INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET"

Silje Hansen
8 år siden
Visninger:

1 INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø

2 Frivilligrådet Rådgiver Social- og integrationsminister og Folketing - og bidrager til den offentlige debat 12 mennesker udpeget af ministeren. Formand Vibe Klarup Voetmann Tidl. Direktør i PsykiatriFonden.

3 Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Praktisk landmand, svinebesætning gennem 13 år Cand Agro, Landbohøjskolen Landbrugsskolelærer, Høng Landbrugsskole Erhvervspædagogisk grunduddannelse Diplomuddannelse i ledelse Mor til 5 i alderen år Skolebestyrelsesformand gennem 14 år, (lille skole på landet og overbygningsskolen) Næstformand i Skole og Forældre Formand i Skole og Forældre fra Selvstændig konsulent Spejderleder, elevforeninger, Landboungdommen, besøgt boinstitution med hunde. 3

Skolebestyrelsesformand gennem 14 år, (lille skole på landet og overbygningsskolen) Næstformand i Skole og Forældre 2005-2008

4 Samskabelse Samskabelse udsprang af tankerne om, at civilsamfundet kan være med til at skabe bedre velfærd - at der ligger ubrugte potentialer og viden her. Samskabelse i praksis er netop det Frivilligrådets Projekt Sæt Værdien Fri handler om - et projekt, der nu ligger som et færdigt spil LOOP, som lanceres på spildagen d. 27. november.

Samskabelse i praksis er netop det Frivilligrådets Projekt Sæt Værdien Fri handler

5 Læsevenner

6 Flod og ebbe -velfærdssamfundets cyklus

7 Billeder af Frivillighed

8 Frivilligrådets strategi har 3 fokus temaer Samskabelse Frivillighed Kapacitet

9 6 PRINCIPPER FOR SAMSKABELSE: 1. Samskabelse er nyskabende og har som mål at skabe ny velfærd i en lokal kontekst. For at der er tale om samskabelse, skal forskellige aktører sammen skabe noget, der ikke er en reproduktion af et tilbud, projekt eller initiativ, som allerede findes i kommunen. Det nyskabende i samskabelse kan foregå på mange niveauer. Det kan fx betyde udviklingen af et tilbud, der aldrig er set før, et tilbud, som parterne oversætter fra et andet sted og sammen tilpasser til pågældende lokale kontekst eller videreudviklingen af et eksisterende tilbud, så det rummer et element af forandring. Det centrale er, at parterne oplever merværdien ved at skabe nyt og ikke at reproducere det allerede eksisterende. 2. Samskabelse skaber nye kvaliteter gennem kombinationer af forskellige ressourcer og kompetencer. Samskabelse sker ved at kombinere så mange ressourcer og kompetencer som muligt, som er relevant for den målgruppe, der er centrum for samskabelsen. Det kan være kommunen, frivillige organisationer, borgere, virksomheder, universiteter mv. Et problem kan fremstå anderledes, når nye aktører går sammen om at se på det. Samskabelsens særlige potentiale ses i sammenhænge, hvor målgruppen selv tager ejerskab for problemer, og de omgivende aktører gradvist ændrer rolle fra hjælpere til samarbejdspartnere.

Det nyskabende i samskabelse kan foregå på mange niveauer.

10 6 PRINCIPPER FOR SAMSKABELSE: 3. Samskabelse er en dialogbaseret proces, hvor man sammen definerer fx problem og handling. Samskabelse er primært orienteret omkring den proces, hvor forskellige parter definerer og udvikler problem og handling. Ved tilbagevendende dialog mellem parterne kan der skabes et refleksivt og dynamisk rum for udviklingen. Samskabelsen foregår i en ramme, hvor problem og handling kontinuerligt genforhandles. 4. Samskabelse udbreder initiativret og deltagelsesret. Samskabelse udbreder kredsen af potentielle deltagende til alle med relevans for en given problemstilling kommunen, frivillige organisationer, borgere m.fl. Ligeledes har alle ret til at tage initiativ til en samskabelsesproces. En kommunal forvaltning vil i praksis ofte ende som facilitator af en samskabelsesproces men dette giver ikke kommunen en højere magtposition end de øvrige deltagere. Kommunale institutioner vil ofte deltage på lige fod med andre deltagere og fungere som videns- og innovationskraft.

Ved tilbagevendende dialog mellem parterne kan der skabes et refleksivt og dynamisk rum for udviklingen. Samskabelsen foregår i en ramme, hvor problem og handling kontinuerligt genforhandles. 4.

11 6 PRINCIPPER FOR SAMSKABELSE: 5. Samskabelse rummer bevidsthed om gensidig afhængighed. Samskabelse skal ske mellem parter, der er bevidste om, at alle involverede aktører har en væsentlig rolle at spille. Det er vigtigt, at parterne føler sig gensidigt mødt og respekteret, for at idéudvikling og placering af ansvar og ejerskab kan lykkes, og samskabelsen kan omsættes til handling. En god forventningsafstemning både internt og sammen gør samskabelse mulig i en praksis, hvor aktører med forskellige ressourcer mødes. 6. Samskabelse forudsætter åbenhed og risikovillighed. Det er en væsentlig forudsætning for samskabelse, at parterne tør være åbne om egne begrænsninger, uvidenhed og vilkår. Det kræver åbenhed for en aktør at erkende for sig selv og andre, at man er gået i stå i løsningen af en problemstilling og bedst vil kunne komme videre sammen med andre. Man skal turde miste fodfæstet for en stund altså udvise risikovillighed.

Det er vigtigt, at parterne føler sig gensidigt mødt og respekteret, for at idéudvikling og placering af ansvar og ejerskab kan lykkes, og samskabelsen kan omsættes til handling.

12 Samskabelse En metode til innovation og inddragelse Ikke kun pga. den finansielle krise En offentlig sektor der er påvirkelig overfor borgerne Velfærd, der skabes demokratisk Velfærd, som borgere kan genkende sig selv i

13 Gode eksempler på samskabelse Mødrehjælpen/Høje Taastrup/Esbjerg URK og KPMG Spisevenner Ældre Sagen Middelfart Jobcenter

14 Er det et mindre velfærdssamfund? Ikke et frivilligt velfærdssamfund, men et velfærdssamfund, der inddrager. Designe nye løsninger på problemer, man ikke har kunnet løse tilfredsstillende, fx ensomhed. Ville det gøre noget, hvis mere velfærd blev leveret af eller med deltagelse af frivillige?

Designe nye løsninger på problemer, man ikke har kunnet løse

15 Partnerskaber Den frivillige sektor er rustet til tungere ansvar Flere partnerskaber: Kræver strategisk tilgang fra kommunernes side Kræver også at de frivillige foreninger smider fordomme overbord og møder det offentlige med åbent sind

kommunernes side Kræver også at de frivillige foreninger

16 De sorte pletter skal lyses op Civilsamfundet skal ind på matriklen Genoplivning af lokalsamfundet

17 Frikommuner en inspiration Større lokalpolitisk handlefrihed Kommunerne skal arbejde med det frivillige område på strategisk niveau Man bør udbrede frikommunernes forsøg med frivillighed til alle kommuner

frivillige område på strategisk niveau Man bør

18 Væk med barrierne Begrænsningerne for efterlønnere og dagpengemodtagere er på vej væk Dokumentationskravene er til tider ude af proportioner Man bør tænke langsigtet i sin støtte Frivillige skal mødes med tillid og åbenhed

er til tider ude af proportioner Man bør tænke

19 Frivilligrådet har en plan Samskabelse Frivillighed som metode Civilsamfundet medtænkes i politiske reformer Finansiering Kapacitetsopbygning

20 Hundevenner

21 Tak for ordet!

Relaterede dokumenter

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse?

Hvorfor er folkebibliotekerne en oplagt arena for samskabelse? Katrine Pram Nielsen Udviklingskonsulent i Frivilligrådets sekretariat E-mail: kp@frivilligraadet.dk Helikopterblikket samskabelse lige nu