Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi"

Transkript

1 3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor alle er med, må først og fremmest bygge på et stærkt civilsamfund. Civilsamfundet kaldes ofte den tredje sektor, der sammen med stat og marked udgør vores samfund. Civilsamfundet er en mangfoldig størrelse fra store professionelle organisationer til små lokale selvhjælpsgrupper, selvejende institutioner, fonde, spejdere, beboere, der er frivillige i et boligområde, mennesker med brugererfaring der støtter andre brugere, til unge, der mødes om et projekt på tværs af landegrænser, mv. Og netop i denne mangfoldighed ligger en af civilsamfundets store styrker. De forskellige organiseringer kan noget forskelligt og appellerer til mennesker med mange forskellige ressourcer og med forskellige baggrunde for at indgå i frivilligt arbejde. Frivillighed har mange ansigter alt efter hvem, man spørger. Frivillighed handler både om at hjælpe andre og om at hjælpe sig selv. For nogle ses det frivillige slet ikke som et arbejde men ganske enkelt som en interesse. Historisk set har civilsamfundet spillet en væsentlig rolle i udviklingen af vores velfærdssamfund. Mange velfærdstilbud er startet som innovative tiltag i civilsamfundet. Civilsamfundet er desuden med til at styrke den sociale sammenhængskraft og det aktive medborgerskab. I disse år spiller civilsamfundet en stadig mere fremtrædende rolle i debatten om velfærdssamfundets fornyelse. Civilsamfundets foreninger, organisationer og aktive borgere er i centrum, når vi taler om, hvordan vi revitaliserer vores institutioner. Frivillige organisationer er blevet medudviklere af skolen, af ældrecentret, af naturpleje og beskæftigelsesindsatserne. Ressourcestærke borgere og foreninger med særlige metoder og værdier, inviteres med ind i udviklingen af det gode liv. På samme måde er civilsamfundets organiseringer en medspiller og samarbejdspart i måden, vi løser svære problemer på: I måden vi hjælper sårbare unge, voksne uden for arbejdsmarkedet, udsatte grupper som mennesker med psykiske lidelser, fysiske handicaps eller misbrugere. I stadig stigende grad er civilsamfundets ressourcer i spil. Det er en stimulerende og spændende tid at være frivillig og frivillig organisation i. Der er nye rum for at udfolde sit engagement og sin virketrang. Det er godt. I Frivilligrådet tror vi, at de mange nye samarbejder og eksperimenter er vejen til et bedre velfærdssamfund. Men vi er optagede af, at denne udvikling ikke giver et samfund, hvor den udsatte borger lades tilbage. Skal det lykkes at skabe et bæredygtigt og stærkt samfund, vil det være nødvendigt at sætte fokus på fællesskabernes bæredygtighed og kvalitet og ikke kun på det enkelte individ. Vi må sætte fokus på, hvordan vi skaber fællesskaber, der giver alle mennesker mulighed for at deltage og bruge deres ressourcer. Fællesskaber, der også er åbne for, at fx beboere i udsatte boligområder, psykisk syge og misbrugere kan bidrage. Vi mener, at det er afgørende, at alle kommer med, og at der også er plads til mennesker, som i dag oplever at stå uden for og kun kan kigge ind i hverdagslivet. Nye tal viser, at frivilligheden i disse år ændrer sig. Stadigt flere med lidt eller ingen uddannelse står uden for de frivillige foreninger og er ikke aktive i fællesskaberne 1. De bliver brugere af frivillige organisationers hjælp frem for deltagere og medlemmer af fællesskaber. Frivilligrådet opfordrer derfor foreninger, organisationer og aktive borgere til en dialog om, hvordan civilsamfundet skaber bæredygtige og inkluderende fællesskaber. 1 Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 1

2 Vi opfordrer regeringen til at sætte sig i spidsen for, at der udarbejdes en ny national civilsamfundsstrategi, som understøtter udviklingen af et aktivt civilsamfund, og at denne strategi bliver tænkt som en deltagelsesstrategi med fokus på at skabe bæredygtige foreninger, organisationer og fællesskaber, hvor der er plads til at alle kan være med. En deltagelsesstrategi er fællesskabets bærende værdi. En sådan tilgang vil understøtte grundtankerne i det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige, hvor der fokuseres på, at forskelligheden er en styrke, og at der skal være plads til alle i den frivillige verden, der udgøres af selvvalgte fællesskaber i al deres mangfoldighed. Ud over de målsætninger, der i det følgende er beskrevet, er der et område, hvor det er vigtigt at regeringen tager initiativ til handling. Det drejer sig om arbejdet med barriererne for frivilligt arbejde, fx for dagpenge-, kontanthjælps- og efterlønsmodtagere. Civilsamfundet er del af et velfærdssamfund i forandring En ny civilsamfundsstrategi skal tage afsæt i, at samfundet og de vante fællesskaber og netværk, vi indgår i, er under kraftig forandring. Visionen om et stærkt samfund, hvor alle har mulighed for at deltage, har meget mod sig, med mindre vi gør noget: - Vi ved, at der er sket en stigning i antallet af unge misbrugere i de seneste par år, og at der er cirka 5000 hjemløse. Et tal, der nogenlunde ligger konstant 2. Mange mennesker lever i udsatte positioner med lille grad af deltagelse i samfundslivet det være sig som medlem eller frivillig i foreninger, som vælger eller kandidat til demokratiske valg og i bæredygtige fællesskaber i lokalmiljøet. - Stadig flere mennesker står uden for arbejdsmarkedet mindst 4/5 af året og lever primært af overførselsindkomst. Det gælder for ikke mindre end hver femte af de årige fraregnet studerende 3. - Samtidig sker der en massiv afvandring fra landet, og i 2050 forventes 90 % af borgerne at bo i byerne 4. En udvikling, der også indebærer en stigende opdeling både fysisk og socialt, så bestemte befolkningsgrupper lever koncentreret i bestemte geografiske områder. Vi bor i stigende grad sammen med dem, der ligner os mht. uddannelse, indkomst og offentlig forsørgelse 5. - Fattigdomsgrænsen, som regeringen vedtog i 2013 viser, at antallet af økonomisk fattige er steget i de seneste år. Fra 2002 til 2012 er der sket en fordobling i antallet af fattige fra i 2002 til i Nye tal viser, at 35 % af befolkningen har været frivillig inden for det seneste år. Men der er forskelle i befolkningen. Fx har blot 21 % af de ikke-vestlige indvandrere i Danmark har været frivillige inden for det seneste år. Der er også sammenhæng mellem uddannelse og frivilligt arbejde. Blandt gruppen med lange videregående uddannelser er andelen af frivillige på 51 %, mens andelen er på 28 % blandt folk med en kort videregående uddannelse 7. Der er med andre ord, et stort behov for at sætte en udvikling i gang, som kan modgå uligheden i deltagelse og styrke sammenhængskraften i samfundet. Her vil det være afgørende at understøtte udviklingen af et åbent civilsamfund, hvor der er plads til, at alle kan deltage og et innovativt civilsamfund, der giver plads til, at borgere på tværs af sociale og økonomiske skel sammen kan finde nye løsninger. Der er behov for at fremme deltagelse, sådan som det fineste sociale arbejde altid har formået at gøre; nemlig at medvirke til, at selv den mest ressourcesvage borger i et herberg eller værested får mulighed for at bidrage eller være frivillig. Muligheden for at deltage i fællesskabet er det grundlæggende fundament for et velfærdssamfund. 2 Kilde: Alle skal med. Målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020, Social-, Børne- og Integrationsministeriet, 2012/13:41. 3 Kilde: Klassesamfundet lever i bedste velgående (2013) af Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul. 4 Kilde: RealDania 5 Kilde: Segregering i de fire største danske byområder (2014) foretaget af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 6 Kilde: Kraka, analyse Kilde: Udviklingen i frivilligt arbejde SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, 14:09 2

3 De sociale 2020-mål nås bedst i alliance med civilsamfundet Regeringen har vedtaget de sociale 2020-mål under overskriften Alle skal med. Det er modige mål for, hvordan udviklingen skal være for hjemløse, prostituerede, voldsramte kvinder, misbrugere samt udsatte børn og unge. Mål vi i Frivilligrådet tilslutter os fuldt ud. Vi må som velfærdsamfund kendes på, hvor gode vi er til at forebygge og hjælpe mennesker i nød. Spørgsmålet er, hvordan vi bedst gør det. Der er brug for en dygtig offentlig sektor med kompetente medarbejdere og tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaven. Der er brug for et samfund i vækst og for en privat sektor, der skaber arbejdspladser nok, og som giver økonomisk robusthed til at finansiere en ligelig fordeling af velfærd. Og der er brug for civilsamfundet! Gennem de seneste år er det blevet klart, at civilsamfundet kan spille en langt mere fundamental rolle i udviklingen af et sammenhængende og stærkt samfund. Civilsamfundet er ikke kun noget, der lever i randområderne af den offentlige sektor, men civilsamfundet kan blive en partner i udviklingen af nye metoder og nye forståelser af, hvordan velfærd og politik udvikles. Forandring sammen med civilsamfundet Frivilligrådet har gennem de seneste år arbejdet med at forstå de bevægelser, der sker i reformuleringen af velfærdsdanmark, og hvilken ny og progressiv rolle civilsamfundets aktører og organisationer indtager. Ikke mindst har mange kommuner fået øjnene op for civilsamfundet og sat nye spændende tiltag i gang. Det gælder fx Aarhus, der har nedsat et medborgerskabsudvalg med lige dele byrådsmedlemmer og borgere, der bl.a. skal udvikle borgerbudgetter og en medborgerskabspolitik. Det gælder også Odense, der bl.a. er optaget af, at kommunen Odense og dens medarbejdere også må forandre sig og gentænke sine roller og tankesæt. Kommunen skal være frivilligparat og blive mere åben over for at tænke frivillighed sammen med kommunale indsatser. Også fra regeringens side har der i flere reformer været opmærksomhed omkring frivillighed og aktive medborgere. Her skiller særligt folkeskolereformen og den åbne skole sig positivt ud, fordi reformen er et eksempel på, hvordan forældre, frivillige og foreninger bliver vigtige aktører i og for folkeskolen. Aktører med engagement, viden og erfaringer, som både elever og lærere kan drage nytte af. Samtidig har der i civilsamfundet været nye bevægelser, der åbner for at betragte fastlåste udfordringer med nye øjne og alternative løsninger. Det er blevet klart, at ikke alle sociale udfordringer bedst løses i offentligt regi, for netop fællesskabet og det mellemmenneskelige er en af frivilligdanmarks absolutte styrker. Nye initiativer som TAG DEL og Givrum.nu har udviklet nye forståelser af, hvordan civilsamfundet målrettet og effektivt kan skabe et deltagersamfund. Sidst men ikke mindst, har vi oplevet en udvikling i de mere klassiske organisationer, som har formået at nytænke deres frivilligbaserede løsninger og skabe større social værdi. Det gælder for eksempel Natteravnenes betydning i nattelivet og Dansk Røde Kors store interne læringsprogram Frivillige hjælper frivillige, eller DIF, der med sit socialpolitiske udspil: Idræt for alle uanset baggrund vil styrke og sætte fokus på idrætsforeningernes betydning for inklusion af udsatte grupper. For Frivilligrådet er disse tiltag udtryk for, at civilsamfundet helt naturligt er en afgørende partner for det offentlige i forhold til at nytænke den sociale indsats og nå de sociale 2020-mål. Et partnerskab, der bliver underbygget af det nye Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige offentliggjort. Her har civilsamfundet, de faglige organisationer, regering, regioner og kommuner givet hinanden håndslag på, at civilsamfundets er en aktiv part i målet om at nå et Danmark, hvor alle er med. Det nye charter indeholder således en vision om, at parterne sammen kan bidrage til et inkluderende, ansvarsfuldt og meningsbærende samfund, hvor borgeren finder mening i at være med til at udvikle samfundet. En ny civilsamfundsstrategi vil kunne underbygge, at charteret bliver omsat i praksis, og at civilsamfundet er med til at løse de velfærdsudfordringer, vi står overfor. 3

4 En ny civilsamfundsstrategi, som fremmer deltagelse I oktober 2010 offentliggjorde den tidligere regering National civilsamfundsstrategi. En styrket inddragelse af civilsamfundet og frivillige organisationer i den sociale indsats. Det blev et markant mål, at 50 % af danskerne skulle være frivillige inden Et flot mål. Men Frivilligrådet peger på, at det ikke i sig selv er et politisk mål, at mange danskere er frivillige. Når en regering og et Folketing ønsker at styrke civilsamfundets rolle i udviklingen af et stærkt og bæredygtigt samfund, så anbefaler Frivilligrådet, at der er et langt stærkere fokus på den innovationskraft, der ligger i den frivillige verden. Vi anbefaler, at sektorer arbejder på tværs, fx ved at udvikle nye indsatser sammen og i højere grad trække på hinandens viden og erfaringer. Vi anbefaler, at samarbejdet øges, og det er Frivilligrådets opfattelse, at de frivillige organisationer er klar til at øge og udbygge det tværfaglige samarbejde. Samarbejdet mellem organisationerne og mellem organisationerne og sektorerne skaber sammenhængskraft og tillid. Frivilligrådet anbefaler også, at en civilsamfundsstrategi underbygger, at frivillige organisationer og aktivt medborgerskab bidrager til at udvikle fælleskaber, hvor alle kan bidrage. V ønsker et særligt fokus på at fremme deltagelse blandt de grupper, som glider ud af fællesskaberne, og vi ønsker et opgør med klientliggørelsen også internt i de frivillige organisationer, hvor den måtte vise sig. Man kan fx sætte fokus på, hvordan frivillige initiativer og organisationer er ramme for udsatte gruppers mulighed for at bevæge sig ud af rollen som bruger og modtager af hjælp. Ved i højere grad at give borgerne en selvstændig rolle, synliggøres og styrkes deres ressourcer. At tage ansvar og selv bidrage giver en bedre løsning og en mere varig forandring. Det forudsætter et opgør med snævre forståelser af frivillighed og en bredere betoning af deltagelse. Frivilligrådet anbefaler, at civilsamfundets organisationer, foreninger og netværk reelt får mulighed for at arbejde med langsigtede og bæredygtige løsninger og indsatser. Frivilligrådets anbefalinger til konkrete mål og indsatser Frivilligrådet anbefaler, at der bliver udviklet konkrete mål for den frivillige indsats, der lægger op til en styrkelse af civilsamfundet i al sin mangfoldighed, dets rolle og dets samarbejde med andre aktører: 1. Mangfoldighed skal ses som en styrke 2. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde 3. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet For hvert af de tre elementer i en ny civilsamfundsstrategi, anbefaler Frivilligrådet, at der bliver formuleret en række konkrete mål og indsatser. Mangfoldighed skal ses som en styrke De frivillige foreninger og organisationer skal opmuntres til at skabe vækst i lokalsamfundet og have fokus på, hvordan de kan skabe social værdi i et mangfoldigt samspil med borgerne og andre aktører. En ny civilsamfundsstrategi bør således have afsæt i en overordnet vision om at styrke borgernes muligheder for at deltage i velfærdssamfundet. Og med det afsæt kunne strategien bidrage til at konfrontere en række store udfordringer såsom: Hvordan styrker vi deltagelse og samfundsengagement? Hvordan mindsker vi eksklusion? Hvordan skaber vi solidariske, dynamiske fællesskaber? Hvordan finder og udvikler vi ressourcer hos den enkelte? Hvordan ser de fællesskaber ud, hvor mangfoldige borgergrupper skaber social værdi? Vi har som samfund en forpligtelse til at få flere med i det fællesskab, som civilsamfundet udgør, for vi ved, at deltagelse i sig selv kan være med til at afhjælpe nogle af de alvorlige sociale problemer, som samfundet står over for i disse år. Derfor skal strategien skabe bedre rammer for, at de frivillige organisationer kan 4

5 fremme deltagelse for udsatte grupper, etniske minoriteter og børn så en ny civilsamfundsstrategi legitimt kan benævnes en deltagelsesstrategi. Derfor foreslår Frivilligrådet, at der bliver opstillet kvalitative mål for, hvordan vi skaber bedre mulighed for en række befolkningsgruppers deltagelse i frivilligt arbejde. Mål, der bl.a. retter sig mod, at civilsamfundet og frivillige foreninger åbner sig over for udsatte grupper og giver dem adgang til nye fællesskaber. Mål, der handler om til stadighed at udfordre vores opfattelser af ressourcer og ikke mindst, vores opfattelser af, hvilke mennesker der har ressourcer. Alle har noget at bidrage med, hvis vi i et bredt samspil kan skabe lokale kontekster, hvor det giver mening at deltage. Konkrete mål For eksempel: At styrke alle borgeres mulighed for at deltage i civilsamfundet. At få øget viden om hvilke aktiviteter, der fremmer deltagelse i civilsamfundet. At de mennesker, der er målet for det frivillige arbejde inddrages og bliver medskabende i definitionen og udviklingen af de frivillige tilbud, som de også er modtagere af. At skabe tradition for, at foreninger støtter at uorganiserede, mangfoldige borgergrupper kan tage ansvar for løsning af velfærdsopgaver i deres lokalområde. At der skal udvikles et incubatormiljø, hvor små borgerinitiativer kan følges og hjælpes gennem de kritiske faser fra god ide eller indignation til muligt projekt eller foreningsdannelse. Frivilligcentrene kunne fx spille en sådan rolle. Forslag til konkrete indsatser At den frivillige verden afprøver nye metoder, hvor deltagelse er et væsentligt element, fx med udgangspunkt i peer-to-peer tilgangen, hvor fx den psykisk syge eller misbrugeren ikke er modtager af hjælp, men inddrages som en frivillig ressource, der kan hjælpe andre, eller timebanking. At undersøge hvordan forskellige organiseringsformer virker i forhold til deltagelse. Har måden vi organiserer os på indflydelse i forhold til graden af deltagelse? At etablerede foreninger ikke ser sig selv i modsætning til aktive deltagende borgere uden for foreninger, men hvor det er muligt som fødselshjælpere for dem. Ungdommens Røde Kors og Sager der Samler har succes med netop dette. Det undersøges om denne organiseringsform kan udbredes. Et andet eksempel er DIF og DGI, der med deres fælles vision vil arbejde for, at 75 % af befolkningen er idrætsaktive, også uden for foreningsregi. Samtidig vil de gøre foreningsstrukturerne mindre formelle og åbne over for nye former for deltagelse og fællesskaber. Fra leverancer til innovative løsninger i samarbejde Der er brug for, at chartrets anbefalinger i forhold til et bedre samspil, bliver omsat til konkret praksis. For kommuner og regioner tegner der sig en særlig udfordring i forhold til at integrere chartrets principper. Et stadig tættere samspil med civilsamfundet forudsætter, at der arbejdes med mindset, styringsmodeller og ledelsesroller på alle niveauer i kommunal forvaltning. Flere kommuner og regioner har gennem de senere år gjort en aktiv indsats for at sætte fokus på civilsamfundet og udvikle nye partnerskaber omkring velfærdsindsatser og nye roller i velfærdsledelse. Senest har KL samlet nogle af de nye tiltag på en portal om velfærdsalliancer. Det gælder frikommuner, men det gælder også kommuner, der har arbejdet målrettet med velfærdsinnovation. 5

6 Der er brug for flere af den slags initiativer og samarbejder, ikke mindst om indsatsen med udsatte mennesker. Samtidig skal der gøres en særlig indsats for at samle op på de mange erfaringer, så de gode eksempler kan bliver omsat til konkrete mål for udvikling af kommunernes samspil med civilsamfundet, fx udvikling af lokale civilsamfundsstrategier i samspil mellem aktørerne. Frivillige initiativer og foreninger ønsker i stigende grad at lære af hinanden på tværs af sektorerne. Det sociale område har fokus på inklusion, mens det kulturelle område og folkeoplysningen har fokus på deltagelse og dannelse, og idrætten har fokus på aktiviteter for sine medlemmer. Det giver forskellige udgangspunkter for en mulig fælles indsats. Frivilligrådet oplever, at der er et voksende ønske om at lære af hinanden og få inspiration til, hvordan man i højere grad kan skabe frivillige og medlemmer blandt de brugere, som man hjælper. Der er endvidere et stort samarbejdspotentiale i forhold til både fondene og det private erhvervsliv. Fondene er i stigende grad optagede af at være med til at skabe positive samfundsforandringer inden for den ramme deres formål giver mulighed for. Mange virksomheder er interesserede i at gøre en forskel i deres lokalområde, og de kunne med fordel tænkes ind som potentielle samarbejdspartnere for civilsamfundets organiseringer. Konkrete mål For eksempel: At der med udgangspunkt i chartrets anbefalinger udvikles bedre samspil mellem lokalsamfundets mange aktører. At frivillige initiativer og foreninger åbner sig mod deres omverden og tilbyder deres indsats uden for egne institutioner, fx i lokalsamfundet, udsatte boligområder og i børnehaver. At frivillige foreninger sammen udvikler indsatser for udsatte grupper og dermed trækker på hinandens viden og erfaringer også på tværs af det sociale område, kultur, folkeoplysning m.v. At frivillige foreninger sammen med bl.a. kommuner og regioner sikrer, at udsatte grupper får information og tilbud om aktiviteter, netværk og foreninger, hvor de kan involvere sig meningsfuldt som frivillige. At kommuner i højere grad finder sammen på tværs og med civilsamfundet, så man i fællesskab kan udvikle nye indsatser, der styrker udsatte menneskers muligheder for at deltage i fællesskaber, fx i regi af foreninger og boligsociale indsatser. Forslag til konkrete indsatser At der bliver etableret et netværk, der kan styrke den gensidige læring mellem frivilligområderne. Målet er, at de forskellige frivilligområder i højere grad bruger hinanden, så fx handicappede eller psykisk syge har mulighed for at være med i den normale idrætsklub frem for at skulle spille i sin egen klub eller på sit botilbud. Her kan Frivilligrådet evt. spille en aktiv rolle. At frivillige foreninger i højere grad bliver inviteret med ind i indsatser, som sigter på at styrke områdeindsats såvel i det boligsociale felt og i udkantsdanmark. Der etableres lokale arenaer for samskabelse, hvor foreninger, borgere og kommune kan mødes som ligeværdige parter på neutral grund. Frivilligcentrene kunne fungere som disse arenaer/ civilsamfundscentre og facilitatorer af møderne, og der kunne i relation hertil arbejdes på at etablere egentlige civilsamfundshuse i til knytning til frivillighedscentrene. Fra midlertidig støtte til investering i kapacitet Der er brug for et grundlæggende opgør med de eksisterende støttestrukturer omkring de frivillige foreninger, initiativer og aktive borgere. 6

7 Foreningslivet oplever, at skiftende politiske målsætninger og prioriterede tematikker afspejler sig i kortsigtede puljekonstruktioner, som gør det vanskeligt at lave langsigtet planlægning og opbygge kompetencer i organisationen. Frivilligrådet foreslår, at den nuværende puljestyring gennemgås og drøftes med de frivillige organisationer med henblik på en fremtidig ny organisering til at tackle puljestyringen. En del af puljerne kunne for eksempel være målrettet nye innovations- og vækstskabende programmer, mens en del af puljerne stadig tilgodeser foreninger, der primært har brug for et driftstilskud for at kunne opretholde en velfungerende lokalforening. Samtidig bør der ses på principperne for evaluering af det frivillige arbejde, så der bliver sat fokus på den værdi, som den frivillige indsats skaber frem for, at man blot overtager evalueringsparadigmer fra andre sektorer. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer er meget åbne over for at se på nye finansieringsformer og peger på, at man et langt stykke hen ad vejen kan gøre meget selv som organisation og med støtte fra det lokale samfund, men at man ikke kan klare hele finansieringen, når det gælder om at kapacitetsopbygge civilsamfundet. Der er derfor brug for at se på hele strukturen omkring finansiering og muligheden for andre finansieringskilder i relation til det frivillige arbejde. Man bør overveje de støtte- og infrastrukturer, som er etableret igennem de sidste år i forhold til de målsætninger en ny civilsamfundsstrategi skal forfølge. Dette gælder i forhold til lokale frivilligcentre og deres ret forskellige tilgange, rækkevidde og funktioner i lokal sammenhæng. Det gælder også Center for frivilligt socialt arbejde, kursustilbud under bl.a. Uddannelsespuljen samt forskellige særlige puljer og tilskudsordninger, herunder Servicelovens 18. Der er derfor behov for at se på, om disse tilbud og ordninger er hensigtsmæssige i deres nuværende udformning, eller om de bør ændres og koordineres i forhold til de kapacitets- og støttebehov, som frivilligsektoren har. Fx rejser en endnu upubliceret analyse af frivilliges udbytte af kursustilbud en nødvendig diskussion om, hvilke typer af læring, der har betydning for den enkelte frivilliges indsats og motivation 8. Samtidig er der behov for at styrke en stor del af den frivillige verden i dennes møde med den offentlige sektor. Ofte er civilsamfundets repræsentanter for eksempel både borgere, lobbyister og samarbejdspartnere i en kommune. Frivilligrådet erfarer, at de frivillige organisationer giver udtryk for, at der er behov for at ruste de frivillige i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. Det gælder både via kurser og træning, men også ved at give ordentlige økonomiske forudsætninger for det frivillige arbejde. Forudsætninger, der også bør indgå i de kommende års kommuneøkonomiaftaler. Konkrete mål For eksempel: At der bliver gjort op med projekttankegangen og sikret en mere bæredygtig kombination af grundfinansiering og udviklingsmidler til frivillige indsatser. At der sker en vækst i antallet af og former for investorer og finansieringskilder, der kan bidrage til at understøtte og kapacitetsudvikle den frivillige indsats. At der kommer bedre sammenhæng mellem puljedesign og principperne i Charter for samspil mellem den frivillige verden og det offentlige. Forslag til konkrete indsatser At der bliver udviklet en ny tilgang til kompetenceudvikling og kapacitetsopbygning, der indebærer: 8 Bjarne Ibsen Uddannelse og kvalificering i det frivillige arbejde udkommer som bidrag til antologi over resultater fra befolknings- og foreningsundersøgelserne, marts

8 1. Fokus på kapacitetsopbygning: Det gælder særligt hos den mere modne frivillige organisation eller frivillige projekt. Den nuværende Uddannelsespulje kan omtolkes, så den mere tydeligt koncentreres om denne indsats og bliver tilpasset et fokus på læring i og på tværs af organisationer. 2. Fokus på udenlandske erfaringer: Både store og små frivillige organisationer skal i højere grad have mulighed for at hente viden og inspiration fra udenlandske programmer og initiativer. At der udvikles en helt ny tilgang til økonomiske støtte til civilsamfundet, der indebærer: 1. Fokus på nye tilskudsordninger: Eksisterende puljer og tilskudsordninger nytænkes og omdefineres. Samtidig skal der skabes transparens om bevillinger gennem tydelige satspuljebevillinger til særlige initiativer i stedet for brug af fx tildelingspuljer. 2. Fokus på nye investeringskilder: Der skal igangsættes initiativer og forsøg, der kan sikre alternative investerings- og finansieringskilder. Det kan fx være samarbejde med fonde og virksomheder, videreudvikling af platforme til crowd sourcing, social bonds, participatory budgetting, osv. Der tages initiativ til en årlig donorkonference, som det kendes fra ulandsområdet, hvor investorerne sammen drøfter mulige samarbejdsflader, potentielle fælles indsatser, opmærksomhedspunkter og nye viden. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 indgår mål for, hvordan offentlige og frivillige aktører i højere grad skal finde sammen og udforske, hvordan man i fællesskab kan udvikle nye indsatser for udsatte mennesker. At der i kommuneøkonomiaftalen for 2016 bliver afsat midler til at sikre erfaringsopsamling fra kommuner og regioners arbejde med velfærdsinnovation og samarbejde med civilsamfundet. Erfaringsopsamlingen skal sikre en mere omhyggelig deling af viden om nye metoder og velfærdsindsatser, og derfor skal opsamlingen bl.a. indebære en mere systematisk analyse af, hvilke nye indsatser der kan skaleres eller omsættes i andre sammenhænge. At der bliver gennemført en undersøgelse af, om der er tilstrækkelig udveksling og samarbejde mellem forskellige aktører i forberedelse af nye puljer, projektudvikling, -gennemførelse og evaluering på områder, hvor civilsamfund og foreningsliv kan tænkes inddraget. At foreningslivet i langt højere grad får viden om potentialet i at udvikle dele af deres virksomhed som socialøkonomisk virksomhed, der kan skabe ramme for udfoldelse og beskæftigelse for borgere med særlige behov og samtidig være en indtægtskilde for foreningerne. Civilsamfundsstrategien er et oplæg til kontinuerlig samtale Det anbefales at strategien udarbejdes i samspil med centrale civilsamfundsaktører herunder, hvor det skønnes relevant, at også faglige organisationer, kommuner og det private erhvervsliv indgår. I strategiens levetid etableres et dialogspor mellem centrale aktører: - Hvordan kan vi lære af de initiativer, der allerede er sat i gang og gennemført i flere kommuner? Det gælder bl.a. frikommunerne og kommuner, der har gjort en særlig indsats i forhold til velfærdsinnovation og samskabelse med civilsamfundet. - Hvordan kan vi lære af andre strategier og handlingsplaner, der er sat i gang? En særlig indsats rettet mod at styrke deltagelse vil kunne støtte op omkring og skabe synergier med andre initiativer, som fx de sociale 2020-mål, handlingsplanen for mennesker med handicap samt integrationsstrategien Civilsamfundet bygger bro. Uden for Social-, Børne- og Integrationsministeriets område bør der være en kobling til initiativer på sundhedsområdet, folkeskolereformen, Byen 2025 etc. 8

9 - Hvordan kan vi aktivt bidrage til, at de gode intentioner i det nye frivillighedscharter bliver fulgt op i praksis? Chartret indeholder en vision om et tættere samspil med civilsamfundet, hvilket forudsætter at kommunerne er villige til at udfordre styringsmodeller, ledelsesroller og mindset. - Hvordan kan vi styrke samarbejdet og udvekslingen af viden og erfaringer på tværs af civilsamfundet? De nye undersøgelser fra CIFRI viser en stor stabilitet i foreningslivet, og det kunne derfor være interessant at udforske om de gamle foreninger og organisationer formår at indfange nye grupper af frivillige og facilitere nye deltagelsesformer i lokalsamfundet. 9

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder

Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Oplæg torsdag den 6. marts 2014 - Konference om samskabelse i by- og boligområder Michael Gravesen Sekretariatschef i Vollsmose Sekretariatet Sekretariatsleder ved Center for inklusion i Børn og Ungeforvaltningen

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD

SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD Frivilligrådets strategi 2012-2015 frivilligrådet November 2012 2 SAMMEN OM BEDRE VELFÆRD Frivilligrådets strategi 2012 2015 November 2012 Udgivet af: Frivilligrådet Nytorv 19,

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014

En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Forslag til ny organisation, september 2014 En stærk medspiller Indledning Med Holbæk i Fællesskab har Byrådet sat retning på udvikling af fremtidens kommune. En kommune, hvor vi skaber

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler

Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Center for Socialt Ansvar - mere social værdi for færre midler Samfundet har brug for nye effektive måder at løse sociale opgaver på, når vores velfærdssamfund skal bevares og udvikles. Her spiller Center

Læs mere

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid

Åben Tillægsdagsorden. til. Udvalget for Kultur og Fritid Varde Kommune Åben Tillægsdagsorden til Udvalget for Kultur og Fritid Mødedato: Tirsdag den 21. april 2015 Mødetidspunkt: 13:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Dronningeværelset - det gamle

Læs mere

Behov for gensidigt medborgerskab

Behov for gensidigt medborgerskab Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner Workshopdiskussioner

Læs mere

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Idræt i folkets skole. Politikdannelse

Idræt i folkets skole. Politikdannelse Idræt i folkets skole Politikdannelse En klassisk kobling Sundhed Bevægelse i Folkets skole Gymnastik og idræt appellerer umiddelbart til de bedste og mest værdifulde egenskaber hos en rask ungdom. Næppe

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering

Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Civilsamfundet - Metoder til samarbejder og brugerinvolvering Fagligt udviklingsforløb 2. møde den 18. april 2013 Program for dagen 08.45-09.00 Kaffe og morgenbrød 09.00-10.00 Opsamling fra sidst 10.00-10-15

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025

Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Ny VISION, strategi og målsætninger for KFUM og KFUK i Danmark frem mod 2025 Baggrund Dokumentet er resultatet af Hovedbestyrelsens debatmøder og diskussioner efter Fremtidsforums rapport, der kom i november

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne

Dagsorden Folkeoplysningsudvalget torsdag den 22. januar 2015. Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Dagsorden torsdag den 22. januar 2015 Kl. 18:00 i Borgerstuen i Hvalsø Hallerne Indholdsfortegnelse 1. FOU - Godkendelse af dagsorden... 1 2. FOU - Fokusområde - Aktiviteter for flygtninge i Lejre Kommune...

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om

Folketinget har med virkning fra den 1. januar 2013 vedtaget en ny lov om STRATEGI 2013-2016 EN NY FOR ANKRI NG FORORD EN NY FORANKRING Institut for Menneskerettigheder fejrede sit 25-års-jubilæum den 5. maj 2012. På 25 år er instituttet vokset fra at være et lille menneskerettighedscenter

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015

Åben skole Rudersdal. Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal Konceptbeskrivelse 2015 Åben skole Rudersdal I folkeskolereformen indføres begrebet Åben skole. Målet er, at et forpligtende samarbejde mellem skolerne og omverdenen kan videreudvikles

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE

VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst

Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Den socialøkonomisk virksomhed og partnerskaber i en socialøkonomisk kontekst Onsdag d. 14. april 2010, chefkonsulent Trine Schaldemose, Center for Socialøkonomi Tema På programmet Hvem er Center for Socialøkonomi

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Sine Egede Projektchef for sociale formål

Sine Egede Projektchef for sociale formål Sine Egede Projektchef for sociale formål Bikubenfonden Er en uafhængig, erhvervsdrivende fond, der uddeler midler fra fondens afkast og formue til alment velgørende formål Har som primært formål at støtte

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis.

Reforma 14 åbner døre til nye løsninger og vidensudvikling på tværs af kommunerne i forhold til fremtidens praksis. - Et professionelt lærings- og udviklingsrum af folkeskolen Paper - Reforma 14 Baggrund: Folkeskolereformen er en blandt mange reformer, der åbner op for, at der arbejdes med nye løsninger og vidensudvikling

Læs mere

DEN SAMVIRKENDE SKOLE

DEN SAMVIRKENDE SKOLE DEN SAMVIRKENDE SKOLE 9. september 2010 SKOLEN BRÆNDER! Njalsgade 106,2.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205 www.copenhagenlivinglab.com Copenhagen Living Lab er en rådgivningsvirksomhed,

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere