Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi"

Transkript

1 3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor alle er med, må først og fremmest bygge på et stærkt civilsamfund. Civilsamfundet kaldes ofte den tredje sektor, der sammen med stat og marked udgør vores samfund. Civilsamfundet er en mangfoldig størrelse fra store professionelle organisationer til små lokale selvhjælpsgrupper, selvejende institutioner, fonde, spejdere, beboere, der er frivillige i et boligområde, mennesker med brugererfaring der støtter andre brugere, til unge, der mødes om et projekt på tværs af landegrænser, mv. Og netop i denne mangfoldighed ligger en af civilsamfundets store styrker. De forskellige organiseringer kan noget forskelligt og appellerer til mennesker med mange forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde for at indgå i frivilligt arbejde. Frivillighed har mange ansigter alt efter hvem, man spørger. Frivillighed handler både om at hjælpe andre og om at hjælpe sig selv. For nogle ses det frivillige slet ikke som et arbejde men ganske enkelt som en interesse. Historisk set har civilsamfundet spillet en væsentlig rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund. Mange velfærdstilbud er startet som innovative tiltag i civilsamfundet. Civilsamfundet er desuden med til at styrke den sociale sammenhængskraft og det aktive medborgerskab. I disse år spiller civilsamfundet en stadig mere fremtrædende rolle i debatten om velfærdssamfundets fornyelse. Civilsamfundets foreninger, organisationer og aktive borgere er i centrum, når vi taler om, hvordan vi revitaliserer vores institutioner. Frivillige organisationer er blevet medudviklere af skolen, af ældrecentret, af naturpleje og beskæftigelsesindsatserne. Ressourcestærke borgere og foreninger med særlige metoder og værdier, inviteres med ind i udviklingen af det gode liv. På samme måde er civilsamfundets organiseringer en medspiller og samarbejdspart i måden, vi løser svære problemer på: I måden vi hjælper sårbare unge, voksne uden for arbejdsmarkedet, udsatte grupper som mennesker med psykiske lidelser, fysiske handicaps eller misbrugere. I stadig stigende grad er civilsamfundets ressourcer i spil. Det er en stimulerende og spændende tid at være frivillig og frivillig organisation i. Der er nye rum for at udfolde sit engagement og sin virketrang. Det er godt. I Frivilligrådet tror vi, at de mange nye samarbejder og eksperimenter er vejen til et bedre velfærdssamfund. Men vi er optagede af, at denne udvikling ikke giver et samfund, hvor den udsatte borger lades tilbage. Skal det lykkes at skabe et bæredygtigt og stærkt samfund, vil det være nødvendigt at sætte fokus på fællesskabernes bæredygtighed og kvalitet og ikke kun på det enkelte individ. Vi må sætte fokus på, hvordan vi skaber fællesskaber, der giver alle mennesker mulighed for at deltage og bruge deres ressourcer. Fællesskaber, der også er åbne for, at fx beboere i udsatte boligområder, psykisk syge og misbrugere kan bidrage. Vi mener, at det er afgørende, at alle kommer med, og at der også er plads til mennesker, som i dag oplever at stå uden for og kun kan kigge ind i hverdagslivet. Nye tal viser, at frivilligheden i disse år ændrer sig. Stadigt flere med lidt eller ingen uddannelse står uden for de frivillige foreninger og er ikke aktive i fællesskaberne 1. De bliver brugere af frivillige organisationers hjælp frem for deltagere og medlemmer af fællesskaber. Frivilligrådet opfordrer derfor foreninger, organisationer og aktive borgere til en dialog om, hvordan civilsamfundet skaber bæredygtige og inkluderende fællesskaber. 1 Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 1

2 Vi opfordrer regeringen til at sætte sig i spidsen for, at der udarbejdes en ny national civilsamfundsstrategi, som understøtter udviklingen af et aktivt civilsamfund, og at denne strategi bliver tænkt som en deltagelsesstrategi med fokus på at skabe bæredygtige foreninger, organisationer og fællesskaber, hvor der er plads til at alle kan være med. En deltagelsesstrategi er fællesskabets bærende værdi. En sådan tilgang vil understøtte grundtankerne i det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, hvor der fokuseres på, at forskelligheden er en styrke, og at der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Ud over de målsætninger, der i det følgende er beskrevet, er der et område, hvor det er vigtigt at regeringen tager initiativ til handling. Det drejer sig om arbejdet med barriererne for frivilligt arbejde, fx for dagpenge-, kontanthjælps- og efterlønsmodtagere. Civilsamfundet er del af et velfærdssamfund i forandring En ny civilsamfundsstrategi skal tage afsæt i, at samfundet og de vante fællesskaber og netværk, vi indgår i, er under kraftig forandring. Visionen om et stærkt samfund, hvor alle har mulighed for at deltage, har meget mod sig, med mindre vi gør noget: - Vi ved, at der er sket en stigning i antallet af unge misbrugere i de seneste par år, og at der er cirka 5000 hjemløse. Et tal, der nogenlunde ligger konstant 2. Mange mennesker lever i udsatte positioner med lille grad af deltagelse i samfundslivet det være sig som medlem eller frivillig i foreninger, som vælger eller kandidat til demokratiske valg og i bæredygtige fællesskaber i lokalmiljøet. - Stadig flere mennesker står uden for arbejdsmarkedet mindst 4/5 af året og lever primært af overførselsindkomst. Det gælder for ikke mindre end hver femte af de årige fraregnet studerende 3. - Samtidig sker der en massiv afvandring fra landet, og i 2050 forventes 90 % af borgerne at bo i byerne 4. En udvikling, der også indebærer en stigende opdeling både fysisk og socialt, så bestemte befolkningsgrupper lever koncentreret i bestemte geografiske områder. Vi bor i stigende grad sammen med dem, der ligner os mht. uddannelse, indkomst og offentlig forsørgelse 5. - Fattigdomsgrænsen, som regeringen vedtog i 2013 viser, at antallet af økonomisk fattige er steget i de seneste år. Fra 2002 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af fattige fra i 2002 til i Nye tal viser, at 35 % af befolkningen har været frivillig inden for det seneste år. Men der er forskelle i befolkningen. Fx har blot 21 % af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har været frivillige inden for det seneste år. Der er også sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde. Blandt gruppen med lange videregående uddannelser er andelen af frivillige på 51 %, mens andelen er på 28 % blandt folk med en kort videregående uddannelse 7. Der er med andre ord, et stort behov for at sætte en udvikling i gang, som kan modgå uligheden i deltagelse og styrke sammenhængskraften i samfundet. Her vil det være afgørende at understøtte udviklingen af et åbent civilsamfund, hvor der er plads til, at alle kan deltage og et innovativt civilsamfund, der giver plads til, at borgere på tværs af sociale og økonomiske skel sammen kan finde nye løsninger. Der er behov for at fremme deltagelse, sådan som det fineste sociale arbejde altid har formået at gøre; nemlig at medvirke til, at selv den mest ressourcesvage borger i et herberg eller værested får mulighed for at bidrage eller være frivillig. Muligheden for at deltage i fællesskabet er det grundlæggende fundament for et velfærdssamfund. 2 Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2012/13:41. 3 Kilde: Klassesamfundet lever i bedste velgående (2013) af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul. 4 Kilde: RealDania 5 Kilde: Segregering i de fire største danske byområder (2014) foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 6 Kilde: Kraka, analyse Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 2

3 De sociale 2020-mål nås bedst i alliance med civilsamfundet Regeringen har vedtaget de sociale 2020-mål under overskriften Alle skal med. Det er modige mål for, hvordan udviklingen skal være for hjemløse, prostituerede, voldsramte kvinder, misbrugere samt udsatte børn og unge. Mål vi i Frivilligrådet tilslutter os fuldt ud. Vi må som velfærdsamfund kendes på, hvor gode vi er til at forebygge og hjælpe mennesker i nød. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst gør det. Der er brug for en dygtig offentlig sektor med kompetente medarbejdere og tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven. Der er brug for et samfund i vækst og for en privat sektor, der skaber arbejdspladser nok, og som giver økonomisk robusthed til at finansiere en ligelig fordeling af velfærd. Og der er brug for civilsamfundet! Gennem de seneste år er det blevet klart, at civilsamfundet kan spille en langt mere fundamental rolle i udviklingen af et sammenhængende og stærkt samfund. Civilsamfundet er ikke kun noget, der lever i randområderne af den offentlige sektor, men civilsamfundet kan blive en partner i udviklingen af nye metoder og nye forståelser af, hvordan velfærd og politik udvikles. Forandring sammen med civilsamfundet Frivilligrådet har gennem de seneste år arbejdet med at forstå de bevægelser, der sker i reformuleringen af velfærdsdanmark, og hvilken ny og progressiv rolle civilsamfundets aktører og organisationer indtager. Ikke mindst har mange kommuner fået øjnene op for civilsamfundet og sat nye spændende tiltag i gang. Det gælder fx Aarhus, der har nedsat et medborgerskabsudvalg med lige dele byrådsmedlemmer og borgere, der bl.a. skal udvikle borgerbudgetter og en medborgerskabspolitik. Det gælder også Odense, der bl.a. er optaget af, at kommunen Odense og dens medarbejdere også må forandre sig og gentænke sine roller og tankesæt. Kommunen skal være frivilligparat og blive mere åben over for at tænke frivillighed sammen med kommunale indsatser. Også fra regeringens side har der i flere reformer været opmærksomhed omkring frivillighed og aktive medborgere. Her skiller særligt folkeskolereformen og den åbne skole sig positivt ud, fordi reformen er et eksempel på, hvordan forældre, frivillige og foreninger bliver vigtige aktører i og for folkeskolen. Aktører med engagement, viden og erfaringer, som både elever og lærere kan drage nytte af. Samtidig har der i civilsamfundet været nye bevægelser, der åbner for at betragte fastlåste udfordringer med nye øjne og alternative løsninger. Det er blevet klart, at ikke alle sociale udfordringer bedst løses i offentligt regi, for netop fællesskabet og det mellemmenneskelige er en af frivilligdanmarks absolutte styrker. Nye initiativer som TAG DEL og Givrum.nu har udviklet nye forståelser af, hvordan civilsamfundet målrettet og effektivt kan skabe et deltagersamfund. Sidst men ikke mindst, har vi oplevet en udvikling i de mere klassiske organisationer, som har formået at nytænke deres frivilligbaserede løsninger og skabe større social værdi. Det gælder for eksempel Natteravnenes betydning i nattelivet og Dansk Røde Kors store interne læringsprogram Frivillige hjælper frivillige, eller DIF, der med sit socialpolitiske udspil: Idræt for alle uanset baggrund vil styrke og sætte fokus på idrætsforeningernes betydning for inklusion af udsatte grupper. For Frivilligrådet er disse tiltag udtryk for, at civilsamfundet helt naturligt er en afgørende partner for det offentlige i forhold til at nytænke den sociale indsats og nå de sociale 2020-mål. Et partnerskab, der bliver underbygget af det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige offentliggjort. Her har civilsamfundet, de faglige organisationer, regering, regioner og kommuner givet hinanden håndslag på, at civilsamfundets er en aktiv part i målet om at nå et Danmark, hvor alle er med. Det nye charter indeholder således en vision om, at parterne sammen kan bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. En ny civilsamfundsstrategi vil kunne underbygge, at charteret bliver omsat i praksis, og at civilsamfundet er med til at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor. 3

4 En ny civilsamfundsstrategi, som fremmer deltagelse I oktober 2010 offentliggjorde den tidligere regering National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Det blev et markant mål, at 50 % af danskerne skulle være frivillige inden Et flot mål. Men Frivilligrådet peger på, at det ikke i sig selv er et politisk mål, at mange danskere er frivillige. Når en regering og et Folketing ønsker at styrke civilsamfundets rolle i udviklingen af et stærkt og bæredygtigt samfund, så anbefaler Frivilligrådet, at der er et langt stærkere fokus på den innovationskraft, der ligger i den frivillige verden. Vi anbefaler, at sektorer arbejder på tværs, fx ved at udvikle nye indsatser sammen og i højere grad trække på hinandens viden og erfaringer. Vi anbefaler, at samarbejdet øges, og det er Frivilligrådets opfattelse, at de frivillige organisationer er klar til at øge og udbygge det tværfaglige samarbejde. Samarbejdet mellem organisationerne og mellem organisationerne og sektorerne skaber sammenhængskraft og tillid. Frivilligrådet anbefaler også, at en civilsamfundsstrategi underbygger, at frivillige organisationer og aktivt medborgerskab bidrager til at udvikle fælleskaber, hvor alle kan bidrage. V ønsker et særligt fokus på at fremme deltagelse blandt de grupper, som glider ud af fællesskaberne, og vi ønsker et opgør med klientliggørelsen også internt i de frivillige organisationer, hvor den måtte vise sig. Man kan fx sætte fokus på, hvordan frivillige initiativer og organisationer er ramme for udsatte gruppers mulighed for at bevæge sig ud af rollen som bruger og modtager af hjælp. Ved i højere grad at give borgerne en selvstændig rolle, synliggøres og styrkes deres ressourcer. At tage ansvar og selv bidrage giver en bedre løsning og en mere varig forandring. Det forudsætter et opgør med snævre forståelser af frivillighed og en bredere betoning af deltagelse. Frivilligrådet anbefaler, at civilsamfundets organisationer, foreninger og netværk reelt får mulighed for at arbejde med langsigtede og bæredygtige løsninger og indsatser. Frivilligrådets anbefalinger til konkrete mål og indsatser Frivilligrådet anbefaler, at der bliver udviklet konkrete mål for den frivillige indsats, der lægger op til en styrkelse af civilsamfundet i al sin mangfoldighed, dets rolle og dets samarbejde med andre aktører: 1. Mangfoldighed skal ses som en styrke 2. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde 3. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet For hvert af de tre elementer i en ny civilsamfundsstrategi, anbefaler Frivilligrådet, at der bliver formuleret en række konkrete mål og indsatser. Mangfoldighed skal ses som en styrke De frivillige foreninger og organisationer skal opmuntres til at skabe vækst i lokalsamfundet og have fokus på, hvordan de kan skabe social værdi i et mangfoldigt samspil med borgerne og andre aktører. En ny civilsamfundsstrategi bør således have afsæt i en overordnet vision om at styrke borgernes muligheder for at deltage i velfærdssamfundet. Og med det afsæt kunne strategien bidrage til at konfrontere en række store udfordringer såsom: Hvordan styrker vi deltagelse og samfundsengagement? Hvordan mindsker vi eksklusion? Hvordan skaber vi solidariske, dynamiske fællesskaber? Hvordan finder og udvikler vi ressourcer hos den enkelte? Hvordan ser de fællesskaber ud, hvor mangfoldige borgergrupper skaber social værdi? Vi har som samfund en forpligtelse til at få flere med i det fællesskab, som civilsamfundet udgør, for vi ved, at deltagelse i sig selv kan være med til at afhjælpe nogle af de alvorlige sociale problemer, som samfundet står over for i disse år. Derfor skal strategien skabe bedre rammer for, at de frivillige organisationer kan 4

5 fremme deltagelse for udsatte grupper, etniske minoriteter og børn så en ny civilsamfundsstrategi legitimt kan benævnes en deltagelsesstrategi. Derfor foreslår Frivilligrådet, at der bliver opstillet kvalitative mål for, hvordan vi skaber bedre mulighed for en række befolkningsgruppers deltagelse i frivilligt arbejde. Mål, der bl.a. retter sig mod, at civilsamfundet og frivillige foreninger åbner sig over for udsatte grupper og giver dem adgang til nye fællesskaber. Mål, der handler om til stadighed at udfordre vores opfattelser af ressourcer og ikke mindst, vores opfattelser af, hvilke mennesker der har ressourcer. Alle har noget at bidrage med, hvis vi i et bredt samspil kan skabe lokale kontekster, hvor det giver mening at deltage. Konkrete mål For eksempel: At styrke alle borgeres mulighed for at deltage i civilsamfundet. At få øget viden om hvilke aktiviteter, der fremmer deltagelse i civilsamfundet. At de mennesker, der er målet for det frivillige arbejde inddrages og bliver medskabende i definitionen og udviklingen af de frivillige tilbud, som de også er modtagere af. At skabe tradition for, at foreninger støtter at uorganiserede, mangfoldige borgergrupper kan tage ansvar for løsning af velfærdsopgaver i deres lokalområde. At der skal udvikles et incubatormiljø, hvor små borgerinitiativer kan følges og hjælpes gennem de kritiske faser fra god ide eller indignation til muligt projekt eller foreningsdannelse. Frivilligcentrene kunne fx spille en sådan rolle. Forslag til konkrete indsatser At den frivillige verden afprøver nye metoder, hvor deltagelse er et væsentligt element, fx med udgangspunkt i peer-to-peer tilgangen, hvor fx den psykisk syge eller misbrugeren ikke er modtager af hjælp, men inddrages som en frivillig ressource, der kan hjælpe andre, eller timebanking. At undersøge hvordan forskellige organiseringsformer virker i forhold til deltagelse. Har måden vi organiserer os på indflydelse i forhold til graden af deltagelse? At etablerede foreninger ikke ser sig selv i modsætning til aktive deltagende borgere uden for foreninger, men hvor det er muligt som fødselshjælpere for dem. Ungdommens Røde Kors og Sager der Samler har succes med netop dette. Det undersøges om denne organiseringsform kan udbredes. Et andet eksempel er DIF og DGI, der med deres fælles vision vil arbejde for, at 75 % af befolkningen er idrætsaktive, også uden for foreningsregi. Samtidig vil de gøre foreningsstrukturerne mindre formelle og åbne over for nye former for deltagelse og fællesskaber. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde Der er brug for, at chartrets anbefalinger i forhold til et bedre samspil, bliver omsat til konkret praksis. For kommuner og regioner tegner der sig en særlig udfordring i forhold til at integrere chartrets principper. Et stadig tættere samspil med civilsamfundet forudsætter, at der arbejdes med mindset, styringsmodeller og ledelsesroller på alle niveauer i kommunal forvaltning. Flere kommuner og regioner har gennem de senere år gjort en aktiv indsats for at sætte fokus på civilsamfundet og udvikle nye partnerskaber omkring velfærdsindsatser og nye roller i velfærdsledelse. Senest har KL samlet nogle af de nye tiltag på en portal om velfærdsalliancer. Det gælder frikommuner, men det gælder også kommuner, der har arbejdet målrettet med velfærdsinnovation. 5

6 Der er brug for flere af den slags initiativer og samarbejder, ikke mindst om indsatsen med udsatte mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at samle op på de mange erfaringer, så de gode eksempler kan bliver omsat til konkrete mål for udvikling af kommunernes samspil med civilsamfundet, fx udvikling af lokale civilsamfundsstrategier i samspil mellem aktørerne. Frivillige initiativer og foreninger ønsker i stigende grad at lære af hinanden på tværs af sektorerne. Det sociale område har fokus på inklusion, mens det kulturelle område og folkeoplysningen har fokus på deltagelse og dannelse, og idrætten har fokus på aktiviteter for sine medlemmer. Det giver forskellige udgangspunkter for en mulig fælles indsats. Frivilligrådet oplever, at der er et voksende ønske om at lære af hinanden og få inspiration til, hvordan man i højere grad kan skabe frivillige og medlemmer blandt de brugere, som man hjælper. Der er endvidere et stort samarbejdspotentiale i forhold til både fondene og det private erhvervsliv. Fondene er i stigende grad optagede af at være med til at skabe positive samfundsforandringer inden for den ramme deres formål giver mulighed for. Mange virksomheder er interesserede i at gøre en forskel i deres lokalområde, og de kunne med fordel tænkes ind som potentielle samarbejdspartnere for civilsamfundets organiseringer. Konkrete mål For eksempel: At der med udgangspunkt i chartrets anbefalinger udvikles bedre samspil mellem lokalsamfundets mange aktører. At frivillige initiativer og foreninger åbner sig mod deres omverden og tilbyder deres indsats uden for egne institutioner, fx i lokalsamfundet, udsatte boligområder og i børnehaver. At frivillige foreninger sammen udvikler indsatser for udsatte grupper og dermed trækker på hinandens viden og erfaringer også på tværs af det sociale område, kultur, folkeoplysning m.v. At frivillige foreninger sammen med bl.a. kommuner og regioner sikrer, at udsatte grupper får information og tilbud om aktiviteter, netværk og foreninger, hvor de kan involvere sig meningsfuldt som frivillige. At kommuner i højere grad finder sammen på tværs og med civilsamfundet, så man i fællesskab kan udvikle nye indsatser, der styrker udsatte menneskers muligheder for at deltage i fællesskaber, fx i regi af foreninger og boligsociale indsatser. Forslag til konkrete indsatser At der bliver etableret et netværk, der kan styrke den gensidige læring mellem frivilligområderne. Målet er, at de forskellige frivilligområder i højere grad bruger hinanden, så fx handicappede eller psykisk syge har mulighed for at være med i den normale idrætsklub frem for at skulle spille i sin egen klub eller på sit botilbud. Her kan Frivilligrådet evt. spille en aktiv rolle. At frivillige foreninger i højere grad bliver inviteret med ind i indsatser, som sigter på at styrke områdeindsats såvel i det boligsociale felt og i udkantsdanmark. Der etableres lokale arenaer for samskabelse, hvor foreninger, borgere og kommune kan mødes som ligeværdige parter på neutral grund. Frivilligcentrene kunne fungere som disse arenaer/ civilsamfundscentre og facilitatorer af møderne, og der kunne i relation hertil arbejdes på at etablere egentlige civilsamfundshuse i til knytning til frivillighedscentrene. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet Der er brug for et grundlæggende opgør med de eksisterende støttestrukturer omkring de frivillige foreninger, initiativer og aktive borgere. 6

7 Foreningslivet oplever, at skiftende politiske målsætninger og prioriterede tematikker afspejler sig i kortsigtede puljekonstruktioner, som gør det vanskeligt at lave langsigtet planlægning og opbygge kompetencer i organisationen. Frivilligrådet foreslår, at den nuværende puljestyring gennemgås og drøftes med de frivillige organisationer med henblik på en fremtidig ny organisering til at tackle puljestyringen. En del af puljerne kunne for eksempel være målrettet nye innovations- og vækstskabende programmer, mens en del af puljerne stadig tilgodeser foreninger, der primært har brug for et driftstilskud for at kunne opretholde en velfungerende lokalforening. Samtidig bør der ses på principperne for evaluering af det frivillige arbejde, så der bliver sat fokus på den værdi, som den frivillige indsats skaber frem for, at man blot overtager evalueringsparadigmer fra andre sektorer. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer er meget åbne over for at se på nye finansieringsformer og peger på, at man et langt stykke hen ad vejen kan gøre meget selv som organisation og med støtte fra det lokale samfund, men at man ikke kan klare hele finansieringen, når det gælder om at kapacitetsopbygge civilsamfundet. Der er derfor brug for at se på hele strukturen omkring finansiering og muligheden for andre finansieringskilder i relation til det frivillige arbejde. Man bør overveje de støtte- og infrastrukturer, som er etableret igennem de sidste år i forhold til de målsætninger en ny civilsamfundsstrategi skal forfølge. Dette gælder i forhold til lokale frivilligcentre og deres ret forskellige tilgange, rækkevidde og funktioner i lokal sammenhæng. Det gælder også Center for frivilligt socialt arbejde, kursustilbud under bl.a. Uddannelsespuljen samt forskellige særlige puljer og tilskudsordninger, herunder Servicelovens 18. Der er derfor behov for at se på, om disse tilbud og ordninger er hensigtsmæssige i deres nuværende udformning, eller om de bør ændres og koordineres i forhold til de kapacitets- og støttebehov, som frivilligsektoren har. Fx rejser en endnu upubliceret analyse af frivilliges udbytte af kursustilbud en nødvendig diskussion om, hvilke typer af læring, der har betydning for den enkelte frivilliges indsats og motivation 8. Samtidig er der behov for at styrke en stor del af den frivillige verden i dennes møde med den offentlige sektor. Ofte er civilsamfundets repræsentanter for eksempel både borgere, lobbyister og samarbejdspartnere i en kommune. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer giver udtryk for, at der er behov for at ruste de frivillige i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Det gælder både via kurser og træning, men også ved at give ordentlige økonomiske forudsætninger for det frivillige arbejde. Forudsætninger, der også bør indgå i de kommende års kommuneøkonomiaftaler. Konkrete mål For eksempel: At der bliver gjort op med projekttankegangen og sikret en mere bæredygtig kombination af grundfinansiering og udviklingsmidler til frivillige indsatser. At der sker en vækst i antallet af og former for investorer og finansieringskilder, der kan bidrage til at understøtte og kapacitetsudvikle den frivillige indsats. At der kommer bedre sammenhæng mellem puljedesign og principperne i Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Forslag til konkrete indsatser At der bliver udviklet en ny tilgang til kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning, der indebærer: 8 Bjarne Ibsen Uddannelse og kvalificering i det frivillige arbejde udkommer som bidrag til antologi over resultater fra befolknings- og foreningsundersøgelserne, marts

8 1. Fokus på kapacitetsopbygning: Det gælder særligt hos den mere modne frivillige organisation eller frivillige projekt. Den nuværende Uddannelsespulje kan omtolkes, så den mere tydeligt koncentreres om denne indsats og bliver tilpasset et fokus på læring i og på tværs af organisationer. 2. Fokus på udenlandske erfaringer: Både store og små frivillige organisationer skal i højere grad have mulighed for at hente viden og inspiration fra udenlandske programmer og initiativer. At der udvikles en helt ny tilgang til økonomiske støtte til civilsamfundet, der indebærer: 1. Fokus på nye tilskudsordninger: Eksisterende puljer og tilskudsordninger nytænkes og omdefineres. Samtidig skal der skabes transparens om bevillinger gennem tydelige satspuljebevillinger til særlige initiativer i stedet for brug af fx tildelingspuljer. 2. Fokus på nye investeringskilder: Der skal igangsættes initiativer og forsøg, der kan sikre alternative investerings- og finansieringskilder. Det kan fx være samarbejde med fonde og virksomheder, videreudvikling af platforme til crowd sourcing, social bonds, participatory budgetting, osv. Der tages initiativ til en årlig donorkonference, som det kendes fra ulandsområdet, hvor investorerne sammen drøfter mulige samarbejdsflader, potentielle fælles indsatser, opmærksomhedspunkter og nye viden. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 indgår mål for, hvordan offentlige og frivillige aktører i højere grad skal finde sammen og udforske, hvordan man i fællesskab kan udvikle nye indsatser for udsatte mennesker. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 bliver afsat midler til at sikre erfaringsopsamling fra kommuner og regioners arbejde med velfærdsinnovation og samarbejde med civilsamfundet. Erfaringsopsamlingen skal sikre en mere omhyggelig deling af viden om nye metoder og velfærdsindsatser, og derfor skal opsamlingen bl.a. indebære en mere systematisk analyse af, hvilke nye indsatser der kan skaleres eller omsættes i andre sammenhænge. At der bliver gennemført en undersøgelse af, om der er tilstrækkelig udveksling og samarbejde mellem forskellige aktører i forberedelse af nye puljer, projektudvikling, -gennemførelse og evaluering på områder, hvor civilsamfund og foreningsliv kan tænkes inddraget. At foreningslivet i langt højere grad får viden om potentialet i at udvikle dele af deres virksomhed som socialøkonomisk virksomhed, der kan skabe ramme for udfoldelse og beskæftigelse for borgere med særlige behov og samtidig være en indtægtskilde for foreningerne. Civilsamfundsstrategien er et oplæg til kontinuerlig samtale Det anbefales at strategien udarbejdes i samspil med centrale civilsamfundsaktører herunder, hvor det skønnes relevant, at også faglige organisationer, kommuner og det private erhvervsliv indgår. I strategiens levetid etableres et dialogspor mellem centrale aktører: - Hvordan kan vi lære af de initiativer, der allerede er sat i gang og gennemført i flere kommuner? Det gælder bl.a. frikommunerne og kommuner, der har gjort en særlig indsats i forhold til velfærdsinnovation og samskabelse med civilsamfundet. - Hvordan kan vi lære af andre strategier og handlingsplaner, der er sat i gang? En særlig indsats rettet mod at styrke deltagelse vil kunne støtte op omkring og skabe synergier med andre initiativer, som fx de sociale 2020-mål, handlingsplanen for mennesker med handicap samt integrationsstrategien Civilsamfundet bygger bro. Uden for Social-, Børne- og Integrationsministeriets område bør der være en kobling til initiativer på sundhedsområdet, folkeskolereformen, Byen 2025 etc. 8

9 - Hvordan kan vi aktivt bidrage til, at de gode intentioner i det nye frivillighedscharter bliver fulgt op i praksis? Chartret indeholder en vision om et tættere samspil med civilsamfundet, hvilket forudsætter at kommunerne er villige til at udfordre styringsmodeller, ledelsesroller og mindset. - Hvordan kan vi styrke samarbejdet og udvekslingen af viden og erfaringer på tværs af civilsamfundet? De nye undersøgelser fra CIFRI viser en stor stabilitet i foreningslivet, og det kunne derfor være interessant at udforske om de gamle foreninger og organisationer formår at indfange nye grupper af frivillige og facilitere nye deltagelsesformer i lokalsamfundet. 9

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale

Læs mere

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg

Strategi for Aktivitetsområdet. Sundhed og Omsorg Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.09.00-A00-3-5 Sagsbehandlere: TC/MSJ Dato: 3. maj 206 Strategi for Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg 206-2020 Indledning Horsens Kommune har en stor og

Læs mere

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion

DGI Inklusion. Pixi udgave af S2020 for inklusion. dgi.dk/inklusion DGI Inklusion Pixi udgave af S2020 for inklusion dgi.dk/inklusion 2 "Foreningslivet er vigtigt i forhold til at opbygge tillid og gensidighed. Foreningen er stedet, hvor vi mødes med ligesindede, men også

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling.

Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde, som det er beskrevet i denne indstilling. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 4. januar 2016 Medborgerskab Medborgerskabsudvalget anbefaler, at byrådet beslutter at videreføre medborgerskabsudvalgets arbejde,

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde

Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Frivillighedspolitik for det frivillige sociale arbejde Formål og mål Odense Byråd ønsker med formuleringen af en overordnet og fælles frivillighedspolitik at styrke, synliggøre, forbedre samt koordinere

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE

FRIVILLIGHEDSPOLITIK FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE FRIVILLIGHEDSPOLITIK 2015-2018 FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDSFREMMENDE OMRÅDE SUND BY FRIVILLIGHEDSPOLITIK 2015-2018 FOR DET SOCIALE OG SUNDHEDS- FREMMENDE OMRÅDE HORSENS KOMMUNES FRIVILLIGHEDSPOLITIK PÅ

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn?

Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Slår det frivillige arbejde til i arbejdet med socialt udsatte børn? Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Frivillige eller

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik

Udkast til ny Folkeoplysningspolitik Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN

DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN DEMENSVENLIGT DANMARK 2025 DEMENSALLIANCENS INDSPIL TIL REGERINGENS DEMENSHANDLINGSPLAN Demensalliancens partnere har med stor interesse læst regeringens demenshandlingsplan. Vi vil gerne anerkende det

Læs mere

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld

Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:

Læs mere

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem centerlederne og den budgetansvarlige

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervs- og bosætningskommune, der skaber rammer og muligheder for trivsel, kvalitet og vækst. Derfor laver

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE

SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE SAMARBEJDSSTRATEGI OM DEN ALMENE SEKTOR I ODENSE SAMARBEJDSSTRATEGI MELLEM BOLIGORGANISATIONERNE FYNS POLITI OG ODENSE KOMMUNE 1 Odense Kommune Bystrategisk Stab Oktober 2014 Indledning De almene boliger

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

De 9 strategiske pejlemærker

De 9 strategiske pejlemærker De 9 strategiske pejlemærker Socialpsykiatrisk Center Slagelse De 9 strategiske pejlemærker I denne folder præsenteres 9 strategiske pejlemærker for socialpsykiatrien i Slagelse Kommune. Pejlemærkerne

Læs mere

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE VELFÆRD I PSYKIATRI- OG HANDICAP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE Handleplan frem mod 2020 Indhold I virkeligheden er der mange virkeligheder....4 Next stop: Velfærd år 2020....5 Rehabilitering.....8 Effekt 10

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015

Social- og Sundhedsforvaltningen. Virksomhedsplan 2015 Social- og Sundhedsforvaltningen Virksomhedsplan 2015 INDHOLD Forord 3 Indsatsområder 5 Direktionens indsatsområder 5 Social- og Sundhedsforvaltningens indsatsområder 6 2 FORORD Social- og Sundhedsområdets

Læs mere

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave

Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Udvikling og etablering og af Frivillighedscenter i Aabenraa Projektbeskrivelse Pixiudgave Acadre sag: 15/32530 Dokument nr.: 13 Side 1 af 8 Indhold 1. Projektets formål... 3 2. Målsætning og mål for Frivillighedscenter...

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejen.dk www.vejen.dk Foto: Colourbox Udarbejdelse: Social & Ældre Lay out og tryk: Vejen Kommune Udgivet:

Læs mere

Temaplan for psykisk sundhed

Temaplan for psykisk sundhed Temaplan for psykisk sundhed 2016-2024 Vision Temaplaner Drifts- og udviklingsplaner Den overordnede vision er, at Vejen Kommune vil være en attraktiv erhvervsog bosætningskommune, der skaber rammer og

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Hvilke undersøgelser? Tre spørgeskemaundersøgelser 1. Kommunale forvaltningers samarbejde med civile aktører

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Specialsektorens frivillighedspolitik

Specialsektorens frivillighedspolitik Specialsektorens frivillighedspolitik 1 Frivillige kan tilføje en ekstra dimension I Region Nordjylland tror vi på, at fremtidens velfærd skabes i et samspil mellem borgeren, den offentlige sektor og civilsamfundet.

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016

Fælles om velfærd. Velfærdssamarbejde under forandring. Vejen 15/9 2016 Fælles om velfærd Velfærdssamarbejde under forandring Vejen 15/9 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder i FriSe 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle

Læs mere