LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND"

Transkript

1 LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

2 LIGE ADGANG TIL SUNDHED EN ANALYSE AF PRAKTISERENDE LÆGERS MØDE MED PATIENTER MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND

3 LIGE ADGANG TIL SUNDHED en analyse af praktiserende lægers møde med patienter med etnisk minoritetsbaggrund Ligebehandlingsafdelingen, Institut for Menneskerettigheder Ansvarlig: Ligebehandlingschef Susanne Nour Magnusson Forfatter: Line Vikkelsø Slot Bidragyder: Hanin Al-zyadi Følgegruppe: Rikke Primdahl, Sundhedsstyrelsen, Anne Hvenegaard, Region Hovedstaden, Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik (OUH), Hanne Winther Frederiksen, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og sundhed (MESU), Mandana Zarrehparvar, Institut for Menneskerettigheder, Kirstine Magtengaard Robinson, Region Hovedstaden, Marian Lyng Møller, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, Natasja Espeløv Balslev, Danske patienter, Sanne Cisse, Etnisk Ressourceteam. Institut for Menneskerettigheder er alene ansvarlig for rapportens indhold. Tak til følgende personer for at have kommenteret dele af rapporten: Helle Bødker Madsen, professor, dr. Jur., Aarhus Universitet, Anette Sonne Nielsen, kvalitetskonsulent, Region Hovedstaden, Trine Rønde Kristensen, overlæge, ph.d., Bispebjerg Hospital. Tak til de praktiserende læger og speciallægen i psykiatri der lod sig interviewe til undersøgelsen, samt tak til de respondenter (praktiserende læger) der via Epinion besvarede instituttets web-survey. ISBN: EAN: Layout: Hedda Bank Forsidefoto: colourbox Oplag: 500 Tryk: Handy-Print 2014 Institut for Menneskerettigheder Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Wilders Plads 8K, 1403 København K, Telefon , Institut for Menneskerettigheders publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger fx store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster. Vi arbejder på at få flere tilgængelige pdf er og letlæste resumeer. Læs mere om tilgængelighed på

4 INDHOLD FORORD 7 RESUME 8 SUMMARY 11 DEL I INDLEDNING BAGGRUND RETTEN TIL SUNDHED Klageadgang FORMÅL OG FOKUS DEN SÅRBARE PATIENT (UANSET ETNICITET) DEN SÅRBARE PATIENT MED IKKE-VESTLIG OPRINDELSE ULIGHED I SUNDHED OG ETNICITET ETNISKE MINORITETERS BRUG AF SUNDHEDSVÆSENET EMPIRI OG METODE Kvalitative interviews med praktiserende læger Spørgeskemaundersøgelse blandt praktiserende læger Spørgeskemaundersøgelse sendt til regionerne FØLGEGRUPPE RAPPORTENS OPBYGNING 23 DEL II MØDET MELLEM DEN PRAKTISERENDE LÆGE OG DEN SÅRBARE PATIENT MED ETNISK MINORITETSBAGGRUND INDLEDNING LIGEBEHANDLING ANALYSE 26 3

5 2.3.1 Magtpositioner Autoritetstro Forventninger til patienten Stigmatiseringen Lægens magtesløshed Identifikation af særlige sygdomme PTSD Særlige udfordringer hvad siger tallene? Efterspørgslen på kursustilbud hvad siger tallene? Hvilke kursustilbud hvad siger tallene? Efterspørgslen i øvrigt hvad siger tallene? Rådgivning for praktiserende læger Særlige tilbud i sygehusvæsenet Indvandrermedicinsk Klinik som specifik foranstaltning Samarbejdet med andre aktører Socialrådgiver på hjul Grundvilkår Nødvendigt at kende forskellige kulturer og religioner Nødvendigt at medtænke køn SAMMENFATNING 55 DEL III SPROGLIGE BARRIERER FOR LIGE ADGANG TIL SUNDHED INDLEDNING Tolkning ifølge sundhedsloven ANALYSE Andelen af patienter med behov for tolkebistand Patientsikkerhed Kvalificeret tolkning Kvindelige patienter og særlige tolkebehov Regionerne om kompetente og professionelle tolke Regionerne om kønsperspektivet Brug af professionelle fremmødetolke hvad siger tallene? Samtaler uden om lægen Udfordringer ved brug af professionelle fremmødetolke hvad siger tallene? De praktiserende læger i rollen som brugere af tolke Tilstrækkelig træning i brug af tolke hvad siger tallene? 73 4

6 Pårørende som tolke Brug af voksne pårørende som tolke hvad siger tallene? Anvendelse af børn som tolke Brug af børn som tolke hvad siger tallene? Videotolkning som alternativ til fremmødetolk Regionerne om videotolkning Brug af videotolkning hvad siger tallene? Vilkårene i tolkefaget Indkaldelsesbreve og skemaer, der skal udfyldes Regionerne om skriftlige henvendelser og materiale Patientuddannelser (på dansk) SAMMENFATNING 88 DEL IV ANBEFALINGER IDENTIFIKATION AF SÆRLIGE SYGDOMME HELBREDSMÆSSIG VURDERING PTSD SKÆRPET OPMÆRKSOMHED EFTERSPØRGSEL EFTER KURSER HENVISNINGSMULIGHEDER VED KOMPLEKSE PROBLEMSTILLINGER RETTEN TIL TOLKEBISTAND PATIENTSIKKERHED TOLKEUDDANNELSE OG CERTIFICERINGSORDNING LÆGENS ANSVAR PÅRØRENDE SOM TOLKE HERUNDER BØRN VIDEOTOLKNING ADGANG TIL SUNDHEDSTILBUD 95 DEL V BILAG 96 BILAGSOVERSIGT 96 BILAG 1 ULIGHED I SUNDHED 97 BILAG 2 FREKVENSTABELLER FRA SPØRGESKEMAUNDERSØGELSEN BLANDT DE PRAKTISERENDE LÆGER 99 BILAG 3 FØLGEBREV TIL REGIONERNE 112 BILAG 4 SPØRGESKEMA TIL REGIONERNE 113 BILAG 5 REGION HOVEDSTADENS BESVARELSE 115 BILAG 6 REGION SJÆLLANDS BESVARELSE 120 5

7 BILAG 7 REGION SYDDANMARKS BESVARELSE 123 BILAG 8 REGION MIDTJYLLANDS BESVARELSE 129 BILAG 9 REGION NORDJYLLANDS BESVARELSE 132 BILAG 10 UDFORDRINGER OG KURSUSEFTERSPØRGSEL 137 BILAG 11 KØN OG KURSUSEFTERSPØRGSEL 138 BILAG 12 UDFORDRINGER OG FREKVENS FOR BRUGEN AF FREMMØDETOLK 139 BILAG 13 BRUGEN AF VOKSNE PÅRØRENDE SOM TOLKE OG KØN 140 BILAG 14 SYV LÆGEFORTÆLLINGER OM KOMPLEKSE MØDER 141 BILAG 15 EKSEMPLER PÅ OVERSETE ELLER FEJLFORTOLKEDE SYMPTOMER OG SYGDOMME 146 REFERENCER 148 NOTER 151 6

8 FORORD Det følger af menneskerettighederne og dansk lovgivning, at alle uanset etnisk oprindelse har ret til sundhed, herunder lige adgang til tilbudte sundhedsydelser. Spørgsmålet er, om denne ret altid efterleves i praksis. Rapporten peger på problemstillinger, der giver anledning til at være opmærksom på, hvorvidt sundhedsvæsenet i tilstrækkelig grad er gearet til at håndtere forskellighed blandt patienter hvad angår etnicitet, kultur, forhold til religion, dansksproglige færdigheder, uddannelsesniveau etc. I rapporten er der et særligt fokus på almen praksis, fordi de praktiserende læger som hovedregel er patientens indgang til sundhedsvæsenet, og de tilbud det indbefatter. Således spiller de praktiserende læger en central rolle i forhold til at sikre, at alle uanset etnisk oprindelse opnår den behandling, der er mulig og relevant. Vi håber, at rapportens anbefalinger vil inspirere relevante myndigheder til aktivt at fremme ligebehandlingen hos de praktiserende læger såvel som i sundhedsvæsenet mere generelt. Louise Holck Vicedirektør Susanne Nour Magnusson Ligebehandlingschef 7

9 RESUME Det offentlige sundhedssystem skal være et tilbud, som alle borgere kan benytte på lige fod. Det er slået fast både i dansk lovgivning og i menneskerettighederne. Vi vil her undersøge, om der er hindringer for, at (sårbare) patienter med etnisk minoritetsbaggrund får adgang til den rette behandling i sundhedsvæsenet fx i form af sproglige og kulturelle barrierer. En gennemgang af relevante rapporter og undersøgelser på området giver indtryk af, at (sårbare) etniske minoritetspatienter er en patientgruppe, der på forskellig vis udgør en udfordring for sundhedsvæsenets generelle måde at fungere på. Én forklaringsmodel kan være, at kulturel baggrund medvirker til, at enkelte patienter agerer uhensigtsmæssigt og således skaber forestillingen om en krævende patientgruppe. En anden, at sundhedsvæsenet ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at håndtere den forskellighed blandt patienter, der har baggrund i etnicitet, kultur, forhold til religion, mangelfulde dansksproglige færdigheder, uddannelsesniveau etc. Fra et retligt perspektiv er det relevant at være opmærksom på, om en forståelse blandt sundhedsprofessionelle af, at patientgruppen udfordrer sundhedsvæsenet, kan resultere i, at nogle patienter får en ringere behandling. I rapporten peger vi på forhold, der i praksis kan medvirke til, at patienter på grund af deres etniske oprindelse stilles ringere i forhold til retten til sundhed. FOKUS PÅ ALMEN PRAKSIS Rapporten fokuserer på udfordringer i almen praksis i forhold til at give alle patienter lige adgang til sundhed. Vi har valgt almen praksis, fordi de praktiserende læger som hovedregel er patientens indgang til sundhedsvæsenets tilbud, og fordi de spiller en central rolle i forhold til at sikre, at alle uanset etnisk oprindelse opnår den behandling, der er mulig og relevant. Vi analyserer de praktiserende lægers møde primært med sårbare patienter med ikke-vestlig oprindelse, da vi forventer, at disse patienter er de mest udsatte, hvad angår sundhed. Samtidig vil de eventuelle erfaringer, de tidligere har gjort sig med sundhedsvæsenet i deres oprindelsesland, ofte være meget forskellige fra det, de møder i Danmark. TIDSPRES OG SVÆRE KONSULTATIONER I rapporten behandler vi forudsætningerne eller manglen på samme hos (sårbare) patienter med etnisk minoritetsbaggrund for 8

10 RESUME at være patient i systemet på den måde lægen og/eller systemet forventer det. Vi opfordrer de praktiserende læger til at være opmærksomme på at holde det faglige fokus og undgå at lade sig påvirke af en eventuel irritation, der kan opstå som følge af, at patienten ikke nødvendigvis agerer, som lægen håber og forventer. De praktiserende læger peger på, at det kan være vanskeligt at vurdere symptomer hos deres patienter med etnisk minoritetsbaggrund, og at konsultationerne kan være tidkrævende. Hvis patienterne skal tilbydes den rigtige behandling, er det imidlertid vigtigt, at lægerne har kendskab til hvilke sygdomme, der er særligt forekommende hos bestemte etniske grupper, at de er i stand til at identificere dem, og at tidspresset ikke forhindrer det. En del praktiserende læger peger desuden på, at de savner henvisningsmuligheder for etniske minoritetspatienter med særlige komplekse problemstillinger. Oprettelsen af flere indvandrermedicinske klinikker med speciale i etniske minoriteters sundhed kunne være et midlertidigt svar på denne udfordring. Målet bør være, at det generelle sundhedsvæsen får tilført viden og kompetencer, så gruppen af etniske minoritetspatienter med særlige komplekse behov kan tilbydes den rette behandling inden for normalsystemet. MANGLENDE ELLER DÅRLIG TOLKNING HINDRER LIGE ADGANG TIL SUNDHED Kvaliteten af det tolkearbejde, der bliver leveret i det danske sundhedsvæsen, har langtfra altid det niveau, der skal til for at sikre, at patienter med behov for tolkebistand får den rette behandling. De praktiserende læger har ansvar for at sikre tolkebistand, når det er nødvendigt af hensyn til behandlingen. Der skal anvendes tolk, hvis det er påkrævet for, at lægen kan leve op til professionsnormen og efterleve sundhedslovens regler om informeret samtykke. En stor andel af de praktiserende læger vurderer, at de gennem deres uddannelse ikke har fået tilstrækkelig træning i brug af tolke. Ofte bliver pårørende benyttet som tolke, hvilket kan indebære flere problemer. Tolken kan have følelsesmæssige bindinger til patienten og/eller eventuelle egne interesser at varetage og det betyder, at der ikke sker en neutral og saglig formidling af informationer. I værste fald får læge og patient ikke alle de oplysninger, de burde. Et andet væsentligt problem er, at også børn bliver brugt som tolke, med de konsekvenser, det kan have for barnet samt for relationen mellem barn og forælder. VIDEOTOLKNING SOM ALTERNATIV TIL FREMMØDETOLK Videotolkning er et alternativ til fremmødetolk. Der er en række fordele ved denne metode/ teknologi, hvor tolken ikke er fysisk til stede. Fx skal der ikke tages højde for afstande og transport, hvilket gør det nemt og effektivt at skaffe tolkebistand. Videotolkning betyder, at der er behov for færre tolke, som til genfæld får mere erfaring, hvilket brugere af videotolkning fremhæver som positivt, da tolke, der ofte anvendes, hurtigere tilegner sig relevant indsigt 9

11 RESUME i lægefaglige begreber, sammenhænge og problemstillinger. Erfaringen er, at samtaler mellem patient og læge bliver kortere og mere fokuserede på det faglige. Desuden bliver det muligt i højere grad at respektere patientens behov for en privatsfære. For det første kan der anvendes en tolk, som ikke er bosat i samme område som patienten. For det andet kan videotolkning tilgodese patientens grænser for blufærdighed. Og for det tredje gør tolkens manglende fysiske tilstedeværelse det lettere at dele sine helbredsproblemer med en fremmed. Imidlertid benytter stadig kun få praktiserende læger videotolkning. EMPIRISK GRUNDLAG Rapporten inddrager data fra kvalitative ekspertinterviews med fem udvalgte læger (fire praktiserende læger samt en speciallæge i psykiatri), en spørgeskemaundersøgelse blandt et repræsentativt udvalg af praktiserende læger, gennemført af Epinion, en anmodning sendt til alle regioner om at besvare en række spørgsmål samt to arbejdsgruppemøder med en følgegruppe bestående af eksperter og fagpersoner inden for sundhedsområdet / sundhedssektoren. ANBEFALINGER Hvis nye tiltag sættes i værk, vil det give øget lighed i adgangen til sundhedsydelser for (sårbare) patienter med etnisk minoritetsbaggrund. Vi anbefaler på baggrund af vores undersøgelse følgende: At der udarbejdes en udførlig vejledning, der beskriver, hvilke helbredsmæssige udfordringer, læger bør være opmærksomme på i kontakten med flygtninge og familiesammenførte fra ikke-vestlige lande. At det undersøges, om andre familiesammenførte end familiesammenførte til flygtninge også har behov for en helbredsundersøgelse. At de praktiserende læger skærper opmærksomheden på at identificere behandlingskrævende traumer hos etniske minoritetspatienter med flygtningebaggrund. At de praktiserende læger får bedre muligheder for at henvise etniske minoritetspatienter med særlige komplekse problemstillinger til specialister/ indvandrermedicinske klinikker. At der oprettes en tolkeuddannelse samt etableres en certificeringsordning. At der lovgives imod at børn anvendes som tolke. At regionerne sikrer, at videotolkning er nemt at bruge for de praktiserende læger samt på hospitalerne. At det undersøges i hvilke situationer patienter med etnisk minoritetsbaggrund ikke har lige adgang til eksisterende sundhedstilbud (både forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsatser) pga. manglende sproglige kompetencer. Læs mere om anbefalingerne i del IV. 10

12 SUMMARY The public health system must be accessible such that all citizens can utilize it on equal terms. This has been established both in Danish law and in human rights provisions. Here we will examine whether (vulnerable) ethnic minority patients face obstacles in obtaining access to appropriate treatment in the health care system, for example, in the form of language and cultural barriers. A review of relevant reports and studies in this field gives the impression that (vulnerable) ethnic minority patients as a group pose a range of challenges to the functioning of the health care system generally. One explanatory model can be that cultural background leads to individual patients acting inappropriately, thus creating the impression of an overly demanding patient group. Another explanatory model is that the health care system is not sufficiently geared to handle the diversity among patients, who have different backgrounds in terms of ethnicity, culture, relationship to religion, inadequate Danish language skills, education, etc. From a legal perspective, it is relevant to be aware of whether an understanding among health care professionals that a given patient group poses a challenge to the health care system may result in some patients receiving less favorable treatment. In this report, we point to factors which in practice can lead to patients being placed at a disadvantage in their right to health care because of their ethnic origin. FOCUS ON GENERAL PRACTICE The report focuses on challenges in general practice in relation to providing all patients with equal access to health care. We chose general practice because general practitioners (GPs) tend to be the patient s entry port into the health care system s service offerings and because GPs play a key role in ensuring that everyone, regardless of ethnic origin, obtains the kind and level of treatment that is possible and appropriate. We analyze the GPs encounter with primarily vulnerable patients of non-western ethnic origin, as we expect that these patients are the most vulnerable in terms of health. At the same time, any experiences they have had with the health care systems in their countries of origin will often be very different from what they encounter in Denmark. 11

13 SUMMARY TIME PRESSURE AND DIFFICULT CONSULTATIONS In this report we address the capacities (or the lack thereof) of vulnerable ethnic minority patients to meet the expectations that GPs and the health care system have in regard to patients. We encourage GPs to be aware of maintaining the professional focus and avoid allowing themselves to be influenced by any potential irritation that may arise because the patient does not necessarily act in the way the GP hopes and expects. The GPs point out that it can be difficult to assess symptoms in their ethnic minority patients, and that consultations can be timeconsuming. If patients are to be offered the appropriate treatment, however, it is important that the GPs are aware of those diseases that are especially frequent among certain ethnic groups, that they are able to identify them and that time pressures do not prevent proper treatment. Some GPs also point out the lack of referral options for ethnic minority patients with especially complex health issues. The creation of several immigrant medical clinics specializing in the health of ethnic minorities could be a temporary response to this challenge. The goal should be that the general health care system receives additional knowledge and skills so that the group of ethnic minority patients with especially complex needs can be offered the appropriate treatment within the normal system. LACK OF OR POOR QUALITY INTERPRETATION PREVENTS EQUAL ACCESS TO HEALTH The quality of the language interpretation provided within the Danish health care system is not always at the level necessary to ensure that patients in need of an interpreter obtain the appropriate treatment. GPs have a responsibility to ensure access to an interpreter when it is necessary for treatment. Interpreters must be used if it is required so that the doctor can meet professional standards and comply with the Health Act s regulations on informed consent. A large proportion of GPs believe that their medical education has not given them adequate training in the use of interpreters. It is often the case that family members are used as interpreters, and this may entail several problems. The interpreter may have emotional ties to the patient, and/or their own self-interest to defend. This works against a neutral and unbiased dissemination of information. At worst, the doctor and patient do not obtain all the information they should. Another major problem is that children may also be used as interpreters, with the consequences it can have for the child and for the relationship between child and parent. VIDEO INTERPRETING AS AN ALTERNATIVE TO AN ATTENDING INTERPRETER Video interpreting is an alternative to an attending interpreter. There are several advantages to this method/technology where 12

14 SUMMARY the interpreter is not physically present. For example, there is no need to take account of distance and transport needs, making it easier and more efficient to provide an interpreter. Video interpreting means that fewer interpreters are needed, and that these can obtain more experience, which users of video interpretation highlight as positive. When the interpreters are used more frequently, they will more rapidly acquire relevant knowledge of medical concepts, contexts and issues. Experience shows that conversations between patient and doctor become shorter and more focused on the actual health problem. Moreover, it facilitates more respect for the patient s need for a private sphere. The GPs can now use an interpreter who does not reside in the same area as the patient, the video interpretation can meet the patient s need for modesty, and the interpreter s lack of physical presence allows for easier sharing of their health problems with a stranger. Nevertheless, only a few GPs are making use of video interpretation. EMPIRICAL BASIS The report includes data from qualitative expert interviews with five selected physicians (four GPs and a specialist in psychiatry), a questionnaire survey given to a representative sample of GP s conducted by Epinion, a request sent to all Danish regional administrations with a series of questions, and two working group meetings with an advisory group consisting of experts and professionals in the health care sector. RECOMMENDATIONS If new measures are implemented, they will provide increased equality in access to health services for (vulnerable) ethnic minority patients. Based on our study, we recommend the following: Preparation of a detailed guide that describes the health challenges that GPs should be aware of when they treat refugees and family-reunified persons from non-western countries. That an assessment be made whether family reunification members of immigrants, in addition to those reunified with refugees, should also have a comprehensive health examination. That GPs pay greater attention to identifying treatment-demanding traumas among ethnic minority patients with refugee backgrounds. That GPs obtain better possibilities to refer ethnic minority patients with especially complex health issues to specialists/ immigrant medical clinics. That interpreter training and an interpreter certification scheme be established. That legislation should be enacted that prohibits the use of children as interpreters. That the regional administrations ensure that video interpreting services are easy to use for the GPs and the hospitals. That an assessment be made focusing on those situations in which ethnic minority patients do not have equal access to existing health services (preventive, therapeutic and rehabilitative interventions) due to lack of language skills. Read more about the recommendations in Part IV. 13

15 DEL I INDLEDNING I Danmark har alle uanset etnisk oprindelse ret til sundhed, herunder lige adgang til tilbudte sundhedsydelser. Dette følger af menneskerettighederne og dansk lovgivning. Det offentlige sundhedssystem skal således være et tilbud for alle. Spørgsmålet er, om retten til lige adgang til sundhed uanset etnisk oprindelse efterleves i praksis. I denne rapport fremstilles og analyseres problemstillinger affødt af mødet mellem sundhedsvæsenet og den (sårbare) etniske minoritetspatient. Analyserne efterfølges af en række anbefalinger. 1.1 BAGGRUND En gennemgang af relevante rapporter og undersøgelser på området tegner et billede af, at der i det danske sundhedsvæsen synes at være en række udfordringer i mødet mellem sundhedsvæsen og patienter med etnisk minoritetsbaggrund. 1 I forordet til Sundhedsstyrelsens antologi Etniske minoriteter i det danske sundhedsvæsen fra 2010 fremhæves det fx, at selvom patienter med etnisk minoritetsbaggrund talmæssigt kun udgør en mindre del af det samlede antal patienter i det danske sundhedsvæsen, oplever ansatte inden for sundhedsvæsenet ofte etniske minoriteter som en særlig udfordrende patientgruppe. Forklaringerne er ifølge forordet mange: Dette skyldes en bred vifte af faktorer såsom kulturbestemte sygdomsmønstre, forskellige sygdomsopfattelser samt de sproglige og kulturelle barrierer, der opstår i mødet mellem sundhedspersonalet og patienten med anden etnisk baggrund. I ovennævnte forord fremhæves tillige, at sundhedsloven fastsætter, at alle skal sikres let og lige adgang til sundhedsvæsenet, hvorfor det er vigtigt at identificere de særlige udfordringer, der er forbundet med denne gruppe patienters møde med sundhedsvæsenet, og finde relevante løsningsmodeller for indsatsen i fremtiden. Rapporter og undersøgelser på området behandler ikke mindst problemstillinger relateret til kultur og religion, som kan opstå i mødet mellem sundhedsprofessionelle og patienter med etnisk minoritetsbaggrund (se fx Baig, Kastrup & Rasmussen, 2010), samt tolkeproblematikken herunder fraværet af relevante kompetencer hos anvendte tolke eller slet og ret fraværet af tolkebistand i situationer, hvor det er påkrævet (se fx Kristiansen & Krasnik, 2010, s. 23). 14

16 INDLEDNING Indtrykket er, at (sårbare) patienter med etnisk minoritetsbaggrund er en patientgruppe, der på forskellig vis udgør en udfordring for sundhedsvæsenets generelle funktionsmåde. Én forklaringsmodel kan være, at kulturel baggrund er medvirkende til, at enkelte patienter agerer uhensigtsmæssigt og således skaber forestillingen om en krævende patientgruppe. En anden, at sundhedsvæsenet ikke i tilstrækkelig grad er gearet til at håndtere den forskellighed blandt patienter, der har baggrund i etnicitet, kultur, forhold til religion, mangelfulde dansksproglige færdigheder, uddannelsesniveau etc. Fra et retligt perspektiv er det imidlertid relevant at være opmærksom på, hvorvidt opfattelsen af, at patienter med etnisk minoritetsbaggrund på forskellig vis udfordrer sundhedsvæsenet, kan resultere i, at der er patienter, der ikke får den behandling, de ville have fået, havde det ikke været for deres etniske oprindelse. Også fra international side har der de senere år været fokus på retten til sundhed. Rapporten Inequalities and multiple discrimination in access to and quality of healthcare, udgivet i 2013 af European Union Agency for Fundamental Rights (FRA), analyserer således barrierer for lige adgang til sundhedsydelser, når etnicitet kombineres med alder, køn eller handicap. Tilsvarende har man i Sverige set på, hvorvidt der er lige adgang for borgerne til udbuddet af sundhedsydelser. I 2012 udgav den svenske Diskrimineringsombudsmannen (DO) således rapporten Rätten till sjukvård på lika villkor, der konkluderer, at det svenske sundhedsvæsen kendetegnes af høj kvalitet, men at der er plads til forbedring, når der anlægges en ligebehandlingsanalyse. Visse patientgrupper får således en ringere modtagelse end andre, og der er grupper, for hvem det er vanskeligere end andre at få adgang til den rigtige behandling. 1.2 RETTEN TIL SUNDHED Motiver til at fokusere på lige adgang til sundhed kan tage afsæt i retlige såvel som pragmatiske argumenter. I denne rapport er afsættet fortrinsvis de retlige. Således følger det af FN s Verdenserklæring om Menneskerettighederne, at enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til vedkommende og vedkommendes families sundhed og velvære, herunder ret til blandt andet lægehjælp, sociale goder og tryghed i tilfælde af blandt andet sygdom. Og efter FN s Konvention om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder (ØSKR), at staterne skal anerkende ethvert menneskes ret til at nyde den højest opnåelige fysiske og psykiske sundhed. Det indebærer, at staterne skal træffe foranstaltninger for at opnå den fulde virkeliggørelse af retten til sundhed, herunder for at forebygge, behandle og bekæmpe sygdomme samt at skabe betingelser for at sikre ethvert menneske lægehjælp samt kur og pleje under sygdom. 2 15

17 INDLEDNING Racediskriminationskonventionen forbyder desuden racediskrimination med hensyn til blandt andet retten til offentlige sundheds foranstaltninger, lægebehandling, social tryghed og sociale ydelser. Desuden indeholder ØSKR et diskriminationsforbud, hvorefter staterne skal sikre de rettigheder, der er fastsat i konventionen, uden diskrimination på grund af blandt andet race og national oprindelse. Konventionerne medfører ikke, at staten skal fastsætte et bestemt niveau for sundhedsydelser i Danmark, men at det offentlige sundhedssystem skal være åbent for alle uden diskrimination. Endvidere beskytter lov om etnisk ligebehandling mod diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse i forhold til (blandt andet) sundhedspleje. 3 Af bemærkningerne til loven fremgår det, at begrebet sundhedspleje generelt omfatter adgang til og gennemførelse af sygepleje og patientbehandling, herunder medicinsk diagnose, hjemmesygepleje, ydelser ved moderskab og forebyggende sundhedsordninger. Omfattet er endvidere tandpleje og ydelser såsom ergo- og fysioterapi, kiropraktisk behandling mv. Hertil kommer den specifikke lovgivning på sundhedsområdet. Det drejer sig i særdeleshed om sundhedsloven og afledte bekendtgørelser. I rapporten har vi valgt udelukkende at henvise til bestemmelser fra disse love i det omfang, de har en direkte relevans for de analyserede problemstillinger. Til de retlige argumenter kan tilføjes, at der fra et samfundsperspektiv formentlig vil være en positiv effekt af at sikre alle lige adgang til sundhed, da raske individer fungerer bedre end syge. I rapporten Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere fra MESU (Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed) har man valgt at fremstille det sådan: Der ses en sammenhæng mellem et godt selvvurderet helbred og socioøkonomiske faktorer som sociale relationer, uddannelse, beskæftigelse og indkomst. Den indbyrdes afhængighed er dog ikke helt klar, men det formodes, at der er tale om en gensidig påvirkning, hvor bedre helbredstilstand kan have positiv indvirkning på diverse socioøkonomiske faktorer, og der kan være positive helbredseffekter af en optimering af socioøkonomiske faktorer for nyankomne indvandrere. I teorien er mange socioøkonomiske såvel som sundhedsmæssige faktorer modificerbare. Undersøgelser peger derfor på, at en forbedring af socioøkonomiske vilkår og/eller helbredstilstand kan have en bred positiv effekt på indvandreres trivsel (Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 41) KLAGEADGANG Hvis en patient i forbindelse med en konsultation hos en praktiserende læge oplever at blive forskelsbehandlet på grund af sin etniske oprindelse, har 16

18 INDLEDNING vedkommende mulighed for at klage til Ligebehandlingsnævnet, som behandler klager over forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Nævnet behandler klager på skriftligt grundlag og kan tilkende godtgørelse. Hvis nævnets afgørelser og forlig, som er indgået for nævnet, ikke efterleves, skal nævnet indbringe sagen for domstolene, hvis klageren anmoder herom. 4 Hvis en klager er i tvivl om sine rettigheder og klagemuligheder i forhold til ligebehandlingslovgivningen, har vedkommende mulighed for at kontakte Institut for Menneskerettigheders Ligebehandlingsrådgivning, der yder bistand til ofre for diskrimination, inden der klages til Ligebehandlingsnævnet og efter. Hvis en patient oplever fejl af sundhedsfaglig karakter i forbindelse med behandling, har vedkommende mulighed for at klage til Patientombuddet. Patientombuddet fungerer som én samlet indgang for patienter, som ønsker at klage over den faglige behandling i det danske sundhedsvæsen. Hvis en patient er i tvivl om, hvordan en klage skal udformes, har patienten mulighed for at kontakte Patientkontoret i sin region FORMÅL OG FOKUS I kraft af instituttets mandat som nationalt ligebehandlingsorgan er det vores opgave at fremme ligebehandling af alle uanset køn, race eller etnisk oprindelse mv. Det gør vi blandt andet ved at udarbejde rapporter med anbefalinger til ministerier og myndigheder. I nærværende rapport vil vi pege på forhold, der i praksis kan medvirke til, at patienter på grund af deres etniske oprindelse stilles ringere i forhold til retten til sundhed. Rettes blikket fx mod anvendelse af tolkebistand i forbindelse med ikke-dansktalende patienters konsultation hos den praktiserende læge, peger flere ting i retning af, at området trænger til et løft, såfremt man vil sikre, at alle patienter har lige adgang til sundhed. Hvis de tolke, de praktiserende læger har mulighed for at rekvirere, fx ikke er i stand til at levere tolkning på et tilstrækkeligt kvalificeret niveau, og kommunikationen mellem patient og læge bliver upræcis, får patienten ikke nødvendigvis den behandling, vedkommende ville have fået, havde det ikke været for hans eller hendes etniske oprindelse og eventuelle manglende dansksproglige færdigheder som følge heraf. Et andet forhold, der i praksis kan medvirke til, at patienter på grund af deres etniske oprindelse kan være ringere stillet, er fraværet af forudsætninger for at agere patient ifølge den måde, hvorpå det forventes. Manglende viden om det danske sundhedsvæsens indretning samt et ringe uddannelsesniveau kan i den sammenhæng have betydning. I rapporten er der et særligt fokus på udfordringer i almen praksis i forhold til at kunne yde alle patienter lige adgang til sundhed. Vi har valgt at fokusere på almen praksis, fordi de praktiserende læger som hovedregel er patientens indgang til sundhedsvæsenet og de tilbud, det indbefatter. 17

19 INDLEDNING Således spiller de praktiserende læger en central rolle i forhold til at sikre, at alle uanset etnisk oprindelse opnår den behandling, der er mulig og relevant. Af rapportens analysedele vil det fremgå, at (ikke mindst) den sårbare patient med ikke-vestlig oprindelse vil være i fokus i de analysererede problemstillinger. Med rapporten ønsker vi at gøre ansvarlige myndigheder opmærksomme på en række problematikker med henblik på at fremme ligebehandling hos den praktiserende læge såvel som i sundhedsvæsenet mere generelt. Samtidig henvender rapporten sig til alle øvrige aktører med interesse i at skabe et sundhedsvæsen, hvor etnisk oprindelse ikke har indflydelse på patientens adgang til sundhed. 1.4 DEN SÅRBARE PATIENT (UANSET ETNICITET) Det fremgår af Sundhedsstyrelsens rapport Ulighed i sundhed årsager og indsatser, at samspillet mellem patient og sundhedsvæsen er en vigtig faktor for udfaldet af mødet dvs. for hvad patienten opnår. Patientens erfaringer fra tidligere kontakter, forventninger om hjælp, viden om symptomernes betydning og viden om, hvad sundhedsvæsenet har at tilbyde, har betydning. Patientens uddannelse, sociale status, sproglige evner mv. spiller her en afgørende rolle. Det samme gør sociale netværk og støtte fra pårørende. Af rapporten fremgår det, at sundhedsvæsenet er formet efter billedet af en ideal patient, som forstår, hvor de rette indgange er, hvordan henvisningssystemerne fungerer, hvilke rettigheder der findes for patienten, og hvilke krav systemet stiller (Diderichsen, Andersen & Manuel, 2011, s. 113). Imidlertid er ikke alle patienter formet efter billedet af den ideale patient. Nogle er dårligt stillede, belastede, indsatskrævende, besværlige, marginaliserede, ressourcesvage, skrøbelige, sårbare, (socialt) udsatte eller udviser ringe egenomsorgsevne. 6 Ifølge rapporten Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på social ulighed i almen praksis fra Forskningsenheden for Almen Praksis betegnes disse som sårbare patienter. I rapporten, der bygger på en række fokusgruppeinterviews med alment praktiserende læger i København, Odense og Århus, beskrives det, at der blandt de deltagende læger er enighed om, at begrebet sårbarhed er et centralt og velegnet begreb til at definere den heterogene gruppe af patienter, i forhold til hvilke et eller flere af ovenstående begreber anvendes. Det fremgår endvidere, at begrebet sårbarhed dækker flere dimensioner, hvori både helbredsmæssige og sociale faktorer indgår. Således kan sygdom i sig selv gøre patienten sårbar, men ofte vil sårbarhed være udtalt i de tilfælde, hvor diagnosen indgår i et samspil med sociale problemstillinger i patientens liv: Problemstillinger, som kan forstærke og bidrage til sårbarhed, spænder fra økonomiske og kognitive begrænsninger over svagt socialt netværk og marginalisering til problemer med komplians og egenomsorg (Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 32). 18

20 INDLEDNING Det understreges imidlertid, at social og helbredsmæssig sårbarhed kan findes i alle socioøkonomiske grupper, men at der i de lave socialgrupper ofte vil findes flere samtidige belastninger, som interagerer negativt, hvilket medfører en større risiko for, at patienter fra de lave socialgrupper bliver og forbliver sårbare (Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s. 32). 1.5 DEN SÅRBARE PATIENT MED IKKE- VESTLIG OPRINDELSE Af rapportens analysedele fremgår det, at den sårbare patient med ikke-vestlig oprindelse i særlig grad vil være omdrejningspunkt for de analysererede problemstillinger. Afgrænsningen med oprindelse i et ikkevestligt land retter sig mod det forhold, at patienter med oprindelse i ikke-vestlige lande må forventes at være de mest sårbare/ udfordrede, hvad angår sundhed. 7 Endvidere vil eventuelle erfaringer, de måtte have gjort sig med et sundhedsvæsen i oprindelseslandet, formentlig være meget forskellige fra de erfaringer, de nu står overfor at skulle gøre sig i mødet med det danske. Af rapporten Sundhedsforhold hos nyankomne indvandrere fremgår det, at mange ikke-vestlige lande er lavindkomstlande med et dårligt fungerende sundhedsvæsen, og at det må forventes at kunne have betydning for patienternes sundhed og sygelighed og for deres evner til at gøre brug af sundhedstilbud i Danmark (Frederiksen & Nørredam, 2013, s. 5). Ikke-vestlige lande forstås som lande uden for Vesteuropa, Canada, USA, Australien og New Zealand, jf. Danmarks Statistiks definition. 8 Ifølge Danmarks Statistik udgjorde indvandrere 8,1 % af Danmarks befolkning pr. 1. januar 2013 ( personer). Af disse kom 58 % fra ikkevestlige lande. 9 For den sårbare etniske minoritetspatient med oprindelse i et ikke-vestligt land gælder det ifølge rapporten Arbejdet med sårbare patienter og perspektiver på social ulighed i almen praksis, at der ofte er tale om vanskeligheder i forhold til sprog, integration, arbejdsmarked og sociale muligheder. Også traumatiske oplevelser i oprindelseslandet samt problemer med børnenes trivsel og tilpasning i samfundet bliver i rapporten nævnt som faktorer, der dels kan forårsage dels kan forstærke sårbarheden. Det nævnes endvidere, at den sårbare etniske minoritetspatient ofte er kvinde med en kort eller ingen uddannelse, at hun er hjemmegående, og at indtrykket er, at hun i større eller mindre udstrækning er afsondret fra det omgivende samfund (Lindberg, Thorsen & Reventlow, 2011, s ). På Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital er der blandt klinikkens patienter en overvægt af kvinder, hvilket understøtter opfattelsen, der refereres til i ovenstående, at den sårbare etniske minoritetspatient ofte er kvinde. At mændene er underrepræsenterede, betyder imidlertid ikke, at de er mindre sårbare og ikke har behov for lægehjælp. 10 Således viser erfaringer fra klinikken, at de mandlige patienter ofte har en anden og mere kompleks sårbarhed end kvindernes, som er mindre tydelig og derfor 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE

UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ MØDET MELLEM SUNDHEDSPROFESSIONEL OG PATIENT UANSET ETNISK OPRINDELSE UDFORDRINGER OG VEJE AT GÅ mødet mellem sundhedsprofessionel og patient uanset etnisk oprindelse Ligebehandlingsafdelingen

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet

Stine Lundstøm Kamionka Cand. Merc. International Management. Indvandrermedicinsk Klinik/ Center for global sundhed, Syddansk Universitet Hvordan kan man organisere sundhedstjenesten så den bedre kan tilpasses til flygtninges meget sammensatte behov for støtte og vejledning i samarbejde mellem flere specialer. Stine Lundstøm Kamionka Cand.

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan?

Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Patientsikkerhedskonferencen 2014 Patienten i centrum! Ja tak - men hvordan? Hvordan arbejde med det i klinisk praksis? 1 Susanne Lauth, Oversygeplejerske, Programchef, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus

Læs mere

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15

ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 ETNISK OPRINDELSE STATUS 2014-15 Denne delrapport er en del af Institut for Menneskerettigheders rapport Menneskerettigheder i Danmark, Status 2014-15. Rapporten behandler

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 575 Offentligt Kære folketingsmedlem, medlem af Europaudvalget Hver gang vi har haft EU parlamentsvalg har det lydt: nu skal vi have borgerne til at interessere

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende

Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Bilag 6: Sammenfatning af resultater fra spørgeskemaundersøgelse Resultater fra spørgeskemaundersøgelse om teenagere som pårørende Nedenstående er en sammenfatning af resultater fra en spørgeskemaundersøgelse,

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk

Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk Social- og Integrationsministeriet p-lex@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 7 6 L O M J @ H U M A N R I G H T S. D K M E N N

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft?

Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Dansk kræftbehandling i front har kræftplanerne løftet behandlingen i Danmark?«Er borgerne tilstrækkeligt opmærksomme på kræft? Line Hvidberg, ph.d.-studerende og Anette Fischer Pedersen, postdoc. Center

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13

Healthcare Apps. OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital. Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Healthcare Apps OUH Odense University Hospital & Svendborg Hospital Kiel, Germany, November 2013 1 05/12/13 Jesper Lakman Senior Consultant Digital InnovaGon (4 employees) IT Department (140 employees)

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap

Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap Hvidbog Veje til lighed i sundhed for mennesker med handicap Problemer Konsekvenser Løsninger 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 5 Problemer 6 01. Danmark lever ikke op til FN s handicapkonvention...6 02.

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012

www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey 2012 www.pwc.com 4 minutter om jagten på den rette medarbejder Global CEO Survey Agenda Fakta og tal Udfordringer Tal med vores eksperter Mere information jagten på den rette medarbejder Slide 2 Fakta og tal

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016

Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Læs venligst Beboer information om projekt vandskade - sikring i 2015/2016 Vi er nødsaget til at få adgang til din lejlighed!! Hvis Kridahl (VVS firma) har bedt om adgang til din/jeres lejlighed og nøgler,

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd.

Pårørende til kræftsyge. Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Pårørende til kræftsyge Lone Ross Nylandsted Forskningsenheden ved Palliativ Afd. Kræftrejsen Patient og pårørende rammes sammen: Brud på livsfortællingen Forholde sig til kompleks information om sygdom

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Arbitration in Denmark

Arbitration in Denmark Arbitration in Denmark Steffen Pihlblad Christian Lundblad Claus Søgaard-Christensen DJØF PUBLISHING Arbitration in Denmark Eds. Grith Skovgaard Ølykke Carina Risvig Hansen Steffen Pihlblad, Christina

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014

Det Medicinske Selskab i København. > Efterår 2014 Det Medicinske Selskab i København > Efterår 2014 > Sæsonprogram for efterår 2014 Møderne afholdes i Domus Medica, Kristianiagade 12 Tirsdag den 23. september kl. 20.00: Tirsdag den 7. oktober kl. 20.00:

Læs mere

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency

Virk.dk. A one-stop-shop for businesses. Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Virk.dk A one-stop-shop for businesses Peter Bay Kirkegaard, pbk@eogs.dk Special Advisor Danish Commerce and Companies Agency Agenda Background Status Future 16-10-2007 2 Virk.dk 16-10-2007 3 Vision Political

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk

Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk. 12 meter 7 personer. Copyright Soulaima Gourani, soulaimagourani.dk VELKOMMEN The investment in time and energy creating a network will only be worth while if you are genuinely interested in the people in it sustaining it for purely selfish reasons won t work VELKOMMEN

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

Appendix. Side 1 af 13

Appendix. Side 1 af 13 Appendix Side 1 af 13 Indhold Appendix... 3 A: Interview Guides... 3 1. English Version: Rasmus Ankær Christensen and Hanne Krabbe... 3 2. Dansk Oversættelse - Rasmus Ankær Christensen og Hanne Krabbe...

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011

Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter 31. marts 2011 pwc.dk Revisionsmæssige udfordringer med digitale årsrapporter V/ Lars Engelund Revisor som indsender Revisors ansvar udvides som udgangspunkt ikke i forbindelse med indførelse af obligatorisk digital

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980)

Høring vedr. spørgeskema om gennemførelsen af direktiv 2000/43 og 2000/78 (BM ID: 306980) Beskæftigelsesministeriet Att.: Birgitte Buchwald Jørgensen (bbj@bm.dk) STRANDGADE 56 DK-1401 KØBENHAVN K TEL. +45 32 69 88 88 FAX +45 32 69 88 00 CENTER@HUMANRIGHTS.DK WWW.MENNESKERET.DK WWW.HUMANRIGHTS.DK

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter

TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter TEMARAPPORT 2007: Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter 2007 DPSD Dansk Patientsikkerhedsdatabase Sprogproblemer mellem sundhedspersonalet og fremmedsprogede patienter Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011

Ilisimatusarfik HD Dimittender 2011 HD dimittender 2011 Louise Langholz lol@ral.gl Forandringsledelse Fra forståelse til handling en planlagt organisationsforandring En undersøgelse af hvordan Royal Arctic Line A/S gennemfører etablering

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL

ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL til Passata Light ACADEMIC EDUCATION TO PROFESSIONS WITH A BACHELOR DEGREE - EXIT FROM OR BACK TO WORK AS HEALTH PROFESSIONAL Berit Eika, professor, MD, Ph.D. r 2. linje i overskriften til Passata Light

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012

Cookie direktivet. Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Cookie direktivet Hvordan skal kommunerne forholde sig til det? KL s arrangemenet d. 12. december 2012 Af specialkonsulent Karen Gjølbo og fuldmægtig Vibeke Hansen Program Kort status på gennemførelsen

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren?

Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Patienten I eget hjem anno 2025 Er teknikeren vigtigere end klinikeren? Jane Clemensen Lektor, CIMT, Odense University Hospital, SDU, University College Lillebælt Agenda Bevægelser i sundhedssektoren.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter

Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter Etiske overvejelser i arbejdet med etniske minoritetspatienter af Marianne C. Kastrup, Videnscenter for Transkulturel Psykiatri, Psykiatrisk Klinik, Neurocentret, Rigshospitalet Gennem de sidste 20 år

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund

Etnisk Ressourceteam. Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund Etnisk Ressourceteam Personalets oplevede barrierer i mødet med patienter og pårørende med etnisk minoritetsbaggrund En undersøgelse af barrierer i mødet mellem sundhedsfagligt hospitalspersonale og patienter/pårørende

Læs mere

Kun en tåbe frygter ikke sproget

Kun en tåbe frygter ikke sproget Kun en tåbe frygter ikke sproget Dorthe Nielsen Adjunkt, Klinisk sygeplejeforsker Arndis Svabo, Trine Rønde Kristensen, Karen Margrethe Korsholm, Morten Sodemann Fakta Ringere adgang til sundheds forebyggelse

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION

CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION CLAIMFORM ILLNESS/CONDITION HEALTH INSURANCE - PSYCHOLOGIST Danica Pension Parallelvej 17 DK-2800 Kgs. Lyngby Denmark Telephone +45 70 11 25 25 Policy Name CPR. Address Tel. Mobile To be filled in by the

Læs mere