LAVTEMPERATURFJERNVARME - FASE 2. December Muligheder for udvikling af fjernvarme i Nordjylland ved omstilling til lavtemperaturfjernvarme

Transkript

1 Brønderslev Forsyning, Støvring Kraftvarme, Aars og Viborg Fjernvarme December 2015 LAVTEMPERATURFJERNVARME - FASE 2 Muligheder for udvikling af fjernvarme i Nordjylland ved omstilling til lavtemperaturfjernvarme Rapporten er udarbejdet med støtte fra Region Nordjylland - Vækstforum

2 PROJEKT Lavtemperaturfjernvarme - Fase 2. Muligheder for udvikling af fjernvarme i Nordjylland ved omstilling til lavtemperaturfjernvarme Brønderslev Forsyning, Støvring Kraftvarmeværk, Aars og Viborg Fjernvarme Projekt nr Dokument nr Version 2 Udarbejdet af asm/lpp Kontrolleret af clp/lpp/ebn Godkendt af asm NIRAS A/S CVR-nr T: D: Åboulevarden 80 Tilsluttet FRI F: M: Postboks 615 E: niras@niras.dk E: asm@niras.dk 8000 Aarhus C

3 1 Indledning Formål Udgangspunktet for Arbejdet på workshops Projektets fokusområder Case 1- Brønderslev Case 2 Støvring Case 3 Års Case 4 Viborg Illustration af casene Karakteristika for de fire forsyninger Konlusion på workshops Varmeaftagerne Bygningsregler og energiramme Husinstallationer - leje af units Dimensioner på stikledninger Fast afgift - differentiering af fast afgift over for lavtemperaturkunder Muligheder i nye boligområder Varmepumpe - varme og køling af boliger Solfanger til sommerlast Ledningsnettet Besparelser i ledningsnettet ved at reducere fremløbs- og returtemperatur Muligheder med nye materialer Effekt på varmværk ved reduceret returtemperatur Perspektiver for videreudvikling af lavtemperaturfjernvarme i Nordjylland Hvor stikker Nordjylland af i forhold til lavtemperaturfjernvarme? Udfordringer, der skal arbejdes videre med Varmeaftagere/Husinstallationer Fjernvarmenettet Integration af overskudsvarme, køling vedvarende fluktuerende kilder Konklusion på Lavtemperaturfjernvarme Fase Afledte projekter Bilag S Akva Les II S Tilbud fra Johnson Controls Tilbud fra Bundgaard

4 1 INDLEDNING Dette projekt er en opfølgning på Fleksenergi projektet Lavtemperatur Fjernvarme I Nye Boligområder gennemført af Brønderslev Forsyning i samarbejde med en række partnere og med støtte fra Fleksenergi. Projekt Lavtemperaturfjernvarme - Fase 2 er atter støttet af Fleksenergi, og bag gennemførelsen er Brønderslev Forsyning, Støvring Kraftvarmeværk, Aars Fjernvarme og Viborg Fjernvarme samt en lang række leverandører inden for fjernvarmesektoren. Følgende personer har deltaget i de tre workshops (WS): Deltagere Firma WS WS WS Thorkil Neergaard Brønderslev X X X Poul V. Jensen Brønderslev Forsyning X X X Claus Flensted Andersen Brønderslev Forsyning X X X Palle J. Hostrup Brønderslev Forsyning X X X Christoffer Glerup Brønderslev Forsyning X X X Anne Seth Madsen NIRAS X X X Line Paulin Pedersen NIRAS X X X Laurits T. Nissen NIRAS Afbud X X Claus Topp NIRAS X X Gitte Skibstrup Nikolajsen NIRAS X X X Hanne Skovby FleksEnergi Afbud X Afbud Line Bay FleksEnergi Afbud X X Louise FleksEnergi Afbud X X Jan Clement Aars Fjernvarme Afbud X X Claus Happaranda Støvring Fjernvarme X X X Tom Diget Viborg Fjernvarme X Afbud X Carsten Bojesen Aalborg Universitet X X Afbud Knud Erik Nielsen Arcon-Sunmark A/S X X X Sten Linell Halicon A/S X Afbud Afbud Nick T. Baandrup Danfoss Redan A/S X X X Bjarne K. Jepsen LOGSTOR A/S X X X Jan Hønning Thermaflex Nordic Aps X X X Mads Hougaard DVI energi - Dansk Varmepumpe Industri A/S Afbud X Afbud Jørn K. Kristensen Brønderslev Kommune Afbud X Afbud Anders Hahn Kristensen NIRAS X I alt Tabel 1 Oversigt over deltagere på de 3 afholdte workshops 2 FORMÅL Projektets formål har været at udvikle de nordjyske kompetencer inden for lavtemperaturfjernvarmeteknologi som et nyt forretningsområde og dermed fremtidssikre fjernvarmebranchens konkurrenceevne, udnytte eksportpotentialet og sikre/skabe nye arbejdspladser og vækst i den nordjyske fjernvarmebranche. 2

5 Målet i projektet er at undersøge muligheder og barrierer for at igangsætte nogle konkrete demonstrationsprojekter ved de deltagende varmeforsyninger. Disse projekter kan danne rammen for partnerskabets udviklingsaktiviteter med at udvikle, teste og produktmodne lavtemperaturfjernvarmeteknologi i fuld skala og herunder ligeledes bearbejde de organisatoriske og regulatoriske udfordringer ved praktisk implementering af lavtemperaturkoncepter i fjernvarmeforsyningen. Projektet har været gennemført som tre workshops, der har været faciliteret af NIRAS. - Fokus har været på at konkretisere muligheder, barrierer og gevinster og ikke mindst videndeling mellem deltagerne, da en lang række af problemstillingerne ved implementering af lavtemperaturfjernvarme er tæt på sammenfaldende. 3 UDGANGSPUNKTET FOR ARBEJDET PÅ WORKSHOPS 3.1 Projektets fokusområder Case 1- Brønderslev Med udgangspunkt i et påtænkt nyt boligprojekt med tæt-lavt byggeri i byområdet (24-28 boliger) er der sammen med en lokal boligforening gennemført indledende betragtninger om økonomien og teknikken i et nyt lavtemperaturfjernvarmeprojekt. Ideen er, at en lavtemperaturløsning i fjernvarmenettet her bygges op omkring boosting af returvand fra det eksisterende fjernvarmenet med en lokal eldreven varmepumpe. En løsning, som samtidig kan levere en køleydelse om sommeren, og som langt hen ad vejen er baseret på kendt teknologi, som blot kobles sammen på en ny måde. Projektet skal beskrives og beregnes nærmere i samarbejde med bygherrens rådgivere, og der skal tages kontakt til de forskellige leverandører, som kan være med til at sikre, at det tekniske koncept kan fungere til en rimelig pris. Ligeledes skal vilkårene for betaling og eventuelle nye serviceydelser (overvågning, afkøling, læk-alarm mv.) afklares Case 2 Støvring Forsyning af et eksisterende boligområde med basis varme, altså en forsyning med returvarme, men med mulighed for at booste denne lidt med fremløbet, samt med lokal solvarme om sommeren og med en lokal varmepumpe. Gerne med drift i forbindelse med nedregulering, men forskellig prioritering afhængigt af sommer og vinter. Om sommeren kunne man måske tjene penge på nedregulering og om vinteren lave billig varme på nedregulering eller ved lave elpriser Case 3 Års En transmissionsledning til et nyt udstykningsområde, hvor boligforeningen vil lave en ny bebyggelse. Her sker tingene lidt langsommere, og dermed har forsyningen et forholdsvis højt ledningstab i forhold til forbrug. For at få varme til brugsvand om sommeren vil værket sende returen ned omkring et mindre solvarmeanlæg, der passer til brugsvandsforbruget i disse bebyggelser og samtidig 3

6 lave et system med en varmepumpe, der kan booste i det omfang, der er nedreguleringer. I perioder vil dette system nok være selvforsynende, men når dette ikke er tilfældet, agter værket at skrue lidt op for shunten til fremløbet, således at værket får noget mere energi sendt ned i området via fjernvarme. Samtidigt vil værket gerne køre lavtemperatur i fjernvarmenettet, altså noget der ligner grader frem, og så med omløb i perioder for at kunne sikre brugsvandsfremstilling, men temperaturen vil ikke falde meget i dette begrænsede net, som har en begrænset udstrækning Case 4 Viborg Viborg Fjernvarme har i dag et temperatursæt, som i visse dele af nettet ligger med en sommertemperatur på omkring 55 C. De tekniske bestemmelser er også indrettet således, at 55 C er dimensioneringstemperaturen for brugsvand, og for nye bygninger vil det også være det for varmedelen. I eksisterende byggeri er dimensioneringstemperaturen for varme 65 C af hensyn til størrelsen på varmeafgivere. Kravet ved eksisterende byggeri kommer til udtryk, når der sker væsentlige ombygninger. På baggrund af ovenstående analyser ønsker Viborg Fjernvarme at fastsætte temperaturniveauet i fremtidige udstykninger og i mulige gaskonverteringsområder. En lavere fremløbstemperatur vil kræve en vis mængde af supplering. Såfremt forbrugere i lavtemperaturområder ikke skal stilles ringere, skal forbrugerne kompenseres for denne supplering. Vi vil derfor se på løsningsmodeller for tariferingen og den tekniske grænseflade mellem fjernvarme og forbruger Illustration af casene På den første workshop blev de 4 cases konkretiseret i Figur 1. 4

7 Figur 1 Overordnet illustration af udgangspunktet for diskussionerne på de 3 workshops Karakteristika for de fire forsyninger De 4 deltagende forsyninger er meget forskellige og dækker meget godt de forskellige forsyninger i Nordjylland. Brønderslev Forsyning er en multiforsyning med ansvar for varme, vand og spildevand. Varmen produceres i dag på naturgas (motorer eller kedel) og el via en elkedel. Den årlige varmeproduktion er på ca MWh/år, og der er tilsluttet ca forbrugere til forsyningen. Støvring Kraftvarmeværk er et varmeværk, hvor varmeproduktion er baseret på naturgas (motorer og kedel). Den årlige varmeproduktion er på ca MWh, og der er tilsluttet ca forbrugere. Aars Varmeforsyning er et varmeværk, hvor varmeproduktionen er baseret på et affaldsforbrændingsanlæg med samforbrænding af træflis/piller samt suppleret af el- og naturgaskedel. Den årlige varmeproduktion er på ca MWh, og der er tilsluttet ca forbrugere. Viborg Fjernvarme er et distributionsselskab, der distribuerer varmen produceret på Viborg Kraftvarme, der primært producerer varmen på naturgas og en mindre del biogas. Viborg Fjernvarme aftager ca MWh varme. Der er tilsluttet forbrugere. De fire forsyninger repræsenterer således et bredt udsnit af fjernvarmeforsyningerne i Nordjylland. 5

8 Navn Forsyningstype Brændsler i dag Forbrugere Brønderslev Forsyning Varmeproduktion og distribution, del af multiforsyning Naturgas og el Støvring Kraftvarme Varmeproduktion og - distribution Naturgas Aars Fjernvarme Varmeproduktion og - distribution Affaldsforbrænding, biomasse, el, naturgas Viborg Fjernvarme Varmedistribution (Natur- og biogas)* Tabel 2 Overordnet karakteristik for de 4 deltagende varmeforsyninger i projektet. *Varme leveres af ekstern leverandør 4 KONLUSION PÅ WORKSHOPS 4.1 Varmeaftagerne Optimering af brugernes varmeinstallationer er central og vigtig for at kunne optimere det samlede varmesystem. I dag er skillefladen mellem fjernvarme og husinstallationer ved hovedhanerne, så det i dag normalt er varmeaftageren, der investerer i og drifter en fjernvarmeunit i henhold til det lokale værks tekniske bestemmelser. Endvidere betyder de nye bygningsregler, at behovet for opvarmning falder, hvilket medfører længere perioder med et lille varmeforbrug med den konsekvens, at der vil være et større tab i ledningsnettet Bygningsregler og energiramme 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug anvendes i bygninger, og der er stigende fokus på at nedbringe behovet til opvarmning, hvorfor kravene hertil løbende er skærpet. I Figur 2 ses den historiske udvikling i energikrav og -rammer til bygninger og i Figur 3 elementer i energirammeberegningen. Figur 2 Udviklingen i krav/rammer til varme/energiforbruget i bygninger. 6

9 I Figur 3 er vist de elementer, der indgår i beregningen af boligen energiramme: Figur 3 Energiforbrug, der skal tages højde for ved beregning af boligens energiramme. Energiforsyningen vægtes i energirammeberegningen forskelligt, alt efter om det er el eller fjernvarme, der anvendes i boligen, se Tabel 3. Krav til boliger Energiramme Energifaktor Energifaktor kwh/m²år Fjernvarme El BR10 52, /A* 1,0 2,5 Lavenergiklasse /A* 0,8 2,5 Bygningsklasse ,6 1,8 Tabel 3 Udviklingen i energirammen til boliger og bruttoenergifaktorer for fjernvarme og el. (*For 150 m² bliver energirammen 2015: /150 = 36,7) Den praktiske erfaring fra nye boliger tilsluttet fjernvarmeforsyningen er, at det reelle varmeforbrug afhænger af beboerne og deres interesse i at optimere varmeforbruget eller ønsket komfortniveau. Det ses således ofte, at det reelle varmeforbrug er det dobbelte af bygningens beregnede varmeforbrug i henhold til Bygningsreglementet. Ved renovering af klimaskærmen på eksisterende boliger ses der heller ikke altid et faldende varmeforbrug i husstanden. I rapporten Analyse af praktiske erfaringer med energirenovering af bygninger i fire bygningssegmenter 1 viste undersøgelsen, at reduktionen af varmeforbruget i private boliger i gennemsnit kun var ca. det halve af den beregnede reduktion, og at variationen var alt fra et fald i varmeforbruget på 21 pct. til en stigning i varmeforbruget efter renoveringen på 18 pct. Rapporten peger på årsager til den manglende reduktion i varmeforbruget, som manglende regulering af varmeanlægget, og at beboerne vælger at øge komforten efter renoveringen ved at hæve temperaturen i boligen i forhold til før renoveringen. 1 Analyse af praktiske erfaringer med bygningsrenovering i fire bygningssegmenter, oktober 2013, udført af NIRAS for bygningsstyrelsen. 7

10 I takt med at behovet for rumopvarmning i nye boliger falder, og andelen af opvarmning til varmt vand dermed bliver større, stiller det nye krav til dimensionering og drift af fjernvarmenettet Husinstallationer - leje af units Fjernvarmeværkerne oplever, at langt de fleste kunder meget sjældent tilser deres varmeinstallation og tjekker indstillinger og afkøling, hvilket har stor betydning for optimering af fjernvarmenettet og i sidste ende virkningsgraden på varmværket. Der er derfor flere fjernvarmeværker, der er begyndt at udleje fjernvarmevekslerunits ud til deres kunder og dermed flytte leveringsgrænsen fra hovedhanen til efter varmeveksleren. Foruden mere bekvemmelighed for kunderne ved ikke selv at skulle have ansvaret bevirker det ydermere, at fjernvarmeværkerne løbende kan servicere og kontrollere indstillingerne ude i boligerne. For at overholde varmeforsyningsloven skal der ikke opnås en avance ved udlejning af units, men de nødvendige omkostninger skal være indeholdt i lejen. Der er foretaget en indsamling af oplysninger fra fjernvarmeværker, der i dag udlejer fjernvarmeunits til deres kunder. Disse oplysninger stammer fra datablad samt fra samtaler med de tre fjernvarmeværker og er opsummeret i Tabel 4 samt uddybet nedenfor. Gentofte Fjernvarme 2 Skive Fjernvarme 3 Næstved Varmeværk 4 Viborg Fjernvarme Type Flere forskellige (Danfoss Redan) Termix VVX 2-2 Termix VVX 1-1/2-2 Fjernvarme Årlig leje 1300 kr./år + 35 kr./mwh 1260 kr./år 1562, kr./år Se nedenfor Betaling for montage Fjernvarmeværket Påhviler kunden Påhviler kunden 1702 kr./år Service/ vedligehold Løbende Hver andet år Løbende Fjernvarmen Antal udlejet Ca. 95 % 304 (ud af 3500) Ca. 500* (af 4000) Hver andet år *Herforuden vil der over det næste 1,5 år være 1100 nye boliger, der vil leje units af Næstved Varmeværk. Se nedenfor. Tabel 4 Sammenligning af forskellige løsninger for udlejning af fjernvarmevekslerunits. 2 Oplyst af medarbejder ved Gentofte Fjernvarme ved skypemøde på workshop 2. 3 Leasingaftale om fjernvarmevekslerunit, Skive Fjernvarme a.m.b.a. 4 Abonnementsaftale fjernvarmeunit, Næstved Varmeværk a.m.b.a. 8

11 Gentofte Fjernvarmes ordning og erfaringer I Gentofte tilsluttes der omkring villaer om året til fjernvarme. Gentofte Fjernvarme har flere forskellige modeller for, hvordan varmeforbrugerne kan konverteres til fjernvarme uden at skulle investere i husinstallationen. Disse løsninger hedder Lejeaftale, Plusaftale og Model A. Ud af kunder i Gentofte Fjernvarme har ca. 95 % af kunderne en af disse aftaler. Af juridiske årsager mht. forbrugerkredit kontra individuel kredit erstattede Gentofte Fjernvarme Lejeaftaleordningen med en ny ordning, Plusaftale, for godt et års tid siden. I Plusaftalen er fjernvarmeunitten kundernes eget anlæg. Gentofte Fjernvarme er ansvarlig for montering af det nye anlæg og nedtagning samt bortskaffelse af gamle anlæg og var ligeledes kreditgiver for det nye anlæg. Gentofte Fjernvarme står ligeledes for service af anlægget (hvert andet år). Prisen på dette er omkring kr. inkl. moms. Fra 1. juli 2015 har Gentofte Fjernvarme valgt at indføre Model A, som er et alternativ til Plusaftalen. Ved den nye model indkøber Gentofte Fjernvarme anlægget, og kunderne lejer det af Gentofte Fjernvarme. Hvis kunderne vælger den nye alternative løsning, hvor Gentofte Fjernvarme sørger for alt (inkl. bortskaffelse af eksisterende enhed, opsætning af nye og service og vedligehold). Ved denne model undgår kunderne dermed udgifter til vedligeholdelse, reparationer og udskiftning, men til gengæld er varmetaksten højere end ved den traditionelle løsning. Når de sammenligner de to aftaler, er den nye model billigere for de fleste kunder, hvilket primært skyldes den billigere finansiering, samt at større indkøb af units giver mulighed for rabat ved leverandøren. Prisen på leje af fjernvarmeunits afhænger af nogle forudsætninger, herunder hvor meget det koster at tage det gamle anlæg ned. Priserne i Tabel 4 er taksterne i Gentofte Fjernvarmes takstblad, men de konkrete priser på leje af unit afhænger af den enkelte beregning og er individuel for hver lejer. Skive Fjernvarmes erfaringer Skive Fjernvarme har udlejet fjernvarmevekslerunits i to år og har gode erfaringer med det. I starten lejede de kun units ud til almindelige parcelhuse, men er nu begyndt også at leje ud til boligejendomme med op til 20 lejligheder. Skive Fjernvarme har valgt at udeleje nogle units, der med vilje er overdimensionerede, da de skal sidde der i omkring 15 år. Med et eventuelt fremtidigt lavere temperatursæt og ved dannelse af belægning skal de stadig have en tilpas størrelse, så de ikke skal skiftes grundet dette. Der er vejrkompensering på de units, de lejer ud. De sidste to år har der været udskiftning af en pumpe og to motorventiler, men disse har været omfattet af garantien. Deres erfaring er, at kravene til returtemperaturen kan opretholdes med de nye units. Næstved Varmeværks erfaringer 9

12 Næstved Varmeværk har lejet units ud siden efteråret De havde ikke regnet med, at det blev en så stor succes, som det er blevet. Inden de gik i gang, estimerede de at udleje 50 units om året. På nuværende tidspunkt er der tilkoblet 475 almindelige forbrugere og 50 større udlejningsejendomme. Der er to udstykningsområder, der er ved at være færdigudbyggede, hvor der er hhv. 200 og 400 boliger, der snarligt vil begynde at leje units. Derudover er de gået i gang med et andet projekt, som afsluttes om halvandet år, hvor der forventes at være 500, der vil leje deres unit af værket. Næstved Varmeværk har ikke markedsført ordningen, men har haft nogle artikler i den lokale ugeavis. En af årsagerne til succes kan eventuelt tilskrives, at VVS-installatørerne er begyndt at anbefale at leje units ved værket, selvom VVS-installatørerne var kritiske i starten. Næstved Varmeværk forventer, at mindst halvdelen af deres kunder vil leje deres unit om 10 år. Viborg Fjervarme - planer for udlejning Viborg Fjernvarme er ved at indføre udlejning af units som en lejeaftale, der i princippet løber evigt. Viborg Fjernvarme ved ikke, hvor mange anlæg det vil dreje sig om, men i første års budget forventes det, at der bliver udlejet 50 stk. For at indhente en pris på omkostningerne ved et sådant anlæg har Viborg Fjernvarme udarbejdet en beskrivelse af, hvad arbejdet indbefatter, samt hvad der ikke er indeholdt i aftalen. Viborg har beregnet en lejepris på kr. årligt, men bemærker, at denne er omkostningsbestemt. Hvis kunden ikke længere ønsker at leje en unit, er der mulighed for, at kunden kan købe enheden til scrapværdien. I udregningen af lejeprisen er der indregnet, at Viborg Fjernvarme kan sælge energibesparelsen det første år samt energibesparelsen ved vedligehold hvert andet år. Viborg Fjernvarme kører på nuværende tidspunkt et pilotprojekt med fire forbrugere, der lejer en unit. I dette pilotprojekt er det Danfoss Redan, der leverer units Dimensioner på stikledninger Ved en reduktion af fremløbstemperaturen i fjernvarmenettet bliver der behov for et øget flow igennem stikledningerne til forbrugerne, da afkølingen hos forbrugeren ΔT reduceres fra i gennemsnit ca. 40 K (80 C afkøles til 40 C) til et ΔT på 30 K (55 C afkøles til 25 C). Der er foretaget en beregning af det nødvendige behov for flow og undersøgt, hvilken dimension stikledning det giver behov for. Endvidere er gennemsnitsreturtemperaturen beregnet. Beregningerne tager udgangspunkt i en Danfoss Redan Akva Les II S veksleregenskaber og randbetingelser for radiatorens returtemperatur og temperaturen af det kolde brugsvand (se bilag 6.1). Stikledningens dimension er både undersøgt i forhold til, at behovet for effekt til boligen er 33 kw (varmtvand) og til opvarmning (9 kw) og for en situation, hvor behovet for varmt vand reduceres til 24 kw, da det er varmeforsyningernes oplevelse, at DS439 krav til varmt vand er overdimensioneret. 10

13 Beregningen tager udgangspunkt i, at installationen skal kunne levere både varmt vand og opvarmning samtidig, da det ikke pt. er muligt i en husinstallation at lukke af for rumopvarmningen, mens der genereres varmt vand. Det er beregnet, hvad tryktabet i stikledningen til husinstallationen vil være ved forskellige dimensioner på en 15 m stikledning, se Figur 4. Der er taget udgangspunkt i, at der som minimum skal være et differenstryk på 0,2 bar til rådighed ved installationen, og et differenstryk i hovednettet på 0,7 bar i ledningsnettes ender ved en spidslast. De røde tal viser, hvor tryktabet i stikket overstiger det tilgængelige differenstryk. Det gule tal viser en mindre overstigning af det ønskede tryktab. Ø16 stikledninger er derfor ikke tilstrækkelige, hvis behovet for varmt vand og opvarmning i henhold til DS349 skal overholdes, og en Ø20 er knapt tilstrækkelig ved lavtemperaturfjernvarme, uden at hovednettets differenstryk holdes højere, end hvad der er normalt i dag. Figur 4 Beregnede trykfald i et 15m stik givet normal (80 C) og lav temperatur (55 C) fremløbstemperaturer. Der er taget udgangspunkt i, at der i hovednettet er 0,7 bar, og at behovet ved veksleren er 0,2 bar. Trykfald. Temperatur Flow Trykfald 15m stik [bar] Frem Retur* [m³/t] ø16 ø20 ø26 Normal, 33+9 kw ,55 0,72 0,21 0,05 Lav temperatur, 33+9 kw ,94 1,95 0,57 0,14 Normal, 24+9 kw ,44 0,48 0,14 0,03 Lav temperatur, 24+9 kw ,74 1,25 0,37 0,09 *beregnet Den lave beregnede returtemperatur skyldes den høje afkøling, når koldt brugsvand benyttes i en varmeveksler. Begge scenarier antager, at rumopvarmningen afkøler fjernvarmen til 28 C. Der vil kunne opnås en mere optimal dimensionering af stikledninger og fjernvarmenet, hvis dimensionering af husinstallationen alene er baseret på at skulle levere en maks. Effekt, svarende til varmtvandsforbruget, og at den i DS439 (33kW) benyttede brugsvandseffekt blev genvurderet ud fra forsyningernes erfaringer med faktiske brugsvandseffekter. I Termis-beregninger gennemført af NIRAS på et andet projekt har det vist sig, at stikledningerne udgør en stor procentdel af et forsyningsnets varmetab (+30 %). Varmetabet i en stikledning kan reduceres ca % ved at reducere størrelsen én norm (fra f.eks. ø26 til ø20 eller fra ø20 til ø16). En reduktion af stikledningen én størrelse ned vil i gennemsnit kunne sænke det totale varmetab i størrelsesordenen 5 % Fast afgift - differentiering af fast afgift over for lavtemperaturkunder Ved reduktion af fremløbstemperaturen og dermed varmetabet i et geografisk afgrænset område kunne det overvejes at sænke den faste afgift for at øge interessen i for fjernvarme som opvarmningsform. 11

14 I varmeforsyningsloven 20 5 : Stk. 5. De kollektive varmeforsyningsanlæg kan fastsætte forskellige priser til enkelte forbrugere, grupper af forbrugere og geografiske områder. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om priser i forbindelse med tilslutning af ejendomme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg Det er således muligt at differentiere prisen for normale kunder og kunder, der får lavtemperaturfjernvarme, hvis det kan gøres objektivt (geografisk afgrænset) og sagligt (baseret på rimlige økonomiske principper). Energitilsynet har i en afgørelse fra Hindholm Fjernvarme a.m.b.a. ( ) slået fast, at prisdifferentiering må gennemføres på den faste afgift, men ikke på den variable afgift. 4.2 Muligheder i nye boligområder Varmepumpe - varme og køling af boliger I takt med, at bygningsreglementets krav til boligernes tæthed er skærpet, er der opstået behov for mekanisk ventilation af boligerne for at sikre et tilstrækkeligt luftskifte. Samtidig med har der været stor fokus på passiv opvarmning af boligen med solvarme, men det forøger risikoen for overophedning. I Lavenergiklasse 2015 og 2020 er der kommet krav om en dynamisk simulering af temperaturen i boligen, baseret på udetemperaturen i et referenceår. Kravet i BR 2020 for boliger er, at en temperatur på 26 C (BR15: 27 C) ikke må overskrides med mere end 100 timer pr. år, og 27 C (BR15: 28 C) ikke må overskrides mere end 25 timer pr. år. I Tabel 5 er vist en beregning for en 110 m² bolig og de antal timer, som er over 25, 26, 27 og 28 C, hvor: Scenarie1: Luftskiftet er enten 0,5 h -1 eller 2,0 h -1 (mekanisk ventilation). Scenarie 2: Vinduerne anvendes til udluftning ved en høj udetemperatur eller holdes lukket. Scenarie 3: Der etableres køling, der fordeles enten via det mekaniske ventilationsanlæg eller via separat unit. Scenarie 4: Mekanisk ventilation svarende til BR-krav og separat køling (fx fancoil) suppleret med manuel udluftning, hvorved der opnås, at det termiske indeklima bliver væsentligt bedre end krævet. 5 LBK nr af 24/11/

15 Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Scenarie 4 Mekanisk ventilation 0,5 h -1 (BR-krav) 0,5 h -1 (BR-krav) 2,0 h -1 (forøget) 0,5 h -1 (BR-krav) Udluftning Ja Ja Nej Ja Køling Nej Via ventilation Via ventilation Separat Timer > 25 C Timer > 26 C Timer > 27 C Timer > 28 C Tabel 5 Simulering af temperatur i boligen, der er opført efter krav for lavenergiklasse I scenarie 4 kræves det, at der i boligen er mulighed for en køling svarende til 2,2 kw, og at der anvendes kwh til køling. Med udgangspunkt i case 1 (se afsnit 3.1.1), hvor et boligskelskab ønsker at kunne tilbyde køling til ca. 20 tæt-lav boliger (110 m²/pr. bolig), er det beregnet, hvad det koster at etablere en kombination af fancoils og varmepumpe til fjernkøling af et boligområde. Varmepumpen tilknyttes fjernvarmenettet og afsætter varmen til fjernvarmen i området. Varmepumpen og tilhørende installationer placeres i forbindelse med et fælleshus, hvor der skal etableres et rum på ca. 12 m² der sikrer, at varmepumpen kan serviceres. I Figur 5 viser det overordnede koncept. Til højre ses de 20 huse, der hver har et kølebehov på 2,2 kw. Denne køling leveres via en fancoil i hver bolig, hvor den varme luft i huset blæses over rør med koldt vand. Luften afkøles, og varmen optages i vandet, der antages at stige fra ºC. Det 15 grader varme vand føres i et samlet rør fra de 20 huse til fælleshuset, hvor der er installeret en varmepumpe. I varmepumpen køles vandet til 10 ºC og sendes tilbage til husene, mens varmen optages i varmepumpen og bruges til at varme returstrengen fra fjernvarmen fra ºC, hvorefter det sendes ud i fremløbet. Figur 5 Overordnet konceptskitse for køling af 20 tæt/lave boliger med fællesvarmepumpe og fancoil i boligen. Overskydende varme sælges til fjernvarmenettet. 13

16 NIRAS har indhentet tilbud fra 2 varmepumpeleverandører; Johnson Controls (JCI) og Bundgaard. Varmepumpen fra JCI er opbygget med brug af det syntetiske kølemiddel R134a, og varmepumpeløsningen fra Bundgaard består af propanvarmepumpe - begge løsninger passer overens med størrelse og angivne temperaturer og har COP-værdier på hhv. 3,6 og 3,3. Datablad for varmepumperne kan ses i hhv. Bilag 6.2 og 6.3. Energibalance For begge løsninger opstilles en energibalance ud fra antagelsen om et årligt kølebehov på kwh pr. hus. Energibalancen kan ses i Tabel 6. Fabrikat COP Energibalance Varme Køl Køleenergi Fjernvarme Elforbrug Enhed [kwh/år] [kwh/år] [kwh/år] JCI 3,6 2, Bundgaard 3,3 2, Tabel 6 COP og Energibalance for to varmepumper tilpasset kølebehov på kwh/år. Som det fremgår af tabellen, vil en højere COP betyde et lavere elforbrug. Samtidig resulterer et lavere elforbrug i et lavere varmeoutput, da fjernvarmen fra løsningerne vil være en sum af køleenergien optaget i varmepumpen, samt forbruget af elektricitet. Økonomi Investering I Tabel 7 Budgetpriser på varmepumpe og erfaringspriser på fancoils til køling af boliger. Begge løsninger er eks. moms, rørføringer og tilkobling til fjernvarmenettet, projektering og tilsyn, montage m.m. og dækker således kun selve varmepumpen samt fancoils installeret i boligen. Der må derfor regnes med en højere samlet investering end den i tabellen opgivne pris. Investering Johnson Controls Bundgaard Levetid år Varmepumpe til installation [kr.] Rum i fælles hus 12 m² [kr.] Fancoils (20 stk.) inkl. installation [kr.] Total [kr.] Omkostning pr. bolig pr år [kr.] Tabel 7 Budgetpriser på varmepumpe og erfaringspriser på fancoils til køling af boliger. 14

17 Driftsudgifter Indkøb af el er estimeret i Figur 6 : Figur 6 Omkostninger til køb af el til varmepumpen Varmepumpe Elpris 250 kr/mwh el Ca. Elafgift 380,00 kr/mwh el Efter reffusion PSO 220,00 kr/mwh el Ca. Nettarif 42,00 kr/mwh el Ca. Systemtarif 27,00 kr/mwh el Ca. Netselskab 83,00 kr/mwh el Ca. Drift og vedligehold 10,00 kr/mwh el Kommer an på serviceaftale Samlet 1.012,00 kr/mwh el Det antages her, at den varme, der produceres vha. varmepumpen, afsættes til fjernvarmenettet til 200 kr./mwh. Værdien af varmen afhænger af den lokale omkostning til indkøb af brændsel. Køletabet i jord er antaget til at være 0, da en fremløbstemperatur til boligen på 10 C er tæt på jordtemperaturen på ca C. Udgift til el Kr Indtægter fra fjernvarmesalg Kr Udgift til køling Kr Udgift Kr./MWh 113 Driftsudgift pr. bolig (køling) Kr./år 340 Samlet udgift til køling (investering og drift) uden rørføring fra fælleshus til bolig Kr./år Tabel 8 Udgifter til indkøb af el og den relaterede køleproduktion samt den samlede omkostning til investering af drift udregnet pr. bolig Solfanger til sommerlast Ved forsyning af boligområder nævnt i Case3 (ved fuldt udbygget område med 200 parcelhuse og 215 tæt-lav boliger med et varmeforbrug på 50 kwh/m 2 pr. år) og et samlet varmebehov på MWh/år, der forsynes med en lang transmissionsledning, vil der om sommeren være et relativt stort varmetab i transmissionsledningen, da der i perioder juni-august næsten kun benyttes varme til at producere varmt vand i boligerne. Det er gennemført en beregning af omkostningen ved at etablere en lokal forsyning med solvarme, der kan dække varmeforbruget i sommerhalvåret. Der er ikke taget højde for et lokalt varmelager og køb af grund til solfangeranlægget. Der er regnet med, at der er behov for ca. 3 m² solfanger pr. bolig for at dække behovet for varmt vand i sommerperioden. I forår og efterår supplerer solfangeren varme tilført fra varmeværket. Til ca. 400 boliger skal derfor samlet investeres i m² solfangere. De nyeste solfangere på markedet producerer 0,5 MWh pr. år. Så vil den samlede produktion pr. år være på 600 MWh. 15

18 Investeringen i et solfangeranlæg af denne størrelse er af Arcon Sunmark oplyst til kr./m², hvilket giver en samlet investering på 3,6 mil. kr. Ved en forventet levetid på 20 år og 4 procent i rente giver det en årlig udgift på kr. Varmeproduktionsprisen fra solfangeren (uden grund på ca m² og akkumuleringstank) vil derfor være på 441 kr./mwh. Der er ikke regnet videre detaljeret på anvendelse af solvarme som sommerlast, da beregningen viser, at solvarme kræver meget større anlæg, hvor investeringen kommer ned på ca kr./ MWh for, at det kan konkurrere med brændselsprisen på de fleste primærbrændsler. 4.3 Ledningsnettet Besparelser i ledningsnettet ved at reducere fremløbs- og returtemperatur Med udgangspunkt i case 3 (se 3.1.3) er det beregnet, hvad den økonomiske besparelse forventes at være ved reduktion af fremløbs- og returtemperaturerne i en transmissionsledning til udstykningsområdet samt i stikledningerne. De fleste af stikledningerne er ikke anlagt på nuværende tidspunkt, men er taget med i beregningerne for at give et mere fyldestgørende billede af varmetabsbesparelsen ved at reducere temperatursættet. Med afsæt i, at det reelle varmebehov i en bolig afhænger meget af brugernes adfærd og antal beboere i boligen (se 4.1.1), er det i beregningerne forudsat, at forbruget vil være 50 kwh/m 2 pr. år. Det er dog vigtigt at være opmærksom på usikkerheden om dette varmeforbrug. Ved udbygning af 41 parcelhuse på 170 m 2 og 42 tæt-lav-boliger på 110 m 2 bliver det samlede varmebehov i udstykningsområdet 646,5 MWh/år. Den nuværende fremløbstemperatur til området er 78 C om vinteren og 72 C om sommeren, og returtemperaturen er 40 C. I Figur 7 er vist et udskrift fra programmet Termis, som viser den transmissionsledning samt de stikledninger, der indgår i beregningen af varmetabet: 16

19 Figur 7 Transmissionsledning samt stikledninger, der indgår i beregningen af varmetabet. Med de ovenfor beskrevne forudsætninger er varmetabet beregnet ved forskellige temperatursæt, se Tabel 9. Temperatursæt Tabets andel af varmebehov Pumpebehov Ledningstab Varmebesparelse Økonomisk besparelse Vinter 78/40 C, sommer 42/40 C 0,43 MWh 219,9 MWh 25,4 % /25 C (transmission i serie 2) 55/25 C (transmission i serie 3) 0,53 MWh 144,3 MWh 18,2 % 76 MWh/år kr./år 0,53 MWh 139,9 MWh 17,8 % 80 MWh/år kr./år Tabel 9 Varmetab og pumpebehov ved forskellige temperatursæt. Den økonomiske besparelse er beregnet ved en produktionspris på 386 kr./mwh Muligheder med nye materialer For at sikre den billigst mulige varmepris har fjernvarmeværkerne stor fokus på optimeringer i fjernvarmebranchen, herunder både på organisatorisk, investeringsmæssig, produktionsmæssig og distributionsmæssig optimering. Forbrugerne betaler gennem varmesalgsprisen for etablering og vedligehold af ledningsnettet. Det er derfor relevant at have løbende fokus på netop ledningsnettet, herunder de nye løsninger, der kommer på markedet, samt udviklingsmuligheder. Med indførelsen af koncepter for lavtemperaturfjernvarme bliver valgmulighederne ikke mindre, da det for alvor åbner op for nye løsninger som f.eks. plastrør i distributionsnettet. 6 Benchmarking statistik 2013/2014, Dansk Fjernvarme,

20 For at undersøge mulighederne for at bruge plastrør i fjernvarmenettet er der udarbejdet økonomiske beregninger af et konkret projekt i Viborg, Liseborg, se Figur 8. Figur 8 Liseborg Bakke LOGSTOR og Thermaflex præsenterede deres resultater på workshop 3. Med udgangspunkt i denne præsentation er der opstillet en sammenligning af resultaterne nedenfor. LOGSTOR beregnede varmetabet for projektet, men tog udgangspunkt i budgetpriserne, som Viborg forventede for etablering. Budgetprisen på jordarbejde er dog blevet forhandlet igen svarende til, at hver meter skal reduceres med 175 kr. /meter. Beregningerne tager udgangspunkt i den nye pris for jordarbejde. Thermaflex beregnede både varmetab samt omkostninger til investering. Liseborg Bakke Investering rør Investering installation Varmetab Sum LOGSTOR, serie 2 rør kr kr kr kr. LOGSTOR, serie 3 rør kr kr kr kr. Thermaflex, Flexalen rør kr kr kr kr. Tabel 10 Omkostninger over levetid på 30 år (nutidsværdi) I beregningerne er det forudsat, at investeringen ligger i det første år, og at der derfor ikke optages lån hertil. Nutidsværdien af varmetabet er beregnet med en rente på 4 %. I beregningerne er der ikke indregnet pumpeomkostninger, hvilket må formodes at være større ved plastrørene, da disse er i mindre dimension end stålrørene, hvilket vil kræve mere pumpeffekt. At rørene ikke er i samme dimension betyder altså, at ovenstående resultater ikke er sammenlignelige. 18

21 Foruden det økonomiske aspekt er der også andre forhold, der skal overvejes, når et værk skal anlægge en ledningsstrækning, herunder bl.a. etableringstiden og det miljømæssige perspektiv. Thermaflex påpeger i den henseende, at deres rør kan anlægges i løbet af en dag eller to, og at deres materialer er genanvendelige. 4.4 Effekt på varmværk ved reduceret returtemperatur En reduceret returtemperatur i fjernvarmenettet vil ud over et mindre varmetab også betyde en øget udnyttelse af brændslet på kondenserende enheder og evt. mindre brug af andre brændsler til mellem- og spidslast i. I Figur 9 ses virkningsgraden for kondenserende olie-, naturgas-, og træfliskedler sum funktion af røggastemperaturen. Figur 9 Virkningsgrad ved kondensering af røggas som funktion af røggastemperaturen. Det forventes, at røggastemperatur vil være ca. 3 C højere end returtemperaturen. Retur Røggas Input Output Stigning Kondensat Stigning C C kw kw kg/h kg/h Høj retur Lav retur % Tabel 11 Øget varmevirkningsgrad ved at reducere returtemperaturen fra 41 til 25 C for biomasse med 30 pct. fugt. Ved tilsvarende forhold vil varmevirkningsgraden af en naturgaskedel stige ca. på. 4 procent. 19

22 En stigning i varmevirkningsgraden kan sammenlignes med, at brændslets pris falder tilsvarende. Endvidere vil en øget virkningsgrad i perioder med mellem og spidslast, afhængig af værkets bestykning, endvidere medføre, at andet brændsel bliver fortrængt. Der er således potentielt mange penge at spare på brændselsindkøb ved en reduceret returtemperatur. 5 PERSPEKTIVER FOR VIDEREUDVIKLING AF LAVTEMPERATURFJERNVARME I NORDJYLLAND Som afslutning på de 3 workshops blev det diskuteret, hvorledes lavtemperaturfjernvarme kan blive et udviklingsområde, hvor Nordjylland er i front. 5.1 Hvor stikker Nordjylland af i forhold til lavtemperaturfjernvarme? Der er mange former for udfordringer ved at optimere det samlede fjernvarmesystem, og en dialog på tværs af aktørerne på fjernvarmeområdet har i dette projekt vist sig at være en vigtig del af den fortsatte udvikling af området, da alle dele af systemet fra værket til fjernvarmerør, installationer og brugeradfærd har en indflydelse på muligheder for en optimering og udvikling hen imod lavtemperaturfjernvarme. Der er således brug for at have fat i alle led i fjernvarmesystemet for at få en gradvis optimering og for at opnå et lavere varmetab i ledningsnettet og en øget virkningsgrad på varmværkerne. Nordjylland kan sikre, at fjernvarme bliver en regional succes og teknologiplatform ved at understøtte og bidrage til, at der er en løbende dialog på tværs af forsyninger og branchen, da vidensdeling og sparring er nøglen til at udvikle bæredygtige løsninger til en konkurrencedygtig fjernvarmeforsyning. 5.2 Udfordringer, der skal arbejdes videre med Varmeaftagere/Husinstallationer Udfordring: Varmeforbrugernes viden og interesse for fjernvarme er ringe, når systemet fungerer, og varmeprisen er stabil. Returtemperaturen fra brugeren er ikke altid optimal, og kravene til produktion af varmt vand er muligvis overvurderet. Der er brug for vidensdeling om dialog med borgerne (kommunikation og fx afkølingstariffer ) og videreudvikling og vidensdeling af modeller til udlejning af fjernvarmeunits. Husinstallationernes opbygning har også en indflydelse på det samlede systems virkningsgrad. Der er brug for systematisk vidensopsamling om, hvilke systemer der (inklusiv stikledninger) mest optimalt spiller sammen, og hvordan brug af nye fjernaflæste målere kan bidrage til at sikre, at lavtemperatur fjernvarme også fungerer tilfredsstillende for kunderne. Endvidere har returtemperaturen en væsentlig indflydelse på varmevirkningsgraden af kondenserende kedler og dermed produktionsprisen for fjernvarme. 20

23 5.2.2 Fjernvarmenettet Udfordring: Omkring 20 procent af den producerede varme tabes i jorden mellem fjernvarmeværket og aftagerne. Fjernvarmerørs levetid er på ca. 50 år, og investeringerne er betydelige i forhold til øvrige investeringer. Der er ud over forsyningssikkerhed også brug for at tænke i optimering, renovering og integration af nye forsyningsområder. En løbende sparring og vidensdeling mellem forsyningerne og leverandører om brug af værktøjer til at sikre den mest optimale udvidelse og drift af fjernvarmenet nu og i fremtiden er derfor en vigtig brik i at sikre så lille et varmetab i fjernvarmenettet som muligt Integration af overskudsvarme, køling vedvarende fluktuerende kilder Udfordring. Udfordringen for udnyttelse af overskudsvarme og køling er både i forhold til integration af flere systemer og grænsefladerne herimellem samt afgiftsstrukturen, der til tider sætter begrænsninger. Lavere fremløbstemperaturer i fjernvarmenettet understøtter integration af overskudsvarme fra industri og detailhandel og vedvarende energikilder som solvarme, da fremløbstemperaturen er proportional med effektiviteten af både solvarme og varmepumper. Lavtemperaturfjervarme vil derfor understøtte en mere optimal anvendelse af nye energikilder. 5.3 Konklusion på Lavtemperaturfjernvarme Fase 2 I forskningsteamet 4. generation district heating bliver en fremløbstemperatur på 55 C defineret som 4. generations fjernvarme. Dette er måske på længere sigt muligt at komme under, men det blev besluttet, at de 55 C også var det, som var udgangspunktet for de gennemførte beregninger. Der var i gruppen stor enighed om, at forløbet havde været meget givende, da der havde været en tæt sparring mellem forsyninger, leverandører, universitet og rådgiver. Endvidere havde strukturen på de 3 workshops faciliteret, at der blev opsamlet og bidraget med ny viden undervejs. Det blev derfor besluttet at forsøge at forsætte arbejdet i den tværgående gruppe efter afslutningen af dette projekt, da lavtemperaturfjernvarme er en del af det at optimere fjernvarmeproduktion og -distribution. Lavtemperaturfjernvarme skal være med til sikre, at fjernvarmen i fremtiden er en konkurrencedygtig opvarmningsform, der integrerer vedvarende energi og overskudsvarme. En guideline til løsninger på design og styring af fjervarmenet, kobling med husinstallationer og selve husinstallationen vil være et vigtigt skridt til både at sikre effektiv fjernvarmeforsyning, men også videreudvikling af de tilknyttede teknologier. Udbygningen af vindmøllekapaciteten i Danmark og landene omkring os er endvidere med til at underbygge, at behovet for et fjernvarmesystem, der med sit store vandvolumen kan agere buffer for elnettet, når elproduktionen er større end det indenlandske elforbrug. 21

24 5.4 Afledte projekter Afledt af projektforløbet og den tætte dialog mellem forsyninger, leverandører og rådgiver, har NIRAS påtaget sig at udarbejde 2 ansøgninger til Dansk Fjernvarmes F&U konto, der har deadline den 15. januar Formålet med Ansøgning 1 er, at analysere effektbehovet for varmtvand i husstanden. Det viste sig i projektforløbet, at kravet til effekt i Vandnormen (DS 439) til varmt vand er en begrænsning for, hvor langt ned fremløbstemperaturen kan nedsættes, da flowet ved en fremløbstemperatur på 45 C og et effektbehov på 32,3 kw giver et flow på ca. 1 m³/time per husstand. Data for at gennemfører analyserne er tilgængelige fra et EUDP projekt, der har opsamlet minut data fra 65 husstande gennem 2 år, samt registeret oplysninger om ejendommens byggeår, isolering, antal beboere mv. Analyserne i projektet vil endvidere kunne give anvisninger på, hvordan fjernaflæste data kan anvendes til at konstaterer evt. fejl i forbrugerinstallationerne. Brønderslev Forsyning, Støvring Kraftvarme og Hjørring Varmværk og NIRAS medfinansierer projektet, hvis der ydes støtte fra F& U kontoen Ansøgning 2 sigter på at gennemfører mindre fuldskala forsøg med fjernvarmerør udført i plast, da disse på papiret har en række fordele i forhold til stål mht tid det tager at nedlægge og samle rørene. Plast rør har dog en mindre isoleringsevne, der måske kan kompenseres for ved at øge flow hastigheder eller reducere rørstørrelser, da overfladen er mindre ru end stålrørs og derefter ikke giver de samme tryktab. Projekter skal således opsamle erfaringer og data fra forskellige rørløsninger, sådan man i fremtiden måske kan vælge nogle alternative, bedre rørløsninger i fjernvarmesektoren. Brønderslev Forsyning, Støvring Kraftvarme, Års og Viborg Fjernvarme og NIRAS medfinansierer projektet, hvis der ydes støtte af F & U kontoen. 22

25 6 BILAG 6.1 S Akva Les II S 23

26 6.2 Tilbud fra Johnson Controls Hej Christian Her er datablad på 75 kw modellen, der yder ca. 55 kw køl ved de anførte temperaturer. Vi har en 50 kw udgave, men den yder ikke nok i køleydelse. COP varme for kompressoren er ca. 3,6 ved konditionerne, der vil være et lille effekttab i drivlinjen, da der er frekvensomformer monteret på den. Stykpris ekskl. moms, kølemiddelafgift, montage og opstart er ca ,-. Venlig Hilsen/Best regards Anders Berth Maskinmester - Salgssupport Køleteknik Building Efficiency Tel: Mob: Anders.Berth@jci.com Internet: Johnson Controls Køleteknik Sortevej 30 Hornslet 8543 Denmark Johnson Controls Denmark ApS, a company registered in Denmark. Registered office: 201, Christian X Vej, Hoejbjerg, 8270, Denmark. Registered number: CVR-NR For further details please click here. This transmission may be confidential and is intended solely for the person or organization, to which it is addressed. If you are not the intended recipient, you must not copy, distribute or disseminate the information or act in reliance upon it. Any views expressed in this message are those of the individual sender, except where the sender specifically states them to be the views of any organisation or employer. If you have received this message in error, do not open any attachment but please notify the sender and delete this message from your system. This may be covered by legal, professional or other privilege. Please rely on your own virus check as no responsibility is taken by the sender for any damage arising as a result of any virus or similar infection contained herein. From: Christian Risborg (CRI) [mailto:cri@niras.dk] Sent: 7. oktober :51 To: Claus Pilegaard Thomsen <Claus.Thomsen@jci.com> Cc: Anders Berth <Anders.Berth@jci.com> Subject: RE: Lille Varmepumpe. Hej Claus og Anders, 24

27 Det lyder rigtig godt Vil I kunne oplyse mig: - Hvilken type varmepumpe I vil kunne levere til dette? - En listepris - Overslag over COP - Pladsbehov Tak for hjælpen endnu engang. Hilsen Christian From: Claus Pilegaard Thomsen [mailto:claus.thomsen@jci.com] Sent: 7. oktober :45 To: Christian Risborg (CRI) Cc: Anders Berth Subject: Lille Varmepumpe. Hej Christian, Takker for din forespørgsel. Har lige vendt din forespørgsel med min kollega Anders Berth. Køleeffekt = 40 kw, køling af vand fra +15 C til +10 C Varm side opvarmning af vand fra +40 C til +60 C Det kan vi sagtens klare. Du hører nærmere fra Anders. 25

28 26

29 27

30 6.3 Tilbud fra Bundgaard Hej Christian, Designtemperaturer: - Køleydelse: 40 kw - Temperaturer kølevand (10 15 C) - Temperatur varmeside (40 60 C) Hermed lidt svar på dine spørgsmål vedr. etablering af varmepumpeløsning: - Investering i varmepumpe Ekskl. moms kr ,- (Ab fabrik) - Kan varmepumpen komme op på 60 C Ja - COP 3,3 3,4 på kompressor (Varme) - Pladsbehov WWH 50-1 som i brochureblad. Med venlig hilsen / Best Regards Morten Sonne Sminge Salgskonsulent og marketingskoordinator Mobil: (+45) Bundgaard Køleteknik A/S - en del af Kølegruppen A/S - Sadelmagervej Vejle Tel: (+45) / Web.: Fra: Christian Risborg (CRI) [mailto:cri@niras.dk] Sendt: 12. oktober :23 Til: Morten Sonne Sminge <morten@coolcare.dk> Cc: Ole Kristensen <ole@coolcare.dk> Emne: RE: Propan varmepumpe oplæg til fredag 9 oktober 28

31 Super det ser jeg frem til From: Morten Sonne Sminge Sent: 12. oktober :22 To: Christian Risborg (CRI) Cc: Ole Kristensen Subject: SV: Propan varmepumpeoplæg til fredag 9 oktober Hej Christian, Jeg vender lige tilbage med en beregning her i løbet af formiddagen. Jeg har været i beregner-underskud i sidste uge. Men det du spørger om kan lade sig gøre og det er formentligt også den model du spørger om. Med venlig hilsen / Best Regards Morten Sonne Sminge Salgskonsulent og marketingskoordinator Mobil: (+45) Bundgaard Køleteknik A/S - en del af Kølegruppen A/S - Sadelmagervej Vejle Tel: (+45) / Web.: Fra: Christian Risborg (CRI) [mailto:cri@niras.dk] Sendt: 12. oktober :45 Til: Morten Sonne Sminge <morten@coolcare.dk> Emne: RE: Propan varmepumpeoplæg til fredag 9 oktober Hej Morten, Lykkedes det at få kigget på nedenstående? Hilsen Christian 29

32 From: Christian Risborg (CRI) Sent: 7. oktober :49 To: Cc: Christian Risborg (CRI) Subject: Propan varmepumpeoplæg til fredag 9 oktober Hej Morten, Tak for snakken. Det vi og kunden indledningsvist ønsker, er et overslag over en varmepumpe (f.eks. af modellen WWH50), med følgende værdier: - Køleydelse: 40 kw - Temperaturer kølevand (10 15 C) - Temperatur varmeside (40 60 C) Se skitse nedenfor: Vi ønsker et indledende overslag over: - Investering i varmepumpe - Kan varmepumpen komme op på 60 C - COP - Pladsbehov Tak for hjælpen. 30

33 Venlig Hilsen Christian Risborg Klima & Energi Projektleder Civilingeniør... NIRAS Sortemosevej 19, 3450 Allerød Mobil Telephone , Fax