TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TEMAPLAN for sundhed. - samt deltemaplaner for kost og rusmidler. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune"

Transkript

1 TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008

2 Vejen Kommune Rådhuspassagen Vejen Udarbejdelse: Sundhedsafdelingen, Vejen Kommune Lay out og tryk: Intern Service, Vejen Kommune Fotos: Lars Rønbjerg (s. 21) og Vejen Kommune Antal: 175 stk. Udgivet: November oplag: 50 stk.

3 TEMAPLAN for sundhed - samt deltemaplaner for kost og rusmidler Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Det gode hverdagsliv leves i Vejen Kommune 2008

4

5 Indhold Forord Derfor laver vi en temaplan på sundhedsområdet Pejlemærker for udviklingen på sundhedsområdet Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået Deltemaplan vedrørende kost Derfor laver vi en temaplan på politikområdet Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået Deltemaplan for rusmidler Forord Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået

6 Forord Hermed præsenteres Vejen Kommunes temaplan for sundhed. Temaplanen for sundhed efterfølges af en deltemaplan for kost og en deltemaplan for rusmidler. Temaplanen og deltemaplanerne gælder for perioden igangsat, eller som ønskes igangsat på sundhedsområdet i Vejen Kommune. Det drejer sig fx om alkoholprojektet, som er afledt af Vejen Kommunes rusmiddelpolitik. Med temaplanen for sundhed samles Vejen Kommunes sundhedspolitik , Vejen Kommunes kostpolitik og Vejen Kommunes rusmiddelpolitik i et dokument. I forbindelse med udarbejdelsen af den nye temaplan er der under nogle af kommunens indsatsområder tilføjet enkelte nye initiativer og projekter, som er blevet Vision Temastrategi 4 Temaplan

7 Derfor laver vi en temaplan på sundhedsområdet Kommunalreformen medfører, at kommunerne skal varetage en række nye opgaver, der har til formål at fremme borgernes sundhed. Blandt de vigtigste opgaver er forebyggelse, sundhedsfremme og genoptræning efter udskrivning fra sygehus. Sundhed er et stort og ressourcekrævende aktivitetsområde for Vejen Kommune. Sundhed er samtidig et udviklingsområde, hvor der skal opstilles visioner og mål, og nye metoder og arbejdsgange skal tages i anvendelse. Samarbejde med almen praksis og sygehusene skal intensiveres, og det lokale foreningsliv skal inddrages som en vigtig samarbejdspartner. Vejen Kommune har derfor besluttet at udarbejde en temaplan for sundhed, der angiver de langsigtede visioner for kommunens arbejde og overordnede rammer for arbejdet. Temaplan for sundhed skal samtidig være realistisk og angive, hvorledes kommunen her og nu kan forfølge de opstillede visioner. Temaplan for sundhed indeholder derfor også konkrete handleplaner for kommunens indsatser i Vejen Kommunes værdigrundlag danner baggrund for adfærd, samarbejde og ledelse og er derved grundlæggende for temaplanen for sundhed. Værdigrundlager er: Ordentlighed og åbenhed Respekt og tillid Dialog og engagement Udvikling Effektivitet og forretningssans Decentral udvikling og fælles identitet 5

8 Vejen Kommune ønsker med temaplan for sundhed at stimulere til inspiration, faglig udvikling og handling på sundhedsområdet. Temaplan for sundhed skal skabe rammer, der kan befordre en dynamisk udvikling af samarbejdet på tværs af kommunen og i forhold til samarbejdspartnere inden for det øvrige sundhedsvæsen og lokalsamfundet. Uden en sådan dynamik vil det ikke være muligt for Vejen Kommune at løse sundhedsopgaverne på en måde, der gør en forskel for borgerne. 6

9 Pejlemærker for udviklingen på sundhedsområdet Visioner og principper Vejen Kommunes temaplan for sundhed bygger på to visioner for borgernes sundhed: 1. Sundhed handler om livskvalitet og livsudfoldelse Sundhed handler ikke kun om at undgå sygdom, men også om livskvalitet og muligheder at leve den tilværelse, som man har lyst til. Vejen Kommune ønsker derfor at fremme borgernes psykiske, fysiske og sociale sundhed mest muligt og deres evne til at kunne klare familie-, arbejds- og fritidsliv. Sygdom er skævt fordelt blandt borgerne. Nogle borgere rammes meget hårdere og tidligere af sygdom end andre. Vejen Kommune vil bekæmpe social ulighed i borgernes sundhed. Ulighed kan optræde i forbindelse med køn, alder, uddannelse, beskæftigelse, seksualitet, etnisk oprindelse mv. Principper for det sundhedspolitiske arbejde Vejen Kommuner vil føre sin temaplan for sundhed ud i praksis ud fra følgende principper: 2. Ulighed i sundhed skal bekæmpes 1. Hjælp til selvhjælp Den enkelte borger har ansvar for egen sundhed, men dette ansvar kan kun løftes i samarbejde med fami- Sundhed kan opfattes som en ressource, der giver mulighed for at modstå og mestre de daglige udfordringer og belastninger. Sundhed er defineret af verdenssundhedsorganisationen som en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse. 7

10 lie og venner, læge og sygehus, arbejdspladser, lokalsamfundet og kommunen. Vejen Kommune vil skabe sunde rammer i det daglige for borgerne og gennem samarbejde med lokale og regionale samarbejdspartnere styrke den enkelte borgers muligheder for at tage ansvar for sin sundhed. Vejen Kommunes temaplan for sundhed bygger således på princippet om hjælp til selvhjælp. 2. Samarbejde om sundhed med lokalsamfundet Der er i Vejen Kommune en lang og omfattende folkelig tradition for foreningsliv, herunder idrætsliv og frivilligt arbejde. Vejen Kommune vil bygge sin sundhedsindsats på denne tradition og satse mest mulig på borgerinddragelse og et tæt samarbejde med foreninger og frivillige i kommunen, hvor dette fremmer borgernes sundhed. 3. Grundlaget er dokumentation, kvalitet og kompetencer hos medarbejderne Vejen Kommunes indsats på sundhedsområdet skal bygge på viden om borgernes sundhed og om hvilke indsatser, der virker. Det forudsætter dokumentation, kvalitet og et kompetent personale. Kun herigennem kan der opnås holdbare forbedringer i borgernes helbred. Holdninger til sundhed og praktiske erfaringer er vigtige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger for sundhedsindsatsen i kommunen. 4. Vejen Kommune skal være rollemodel for borgerne med hensyn til sundhed Vejen Kommune ønsker som kommune i forholdet til borgerne og som arbejdsgiver i forhold til de kommunale medarbejdere at fremtræde som en kommune, der i det daglige lægger stor vægt på sundhed. 8

11 Fokus på forebyggelse - borgerrettet og patientrettet Med sundhedsloven får Vejen Kommune ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelse og sundhedsfremme kan opdeles i borger- og patientrettet forebyggelse. Den borgerrettede forebyggelse, som Vejen Kommune har ansvaret for, har til formål at holde borgere sunde og undgå, at sygdom opstår. Den borgerrettede forebyggelse vil typisk være indsatser i forskellige miljøer som skoler, arbejdspladser, foreninger, institutioner, hvor formålet er at skabe sunde rammer for borgerne. Den borgerrettede forebyggelse kan også være personrettede sundhedsfremmetilbud om rygestop, øget motion, kostrådgivning osv. Den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og at forebygge komplikationer og tilbagefald. Den patientrettede forebyggelse omfatter rådgivning om sund livsstil, patientuddannelse, genoptræning og rehabilitering. En vigtig del af den patientrettede forebyggelse er at sikre sammenhængende patientforløb både før og efter udskrivelse fra sygehus. Det indebærer, at der foretages en nøje koordinering af samarbejdet mellem sygehus, praktiserende læge og kommune i forbindelse med den enkelte patient, således at der er klare aftaler om perioden før og efter udskrivelse, herunder hvorledes genoptræning eller rehabilitering skal foregå. Den patientrettede forebyggelse varetages i et samarbejde mellem Vejen Kommune og Region Syddanmark og fastlægges gennem sundhedsaftalerne. Forebyggelse er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykke og dermed fremmer folkesundheden. Kilde: Terminologi, SST

12 Borgerrettet forebyggelse har et langsigtet perspektiv. Effekterne viser sig typisk først efter nogle år i form af større livskvalitet hos borgerne og færre borgere med sygdom. Patientrettet forebyggelse har et kortere tidsperspektiv, og resultaterne vil i en række tilfælde kunne registreres hurtigt, f.eks. i form af højere livskvalitet, bedre funktionsevne, reduceret medicinforbrug, færre sygehusindlæggelser eller lignende. De to typer af forebyggelse supplerer hinanden, og Vejen Kommune vil derfor satse på begge typer af forebyggelse for at sikre forbedringer i borgernes sundhedstilstand både på kort og lang sigt. Vejen Kommune har regeringens sundhedsprogram Sund hele livet som grundlag for prioritering af borger- og patientrettede indsatser i Fra sundhedspolitik til handling Sundhedsområdet kræver politisk bevågenhed. Området er under udvikling med mange nye opgaver, og opgaveløsningen går på tværs af udvalgene og sektorer i kommunen. Vejen Kommune har valgt at lægge sundhedsområdet i et udvalg sammen med kultur og fritid. Hermed er sendt et signal om, at sundhedsopgaverne skal løses i samarbejde med foreningslivet. Det er vigtigt at holde sig for øje, at alle udvalg træffer beslutninger, der har betydning for borgernes sundhed. Skal Vejen Kommunes visioner om sundhed føres ud i livet, forudsætter det politisk bevågenhed i alle udvalg. For at sikre denne bevågenhed på sundhedsområdet 10 Sundhedsfremme er sundhedsrelaterede aktiviteter, der søger at fremme de enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetencer. Kilde: Terminologi, SST 2005

13 vil udvalg og byrådet hvert år gennemføre en overordnet sundhedspolitisk debat. Debatten finder sted på grundlag af en statusrapport over sundhedsområdet med fokus på områder, hvor der er behov for nye prioriteringer. For at sikre politisk bevågenhed i det daglige underkastes alle indstillinger til udvalgene en sundhedskonsekvensvurdering på linie med de økonomiske og administrative konsekvensvurderinger. Sundhedskonsekvensvurderingen skal tage udgangspunkt i visionerne for Vejen Kommunes temaplan for sundhed og give en vurdering af den forebyggende og sundhedsfremmende effekt af indstillingen. Dermed sikres det, at sundhedsaspektet indgår i den sædvanlige politiske beslutningsproces. Sundhed forudsætter samarbejde på tværs af kommunens sektorer På det udførende plan skal Vejen Kommune sikre, at forebyggelse og sundhedsfremme indgår som en naturlig del af opgaveløsningen på sektorområderne at sundhedsopgaverne kan løses tværgående især i forhold til børne- og ungeområdet, skoleområdet, socialområdet, beskæftigelsesområdet, ældreområdet, kultur- og fritidsområdet og teknik- og miljøområdet at opgaverne løses så tæt på borgernes nærmiljø, som det er muligt på faglig forsvarlig vis at der er en klar ansvarsfordeling af opgaverne at samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen, herunder de praktiserende læger og sygehuse, forløber effektivt at IT indtænkes fra start med henblik på at understøtte Sundhed skal være en naturlig del af hele Vejen Kommune, og sundhedsopgaverne skal løses på tværs af sektorerne. 11

14 opgaveløsningen bedst muligt dette gælder både i forbindelse med kommunikation og formidling og i forbindelse med kvalitetssikring, fx i form af databaser at der i udviklingen af relevante IT-systemer anvendes MedCom standard som det fælles sprog, således at der kan føres en IT-kommunikation mellem sygehusvæsenet, praktiserende læger og kommunen, jf. IT-strategien i sundhedsaftalen mellem Region Syddanmark og Vejen Kommune Dokumentation, kvalitet og kompetence er grundlaget for sundhedsindsatsen Vejen Kommunes indsats på sundhedsområdet skal bygge på viden om borgernes sundhed, om hvilke indsatser der virker, og hvad der er omkostningseffektivt. Det betyder, at Vejen Kommune vil lægge vægt på, at de kommunale sundhedsindsatser bygger på dokumenteret viden fra forskning og anbefalinger fra de nationale og regionale sundhedsmyndigheder, faglige selskaber mv. Mange områder inden for forebyggelse og sundhedsfremme er ikke tilstrækkeligt undersøgt, og der foreligger derfor ikke altid dokumentation for effektive indsatser. Nogle gange er det nødvendigt at handle alligevel, og der skal være plads til forsøg og eksperimenter. Vejen Kommune vil lægge vægt på evaluering af sådanne forsøg med henblik på at vurdere deres effekt for borgernes helbred og omkostningseffektivitet. På grundlag af evalueringer kan det herefter besluttes, 12

15 om indsatsen skal fortsætte i drift eller helt opgives, hvis der ikke kan påvises nogen effekt. Vejen Kommune vil følge udviklingen i borgernes sundhedstilstand gennem sundhedsprofiler. Herved er det muligt at tilrettelægge kommunens sundhedsindsatser i overensstemmelse med befolkningens behov. Sundhedsprofilerne skal endvidere bruges til at evaluere effekten af kommunens sundhedsindsatser og medvirke til at udpege områder, hvor en ny eller forstærket indsats er nødvendig. Vejen Kommune vil udvikle en strategi for dokumentation på sundhedsområdet. Strategien skal bygge på analyser af, hvilke dokumentationsbehov kommunen har på det politiske og administrative plan, og hvorledes disse behov kan dækkes i praksis. Det betyder fx, at sundhedsprofilerne skal opbygges, således at de er handlingsorienterede i forhold til politiske beslutninger og til planlægning af konkrete sundhedsindsatser. Vejen Kommune vil samarbejde aktivt med Region Syddanmark, Sundhedsstyrelsen og andre nationale sundhedsmyndigheder med henblik på at sikre et dokumenteret grundlag for sundhedsindsatserne i kommunen. Kvalitetsudvikling og den danske kvalitetsmodel Vejen Kommune vil lægge vægt på at sikre en løbende kvalitetsudvikling af sundhedsindsatserne med henblik på at opnå størst mulig effekt på borgernes sundhed og tilfredshed hos borgerne. Det indebærer, at der opstilles konkrete mål for sundhedsindsatserne, og at det er muligt at dokumentere, i hvilket omfang målene er nået. 13

16 Vejen Kommune vil prioritere et samarbejde med nationale myndigheder om udvikling og implementering af Den danske Kvalitetsmodel. Kompetenceudvikling hos medarbejderne Medarbejderne i Vejen Kommune besidder en lang række forskellige kompetencer på sundhedsområdet. Det gælder for eksempel medarbejdere inden for hjemmesygepleje, børnesundhedstjeneste, tandpleje, hjemmehjælp mv. Disse kompetencer skal der bygges videre på i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme. Nye opgaver forudsætter nye kompetencer. Vejen Kommune anser kompetenceudvikling hos medarbejderne som en forudsætning for effektiv løsning af opgaverne inden for forebyggelse og sundhedsfremme. Vejen Kommune anser endvidere kompetenceudvikling som et vigtigt element i en fremadrettet personalepolitik, der kan skabe øget jobtilfredshed og styrke mulighederne for at rekruttere nye medarbejdere. Samarbejde med øvrige aktører i sundhedsvæsenet Ifølge sundhedsloven skal Vejen Kommune samarbejde med Region Syddanmark om at understøtte sammenhængende behandlingsforløb for borgerne på tværs af kommune, sygehus og almen praksis. Samarbejdet drejer sig specielt om den patientrettede forebyggelse før og efter udskrivelse fra sygehus. Der skal således indgås sundhedsaftaler om udskrivningsforløb for svage ældre patienter, indlæggelsesforløb, træning, hjælpemidler, forebyggelse og sundhedsfremme og indsatser for patienter med sindslidelser. 14 Den Danske Kvalitetsmodel er et nationalt og tværgående kvalitetsudviklings-system, der udvikles i et samarbejde mellem stat, regioner, kommuner og erhvervsliv. Visionen er, at den skal omfatte alle sundhedsydelser. Modellen skal bl.a. forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet og ressourcer, sikre ensartet høj kvalitet på tværs af geografi og sektorer samt skabe bedre og mere sammenhængende patientforløb. Kilde: Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 2008

17 Vejen Kommune vil gennem sin deltagelse i sundhedskoordinationsudvalg og andre regionale udvalg og gennem indgåelse af sundhedsaftalerne lægge vægt på at styrke samarbejdet med Region Syddanmark mest muligt. Princippet for samarbejde skal være, at parterne bidrager med de ydelser, der kan leveres af den højeste kvalitet og mest økonomisk effektivt. Vejen Kommune vil prioritere et konstruktivt samarbejde med regionens sygehuse blandt andet gennem ansættelse af forløbskoordinatorer. Samarbejde med de praktiserende læger i Vejen Kommune er helt afgørende for gennemførelsen af temaplanen for sundhed. De har en omfattende kontaktflade til borgerne, og de henviser til sygehuse, speciallæger, fysioterapi og til kommunale sundhedstilbud af forskellig karakter. I det lokale samarbejde indgår derudover privatpraktiserende speciallæger, fysio- og ergoterapeuter mv. Endelig indgår apotekerne, der blandt andet gennemfører rygestopkurser for borgerne. Vejen Kommune vil inddrage de lokale aktører på sundhedsområdet i planlægningen af kommunens sundhedsfremmetilbud. Gennem et sådant samarbejde er det målet at udvikle disse tilbud, således at den faglige kvalitet er tilfredsstillende for alle parter, og at der er nem tilgængelighed til tilbuddene. Det indebærer blandt andet, at de praktiserende læger har nøje kendskab til de kommunale sundhedsfremmetilbud, og at de nemt kan henvise borgerne til tilbuddene. For Vejen Kommune vil de bærende principper for samarbejdet med de øvrige aktører på sundhedsområdet være kommunikation, ligeværdighed og tillid. 15

18 Samarbejde med klubber og foreninger Der er i Vejen Kommune en lang og omfattende tradition for foreningsliv, herunder ikke mindst idrætsliv og frivilligt arbejde. Vejen Kommune giver omfattende økonomiske tilskud til foreningslivet, og kommunen har en række veludbyggede og velfungerende idrætsanlæg og haller, som bruges flittigt af borgerne. Vejen Kommune vil samarbejde med foreningerne om udmøntningen af temaplan for sundhed. Det gælder både den borgerrettede og patientrettede forebyggelse. Foreningerne kan tilbyde masser af sunde aktiviteter, socialt netværk og socialt samvær. Patientforeningerne har indsigt i, hvad sygdom betyder for dagligdagen og familielivet og kan tilbyde samvær for borgere med fælles helbredsproblemer. Foreningerne kan ikke erstatte de kommunale sundhedsydelser, der forudsætter en sundhedsfaglig indsigt, som kun uddannet personale besidder. Foreningerne kan derimod supplere de kommunale sundhedsydelser og give tilbud, der hjælper borgerne til at fastholde sunde vaner i rammer, der er uden for sundhedsvæsenet. Foreninger og frivillige kan derudover tilføre et meget væsentligt element af livsindhold og nærhed. Vejen Kommune vil i sin fremtidige tilskudspolitik til idrætslivet lægge vægt på at styrke sundhedsfremmende initiativer, der kan gøre endnu flere borgere fysisk aktive. Vejen Kommune vil samarbejde med klubber og foreninger om at løse sundhedsopgaverne. 16

19 Et samarbejde mellem foreningerne og Vejen Kommune forudsætter idérigdom, risikovillighed, samarbejdsvilje og respekt for hinandens udgangspunkt. Det forudsætter også åbenhed overfor nye metoder, nye opgaver og nye samarbejdsparter. Sundhedsadfærd i Vejen Kommune Rygning: Overvægt: Kost: Motion: Ca. 30 % ryger dagligt (34 % i hele DK) Ca. 13 % er svært overvægtige (BMI>30)(9 % i hele DK) Ca. 53 % spiser sundt (58 % i hele DK) Ca. 65 % er fysisk aktive (66 % i hele DK) Kilde: Sundhedsprofil Ny Vejen Kommune, Region Syddanmark

20 Det vil vi nå Fra vision til handling sundhedspolitiske indsatsområder og handleplaner for forebyggelse Vejen Kommunes temaplan for sundhed angiver de langsigtede visioner og overordnede rammer for kommunens indsatser for borgernes sundhed. Temaplan for sundhed fokuserer på en række indsatsområder, som skal føres ud i livet ved hjælp af en række handleplaner, som udarbejdes i I handleplanerne omsættes visionerne til konkrete indsatser med angivelse af mål, indhold og organisation. Handleplanerne skal indeholde et budget for handleplanens gennemførelse, herunder en angivelse af, hvad der kan gennemføres som del af den almindelige drift, hvad der kræver tilførsel af yderligere midler fra Vejen Kommune, og hvad der kan søges i statslige puljer. Handleplanerne udarbejdes af arbejdsgrupper, der sammensættes således, at relevante parter, der vil være involveret i implementeringen af handleplanen, er repræsenteret. Handleplanerne forelægges til politisk godkendelse. Indsatsområder i Kost, rygning, alkohol og motion de såkaldte KRAMfaktorer - har afgørende betydning for alle borgere i alle aldersgrupper, uanset om de er syge eller raske. Det viser sig i form af nedsat livskvalitet, stort medi- KRAM- faktorerne omhandler kost, rygning, alkohol og motion. 18

21 cinforbrug, indlæggelser på sygehus, sygefravær, førtidspensioner eller for tidlig død. Det gælder også for borgere i Vejen Kommune. Vejen Kommune vil derfor i prioritere KRAM-faktorerne som gennemgående tema for handleplanerne. Hermed kan faglige kompetencer og praktiske erfaringer med hensyn til KRAM bruges på tværs af handleplanerne, hvilket yderligere kan bidrage til sikre sammenhæng i Vejen Kommunes sundhedsindsats. Der vil blive udarbejdet handleplaner for følgende målgrupper: børn og unge voksne og 60+-årige medarbejdere på kommunale og private arbejdspladser sygedagpengemodtagere Sundhedsområdet udvikler sig hurtigt i de kommende år, og der vil opstå behov for at udarbejde handleplaner for andre temaer end ovennævnte prioriterede temaer. Her har styregruppen under forebyggelses- og rådgivningscentret en central rolle, idet den har kompetence til at foreslå nye initiativer og projekter. Indsatsområde forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sundhedsprofil for klasse-elever Vejen Kommune har i oktober-november 2006 gennemført en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt klasse-elever på alle kommunens skoler. Undersøgelsen viste, at langt de fleste elever har et godt helbred. Der er dog et mindretal af elever, som Børn og overvægt I alt har 11 % af eleverne i klasse et BMI på over 25. En større andel af drenge er overvægtige, og for begge køn ses en tendens til, at andelen af overvægtige stiger med alderen. I forhold til landsgennemsnittet tyder det på, at en større andel af drenge i Vejen Kommune i forhold til landsgennemsnittet er overvægtig, mens pigerne ligger på niveau med landsgennemsnittet. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune

22 ikke trives i det daglige og ofte har symptomer som hovedpine, mavepine, ondt i ryggen, nervøsitet eller er kede af det. Undersøgelsen viste endvidere, at mange har sundhedsvaner, der på længere sigt kan skade deres helbred. For få spiser frugt og grønt hver dag. For mange er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive. Overvægt er et voksende problem. For mange begynder at ryge, ligesom mange elever starter med at drikke alkohol i en tidlig alder og har et forholdsvis stort forbrug af alkohol i forbindelse med fester. Livsstil og vaner grundlægges, mens man er barn eller ung, og kan være særdeles vanskelige at ændre senere. Skolen udgør en vigtig ramme for børn og unges tilværelse og er derfor et godt udgangspunkt for at introducere sunde levevaner. Sundhedsaktiv skole Vejen Kommune har igangsat et stort udviklingsprojekt: Sundhedsaktiv skole. Projektet er treårigt og har til formål: At styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed At eleverne kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed At styrke skolernes sundhedsfremmende indsats generelt samt give sundhedsundervisningen et løft. Projektet vil sammen med skoleundersøgelsen fra 2006 udgøre en ramme for det sundhedsfremmende arbejde på skolerne. 20 Børn og morgenmad 70 % af eleverne i Vejen Kommune spiser altid morgenmad, inden de skal i skole. Andelen af drenge, der spiser morgenmad, falder med alderen faldet sker fra 80 % af de 13-årige til 70 % af de 16- årige. Andelen af piger, der spiser morgenmad, ligger på %, og ændres ikke med alderen. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune 2006

23 Sundhedsfremme for børn 0-6 år og deres fagprofessionelle. Det overordnede formål med projektet er at styrke børns forudsætninger for at udvikle gode og sunde vaner gennem sundhedsfremmende indsatser, de steder hvor børn opholder sig. Projektet tager afsæt i følgende: At opkvalificere de fagprofessionelle til i højere grad at tænke sundhed og trivsel ind i hverdagen for herigennem at øge børnenes muligheder for at udvikle sunde vaner. At udvikle de enkelte fagprofessionelles kompetencer og følelse af sammenhæng og handlekraft i hverdagen, da det er en forudsætning for at tage vare på egen og andres sundhed. Projektet forudsætter, at der opnås ekstern finansiering. Indsatsområde KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) for voksne og 60+-årige Vejen Kommune vil bidrage til, at livsstilssygdomme kommer på dagsorden med fokus på forebyggelse. Indsatsområdet skal udmøntes i en handleplan, som tager udgangspunkt i anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen, Det nationale Råd for Folkesundhed og Sund By Netværket. Anbefalingerne tilpasses forholdene i Vejen Kommune. Forebyggelses- og rådgivningscentret har den centrale, koordinerende rolle i handleplanen. I handleplanen beskrives indsatserne med hensyn til Børn og rygning Blandt klasseeleverne er der over 40 %, der har prøvet at ryge en cigaret. 8 % af eleverne ryger til hverdag. Kilde: Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser i Vejen Kommune, Vejen Kommune

24 mål, indhold, målgrupper, samarbejdspartnere, kvalitetssikring, kompetencer hos det udførende personale, forventede effekter og økonomi. Der sættes særlig fokus på, hvorledes indsatserne bedst muligt kan nå de borgere, der har størst behov for sundhedsfremme. Handleplanens indhold på kostområdet skal ses i forlængelse af deltemaplanen for kost for Vejen Kommune, som omfatter daginstitutioner, skoler, arbejdspladser, fritidsområdet/idrætscentre, ældreområdet mv. Handleplanens indhold om rygestopkurser skal supplere samarbejdet med apotekerne. Handleplanen skal omfatte alle voksne, men i særlig grad fokusere på de 60+-årige. Den skal endvidere indeholde et særligt tilbud for overvægtige gravide vedrørende kost og motion. Tilbuddet udvikles i samarbejde med almen praksis. Handleplanen udarbejdes af en tværfaglig arbejdsgruppe og med inddragelse af lokale samarbejdspartnere, fx almen praksis, foreninger, apotek mv. Indsatsområde sundhedsfremme på arbejdspladserne Vejen Kommune vil i samarbejde med Udviklingsrådet for Erhverv og Turisme i Vejen Kommune udvikle initiativer vedrørende sundhedsfremme for medarbejderne. Initiativerne har til formål at styrke lokale sundhedsfremmeindsatser om kost, overvægt, rygning, alkohol, manglende motion samt stress/depression. Endvidere skal de ansattes viden om sund arbejdstid og deres deltagelse i idrætslivet styrkes. Der arbejdes i forvejen på mange virksomheder med sundhedsfremme for medarbejderne. Et samarbejde 22 Træningshjælper Efter tre måneders træning med en træningshjælper har borgerne i projektet forbedret deres fysiske færdighed, fx har de forbedret deres balance med 164 %. Kilde: Træningshjælperprojektet, 2008

25 mellem Vejen Kommune og virksomhederne er til gavn både for kommunale og private arbejdspladser. Handleplanen udarbejdes i samarbejde med private virksomheder, idrætscentre og lokale foreninger. Handleplanen skal i første omgang vedrøre udvalgte virksomheder i kommunen samt de kommunale arbejdspladser indenfor hjemmepleje og døgninstitutioner, der af Arbejdstilsynet generelt vurderes til at være særlig nedslidningstruede arbejdsmiljøer med højt sygefravær og overhyppighed af efterløn og førtidspension. Mål for indsatsen Det er et mål, at projektet på sigt også kommer til at omhandle livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsernes sociale ansvar. Indsatsområde sygedagpengemodtagere Nedbringelse af sygefraværet og dermed sygedagpengesagernes antal og varighed indgår som et prioriteret indsatsområde i beskæftigelsesplanen for Jobcenter Vejen i Det forudsætter en målrettet og effektiv indsats på en række områder, der har betydning for sygefraværet samt et godt og konstruktivt samspil mellem de aktører, der er involveret omkring sygefravær. Mål for indsatsen Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengesager på over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. Rygestop 65 % af deltagerne på et af Vejen Kommunes rygestopkursus er røgfrie efter kursets afslutning. Kursusdeltagerne har i gennemsnit røget i 32 år, inden de melder sig til kurset. Kilde: Rygestop basen,

26 Sådan viser vi, hvad vi har nået Byrådet afholder hvert år en overordnet sundhedspolitisk debat. I den forbindelse udarbejdes en statusrapport over de projekter og initiativer, der er igangsat på baggrund af temaplanen for sundhedsområdet. 24 Mennesker med kroniske lidelser ca med type 2 - diabetes ca med hjerte - kar sygdomme ca med muskel og skeletlidelser ca med KOL (rygerlunger) Kilde: Sundhedsprofil Ny Vejen Kommune, Region Syddanmark 2006

27 Deltemaplan vedrørende kost Indhold Deltemaplan vedrørende kost Derfor laver vi en temaplan på politikområdet Pejlemærker for udviklingen på området Det vil vi nå Sådan viser vi, hvad vi har nået

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK SUNDHED MED ALLE FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Opdateret maj 2015 2 SUNDHED MED ALLE Fredericias sundhedspolitik Forord I Fredericia vil vi sundhed med alle. Det betyder, at alle borgere skal have mulighed

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax:

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: Fax: SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Rådhuspladsen DK-5450 Otterup Tel.: 64 82 82 82 Fax: 64 82 80 99 Forord Som følge af kommunalrformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. november 2007 udviklingsenheden Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune Forord Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik forpligter til et tværfagligt samarbejde mellem de personalegrupper,

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes

Sundhedsstyrelsen har udsendt 11 forebyggelsespakker med faglige anbefalinger til kommunernes Budgetområ debeskrivelse, Budgetområ de Sundhedsfremme 1. Indledning Kommunen er en del af det samlede sundhedsvæsen og har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse og dele af den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord

- 1 - Sundhedspolitik. Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Forslag til Sundhedspolitik for Kerteminde Kommune. Forord Den følgende sundhedspolitik er et udtryk for det fremtidige sundhedsarbejde i Kerteminde Kommune. Politikken skal tydeliggøre, hvordan de overordnede

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING. Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf.

SUNDHEDSPOLITIK UDKAST TIL HØRING.  Sagsnummer Søndersø Rådhus Vesterled Søndersø Tlf. SUNDHEDSPOLITIK www.nordfynskommune.dk Søndersø Rådhus Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 82 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med, at den nye Sunhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord ved udvalgsformanden...3 Vision for kommunens sundhedsindsats...3 Indledning...4 Metode...5 Fra til Handleplan...5

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer.

SUNDHEDSSTRATEGI. En ressourceorienteret tilgang i samarbejdet med borgere - i alle aldre og livssituationer. 1. Den mentale trivsel styrkes Den mentale trivsel styrkes SUNDHEDSSTRATEGI At være i mental trivsel betyder, at den enkelte borger barn som voksen - kan udfolde sine evner, håndtere dagligdagens udfordringer

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sammen skaber vi sundhed

Sammen skaber vi sundhed Sammen skaber vi sundhed Sundhedspolitik for Favrskov Kommune 2016-2019 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Vision...5 Sundhedspolitikkens fem temaer: Sunde børn og unge i trivsel...6 Mere sundhed for alle...7

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent

Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Er der styr på hygiejnen? Nina Gath, konsulent Eva M. Burchard, konsulent Program Er der styr på hygiejnen? Odense den 25.2.2014 Forebyggelsespakken om 10:00 Velkomst og introduktion til dagen og morgenkaffe

Læs mere

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er:

Hvor sætter vi ind? Visionen for sundhedsindsatsen er: Sunde borgere nære tilbud Greve Kommunes Sundhedspolitik 2013-2016 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvor sætter vi ind?... 4 Tema 1: Sunde borgere, der trives... 5 Tema 2: Den vigtige indsats - når vi er

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Indledning Læsevejledning

Indledning Læsevejledning 1 Indledning Mariagerfjord Kommunes Sundhedspolitik fastslår, at Mariagerfjord arbejder på at skabe rammer og vilkår for det gode liv. Det gode liv handler om et godt helbred, psykisk velvære, gode relationer

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget

Budget 2016 Social og Sundhedsudvalget Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:

Læs mere

Sunde borgere i Struer Kommune

Sunde borgere i Struer Kommune Sunde borgere i Struer Kommune Sundhedspolitik 2007-2010 INDHOLD Forord 3 Sundhedspolitik for Struer Kommune 4 Vision, værdier og overordnede mål 5 Fokusområder 8 Sund livsstil 9 Sundhed i skolen og i

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Randers Kommune Sundhed på DIN arbejdsplads Vi tilbringer alle en stor del af vores liv på arbejdsmarkedet. Derfor er det naturligt, at arbejdspladserne sætter sundhed på dagordenen,

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri

Læs mere