Ny journalistuddannelse i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ny journalistuddannelse i Danmark"

Transkript

1 Nya utbildnings- och forskningsinstitutioner/program Ny journalistuddannelse i Danmark ANKER BRINK LUND & JØRN HENRIK PETERSEN Den 1. september 1998 begyndte 72 håbefulde studerende deres uddannelse ved det nyoprettede Institut for Journalistik på Syddansk Universitet, Odense. Samme dag kunne 25 andre kalde sig journaliststuderende ved Institut for Kommunikation på Roskilde Universitetscenter. Derved blev en mindre revolution fuldbyrdet: Et af de sidste monopoler i den danske medieverden var blevet brudt. I praksis har Danmarks Journalisthøjskole i Århus dog aldrig været ene om at uddanne arbejdskraft til de danske medier. Presse, radio og tv har altid rekrutteret folk fra universiteter og højere læreanstalter. Det nye er, at der nu i et akademisk miljø etableres målrettede uddannelser, der direkte sigter mod journalistisk virksomhed. Tidligere har en sådan akademisering af faget været direkte modarbejdet af den danske mediebranche. Da Roskilde Universitetscenter således i 1978 begyndte sin kommunikationsuddannelse, fik initiativtagerne eksplicit forbud mod at uddanne journalister, hvilket dog ikke siden har hindret, at cand.comm. ere har fundet journalistisk beskæftigelse. I det følgende beskrives den historiske baggrund for etableringen af den nye journalistuddannelse ved Syddansk Universitet, Odense. Det følges op af en introduktion til de ideer, der har været styrende for opbygningen af den journalistiske grunduddannelse. Derpå præsenteres bacheloruddannelsens struktur. Der afsluttes med en overvejelse om den påtænkte master- og/eller kandidatuddannelse. Den historiske baggrund Journalistik er en godt 300 år gammel faglighed i stadig forandring. I Danmark har uddannelsen til dette virke traditionelt hvilet på en mesterlære med Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, provinsaviserne som den væsentligste drivkraft. De første forsøg på at supplere den håndværksmæssige skoling i branchen med en mere teoretisk indlæring daterer sig i dansk sammenhæng til 1904, hvor målgruppen var yngre journalister, som ved et Hovedstadsophold paa 3 Ugers Tid skulde have Lejlighed til at høre Foredrag og deltage i Diskussioner. I praksis viste det sig dog vanskeligt at realisere et sådant projekt. Afholdelsen af det første større journalistkursus måtte vente til 1923, hvor 46 journalister ved Handelshøjskolen i København i en periode på to måneder fulgte forelæsninger i verdenshistorie, filosofi ( Aandsretninger ), retsvæsen, erhvervsliv og dansk politik. Desuden indgik 42 timer om praktisk journalistik. I den efterfølgende periode lod Provins-Journalistforreningen afholde nogle 6-7 dages kurser, mens Socialdemokratisk Presseforening iværksatte egne journalistkurser på Arbejderhøjskolen i Roskilde. I 1934 suppleredes disse fagforeningsaktiviteter med et nordisk initiativ, hvor danske journalister kunne komme på et kursus, der også omfattede kolleger fra Sverige, Norge og Finland. Senere er dette samarbejde videreført i form af Nordisk Journalistkursus med base i Århus. Allerede i 1926 var der fortalere for oprettelse af en permanent dansk journalisthøjskole med tilknytning til det nyoprettede universitet i Århus. I September 1946 kunne visionen realiseres: Det første kursushold på 27 deltagere mødte op til et kursusforløb på tre måneder. Redaktør Franz von Jessen holdt åbningstalen og sagde bl.a. Man skal ikke straks fra Starten spænde Buen for højt; det journalistiske Arbejde byder paa Haandværk, meget Haandværk. Hvad der derfor i første Række er Brug for mere en en ideel Instilling, er Vilje og Lyst til det daglige Arbejde. Først naar den Ting er i Orden, kan man alt efter Mulighederne arbejde for sine Idealer. (Citeret efter Nielsen, 1996:10) 87

2 Dermed var ambitionsniveauet lagt. Det var håndværk forst, så håndværk og derefter noget andet og mere alt efter Mulighederne. Først efter etableringen af Danmarks Journalisthøjskole (DJH) i 1962 blev den teoretiske og almendannende undervisning gjort obligatorisk for journalistelever. Efter den daværende ordning måtte den, der ønskede at uddanne sig til journalist, selv skaffe sig en elevplads på en redaktion. Elevtiden var tre år, hvoraf opholdet på Danmarks Journalistskole udgjorde tre til seks måneder. Danmarks Journalisthøjskole blev oprettet som en selvejende institution, hvorved båndene til Aarhus Universitet blev kappet. Dog blev der ved lov af 4. februar 1970 etableret et Institut for Presseforskning, der skulle sikre et forskningsmæssigt grundlag for journalistuddannelsen i nært samarbejde både med DJH og universitetet. Samtidig blev rammerne for den nuværende DJH-uddannelse fastlagt som fire år fordelt med et semesters forskole, to semestre på 1. del, en praktikperiode på 18 måneder samt en 2. del på to semestre. Journalisthøjskolens status som selvejende institution blev begrundet i ønsket om at bevare en tæt tilknytning til pressens organisationer, herunder vigtigheden af et tæt samarbejde om de 18 måneders praktik. Undervisningsministeriet og Planlægningsrådet for de højere Uddannelser forsøgte siden at ændre denne status med henblik på at integrere journalistuddannelsen i det offentligt finansierede undervisningssystem, hvilket skete ved kgl. resolution af den 9. oktober Samtidigt blev de første planer for en alternativ medieuddannelse ved Roskilde Universitetscenter udformet. Forhandlingsforløbet om en medieuddannelse ved Roskilde Universitetscenter viste, ar den i pressekredse herskede stor skepsis for en akademisering af journalisterhvervet. Omvendt har der i den offentlige debat jævnligt været fremsat kritik af DJHs status som eneudbyder af formaliseret journalistuddannelse. Således holdt økonomiminister Marianne Jelved i 1996 en tale ved et møde i Danske Dagblades Forening. Hun brød sig ikke om, at der kun blev uddannet journalister et sted. Denne observation blev noteret af rektor ved Odense Universitet, Henrik Tvarnø. Han tog senere sagen op med undervisningsminister Ole Vig Jensen. Resultatet blev en opfordring til Odense Universitet og Roskilde Universitetscenter om at udarbejde skitser til en journalistuddannelse. Underligt nok fulgte ministeren ikke den danske tradition for inddragelse af pressens organisationer. Tværtimod blev de to universiteter bedt om at holde kortene tæt ind til kroppen. I Odense nedsatte rektor et udvalg med repræsentanter for det humanistiske og det samfundsvidenskabelige fakultet med professor dr.phil. Jørn Henrik Petersen som formand. Han havde tidligere været formand for bestyrelsen for Fyns Stiftstidende og som bestyrelsesformand forestået opbygningen af TV 2 Danmark. Dette udvalg afgav i maj 1997 en rapport til undervisningsministeren. Ministeren meddelte kort efter, at han havde besluttet, at der skulle oprettes journalistuddannelser både ved Odense Universitet og Roskilde Universitetscenter. Det gav anledning til knubbede ord fra brancheorganisationerne, der var utilfredse med at have været holdt udenfor; men de understregede samtidigt, at de fandt ideen med nye journalistuddannelser god. På Odense Universitet nedsatte arbejdsgruppen nu en lang række udvalg med medlemmer fra gruppen og udefra kommende journalister. Disse udvalg udarbejdede detaljerede oplæg vedrørende de enkelte fags opbygning og indhold. Deres ideer blev lagt til grund for udarbejdelsen af bekendtgørelsen m.v. for den nye uddannelse. I foråret 1998 optog Odense Universitet de første studerende, der skulle begynde studiet 1. september. Optagelsen foregik i en treleddet proces. Rakettens første trin var, at ansøgerne skulle skrive en motiveret begrundelse for ønsket om at blive journalist. Ansøgningerne blev gennemgået af 9 grupper hver bestående af en udefra kommende journalist og en universitetsmedarbejder. Hvis begrundelsen emmede af motivation, glød og engagement, gik ansøgeren videre til en optagelsesprøve. Den omfattede en sprogtest, en referatopgave, en billedlæsning, en bearbejdelse af engelske nyhedstelegrammer og en paratvidenhedsprøve. De bedste af deltagerne gik videre til tredje trin, hvor de i en samtale mødte en universitetsmedarbejder og en journalist fra den virkelige virkelighed. Første trin er uden tidspres og med mulighed for brug af allehånde tekniske hjælpemidler. Andet led hviler på stærkt tidspres og anvendelse af pen og papir. Endelig er tredje etape præget af mundtlighed. Det betyder, at alle de instrumenter, journalisten skal spille på, har været med i symfoniens tre satser. Efterfølgende analyser af forløbet har overbevist om, at det var en god måde at optage studerende på. Derfor følges samme procedure ved optagelsen i

3 Ideerne bag uddannelsens opbygning Den nye journalistuddannelse bygger på syv grundlæggende synspunkter. Det første af disse hviler på den journalistiske trekant. Journalister skal være udstyret med kunnen, indsigt og forståelse. Journalistik er en professionsuddannelse, der skal tilvejebringe de grundlæggende håndværksmæssige forudsætninger for at virke som professionel. En konkret praktisk (og teoretisk) kunnen er en forudsætning for, at de studerende senere vil kunne begå sig på redaktionerne; men det er samtidig vigtigt, at journalisten ved, hvad han eller hun har med at gøre. Derfor er det nødvendigt med en basal indsigt i de fag, som behandler de temaer, der typisk er genstand for journalistisk arbejde. Endelig er det af stor betydning, at journalisten er sig sin og professionens rolle og funktion i samfundet bevidst, herunder at vedkommende forstår den ansvarlighed i forhold til samfundet, som knytter sig til journalistens arbejde. Forudsætningsfagerne (Den journalistiske indsigt) Det journalistiske håndværk (Den journalistiske kunnen) Journalistens funktion og rolle i samfundet (Den journalistiske förståelse) Et andet hovedsynspunkt er, at begrebet det journalistiske håndværk ikke må opfattes snævert. Håndværket kan ikke løsrives fra værktøjet. Det væsentligste værktøj er i sagens natur sproget, hvilket har betydet, at moderne dansk sprog med særligt henblik på journalistik i uddannelsen kører som et parallelt spor til undervisningen i håndværket. Desuden er der indplaceret en undervisningsblok, der vedrører de mere tekniske værktøjer såsom EDB, informationssøgning, kildekritik, dokumentation og samfundsvidenskabelig metode. Endelig er der snævre relationer til mediesociologien, som i høj grad er det område, hvor der specifikt fokuseres på journalistikkens rolle og funktion. For det tredje er der taget udgangspunkt i, at virkelig tilegnelse af indsigt kræver modning. Derfor anvendes der kun i meget ringe grad kortvarige kur- ser, hvor der tematisk behandles udvalgte elementer, som ellers indgår som dele af sammenhængende fag. Tværtimod er der lagt vægt på, at intet kursusforløb har en kortere varighed end et semester. Sigtet er at flytte aha-forståelsen til en reel indsigt, der er aflejret i rygmarven. Et fjerde grundsynspunkt har været, at dagen i dag ikke kan forstås uden indsigt i dagen i går. Derfor spiller en historisk dimension en rolle, så det journalistiske arbejde med aktuelle problemer kan spejles i de lange linjer. For det femte er det forsøgt at placere de enkelte fag på en sådan måde, at de dels understøtter indlæringen af det håndværksmæssige og dels følger i en logisk rækkefølge, der muliggør en vedvarende progression. Det har desuden været sigtet at lade fagene indrette, så de understøtter hinanden. Herved forsøger man at åbne den studerendes øjne for, at virkeligheden ikke er fragmenteret svarende til fagenes opdeling, men at den netop forstås, når de enkelte fags bidrag spiller sammen. En sjette pointe har at gøre med, at forståelsen af journalistikkens funktion og rolle, herunder den journalistiske etik, ikke opfattes som en særlig afsondret kasse. Forståelseselementet, der naturligvis dyrkes i særdeleshed i mediesociologien, er søgt indplaceret i og integreret med samtlige fag. For det syvende er uddannelsen pædagogisk søgt tilrettelagt, så læreren indtager gartnerens og ikke pottemagerens rolle. Undervisningen skal stimulere den studerende til selvlæring med underviseren som coach. Det er ikke pottemageren, der skal forme den studerende. Fra principper til virkelighed Det følger af ideerne, at sprog og mere tekniske journalistiske værktøjer indgår i et tæt samspil med det journalistiske håndværk. I dette samspil udvikles den journalistiske kunnen. Den journalistiske indsigt erhverves ved arbejdet med en forskningsbaseret viden på de felter, der er en forudsætning for at udøve håndværket. Refleksioner over forholdet mellem medierne og samfundet, herunder journalistikkens historie, ligger som fundament under den journalistiske kunnen og indsigt. Herved sikres den journalistiske forståelse. Da uddannelsens karakter af professionsuddannelse er tillagt stor betydning, ligger tyngden i det samlede forløb på håndværket. Der fokuseres på: Håndværksmæssig kunnen Det journalistiske fags viden, metoder og teoretiske grundlag 89

4 Kendskab til journalistikkens funktion, tradition og rolle i samfundet samt mediehistorien Sprogets funktion i dagligdag og fiktion Informationssøgning, dokumentation og kildekritik EDB samt kvantitativ og kvalitativ metode. Et godt stykke håndværk, en beherskelse af sproget og en grundlæggende indsigt i informationssøgning m.v. gør det ikke alene. En alment orienteret journalist skal være fortrolig med det samfund, han eller hun fungerer i. Derfor arbejdes der i uddannelsen med en række samfundsvidenskabelige fagområder: Økonomi Sociologisk analyse af institutioner og netværk i dansk kultur Politik og forvaltning lokalt, regionalt, nationalt og internationalt Retssystemets grundlæggende egenskaber og medieret Virksomheder, forbrug og marked Offentligheds- og demokratiteori. Hertil kommer udvikling af evnen til at kunne indplacere et aktuelt samfundsmæssigt problem i det historiske forløb. Evnen til at kunne spejle samtiden i de lange linjer. Derfor indgår Moderne dansk historie Europæisk civilisationshistorie. Den humanistiske dimension udbygges yderligere ved drøftelser af Kulturanalyse og kulturjournalistik Fiktion og fakta i ord og billede Alle fagene indgår i et snævert samspil, der skaber sammenhæng fagene imellem og sammenhæng mellem fag og håndværk. Herved knyttes uddannelsen til virkelighedens verden. Placeringen af uddannelsen ved Universitetet betyder at fagene er forankret i Universitetets forskning at Universitetet og dets medarbejdere bruges som vidensbank at der udvikles en selvstændig forskning i den journalistiske praksis at den journalistiske praksis forankres på et solidt teoretisk fundament at den studerende udvikler evnen til løbende at tilegne sig ny viden at der trækkes på Universitetets omfattende internationale netværk. Bredden og dybden sikres gennem den 3 ½ årige grunduddannelse, som sammenknytter fag og håndværk som giver den studerende dybtgående kendskab til samfundet og de sociale funktioner som sikrer kendskab til litteratur, kultur og historiens lange linjer som integrerer det lokale, det regionale, det nationale og det internationale som ser det store i det små og det små i det store som indarbejder sproget som skarpslebet instrument og kulturbærende faktor som omsætter teori til praktisk virkelighed og forstår virkeligheden gennem teorien. Kunnen, indsigt og forståelse i samklang. En journalistuddannelse med højt til loftet, vidde i formen og prægnans i udtrykket. Specialiseringen udvikles gennem den masterog kandidatuddannelse, der endnu kun som løse skitser befinder sig i en skrivebordsskuffe: cand. public. (candidatus/ta publicitatis). Og oven på den kommer endelig muligheden for en forskningsmæssig fordybelse i et ph.d. forløb. Strukturen ser derfor således ud: Studiestrukturen ph.d. uddannelsen ph.d. uddannelsens 6 semestre kandidatuddannelsen semester kandidatuddannelsen 4 semestre 7. semester bacheloruddannelsens afslutningssemester bacheloruddannelsen semester bacheloruddannelsens praktikforløb semester bacheloruddannelsens grundforløb 90

5 Bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen giver en almen journalistisk kompetence. En bachelor i journalistik er journalist. Grundforløbet er præget af obligatoriske fag, men der er rige muligheder for gennem valg af emner for opgaver, projekter o.s.v. at tone uddannelsen efter den enkeltes egne interesser. Opbygningen og indholdet er vist i omstående figur. Grunduddannelsen i journalistik: 1. semester 2. semester 3. semester 4. semester 5. semester 6. semester 7. semester Det journalistiske håndværk: Bachelorprojekt skrevne medier skrevne medier radio/tv radio/tv Journalistisk Sprog og Kommunikation Det journalistiske værktøj: EDB Samf.vid. Økonomi Virksomhed, metode Marked og Forbrug Informations- Dokumentation søgning og kildekritik Sociologi Mediesociologi PRAKTIK Dansk politik og forvaltning Moderne dansk Aktuelle samhistorie fundsproblemer International Europæisk politik og civilisationsorganisation historie Retssystemet i grundtræk og medieret Multimedier Kulturanalyse Fakta og fiktion og kultur- i sprog og journalistik billeder grunduddannelsens struktur pr. d. 1. september 1999 Den røde tråd i hele uddannelsesforløbet er Det journalistiske håndværk, hvor der arbejdes med den journalistiske kunnen i traditionel forstand. I 1. semester introduceres de studerende til journalistiske arbejdsmetoder, der er fælles for trykte og elektroniske medier: beskrive, koncentrere, referere, citere, vinkle, formulere spørgsmål, ideudvikle, se og udvikle nyheder, finde og fortælle den gode historie. 2. semester er koncentreret om de trykte medier med vægt på nyhed, baggrund, profil, portræt, reportage, feature, spørgeteknik, kildevalg m.v. 3. semester giver en solid indføring i radiomediets potentialer som moderne massemedium og i forskellige udsendelsestyper med tyngden lagt på nyheder. Opmærksomheden er i 4. semester koncentreret om tvjournalistikkens genrer og arbejdsmetoder med vægt på produktion af nyhedsindslag, indslag til aktualitetsmagasiner og live-interviewer, ligesom der arbejdes med analytisk efterkritik. Journalistisk sprog og Kommunikation forløber over hele grunduddannelsen parallelt med håndværket. I 1. og 2. semester fokuseres der på skriveprocesser, mens mundtligheden står i centrum på 3. og 4. semester. Formålet med undervisningen er, at den studerende lærer at skrive og tale et levende, korrekt og virkningsfuldt dansk, at benytte sproget i de jour- 91

6 nalistiske genrer på en forståelig, præcis og interessevækkende måde, at analysere egen og andres journalistiske sprogbrug og udøve konstruktiv efterkritik. Sproget er journalistens uundværlige værktøj; men han eller hun har i samme grad brug for mere teknisk betonede instrumenter. De indlæres i en blok, der integrerer EDB, informationssøgning, dokumentation, kildekritik og samfundsvidenskabelig metode. I Det Journalistiske Værktøj arbejdes der i 1. semester parallelt med EDB og informationssøgning, mens 2. semester tilsvarende er en parallelundervisning i kritisk læsning af hhv. tekster og tal. Det er en fremtidsrettet undervisning, der ikke kun beskæftiger sig med kendte søgemaskiner, men indlærer den grundlæggede søgeteori. Endelig kan man til denne gruppe af snævert sammenhængende fag også henføre Mediesociologi. Her udvikles den kritiske indsigt i, hvordan journalistiske budskaber, reklame og offentlige kampagner produceres og påvirker forskellige befolkningsgrupper. Der gives et overblik over den danske og den internationale mediehistoriske udvikling, herunder de journalistiske genrers historie. Endelig introducerer faget til forskellige typer af historisk og sociologisk medieforskning og disses metodiske og videnskabsteoretiske grundlag. Dette fag, der forløber over semester ligger i forlængelse af Sociologi for Journalister, der udvikler forståelsen af samfundets mest grundlæggende institutioner og skærper den sociologiske fantasi. Over semester drøftes Dansk politik og forvaltning/international politik og organisation. Dette sammenhængende bånd skal ses i snæver forbindelse med, at der i forlængelse af drøftelsen af de danske politiske forhold foretages en gennemgang af Moderne dansk historie, som i forlængelse af arbejdet med den internationale politik følges op af en gennemgang af hovedtræk i Den europæiske Civilisationshistorie. Dansk politik og forvaltning beskæftiger sig med det danske politiske og administrative systems opbygning og funktion, med politiske processer og beslutninger strækkende sig fra det individuelle over det lokale, regionale, nationale til det europæiske niveau. I International politik og organisation forskydes interessen for alvor i retning af den store, internationale scene, men med tyngdepunktet lagt på forhold af særlig dansk udenrigs- og sikkerhedspolitisk interesse. De to fag, der dækker historiedimensionen, sikrer, at der ikke uddannes historieløse journalister, men fagfolk der er i stand til at se de aktuelle begivenheder som led i en historisk proces, se her-og-nu-problematikken spejlet i historiens lange linjer. Samtidigt skærpes blikket for behandlingen af særdanske og almeneuropæiske træk i det danske samfund. Retskilderne og retssystemets struktur er af stor betydning for det journalistiske arbejde. Derfor er Retssystemet i grundtræk og Medieret placeret i 2. semester, så det korresponderer med den håndværksmæssige undervisning. Der lægges i dette som i de øvrige fag afgørende vægt på de områder, som er af særlig betydning for journalistens daglige arbejde. I 3. semester arbejdes der med Kulturanalyse og Kulturjournalistik. Formålet er at give de studerende indsigt i og viden om kulturanalyse med henblik på at sikre dem redskaber, der kan kvalificere og perspektivere kulturjournalistikken. Vægten er lagt på øvelser i at identificere og formidle kulturstof i bredeste forstand på en interessant og fornyende måde. Placeringen i tredje semester betyder, at det er et af de fag, hvor de studerende får lejlighed til at fastholde og videreudvikle arbejdet med de skrevne medier, som det kendes fra håndværkets 2. semester. Der er en sammenhæng mellem dette fag og Fakta og fiktion i sprog og billeder, hvor der arbejdes med samspillet mellem fiktionens og journalistikkens udtryksmidler og fremstillingsformer. Faget omfatter samspillet mellem fiktion og journalistik i den skrevne presse, pressefotografiets historiske samspil med kunstfotografiet og maleriet samt tv-reportagen og dokumentarismens samspil med fiktionsfilmen. Grunduddannelsens sidste to fag omhandler det økonomiske system. I Økonomi arbejdes der med de overordnede økonomiske sammenhænge, de økonomisk-politiske instrumenter og det samfundsøkonomiske balanceproblem. Der lægges vægt på den offentlige sektors rolle og funktion, herunder især på social- og arbejdsmarkedspolitikken, der spiller en stor rolle i den journalistiske hverdag. I Virksomhed, Marked og Forbrug drejes perspektivet mere i retning af de enkelte beslutningstagere. Faget beskæftiger sig med ledelse og organisation, finansielle forhold, konkurrencevilkår og forbugerens rolle i samfundet. På uddannelsens 5. og 6. semester er der indlagt et praktikforløb af 12 måneders varighed. Der vil i samarbejde med Danske Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund blive indgået en praktikaftale, så de studerende i praktikperioden er lønnede medarbejdere på trykte medier, radio- og tv-stationer eller på private og offentlige informationskontorer. Praktikken skal videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve journalistiske, professionelle rutiner. Gennem praktikken 92

7 opnår den studerende erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Der har i særdeleshed fra de elektroniske medier været skepsis over for en 12 måneders praktik. Det overvejes derfor i øjeblikket, om man skal søge praktikperioden forlænget til 18 måneder. Det syvende og afsluttende semester på bacheloruddannelsen er koncentreret om Bachelorprojektet eller svendestykket. Det skal dokumentere den studerendes evne til selvstændigt at indkredse og afgrænse en journalistisk væsentlig, relevant og interessant problemstilling, til at gennemføre den fornødne research, til at udøve den fornødne kildekritik og dokumentation, til at præstere en professionel vinkling af historien samt omsætte det frembragte stof i et hensigtsmæssigt og målrettet journalistisk produkt både hvad angår form og indhold. På dette afslutningssemester indgår desuden Aktuelle samfundsproblemer. Der arbejdes med temaer, der aktuelt optræder på den samfundsmæssige dagsorden. De bearbejdes på grundlag af den indsigt, der er opnået gennem uddannelsens fire første semestre og den viden om det journalistiske arbejde i praksis, der er realiseret i praktikperioden. Der vil derfor være rig mulighed for at integrere den håndværksmæssige kunnen med indsigten i de fag, der er forudsætning for at udøve journalistikken, ligesom journalistikkens samfundsmæssige funktion og rolle vil kunne belyses med konkrete eksempler. Endelig er der på sidste semester indlagt et forløb, der skal introducere til Multimedieproblematikken. Efter afsluttet bacheloruddannelse er den studerende kvalificeret til varetagelse af traditionelle stillinger i dagspresse, radio, tv, nyhedsbureauer, fagog ugepresse samt informationstjenester i offentlige og private virksomheder. Efter- og videreuddannelse I henhold til bekendtgørelsen om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet kan der ved Institut for Journalistik oprettes en kandidatuddannelse (cand.public.) med særligt henblik på at videreudvikle den studerendes kompence til at bestride mere specialiserede journalistiske funktioner i et mediemønster i udvikling. Et udvalg nedsat ved Institut for Journalistik overvejer i øjeblikket, hvordan videreuddannelsen mest hensigtsmæssigt kan iværksættes, herunder de argumenter der måtte tale for at udforme kandidatuddannelsen som en åben Master of Journalism (MAJ): Det nuværende lønniveau for journalister betyder, at de fleste bachelorer kan gå ud i erhverv og opnå en løn, der ligger højere, end den akademikere iøvrigt oppebærer. Det motiverer næppe de bedste nyuddannede BA ere i journalistik til at vælge to ekstra år på de vilkår, der bydes via Statens Uddannelsesstøtte; MAJ-løsningen vil give mulighed for at udnytte ledig lokalekapacitet ved Odense Universitet om aftenen og i weekender og hjemler desuden grundlag for supplerende brugerbetaling, som i henhold til journalisternes overenskomst kan udredes af de studerendes arbejdsgivere og for freelancere af arbejdsløshedskassen. Medlemmer af Dansk Journalistforbund har en gunstig overenskomst i relation til betalt uddannelse; En enquete blandt nuværende medlemmer af Dansk Journalistforbrund viser, at flertallet af medlemmerne er motiverede for længerevarende videreuddannelse, især hvis det kan ske, uden at de skal træde ud af arbejdsmarkedet. For øjeblikket er Danmarks Journalisthøjskole ene om at tilbyde noget sådant i form af en etårig diplomuddannelse. Masteruddannelsen i journalistik vil desuden give grundlag for gennemførelse af undervisningsbaseret forskning. Efter det mønster, som ved Syddansk Universitet kendes fra Master of Public Management (MPM), kunne forløbet tilrettelægges, så journalister med nogle års praktisk erhvervserfaring kunne tilbydes kompetencegivende undervisning på hverdagsaftener og i weekender suppleret med en sommerskole (internat) og projektarbejde i egen organisation under forskningsbaseret vejledning. Konkret kunne man tænke sig MAJ udformet som et to-årigt forløb med lige dele journalistiske fag (sprog, håndværk, research og mediekundskab) og studier ved andre uddannelser på Universitetet (f.eks. sprog, økonomi, politologi, virksomhedsledelse, kulturanalyse). Desuden skal de MAJ-studerende under vejledning udforme en selvstændig specialeopgave, der enten kan være mediespecifik eller specialiseret på f.eks. redaktionel ledelse, faglig formidling eller lokaljournalistik. Udbud af en masteruddannelse i journalistik udelukker ikke, at der også etableres en egentlig kandidatuddannelse i journalistik ved Syddansk Universitet. Med Franz von Jessens ord ønsker vi dog ikke straks fra Starten at spænde Buen for 93

8 højt, men forestiller os MAJ suppleret med akademiske sidefag med henblik på erhvervelse af cand.public titlen. Desuden vil Institut for Journalistik tilbyde ph.d.-forløb gerne i tæt samarbejde med andre nordiske og europæiske journalistuddannelser, så de begrænsede ressourcer kan udnyttes optimalt. Hertil kommer, at Institut for Journalistik har indledt et samarbejde med Den journalistiske Efteruddannelse (DjE), der tilbyder fagets udøvere i aktiv tjeneste opdatering af færdigheder, almen og specifik baggrundsviden og derved sætter journalister i stand til bedre at imødekomme ændrede kvalifikationsbehov i det moderne samfund. Nordiske perspektiver Journalistuddannelsen ved Syddansk Universitet, Odense, er Danmarks anden, men ambitionen er at blive second to none. Som det fremgår af det forudgående står det journalistiske håndværk i centrum for bestræbelserne. Men skal kvaliteten i kildearbejde, informationssøgningen og den praktiske udformning af journalistiske produkter højnes, har dansk nyhedsformidling ikke kun brug for standardiserede håndværkere. Der skal også arbejdet systematisk med research, idéudvikling og sociologisk fantasi. Det vil vi først og fremmest gøre ved at tilbyde forskningsbaseret uddannelse, men også ved at inddrage aktive journalister i undervisningsbaseret forskning. Til dette formål er der kun begrænset hjælp at hente i det etablerede danske forskningsmiljø, der nok har tradition for mediekritik i et modtager-perspektiv, men sjældent konsekvent har anskuet journalistik ud fra et anvendelsesorienteret afsender-synspunkt. Til gengæld har vi i den forbindelse hentet megen inspiration fra Norge, Sverige og Finland. Vi vil gerne udbygge de nordiske kontakter både på forsknings- og undervisningsområdet. Med det for øje planlægger vi en rundrejse til potentielle samarbejdspartnere i Norden. Derfor vil vi gerne i kontakt med kolleger, der ligger på linje med vore idéer eller eventuelt måtte have konstruktive forslag eller kritiske bemærkninger, der kan inspirere os til justeringer af planerne. Institut for Journalistik kan kontaktes på internetadressen Her findes også en præsentation af instituttets medarbejdere og eksempler på de studerendes arbejder. Anvendt litteratur Bekendtgørelse nr. 611 af om de journalistiske uddannelser ved Odense Universitet. Betænkning nr. 851 om Danmarks Journalisthøjskole, Statens Trykningskontor, Betænkning nr om journalistisk efter- og videreuddannelse, Statens Information, Nielsen, Richard G.: Pionererne fra Dansk Pressemuseum,

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?

Læs mere

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse

Efteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation

Læs mere

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund.

Forsidetekst Troels Mylenberg snakker om journalistens rolle i et moderne videnssamfund. Rubrik Når journalistikken vil noget mere Ekstrarubrik Interview med Troels Mylenberg Kredit Af Jens Koed Madsen Redaktør på RetorikMagasinet Manchet Den traditionelle journalist er praktiker, ikke teoretiker.

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i pædagogik ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master

Læs mere

Master i. international virksomhedskommunikation

Master i. international virksomhedskommunikation Master i international virksomhedskommunikation 2 Fleksibel og målrettet uddannelse til dig, der vil videre i karrieren Har du brug for at forbedre dine kommunikative og ledelsesmæssige kompetencer enten

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD Efteruddannelse DIPLOM i erhvervsøkonomi HD forskningsbaseret efteruddannelse Investér i din humane kapital Vælger du at give dig i kast med en HD-uddannelse, så foretager du en sikker investering i din

Læs mere

Din ambition. Samfundets fremtid.

Din ambition. Samfundets fremtid. Din ambition. Samfundets fremtid. Internationalt topakkrediteret. Den eneste i Danmark. MASTER OF PUBLIC ADMINISTRATION Er du leder i den offentlige sektor, i en faglig eller frivillig organisation eller

Læs mere

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Finansbachelor i praktik. Tips og vink Finansbachelor i praktik Tips og vink Finansbachelor i praktik tips og vink Denne vejledning er til dig, der ønsker at få en finansbachelor i praktik. Den giver et indblik i uddannelsens sammensætning

Læs mere

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015

master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 master i Læreprocesser uddannelse i fornyelse Studiestart forår 2015 Læring kræves i mange sammenhænge. Når arbejdspladser og medarbejdere skal omstille sig, når elever og studerende skal tilegne sig viden,

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium

Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Studieordning for Kandidatuddannelsen til musiker (cand.musicae) Det Jyske Musikkonservatorium Kandidatuddannelsen cand.musicae (musiker) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Kandidatuddannelsen

Læs mere

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015

Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015 Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g UDDANNELSESPLAN Juni 2001 Uddannelsesplan Videreudvikling inden for uddannelsesområdet Den nationale handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management

Dansk titel Master i projektledelse. Engelsk titel Master in Project Management Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse ved Syddansk Universitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Mission Vision Strategi 2011-2013

Mission Vision Strategi 2011-2013 2011 Dansk Journalistforbund Mission Vision Strategi 2011-2013 Dansk Journalistfo medier & kommunikatio The Danish Union of Jo Gammel Strand 46 1202 København K Danmark +45 3342 8000 dj@journalistforbundet

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

MASTER i. evaluering

MASTER i. evaluering E f t e r u d d a n n e l s e MASTER i evaluering f or sk ningsba se re t e ft e rud d a n n e lse Grib kvalificeret ind 2 Vi lever i et samfund, hvor evaluering får stigende betydning. På masteruddannelsen

Læs mere

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET

SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET SAMTALE ER OMDREJNINGSPUNKTET Når jeg coacher, interviewer, underviser eller er konsulent handler det om, at både du og jeg bliver klogere. At ingen forsøger at få ret. Undren og nysgerrighed er en god

Læs mere

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb

Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Kommunikation Skat IT Samfundsøkonomi Arbejdskulturforståelse Projektarbejde Deltag i Jobbankens videregående undervisningsforløb Vejen tilbage til arbejdsmarkedet Deltag i Jobbankens undervisning Forløbet

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet

Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet Det Humanistiske Fakultetssekretariat Ledelsessekretariatet OKJ J.nr. Dok. Ore\kult\fleksmasterkult Den 27. februar 2006 2. udkast skal vi undlade at kalde det stud.ordning FLEKSIBEL MASTER FRA DET HUMANISTISKE

Læs mere

s1. Af Jakub Slusarek

s1. Af Jakub Slusarek s1. Af Jakub Slusarek Arbejdsprocessen Jeg lagde ud med at lave en hjemmeside omkring uddannelsen og jobbet som arkitekt. Informationerne fandt jeg på hjemmesiden www.ug.dk, som er en hjemmeside der informerer

Læs mere

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen

Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Information til virksomheden om praktik på markedsføringsøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores markedsføringsøkonomer. Her har vi

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Boost din kommunikation

Boost din kommunikation v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags?

MEDIEGRAFIKER. Er du vild med. medier. af alle slags? MEDIEGRAFIKER Er du vild med medier af alle slags? I brochuren kan du læse om mediegrafikeruddannelsen, dens indhold og muligheder. Hvordan virksomheden kan blive godkendt som uddannelsessted og få en

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer

Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber

Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads

uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads uddannelse2001 Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads Uddannelsesveje - FIU 2001 Tillidsrepræsentanten på den lille arbejdsplads er udgivet af Forbundet af Offentligt

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne

Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indholdsfortegnelse Studieordning for Kandidatuddannelsen i billedkunst (MFA) ved Det

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK

ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK ENKELTFAG - NORDISK SPROG OG LITTERATUR LEDERENS RETORIK efter- og AeddMnlseNNS 2012/2013i EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2013/2014 LEDERENS RETORIK - TROVÆRDIG OG OVERBEVISENDE KOMMUNIKATION Lederens retorik

Læs mere

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende

DM dansk magisterforening praktik. Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb. dm.dk/studerende 1 Praktik Råd og vejledning til et godt praktikforløb dm.dk/studerende 2 råd og vejledning til et godt praktikforløb Råd og vejledning til et godt praktikforløb Overvejer du et praktikforløb? Har du overblik

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Lederuddannelser. en vej til god ledelse

Lederuddannelser. en vej til god ledelse Lederuddannelser en vej til god ledelse Hvorfor lederuddannelse? God ledelse er afgørende for private virksomheders konkurrenceevne og produktivitet. God ledelse er også afgørende for den service, som

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Fra User Experience og digitale designprocesser til innovation og konceptudvikling MASTER I INTERAKTIONSDESIGN Masteruddannelsen er til dig, som

Læs mere

LEDERUDDANNELSE 2014/15

LEDERUDDANNELSE 2014/15 UDDANNELSE LEDERUDDANNELSE 2014/15 Obligatoriske moduler i diplomuddannelse i ledelse Uddannelsen har som målgruppe alle kommunale ledere med personaleansvar og som gennemfører PULS. Er i Albertslund Kommune

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Genoprettende Praksis

Genoprettende Praksis Grundkursus i Genoprettende Praksis Et kursusforløb for dig der arbejder med ungekontakt DK Vest : 21.-23.sept. + 11.nov. 2015 DK Øst : 5.-7.okt. + 18.nov. 2015 Om genoprettende processer og praksis Genoprettende

Læs mere

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport.

Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten og en uddybende sagsbehandlingsrapport. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i katastrofehåndtering ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Lederudvikling. Randers Kommune

Lederudvikling. Randers Kommune Lederudvikling 2010 2011 2012 Randers Kommune Pjece om lederudvikling Pjece om lederudvikling Pjecen om lederudvikling i Randers Kommune er udarbejdet af Personale og HR, december 2009. Pjecen er udsendt

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen

Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Information til virksomheder om praktikanter fra finansøkonomuddannelsen Kære virksomhed, Vi håber, at du og din virksomhed sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores finansøkonomer.

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi

Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Studieordning 1 Studieordning for Den sociale diplomuddannelse i familieterapi Indholdsfortegnelse 1. Bekendtgørelsesgrundlag 3 2. Uddannelsesinstitution 3 3. Samarbejde 3 4. Adgangskrav 3 5. Læringsudbytte

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit HD 2. del Finansiel Rådgivning En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit Rådgiver inden for den finansielle sektor Hvem henvender uddannelsen sig til? Medarbejdere inden for bank

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere