjerg. I begge lokalplaner står beskrevet, at det er grundejerforeningen, som skal forestå drift og vedligehold af veje og fællesparkeringspladser, græsrabatter mellem veje og private grundes samt fælles friarealer og beplantning. I 5 står beskrevet, at lokalplanområdet vejbetjenes fra Enebærvej (og Myntehaven Lokalplan 82). Enebærhaven fremgår ikke af den centrale vejfortegnelse (CVF), men vejmyndigheden oplyser, at vejen er optaget som privat fællesvej i vejregistret og ifm. udstykningssagen. Figur 6 Enebærhaven eksisterende vej. Enebærhaven er anvist, som anlagt som en korridorvej, mens øvrige veje i lokalplanområdet er kvarterveje. Side 6 af 20

7 Den private fællesvej er beliggende i byzonen og Lejre Kommune vurderes at være vejejere af den private fællesvej. Vejmyndigheden oplyser i øvrigt, at overdragelse af vejen først finder sted i efteråret Enebærvej er ca. 285 m lang og betjener 40 parceller, hvoraf 11 har direkte vejadgang til korridorvejen. Kørebanen vurderes anlagt i en bredde på 6 m, mens fortov er anlagt i en bredde på 1-1,5 m i den ene vejside. Der er ikke faciliteter for cyklister langs vejen. 3.2 Urtehaven Urtehaven er i Lokalplan 89 udlagt som en korridorvej, hvor der mod syd er etableret et fortov i en bredde af ca. 1 m. Kørebanen vurderes at være anlagt med en bredde på 6 m. Urtehaven er ca. 200 m lang og betjener i dag 22 parceller hvoraf 3 har direkte vejadgang til korridorvejen. I Lokalplan 89 Urtehaven i Sarbjerg står beskrevet, at det er grundejerforeningen, som skal Figur 7 Urtehaven - eksisterende vej. forestå drift og vedligehold af veje og fællesparkeringspladser, græsrabatter mellem veje og private grundes samt fælles friarealer og beplantning. I 5 står beskrevet, at lokalplanområdet skal vejbetjenes af korridorvejen grænsende til Myntehaven og Timianhaven. Til den enkelte grund kan der etableres tilkørsler frakvarterveje og 2 grunde kan få direkte adgang fra korridorvejen. Urtehaven fremgår ikke af den centrale vejfortegnelse (CVF), men vejmyndigheden oplyser, at vejen er optaget som privat fællesvej i vejregistret og ifm. udstykningssagen. Den private fællesvej er beliggende i byzonen og Lejre Kommune vurderes at være vejejere af den private fællesvej. Vejmyndigheden oplyser i øvrigt, at overdragelse af vejen først finder sted i efteråret Horseager Horseager er en offentlig trafikvej. Fra Åsvejen til den grønne kile, er vejen anlagt uden faciliteter for lette trafikanter. Figur 8 Horseager i industriområdet. Figur 9 Horseager ved den grønne kile. Side 7 af 20

8 Fra den grønne kile til Ny Ringstedvej er Horseager anlagt med et smallere vejprofil med kantsten og dobbeltrettet sti i den ene side og fortov i den anden side. 3.4 Åsvejen, Tjørneager og Åsen Åsvejen, Tjørneager og Åsen er udskilt i matriklen som offentlige veje og skaber forbindelse fra Hvalsø til Tølløse. Vejene er beliggende i et blandet bolig og erhvervsområde og er uden faciliteter for lette trafikanter. Desuden er en del af Åsen beliggende uden for byzone. Figur 10 Åsvejen. Figur 11 Tjørneager. Figur 12 Åsen. Side 8 af 20

9 4 Tilladelser til etablering af vejadgange Udstykningslovens 18 1 og Privatvejslovens 32 2 foreskriver, at der ikke må ske en udstykning uden, at der kan opnås adgang til offentlig vej. Denne adgang må ikke være tidsbegrænset eller betinget. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. 4.1 Tilladelse til vejret til de private fællesveje Enebærhaven og Urtehaven Tilladelse til at etablere vejadgang ad privat fællesvej er en offentligretlig tilladelse, der alene indebærer, at vejmyndigheden ikke modsætter sig, at der etableres adgang til vejen. Den fornødne vejret til vejen er et privatretligt forhold. Kommunalbestyrelsen kan dog give tilladelse til vejret til en eksisterende privat fællesvej jf. Privatvejslovens 26, stk. 2 3, men skal i givet fald stille betingelser om, at grundejere, som ikke støder direkte til den private fællesvej, skal bidrage forlods og forholdsmæssigt til udgifterne til vejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelser jf. Privatvejslovens 49, stk. 3 4 og 26, stk. 4. Vejejeren eller kommunalbestyrelsen skal give tilladelse til, at den nye udstykning får vejadgang via de private fællesveje Enebærhaven og Urtehaven. Lejre Kommune er pt. ejer af de private fællesveje. Hvis ejerforholdet ændres, når vejarealet overdrages til en eller flere af grundejerforeningerne, vil disse blive ejere af de private fællesveje og skal således tildele vejret fra de nye udstykninger med mindre denne tildeles af kommunalbestyrelsen. Det er ikke nødvendigt at overdrage ejerforholdet og det anbefales derfor, at Lejre Kommune fortsat er vejejer af den private fællesvej. Udstykningerne vurderes alene at betjene private ejendomme og betjener således ikke institutioner eller andre offentlige formål, som medfører uvedkommende trafik. Urtehaven og Enebærhaven kan således forblive private fællesveje på trods af, at der tilsluttes flere parceller til vejene. De nye parceller vil herved få vejret til de eksisterende private fællesveje på betingelse af, at de skal bidrage forlods og forholdsmæssigt til vejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelser. Kommunen kan desuden stille betingelser til ændringer af vejens udformning f.eks. bredder på fortove ifm. tildelingen af vejretten. Størrelsen af det forlods bidrag kan f.eks. udregnes med baggrund i antallet af parceller i eksisterende udstykning og parceller i den nye udstykning, som får vejadgang via den eksisterende private fællesvej. Det anbefales, at der etableres et vejlaug mellem de berørte eksisterende og fremtidige grundejerforeninger, som fremadrettet står for vejens vedligeholdelse og istandsættelse. Vejret til offentlig vej f.eks. Horseager, Åsen, Tjørnegårdsvej og Åsvejen tildeles af vejmyndigheden (her Lejre Kommune) i henhold til Vejlovens Side 9 af 20

10 5 Proces med partshøring Når kommunen, som vejejer, giver tilladelse til vejret er der ikke tale om forvaltningsmyndighed. Kommunen er derfor ikke forpligtet til at partshøre f.eks. de tilstødende grundejerforeninger, idet beboere med vejret ikke er part i forbindelse med tilladelsen til vejret. Hvis grundejere i den eksisterende udstykning har betalt vejbidrag til anlægget af Urtehaven vurderes det dog som god forvaltningsskik at høre grundejerforeningerne om, der er særlige forhold, som vejer mod en beslutning om tilladelse til vejret. Hvis vejen (inkl. ejerforholdet) overdrages til grundejerforeningen før tilladelse til vejret for den nye udstykning er givet, er grundejerforeningen, som vejejer, part i sagen, og skal høres om, der er særlige forhold, som vejer mod en beslutning om tilladelse til vejret. Også selv om Kommunalbestyrelsen beslutter at give vejret ad eksisterende privat fællesvej. En parthøring skal indeholde en begrundelse for beslutningen om tildeling af vejretten, f.eks. at tildelingen af vejret giver den mest hensigtsmæssige ind- og udkørsel til området af hensyn til trafiksikkerhed, at vejene alene skal betjene flere boliger og at eksisterende vej vurderes at kunne afvikle den øgede trafik fra boligområdet. Partshøringen bør have en varighed på mindst 14 dage længere hvis denne gennemføres i forbindelse med ferieperioder. Side 10 af 20

11 6 BILAG De forskellige scenarier er gennemgået med fordele og ulemper. Det eksisterende vejnet omkring Hyllegården, hvor det er muligt at koble det nye boligområde på er: Åsen Enebærhaven Urtehaven Ny Ringstedvej Horseager Alternativt skal der etableres en ny vej for at koble det nye boligområde på det eksisterende vejnet. I det nedenstående er forskellige scenarier for adgangsveje fra det nye område til det eksisterende vejnet gennemgået. Hvert scenarie er angivet med fordele og ulemper. Side 11 af 20

12 6.1 Scenarie 1 Adgangsvejene fordeles på Ny Ringstedvej, Urtehaven, Enebærvej og Åsen fordelt på: 18 parceller til Ny Ringstedvej 27 parceller til Urtehaven 46 parceller til Enebærvej parceller til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på tre adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing (udstykning langs Åsen med Øko-huse) med egen tilslutning, 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads og de øvrige parceller tilsluttes Åsen med en tilslutning. Der kobles altså parceller på denne tilslutning. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med seks vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Nye adgangsveje kobles direkte på eksisterende vejnet (økonomi) Ulemper Oversigtsforhold på Ny Ringstedvej er dårlige grundet sving og bakketop Stor terrænforskel mellem Hyllegården og Ny Ringstedvej Ny Ringstedvej er en overordnet vej og derfor bør tilslutninger undgås Trafik fra 73 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for lette trafikanter Side 12 af 20

13 6.2 Scenarie 2 Adgangsvejene fordeles på Urtehaven, Enebærhaven og Åsen fordelt på: 45 parceller til Urtehaven 46 parceller til Enebærhaven parceller til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på tre adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing med egen tilslutning, 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads og de øvrige parceller tilsluttes Åsen med en tilslutning. Der kobles altså parceller på denne tilslutning. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med fem vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Trafikken ledes ikke ud på det overordnede vejnet Nye adgangsveje kobles direkte på eksisterende vejnet (økonomi) Ulemper 91 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for lette trafikanter Side 13 af 20

14 6.3 Scenarie 3 Adgangsvejene fordeles på Ny Ringstedvej, Urtehaven og Åsen fordelt på: 18 parceller til Ny Ringstedvej 27 parceller til Urtehaven parceller til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på tre adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing med egen tilslutning, 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads og de øvrige parceller tilsluttes Åsen med en tilslutning. Der kobles altså parceller på denne tilslutning. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med fem vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Nye adgangsveje kobles direkte på eksisterende vejnet (økonomi) Ulemper Oversigtsforhold på Ny Ringstedvej er dårlige grundet sving og bakketop Stor terrænforskel mellem Hyllegården og Ny Ringstedvej Ny Ringstedvej er en overordnet vej og derfor bør tilslutninger undgås 27 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Større omkostninger til vedligeholdelse af Åsen, hvis den skal fungere som primær adgangsvej for boliger Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for Side 14 af 20

15 Fordele Ulemper lette trafikanter Med Åsen som primær adgangsvej til området vil trafikken også forøges på Åsvejen og Søvej Åsen-Åsvejen er et snørklet forløb gennem et erhvervsområde, der ikke er let at finde igennem Side 15 af 20

16 6.4 Scenarie 4 Adgangsvejene fordeles på Urtehaven og Åsen fordelt på: 45 parceller til Urtehaven til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på tre adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing med egen tilslutning, 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads og de øvrige parceller tilsluttes Åsen med en tilslutning. Der kobles altså parceller på denne tilslutning. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med fem vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Trafikken ledes ikke ud på det overordnede vejnet Nye adgangsveje kobles direkte på eksisterende vejnet (økonomi) Ulemper 45 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Større omkostninger til vedligeholdelse af Åsen, hvis den skal fungere som primær adgangsvej for boliger Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for lette trafikanter Med Åsen som primær adgangsvej til området vil trafikken også forøges på Åsvejen og Søvej Åsen-Åsvejen er et snørklet forløb gennem et erhvervsområde, der ikke er let at finde igennem Side 16 af 20

17 6.5 Scenarie 5 Adgangsvejene fordels på Ny Ringstedvej, Urtehaven ny vej til Horseager og Åsen fordelt på: 18 parceller til Ny Ringsted 27 parceller til Urtehaven parceller til ny vej til Horseager 45 parceller til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på to adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing med egen tilslutning og 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med fem vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Nye adgangsveje kobles direkte på eksisterende vejnet (økonomi) Trafikken til området bliver koncentreret ved en ny tilslutning, hvor forholdene tilpasses den nye trafik (biler og lette trafikanter) Ulemper Oversigtsforhold på Ny Ringstedvej er dårlige grundet sving og bakketop Stor terrænforskel mellem Hyllegården og Ny Ringstedvej Ny Ringstedvej er en overordnet vej og derfor bør tilslutninger undgås 45 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for lette trafikanter Der etableres en ny vej gennem et grønt område Side 17 af 20

18 6.6 Scenarie 6 Adgangsvejene fordeles på Urtehaven, ny vej til Horseager og Åsen fordelt på: 45 parceller til Urtehaven parceller til ny vej til Horseager 45 parceller til Åsen Trafikken til Åsen er fordelt på to adgangsveje. 25 parceller i Frikøbing med egen tilslutning og 20 handicapboliger med tilslutning til egen parkeringsplads. Fordele Trafikken fordeles ud på det eksisterende vejnet med fire vejtilslutninger, så mertrafikken i de enkelte kryds ikke bliver så stor Både tilslutninger og det eksisterende vejnet kan bære mertrafikken Trafikken til området bliver koncentreret ved en ny tilslutning, hvor forholdene tilpasses den nye trafik (biler og lette trafikanter) Færre gener for eksisterende boliger Ulemper 45 parceller ledes gennem eksisterende boligområde. Det kan øge utrygheden for de lette trafikanter i boligområdet og mertrafikken kan generelt forårsage gene for beboerne Ingen faciliteter for lette trafikanter på Åsen Cyklister fra området vil føle sig fristet til at cykle på Åsen/Åsvejen til stationen, da denne vej er kortere, trods der ikke er faciliteter for lette trafikanter Der etableres en ny vej gennem et grønt område Side 18 af 20

19 7 Slutnoter 1 Udstykningslovens 18. Der må ikke ske udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, såfremt der derved vil fremkomme en samlet fast ejendom eller et særskilt beliggende areal af en sådan ejendom, som ikke har adgang til offentlig vej. Adgangsretten må ikke være tidsbegrænset eller betinget. Stk. 2. Hvis adgangen til offentlig vej skal ske ad privat fællesvej, skal vejen være optaget på matrikelkortet. Matrikelmyndigheden kan i særlige tilfælde fritage for dette krav Privatvejslovens 32. Udstykning, matrikulering, arealoverførsel eller sammenlægning må kun foretages, hvis alle de parceller, der dermed opstår, har lovlig adgang til offentlig vej, enten direkte eller med kommunalbestyrelsens godkendelse ad privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej. Privatvejslovens 26. Vejudlæg og tildeling af vejrettigheder foretages af ejerne af de ejendomme, som vejarealet ligger på, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan 1) i forbindelse med vejudlæg efter stk. 1 foretage vejudlæg på tilgrænsende eller nærliggende ejendomme, udlægge allerede udlagte private fællesveje i større bredde og med ændret retning og tværprofil samt tildele vejrettigheder til de udlagte vejarealer og 2) i øvrigt i særlige tilfælde foretage vejudlæg, herunder ændre tidligere udlagte private fællesveje, og tildele vejrettigheder til udlagte private fællesveje og private fællesveje. Stk. 3. Som vilkår for efter ansøgning at tildele vejret efter stk. 2 til et areal, der allerede er privat fællesvej, jf. 10, nr. 3, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de grundejere, der opnår vejret, skal afholde en forholdsmæssig andel af ikkeafskrevne udgifter til vejens anlæg og større istandsættelser. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen efter ansøgning tildeler vejret efter stk. 2 til et areal, der allerede er privat fællesvej, til en grundejer, der ikke ejer en ejendom, der grænser til den pågældende vej, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at vedkommende grundejer skal afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens fremtidige vedligeholdelse og istandsættelse. Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter ansøgning tildeler vejret efter stk. 2 til et areal, der alene er udlagt privat fællesvej, jf. 10, nr. 8, til en grundejer, der ikke ejer en ejendom, der grænser til den pågældende vej, skal kommunalbestyrelsen bestemme, at vedkommende grundejer skal afholde en forholdsmæssig del af udgifterne til vejens fremtidige anlæg, vedligeholdelse og istandsættelse. Privatsvejslovens 49. Kommunalbestyrelsen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51, jf. dog stk Stk. 2. Hvis der er andre regler om fordeling af udgifterne i aftaler efter 55, stk. 2 og 3, skal kommunalbestyrelsen dog fordele udgifterne efter disse. Stk. 3. Hvis der er grundejere, som i forbindelse med tildeling af vejret er pålagt at afholde en forholdsmæssig del af udgifterne, jf. 26, stk. 4 og 5, skal kommunalbestyrelsen forlods opkræve denne andel af udgifterne, før de øvrige udgifter fordeles, medmindre disse grundejere inddrages i udgifterne til istandsættelsen efter stk. 7. Stk. 4. Hvis der i øvrigt er fastsat særlige regler om fordelingen af udgifterne i servitutter, vedtægter for grundejerforeninger el.lign., kan kommunen fordele udgifterne efter disse regler. Stk. 5. Hvis kommunalbestyrelsen efter 45, stk. 2, af hensyn til den almene færdsel på en privat fællesvej bestemmer, at vejen skal istandsættes i en højere standard end den hidtidige, skal kommunen afholde udgifterne hertil. Side 19 af 20

20 Stk. 6. Hvis kommunalbestyrelsen efter 45, stk. 2, i øvrigt bestemmer, at en privat fællesvej skal istandsættes hovedsagelig af hensyn til den almene færdsel på vejen, kan kommunen helt eller delvis afholde udgifterne hertil. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fordeler udgifterne til et samlet arbejde på veje omfattet af 45, stk. 7, mellem de vejberettigede grundejere i forhold til deres brug af vejen. 5 Vejlovens 71. Overkørsler og overgange til offentlig vej må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes til adgang for andre ejendomme end dem, for hvilke de er anlagt. Stk. 2. Ønskes en overkørsel, som er anlagt alene med henblik på den færdsel, der er fornøden for jordens landbrugsmæssige drift (markoverkørsel), benyttet til anden færdsel, udkræves vejbestyrelsens tilladelse. Stk. 3. En bestående overkørsel eller overgang må ikke uden vejbestyrelsens tilladelse benyttes for ejendomme, der fremkommer eller ændres ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel. Stk. 4. Ind- og udkørsel uden for de godkendte overkørsler og vejtilslutninger må ikke finde sted uden vejbestyrelsens tilladelse. Stk. 5. Når benyttelse af adgang som nævnt i stk. 1-4 ønskes ved kommunevej i mindre afstand end 100 m - i bymæssige bebyggelser dog i mindre afstand end 50 m - fra en hovedlandevej, skal der tillige indhentes tilladelse fra Vejdirektoratet. Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1-5 kan betinges som nævnt i 70, stk Side 20 af 20