Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ""

Transkript

1 Aftale om finansloven for maj 2015 Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit har indgået Aftale om finansloven for Aftaleparterne er enige om at forberede og gennemføre nye initiativer med afsæt i følgende mål og temaer: Mål for finansloven for 2015 Mere for pengene i det offentlige Vækstskabende rammer Reformer -fra snak til handling Fra passiv forsørgelse til aktiv medborger Noget for noget Et stærkt og helt samfund Temaer i aftalen om Finanslov for 2015 o Velfærdsreformer o Bedre rammevilkår for erhvervslivet o Udvikling af turismen o Fokuseret indsats over for udsatte børn og unge o Modernisering af fiskeriet o Fangst og landbrug o Et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked o Klare rammer for et velfungerende sundhedsvæsen o Stærke medier og et stærkt samfund o Bedre økonomistyring i det offentlige og skånsomme besparelser o Anlægsinvesteringer Med vedtagelsen af finansloven for 2015 er der balance på DA samlet set over perioden Med finanslovsaftalen følger en række ændringsforslag til 3. behandlingen, der følger af bilag 1. Der er imidlertid fortsat udfordringer med at sikre en balance i de kommende år. Finansloven indeholder både besparelser, igangsættelse af udgiftsdæmpende reformtiltag og lægger op til at skabe bedre rammer for erhvervsmæssig vækst. Partierne er opmærksom på, at der indbygget i finansloven for 2015 er indbygget en såkaldt indtægtsreserve med virkning fra Det betyder, at der i det forslag til finanslov for 2016 kan blive behov for en stigning i skatter og afgifter, når målet om økonomisk balance over en fireârig periode skal opretholdes. Dette skærper samtidig kravet til at føre en ansvarlig økonomisk politik med fokus på både at skabe nye indtægter og

2 ...Sw _33mzcm_m._.==m âmäacmmm: 2:5.. am: m. 3m.. 8G tilpasse den offentlige økonomi på ændringerne i befolkningssammensætningen, der gradvist vil indebære større udgifter for de offentlige kasser. Oversigt over finanslovsaftalen og delaftaler for 2015 Siumut Demokraatit Atassut Inuit Ataqatigiit Aftale om finansloven for 2015 x x x Aftale om velfærdsreformer Aftale om rammevilkår for erhverv og turisme Aftale om fiskeri Aftale om fiskeri og landbrug Aftale om medier og samfund Aftale om den offentlige sektors økonom Aftale om anlægs og boligområdet Partierne Siumut, Atassut samt Demokraatit er hermed nået til enighed om at indgå følgende aftale om FFL Som led i aftalen er partierne desuden enige om at foreslå overfor Naalakkersuisut, at der fremsættes ændringsforslag i forbindelse med 3. behandlingen af FFL 2015, der er i overensstemmelse med det aftalte. Forslag til ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2015, der fremsættes som følge af nærværende aftale, vedlægges som bilag 1. 28mm: 2:35 zåmqun maa: 53mm Dmäoämmn:

3 Velfærdsreformer - delelementer Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit er enige om at igangsætte reformer på velfærdsområdet, der kan bidrage til at skabe øget selvforsørgelse, har en god social balance og bidrager til at fremtidssikre velfærdssamfundet over en årrække. Reformerne skal blandt andet tage afsæt i at håndtere de af blandt andre Skatte- og Velfærdskommissionen påviste udfordringer med at finansiere velfærden, som en ændret demografisk sammensætning af befolkningen betyder over de næste år. Der er behov for reformer på en række områder, hvorfor de vil skuile gennemføres 0g indfases over flere år. Partierne bag finanslovsaftalen for 2015 inddrages naturligt i det videre arbejde med forberedelsen af yderligere reformer, herunder på skatte- og boligområdet. Som konsekvens af dette er det blandt andet aftalt at mødes om forslag til finanslov 2016 inden færdiggørelsen. Førtidspensionsreformen l finansloven for 2015 gennemføres således en reform af førtidspensionsområdet, der skal øge incitamentet til selvforsørgelse, og på en positiv måde fastholder flere borgere på arbejdsmarkedet. De kræver midler til Ingen af de svageste førtidspensionister vil blive økonomisk ramt af reformen. l forhold til den nuværende ordning vil de svageste enten blive stillet bedre eller få samme vilkår som før. To konkrete eksempler: En enlig uden arbejdsevne vil modtage det samme før og efter reformen, hvilket vil sige kroner (2013). Og et par, hvor begge er førtidspensionister, vil i dag modtage kroner - og med reformen vil de samlet modtage kroner (2013) - en nettostigning på kroner. l forhold til gruppen af førtidspensionister, der besidder en vis arbejdsevne. Her er det meningen, at de skal revalideres og få en tilknytning til arbejdsmarkedet, der afspejler deres arbejdsevne. Tanken bag reformen er, at alle skal bidrage til fællesskabet i det omfang, det er muligt. Hvis man har evnen, har man også pligten. Al erfaring viser, at hvis man har stået uden for arbejdsmarkedet i en lang periode, har det ofte alvorlige negative indvirkninger for den enkeltes Iiv, som man bestemt ikke skal undervurdere. Tværtimod. Når reformen på sigt forventes at give en besparelse på området, skyldes det en positiv konsekvens - og ikke en indtægtsnedgang for førtidspensionisterne. Det forventes, at en større andel af fremtidens førtidspensionister, der har en vis arbejdsevne, i et vist omfang får fodfæste på arbejdsmarkedet. På den måde sparer fællesskabet midler - og flere førtidspensionister får berøring med arbejdsmarkedet. Reformen skal således (fortsat) holde hånden under de svageste, og samtidig sikre, at gruppen af førtidspensionister, der har arbejdsevne, får en fortsat tilknytning til arbejdsmarkedet. l relation til muligheden for at tilvejebringe flere flex-jobs og revalideringstilbud sætter reformen barren højt for at få udnyttet den ressource mest optimalt, som en andel af førtidspensionisterne udgør. Der er derfor behov for nytænkning, både i forhold til de revalideringstilbud og de job vi skal tilvejebringe. Naalakkersuisut vil derfor med vedtagelse af reformen etablere et samarbejde med relevante parter for at

4 .s Sigtelinjer for en kommende arbejdsmarkedspensionsbeskatning l dag har hovedparten af alderspensionisterne kun en meget begrænset pensionsopsparing. Det betyder, at forsørgerbyrden ligger hos det offentlige. Det er hensigten, at den enkelte på sigt skal bidrage med en større egenfinansiering af alderdommen. Det skal blandt andet ske gennem deltagelse i arbejdsmarkedspensionsordninger. l dag er de fleste overenskomstansatte omfattet af en arbejdsmarkedspensionsordning, men de øvrige grupper, herunder selvstændige erhvervsdrivende og fiskere, har som hovedregel ikke nogen pensionsopsparing, da dette er frivilligt. Det vil på sigt skabe en større ulighed blandt alderspensionister, hvis der ikke tages hånd om problemet. En større grad af selvforsørgelse i alderdommen kan opnås ved at gøre det obligatorisk at deltage i arbejdsmarkedspensionsordninger. Derigennem sikres den enkelte alderspensionist en bedre tilværelse rent økonomisk, og samtidig betyder opsparingen, at forbrug og skatteindtægter udskydes til det tidspunkt, hvor de grundet den demografiske udvikling ellers ville mangle. På FM2016 vil der blive stillet forslag om, at samtlige lønmodtagere skal være dækket af en pensionsordning. Det er målsætningen at sikre, at en alderspensionist, når ordningen er fuldt indfaset, får en indtægt svarende til mindst 70 % af indtægten inden pensionering. l dag indbetales over 400 mio. kr. årligt på pensionsordninger. En betydelig del af indbetalingerne vedrører borgere, som på udbetalingstidspunktet ikke vil være bosiddende og dermed skattepligtige i Grønland og skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, som vort samfund har stærkt brug for. For at få indfriet målet om at få udviklet et rummeligt arbejdsmarked, skal alle nøgleaktører være med til at løfte opgaven. Udover selvstyret skal også kommunerne, de selvstyreejede virksomheder og de øvrige private virksomheder tage et medansvar. Sidstnævnte kunne blandt andet ske som led i deres CSR-politikker. Med finansloven for 2015 gennemføres således en reform af førtidspensionsområdet. Målet med reformen er i højere grad at fokusere på at udvikle den enkeltes arbejdsevne for at bringe mange helt eller delvist tilbage på arbejdsmarkedet. Som led i førtidspensionsreformen skal der arbejdes videre med at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, hvilket kræver en fokuseret indsats fra Selvstyret, kommunerne og virksomhederne. Indsatsen skal på sigt bidrage til en forøgelse af arbejdskraftudbuddet og dermed nedbringe behovet for tilkaldt arbejdskraft i en kommende, forventet vækst med nye jobåbninger. Førtidspensionsreformen indebærer blandt andet, at personer i aldersgruppen op til 60 år, der er tilkendt førtidspension efter den gældende ordning, i løbet af en kortere årrække skal gennemgå en arbejdsevnevurdering samt eventuelt tilbydes et individuelt tilpasset revalideringsforløb. Naalakkersuisut og Siumut, Atassut og Demokraatit er enige om, at det er nødvendigt med en helhedsorienteret og tværsektoriel indsats for at nå intentionerne bag førtidspensionsordningen og at evaluere reformen, når den har virket i nogle år. Konkret vil konsekvenserne og forudsætningerne for førtidspensionsreformen indgå ide kommende bloktilskudsforhandlinger med kommunerne, herunder om hvordan de ekstra midler til kommunerne som konsekvens af reformen bedst kan udnyttes, og om det er tilstrækkeligt.

5 Udgifter på alderspensionsomrâdet vii blive øget og en del af reformen er derfor at hæve pensionsalderen for at sikre, at den samlet set ikke belaster de offentlige finanser og medvirker til finanspolitisk holdbarhed. skatten af udbetalingerne mistes derfor. I 2014 blev der indbetalt 140 mio. til ordningeri udenlandske pensionsselskaber, hvilket svarer til mistede skatteindtægter på op til 58 mio. kr. Det er målsætningen at ændre skattereglerne, så Landskassen ikke mister skatteindtægten og samtidig sikre, at den enkelte pensionsopsparer ikke stilles ringere. Sigtelinjer for en kommende alderspensionsreform Sideløbende med reformen på arbejdsmarkedspensionsområdet vil der blive lavet en reform af alderspensionen, hvor et af hovedelementerne er at belønne øget grad af selvforsørgelse, herunder egen opsparing. Reformen sigter mod: - At de svageste alderspensionister sikres et forsørgelsesgrundlag - At indføre en grundpension, som først nedtrappes ved relative høje indkomster - At indføre en tillægspension, hvor nedtrapningen reduceres sådan, at egen opsparing eller fortsat deltagelse på arbejdsmarkedet belønnes - At mindske afhængigheden af en eventuel partners indkomst Sigtelinjer for en kommende bolig- og skatteform På skatte- og boligområdet er målsætningen at reducere det offentliges involvering på boligområdet og indrettet området på sådan en måde, at de, der kan, tilskyndes til at boligforsyne sig selv og at det offentliges indsats på området primært skal være til området, der ikke kan varetages af private. Der arbejdes på en skattereform, blandt andet ved eventuel indførelse af et beskæftigelsesfradrag, som det kendes fra andre lande. Her er erfaringerne, at det særligt løfter lav- og mellemindkomsterne. Parterne er enige om, at en kommende bolig- og skattereform skal have en god social balance og indeholde incitamenter til at flere kan boligforsyne sig selv sig samt har gevinst ved at uddannelse sig og være ijob. Derudover analyseres selskabsbeskatningen, og det undersøges om Iempelser af beskatningen, herunder ved eventuelt tilpassede afskrivningsregler kan medvirke til at øge investeringslysten og dermed skabe økonomisk vækst og nye jobs.

6 Bedre rammevilkår for erhverv og turisme o Modernisering af erhvervslovgivning o Adgang til danske erhvervsfremmeordninger o Mindre administrativt bøvl o Større gennemsigtighed o Handels- og eksportanalyse Naalakkersuisut og den danske regering udgav i februar 2015 i fællesskab rapporten: "Fremme af kommercielt erhvervssamarbejde mellem Grøn/and og Danmark", der indeholdt 12 konkrete anbefalinger til, hvordan Danmark og Grønland i fællesskab kan gøre det lettere for vores virksomheder at skabe vækst i fremtiden. Herunder kan følgende hovedpunkter fra rapportens anbefalinger fremhæves: o Garanti fra Eksportkreditfonden til kreditværdige grønlandske erhvervsprojekter. o Arktisk låneramme under Den Nordiske investeringsbank. o Øget samarbejde mellem VisitDenmark og VisitGreen/and om markedsføring af kombinationsoplevelser i Danmark og Grønland overfor det asiatiske marked. o Hurtigere og mere smidig opdatering af dansk erhvervslovgivning, der skal gælde for Grønland. Der er enighed mellem partierne om, at der skal følges op på rapportens anbefalinger for dels at lette adgangen til danske erhvervsfremmeordninger, adgang til risikovillig kapital fra internationale investeringsbanker, sikre en moderne og opdateret erhvervslovgivning, dels grønlandske virksomheders adgang til at indberette digitalt til danske myndigheder. Parterne er endvidere tilsvarende om, at der som led i digitaliseringsstrategien skal arbejdes på at skabe lettere adgang for virksomhederne til at betjene sig i det offentlige via digitale løsninger, herunder ved afregning mellem virksomhederne og det offentlige. Dette skal nedbringe administrativt bøvl hos virksomhederne og effektivisere sagsgangene i det offentlige og sammen med andre konkrete initiativer bidrage til at skabe større transparens i det offentlige på erhvervsområdet. Partierne ser frem til at drøfte resultatet af den påbegyndte handels- og eksportanalyse, når den foreligger. o konkurrencedygtige krydstogtsafgifter o Sigtelinjer for en kommende reduktion af udgiftsniveau for flypassagerer o Tilskud til turismeudvikling o Ny tu rismestrategi Parterne er enige om, at det aktuelle forslag på FM 2015 med at sænke krydstogtsafgifterne ikke kan stå alene i bestræbelserne på at gøre turismen til et egentligt bærende erhverv. Øget indtægter fra turismen skal på sigt bidrage væsentligt til øget vækst i den private sektor, øget beskæftigelse og dermed også øgede indtægteri kommunerne og i Selvstyret. For at nå disse mål skal der arbejdes på at nedbringe priserne på rejser til og fra Grønland og internt i landet, blandt andet gennem en modernisering af landingsbanestrukturen. Den bebudede besparelse på 1,6 mio. kr. til at udvikle oplevelsesøkonomien bortfalder derfor. Midlerne vil gå til at understøtte initiativer i en ny turismestrategi i 2015, som drøftes med partierne inden endelig færdiggørelse. Strategien vil omfatte etablering af regionale visitorcentre for at sikre lokal beskæftigelse og forretningsmuligheder, organisering af turismeudviklingen med fokus på løft i regionerne og en plan for markedsføringsindsatsen. 6

7 Modernisering af fiskeriet o Aktivering af fiskeriudviklingspulje o Systematisk forsøgsfiskeri - nye arter og områder o Innovation - udnyt hele fisken o Sigtelinjer for en kommende reform af fiskerilovgivningen Der er et bredt ønske om at få moderniseret den kystnære del af fiskeriet, at få nye arter og områder ind i fiskeriet for at øge de samlede fangster samt at få en udvikling i gang, hvor en større del af fisken anvendes, sådan som vore nabolande har formået i de senere år, fremfor at store dele af fisken ses som et biprodukt, der skal smides ud. På finansloven har der gennem en årrække været afsat midler til nogle af disse formål i den såkaldte fiskerifinansieringspulje, hvor der kan overføres uforbrugte midler mellem finanslovsår. Midlerne i puljen har dog langt fra været brugt og der henstår i dag omtrent 30 mio. kr. til aktiviteter i Af samme grund er deri FFL 2015 ikke sat midler afi 2015, mens der i hvert af budgetoverslagsårene er sat 20,0 mio. kr. af årligt. I puljens levetid har der ikke været brugt 20 mio. kr. i et enkelt år. Derfor vil spørgsmålet om bevillingens størrelse først blive aktuelt i FFL Partierne er enige om, at der til brug for FFL 2016 skal udformes et forslag til en sammenhængende politik, der kan bidrage til at nå målene om at udvikle det kystnære fiskeri, for at skabe bedre rammer for et mere systematisk forsøgsfiskeri og for øget innovation i fiskerierhvervet. Herunder skal økonomiske, lovmæssige og administrative konsekvenser indgå. o Ressourcerenteafgifter- en fair betaling for at udnytte ressourcen Partierne er enige om, at fiskeressourcen grundlæggende er et fælleseje, som stilles til rådighed og der derfor kan kræves ressourcerentebeskatning af, hvis der er økonomisk basis derfor. Idag gælder dette i praksis kun i det havgående fiskeri og enkelte fartøjer i det kystnære fiskeri med egenproduktionstilladelse. Det er der to grunde til. Dels er økonomien idet kystnære fiskeri langt fra så god som i det havgående, dels kan landingspligten i det kystnære fiskeri i nogen grad betragtes som en art ressourcerentebeskatning, da den indebærer kunstigt lave afregningspriser. I finansloven for 2015 lægges op til et øget provenu fra ressourcerentebeskatning i fiskeriet fra og med 2016, som følge af øget beskatning af dele af det pelagiske fiskeri. Naalakkersuisut vil som konsekvens udarbejde et forslag til EM 2015, der åbner op for en differentiering af afgiften på makreller fra og med 2016, så udenlandsk registrerede fartøjer i Østgrønland betaler en højere afgift på makreller end grønlandske. Endvidere lægges op til en afgift på fangst af sild og lodde. Der lægges ikke op til afgifter på det pelagiske fiskeri i Vestgrønland på nuværende tidspunkt, da fiskeriet stadig er på et meget indledende stadie. Partierne er enige om, at det er væsentligt at ressourcerentebeskatningen er rimelig og bygger på et princip om, at fiskeriets aktører skal have mulighed for at skabe en sund økonomi og få forrentet deres investeringer på et passende niveau, samtidig med at det offentlige for en fair beskatning for at stille ressourcen til rådighed for erhvervet. Derfor skal kommende ny lovgivning bygge på valide data om økonomien i fiskerierne, og inddragelse af erhvervet i udformningen af lovgivningen og i bestræbelserne på at skabe gennemsigtighed omkring økonomien med og uden afgifter. Et udredningsarbejde er derfor nødvendigt ved forberedelsen af en mere generel ressourcerentelovgivning, der skal have virkning fra 2017, og bygge på nævnte principper. Herunder indgår også et ønske fra partierne om at differentiere afgifterne for at animere til større produktion heri landet. 7

8 Fangst og landbrug o Plan for styrkelse af virksomheden Great Greenland o Indhandlingstilskud til sælskind o Udvikling af landbruget - opfølgning på Landbrugskommissionens betænkning Partierne er enige om vigtigheden af, at Great Greenland A/S fortsat er vigtig for at opretholde muligheden for at indhandle sælskind, særligt de steder, hvor de alternative indkomstmuligheder er begrænsede. Derfor er der behov for at styrke virksomhedens konkurrenceevne og skabe et kapitalgrundlag for selskabet, så der ikke løbende skal ske tilførsel af midler fra landskassen til Great Greenland A/S, udover de midler der tilgår selvskabet via servicekontrakter. Med finanslovens for 2015 tilføres 15 mio. kr. som et kapitalindskud, der skal bidrage til at øge soliditeten i selskabet og nedbringe dets finansieringsomkostninger. Partierne anser dette som nødvendigt, men ikke i sig selv tilstrækkeligt til at skabe en permanent positiv udvikling. Great Greenland forventes derfori 2015 at udarbejde en ny virksomhedsstrategi sammen med relevante aktører, der skal bidrage til at trimme virksomheden og skabe et bedre fundament for afsætning af sælskind og dermed sikre fangererhvervet muligheder for fortsat at indhandle skind af god kvalitet. Der er et politisk ønske om, at landbrugserhvervet fortsat skal udvikles. Landbrugskommissionens betænkning indeholder nogle relevante pejlemærker, som kan indgå i tilrettelæggelsen af fremtidens landbrugspolitik, herunder som input til, hvordan erhvervet mest hensigtsmæssigt kan understøttes økonomisk fra landskassen. Der eri 2015 givet ekstra midler til udarbejdelse af en prioriteret handlingsplan til Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som sammen med andre relevante aktører, er blevet anmodet om at operationalisere og konkretisere anbefalinger med belysning af de samfundsøkonomiske og budgetmæssige konsekvenser for det offentlige. l dette arbejde forventes det også, at spørgsmål om erhvervets strukturproblemer kan løses på en måde, så landskassen ikke belastes unødigt og landbrugserhvervet gøres mere effektivt. Frem mod FFL 2016 skal der med afsæt i disse overvejelser udarbejdes et forslag til indretning og størrelse af subsidierne til landbrugserhvervet, herunder eventuelle tilskud til slagteriet i Narsaq. l finansloven for 2015 har partierne aftalt at afsætte 6,0 mio. kr. årligt på en reserve til nye initiativer, der kan udløses i forlængelse af godkendelse af nævnte handlingsplan som opfølgning på Landbrugskommissionens betænkning.

9 Et dynamisk og rummeligt arbejdsmarked o Ledighedsplan - mål og forventede effekter o Særlig indsats for ledige årige o Evaluering ift. indsatsen rettet mod Ungemålgruppen o Pejlemærker for en kommende plan for misbrugsbekæmpelse Partierne er enige om at fortsætte Iedighedsbekæmpelsen, og særligt at fokusere på at få gruppen af unge gjort uddannelsesparate, til at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse og dermed øge mulighederne for at finde varig beskæftigelse. I dag er en uforholdsmæssig stor del af de ledige ufaglærte, og det må forventes, at der i stigende grad vil blive efterspurgt faglært arbejdskraft i fremtiden. Da der afsættes mange midler til Iedighedsbekæmpelsen er det væsentligt, at der løbende evalueres på indsatsen og skabes større gennemsigtighed på ledighedsog beskæftigelsesområdet for blandt andet at kunne differentiere indsatsen efter behovene. For mange unge søger i dag ikke igang med en uddannelse umiddelbart efter, at de har forladt folkeskolen. Partierne er enige om, at den netop gennemførte evaluering af folkeskolen skal følge systematisk og målrettet op sammen med relevante parter for at få gjort noget ved dette problem. Partierne har noteret sig, at der også er igangsat en evaluering af ungemåi-gruppen (15-18 årige), der ikke er kommet i gang med en uddannelse og ofte i gang med et såkaldt brobygningsforløb. Der anvendes mange midler fra kommunerne og selvstyret til at hjælpe de unge videre og gøre dem uddannelsesparate, Disse midler går blandt andet fra det egentlige uddannelsessystem, hvorfor det er væsentligt at behovet for disse brobygningstiltag på sigt nedbringes og der løbende evalueres på indsatsen. Frem mod FFL 2016 efterlyser partierne en nærmere redegørelse for mulighederne for en mere ambitiøs indsats over for gruppen af unge mellem år. Herunder skal der som led i kommende reformer af sociale ydelser og uddannelsesstøtte ses nærmere på mulighederne for i højere grad at animere flere til at tage en uddannelse og at skabe fundamentet herfor. Bevillingen til Piareersarfiit hæves fra 2016 og frem årligt med 8,315 mio. kr. til en videreførelse af bygdeprojektet NUIKl - Nunaqarfinni llinniartitaanermik Kivitsineq, en opnormering af opkvalificeringstilskud (tilskud til aflønning af lærere) til fem udvalgte byer og til opstart af værkstedsaktiviteter til ikke-boglige aktiviteter i de byer, hvor der endnu ikke er etableret værkstedsforløb under Piareersarfiit. Midlerne skal understøtte målsætningen om årligt at optage 250 unge til ikke-boglige aktiviteter på værkstedsforløb m.m. og skal endvidere sikre videreførelse af NUIKl, som vil indebære et uddannelsesforløb for unge i 2 til 3 bygder. Disse tiltag er en integreret del af beskæftigelsesstrategien, hvor der er særligt fokus på at nedbringe ungdomsledigheden. Midlerne hertil rokeres fra bevillingen til kompetenceudvikling via PKU-kurser. Bevillingen til disse kurser vil stadig være væsentlig højere, end det niveau i 2014 og tidligere år.

10 OI Partierne er enige om, at der skal gøre en målrettet indsats for at få rykket fiere fra matchgruppe 2 og 3 ti matchgruppe 1, hvor der vii være hurtigt til rådighed for arbejdsmarkedet, når der opstår jobåbninger. Dette skal også ses i sammenhæng med, at der med førtidspensionsreformen erlagt optil at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked. Selvstyret og kommunerne forventes at have et udvidet samarbejde derom, ligesom der er brug for et tværsektorielt samarbejde i en mere målrettet misbrugsbekæmpelse. Partierne vii i forbindelse med FFL 2016 tage spørgsmålet om en sammenhængende plan for misbrugsbekæmpelse op, herunder om hvordan denne bedst kan finansieres. Partierne finder det vigtigt, at de prioriterede tiltag på social- og arbejdsmarkedsområdet kan gennemføres. Derfor er der behov for at afdække, om de afsatte ressourcer, organiseringen og de bagvedliggende processer muliggør dette i praksis. Herunder skal der ses på samspillet mellem forvaltninger, mellem Selvstyret og kommunerne, de afsatte personalemæssige ressourcer og systemunderstøttelse. En redegørelse herafor skal indgå i forberedelsen af FFL 2016.

11 Klare rammer for et velfungerende sundhedsvæsen Partierne er generelt bekymrede for at gennemføre besparelser i Sundhedsvæsenet på det foreliggende grundlag. I 2015 forventes en besparelse på sundhedsområdet, hvis den ikke er af permanent karakter at være mulig. Det skyldes, at Sundhedsvæsenet har kunnet fremføre et større mindreforbrug fra 2014 til 2015, som kompenserer for besparelsen. Partierne er enige om, at der skal udarbejdes en ny økonomisk analyse for sundhedsområdet forinden FFL 2016, idet den tidligere Deloitte-rapport herom i nogen grad er overhalet af blandt andet strukturreformen inden for sundhedsvæsenet. Formålet med at udarbejde en ny rapport er at få et bedre grundlag for at vurdere det nuværende og fremtidige finansieringsbehov i sundhedsvæsenet, herunder at vurdere muligheder for effektiviseringer, med henblik på at tilrettelægge langsigtede politiske prioriteringer og beslutninger. Som led i den forestående analyse skal der også kigges på samspillet mellem sundhedsvæsenet og kommunernes (forebyggelse og efterbehandling) for at afdække mulighederne for at optimere ressourceanvendelsen samlet set. I forlængelse af rapporten skal der i en opdateret anlægssektorplan redegøres nærmere for investeringsbehov i sundhedsvæsnet, både med hensyn til bygningsmassen og i udstyr. Rapporten og den efterfølgende anlægssektorplan har til formål, at der kan indgås et flerårigt politisk forlig om de økonomiske rammer for Sundhedsvæsnet. Det skal bidrage til at forbedre mulighederne for en langsigtet planlægning i Sundhedsvæsenet og til at skabe øget tryghed omkring de tilbud, som befolkningen kan forvente i fremtiden på sundhedsområdet. II

12 Stærke medier og et stærkt samfund o Mediepolitik Det er aftalt som en del af forlig på medieomrâdet om Finanslov 2015, at Naalakkersuisut arbejdet for, at KNR fra 1. januar 2016 ikke længere er reklamefinansieret. Naalakkersuisut agter at sikre dette ved at fremsætte ændringslovsforslag til Inatsisartutlov nr. 7 af 8. juni m radio- og tv-virksomhed på Inatsisartuts efterårsmøde Dette ændringsforslag vil fratage KNR muligheden for at sælge reklamer pr. 1. januar I Finanslov 2016 kompenseres for nettoindtægten fra reklamevirksomhed, så den påtænkte lovændring i udgangspunktet ikke har produktionsreducerende virkning for KNR. Partierne er indstillet på, at en del af finansieringen heraf eventuel sker ved en omlægning af de eksisterende støtteordninger rettet mod medierne, idet de øvrige medier på antages at få betydeligt flere annonceindtægter, når KNR ikke længere må beskæftige sig med reklamevirksomhed. ZI

13 Bedre økonomistyring i det offentlige og skånsomme besparelser o Udmøntning af 50 mio. kr. o Effektiviseringspotentialer o Produktivitetsudvikling i den offentlige sektor o Digitalisering af processer og lettere adgang til det offentlige o Strukturreform Partierne er enige om, at den offentlige sektor skal vokse relativt mindre end den private sektori de kommende år. Det er en forudsætning for at skabe en holdbar økonomisk udvikling i selvstyret og kommunerne og for at skabe vækst i den private sektor. Det indebærer, at der generelt skal arbejdes med løbende produktivitetsudvikling i alle sektorer, også i sektorer, som må formodes at skulle have tilført yderligere midler eksempelvis som følge af ændringer i demografien og øget uddannelsesaktivitet. Partierne er enige om, at løbende produktivitetsudvikling er nødvendig for at skabe økonomisk råderum til politisk prioriterede initiativer. For at finansiere ændringsforslagene i nærværende aftale har partierne derfor besluttet, at P/L-reguleringen kun skal slå 50 % i gennem fra og med Undtaget for dette vil dog være kommunerne, sundhedsvæsenet og renoveringsopgaver. Gevinsten herved forventes at ligge i størrelsesordenen 15 mio. kr. årligt fra 2016, og vil således indgå i FFL Partierne finder det vigtigt, at der arbejdes systematisk med digitalisering af processer, kompetenceudvikling, fælles serviceløsninger, Systematisering af offentlige indkøbspoli ikker og udgiftsanalyser på sektorområderne. Som led i forberedelsen af FFL 2016 skal der blandt andet ses nærmere på mulighederne for at nedbringe omkostningerne til brugen af eksterne konsulenter i Selvstyret og på mulighederne for at nedbringe de samlede omkostninger til IT. Forløbet omkring udmøntningen af besparelser på 50 mio. kr. på administration og drift i selvstyret understreger behovet for at forbedre økonomistyringen i det offentlige og at skabe bedre beslutningsgrundlag for den type besparelser. Der er derfor brug for at gennemføre budgetanalyser på væsentlige udgiftsområder med jævne mellemrum. Dette skal styrke grundlaget for finanslovsudarbejdelsen, give bedre muligheder for at foretage prioritering og sikre en forsvarlig anvendelse af midler på finansloven. o Sigtelinjer for en kommende reform af budgetloven o Strukturreform o Pengestrømsanalyse Grønland/ DK Partierne er enige om at der skal gennemføres en større revision af budgetloven i Revisionen skal skabe bedre rammer for en langsigtet, tværgående og overordnet prioritering som led i den økonomiske politik. Dette er af stor betydning for at sikre en holdbar økonomisk udvikling. Herunder er partierne enige om, at kommunerne også bør omfattes af den nye budgetlov. Kommunerne fylder allerede meget i den samlede offentlige økonomi, og med strukturreformen fra 2008 lægges op til, at flere opgaver skal flyttes til kommunerne. 13

Aftale om finansloven for 2015 5. maj 2015 Naalakkersuisut og Siumut, Atassut samt Demokraatit har indgået Aftale om finansloven for 2015. Aftaleparterne er enige om at forberede og gennemføre nye initiativer

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

18. oktober 2011 EM2011/45

18. oktober 2011 EM2011/45 R E T T E L S E S B L A D Erstatter den danske version af udvalgets betænkning dateret 17. oktober 2011 (Rettelsesbladet korrigerer forslagsstillers titel) BETÆNKNING Afgivet af Kultur-, Uddannelse-, Forskning

Læs mere

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015 Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Anda Uldum 21. Februar 2015 Indhold Koalitionsaftalen i et

Læs mere

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med

Læs mere

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Økonomisk Råd. Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser. Teknisk baggrundsnotat 2015-2. Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Den offentlige økonomi DAU og offentlige finanser Teknisk baggrundsnotat 2015-2 1. Indledning Udviklingen i de offentlige finanser både på finansloven,

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Oplæg til Naalakkersuisut

Oplæg til Naalakkersuisut Medlem af Naalakkersuisut for Finanser og Råstoffer 27. januar 2015 Sagsnummer: 2015-110613 Ad dagsordenspunkt: Oplæg til Naalakkersuisut Mål og principper for den økonomiske politik Indstilling Det indstilles,

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning Generelle bemærkninger til budget 2014-2017 Oplæg til budgettets 2. behandling: Økonomiudvalget har udarbejdet og godkendt et forslag til budgettet for 2014

Læs mere

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende

22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende 22. maj 2014 FM2014/30 BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at arbejde for igangsættelse af projektering af kollegiebyggeri

Læs mere

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning

VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU. Skatte og Velfærdskommissionens betænkning VORES VELSTAND OG VELFÆRD KRÆVER HANDLING NU Skatte og Velfærdskommissionens betænkning Marts 2011 Forord Naalakkersuisut nedsatte i september 2009 en Skatte og velfærdskommission. Kommissionens hovedopgave

Læs mere

Budgetopfølgning September 2014

Budgetopfølgning September 2014 Budgetopfølgning September 2014 Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender 17. november 2014 1. Indledning Nærværende budgetopfølgning indeholder en gennemgang af indtægter og udgifter i de første

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse

Prioritering af sundhedsvæsen og forebyggelse Emne: Statens økonomi Område: Stat Udgivet: 21-11-2011 Redigeret: 01-12-2011 Social dumping og arbejdsklausuler ved udbud Aftaleparterne er enige om at fremme brugen af arbejdsklausuler og sociale klausuler

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring

Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015. Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel 17. juni 2015 Køn og beskæftigelse i en økonomi i forandring Uddannelsesprofil for arbejdsstyrken i Grønland 2013 (seneste tal) Antal Procent af arbejdsstyrke

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

BETÆNKNING. Vedrørende

BETÆNKNING. Vedrørende 2. Juni 2014 FM2014/155 BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges, at fremkommemed forslag til

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende

15. maj 2015 FM2015/61 BETÆNKNING. Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. vedrørende BETÆNKNING Afgivet af Udvalget for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges til at undersøge muligheder for at etablere en idrætshøjskole

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede!

Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit /her. Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 2012-069. Kære Aqqaluaq B. Egede! Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

13. maj 2010 FM2010/113 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutbeslutning om Grønlands Selvstyres udtalelse til forslag til lov om arbejdsskadesikring i Grønland. Afgivet til forslagets 2.

Læs mere

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende

19. oktober 2006 EM 2006/88 og EM 2006/95 BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg. vedrørende 19. oktober 2006 BETÆNKNING Afgivet af Landstingets Sundhedsudvalg vedrørende EM 2006/88: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at hæve lotteriafgiften og automatspilsafgiften således,

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse

Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Effekter på de offentlige finanser af øget beskæftigelse Teknisk baggrundsnotat 2013-03 Effekt på de offentlige finanser af øget beskæftigelse 1. Indledning

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune

Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Anbefalinger til fremtidig beskæftigelsesstrategi i Viborg Kommune Den 25. juni 20013 Lone Englund Stjer og Jakob Jensen Forløbet Oktober 2012 Budgetforlig for 2013 Nedsætte forbruget på området April

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed

Finanspolitisk holdbarhed Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat 2013-04 Finanspolitisk Holdbarhed 1. Definition på finanspolitisk holdbarhed Formålet med en analyse

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget. vedrørende 1. nov. 2012 EM20121156 BETÆNKNING Afgivet af Anlægs- og Miljøudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut, at der på FL 2013 og fremover afsættes 2,3 mio. kr. årligt

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098

Svar til 36, stk. 1, spørgsmål nr. 2008-098 NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Naalakkersuisut siulittaasuat Landsstyreformanden Hr. landstingsmedlem Esmar Bergstrøm c/o Landstingets Bureau Her Svar til 36, stk. 1, spørgsmål

Læs mere

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og

Forslag. og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), og Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2009-10 Fremsat den 25. november 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og

Læs mere

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune

Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Ansøgning om status som frikommune fra Odense Kommune Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Motivation...2 Om Odense en ny virkelighed...3 Præmisser for projekter...3 Igangværende projekter...4 Sociale

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Store LederGruppe SLG Budgetlægningen 2014-2017 Den 22. august 2013 på Hotel Vojens Råderum, afbureaukratisering og effektivisering Fra 5 til 12 mia. kr. i modernisering af offentlig sektor frem til 2020

Læs mere

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448

Lejre Kommune. 10-12-2013 Side 1. Økonomiudvalget. ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 10-12-2013 Side 1 ØU - Indsatser til forbedret økonomistyring i Lejre Kommune Sagsnr.: 13/20448 Resumé: og Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den økonomiske styring i Lejre Kommune skal forbedres. Både

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

OPFORDRING TIL TILBUD

OPFORDRING TIL TILBUD OPFORDRING TIL TILBUD PÅ Evaluering af strukturreformen Januar 2014 [1] 1. Generelt Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender (ANNN) opfordrer hermed til afgivelse af tilbud på deleelementer af

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v.

20. maj 2015 EM 2015/XX. Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 20. maj 2015 EM 2015/XX Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx.xx om alderspension Kapitel 1 Almindelige betingelser m.v. 1. Pensionsalderen er 65 år, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Pensionsalderen forhøjes

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2.

EM 2013/7-2. Jens B. Frederiksen. Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. Jens B. Frederiksen Forslag til finanslov for 2014 (Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender) (2. behandling) Perioden mellem 1. og 2. behandlingen af dette forslag til Finanslov har desværre

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen

Skattereform 2012. Opsparingsmuligheder. Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen Agenda Skattereform 2012 Opsparingsmuligheder Rådgivning Optimering af Nordea-aftalen SKATTEREFORM 2012 - - med fokus på pensionsområdet SKATTEREFORM 2012 Fokuspunkter : Skattelettelser via ændringer i

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14

Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Bosætning og erhverv 5. august 2015 J.nr 18.00.00-Ø40-1-14 Vedr. sag nr. 155 på Kommunalbestyrelsens møde d. 11. august 2015. Notat til Kommunalbestyrelsen vedr. justeringer af haltilskudsmodel i forbindelse

Læs mere

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Notat Høringssvar vedr. bestemmelser om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og det offentlige Til: Michael Søsted og Grethe Krogh Jensen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Fra: Dansk Erhverv

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 72 Offentligt 13. august 2015 Samlenotat til Folketingets Europaudvalg: Nyt brofinansieringslån til Grækenland fra den europæiske mekanisme for finansiel

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la

NAALAKKERSUI5UT HER/MAANI. Besvarelse af 37 nr, 198. Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la Medlem af Naalakkersuisut for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrlgsanliggender NAALAKKERSUI5UT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, la HER/MAANI Besvarelse af 37 nr, 198 1)

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK

LOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og

Læs mere

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år. Hvilke investeringer ligger der og venter; lufthavne, havne, kommunikation

Læs mere

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015

Administrativ oversigt over taletider 2015. Revideret marts 2015 Administrativ oversigt over taletider 2015 Revideret marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 5 2. Forslag til Inatsisartutlov....6 2.1. Lovforslag fra Naalakkersuisut... 6 2.2. Lovforslag fra Medlem

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Mål og Midler Politisk Organisation

Mål og Midler Politisk Organisation Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2016 Fokusområder er de målsætninger og indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetåret. De udvælges ud fra Byrådets flerårige politikker,

Læs mere

Budgetstrategi 2014 2017

Budgetstrategi 2014 2017 Budgetstrategi 2014 2017 Indledning Den økonomiske situation Kommunerne står i en vanskelig økonomisk situation. Finanskrisen har betydet stagnerende vækst, faldende skatteindtægter og stigende ledighed.

Læs mere

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008

ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 ATASSUT INATSISARTUNI ATASSUT I LANDSTINGET ATASSUT EM 2008/65-1 Augusta Salling 26.09.2008 Forslag til landstingsfinanslov for 2009. (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Vort lands

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Departementet for Finanser. Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning

Departementet for Finanser. Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning Departementet for Finanser Redegørelse om opfølgning på Skatte- og Velfærdskommissionens betænkning DEPARTEMENTET FOR FINANSER SEPTEMBER 2011 Indhold Forord..........................................................3

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 27. maj 2014 FM 2014/176 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at præcisere og sikre, at børn og unge mellem 16

Læs mere

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL

Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K 28.09.2012 DK/PERL Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1 DK-1260 København K Kære Peter Birch Sørensen, Jeg vil gerne takke for muligheden for at komme med input til arbejdet i Produktivitetskommissionen. FOA anerkender

Læs mere