De tre journalistuddannelser i Danmark
|
|
- Oscar Kristensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 De tre journalistuddannelser i Danmark Beskrivelse af grunduddannelserne på DJH Journalistuddannelsen og fotojournalistuddannelsen på DJH varer fire år. De studerende er først halvandet år på højskolen, derefter halvandet år i praktik og til slut et år på højskolen. Førstedelen På uddannelsens første del introduceres de studerende til de journalistiske grundbegreber, arbejdsprocesser og metoder, samtidig med at deres evne til at arbejde sammen i grupper trænes. Vidensfagene (samfundsfag, medieteori og informationsret) er løftet op på et højere niveau, og de studerendes analytiske evner udvikles systematisk. De journalistiske metode- og redskabsfag (interview, fortælleteknik og research) fokuserer både på processen og produktet, og den pædagogiske metode er "learning by doing". Et væsentligt element i undervisningen er anvendt journalistik. Det dækker over en række workshopper, reportage- og nyhedsforløb, hvor teoretisk viden forankres i journalistisk praksis for at styrke indlæringen. Sprogundervisning er integreret i alle forløb. Både før og efter praktiktiden kan de studerende efter eget valg specialisere sig fagligt og mediemæssigt. Journaliststuderende og fotojournaliststuderende arbejder tæt sammen gennem hele uddannelsen. Praktiktiden Journaliststuderende fra DJH er i praktik i 18 måneder. Under praktiktiden afprøver og videreudvikler de studerende de evner og det talent, der har fået dem til at søge ind i faget. De afprøver og videreudvikler også de færdigheder og den viden, som de har tilegnet sig på den første del af uddannelsen, og de sociale og personlige kompetencer, som er nødvendige for at kunne arbejde som journalist. De får indsigt i de redaktionelle processer og den arbejds- og organisationskultur (faglige værdier, normer og traditioner) som en journalistisk arbejdsplads rummer. Størstedelen af praktikpladserne er i Danmark, men DJH har enkelte aftaler med udenlandske praktikpladser, ligesom de studerende selv kan søge praktikplads i udlandet. Andendelen Det sidste år af uddannelsen specialiserer de studerende sig. Både inden for et medium og et fagligt område. I øjeblikket tilbyder DJH fire mediespecialer, Multimedier, tv, radio og trykte medier. Højskolen arbejder i øjeblikket med et femte specialetilbud; informationsjournalistik, hvor medie- og fagspecialet vil være tilpasset de specifikke krav, der stilles til informationsmedarbejdere.
2 Multimediespecialet Selvom der er meget teknik forbundet med at lave multimedieproduktioner, er kernen i undervisningen på multimediespecialet det journalistiske indhold. De studerende på multimediespecialet lærer først og fremmest at bruge teknikken til at formidle journalistikken på den bedste måde, afhængig af historierne. De studerende lærer nonlineære fortælleteknikker, at skrive til nettet, at producere og integrere lyd og levende billeder, at anvende grafik, animation og faste billeder samt at udtænke interaktive elementer. De studerende producerer egne hjemmesider, web-features, webtemaer og arbejder med rullende deadlines på et nyhedssite. Semestret afsluttes med et større projekt udformet som en webfeature, et tema (microsite) eller et website. Radiospecialet Undervisningen på radiospecialet gør de studerende i stand til at anvende mediets forskellige genrer. De studerende bliver bevidste om deres stemmes funktion og lærer at mestre mediets fortælleteknik. De lærer at identificere og producere programmer inden for forskellige udsendelsestyper og fungerer både som reportere og som producere i programmerne. De lærer at arbejde med forskellige målgrupper, både teoretisk og praktisk. Hovedmodulerne i radiospecialet er: interview, feature/dokumentar, nyhedsformidling og OB-produktion. Semestret afsluttes med et større projekt i feature/dokumentargenren. Tv-specialet På tv-specialet får de studerende kendskab til at tilrettelægge korte nyhedsindslag og længere journalistiske tv-programmer, såvel teknisk som indholdsmæssigt. De får færdigheder i fortælleteknik ud fra et bevidst lyd- og billedsprog og kendskab til mediets særlige udtryksmuligheder og tekniske produktionsform. Undervisningen bygger på tre ben; Idéudvikling, fortælleteknik og interview. De tre ben er gennemgående i undervisningen, da tv-mediet kræver målrettet forberedelse, når man skal opnå klare og korte udsagn. Hovedmodulerne i tv-specialet er: tv-grammatik/teknisk intro, feature, nyhedsformidling, konceptudvikling og dokumentar. Semestret afsluttes med et større projekt i feature/dokumentar eller nyheds-dokumentargenren. Trykte medier På trykte medier-specialet lærer de studerende principperne for udvikling af bladkoncepter, spændende fra avissektioner over fagblade til måneds- og ugeblade. De får viden om samspillet mellem koncept, indhold, design og layout af flere forskellige typer af blade. I praktiske opgaver har de studerende, sideløbende med den teoretiske undervisning, mulighed for at starte en bladproduktion fra bar bund med idé og konceptudvikling, fremstilling af artikler og billeder til denne produktion, redigering af stoffet, layout og praktisk produktion frem til trykstart. De studerende organiserer sig med chefredaktører, redaktionschefer osv. på produktionerne og lærer dermed også redaktionsmøde-teknikker, teamwork, prioritering og behandling af manuskripter og billedmateriale, samt grafisk fremstilling af hele sider eller opslag på QuarkXpress.
3 I semestrets forløb indgår et sprogmodul, hvor de studerende undervises i det journalistiske sprog såvel for at udvikle og redigere egne manuskripter som andres artikler. Semestret afsluttes med en projektperiode. Her skal de studerende i grupper gennemføre en hel medieproduktion. Produkterne kan for eksempel være en særavis, et tillæg til et blad eller en hel bog. Fagspecialer På andendelen trænes de studerende i at fordybe sig og formidle stof inden for et fagområde. Der udbydes i øjeblikket fagspecialer inden for økonomisk journalistik, politisk journalistik, krigs-, krise- og katastrofejournalistik, EU/dansk politik, verdenspolitik, kulturjournalistik og billedsprog. Andendelen indeholder også et medieteoretisk forløb samt et kort webforløb for alle studerende. Fotojournalistuddannelsen På førstedelen undervises fotojournaliststuderende sammen med journaliststuderende på første semester. Her kommer de grundlæggende journalistiske færdigheder på plads. På andet og tredje semester arbejder fotojournalisterne mere inden for deres egen verden med bl.a., flashteknik, elektronisk billedbehandling, sort/hvid-, farve-, sports-, nyheds-, portræt- og reportagefotografi. Flere forløb foregår i samarbejde med de journaliststuderende, hvor begge grupper trænes i at samarbejde. Medie- og fagspecialer er de samme som for journaliststuderende. Hovedopgaven Uddannelserne afsluttes med en hovedopgave, hvor de studerende skal vise deres evne til at arbejde selvstændigt med en større journalistisk opgave. Også her arbejder journalister og fotojournalister ofte sammen Journalistik på RUC - kort fortalt Journalistik på RUC er en professionsuddannelse, og formålet er at uddanne kandidater, der kan arbejde på de traditionelle journalistiske arbejdspladser som f.eks. dagbladene, lyd- og billedmedierne, fagpressen samt i forskellige informationsjob. Det særlige ved uddannelsens profil er, at de studerende kombinerer journalistikken med et universitetsfag inden for samfundsvidenskab, naturvidenskab eller humaniora. På den måde forsøger uddannelsen at forene det bedste fra to traditioner, som ellers ofte opfattes som modsætninger, nemlig den journalistiske og den akademiske. Vi kalder det at gå på to ben. En sådan kombination er noget nyt i Danmark, men praktiseres i mange andre lande, f.eks. i USA. Formålet med kombinationen er at give RUC-journalisterne deres egen særlige indfaldsvinkel på journalistik, f.eks. at bruge deres viden til nye og anderledes kilder og vinkler på historierne.
4 Denne indfaldsvinkel gør det muligt at arbejde med journalistik i både bred og snæver forstand: De fleste bruger deres andet fag bredt inden for de traditionelle journalistiske områder, f.eks. politisk og økonomisk journalistik hvis man har samfundsfag ved siden af. I mere snæver forstand kan man bruge sit andet fag, hvis man ønsker at arbejde journalistisk med sit specifikke fagområde, f.eks. inden for fagpressen. Forløbet inden journalistik De første to år er den studerende tilknyttet en basisuddannelse enten humaniora, samfundsvidenskab eller naturvidenskab, hvor vedkommende introduceres til fagets traditioner, problemstillinger og teoriretninger. Derefter vælges to overbygningsfag, der hvert tager halvandet år, hvor journalistik er det ene. Det andet er et fagligt, videnskabeligt fag, som kunne være forvaltning, historie, dansk, virksomhedsstudier, biologi etc. Andetfaget læses typisk i et år, inden den studerende starter på journalistik. Journalistuddannelsen på RUC med en basisuddannelse på to år, to fag af hvert halvandet år og så praktikken på journalistik på et år gør det til den længste af de tre journalistuddannelser, nemlig i alt 6 år. Journalist-forløbet Det første semester på journalistik er et bredt introducerende forløb, hvor man kommer igennem den journalistiske arbejdsproces fra den første ide over research, kildekritik, interviewteknik, genrer og fortælleformer til det færdige produkt. Det er et meget praktisk forløb, der er bygget op over en række arbejdende værksteder med fokus på håndværket, men der lægges også vægt på, at man kan reflektere over arbejdsprocessen. I det andet semester prøves håndværket af i virkeligheden i en række medieværksteder, som er etableret i samarbejde med branchen, men derudover lægges der i dette semester vægt på den undersøgende og researchtunge journalistik, som bedst forener den akademiske analyse og de journalistiske færdigheder. Det støttes af kortere kurser i f.eks. statistik, mediehistorie, nyheds- og væsentlighedskriterier samt journalistisk etik. Begge semestre afsluttes med et længere forløb, hvor der først i forløbet udarbejdes artikler over et givent emne, det kunne være udenrigspolitik, lokal-, sports, kriminal-, EU-, videnskabs- eller politisk journalistik, og derefter i en rapport reflekteres over en relateret journalistisk problemstilling. Der arbejdes primært mod de skrevne medier, men der undervises også i både tv og radio, ligesom de studerende også kan vælge at lave deres afsluttende semesteropgaver til elektroniske medier. Efter den obligatoriske praktik på 12 måneder vender man tilbage og skriver speciale. Dette kan integreres med det sidste semester på andetfag eller skrives alene på journalistik. Det er forskningsbaserede undersøgelser, som oftest tager afsæt i erfaringerne fra praktiktiden, og det sker ofte i samarbejde med branchen. Som eksempler på specialer kan nævnes undersøgelse af pressenævnets afgørelser,
5 fortællingens muligheder i journalistikken, fagpressens rolle i den journalistiske fødekæde, journalisters afhængighed af spin-doctors, net-journalistikkens muligheder og den Litauske presses overgang fra kommunisme til demokrati - for nu blot at nævne nogle enkelte. Et par fakta om RUC-uddannelsen - Uddannelsen optager 50 studerende pr. semester. - I øjeblikket er der lidt over 200 studerende. - Halvdelen kombinerer med samfundsfag, omkring 40 pct. med humaniora, mens resten har naturfag. - De studerende kommer stort set i praktik de samme steder som de studerende fra de to andre uddannelser, dog er der en større koncentration i København. - De første to kandidater blev færdige sidste sommer, mens 38 i øjeblikket er ved at skrive deres afsluttende speciale. - Lærergruppen består af både akademikere og journalister, og det samme gælder censorkorpset. INTRO TIL JOURNALISTUDDANNELSEN VED SDU Ved opbygningen af uddannelserne på Institut for Journalistik har de politiske initiativtageres tanker bag og formål med skabelsen af instituttet været styrende, således at instituttets overordnede vision og målsætning er både ambitiøs og konkurrenceorienteret. Instituttet har samtidig satset på områder, hvor initiativtagerne og branchefolk specifikt pegede på problemer i faget. Historisk forståelse: For at kunne leve op til kravet om en bedre historisk forståelse hos unge journalister indeholder bacheloruddannelsen et rent historiefag, Dansk Historie og Europæisk Civilisationshistorie. I andre fag trækkes der som en del af pensum tråde tilbage til historien bl.a. i Sociologi, International Politik og Organisation, Mediesociologi, Dansk Politik og Forvaltning og Kulturanalyse og Kulturjournalistik for at skabe en grundlag for forståelse af nutiden. Ved kandidatuddannelsen udbygges de unges kendskab til historien, da mere end halvdelen af uddannelsens første semester er afsat til en gennemgang af Journalistikkens Klassikere og Journalistikken Filosofi både i forhold til sprog og rolle i samfundet. Indsigt i akademisk viden og metode: For at sikre de studerende viden, indblik i og forståelse for beslutningstageres, planlæggeres og akademikeres verden skal det nævnes, at en stor del af undervisningen på bacheloruddannelsen gennemføres af akademiske undervisere. Seks af de faste akademiske undervisere er professorer i deres fag, mens resten er lektorer, adjunkter eller Ph.d.- studerende. Fem af de faste undervisere på bacheloruddannelsen er journalister, men disse underviser kun i fagene Det Journalistiske Håndværk og Journalistisk Sprog. Ved uddannelsen til cand. public skal de studerende i halvdelen af studietiden følge undervisning tilrettelagt af og for akademikere, mens resten af tiden skal bruges på at følge nogle specielle journalistiske seminarer.
6 Journalistikkens rolle: For at sikre at de studerende får en bedre forståelse af journalistens ansvar og journalistikkens rolle i et demokratisk samfund har instituttet valgt, at de studerende på bacheloruddannelsen efter et indledende semester med faget Sociologi har faget Mediesociologi i tre hele semestre. De faste undervisere i dette fag er professor Anker Brink Lund og Peter Bro, der er ved at skrive en Ph.d.-afhandling om den nye, mere samfundsansvarlige journalistik, Public Journalism. I fagene Økonomi og Aktuelle Samfundsmæssige Problemer er velfærdsamfundet i centrum. I forbindelse med etableringen af bacheloruddannelsen gennemførte underviserne en række konsultationer i branchen for at kortlægge dens visioner og ønsker til en de nye uddannelser, hvilket er baggrunden for disse satsningsområder: Mere undervisning i sprog: I den forbindelse med samtalerne blev det hurtigt klart, at bacheloruddannelsen skulle bruge kræfter på i højere grad at forsøge at lære de studerende dansk retskrivning og tegnsætning samtidig med, at de studerende skulle have en bedre indskoling i mundtlig dansk i forbindelse med elektroniske medier. Dette førte til, at de studerende har faget Journalistisk Sprog og Kommunikation i alle semestre, før de skal i praktik. Undervisning til alle i radio og tv: Det blev samtidig klart, at de elektroniske medier ønskede en større vægt på undervisning i radio og tv på uddannelsen, hvorfor det blev besluttet, at vægte alle medier ligeligt på uddannelsen, så alle studerende efter et grundlæggende indskolingssemester i Det Journalistiske Håndværk får lige meget skoling i tv, radio og trykte medier, før de skal i praktik. At det er lykkedes at få en større ligelighed imellem medierne - eller i hvert fald mere fokus på radio og tv - kan ses af, at de studerende fra bacheloruddannelsens første to hold kom til at besætte en meget stor del af praktikstillingerne på de elektroniske medier. Bacheloruddannelsen i Odense allerede nu blevet videreudviklet, så de studerende uddannes til også at mestre det nye fjerde medie, web på Internettet. Og skolingen i produktion til Internet er tilrettelagt på en måde, så de studerende under næsten hele uddannelsesforløbet producerer til flere medier samtidig. Instituttet er også forberedt på at kunne leve op til de fremtidige krav, som kan tænkes at komme fra en medieverden, hvor flere aktører er ved at omdefinere deres journalistiske værdi eller kerneydelse fra traditionel journalistik på et medie - til produktion af journalistisk indhold til så mange medier, som muligt. Den grundlæggende tankegang bag denne fler-medialitet præger selvfølgelig skolingen i faget Det Journalistiske Håndværk på bacheloruddannelsen. De studerende lærer de forskellige mediers styrker og svagheder at kende, og de lærer at bruge og kombinere medierne bedst muligt. Men uddannelsen holder fast ved, at de studerende skal lære alle de traditionelle og grundlæggende færdigheder i hvert medie. Bortset fra nogle få, korte introduktionsforløb til teknikbetjening på tv, radio og IT/web er fagene på uddannelsen i Odense tilrettelagt i fulde semestre, så de studerende hver uge følge undervisningen i flere
7 fag samtidig. De studerende skal typisk på et semester løbende følge fem fag, som de også typisk skal til eksamen i ved afslutningen af semestret med karaktergivning efter 13-skalaen. Disse lange, sideløbende forløb er karakteristisk for et universitet, og systemet har bl.a. den fordel, at de studerende lærer at planlægge, prioritere og at holde mange bolde i luften. Vi har den opfattelse, at udøvere af nutidens og fremtidens kvalitetsjournalistik skal være stærke individualister, der er gode til at arbejde i team. Vi har derfor besluttet, at vi er nødt til at arbejde med andet end de studerendes viden, indsigt, evner og færdigheder for at gøre dem til rigtig gode journalister. Vi arbejder derfor med de studerendes personlighed. På de første semestre koncentrerer vi os om at lære de studerende at få det bedste ud af hinandens styrker og på at udvikle hinandens ideer ved systematisk at træne og bruge coaching-teknikker. Her bliver de studerende sjældent bliver presset hårdt, men kravene er tydelige for enhver: Der skal ydes en indsats over gennemsnittet, hvis man vil markere sig - og indsatsen og produktet skal være bedre - hver gang. Efter et år begynder vi at træne de studerende i at udvikle egne og andres færdigheder med lidt barskere metoder. Her lærer de studerende i forbindelse med undervisningen i tv eller radio/lyd til Internettet f.eks. systematisk at efterkritisere hinandens journalistiske produkter - eller hinandens indsats i et redaktionelt samarbejde - i et klasseværelse med 32 studerende. De presser samtidig sig selv eller hinanden på tv, fordi de arbejder i tætte makkerpar om fælles produkter, hvor produktets kvalitet afgøres af kvaliteten af samarbejdet i makkerparret. På semesteret med radio/lyd til Internettet arbejder de studerende i større nyhedsredaktioner, som en del opgaver fra morgen til aften med faste deadlines både til Internettet og radioen. Tidspresset er derfor ret bastant, og det samme er presset fra gruppen for at få den enkelte til at leve op til en fælles standard.
Fagmodul i Journalistik
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016
Læs mereMaster i. journalistik
J o u r n a l i s t i k f o r k o m m u n i k a t i o n s f o l k Master i journalistik 2 Journalistik for kommunikationsfolk Arbejder du med kommunikation eller formidling? Savner du at kende de journalistiske
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger
Læs mereEfteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse
Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lektor Lise Lyngbye, Studieleder for Master i Journalistik Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation eller formidling?
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereXXXXXXX XXXXXX XX. Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere XXXXX XXXXXX. Vejledning for praktiksteder
XXXXXXX XXXXX XXXXX XXXXXX XX XXXXXMEDIEHØJSKOLENXXXXXXXX Få andel i fremtidens TV- og Medietilrettelæggere Vejledning for praktiksteder XXXXXX Kære praktiksted Som leder af professionsbacheloruddannelsen
Læs mereStyrk praktikanterne Praktik for journaliststuderende
Styrk praktikanterne Praktik for journaliststuderende Et af journalistuddannelsens særkender er learning-by-doing traditionen. Den skal vi ikke giive slip på. Men i en verden med fokus på udvikling og
Læs mereSAMFUNDSFAG, CENTRALFAG
SAMFUNDSVIDENSKAB SYDDANSK UNIVERSITET SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG 3-årig Bacheloruddannelse Et bredt samfundsengagement Samfundsfag, centralfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige
Læs mereJ O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N
S T U D I E I N F O R M A T I O N J O U R N A L I S T U D D A N N E L S E N SYDDANSK UNIVERSITET 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3-5 2. Uddannelsens struktur 6 3. Bacheloruddannelse 7-10 4. Kandidatoverbygning
Læs mereStyr(k) praktikanterne Praktik for fotojournaliststuderende
Styr(k) praktikanterne Praktik for fotojournaliststuderende Et af journalistuddannelsens særkender er learning-by-doing traditionen. Den skal vi ikke giive slip på. Men i en verden med fokus på udvikling
Læs mereFAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik
0 FAGMODULBESKRIVELSE for Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Indhold Fagmodulet i Journalistik... 1 Formål... 1 Kompetenceprofil Faglige og erhvervsrelaterede kompetencer... 1 Indhold og overordnet opbygning...
Læs mereStyr(k) praktikanterne Praktik for journaliststuderende
Styr(k) praktikanterne Praktik for journaliststuderende Et af journalistuddannelsens særkender er learning-by-doing traditionen. Den skal vi ikke giive slip på. Men i en verden med fokus på udvikling og
Læs mereReferat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008
Studienævn for Journalistik 9. juni 2008 J.nr. 033/578 -/nie Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 15. maj 2008 I mødet deltog: Peter Bro, Signe Damgaard, Troels Mylenberg, Kristian
Læs mereFagkatalog. for. Kandidatuddannelsen i Journalistik. cand.public.
Fagkatalog for Kandidatuddannelsen i Journalistik cand.public. Januar 2006 Det Humanistiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Indholdsfortegnelse JK.1. Det akademiske håndværk (6 ECTS)...3 JK.2.
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereCand.mag. i Journalistik
Er du fremtidens fagstærke journalist? åben for alle med en bachelor Cand.mag. i Journalistik 3-årig Bacheloruddannelse Syddansk Universitet Samfundsvidenskab  Sig det med ord, lyd og levende billeder
Læs mereEfteruddannelse. Master i. journalistik. forskningsbaseret efteruddannelse
Efteruddannelse Master i journalistik forskningsbaseret efteruddannelse Lek to r L is e Ly ngbye, S tu diele der for Mast er i Jo ur n a l i st i k Styrk dit spirende talent 3 Arbejder du med kommunikation
Læs mereKandidatuddannelse i journalistik
Kandidatuddannelse i journalistik (Cand.public.) Bliv en skarpere journalist. Sammensæt din egen kandidatuddannelse i journalistik på heltid eller deltid. Få nye journalistiske og akademiske færdigheder
Læs mereOverordnet målsætning for praktikforløbet på TV 2 ØSTJYLLAND
Overordnet målsætning for praktikforløbet på TV 2 ØSTJYLLAND Den overordnede målsætning er, at den enkelte praktikant inden for tv- og web-nyhedsjournalistik udvikler sig mest muligt indenfor rammerne
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereUddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Politisk kommunikation. Ellers er der generelt alt for få lektioner på alle moduler.
Læs mereSTUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik
STUDIEORDNING for Fagmodul i Journalistik 35 ECTS Version: 5 Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til reglerne i den bachelorstudieordning
Læs mereReferat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 27. september 2007
Studienævn for Journalistik 8. november 2007 J.nr. 033/578 -/nie Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 27. september 2007 Til stede: Fraværende med afbud: Ebbe Grunwald, Eva Kristina
Læs mereSTUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.
STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav
Læs mereCampus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB
Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget
Læs mereBilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister
Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister Hvilken platform er du primært tilknyttet? Print 538 0 0 0 0 0 0 51,3% TV 0 202 0 0 0 0 0 19,3% Radio 0 0 98 0 0 0 0 9,3% Net 0 0 0 130 0 0 0 12,4% Sociale
Læs mereUddannelsesplan for journalistpraktikanter i Udenrigsministeriet.
Uddannelsesplan for journalistpraktikanter i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet ønsker fortsat at være et attraktivt og efterstræbt uddannelsessted for studerende i praktik fra de tre journalistuddannelser.
Læs mereROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september
ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige
Læs mereJournalistisk Håndværk 2 Læseplan
SDU Samfundsvidenskab Master i Journalistik 2. semester, FS15 December 2014 Journalistisk Håndværk 2 Læseplan Underviser: Eksten lektor, journalist Charlotte Aagaard Formål: Formålet med faget er at sætte
Læs mereCAND.MAG. I JOURNALISTIK
Campus Odense Miljøplanlægning CAND.MAG. I JOURNALISTIK Er du fremtidens fagstærke journalist? åben for alle med en bachelor SAMFUNDSVIDENSKAB Sig det med ord, lyd og levende billeder Nyhedsmedierne er
Læs mereSe de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.
Anbefalet studieforløb Om kurset Uddannelse Anbefalet studieforløb Politik og Administration Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først. Kursusgange: Hold: 1 ation
Læs mere5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereFagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017
Læs mereEvaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det
Læs mereSTATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
STATSKUNDSKAB 3-årig Bacheloruddannelse Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget for dig.
Læs mereIngeniørens innovative arbejdsproces
Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledning Ingeniørens innovative arbejdsproces Lærervejledningen giver inspiration til, hvordan du forud for undervisningen i Dansk Arkitektur Center klæder dine
Læs mereUddannelsesevaluering (Samfundsfag) i foråret 2012
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg har været meget, meget tilfreds med det faglige niveau. Jeg kunne godt ønske
Læs mereUddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014
Uddannelsesevaluering, Politik & Administration, 10. semester, fora r 2014 Indhold Indledning... 3 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau?... 3 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket
Læs mereBliv diplomjournalist
Bliv diplomjournalist - tag en hel uddannelse eller et enkelt modul XXXJOURNALISTIKXXXXDIGITALXK XXXANALYSEXXXWEBXXXXMOBILXXXXIDEUDVIKLINGXX KOMMUNIKATIONXXXXUDDANNELSEXXX GLOBALXXXJOURNALISTIKXXXXXXXXCORPORATEXCOMMUNICATIONXXXXXXXWEBX
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereProfessionsprogram. Clinic Counseling Consultation Coaching. Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål
C 4 U ny KAiO Professionsprogram Clinic Counseling Consultation Coaching Kandidatuddannelse Cand. Psych. Formål Disclaimer: Gamle KAiO (Konsulent Arbejde i Organisationer) er en tid lang under re-organisering
Læs mereKursus i formidling for ph.d studerende
Kursus i formidling for ph.d studerende BESKRIVELSE AF KURSUSFORLØBET Dette kursusforløb retter sig specifikt mod naturvidenskabelige og tekniske ph.d.-studerende. Kurset kombinerer faste kursusdage med
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I. Januar 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I F O R H I S T O R I S K A R K Æ O L O G I Januar 1997 Senest revideret august 2007 1 Kapitel 1: Formål og faglig
Læs mereSemesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017
5. semester, bacheloruddannelsen i som centralt fag 2017 5. semester Oplysninger om semesteret Skole: Studienævn: Studieordning: Bacheloruddannelsen med som centralt fag samt sidefag (gymnasielæreruddannelse)
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mere1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereÅrsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019
Årsplan for 9. A & B klasse i Dansk for skoleåret 2018/2019 Undervisningen er tilrettelagt således, så den følger retningslinjerne fra Fælles Mål for faget dansk. Vi ønsker, at eleverne skal udvikle et
Læs mereReferat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 13. marts 2008 kl
Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 13. marts 2008 kl. 12.15 Studienævn for Journalistik 16. april 2008 J.nr. 033/578 -/nie I mødet deltog: Peter Bro, Signe Damgaard, Troels Mylenberg,
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008
Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg Universitet. September 2008 Studieordning for den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse, Cand.merc.(jur.) på Aalborg
Læs mereSTUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015
Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse
Læs mereJournalistuddannelserne
Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne
Læs mereEvaluering af BA Politik og Administration Forår 2013
1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Jeg savnede undervisning med mere substans især på 2. semester, hvor jeg synes,
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereM A S T E R I M AT E M AT I K
MASTER I MATEMATIK 2-årig masteruddannelse evu.aau.dk Master i Matematik Matematik er de naturvidenskabelige og tekniske videnskabers sprog, ligesom matematik spiller en stor rolle i økonomi og samfundsvidenskaber
Læs mereReferat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 18. december 2008
Studienævn for Journalistik 2. februar 2009 J.nr. 033/578 -/nie Referat af møde i Studienævnet for Journalistik torsdag den 18. december 2008 I mødet deltog: Peter Bro, Karsten Prinds, Charlotte Wien,
Læs mereFolkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk
Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:
Læs mereRettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense
Rettelsesblad til BA-uddannelsen i Historie Odense (grundfag - 135 ECTS), 2005, senest revideret i 2009. For studerende påbegyndt senest 2009 gælder følgende til faget 14 Informationssøgning og dokumentation:
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne
Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Billedkunstskolerne Indhold Studieordning for Bacheloruddannelsen i billedkunst (BFA) ved Det Kongelige
Læs mereBEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016
BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen
Læs mereStudienævn for Journalistik mandag den 17. december 2012
STUDIENÆVN FOR JOURNALISTIK 18. januar 2013 J.nr. 033/578 Referat af møde i Studienævn for Journalistik mandag den 17. december 2012 Til stede: Karsten Baagø, Charlotte Wien (kom under pkt. 9), Karen Løth
Læs mereAarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet
Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser Kandidat i Erhvervsøkonomi Forandringsledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereAvanceret teknisk fotografering
Avanceret teknisk fotografering Deltageren får indsigt i basiskameraindstillinger, men lærer herefter at arbejde med de fototeknikker, der bruges til de enkelte programmer, herunder panorama-, 360 - og
Læs mere3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereKompetencekatalog: Fællesfaglige, almene og personlige kompetencer
1. semester Kompetencer Mål Nærmere beskrivelse / Bemærkninger Ansvarlige fag / lærere Kendskab til fagterminologi Eleven anvender fagterminologi i den faglige samtale Eleven opnår kendskab til Blooms
Læs mereTil medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse. 20. april 2009 J. nr. 033/578 PW/PKN/rwt. Referat af Styrelsesmøde den 25. marts 2009.
Til medlemmerne af Center for Journalistiks Styrelse Center for Journalistik Campusvej 55 5230 Odense M Tlf. 6550 2806 Fax 6593 5856 journalism@journalism.sdu.dk Referat af Styrelsesmøde den 25. marts
Læs mereNyheder. TV 2/Fyn vil i løbet af 2014 lave endnu flere nyheder på vores egen kanal. Det vil også give nye muligheder for vores praktikanter.
TV 2/Fyn har ry for at være et rigtig godt praktiksted. Det har vi, fordi vores praktikanter får lov at arbejde. De får lov at lære. De får udviklet sig som journalister og de får ikke lov at gemme sig.
Læs mereVirksomhedsprojekt. Betingelser
Virksomhedsprojekt Betingelser Den studerendes tilknytning til en virksomhed formaliseres med denne kontrakt. Kontrakten indgås mellem den studerende, instituttet for den uddannelse, hvor den studerende
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Kursus 1: Journalistisk teori og praksis Om kurset Fag Hjemmeside Fagmodul i Journalistik Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Journalistisk formidling Om kurset Fag Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs merestudieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Journalistisk formidling Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Den Humanistiske Bacheloruddannelse Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/ studieordninger-knyttet-til-faellesreglerne-fra-2012/
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August-december 2010 (grundforløb) KTS, Sukkertoppen htx Kommunikation
Læs mereKursus 1: Journalistisk teori og praksis Om kurset Uddannelse Hjemmeside Kursustype Tilmelding Fagmodul i Journalistik Http://www.ruc.dk/om-universitetet/organisation/regelsamling/uddannelse/studieordninger-knyttet-til-faellesreglernefra-2012/
Læs mereVIDENS OG VÆRKTØJSKURSER PÅ SDU KOM VIDERE. Ny indsigt og inspiration for mediefolk og journalister
VIDENS OG VÆRKTØJSKURSER PÅ SDU KOM VIDERE Ny indsigt og inspiration for mediefolk og journalister 2 SAMFUNDSVIDENSKAB Kom videre! Center for Journalistik på Syddansk Universitet udbyder som noget nyt
Læs mereBoost din kommunikation
v Boost din kommunikation Tag magten over din virksomheds kommunikation med et kursus hos JJ Kommunikation. Undervisningen er målrettet alle typer virksomheder, der vil være mere aktive i den eksterne
Læs mereUddannelsesplan DR. DR Danmark. DR Oplysning
DR DR er Danmarks store medievirksomhed med omkring 3.000 medarbejdere chefer, journalister, programmedarbejdere, teknik, service-og administrationsmedarbejdere. Vi er en flermediel medievirksomhed, der
Læs mereJournalistisk håndværk I Læseplan
SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Master i Journalistik, 1.semester Juni 2014 Journalistisk håndværk I Læseplan Underviser(e): Journalistisk lektor Charlotte Aagaard samt gæsteundervisere Faget Journalistisk
Læs mere2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Studieordning:
Læs mereIntroduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen
Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen v. adjunkt Petra Daryai-Hansen REPT/FREPA Flersprogede og interkulturelle kompetencer: deskriptorer og undervisningsmateriale
Læs mere1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet
1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker
BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereProjektorienterede forløb. Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb
Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes deltagelse i projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 1: Kvantitativ kortlægning af universitetsstuderendes
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: august 2010 - juni
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mere2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet
, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereRoskilde Universitet
tildeler hermed den humanistiske bachelorgrad A achelor af Arts på baggrund af Det humanistiske basisstudium og studier inden for fagene Dansk og Historie acheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS. Uddannelsen
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel
Læs mereSamfundsfag - HTX. FIP Marts 2017
Samfundsfag - HTX FIP Marts 2017 Per Johansson pejo@aatg.dk Underviser på Aalborg Tekniske Gymnasium Fagligt forum Læreplans arbejde Underviser i: Samfundsfag Teknologihistorie Innovation Indhold PowerPoint
Læs mereBachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK
Bachelor International Virksomhedskommunikation International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK Vælg virksomhedskommunikation Når du starter på en BA-uddannelse i International Virksomhedskommunikation,
Læs merehvilke slags arbejde kan man have som uddannet tøj designer hvilke ting skal man være god til som tøj designer Hvorfor er mænd løn højere end kvinders
2014/2015 tøj designer Indledning: jeg er ikke helt klar på endnu om hvad jeg gerne vil være når jeg bliver ældre. Jeg har valgt tøj designer hvor jeg specielt har fokus på Tekstil/tøjområdet. Det har
Læs mereStudienævn for Journalistik mandag den 23. februar 2015
Referat af møde i STUDIENÆVN FOR JOURNALISTIK 6. marts 2015 J.nr. 033/578 Studienævn for Journalistik mandag den 23. februar 2015 Deltagere: Anne Lea Landsted, Cille Holm Højvang Rasmussen, Laura Jónasdóttir,
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.
Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereUDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING
UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...
Læs mere