Indblik September 2009 #03. Årgang 4 September Forebyggende tandpleje på fire hjul

Transkript

1 Indblik September 2009 #03 Årgang 4 September 2009 Forebyggende tandpleje på fire hjul

2 Leder Nr. 3, september 2009 Lad os give en positiv velkomst Dette nummer af Indblik bringer flere artikler, som er kommet med, fordi en leder eller medarbejder selv har henvendt sig med ønske om at få deres historie i bladet. Redaktionen bag Indblik oplever en stigende tendens til, at historierne på denne måde bliver leveret til døren. Det er en udvikling, som man kan glæde sig over. For mig symboliserer den, at vi er stolte over vores arbejde og gerne vil fortælle andre om, hvad vi laver. Vi er i stigende grad blevet bevidste om værdien i at fortælle andre om, hvordan vi løser vores opgaver og nogle har måske også fået et lidt større overskud til at løse denne opgave. Vi går efteråret i møde og har snart eksisteret i 3 år som Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi er landet efter kommunalreformen og har fået vores dagligdag til at fungere. Men vi er blevet en stor organisation, der er spredt på et stort geografisk område. Det kræver noget af os at vide, hvad alle de andre dele af vores kommunale organisation laver. Hvordan er deres dagligdag? Og hvad er deres udfordringer? Vi har efterhånden fået skabt det strategiske grundlag for vores kommune. Vi har en udviklingsstrategi, der viser, hvor vi gerne vil hen. Vi har fået lavet politikker og strategier på en lang række områder. Og vi arbejder hver dag mod at realisere vores mål små som store. Men hvor godt kender vi hinanden? Det siger sig selv, at vi ikke kan opnå kendskab til alle vores 4500 kolleger. Ikke mindst, fordi vi jo arbejder på mere end 100 forskellige arbejdspladser. Men vi bør alligevel interessere os for, hvad vores kolleger rundt omkring i organisationen laver og hvad de er gode til. Den viden kan nemlig komme os til gode den dag vi står med en opgave eller en udfordring, hvor vi med fordel kunne trække på andres erfaringer og kompetencer. Hvis vi kender til vores kollegers erfaringer og kompetencer, kan vi drage nytte af dem. Derfor er det rigtig godt, at vi hele tiden arbejder på at fortælle hinanden, hvad vi laver og hvilke erfaringer og kompetencer vi opbygger. Det kan vi gøre, når vi møder hinanden i hverdagen, skriver nyheder på intranettet, får pressen til at skrive artikler om os eller som en tandlæge, en studerende fra Lunden, en social- og sundhedshjælper fra Tingager Ældrecenter og lederen fra Kærnehuset har gjort i dette nummer af Indblik: Bruge vores personaleblad til at fortælle sin historie. Det er ikke kun vores gamle kolleger vi kan have gavn af at interessere os for. Også de nye kolleger, vi byder velkommen i vores organisation kan vi have stor gavn af at bruge tid på. Ikke kun fordi det er sympatisk rent menneskeligt at byde velkommen på en god måde. Men også fordi vores nye kolleger kommer til deres nye arbejdsplads med helt friske øjne og derfor kan få øje på ting, som vi selv er blevet blinde overfor. Hvis vi er åbne, når nye kolleger undrer sig over et eller andet, så har vi en enestående mulighed for at få øje på ting, der er uhensigtsmæssige. At tage godt imod nye kolleger kræver at man bruger tid på det. Og det kan være svært at prioritere i en travl hverdag. I direktionen vil vi gerne have fokus på denne opgave. Vi ved at det tager tid at lave et godt introduktionsforløb og bruge tid på nye kolleger. Men vi tror, at denne tid er en god investering. Selv om arbejdsmarkedet ikke er så ophedet som for et år siden, står vi stadig som arbejdsplads med en stor udfordring i de kommende år. Vi har rigtig mange medarbejdere, der går på efterløn og pension i de kommende år. Og om nogle år vender arbejdsmarkedet og så bliver der for alvor mangel på kvalificeret arbejdskraft. Derfor er det vigtigt, at vi også på denne front lever op til vores ønske om at være en attraktiv arbejdsplads. Mange hilsner Benny Balsgaard Kommunaldirektør Indhold Kolofon Leder 2 Stafetten 3 Forebyggende tandpleje på fire hjul 4 Studerende på Lunden 6 Kort Nyt 8 Nye lean-konsulenter 11 Godt start gode råd 13 Godt humør smitter 14 Indblik, Nr årgang, september Indblik er personaleblad for alle medarbejdere ansat i Faaborg- Midtfyn Kommune. Oplag: stk. Udkommer: 6 gange om året. Grafisk produktion: Lindhardt & Krull. Redaktionsgruppe: Lotte Holm (Fællessekretariatet), Torsten Andersson (Søllinge Skole), Birgit Hansen (Prices Have Centeret), Per Jensen (HR), Birgitte Paaby Rasmussen (Fællessekretarietet) og Aino Faldborg (Fællessekretariatet - redaktør), tlf Kontakt: Hvis du har idéer og forslag til indholdet af indblik eller du har spørgsmål til redaktionen, er du velkommen til at kontakte os på indblik@faaborgmidtfyn.dk. Du kan også sende et brev til Redaktionen, Fællessekretariatet, Tinghøj Allé 2, 5750 Ringe. Synspunkter, der kommer til udtryk i Indblik er ikke nødvendigvis udtryk for holdningen hos redaktionen eller hos direktionen eller den politiske ledelse af Faaborg-Midtfyn Kommune. Næste nummer af Indblik udkommer medio december Deadline for næste nummer er 16. november

3 Stafetten I Indblik nr. 2 sendte dagplejer Dorete Falk Poulsen Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en hjemmevejleder? Af Lotte Holm Fællessekretariatet Intet er for stort eller for småt I bofællesskabet Sambo arbejder hjemmevejleder Mogens Klitgård Poulsen, 52 år. Mogens blev uddannet socialrådgiver i 1983, og efter nogle års arbejde i Odense Kommune kom han til Faaborg Kommune i Sambo et bofællesskab Sambo er en del af Bofamiko, der er en sammenslutning af kommunens bofællesskaber og støttecentre for udviklingshæmmede. Bofællesskabet Sambo, er, som ordet siger, et hus, hvor de i udviklingshæmmede bor sammen. Beboerne har deres egen lejlighed, og bor i en fløj i den ene ende af plejecentret Price Have Centeret i Faaborg. - Vi har otte faste beboere i alderen 55 til 72 år, der enten har Downs Syndrom eller er udviklingshæmmede. Jeg har arbejdet med de seks af dem i mine 22 år som hjemmevejleder, så jeg har fulgt dem i en stor del af både deres og mit liv. I takt med at beboerne er blevet ældre har vi fået en mere stille hverdag end tidligere og det handler i højere grad om at vedligeholde færdigheder end at lære nye ting. Hjemmevejlederen vejleder i hjemmet En hjemmevejleder vejleder i hjemmet og hjemmet er i Mogens tilfælde Sambo, og som Mogens siger: Intet er for stort eller for småt for os. - Hver dag har en af beboerne maddag og vi finder i fællesskab ud af, hvad vi skal spise, skriver indkøbslisten og køber ind. Det er i det hele taget de daglige ting og almindelige hverdagssysler, som vi kender hjemmefra, der også fylder dagene her. Efterhånden som beboerne er blevet ældre, er der også en del besøg hos lægen og på sygehuset. For beboerne er der også et dagligt job at stå op til i hverdagene. De tager af sted om morgenen og kommer hjem igen om eftermiddagen. Arbejdet foregår på beskyttede værksteder i Ringe og Svendborg. Én dag om ugen har to beboere ad gangen en hjemmedag, og samtidig er der to hjemmevejledere på job. Hverdag og ferie - En hverdagsvagt for mig er fra klokken otte til halv tre. Vi har en kalender med dagens opgaver og beboerne har deres egen kalender med deres ønsker til, hvad der skal ske den dag. Vi lytter og vil gerne vide, hvad de vil. For os er det vigtigt, at vi kan have en så normal hverdag som muligt. Vi som kolleger her snakker ofte om normer og holdninger og vi arbejder selvfølgelig ud fra nogle grundregler. Men det er samtidig vigtigt ikke at have for mange regler for så overtager beboerne dem og bruger dem til at slå hinanden i hovedet med, og det dur heller ikke. Før i tiden var ferie med beboerne og rejser sydpå også en del af Mogens job. På grund af besparelser kan det ikke lade sig gøre længere. Det bliver nu til kortere ture, og denne sommer tager beboerne og de ansatte til det nye Lalandia ved Billund i tre dage. Sambo har også en bus, som nogle gange bliver brugt til en tur ud i det blå. Fester Som i alle menneskers liv er der plads til både hverdag og fest. Der har været fire runde fødselsdage blandt beboerne det sidste års tid. Så skal Mogens og kollegerne i gang med at bestille forsamlingshus, mad og musik, sende invitationer ud og lige tage en snak med familien, når bordplanen skal lægges og moster Karen helst ikke skal sidde ved siden af fætter Kurt. Margit En af dem, der lige har holdt rund fødselsdag er Margit. Da jeg har set alle Margits flotte medaljer fra fælles idrætsdage, spørger hun med et glimt i øjet, hvor gammel jeg tror, hun er. Jeg når ikke at svare, før Margit udbryder: 70. Så får vi lov til at se Margits lejlighed. Vi går ind i en lille entre med køkkenvask og køleskab og videre ind i stuen. Margit er ekspert i at finde sten med huller i, fortæller Mogens, og der er mange flotte sten i glas og kurve. Ved siden af stuen er der et soveværelse og et stort badeværelse, som Margit også viser frem. - Vi gør meget for at her er hjemligt og hyggeligt. Beboerne sætter selv deres præg på både lejlighederne og fælles arealerne. Og det lykkes fint. Fra man kommer ind ad døren fornemmer og ser man det, og over alt hænger der fotos, avisudklip og andre ting, der vidner om et hjem og ikke en institution på trods af hvide vægge og lange gange. Tålmodighed Mogens runder af: Det kræver tålmodig og man skal ikke være sart på alle måder. Vi er beboernes netværk og deres tætteste relation. Vi beskæftiger os med alt i deres liv. Vi skal til at slutte af med at tage et billede. En af beboerne Kitty stiller op til fotografering sammen med Mogens i fællesrummet, der rummer både kontor, køkken og stue. Mogens sender Stafetten videre med spørgsmålet: Hvad laver en sundhedskonsulent? 03

4 Børnehaveklassebarn fra Hjemly. Der måles ph værdier i drikkevarer i 8 a på Tingager. Forebyggende tandpleje på fire hjul Tandlæger finder man på tandklinikker. Det er også tilfældet i den kommunale tandpleje. Men en del af den forebyggende indsats finder sted ude på skoler og daginstitutioner, hvor klinikassistent Betina Morsing møder mange af kommunens børn. 04 Af Aino Faldborg Fællessekretariatet Som klinikassistent med 15 års erfaring med forebyggende arbejde har hendes faglige interesse efterhånden bredt sig til forebyggende sundhedsarbejde generelt. Man kan sige, at min karrierevej er på forkant med den udvikling, som efterhånden er på vej siger Betina. Man har tanker om, at klinikassistenter skal udvide deres faglighed, så vi kan undervise i sundhed generelt det vil sige kostvejledning, rygestop Tilbud til skoler og daginstitutioner om forebyggende tandpleje Alle institutioner for børn og unge har mulighed for at få besøg eller hjælp af tandplejen i forbindelse med tema/emneuger omkring sundhed og krop. Vi kommer også gerne ud til forældremøder. Hvis du er interesseret i at få Betina Morsing ud til din institution, er du velkommen til at kontakte hende på tlf eller besmo@ faaborgmidtfyn.dk. m.v., som også kan indvirke på tænderne. Betina er allerede uddannet rygestopinstruktør og har bl.a. taget kursus i den motiverende samtale for at kunne motivere børn og unge til korrekt tandbørstning, at drikke mindre cola m.v. Ingen løftede pegefingre! Betina har alle kommunens 38 folkeskoler og friskoler undtaget nogle af klasserne i Faaborg, som klinikken i Faaborg står for. Hun besøger alle børnehaveklasser, 4., 5. og 8. klasser. De mindste får undervisning om tænderne og de får alle en gipstand, som de skal lave en fyldning i. De får modellervoks til at fylde hullet og bruger rigtige tandlæge-redskaber, så de får en fortrolighed med, hvad der sker, når de er til tandlæge siger Betina. 4. klasse får vejledning i kost og karies og de får svar på spørgsmål som: Hvordan opstår hullerne? Hvad sker der, når man spiser sukker? Hvad sker der, hvis man ikke børster sine tænder ordentligt? I 5. klasse får eleverne lov til at vise, om de har forstået budskabet med grundig tandbørstning. De tygger en farvepille og kan herefter se om de har været grundige nok. Det er som regel kun 5 eller 6 ud af 20 elever, som gør det godt nok siger Betina men testen viser de øvrige, hvor de mangler at børste. De store elever i 8. klasse har syreskader på programmet, når Betina kigger forbi. Undersøgelser har vist, at hver 6. elev over 12 år har syreskader på tænderne. Syreskaderne opstår især som følge af, at man drikker syreholdige drikke som eksempelvis sodavand. Sammen med 8. klasserne laver Betina derfor en test af ph-værdien i forskellige drikkevarer. Hun får også en snak med de unge mennesker om piercinger og tandsmykker - og hvilken skade de kan gøre på tandkød og tænder. Rygning og parodontose er også på dagsordenen, for rygning nedsætter immunforsvaret, giver dårlig blodcirkulation i munden og ændrer mundens bakteriesammensætning, så rygere derfor har større risiko for at få parodontose. Det er ikke kun skolebørn, der har glæde af Betinas besøg. Sammen med et par kolleger har hun også et tilbud om babymøder til forældre med spædbørn på 3-6 måneder. Mødet er et informationsmøde, hvor de nybagte forældre kan høre om amning, sutter og tandbørstning mv. Altid på vej Det er ikke kun Betina, der arbejder med forebyggelse i tandplejen. Tværtimod. Alle medarbejdere har fokus på forebyggelse, når de har børn og unge i konsultation - og der kommer mange gode råd, når man er

5 Børnehave klasse børn ordner tænder på Sofus gebisset på besøg i tandlægestolen. Men Betina er den eneste medarbejder i tandplejen, der har fire hjul under sit kontor og det betyder også, at hendes job adskiller sig fra de fleste. Jeg får nogle gange sjove reaktioner på min arbejdsform siger Betina. En dag snakkede jeg i telefon med en af mine kolleger og fortalte, at jeg sad i min bil på en parkeringsplads i Kværndrup og fik min frokost. Det syntes hun var synd for mig. Men jeg synes, at jeg har verdens bedste job. Ofte spiser jeg frokost sammen med lærerne på en skole. Jeg har let ved at komme i snak med andre, så det er vældig hyggeligt. Andre gange holder jeg i en skovkant på vej mellem to aftaler og får min frokost. Det er da skønt! En ulempe er selvfølgelig, at der bliver brugt noget tid på landevejen, når Betina skal rundt mellem sine aftaler. Der ligger virkelig en planlægningsopgave i mit job siger Betina. Jeg skal jo helst ikke bruge for meget tid på at køre rundt, så det er vigtigt for mig at have klare aftaler med skolerne om, hvornår jeg kommer og så bruger jeg typisk en uge hvert år på hver skole, så jeg er på den enkelte skole i en sammenhængende periode. Aflysninger er irriterende Betina har dog en ting, hun sukker over i forbindelse med sit arbejde. Hvert år i slutningen af skoleåret skriver hun rundt til alle skoler for at få tilsendt skemaer, ringetider og aktivitetskalendre, så hun kan planlægge sine besøg på skolerne i det kommende skoleår. Det holder utroligt hårdt med at få oplysningerne fra skolerne siger Betina. Fristen for tilbagemelding er lige overstået for i år og jeg har kun fået svar fra halvdelen af skolerne. Det er frustrerende, fordi jeg skal bruge meget tid på at indhente oplysningerne, og de er helt nødvendige for at jeg kan planlægge mine besøg. Betina prøver at planlægge besøgene på skolerne så hun kommer ud på den enkelte skole omkring samme tid hvert år, så skolen ved, hvornår den kan forvente besøg. Skolerne får besked i september om, hvornår jeg kommer og igen 2-3 uger før besøget siger Betina. Når hun kommer ud på skolerne, støder hun nogle gange på en reaktion som Gud, var det i dag? og så kan klassen alligevel ikke. Måske er jeg for flink, for så finder jeg jo bare en anden dag siger Betina, men jeg oplever det faktisk lidt som en mangel på respekt for mit arbejde - og det gør det svært for mig at løse min opgave ordentligt. Det er ikke kun Betina, der oplever denne manglende forståelse for hendes arbejde. I tandplejens receptioner planlægger klinikassistenterne tandlægernes tid. Det er en opgave som kræver en del logistik for at gå op i en højere enhed ikke mindst fordi eleverne ofte skal transporteres med taxa. Og her oplever man ofte at få afbud fra en klasse, fordi det alligevel ikke passede med besøg hos tandlægen den dag. Det betyder ledig tid i tandlægestolene, og det gør, at De får modellervoks til at fylde hullet og bruger rigtige tandlægeredskaber, så de får en fortrolighed med, hvad der sker, når de er til tandlæge Betina Morsing, klinikassistent det samlet set bliver sværere at få tiden til slå til. Jeg ved, at det ikke er ond vilje siger Betina, men jeg savner måske, at skolerne har større kendskab til og forståelse for vores arbejde, så de ved, hvad det betyder, hvis de aflyser besøg hos os. Lean i tandplejen Præcis som i sygehusvæsenet er det meget vigtigt for tandplejens effektivitet, at man hele tiden kan have patienter i stolene. Der skal helst ikke være spildtid, hvor tandplejens personale går og venter på patienter. Og det er derfor et stort problem for tandplejen, når patienter aflyser i sidste øjeblik eller slet ikke dukker op. Derfor har den kommunale tandpleje fokus på at bruge lean, som skal hjælpe dem med at fjerne uhensigtsmæssigheder i deres daglige arbejde. Og en af dem er helt klart at arbejde for at nedbringe antallet af sene aflysninger og udeblivelser. Det er vigtigt for os hele tiden at arbejde med at optimere vores drift som vi bl.a. gør ved at bruge lean siger overtandlæge Irene Lund. Ikke mindst fordi vi også skal have kræfter til at kunne tilbyde en god forebyggende indsats, da det er fundamentet til et livslangt sundt tandsæt for kommunens børn. 05

6 Lunden set med en studerendes øjne Otte forskellige mennesker. Otte forskellige handicap. Otte forskellige behov. Hverdagen på en aflastningsinstitution varierer meget, fordi brugergruppen eller gæsterne, som de kaldes på Lunden er meget forskellige. 06 Af Hans Henrik Meldgaard Pæd. Stud. Der dufter i køkkenet af orientalsk gryderet. Der blæser en let vind ind gennem den åbenstående sydvendte terrassedør, hvilket giver en fornemmelse af det længe ventede forår, som nu endelig er på vej. Fællesrummet oplyses af eftermiddagssolen, som sender en stråle direkte ind på kaffekanden, som står halvtom på middagsbordet, da flere af gæsterne allerede har været i den. Der summer en rolig stemning af hjemlige rammer. Udenfor spiller nogle af de yngste gæster lidt bold, imens en af de ældre planter påskeliljer i terrassens potter. På værelset hviler to af gæsterne til lidt musik, og i den lokale brugs finder man to gæster, der handler drikkelse til den krydrede aftensmad. Dagligdagen på Lunden virker umiddelbart rolig og fredelig. Personalet med fra start Men holder det første, idylliske indtryk, når man studerer Lunden nærmere? Dette spørgsmål kan besvares med et entydigt ja! Flere af medarbejderne har været her siden Lundens begyndelse. Dette skaber en forudsigelighed, der især tilgodeser de af gæsterne, som har brug for faste rammer for at holde overblikket. Et kig på gæstelisten viser, at flere af gæsterne har benyttet sig af tilbuddet om aflastning lige fra Lundens begyndelse. Dette kunne tyde på, at forældrene er tilfredse med den service Lunden tilbyder. Det første indtryk af rolige, hjemlige rammer holder fuldt ud, da en aflastningsinstitution ikke tilbyder behandling i en form, hvor der udarbejdes handle- og udviklingsplaner for den enkelte gæst. Det essentielle i en aflastningsinstitution er at få gæsten til at føle sig godt tilpas, så han eller hun får et godt ophold. Det pædagogiske aspekt Det essentielle i en aflastningsinstitution er at få gæsten til at føle sig godt tilpas, så han eller hun får et godt ophold Hans Henrik Meldgaard, studerende på Lunden ligger således i at opfylde alle basale behov for gæsterne for dernæst at tilgodese deres forskellige interesser. Alle gæsterne har kvaliteter og behov, som gør dem unikke hver for sig. Her er det pædagogernes ansvar at se behovet og tilbyde aktiviteter, der matcher gæstens færdigheder og interesser, og da interessefelterne spænder vidt, pga. gæsternes forskellighed, udfordres vi som pædagoger yderligere. Som besøgende på Lunden oplever man mange forskellige mennesker. Personalet varierer bredt, da der på Lunden er tilknyttet mere end 50 medarbejdere med forskellige kvalifikationer og uddannelser. Gæsterne repræsenterer ligeledes en bred skare af handicap, da der på ganske få gæster kan fastsættes den samme diagnose. Handicappene spænder lige fra epilepsi til multihandicap. Dette skaber er en forskellighed, som sikrer en varieret og alsidig hverdag. På Lunden arbejdes ud fra Servicelovens 52 og 107, der overordnet har til mål at sikre børn, unge og voksne støtte i forbindelse med nedsat funktionsniveau. Aflastningsfunktionen består i, at familien tilbydes aflastning, så gæsten kan være hjemmeboende så længe som muligt. Pleje eller pædagogik? Som førstegangsbesøgende på Lunden oplever man et specielt og for mit vedkommende nyt univers, og jeg indrømmer, at det tog mig lidt tid at vænne mig til atmosfæren. Der var mange lyde, som i starten kunne virke stressende, og tilmed oplevede jeg en uvant tæthed med gæsterne. Jeg blev kastet i ilden fra første dag, hvor jeg oplevede den personlige pleje på nærmeste hold, idet det pludselig blev mit arbejde. Jeg havde i den grad brug for at rykke nogle grænser. I min første tid på Lunden brugte jeg al min energi på at tænke pleje. Min første tanke faldt på bleskift og bad, når jeg fik mine gæster. Jeg evnede ikke at se arbejdet som en pædagogisk udfordring. Jeg følte mig frustreret, fordi jeg ikke kunne udleve min pædagogiske iver og energi. Jeg luftede min frustration for min vejleder, og vi begyndte at indflette pædagogik i plejearbejdet. Jeg blev introduceret for pædagogiske teorier, som jeg fik til opgave at koble på hverdagsoplevelserne i huset, og pludselig tændtes et nyt lys for mig. Forløb med Marte Meo, Zonen for nærmeste udvikling samt Flow har indtil videre åbnet en pædagogisk dimension af en verden, som jeg hidtil anså som værende overvejende plejebaseret. Det har været nogle særdeles lærerige forløb, og jeg glæder mig til i den resterende del af praktikken at afprøve endnu flere teorier. Sideløbende med de pædagogiske teorier opdagede jeg, hvordan god kommunikation grundlægges gennem mimik og gestik. Flere af gæsterne på Lunden har et nedsat eller intet sprog. Det var en hæmsko for mit arbejde i starten, da jeg udelukkende var vant til at kommunikere verbalt. Efterhånden lærte jeg, hvor meget krops- Fakta om lunden Lunden er beliggende i Årslev og er Fåborg-Midtfyns Kommunes ferie-, fritids- og aflastningshus. Lunden er en nybygget institution, som så dagens lys for seks år siden. Lunden består af tre huse under samme tag: Et børne-, et unge- og et voksenhus. Hver dag kommer otte personer i hvert hus, hvor de indlogeres på hvert sit værelse med tilhørende toilet og bad. Tilbuddet om aflastning gives til hjemmeboende børn, unge og voksne med varigt eller betydeligt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsniveau. Lunden modtager gæster fra 130 familier.

7 sprog betyder. Jeg lærte bedre at aflæse den følelsesmæssige tilstand hos gæsten, så jeg kunne bestemme dennes behov. Ydermere har jeg undervejs i praktikken kørt et forløb med tegn-til-tale. Jeg mestrer absolut ikke dette kommunikationsmiddel endnu, men det har åbnet nye muligheder for god kommunikation, da flere af gæsterne er meget dygtige tegn-tiltale brugere. Rene Hjerter Praktikken på Lunden har været en fantastisk mulighed for mig. Jeg har på tre måneder oplevet utallige sanseindtryk rykket personlige grænser tillært mig viden om mange handicap koblet pædagogiske teorier med praksisoplevelser men det allermest vigtige: Jeg har oplevet hvor positiv og glædesfyldt en dagligdag med udviklingshæmmede kan være. Det gode liv er heldigvis definerbart, og arbejdet med udviklingshæmmede har sat mit eget liv lidt i perspektiv. Jeg har oplevet at glæde ikke behøver handle om materielle goder, som f.eks. fladskærm eller smart tøj, men i stedet om lykken ved at omgås andre mennesker. I maj 2009, så jeg en artikel i BT om den 39- årige impresario Tenna Tajmer, der for tre Jeg har oplevet hvor positiv og glædesfyldt en dagligdag med udviklingshæmmede kan være Hans Henrik Meldgaard, studerende på Lunden år siden mistede sin 11-årige mongolsøn, Jonas, i en tragisk ulykke i Bonbonland. Tenna Tajmer fortæller i artiklen følgende, som jeg synes er umådeligt beskrivende for udviklingshæmmede: Jeg kom til at tænke på alt det han havde lært os, mens han var i live med sin egen kærlige og spontane væremåde. At vi skulle være taknemmelige, at vi skulle se det store i det små, at vi skulle være til stede lige der, hvor vi var her og nu. Mongolbørn er tæt på Gud. De har rene hjerter, de er uden beregning, de lever fuldstændig i nuet og i deres følelser Ovenstående omhandler et mongolbarn, men det er så rammende for hvordan udviklingshæmmede er. De er fyldt med glæde og en ægte varme. Der er intet ondt skabt i dem, og selvom de kan være snu og udspekulerede, er det hele tiden med et tvist af ironi og et glimt i øjet. Det er der mange almindelige mennesker, der kunne lære rigtig meget af. At lære er en opgave for livet Det er i interaktionen mellem mennesker store initiativer opstår. Samspil og relation er grundpillerne i ethvert samfund også det samfund, der hedder Lunden. Pædagogfaget er under konstant forandring og kræver nytænkning i alle facetter. Revurdering og selvkritik er altafgørende elementer i en pædagogisk hverdag for at sikre personlig såvel som faglig udvikling. På denne måde udvikler man sin helt egen unikke profil, som er justerbar både i forhold til de mennesker man arbejder med, men også dem man arbejder sammen med. Dette synes jeg personalet på Lunden er utrolig dygtige til. Forfatteren til denne artikel hedder Hans Henrik Meldgaard og er studerende på aflastningsinstitutionen Lunden, hvor han er tilknyttet voksenhuset. Han går på 6. semester på det Socialpædagogiske Seminarium i Bolbro, hvor han afslutter sit studie i Hans Henrik synes, at det har været meget lærerigt og interessant at arbejde med udviklingshæmmede, da hans pædagogiske erfaring hidtil har været på normalområdet i børnehave og SFO. 07

8 Kort nyt Nye hold på løbeskole og stavgang Sundhedskonsulenterne starter følgende nye hold op i efteråret: Løbeskole, som starter i uge 34 og løber til uge 46. Løbeskolen foregår på begynderniveau og henvender sig til derfor til dem, som gerne vil i gang med at løbe. Vi løber i Ringe hver mandag kl. 16 fra Nordagerskolen, hvor vi mødes på parkeringspladsen nærmest krydset. Desuden løber vi hver onsdag kl. 16 fra den runde parkeringsplads ved Faaborg Gymnasium. 08 Stavgang starter op i Ringe i uge 35 kl på Nordagerskolen. Vi mødes ved parkeringspladsen nærmest krydset. Stavgang starter ligeledes op i Faaborg i uge 35 kl Vi mødes ved OK-tanken, Markedspladsen. Trivselsundersøgelse udsat Trivselsundersøgelsen, som skulle have fundet sted her i 3. kvartal er udskudt, fordi det er besluttet at benytte et nyt trivselsværktøj, der er udviklet af KL. Dette værktøj forventes først klar i løbet af september eller oktober. Så snart der foreligger nyt om trivselsundersøgelsen vil lederforum og hovedudvalg blive orienteret - og medarbejderne vil blive orienteret på intranettet. Få hjælp til en bedre livsstil Sundhedskonsulenterne har i foråret haft 4 hold på deres slankeskole og i efteråret starter yderligere 6 hold. Jytte Vever fra Tingager Ældrecenter har deltaget på et af de første hold: Vi startede et hold på Tingager Ældrecenter i vinter, men fordi den sundhedskonsulent, der kørte kurset skiftede job og vi ikke selv var gode nok til at følge op på det, så gav det mig ikke så meget, som jeg havde håbet på. Men Jytte var motiveret for at der skulle ske noget, så hun meldte sig til et nyt hold på slankeskolen, som nu er ved at være gennemført og hun er godt tilfreds. Jeg tror ikke på det med at tabe sig nogle kilo på en slankekur de kommer bare på igen senere. Det jeg har opnået ved at deltage i slankeskolen er, at jeg er startet på en livsstilsændring, som jeg ved, at jeg skal fortsætte med. Jytte har ændret sin kost som følge af slankeskolen. Ud er røget det hvide brød. Ind er kommet mere frugt og grønt og groft brød. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvad der er sundt. Jeg har meget mere fokus på sukker, fedt og kostfibre i min mad og jeg dyrker mere motion. Jytte har deltaget i sundhedskonsulenternes tilbud om stavgang og hun er selv begyndt på løbeskolens 12 ugers program. Benyt jer af sundhedskonsulenternes tilbud, hvis I gerne vil ændre jeres livsstil og leve sundere. Det er en god hjælp på vejen mod et sundere liv Jytte Vever, social- og sundhedshjælper Hun overvejer også at prøve et tilbud om spinning for at se om det er noget for hende. Disse tilbud har hun fået gennem slankeskolen. Jeg har tabt mig noget siden vi startede her på ældrecenteret i december, men kiloene er ikke raslet af mig. Men jeg kan mærke, at jeg lever mere sundt og jeg er helt overbevist om, at jeg stille og roligt vil tabe mig. Frem for alt har Jytte det rigtig godt med de ændringer hun har lavet i sin livsstil og hun har en klar opfordring til resten af hendes kolleger i Faaborg- Midtfyn Kommune: Benyt jer af sundhedskonsulenternes tilbud, hvis I gerne vil ændre jeres livsstil og leve sundere. Det er en god hjælp på vejen mod et sundere liv. Hvis du har lyst til at udfordre din livsstil, har sundhedskonsulenterne stadig to hold på slankeskolen, som man kan tilmelde sig. I Faaborg vil der være et hold i uge (hver onsdag kl ) og i Ringe starter et hold i uge (hver torsdag kl. 8-10). Sundhedskonsulenterne gør opmærksom på, at hvis holdet ligger i din arbejdstid, skal du aftale de nærmere vilkår for at deltage på holdet med din leder.

9 Skrivedans og skolestart Lyden af trommende torden afløses af rislende regn i salen, hvor en flok børnehavebørn sidder foran hver deres kæmpe ark papir tapet fast til gulvet. - Så skal I tegne regndråber. Små prikker over hele papiret. Ja, det er I rigtig gode til. Og nu løber vandet nedad vulkanen i guirlander. Sådan her, dirigerer pædagog Tove Madsen, der denne formiddag er i fuld gang med at instruere de kommende skolebørn i skrivedans. Skrivedansen træner de grundlæggende rytmer og motorikken i den svære kunst at forme bogstaver, og lige her i krydsfeltet mellem leg, musik og bevægelse får børnene en fornemmelse af, hvordan otte-taller bliver til, og hvordan guirlander af regn faktisk til forveksling ligner en række små e er. At dyrke skrivedans er et nyt fænomen i Daginstitutionen Kærnehuset i Horne som det er i flere andre danske institutioner. Metoden er opfundet af den hollandske skriftpsykolog og grafolog Ragnhild Oussoren, som har haft succes med at sprede idéen til en række andre europæiske lande. Herhjemme er fænomenet et udtryk for, at forberedelserne på skolestarten i stigende grad er kommet i fokus i de ældste børnehavebørns dagligdag, og at arbejdet med de pædagogiske læreplaner er blevet en fuldt integreret del af institutionslivet anno Vores aktiviteter er målrettet meget mere til skolen end for bare et par år siden, fastslår Tove Madsen, der også har påtaget sig at lære børnene pincetgrebet, altså den korrekte måde at holde på blyanten. - Det var skolens ønske sidste år, så det har vi efterkommet med den årgang, der skal i skole nu, forklarer hun og nævner eksempler på, hvad de ældste børnehavebørn i øvrigt bliver udsat for: Den varme Stol, Løgnebænken og quizzer i paratviden. Alt sammen for at træne den sproglige lydhørhed og de sociale og personlige kompetencer, som gør dem undervisningsparate. Af Connie Mikkelsen, contekst Som det fremgik på forsiden af Fyens Stiftstidende mandag den 3. august har udviklingen på landsplan bevirket, at markant flere børn er i stand til at læse og skrive allerede inden skolestarten. Blandt andet takket være institutionernes benarbejde. Hvordan foregår det benarbejde i praksis? Hvad med de børn, som ikke kommer i daginstitution? Hvordan er deres forudsætninger ved skolestarten? Kan man forestille sig, at daginstitutionen bliver obligatorisk om nogle år for at modvirke ulighed? Hvis I ønsker at dykke dybere ned i den type historier og for eksempel overvære en seance med skrivedans, skal I være hjerteligt velkomne bag kulissen her i Kærnehuset. Ring, så vi kan aftale nærmere I kan kontakte Ulla (leder) på mobil / eller ulmi@faaborgmidtfyn.dk og Tove (pædagog) på mobil eller a-mail toma@faaborgmidtfyn.dk. Vi bor Skolevej 2 i Horne. Se mere på Puljer til seniorinitiativer og kompetenceudvikling I forbindelse med trepartsaftalerne i 2007 blev der afsat midler til at fremme seniorpolitiske initiativer og supplere kompetenceudviklingen for de ansatte i kommunerne. Faaborg-Midtfyn Kommunes andel er 2,3 mio. kr. til seniorinitiativer og 3,3 mio. kr. til kompetenceudvikling. Der er indsat et alderskriterium for søgning til seniorinitiativer pr. hovedorganisationsområde. Ansøgere skal være fyldt 60 år inden for LO og OAO og 61 år inden for AC og FTF. Puljerne kan søges af alle ansatte indenfor KL s forhandlingsområde det vil sige alle, som er ansat efter en overenskomst, der har tilsluttet sig enten OAO, FTF eller AC. Selvejende dag- og/eller døgninstitutioner er også omfattet. Der kan både søges til enkelt personer og grupper af ansatte. Midlerne til initiativer på de to områder skal bruges i Der er ansøgningsfrister til begge puljer 1. februar 2010, 1. oktober 2010 og 1. februar Ansøgningsskema og vejledning mv. kan hentes på intranettet under Fælles værktøjer/personale/ Kompetenceudvikling og Fælles værktøjer/ Personale/Seniorinitiativer. Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte HRkonsulent Pia Schmidt på psl@faaborgmidtfyn.dk. 09