Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:

Transkript

1 Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring, børnetilskud, tilskud til daginstitution, arbejdsmarkedsydelsen mv. Formålet er at sikre et forsørgelsesgrund for berørte familier samtidig med, at det skal kunne betale sig at arbejde. Indretningen af de sociale ordninger gør, at mange på lavtlønsområdet ikke har en store økonomiske gevinst ved at være i beskæftigelse. Familiens rådighedsbeløb stiger kun ganske lidt eller slet ikke hvis man erhverver sig en højere indkomst. Det skyldes, at en fremgang i indkomsten medfører en aftrapning af de forskellige sociale ydelser. I dette tekniske baggrundsnotat beskrives sammenhængen mellem sociale ordninger og de berørte familiers rådighedsbeløb. Beregningerne er anvendt til at udarbejde rapporten Grønlands Økonomi 218, kapitel 3 om strukturer på arbejdsmarkedet og incitamentsproblemer. Sociale ordninger og rådighedsbeløb Rådighedsbeløb er familiens arbejdsindkomst tillagt børnetilskud, boligsikring og A-bidrag og fratrukket skattebetalingen, huslejen, faste udgifter (udgifter til el, vand og varme) og daginstitutionsbetaling for børn. Samspils- og incitamentsproblemer hænger især sammen med hvordan rådighedsbeløbet udvikler sig ved en ændring i familiens indkomst. Rådighedsbeløbet afhænger af en række specifikke familieforhold. I beregningerne i dette notat er der antaget ens husleje og faste udgifter for alle familierne. Konkret er husleje fastsat til 5. kr. om måneden og øvrige faste udgifter til 2. kr. om måneden. Herudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn: A-bidrag: Det forudsættes, at børn der kun bor hos en af forældrene modtager et årligt A-bidrag på 12. kr. Beløbet medregnes i familiens rådighedsbeløb, men ikke i den skattepligtige indkomst, som ligger til grund for udmåling af boligsikring, børnetilskud og daginstitutionsbetaling. Daginstitution: Det forudsættes, at børnene går i børnehave. Betalingen fastsættes med udgangspunkt i Sermersooq takster. Der ydes søskenderabat, således at børn udover det første barn kun betaler den halve takst. Sermersooqs takster er fra: Skat: Den skattepligtige indkomst beregnes som bruttoindkomsten fratrukket standardfradraget på 1. kr. pr. person om året. Standardfradraget kan ikke overføres til ægtefællen, hvis det ikke udnyttes. Der 1

2 betales 42 % i skat af den skattepligtige indkomst fratrukket personfradraget på 48. kr. om året. Hvis en person ikke udnytter sit personfradrag, kan fradraget i stedet benyttes af ægtefællen. Børnetilskud: Det maksimale børnetilskud udgør kr. pr. barn. Aftrapningen af børnetilskuddet starter ved en samlet aktuel indkomst på 13. kr. Beløbsgrænsen for aftrapning hæves med 25. kr. for hvert barn udover det første. Aftrapningsprocenter er: 1 barn 3,5%, 2 børn 7,%, 3 børn 1,5% og 4 børn 14,%. Boligsikring: Boligsikring kan maksimalt udgøre kr. 6. pr. år for en husstand. Boligsikring på under kr. 1.2 pr. år kommer ikke til udbetaling. Boligsikringen aftrappes afhængigt af husstandens skattepligtige indkomst. Aftrapningen af boligsikringen for husstande uden børn starter ved en aktuel indkomst på kr. 6. årligt. Egenandelen stiger med,7 procentpoint, for hver kr. 1. den aktuelle indkomst overstiger kr. 6. årligt. Minimums-egenandelen for husstande uden børn udgør 5 procent af huslejen. For husstande med børn starter aftrapningen af boligsikringen ved en aktuel indkomst på kr. 25. årligt. Egenandelen stiger med,25 procentpoint for hver kr. 1. den aktuelle indkomst overstiger kr. 25. årligt. Minimumsegenandelen for husstande med børn udgør 2 procent af huslejen. Arbejdsmarkedsydelse: Arbejdsmarkedsydelse udbetales med en fast takst per time, der udgør 9 % af mindstelønnen for en ikke-faglært arbejder efter den offentlige SIK-overenskomst. Mindstelønnen er pt. 91,67 kr. i timen svarende til knap 191. kr. om året. På baggrund heraf sættes årsindtægten for en fuldtidsansat timelønnet til 18. kr. (15. kr. om måneden) for at tage højde for sygedage mv., herved indtægten for en person på arbejdsmarkedsydelse bliver 162. kr. om året (13.5 kr. om måneden). Der kan kun modtages arbejdsmarkedsydelse i 13 uger inden rettigheden skal optjenes igen. Offentlig hjælp: Offentlig hjælp forudsættes at lægge bunden under en families økonomi. Hvis familiens rådighedsbeløb falder under hvad en familie ville have til rådighed i en situation uden indtægter fra beskæftigelse, så forudsættes det i beregningerne, at kommunen supplerer familiens indtægt. En familie på offentlig hjælp modtager 78 kr. pr. voksen hver fjortende dag samt 1. kr. om måneden pr. barn. Kommunen dækker desuden de faste udgifter, herunder udgifterne til husleje og daginstitution. Der foretages ikke modregning i børnetilskuddet og A-bidraget. Det forudsættes derfor, at familiens offentlige hjælp tillægges eventuel A-bidrag samt det fulde børnetilskud for alle børn. Tabel 1 viser eksempel på beregninger af rådighedsbeløb for en lavtlønnet enlig med 2 børn ud fra ovenstående antagelser. Helt uden arbejdsindkomst vil den enlige have rådighedsbeløb på kr. Med en arbejdsindkomst på 5. kr. vil rådighedsbeløbet fortsat være kr. idet offentlig hjælp aftrappes når indkomsten stiger. Med en arbejdsindkomst på 1. kr. vil rådighedsbeløbet være steget en smule til kr. Offentlig hjælp er helt aftrappet og boligsikringen er også under aftrapning. Med en arbejdsindkomst på 15. kr. vil rådighedsbeløbet være kr. Boligsikringen aftrappes fortsat og der er nu en egenbetaling på daginstitution på kr. 2

3 Tabel 1: Beregning af rådighedsbeløb for enlig med 2 børn, opgjort i kr Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Anm.: Tabellen viser rådighedsbeløb for en enlig med 2 børn for fire forskellige niveauer for arbejdsindkomst ( kr., 5. kr., 1. kr. og 15. kr.). Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Samspil mellem ordninger og incitamentsproblemer Samspillet mellem skattesystemet og aftrapning af de sociale ydelser og de supplerede sociale tilskudsordninger i form af børnetilskud, boligsikring og reducerede daginstitutionstakster kan betyde, at gevinsten ved at tage arbejde eller ved at tage flere timer kan være meget lille. Ledige, der har udsigt til en løn tæt på minimumslønnen, kan fx have en begrænset gevinst ved at overgå til beskæftigelse eller ved at øge omfanget af beskæftigelsen. Gevinsten ved beskæftigelse påvirkes foruden skattebetalingen af, at børnetilskuddet og boligsikringen reduceres ved øgede indtægter, at daginstitutionsbetalingen øges, samt at eventuelt indkomsterstattende ydelser reduceres eller bortfalder. Omfanget af samspilsproblemer og incitamentsproblemer knyttet til de sociale ordninger afhænger af familiens størrelse, antallet af børn og deres alder, boligformen mv. Børnetilskud og daginstitutionsbetalinger ydes til børnefamilier, ligesom boligsikringens størrelse er afhængig af antallet af børn. Da de sociale tilskud i stort omfang er målrettet familier med lave indtægter, betyder det, at gevinsten ved beskæftigelse er lavest for enlige med børn, og for par med børn, hvor den ene partner har en lav eller ingen indtægt. Gevinsten ved at arbejde (eller arbejde mere) er illustreret i nedenstående figurer, der viser hvorledes rådighedsbeløbet afhænger af indkomsten. Figur 1 viser udviklingen i rådighedsbeløbet for en enlig med to børn. Offentlig hjælp lægger sammen med boligsikring og børnetilskud bunden under familiens økonomi ved at sikre et minimum for rådighedsbeløbet på kr., jf. tabel 1 for beregningen af rådighedsbeløbet. Hvis det skal kunne betale sig at arbejde, skal rådighedsbeløbet stige, hvis man erhverver sig en højere indkomst. Indretningen af det sociale sikkerhedsnet betyder dog, at en fremgang i indkomsten for den enlige med to børn vil medføre en gradvis aftrapning af de sociale ydelser mv., så der sammenholdt med beskatning kun er en begrænset eller slet ingen fremgang i rådighedsbeløbet. For en enlig med to børn øges rådighedsbeløbet således først ved et arbejde med en indkomst over ca. 93. kr. Indretningen af de sociale ydelser giver således ingen incitamenter til at tage lavtlønnede eller kortvarende jobs. 3

4 Figur 1: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for enlig med 2 børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 57% 64% 64% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Børnetilskud Egenbetaling dagsinstitution Offentlig hjælp Anm.: Rådighedsbeløbet er beregnet for enlig med 2 børn, der begge går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og er i beregningerne antaget at blive modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave indkomster i figuren. Kilde: Egne beregninger. Den sammensatte marginalskat er den %-andel af en indkomstfremgang, som enten betales i skat eller modregnes i sociale ydelser. For en enlig med indkomster under ca. 93. kr. vil en indkomstfremgang ikke medføre fremgang i rådighedsbeløbet. Den sammensatte marginalskat er derfor på 1%. Beskatning samt reduktion af forskellige sociale ydelser gør, at rådighedsbeløbet ikke øges ved en indkomstfremgang. For indkomster over de 93. kr. er den sammensatte marginalskat også betydelig. For en enlig med to børn og en indkomst fx på 2. kr. vil en fremgang i indkomsten på fx 1. kr. betyde, at rådighedsbeløbet kun vokser med 36 kr. efter skattebetalingen og aftrapning af børnetilskud og boligsikring. Den sammensatte marginalskat er på 64 pct., hvilket reducerer incitamentet til at arbejde ekstra eller finde et nyt og bedre betalt job. På grund af aftrapningen af boligsikringen vil den sammensatte marginalskat tilmed være højere jo større den månedlige husleje er. 4

5 Figur 2 viser udviklingen i rådighedsbeløbet for et par med to børn. Offentlig hjælp lægger sammen med boligsikring og børnetilskud bunden under familiens økonomi ved at sikre et minimum for rådighedsbeløbet på kr. Tabel 2 på den sidste side viser hvorledes rådighedsbeløbet for dette par er beregnet. Figur 2: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for et par med 2 børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 64% 64% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Børnetilskud Egenbetaling dagsinstitution Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at kun én person i husstanden har indkomst. Huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Den sammensatte marginalskat for parret med to børn vil være 1% i indkomstintervallet op til 16. kr. og vil derefter være på 64% i et meget langt indkomstinterval. Det lange interval med høje sammensatte marginalskatter hænger sammen aftrapningen af offentligt hjælp og børnetilskud. Selv med en indkomst på 4. kr. vil aftrapning af boligsikringen sammen med skattebetalingen betyde, at parret har en sammensat marginalskat på 64%, hvoraf skattebetalingen kun står for de 42 %-enheder. For enlige uden børn vil især aftrapningen af boligsikringen bidrage til høje sammensatte marginalskatter. I figur 3 er der som i øvrige eksempler i dette notat antaget, at den månedlige husleje er 5. kr. Aftrapningen af boligsikring i indkomstintervallet fra omkring 7. kr. til 2. kr. betyder sammen 5

6 med den almindelige beskatning, at den sammensatte marginalskat bliver 84%. På grund af aftrapningen af boligsikringen vil den sammensatte marginalskat også her være højere jo større den månedlige husleje er. Figur 3: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for enlige uden børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst 42% Sammensat marginalskat: 1% 84% 6. (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst 5. Boligsikring Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger. Som for den enlige vil de sammensatte marginalskatter for et par uden børn være meget høje for indkomster helt op til godt 2. kr. Det viser figur 4. Store dele af befolkningen, der ikke har uddannelse ud over folkeskolen og som har jobmuligheder med forholdvis lave lønnninger vil derfor have beskedent økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. De igangværende overvejelser om at indføre et beskæftigelsesfradrag eller en jobpræmie skal ses i sammenhæng med offentlig hjælp og de forskellige tilskudsordninger. Da der er tale om samspilsproblemer, bør en reform af en ordning ses i sammenhæng med øvrige ordninger for at forhindre, at enkelte ændringer ender med at komplicere de sociale ordninger uden at nå deres målsætning. For offentlig hjælp vil det være hensigtsmæssigt at ændre ydelsen, så de skønsmæssige elementer udgår, så offentlig hjælp alene tildeles efter ensartede, objektive kriterier. Det kan mindske samspilsproblemerne og skabe større gennemsigtighed for den enkelte borger om kriterierne for ydelsen. Det vil have gunstige 6

7 fordele for befolkningen i form af mere ensartet behandling af borgerne, større retssikkerhed og vil i tilgift kunne lette det administrative arbejde knyttet til ordningen. Figur 4: Rådighedsbeløb og sammensatte marginalskatter for et par uden børn (A) Rådighedsbeløb og arbejdsindkomst Sammensat marginalskat: 1% 84% 42% (B) Sociale ordninger og arbejdsindkomst Boligsikring Offentlig hjælp Anm.: Det er antaget, at kun én person i husstanden har indkomst. Huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Kilde: Egne beregninger 7

8 Beregning af rådighedsbeløb for forskellige familietyper Tabellerne viser rådighedsbeløb for et par med og uden børn samt for enlig uden børn. Det er antaget, at huslejen er 5. kr. om måneden med tilknyttede faste udgifter på 2. kr. om måneden. Det er antaget, at begge børn går i børnehave til Sermersooq-takst. Det er i beregningerne antaget, at offentlig hjælp lægger bunden under familiernes økonomi og derfor bliver modregnet 1:1 når arbejdsindkomsten stiger. Det betyder, at den sammensatte marginalskat er 1 pct. for de lave arbejdsindkomster. Tabel 2: Beregning af rådighedsbeløb for et par med 2 børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Tabel 3: Beregning af rådighedsbeløb for enlig uden børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb Tabel 4: Beregning af rådighedsbeløb for et par uden børn, opgjort i kr. Indkomst Skat Indkomst efter skat Husleje og faste udgifter A-bidrag Børnetilskud Boligsikring Egenbetaling daginstitution Offentlig hjælp Rådighedsbeløb

9 *** Økonomisk Råd *** Økonomisk Råd udarbejder uafhængige analyser og vurderinger af grønlandsk økonomi. Rådet er nedsat af Naalakkersuisut og ledes af et uafhængigt formandskab. Professor Torben M. Andersen er formand for Økonomisk Råd. Analyserne fungerer som et uafhængigt bidrag til at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske politik. Vurdering af konjunkturudviklingen og holdbarhed af den økonomiske politik er tilbagevendende temaer i rådets rapporter. Rapporterne beskæftiger sig med aktuelle reformområder, der skal gøre landet mere økonomisk selvbærende. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesområdet, fiskeriforvaltningen, skat, boligområdet, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, råstofområdet og erhvervspolitik. Økonomisk Råds analyser bliver offentliggjort i rapporter og i kortere politikorienterede notitser på rådets hjemmeside, gl/oekonomisk-raad. Rådet afholder desuden seminarer og oplæg om aktuelle økonomisk-politisk temaer. 9