Progression for udsatte ledige. Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

Transkript

1 Progression for udsatte ledige Henrik Lindegaard Andersen Forsker hos KORA, cand. oecon., ph.d.

2 Motivation Ledige med problemer udover ledighed har en lav afgangsrate til job eller uddannelse Vores viden om, hvilke indsatser, der kan hjælpe dem er sparsom Men selvom udsatte ledige ikke nødvendigvis kommer i et job efter en intensiv udredning og deltagelse i flere beskæftigelsestilbud kan de alligevel have gjort fremskridt på forhold, der er vigtige for at finde et job

3 KORT om BIP Spørgeskema udformet af ekspertgruppe på baggrund af litteraturstudie mv. Både borger og sagsbehandler spørges! Målgruppen er voksne aktivitetsparate ledige 10 Jobcentre; hver 3. måned; personer; skemaer x 2 (ult. 12 ult. 15) Kobles med administrative data bl.a. DREAM

4 Progressionsmåling Hvad kan forudsige beskæftigelse? køn, alder, uddannelse, tidligere beskæftigelse MEN disse er tidsinvarianteog påvirkes IKKEaf aktivering Hvad så? Præference for arbejde vs. fritid Troen på egne evner Opfattelse af helbredsbarrierer Hvilke faktorer er AFGØRENDE for jobchancen?

5 Sociale netværk? Borgerens sociale netværk KAN muligvis forbedres via en aktiv indsats MEN finder borgeren typisk job via sit sociale netværk? Hvis det oftere er via faglige netværk, så er sociale netværk ikke en god progressionsindikator

6

7

8

9

10

11 Likert-skala: Scoren 5 er størst jobparathed, mens 1 er mindst. Spørgsmål 11 går på borgerens reservationsløn: Borgerne kan i 52procent af tilfældene ikke svarepå spørgsmålet, mens 19 procent angiver, at lønnen ikke betyder noget. 27procent angiver et tal. I de sidste 2pct. af besvarelserne skiver borgerne overvejende, at de blot ønsker en løn, der er højere end kontanthjælpen. Sagsbehandler-spørgsmål 1 Realistisk forståelse af hvor kompetencer kan bruges 2 Målrettethed i forhold til at komme i job 3 Vurdering af borgerens evne til at tage initiativ 4 Borgers evne til at fortælle om sig selv og relevante kompetencer 5 Vurdering af borgers evne til at samarbejde 6 Vurdering af borgeres evne til at modtage og forstå en instruktion 7 Vurdering af borgerens koncentrationsevne 8 I hvor høj grad har borgeren et støttende netværk i forhold til arbejdsmarkedet 9 I hvor høj grad kan borgeren mestre hverdagen og have fokus på arbejde 10 I hvor høj grad kan borgeren mestre eventuelle helbredsproblemer 11 Vurdering af om borgeren kommer i job indenfor det næste år

12 Hvor ofte skal borgeren svare? For kort afstand mellem målinger = ingen udvikling For lang afstand = færre observationer Vi ser både på 6, 9 og 12 måneders intervaller

13

14 Borger vs. sagsbehandler Borgeren ser sig selv i et (lidt) mere positivt lys end sagsbehandleren MEN sagsbehandleren oplever (lidt) større ændringer over tid end borgeren Mest positiv udvikling over tid, men: negativændring i selvtillid, samarbejde og sociale netværk

15

16 Analyser 1. Faktoranalyse: Siger besvarelserne noget om jobparathed ( employability )? 2. Kan spørgsmålene forudsige beskæftigelse? 3. Svarer borgeren mere positivt på spørgsmålene efter deltagelse i aktivering?

17 Er spørgsmålene samlet et udtryk for jobparathed? FAKTORANALYSE

18 1 faktor 4/5 af variation i data 2 faktorer 90% To-faktor løsningen: 1 faktor for borger og en for sagsbehandler Borger: Overskud i hverdagen, selv-vurderet helbred og troen på at kunne klare et arbejde Sagsbehandler: Alle spørgsmål Kan ikke udelukke nogen spørgsmål på nuværende tidspunkt!

19

20 Er spørgsmålene gode indikatorer for et job i fremtiden? KAN VI FORUDSIGE JOB?

21 Metode Udfald =1, hvis beskæftiget min. én time indenfor et vindue på 6, 9 eller 12 måneder Altså den ekstensive margin Jobsøgning fra survey-data 2/3 søger ikke Vi estimerer sammenhængen mellem beskæftigelse i fremtiden, på den ene side, og ændringen i jobparathed på den anden side. Vi tager højde for en lang række forhold

22 Forbehold Hvis spørgsmålene er højt korreleret med senere beskæftigelse ER DET IKKENØDVENDIGVIS ensbetydende med, at der er en årsagssammenhæng! Hvis der faktisk eksisterer en årsagssammenhæng, så kan sagsbehandleren rette en indsats mod den faktor, hvor borgeren scorer lavt => Valg af program bør ske på baggrund af årsagssammenhænge men fx sociale netværkkan stadigvæk være en fin progressionsindikator

23

24

25 Fortolkning En ændring i scoren på 1 point (Likertskala) flytter job-chancen med 3-6 procentpoint DET er MEGET! Alle korrelationer er positive, men særligt Borger: Selv-vurderet helbred, overskud i hverdagen og troen på at kunne klare et arbejde Sagsbehandler: Realistisk tro, helbred, beslutsomhed, fokus, overordnet vurdering Netværk og sociale kompetencer betyder mindre

26 Indikerer at vurderinger fra borger og sagsbehandler fanger forskellige aspekter af jobparathed det viste faktoranalysen også INDEKS? Højere intern validitet, men tab af prædikative egenskaber. Jobsøgning som udfald? Overordnet samme konklusion

27 Rykker borgeren sig, på den korte bane, hvis han eller hun aktiveres? FØRER AKTIVERING PROGRESSION?

28 Vejledning og opkvalificering Virksomhedspraktik

29 Stærkere borgere

30 Metode Ændring i scoren (Likertskala) ved aktivering set i forhold til ingen aktivering Fortolkning: Koefficienterne viser, hvor meget deltagelse flytter Likert-scoren Back-of-the-envelope: Hvis aktivering fx flytter scoren med 1/4 point, så kan det groft oversættes til en ændring i jobchancen på omkring 1 procentpoint

31

32 Fortolkning

33 DISKUSSION

34 Gode spørgsmål og konklusioner Hvilke to spørgsmål er bedst? Borger: Selvvurderet helbred Sagsbehandler: Samlet vurdering af jobchancer Er borgeren eller sagsbehandleren bedst til at forudsige job? Hvis en borger ikke rykker sig, skal man så skifte sagsbehandler?