TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune"

Transkript

1 TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Udarbejdelse: Sundhedsafdelingen, Vejen Kommune Lay out og tryk: Intern Service, Vejen Kommune Fotos: Lars Rønbjerg (s. 21) og Vejen Kommune Antal: 175 stk. Udgivet: November oplag: 50 stk.

3 TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008

4

5 Indhold Forord Derfor laver vi en temaplan på sundhedsområdet Pejlemærker for udviklingen på sundhedsområdet Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået Deltemaplan vedrørende kost Derfor laver vi en temaplan på politikområdet Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået Deltemaplan for rusmidler Forord Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået

6 Forord Hermed præsenteres Vejen Kommunes temaplan for sundhed. Temaplanen for sundhed efterfølges af en deltemaplan for kost og en deltemaplan for rusmidler. Temaplanen og deltemaplanerne gælder for perioden igangsat, eller som ønskes igangsat på sundhedsområdet i Vejen Kommune. Det drejer sig fx om alkoholprojektet, som er afledt af Vejen Kommunes rusmiddelpolitik. Med temaplanen for sundhed samles Vejen Kommunes sundhedspolitik , Vejen Kommunes kostpolitik og Vejen Kommunes rusmiddelpolitik i et dokument. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye temaplan er der under nogle af kommunens indsatsområder tilføjet enkelte nye initiativer og projekter, som er blevet Vision Temastrategi 4 Temaplan

7 Derfor laver vi en temaplan på sundhedsområdet Kommunalreformen medfører, at kommunerne skal varetage en række nye opgaver, der har til formål at fremme borgernes sundhed. Blandt de vigtigste opgaver er forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhed er et stort og ressourcekrævende aktivitetsområde for Vejen Kommune. Sundhed er samtidig et udviklingsområde, hvor der skal opstilles visioner og mål, og nye metoder og arbejdsgange skal tages i anvendelse. Samarbejde med almen praksis og sygehusene skal intensiveres, og det lokale foreningsliv skal inddrages som en vigtig samarbejdspartner. Vejen Kommune har derfor besluttet at udarbejde en temaplan for sundhed, der angiver de langsigtede visioner for kommunens arbejde og overordnede rammer for arbejdet. Temaplan for sundhed skal samtidig være realistisk og angive, hvorledes kommunen her og nu kan forfølge de opstillede visioner. Temaplan for sundhed indeholder derfor også konkrete handleplaner for kommunens indsatser i Vejen Kommunes værdigrundlag danner baggrund for adfærd, samarbejde og ledelse og er derved grundlæggende for temaplanen for sundhed. Værdigrundlager er: Ordentlighed og åbenhed Respekt og tillid Dialog og engagement Udvikling Effektivitet og forretningssans Decentral udvikling og fælles identitet 5

8 Vejen Kommune ønsker med temaplan for sundhed at stimulere til inspiration, faglig udvikling og handling på sundhedsområdet. Temaplan for sundhed skal skabe rammer, der kan befordre en dynamisk udvikling af samarbejdet på tværs af kommunen og i forhold til samarbejdspartnere inden for det øvrige sundhedsvæsen og lokalsamfundet. Uden en sådan dynamik vil det ikke være muligt for Vejen Kommune at løse sundhedsopgaverne på en måde, der gør en forskel for borgerne. 6

9 Pejlemærker for udviklingen på sundhedsområdet Visioner og principper Vejen Kommunes temaplan for sundhed bygger på to visioner for borgernes sundhed: 1. Sundhed handler om livskvalitet og livsudfoldelse Sundhed handler ikke kun om at undgå sygdom, men også om livskvalitet og muligheder at leve den tilværelse, som man har lyst til. Vejen Kommune ønsker derfor at fremme borgernes psykiske, fysiske og sociale sundhed mest muligt og deres evne til at kunne klare familie-, arbejds- og fritidsliv. Sygdom er skævt fordelt blandt borgerne. Nogle borgere rammes meget hårdere og tidligere af sygdom end andre. Vejen Kommune vil bekæmpe social ulighed i borgernes sundhed. Ulighed kan optræde i forbindelse med køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, seksualitet, etnisk oprindelse mv. Principper for det sundhedspolitiske arbejde Vejen Kommuner vil føre sin temaplan for sundhed ud i praksis ud fra følgende principper: 2. Ulighed i sundhed skal bekæmpes 1. Hjælp til selvhjælp Den enkelte borger har ansvar for egen sundhed, men dette ansvar kan kun løftes i samarbejde med fami- Sundhed kan opfattes som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer og belastninger. Sundhed er defineret af verdenssundhedsorganisationen som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. 7

10 lie og venner, læge og sygehus, arbejdspladser, lokalsamfundet og kommunen. Vejen Kommune vil skabe sunde rammer i det daglige for borgerne og gennem samarbejde med lokale og regionale samarbejdspartnere styrke den enkelte borgers muligheder for at tage ansvar for sin sundhed. Vejen Kommunes temaplan for sundhed bygger således på princippet om hjælp til selvhjælp. 2. Samarbejde om sundhed med lokalsamfundet Der er i Vejen Kommune en lang og omfattende folkelig tradition for foreningsliv, herunder idrætsliv og frivilligt arbejde. Vejen Kommune vil bygge sin sundhedsindsats på denne tradition og satse mest mulig på borgerinddragelse og et tæt samarbejde med foreninger og frivillige i kommunen, hvor dette fremmer borgernes sundhed. 3. Grundlaget er dokumentation, kvalitet og kompetencer hos medarbejderne Vejen Kommunes indsats på sundhedsområdet skal bygge på viden om borgernes sundhed og om hvilke indsatser, der virker. Det forudsætter dokumentation, kvalitet og et kompetent personale. Kun herigennem kan der opnås holdbare forbedringer i borgernes helbred. Holdninger til sundhed og praktiske erfaringer er vigtige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for sundhedsindsatsen i kommunen. 4. Vejen Kommune skal være rollemodel for borgerne med hensyn til sundhed Vejen Kommune ønsker som kommune i forholdet til borgerne og som arbejdsgiver i forhold til de kommunale medarbejdere at fremtræde som en kommune, der i det daglige lægger stor vægt på sundhed. 8

11 Fokus på forebyggelse - borgerrettet og patientrettet Med sundhedsloven får Vejen Kommune ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelse og sundhedsfremme kan opdeles i borger- og patientrettet forebyggelse. Den borgerrettede forebyggelse, som Vejen Kommune har ansvaret for, har til formål at holde borgere sunde og undgå, at sygdom opstår. Den borgerrettede forebyggelse vil typisk være indsatser i forskellige miljøer som skoler, arbejdspladser, foreninger, institutioner, hvor formålet er at skabe sunde rammer for borgerne. Den borgerrettede forebyggelse kan også være personrettede sundhedsfremmetilbud om rygestop, øget motion, kostrådgivning osv. Den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at forebygge komplikationer og tilbagefald. Den patientrettede forebyggelse omfatter rådgivning om sund livsstil, patientuddannelse, genoptræning og rehabilitering. En vigtig del af den patientrettede forebyggelse er at sikre sammenhængende patientforløb både før og efter udskrivelse fra sygehus. Det indebærer, at der foretages en nøje koordinering af samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune i forbindelse med den enkelte patient, således at der er klare aftaler om perioden før og efter udskrivelse, herunder hvorledes genoptræning eller rehabilitering skal foregå. Den patientrettede forebyggelse varetages i et samarbejde mellem Vejen Kommune og Region Syddanmark og fastlægges gennem sundhedsaftalerne. Forebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykke og dermed fremmer folkesundheden. Kilde: Terminologi, SST

12 Borgerrettet forebyggelse har et langsigtet perspektiv. Effekterne viser sig typisk først efter nogle år i form af større livskvalitet hos borgerne og færre borgere med sygdom. Patientrettet forebyggelse har et kortere tidsperspektiv, og resultaterne vil i en række tilfælde kunne registreres hurtigt, f.eks. i form af højere livskvalitet, bedre funktionsevne, reduceret medicinforbrug, færre sygehusindlæggelser eller lignende. De to typer af forebyggelse supplerer hinanden, og Vejen Kommune vil derfor satse på begge typer af forebyggelse for at sikre forbedringer i borgernes sundhedstilstand både på kort og lang sigt. Vejen Kommune har regeringens sundhedsprogram Sund hele livet som grundlag for prioritering af borger- og patientrettede indsatser i Fra sundhedspolitik til handling Sundhedsområdet kræver politisk bevågenhed. Området er under udvikling med mange nye opgaver, og opgaveløsningen går på tværs af udvalgene og sektorer i kommunen. Vejen Kommune har valgt at lægge sundhedsområdet i et udvalg sammen med kultur og fritid. Hermed er sendt et signal om, at sundhedsopgaverne skal løses i samarbejde med foreningslivet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle udvalg træffer beslutninger, der har betydning for borgernes sundhed. Skal Vejen Kommunes visioner om sundhed føres ud i livet, forudsætter det politisk bevågenhed i alle udvalg. For at sikre denne bevågenhed på sundhedsområdet 10 Sundhedsfremme er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme de enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. Kilde: Terminologi, SST 2005

13 vil udvalg og byrådet hvert år gennemføre en overordnet sundhedspolitisk debat. Debatten finder sted på grundlag af en statusrapport over sundhedsområdet med fokus på områder, hvor der er behov for nye prioriteringer. For at sikre politisk bevågenhed i det daglige underkastes alle indstillinger til udvalgene en sundhedskonsekvensvurdering på linie med de økonomiske og administrative konsekvensvurderinger. Sundhedskonsekvensvurderingen skal tage udgangspunkt i visionerne for Vejen Kommunes temaplan for sundhed og give en vurdering af den forebyggende og sundhedsfremmende effekt af indstillingen. Dermed sikres det, at sundhedsaspektet indgår i den sædvanlige politiske beslutningsproces. Sundhed forudsætter samarbejde på tværs af kommunens sektorer På det udførende plan skal Vejen Kommune sikre, at forebyggelse og sundhedsfremme indgår som en naturlig del af opgaveløsningen på sektorområderne at sundhedsopgaverne kan løses tværgående især i forhold til børne- og ungeområdet, skoleområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet, ældreområdet, kultur- og fritidsområdet og teknik- og miljøområdet at opgaverne løses så tæt på borgernes nærmiljø, som det er muligt på faglig forsvarlig vis at der er en klar ansvarsfordeling af opgaverne at samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, herunder de praktiserende læger og sygehuse, forløber effektivt at IT indtænkes fra start med henblik på at understøtte Sundhed skal være en naturlig del af hele Vejen Kommune, og sundhedsopgaverne skal løses på tværs af sektorerne. 11

14 opgaveløsningen bedst muligt dette gælder både i forbindelse med kommunikation og formidling og i forbindelse med kvalitetssikring, fx i form af databaser at der i udviklingen af relevante IT-systemer anvendes MedCom standard som det fælles sprog, således at der kan føres en IT-kommunikation mellem sygehusvæsenet, praktiserende læger og kommunen, jf. IT-strategien i sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og Vejen Kommune Dokumentation, kvalitet og kompetence er grundlaget for sundhedsindsatsen Vejen Kommunes indsats på sundhedsområdet skal bygge på viden om borgernes sundhed, om hvilke indsatser der virker, og hvad der er omkostningseffektivt. Det betyder, at Vejen Kommune vil lægge vægt på, at de kommunale sundhedsindsatser bygger på dokumenteret viden fra forskning og anbefalinger fra de nationale og regionale sundhedsmyndigheder, faglige selskaber mv. Mange områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme er ikke tilstrækkeligt undersøgt, og der foreligger derfor ikke altid dokumentation for effektive indsatser. Nogle gange er det nødvendigt at handle alligevel, og der skal være plads til forsøg og eksperimenter. Vejen Kommune vil lægge vægt på evaluering af sådanne forsøg med henblik på at vurdere deres effekt for borgernes helbred og omkostningseffektivitet. På grundlag af evalueringer kan det herefter besluttes, 12

15 om indsatsen skal fortsætte i drift eller helt opgives, hvis der ikke kan påvises nogen effekt. Vejen Kommune vil følge udviklingen i borgernes sundhedstilstand gennem sundhedsprofiler. Herved er det muligt at tilrettelægge kommunens sundhedsindsatser i overensstemmelse med befolkningens behov. Sundhedsprofilerne skal endvidere bruges til at evaluere effekten af kommunens sundhedsindsatser og medvirke til at udpege områder, hvor en ny eller forstærket indsats er nødvendig. Vejen Kommune vil udvikle en strategi for dokumentation på sundhedsområdet. Strategien skal bygge på analyser af, hvilke dokumentationsbehov kommunen har på det politiske og administrative plan, og hvorledes disse behov kan dækkes i praksis. Det betyder fx, at sundhedsprofilerne skal opbygges, således at de er handlingsorienterede i forhold til politiske beslutninger og til planlægning af konkrete sundhedsindsatser. Vejen Kommune vil samarbejde aktivt med Region Syddanmark, Sundhedsstyrelsen og andre nationale sundhedsmyndigheder med henblik på at sikre et dokumenteret grundlag for sundhedsindsatserne i kommunen. Kvalitetsudvikling og den danske kvalitetsmodel Vejen Kommune vil lægge vægt på at sikre en løbende kvalitetsudvikling af sundhedsindsatserne med henblik på at opnå størst mulig effekt på borgernes sundhed og tilfredshed hos borgerne. Det indebærer, at der opstilles konkrete mål for sundhedsindsatserne, og at det er muligt at dokumentere, i hvilket omfang målene er nået. 13

16 Vejen Kommune vil prioritere et samarbejde med nationale myndigheder om udvikling og implementering af Den danske Kvalitetsmodel. Kompetenceudvikling hos medarbejderne Medarbejderne i Vejen Kommune besidder en lang række forskellige kompetencer på sundhedsområdet. Det gælder for eksempel medarbejdere inden for hjemmesygepleje, børnesundhedstjeneste, tandpleje, hjemmehjælp mv. Disse kompetencer skal der bygges videre på i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Nye opgaver forudsætter nye kompetencer. Vejen Kommune anser kompetenceudvikling hos medarbejderne som en forudsætning for effektiv løsning af opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Vejen Kommune anser endvidere kompetenceudvikling som et vigtigt element i en fremadrettet personalepolitik, der kan skabe øget jobtilfredshed og styrke mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere. Samarbejde med øvrige aktører i sundhedsvæsenet Ifølge sundhedsloven skal Vejen Kommune samarbejde med Region Syddanmark om at understøtte sammenhængende behandlingsforløb for borgerne på tværs af kommune, sygehus og almen praksis. Samarbejdet drejer sig specielt om den patientrettede forebyggelse før og efter udskrivelse fra sygehus. Der skal således indgås sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter, indlæggelsesforløb, træning, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme og indsatser for patienter med sindslidelser. 14 Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings-system, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. Visionen er, at den skal omfatte alle sundhedsydelser. Modellen skal bl.a. forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer, sikre ensartet høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer samt skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Kilde: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2008

17 Vejen Kommune vil gennem sin deltagelse i sundhedskoordinationsudvalg og andre regionale udvalg og gennem indgåelse af sundhedsaftalerne lægge vægt på at styrke samarbejdet med Region Syddanmark mest muligt. Princippet for samarbejde skal være, at parterne bidrager med de ydelser, der kan leveres af den højeste kvalitet og mest økonomisk effektivt. Vejen Kommune vil prioritere et konstruktivt samarbejde med regionens sygehuse blandt andet gennem ansættelse af forløbskoordinatorer. Samarbejde med de praktiserende læger i Vejen Kommune er helt afgørende for gennemførelsen af temaplanen for sundhed. De har en omfattende kontaktflade til borgerne, og de henviser til sygehuse, speciallæger, fysioterapi og til kommunale sundhedstilbud af forskellig karakter. I det lokale samarbejde indgår derudover privatpraktiserende speciallæger, fysio- og ergoterapeuter mv. Endelig indgår apotekerne, der blandt andet gennemfører rygestopkurser for borgerne. Vejen Kommune vil inddrage de lokale aktører på sundhedsområdet i planlægningen af kommunens sundhedsfremmetilbud. Gennem et sådant samarbejde er det målet at udvikle disse tilbud, således at den faglige kvalitet er tilfredsstillende for alle parter, og at der er nem tilgængelighed til tilbuddene. Det indebærer blandt andet, at de praktiserende læger har nøje kendskab til de kommunale sundhedsfremmetilbud, og at de nemt kan henvise borgerne til tilbuddene. For Vejen Kommune vil de bærende principper for samarbejdet med de øvrige aktører på sundhedsområdet være kommunikation, ligeværdighed og tillid. 15

18 Samarbejde med klubber og foreninger Der er i Vejen Kommune en lang og omfattende tradition for foreningsliv, herunder ikke mindst idrætsliv og frivilligt arbejde. Vejen Kommune giver omfattende økonomiske tilskud til foreningslivet, og kommunen har en række veludbyggede og velfungerende idrætsanlæg og haller, som bruges flittigt af borgerne. Vejen Kommune vil samarbejde med foreningerne om udmøntningen af temaplan for sundhed. Det gælder både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Foreningerne kan tilbyde masser af sunde aktiviteter, socialt netværk og socialt samvær. Patientforeningerne har indsigt i, hvad sygdom betyder for dagligdagen og familielivet og kan tilbyde samvær for borgere med fælles helbredsproblemer. Foreningerne kan ikke erstatte de kommunale sundhedsydelser, der forudsætter en sundhedsfaglig indsigt, som kun uddannet personale besidder. Foreningerne kan derimod supplere de kommunale sundhedsydelser og give tilbud, der hjælper borgerne til at fastholde sunde vaner i rammer, der er uden for sundhedsvæsenet. Foreninger og frivillige kan derudover tilføre et meget væsentligt element af livsindhold og nærhed. Vejen Kommune vil i sin fremtidige tilskudspolitik til idrætslivet lægge vægt på at styrke sundhedsfremmende initiativer, der kan gøre endnu flere borgere fysisk aktive. Vejen Kommune vil samarbejde med klubber og foreninger om at løse sundhedsopgaverne. 16

19 Et samarbejde mellem foreningerne og Vejen Kommune forudsætter idérigdom, risikovillighed, samarbejdsvilje og respekt for hinandens udgangspunkt. Det forudsætter også åbenhed overfor nye metoder, nye opgaver og nye samarbejdsparter. Sundhedsadfærd i Vejen Kommune Rygning: Overvægt: Kost: Motion: Ca. 30 % ryger dagligt (34 % i hele DK) Ca. 13 % er svært overvægtige (BMI>30)(9 % i hele DK) Ca. 53 % spiser sundt (58 % i hele DK) Ca. 65 % er fysisk aktive (66 % i hele DK) Kilde: Sundhedsprofil Ny Vejen Kommune, Region Syddanmark

20 Det vil vi nå Fra vision til handling sundhedspolitiske indsatsområder og handleplaner for forebyggelse Vejen Kommunes temaplan for sundhed angiver de langsigtede visioner og overordnede rammer for kommunens indsatser for borgernes sundhed. Temaplan for sundhed fokuserer på en række indsatsområder, som skal føres ud i livet ved hjælp af en række handleplaner, som udarbejdes i I handleplanerne omsættes visionerne til konkrete indsatser med angivelse af mål, indhold og organisation. Handleplanerne skal indeholde et budget for handleplanens gennemførelse, herunder en angivelse af, hvad der kan gennemføres som del af den almindelige drift, hvad der kræver tilførsel af yderligere midler fra Vejen Kommune, og hvad der kan søges i statslige puljer. Handleplanerne udarbejdes af arbejdsgrupper, der sammensættes således, at relevante parter, der vil være involveret i implementeringen af handleplanen, er repræsenteret. Handleplanerne forelægges til politisk godkendelse. Indsatsområder i Kost, rygning, alkohol og motion de såkaldte KRAMfaktorer - har afgørende betydning for alle borgere i alle aldersgrupper, uanset om de er syge eller raske. Det viser sig i form af nedsat livskvalitet, stort medi- KRAM- faktorerne omhandler kost, rygning, alkohol og motion. 18

21 cinforbrug, indlæggelser på sygehus, sygefravær, førtidspensioner eller for tidlig død. Det gælder også for borgere i Vejen Kommune. Vejen Kommune vil derfor i prioritere KRAM-faktorerne som gennemgående tema for handleplanerne. Hermed kan faglige kompetencer og praktiske erfaringer med hensyn til KRAM bruges på tværs af handleplanerne, hvilket yderligere kan bidrage til sikre sammenhæng i Vejen Kommunes sundhedsindsats. Der vil blive udarbejdet handleplaner for følgende målgrupper: børn og unge voksne og 60+-årige medarbejdere på kommunale og private arbejdspladser sygedagpengemodtagere Sundhedsområdet udvikler sig hurtigt i de kommende år, og der vil opstå behov for at udarbejde handleplaner for andre temaer end ovennævnte prioriterede temaer. Her har styregruppen under forebyggelses- og rådgivningscentret en central rolle, idet den har kompetence til at foreslå nye initiativer og projekter. Indsatsområde forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sundhedsprofil for klasse-elever Vejen Kommune har i oktober-november 2006 gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-elever på alle kommunens skoler. Undersøgelsen viste, at langt de fleste elever har et godt helbred. Der er dog et mindretal af elever, som Børn og overvægt I alt har 11 % af eleverne i klasse et BMI på over 25. En større andel af drenge er overvægtige, og for begge køn ses en tendens til, at andelen af overvægtige stiger med alderen. I forhold til landsgennemsnittet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig, mens pigerne ligger på niveau med landsgennemsnittet. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune

22 ikke trives i det daglige og ofte har symptomer som hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, nervøsitet eller er kede af det. Undersøgelsen viste endvidere, at mange har sundhedsvaner, der på længere sigt kan skade deres helbred. For få spiser frugt og grønt hver dag. For mange er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive. Overvægt er et voksende problem. For mange begynder at ryge, ligesom mange elever starter med at drikke alkohol i en tidlig alder og har et forholdsvis stort forbrug af alkohol i forbindelse med fester. Livsstil og vaner grundlægges, mens man er barn eller ung, og kan være særdeles vanskelige at ændre senere. Skolen udgør en vigtig ramme for børn og unges tilværelse og er derfor et godt udgangspunkt for at introducere sunde levevaner. Sundhedsaktiv skole Vejen Kommune har igangsat et stort udviklingsprojekt: Sundhedsaktiv skole. Projektet er treårigt og har til formål: At styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed At eleverne kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed At styrke skolernes sundhedsfremmende indsats generelt samt give sundhedsundervisningen et løft. Projektet vil sammen med skoleundersøgelsen fra 2006 udgøre en ramme for det sundhedsfremmende arbejde på skolerne. 20 Børn og morgenmad 70 % af eleverne i Vejen Kommune spiser altid morgenmad, inden de skal i skole. Andelen af drenge, der spiser morgenmad, falder med alderen faldet sker fra 80 % af de 13-årige til 70 % af de 16- årige. Andelen af piger, der spiser morgenmad, ligger på %, og ændres ikke med alderen. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune 2006

23 Sundhedsfremme for børn 0-6 år og deres fagprofessionelle. Det overordnede formål med projektet er at styrke børns forudsætninger for at udvikle gode og sunde vaner gennem sundhedsfremmende indsatser, de steder hvor børn opholder sig. Projektet tager afsæt i følgende: At opkvalificere de fagprofessionelle til i højere grad at tænke sundhed og trivsel ind i hverdagen for herigennem at øge børnenes muligheder for at udvikle sunde vaner. At udvikle de enkelte fagprofessionelles kompetencer og følelse af sammenhæng og handlekraft i hverdagen, da det er en forudsætning for at tage vare på egen og andres sundhed. Projektet forudsætter, at der opnås ekstern finansiering. Indsatsområde KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) for voksne og 60+-årige Vejen Kommune vil bidrage til, at livsstilssygdomme kommer på dagsorden med fokus på forebyggelse. Indsatsområdet skal udmøntes i en handleplan, som tager udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Det nationale Råd for Folkesundhed og Sund By Netværket. Anbefalingerne tilpasses forholdene i Vejen Kommune. Forebyggelses- og rådgivningscentret har den centrale, koordinerende rolle i handleplanen. I handleplanen beskrives indsatserne med hensyn til Børn og rygning Blandt klasseeleverne er der over 40 %, der har prøvet at ryge en cigaret. 8 % af eleverne ryger til hverdag. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune

24 mål, indhold, målgrupper, samarbejdspartnere, kvalitetssikring, kompetencer hos det udførende personale, forventede effekter og økonomi. Der sættes særlig fokus på, hvorledes indsatserne bedst muligt kan nå de borgere, der har størst behov for sundhedsfremme. Handleplanens indhold på kostområdet skal ses i forlængelse af deltemaplanen for kost for Vejen Kommune, som omfatter daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, fritidsområdet/idrætscentre, ældreområdet mv. Handleplanens indhold om rygestopkurser skal supplere samarbejdet med apotekerne. Handleplanen skal omfatte alle voksne, men i særlig grad fokusere på de 60+-årige. Den skal endvidere indeholde et særligt tilbud for overvægtige gravide vedrørende kost og motion. Tilbuddet udvikles i samarbejde med almen praksis. Handleplanen udarbejdes af en tværfaglig arbejdsgruppe og med inddragelse af lokale samarbejdspartnere, fx almen praksis, foreninger, apotek mv. Indsatsområde sundhedsfremme på arbejdspladserne Vejen Kommune vil i samarbejde med Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme i Vejen Kommune udvikle initiativer vedrørende sundhedsfremme for medarbejderne. Initiativerne har til formål at styrke lokale sundhedsfremmeindsatser om kost, overvægt, rygning, alkohol, manglende motion samt stress/depression. Endvidere skal de ansattes viden om sund arbejdstid og deres deltagelse i idrætslivet styrkes. Der arbejdes i forvejen på mange virksomheder med sundhedsfremme for medarbejderne. Et samarbejde 22 Træningshjælper Efter tre måneders træning med en træningshjælper har borgerne i projektet forbedret deres fysiske færdighed, fx har de forbedret deres balance med 164 %. Kilde: Træningshjælperprojektet, 2008

25 mellem Vejen Kommune og virksomhederne er til gavn både for kommunale og private arbejdspladser. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med private virksomheder, idrætscentre og lokale foreninger. Handleplanen skal i første omgang vedrøre udvalgte virksomheder i kommunen samt de kommunale arbejdspladser indenfor hjemmepleje og døgninstitutioner, der af Arbejdstilsynet generelt vurderes til at være særlig nedslidningstruede arbejdsmiljøer med højt sygefravær og overhyppighed af efterløn og førtidspension. Mål for indsatsen Det er et mål, at projektet på sigt også kommer til at omhandle livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsernes sociale ansvar. Indsatsområde sygedagpengemodtagere Nedbringelse af sygefraværet og dermed sygedagpengesagernes antal og varighed indgår som et prioriteret indsatsområde i beskæftigelsesplanen for Jobcenter Vejen i Det forudsætter en målrettet og effektiv indsats på en række områder, der har betydning for sygefraværet samt et godt og konstruktivt samspil mellem de aktører, der er involveret omkring sygefravær. Mål for indsatsen Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengesager på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Rygestop 65 % af deltagerne på et af Vejen Kommunes rygestopkursus er røgfrie efter kursets afslutning. Kursusdeltagerne har i gennemsnit røget i 32 år, inden de melder sig til kurset. Kilde: Rygestop basen,

26 Sådan viser vi, hvad vi har nået Byrådet afholder hvert år en overordnet sundhedspolitisk debat. I den forbindelse udarbejdes en statusrapport over de projekter og initiativer, der er igangsat på baggrund af temaplanen for sundhedsområdet. 24 Mennesker med kroniske lidelser ca med type 2 - diabetes ca med hjerte - kar sygdomme ca med muskel og skeletlidelser ca med KOL (rygerlunger) Kilde: Sundhedsprofil Ny Vejen Kommune, Region Syddanmark 2006

27 Deltemaplan vedrørende kost Indhold Deltemaplan vedrørende kost Derfor laver vi en temaplan på politikområdet Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune

Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune 2013 Sundhedspolitik i Norddjurs Kommune I det følgende præsenteres Norddjurs Kommunes sundhedspolitik. Sundhedspolitikken er en overordnet paraply for sundhedsindsatsen i Norddjurs Kommune i de kommende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner

Misbrugspolitik. for Ishøj og Vallensbæk Kommuner Misbrugspolitik for Ishøj og Vallensbæk Kommuner 2014 2018 1 Kære medborgere, Rusmidler er noget, de fleste kender til i dag. Om det er et glas rødvin til aftensmaden eller en øl fredag aften, så har langt

Læs mere

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013

l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 l Sundhedspolitik Godkendt af Byrådet april 2013 Forord Kommunerne står overfor stadig større udfordringer med at sikre borgerne velfærdsydelser inden for de givne rammer. I Fredensborg Kommune har vi

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Sundhedspolitik 2007 2010

Sundhedspolitik 2007 2010 Sundhedspolitik 2007 2010 UDKAST Drøftet i Kommunalbestyrelsen den 16. maj 2007 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den Udarbejdet af tværsektoriel arbejdsgruppe februar - juni 2007 Flemming Lassen, leder af

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT

KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT KERTEMINDE KOMMUNE REFERAT for Sundhedsudvalgets møde den 8. februar 2007 Kl. 16.30 Mødelokale 2 v. Kultur og Fritid Tilgår pressen Fraværende: Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Konstituering af Sundhedsudvalget

Læs mere

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard

Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015. Konsulent Eva M. Burchard Værktøjer til forandring Forebyggelsespakker -status og visioner Københavns Kommune 3.3.2015 Konsulent Eva M. Burchard Den brede dagsorden på velfærdsområderne -kommunale pejlemærker Forebyggelse og tidlig

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm

Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Alkoholforebyggelse på tværs i kommunen Proces og erfaring fra Bornholm Nordisk Rusmiddelkonference, Tórshavn d. 24-26. august 2011 Janne Westerdahl, Bornholms Regionskommune Disposition Kort om Bornholm

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik

Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik Handleplan for Ishøj og Vallensbæk Kommuners misbrugspolitik 2014-2018 Indhold Handleplanens overordnede indsatser... 3 Aktivitetsoversigt... 5 Forebyggende arbejde... 5 Tværfagligt samarbejde... 8 Kompetenceudvikling

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Temaguide Sundhedsområdet

Temaguide Sundhedsområdet Temaguide Sundhedsområdet Indledning Efter kommunalvalget nedsættes de forskellige udvalg i kommunerne. Flere medlemmer er måske gamle kendinge, der har erfaring med det kommunale sundhedsområde, mens

Læs mere

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats

Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Strategi for en styrket forebyggelsesindsats Oplæg v/ Lene Sillasen SUFO s årskursus 8. marts 2010 8. marts 2010 1 1. Aktuelle brændpunkter i forebyggelsesdebatten 2. Det Nationale Forebyggelsesråd 3.

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund

Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi. Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund Muligheder og barrierer for at gennemføre alkoholforebyggelse i kommunalt regi Lars Iversen, sociolog, medlem af bestyrelsen for Alkohol og Samfund De politiske argumenter imod! Har vi overhovedet et problem

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1. Vision. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Resumé af udkast til sundhedsaftalen 2015 2018 1 1. Vision Sundhedskoordinationsudvalget har udformet en vision med tre hovedmål. Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde

Læs mere

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme

Sundhedsfremme. Derfor vejledning om sundhedsfremme Sundhedsfremme Derfor vejledning om sundhedsfremme Medarbejdernes sundhed er et højt prioriteret regionalt indsatsområde. Sundhedsfremmende indsatser på de regionale arbejdspladser medvirker til at forbedre

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg

Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg Projektplan for Norddjurs Sundhedsportal Det sunde valg Det lette valg 1. Baggrund Norddjurs Kommune er en fusion af Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og halvdelen af Sønderhald kommuner. Den nye kommune har

Læs mere

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14

Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Referat Social- og Sundhedsudvalget's møde Onsdag den 14-01-2015 Kl. 15:00 Mødelokale 19, stuen, Svinget 14 Deltagere: Hanne Ringgaard Møller, Lone Juul Stærmose, Ulla Larsen, Jesper Ullemose, Hanne Klit,

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013

Indhold. Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10. Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Alkoholpolitisk handleplan 2013-2017 Indhold Introduktion 3 Baggrund 3 Vision 6 Mål 6 Tværgående indsatsområder 7 Afslutning 10 Vedtaget i Byrådet XX.XX. 2013 Illustrationer: Pia Thaulov 2 Alkoholpolitisk

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

Servicekvalitet 9.2.7

Servicekvalitet 9.2.7 Servicekvalitet 9.2.7 Relevant servicemål Ansvarlig afdeling Alkoholforebyggelse 9.2 Sundhed Myndighed: Social- og sundhedscenter Holbæk Leverandører: Alle kommunens afdelinger Værdi og målsætninger Fremme

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap

Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Sundhed og Handicap Bilag 1 - Skabelon til beskrivelse af driftsmål 2010 for sekretariatet for Driftsresultaterne er opdelt i forskellige typer af resultater: Bruger- og borgerresultater Medarbejderresultater Samfundsresultater

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH

INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 1. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den: 1. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 3855 Jour. nr.: Ref.: ILH Århus - en by i bevægelse. Sundhedsredegørelse og strategier

Læs mere

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune

Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Handleplan for Det gode hverdagsliv i Vejen Kommune Denne handleplan for det gode hverdagsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid, hvoraf det fremgår, at Vejen Kommune

Læs mere

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen

side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 1 Åbent referat for Sundhedsudvalgets møde den 06.09.2007 kl. 16:00 Mødelokale 2 Tilgår pressen side 2 Indholdsfortegnelse: 34. Initiativer på kostområdet... 3 35. Indsatsområdet alkohol... 3 36.

Læs mere

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013

Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 2013 Opfølgning på drifts- og udviklingsaftale 013 Institution: Dixensminde Nr. Målsætning Handleplan (indikator/aktivitet/handling) Direktionens mål 3. At Dixensminde arbejder Institutionens MED udvalg udarbejder

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars

Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012. Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Titel Vesthimmerlands Kommunes Sundhedspolitik 2008-2012 Udgivet af Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Tlf: 9966 7000 www.vesthimmerland.dk

Læs mere

Politik for voksne med særlige behov

Politik for voksne med særlige behov Holbæk Kommunes Politik for voksne med særlige behov Indhold Forord... side 3 Centrale udfordringer... side 4 Menneskesyn... side 6 Udviklingsområder Sammenhæng i indsatsen... side 8 Livskvalitet i fællesskabet...

Læs mere