Ny journalistuddannelse i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny journalistuddannelse i Danmark"

Transkript

1 Nya utbildnings- och forskningsinstitutioner/program Ny journalistuddannelse i Danmark ANKER BRINK LUND & JØRN HENRIK PETERSEN Den 1. september 1998 begyndte 72 håbefulde studerende deres uddannelse ved det nyoprettede Institut for Journalistik på Syddansk Universitet, Odense. Samme dag kunne 25 andre kalde sig journaliststuderende ved Institut for Kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Derved blev en mindre revolution fuldbyrdet: Et af de sidste monopoler i den danske medieverden var blevet brudt. I praksis har Danmarks Journalisthøjskole i Århus dog aldrig været ene om at uddanne arbejdskraft til de danske medier. Presse, radio og tv har altid rekrutteret folk fra universiteter og højere læreanstalter. Det nye er, at der nu i et akademisk miljø etableres målrettede uddannelser, der direkte sigter mod journalistisk virksomhed. Tidligere har en sådan akademisering af faget været direkte modarbejdet af den danske mediebranche. Da Roskilde Universitetscenter således i 1978 begyndte sin kommunikationsuddannelse, fik initiativtagerne eksplicit forbud mod at uddanne journalister, hvilket dog ikke siden har hindret, at cand.comm. ere har fundet journalistisk beskæftigelse. I det følgende beskrives den historiske baggrund for etableringen af den nye journalistuddannelse ved Syddansk Universitet, Odense. Det følges op af en introduktion til de ideer, der har været styrende for opbygningen af den journalistiske grunduddannelse. Derpå præsenteres bacheloruddannelsens struktur. Der afsluttes med en overvejelse om den påtænkte master- og/eller kandidatuddannelse. Den historiske baggrund Journalistik er en godt 300 år gammel faglighed i stadig forandring. I Danmark har uddannelsen til dette virke traditionelt hvilet på en mesterlære med Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, provinsaviserne som den væsentligste drivkraft. De første forsøg på at supplere den håndværksmæssige skoling i branchen med en mere teoretisk indlæring daterer sig i dansk sammenhæng til 1904, hvor målgruppen var yngre journalister, som ved et Hovedstadsophold paa 3 Ugers Tid skulde have Lejlighed til at høre Foredrag og deltage i Diskussioner. I praksis viste det sig dog vanskeligt at realisere et sådant projekt. Afholdelsen af det første større journalistkursus måtte vente til 1923, hvor 46 journalister ved Handelshøjskolen i København i en periode på to måneder fulgte forelæsninger i verdenshistorie, filosofi ( Aandsretninger ), retsvæsen, erhvervsliv og dansk politik. Desuden indgik 42 timer om praktisk journalistik. I den efterfølgende periode lod Provins-Journalistforreningen afholde nogle 6-7 dages kurser, mens Socialdemokratisk Presseforening iværksatte egne journalistkurser på Arbejderhøjskolen i Roskilde. I 1934 suppleredes disse fagforeningsaktiviteter med et nordisk initiativ, hvor danske journalister kunne komme på et kursus, der også omfattede kolleger fra Sverige, Norge og Finland. Senere er dette samarbejde videreført i form af Nordisk Journalistkursus med base i Århus. Allerede i 1926 var der fortalere for oprettelse af en permanent dansk journalisthøjskole med tilknytning til det nyoprettede universitet i Århus. I September 1946 kunne visionen realiseres: Det første kursushold på 27 deltagere mødte op til et kursusforløb på tre måneder. Redaktør Franz von Jessen holdt åbningstalen og sagde bl.a. Man skal ikke straks fra Starten spænde Buen for højt; det journalistiske Arbejde byder paa Haandværk, meget Haandværk. Hvad der derfor i første Række er Brug for mere en en ideel Instilling, er Vilje og Lyst til det daglige Arbejde. Først naar den Ting er i Orden, kan man alt efter Mulighederne arbejde for sine Idealer. (Citeret efter Nielsen, 1996:10) 87

2 Dermed var ambitionsniveauet lagt. Det var håndværk forst, så håndværk og derefter noget andet og mere alt efter Mulighederne. Først efter etableringen af Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i 1962 blev den teoretiske og almendannende undervisning gjort obligatorisk for journalistelever. Efter den daværende ordning måtte den, der ønskede at uddanne sig til journalist, selv skaffe sig en elevplads på en redaktion. Elevtiden var tre år, hvoraf opholdet på Danmarks Journalistskole udgjorde tre til seks måneder. Danmarks Journalisthøjskole blev oprettet som en selvejende institution, hvorved båndene til Aarhus Universitet blev kappet. Dog blev der ved lov af 4. februar 1970 etableret et Institut for Presseforskning, der skulle sikre et forskningsmæssigt grundlag for journalistuddannelsen i nært samarbejde både med DJH og universitetet. Samtidig blev rammerne for den nuværende DJH-uddannelse fastlagt som fire år fordelt med et semesters forskole, to semestre på 1. del, en praktikperiode på 18 måneder samt en 2. del på to semestre. Journalisthøjskolens status som selvejende institution blev begrundet i ønsket om at bevare en tæt tilknytning til pressens organisationer, herunder vigtigheden af et tæt samarbejde om de 18 måneders praktik. Undervisningsministeriet og Planlægningsrådet for de højere Uddannelser forsøgte siden at ændre denne status med henblik på at integrere journalistuddannelsen i det offentligt finansierede undervisningssystem, hvilket skete ved kgl. resolution af den 9. oktober Samtidigt blev de første planer for en alternativ medieuddannelse ved Roskilde Universitetscenter udformet. Forhandlingsforløbet om en medieuddannelse ved Roskilde Universitetscenter viste, ar den i pressekredse herskede stor skepsis for en akademisering af journalisterhvervet. Omvendt har der i den offentlige debat jævnligt været fremsat kritik af DJHs status som eneudbyder af formaliseret journalistuddannelse. Således holdt økonomiminister Marianne Jelved i 1996 en tale ved et møde i Danske Dagblades Forening. Hun brød sig ikke om, at der kun blev uddannet journalister et sted. Denne observation blev noteret af rektor ved Odense Universitet, Henrik Tvarnø. Han tog senere sagen op med undervisningsminister Ole Vig Jensen. Resultatet blev en opfordring til Odense Universitet og Roskilde Universitetscenter om at udarbejde skitser til en journalistuddannelse. Underligt nok fulgte ministeren ikke den danske tradition for inddragelse af pressens organisationer. Tværtimod blev de to universiteter bedt om at holde kortene tæt ind til kroppen. I Odense nedsatte rektor et udvalg med repræsentanter for det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet med professor dr.phil. Jørn Henrik Petersen som formand. Han havde tidligere været formand for bestyrelsen for Fyns Stiftstidende og som bestyrelsesformand forestået opbygningen af TV 2 Danmark. Dette udvalg afgav i maj 1997 en rapport til undervisningsministeren. Ministeren meddelte kort efter, at han havde besluttet, at der skulle oprettes journalistuddannelser både ved Odense Universitet og Roskilde Universitetscenter. Det gav anledning til knubbede ord fra brancheorganisationerne, der var utilfredse med at have været holdt udenfor; men de understregede samtidigt, at de fandt ideen med nye journalistuddannelser god. På Odense Universitet nedsatte arbejdsgruppen nu en lang række udvalg med medlemmer fra gruppen og udefra kommende journalister. Disse udvalg udarbejdede detaljerede oplæg vedrørende de enkelte fags opbygning og indhold. Deres ideer blev lagt til grund for udarbejdelsen af bekendtgørelsen m.v. for den nye uddannelse. I foråret 1998 optog Odense Universitet de første studerende, der skulle begynde studiet 1. september. Optagelsen foregik i en treleddet proces. Rakettens første trin var, at ansøgerne skulle skrive en motiveret begrundelse for ønsket om at blive journalist. Ansøgningerne blev gennemgået af 9 grupper hver bestående af en udefra kommende journalist og en universitetsmedarbejder. Hvis begrundelsen emmede af motivation, glød og engagement, gik ansøgeren videre til en optagelsesprøve. Den omfattede en sprogtest, en referatopgave, en billedlæsning, en bearbejdelse af engelske nyhedstelegrammer og en paratvidenhedsprøve. De bedste af deltagerne gik videre til tredje trin, hvor de i en samtale mødte en universitetsmedarbejder og en journalist fra den virkelige virkelighed. Første trin er uden tidspres og med mulighed for brug af allehånde tekniske hjælpemidler. Andet led hviler på stærkt tidspres og anvendelse af pen og papir. Endelig er tredje etape præget af mundtlighed. Det betyder, at alle de instrumenter, journalisten skal spille på, har været med i symfoniens tre satser. Efterfølgende analyser af forløbet har overbevist om, at det var en god måde at optage studerende på. Derfor følges samme procedure ved optagelsen i

3 Ideerne bag uddannelsens opbygning Den nye journalistuddannelse bygger på syv grundlæggende synspunkter. Det første af disse hviler på den journalistiske trekant. Journalister skal være udstyret med kunnen, indsigt og forståelse. Journalistik er en professionsuddannelse, der skal tilvejebringe de grundlæggende håndværksmæssige forudsætninger for at virke som professionel. En konkret praktisk (og teoretisk) kunnen er en forudsætning for, at de studerende senere vil kunne begå sig på redaktionerne; men det er samtidig vigtigt, at journalisten ved, hvad han eller hun har med at gøre. Derfor er det nødvendigt med en basal indsigt i de fag, som behandler de temaer, der typisk er genstand for journalistisk arbejde. Endelig er det af stor betydning, at journalisten er sig sin og professionens rolle og funktion i samfundet bevidst, herunder at vedkommende forstår den ansvarlighed i forhold til samfundet, som knytter sig til journalistens arbejde. Forudsætningsfagerne (Den journalistiske indsigt) Det journalistiske håndværk (Den journalistiske kunnen) Journalistens funktion og rolle i samfundet (Den journalistiske förståelse) Et andet hovedsynspunkt er, at begrebet det journalistiske håndværk ikke må opfattes snævert. Håndværket kan ikke løsrives fra værktøjet. Det væsentligste værktøj er i sagens natur sproget, hvilket har betydet, at moderne dansk sprog med særligt henblik på journalistik i uddannelsen kører som et parallelt spor til undervisningen i håndværket. Desuden er der indplaceret en undervisningsblok, der vedrører de mere tekniske værktøjer såsom EDB, informationssøgning, kildekritik, dokumentation og samfundsvidenskabelig metode. Endelig er der snævre relationer til mediesociologien, som i høj grad er det område, hvor der specifikt fokuseres på journalistikkens rolle og funktion. For det tredje er der taget udgangspunkt i, at virkelig tilegnelse af indsigt kræver modning. Derfor anvendes der kun i meget ringe grad kortvarige kur- ser, hvor der tematisk behandles udvalgte elementer, som ellers indgår som dele af sammenhængende fag. Tværtimod er der lagt vægt på, at intet kursusforløb har en kortere varighed end et semester. Sigtet er at flytte aha-forståelsen til en reel indsigt, der er aflejret i rygmarven. Et fjerde grundsynspunkt har været, at dagen i dag ikke kan forstås uden indsigt i dagen i går. Derfor spiller en historisk dimension en rolle, så det journalistiske arbejde med aktuelle problemer kan spejles i de lange linjer. For det femte er det forsøgt at placere de enkelte fag på en sådan måde, at de dels understøtter indlæringen af det håndværksmæssige og dels følger i en logisk rækkefølge, der muliggør en vedvarende progression. Det har desuden været sigtet at lade fagene indrette, så de understøtter hinanden. Herved forsøger man at åbne den studerendes øjne for, at virkeligheden ikke er fragmenteret svarende til fagenes opdeling, men at den netop forstås, når de enkelte fags bidrag spiller sammen. En sjette pointe har at gøre med, at forståelsen af journalistikkens funktion og rolle, herunder den journalistiske etik, ikke opfattes som en særlig afsondret kasse. Forståelseselementet, der naturligvis dyrkes i særdeleshed i mediesociologien, er søgt indplaceret i og integreret med samtlige fag. For det syvende er uddannelsen pædagogisk søgt tilrettelagt, så læreren indtager gartnerens og ikke pottemagerens rolle. Undervisningen skal stimulere den studerende til selvlæring med underviseren som coach. Det er ikke pottemageren, der skal forme den studerende. Fra principper til virkelighed Det følger af ideerne, at sprog og mere tekniske journalistiske værktøjer indgår i et tæt samspil med det journalistiske håndværk. I dette samspil udvikles den journalistiske kunnen. Den journalistiske indsigt erhverves ved arbejdet med en forskningsbaseret viden på de felter, der er en forudsætning for at udøve håndværket. Refleksioner over forholdet mellem medierne og samfundet, herunder journalistikkens historie, ligger som fundament under den journalistiske kunnen og indsigt. Herved sikres den journalistiske forståelse. Da uddannelsens karakter af professionsuddannelse er tillagt stor betydning, ligger tyngden i det samlede forløb på håndværket. Der fokuseres på: Håndværksmæssig kunnen Det journalistiske fags viden, metoder og teoretiske grundlag 89

4 Kendskab til journalistikkens funktion, tradition og rolle i samfundet samt mediehistorien Sprogets funktion i dagligdag og fiktion Informationssøgning, dokumentation og kildekritik EDB samt kvantitativ og kvalitativ metode. Et godt stykke håndværk, en beherskelse af sproget og en grundlæggende indsigt i informationssøgning m.v. gør det ikke alene. En alment orienteret journalist skal være fortrolig med det samfund, han eller hun fungerer i. Derfor arbejdes der i uddannelsen med en række samfundsvidenskabelige fagområder: Økonomi Sociologisk analyse af institutioner og netværk i dansk kultur Politik og forvaltning lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Retssystemets grundlæggende egenskaber og medieret Virksomheder, forbrug og marked Offentligheds- og demokratiteori. Hertil kommer udvikling af evnen til at kunne indplacere et aktuelt samfundsmæssigt problem i det historiske forløb. Evnen til at kunne spejle samtiden i de lange linjer. Derfor indgår Moderne dansk historie Europæisk civilisationshistorie. Den humanistiske dimension udbygges yderligere ved drøftelser af Kulturanalyse og kulturjournalistik Fiktion og fakta i ord og billede Alle fagene indgår i et snævert samspil, der skaber sammenhæng fagene imellem og sammenhæng mellem fag og håndværk. Herved knyttes uddannelsen til virkelighedens verden. Placeringen af uddannelsen ved Universitetet betyder at fagene er forankret i Universitetets forskning at Universitetet og dets medarbejdere bruges som vidensbank at der udvikles en selvstændig forskning i den journalistiske praksis at den journalistiske praksis forankres på et solidt teoretisk fundament at den studerende udvikler evnen til løbende at tilegne sig ny viden at der trækkes på Universitetets omfattende internationale netværk. Bredden og dybden sikres gennem den 3 ½ årige grunduddannelse, som sammenknytter fag og håndværk som giver den studerende dybtgående kendskab til samfundet og de sociale funktioner som sikrer kendskab til litteratur, kultur og historiens lange linjer som integrerer det lokale, det regionale, det nationale og det internationale som ser det store i det små og det små i det store som indarbejder sproget som skarpslebet instrument og kulturbærende faktor som omsætter teori til praktisk virkelighed og forstår virkeligheden gennem teorien. Kunnen, indsigt og forståelse i samklang. En journalistuddannelse med højt til loftet, vidde i formen og prægnans i udtrykket. Specialiseringen udvikles gennem den masterog kandidatuddannelse, der endnu kun som løse skitser befinder sig i en skrivebordsskuffe: cand. public. (candidatus/ta publicitatis). Og oven på den kommer endelig muligheden for en forskningsmæssig fordybelse i et ph.d. forløb. Strukturen ser derfor således ud: Studiestrukturen ph.d. uddannelsen ph.d. uddannelsens 6 semestre kandidatuddannelsen semester kandidatuddannelsen 4 semestre 7. semester bacheloruddannelsens afslutningssemester bacheloruddannelsen semester bacheloruddannelsens praktikforløb semester bacheloruddannelsens grundforløb 90

5 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen giver en almen journalistisk kompetence. En bachelor i journalistik er journalist. Grundforløbet er præget af obligatoriske fag, men der er rige muligheder for gennem valg af emner for opgaver, projekter o.s.v. at tone uddannelsen efter den enkeltes egne interesser. Opbygningen og indholdet er vist i omstående figur. Grunduddannelsen i journalistik: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester Det journalistiske håndværk: Bachelorprojekt skrevne medier skrevne medier radio/tv radio/tv Journalistisk Sprog og Kommunikation Det journalistiske værktøj: EDB Samf.vid. Økonomi Virksomhed, metode Marked og Forbrug Informations- Dokumentation søgning og kildekritik Sociologi Mediesociologi PRAKTIK Dansk politik og forvaltning Moderne dansk Aktuelle samhistorie fundsproblemer International Europæisk politik og civilisationsorganisation historie Retssystemet i grundtræk og medieret Multimedier Kulturanalyse Fakta og fiktion og kultur- i sprog og journalistik billeder grunduddannelsens struktur pr. d. 1. september 1999 Den røde tråd i hele uddannelsesforløbet er Det journalistiske håndværk, hvor der arbejdes med den journalistiske kunnen i traditionel forstand. I 1. semester introduceres de studerende til journalistiske arbejdsmetoder, der er fælles for trykte og elektroniske medier: beskrive, koncentrere, referere, citere, vinkle, formulere spørgsmål, ideudvikle, se og udvikle nyheder, finde og fortælle den gode historie. 2. semester er koncentreret om de trykte medier med vægt på nyhed, baggrund, profil, portræt, reportage, feature, spørgeteknik, kildevalg m.v. 3. semester giver en solid indføring i radiomediets potentialer som moderne massemedium og i forskellige udsendelsestyper med tyngden lagt på nyheder. Opmærksomheden er i 4. semester koncentreret om tvjournalistikkens genrer og arbejdsmetoder med vægt på produktion af nyhedsindslag, indslag til aktualitetsmagasiner og live-interviewer, ligesom der arbejdes med analytisk efterkritik. Journalistisk sprog og Kommunikation forløber over hele grunduddannelsen parallelt med håndværket. I 1. og 2. semester fokuseres der på skriveprocesser, mens mundtligheden står i centrum på 3. og 4. semester. Formålet med undervisningen er, at den studerende lærer at skrive og tale et levende, korrekt og virkningsfuldt dansk, at benytte sproget i de jour- 91

6 nalistiske genrer på en forståelig, præcis og interessevækkende måde, at analysere egen og andres journalistiske sprogbrug og udøve konstruktiv efterkritik. Sproget er journalistens uundværlige værktøj; men han eller hun har i samme grad brug for mere teknisk betonede instrumenter. De indlæres i en blok, der integrerer EDB, informationssøgning, dokumentation, kildekritik og samfundsvidenskabelig metode. I Det Journalistiske Værktøj arbejdes der i 1. semester parallelt med EDB og informationssøgning, mens 2. semester tilsvarende er en parallelundervisning i kritisk læsning af hhv. tekster og tal. Det er en fremtidsrettet undervisning, der ikke kun beskæftiger sig med kendte søgemaskiner, men indlærer den grundlæggede søgeteori. Endelig kan man til denne gruppe af snævert sammenhængende fag også henføre Mediesociologi. Her udvikles den kritiske indsigt i, hvordan journalistiske budskaber, reklame og offentlige kampagner produceres og påvirker forskellige befolkningsgrupper. Der gives et overblik over den danske og den internationale mediehistoriske udvikling, herunder de journalistiske genrers historie. Endelig introducerer faget til forskellige typer af historisk og sociologisk medieforskning og disses metodiske og videnskabsteoretiske grundlag. Dette fag, der forløber over semester ligger i forlængelse af Sociologi for Journalister, der udvikler forståelsen af samfundets mest grundlæggende institutioner og skærper den sociologiske fantasi. Over semester drøftes Dansk politik og forvaltning/international politik og organisation. Dette sammenhængende bånd skal ses i snæver forbindelse med, at der i forlængelse af drøftelsen af de danske politiske forhold foretages en gennemgang af Moderne dansk historie, som i forlængelse af arbejdet med den internationale politik følges op af en gennemgang af hovedtræk i Den europæiske Civilisationshistorie. Dansk politik og forvaltning beskæftiger sig med det danske politiske og administrative systems opbygning og funktion, med politiske processer og beslutninger strækkende sig fra det individuelle over det lokale, regionale, nationale til det europæiske niveau. I International politik og organisation forskydes interessen for alvor i retning af den store, internationale scene, men med tyngdepunktet lagt på forhold af særlig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse. De to fag, der dækker historiedimensionen, sikrer, at der ikke uddannes historieløse journalister, men fagfolk der er i stand til at se de aktuelle begivenheder som led i en historisk proces, se her-og-nu-problematikken spejlet i historiens lange linjer. Samtidigt skærpes blikket for behandlingen af særdanske og almeneuropæiske træk i det danske samfund. Retskilderne og retssystemets struktur er af stor betydning for det journalistiske arbejde. Derfor er Retssystemet i grundtræk og Medieret placeret i 2. semester, så det korresponderer med den håndværksmæssige undervisning. Der lægges i dette som i de øvrige fag afgørende vægt på de områder, som er af særlig betydning for journalistens daglige arbejde. I 3. semester arbejdes der med Kulturanalyse og Kulturjournalistik. Formålet er at give de studerende indsigt i og viden om kulturanalyse med henblik på at sikre dem redskaber, der kan kvalificere og perspektivere kulturjournalistikken. Vægten er lagt på øvelser i at identificere og formidle kulturstof i bredeste forstand på en interessant og fornyende måde. Placeringen i tredje semester betyder, at det er et af de fag, hvor de studerende får lejlighed til at fastholde og videreudvikle arbejdet med de skrevne medier, som det kendes fra håndværkets 2. semester. Der er en sammenhæng mellem dette fag og Fakta og fiktion i sprog og billeder, hvor der arbejdes med samspillet mellem fiktionens og journalistikkens udtryksmidler og fremstillingsformer. Faget omfatter samspillet mellem fiktion og journalistik i den skrevne presse, pressefotografiets historiske samspil med kunstfotografiet og maleriet samt tv-reportagen og dokumentarismens samspil med fiktionsfilmen. Grunduddannelsens sidste to fag omhandler det økonomiske system. I Økonomi arbejdes der med de overordnede økonomiske sammenhænge, de økonomisk-politiske instrumenter og det samfundsøkonomiske balanceproblem. Der lægges vægt på den offentlige sektors rolle og funktion, herunder især på social- og arbejdsmarkedspolitikken, der spiller en stor rolle i den journalistiske hverdag. I Virksomhed, Marked og Forbrug drejes perspektivet mere i retning af de enkelte beslutningstagere. Faget beskæftiger sig med ledelse og organisation, finansielle forhold, konkurrencevilkår og forbugerens rolle i samfundet. På uddannelsens 5. og 6. semester er der indlagt et praktikforløb af 12 måneders varighed. Der vil i samarbejde med Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund blive indgået en praktikaftale, så de studerende i praktikperioden er lønnede medarbejdere på trykte medier, radio- og tv-stationer eller på private og offentlige informationskontorer. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistiske, professionelle rutiner. Gennem praktikken 92

7 opnår den studerende erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Der har i særdeleshed fra de elektroniske medier været skepsis over for en 12 måneders praktik. Det overvejes derfor i øjeblikket, om man skal søge praktikperioden forlænget til 18 måneder. Det syvende og afsluttende semester på bacheloruddannelsen er koncentreret om Bachelorprojektet eller svendestykket. Det skal dokumentere den studerendes evne til selvstændigt at indkredse og afgrænse en journalistisk væsentlig, relevant og interessant problemstilling, til at gennemføre den fornødne research, til at udøve den fornødne kildekritik og dokumentation, til at præstere en professionel vinkling af historien samt omsætte det frembragte stof i et hensigtsmæssigt og målrettet journalistisk produkt både hvad angår form og indhold. På dette afslutningssemester indgår desuden Aktuelle samfundsproblemer. Der arbejdes med temaer, der aktuelt optræder på den samfundsmæssige dagsorden. De bearbejdes på grundlag af den indsigt, der er opnået gennem uddannelsens fire første semestre og den viden om det journalistiske arbejde i praksis, der er realiseret i praktikperioden. Der vil derfor være rig mulighed for at integrere den håndværksmæssige kunnen med indsigten i de fag, der er forudsætning for at udøve journalistikken, ligesom journalistikkens samfundsmæssige funktion og rolle vil kunne belyses med konkrete eksempler. Endelig er der på sidste semester indlagt et forløb, der skal introducere til Multimedieproblematikken. Efter afsluttet bacheloruddannelse er den studerende kvalificeret til varetagelse af traditionelle stillinger i dagspresse, radio, tv, nyhedsbureauer, fagog ugepresse samt informationstjenester i offentlige og private virksomheder. Efter- og videreuddannelse I henhold til bekendtgørelsen om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet kan der ved Institut for Journalistik oprettes en kandidatuddannelse (cand.public.) med særligt henblik på at videreudvikle den studerendes kompence til at bestride mere specialiserede journalistiske funktioner i et mediemønster i udvikling. Et udvalg nedsat ved Institut for Journalistik overvejer i øjeblikket, hvordan videreuddannelsen mest hensigtsmæssigt kan iværksættes, herunder de argumenter der måtte tale for at udforme kandidatuddannelsen som en åben Master of Journalism (MAJ): Det nuværende lønniveau for journalister betyder, at de fleste bachelorer kan gå ud i erhverv og opnå en løn, der ligger højere, end den akademikere iøvrigt oppebærer. Det motiverer næppe de bedste nyuddannede BA ere i journalistik til at vælge to ekstra år på de vilkår, der bydes via Statens Uddannelsesstøtte; MAJ-løsningen vil give mulighed for at udnytte ledig lokalekapacitet ved Odense Universitet om aftenen og i weekender og hjemler desuden grundlag for supplerende brugerbetaling, som i henhold til journalisternes overenskomst kan udredes af de studerendes arbejdsgivere og for freelancere af arbejdsløshedskassen. Medlemmer af Dansk Journalistforbund har en gunstig overenskomst i relation til betalt uddannelse; En enquete blandt nuværende medlemmer af Dansk Journalistforbrund viser, at flertallet af medlemmerne er motiverede for længerevarende videreuddannelse, især hvis det kan ske, uden at de skal træde ud af arbejdsmarkedet. For øjeblikket er Danmarks Journalisthøjskole ene om at tilbyde noget sådant i form af en etårig diplomuddannelse. Masteruddannelsen i journalistik vil desuden give grundlag for gennemførelse af undervisningsbaseret forskning. Efter det mønster, som ved Syddansk Universitet kendes fra Master of Public Management (MPM), kunne forløbet tilrettelægges, så journalister med nogle års praktisk erhvervserfaring kunne tilbydes kompetencegivende undervisning på hverdagsaftener og i weekender suppleret med en sommerskole (internat) og projektarbejde i egen organisation under forskningsbaseret vejledning. Konkret kunne man tænke sig MAJ udformet som et to-årigt forløb med lige dele journalistiske fag (sprog, håndværk, research og mediekundskab) og studier ved andre uddannelser på Universitetet (f.eks. sprog, økonomi, politologi, virksomhedsledelse, kulturanalyse). Desuden skal de MAJ-studerende under vejledning udforme en selvstændig specialeopgave, der enten kan være mediespecifik eller specialiseret på f.eks. redaktionel ledelse, faglig formidling eller lokaljournalistik. Udbud af en masteruddannelse i journalistik udelukker ikke, at der også etableres en egentlig kandidatuddannelse i journalistik ved Syddansk Universitet. Med Franz von Jessens ord ønsker vi dog ikke straks fra Starten at spænde Buen for 93

8 højt, men forestiller os MAJ suppleret med akademiske sidefag med henblik på erhvervelse af cand.public titlen. Desuden vil Institut for Journalistik tilbyde ph.d.-forløb gerne i tæt samarbejde med andre nordiske og europæiske journalistuddannelser, så de begrænsede ressourcer kan udnyttes optimalt. Hertil kommer, at Institut for Journalistik har indledt et samarbejde med Den journalistiske Efteruddannelse (DjE), der tilbyder fagets udøvere i aktiv tjeneste opdatering af færdigheder, almen og specifik baggrundsviden og derved sætter journalister i stand til bedre at imødekomme ændrede kvalifikationsbehov i det moderne samfund. Nordiske perspektiver Journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, Odense, er Danmarks anden, men ambitionen er at blive second to none. Som det fremgår af det forudgående står det journalistiske håndværk i centrum for bestræbelserne. Men skal kvaliteten i kildearbejde, informationssøgningen og den praktiske udformning af journalistiske produkter højnes, har dansk nyhedsformidling ikke kun brug for standardiserede håndværkere. Der skal også arbejdet systematisk med research, idéudvikling og sociologisk fantasi. Det vil vi først og fremmest gøre ved at tilbyde forskningsbaseret uddannelse, men også ved at inddrage aktive journalister i undervisningsbaseret forskning. Til dette formål er der kun begrænset hjælp at hente i det etablerede danske forskningsmiljø, der nok har tradition for mediekritik i et modtager-perspektiv, men sjældent konsekvent har anskuet journalistik ud fra et anvendelsesorienteret afsender-synspunkt. Til gengæld har vi i den forbindelse hentet megen inspiration fra Norge, Sverige og Finland. Vi vil gerne udbygge de nordiske kontakter både på forsknings- og undervisningsområdet. Med det for øje planlægger vi en rundrejse til potentielle samarbejdspartnere i Norden. Derfor vil vi gerne i kontakt med kolleger, der ligger på linje med vore idéer eller eventuelt måtte have konstruktive forslag eller kritiske bemærkninger, der kan inspirere os til justeringer af planerne. Institut for Journalistik kan kontaktes på internetadressen Her findes også en præsentation af instituttets medarbejdere og eksempler på de studerendes arbejder. Anvendt litteratur Bekendtgørelse nr. 611 af om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet. Betænkning nr. 851 om Danmarks Journalisthøjskole, Statens Trykningskontor, Betænkning nr om journalistisk efter- og videreuddannelse, Statens Information, Nielsen, Richard G.: Pionererne fra Dansk Pressemuseum,

J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N

J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N S T U D I E I N F O R M A T I O N J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N SYDDANSK UNIVERSITET 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3-5 2. Uddannelsens struktur 6 3. Bacheloruddannelse 7-10 4. Kandidatoverbygning

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

JOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med to fremmedsprog som hhv. hovedfag og bifag Indholdsfortegnelse: 1. Formål 2. Erhvervsprofil

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

CAND.MAG. I JOURNALISTIK

CAND.MAG. I JOURNALISTIK Campus Odense Miljøplanlægning CAND.MAG. I JOURNALISTIK Er du fremtidens fagstærke journalist? åben for alle med en bachelor SAMFUNDSVIDENSKAB Sig det med ord, lyd og levende billeder Nyhedsmedierne er

Læs mere

De tre journalistuddannelser i Danmark

De tre journalistuddannelser i Danmark De tre journalistuddannelser i Danmark Beskrivelse af grunduddannelserne på DJH Journalistuddannelsen og fotojournalistuddannelsen på DJH varer fire år. De studerende er først halvandet år på højskolen,

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder

XXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management ved Aalborg Universitet Gældende fra den 1.9.2006 med korrektioner

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015)

Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Studieordning for Masteruddannelsen i Idræt og Velfærd (September 2005) (Revideret med virkning 1. sep. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel... 2 2 Uddannelsens varighed... 2 3 Faglig profil... 2 4 Adgangskrav...

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Relevans, faglig kontekst og målgruppe

Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter om forskning og udvikling Denne rapport belyser professionshøjskolerne og universiteternes samarbejde om forskning og udvikling (FoU). Formålet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark.

Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Kvalifikationsniveauer Nedenfor beskrives de fire niveauer for videregående uddannelse i Danmark. Erhvervsakademiniveau Personer der opnår grader på dette niveau Viden Skal have viden om erhvervets og

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013 Grundfaget dansk Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder,

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014

Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket

Læs mere

Diplom i. erhvervsøkonomi

Diplom i. erhvervsøkonomi Diplom i erhvervsøkonomi HD 2 HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse Mange traditionelle job er på vej ud af arbejdsmarkedet. Fleksible medarbejdere er på vej ind de såkaldte omstillingsparate. Vi lever

Læs mere

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE SEKTOR Enkeltmodul på Diplomuddannelsen i offentlig forvaltning og administration, tilrettelagt for erfarne FTR/TR i den offentlige sektor - med særligt fokus på sundhedsområdet HRM / PERSONALEPOLITIK I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med

Læs mere

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation Studienævn for Erhvervsøkonomi i Kolding Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse

Læs mere

International økonomi A hhx, juni 2010

International økonomi A hhx, juni 2010 Bilag 16 International økonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES HD i Økonomi og Ledelse HD økonomi & ledelse vejen til en karriere i erhvervslivet HD er en anerkendt diplomuddannelse med specialisering inden for det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.

Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. 21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og

Forslag. Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og lov om erhvervsrettet grunduddannelse og Lovforslag nr. L 23 Folketinget 2011-12 Fremsat den 16. november 2011 af ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser (Morten Østergaard) Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

MASTER i. offentlig ledelse

MASTER i. offentlig ledelse E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i offentlig ledelse for sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse 2 Din vej til kommandobroen 3 Hver eneste leder i den offentlige sektor står over for store strategiske

Læs mere

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen.

FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen. FIP-kursus samfundsfag hhx Sukkertoppen, Aarhus handelsgymnasium 15. 16. marts 2017 Workshop: Hvordan kan det særlige ved hhxlæreplanen udfoldes? 1 Jan Thykær Baggrund - Jan Thykær Statskundskab AU 1991

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Journalistik. 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN

Journalistik. 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN Journalistik 7. 20. marts 2016 VÆR KLAR TIL OPTAGELSES- PRØVEN Drømmer du om at blive journalist? Drømmer du om at blive journalist? Så er dette 14-dages intensive kursus lige noget for dig. Her kan du

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017

Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten. Metropol, SFI og Information, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten Metropol, SFI og, forår 2017 Medieskole: Velfærdsforskere i samfundsdebatten 1. Metropol, SFI og, forår 2017 Velfærdsmedieskolen handler om at få forskning

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musikpædagog (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musikpædagogik) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Master of Public Administration

Master of Public Administration Master of Public Administration mpa Viden, der skaber værdi Master of Public Administration Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller i en privat virksomhed med

Læs mere

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen

Noter fra 2. faglige strategimøde om samfundsvidenskab, 18. marts Mødeleder professor Peter Munk Christiansen Rektoratsmøde den 12. april 2010 Punkt 1, bilag 1b: Den faglige udviklingsproces Noter fra 2. faglige strategimøde i den samfundsvidenskabelige familie. AARHUS UNIVERSITET NOTAT Noter fra 2. faglige strategimøde

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier

VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring

Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere