Kompendium. Temadrøftelser. Efterår Det gode møde. Fællesskab Inklusion. Pædagogisk. Helhedsskole. Kommunikation og information.

Transkript

1 Kompendium Temadrøftelser Efterår 2012 Fællesskab Inklusion Det gode møde Pædagogisk udvikling Kommunikation og information Helhedsskole Faglig og personlig udvikling Kulturmødet Vision og værdigrundlag sikre tid/rum til fordybelse Pædagogisk ledelse At sikre tid/rum til fordybelse Linjer og profiler Fællesarrangementer Teamsamarbejde Pædagogisk ledelse - former/mål/betydning Ressourcecenter Lokaler inventar UV- 6. januar

2 TEMADRØFTELSER EFTERÅR 2012 Anbefalinger - beslutninger I efteråret 2012 deltog ca. 170 pædagogiske medarbejdere og ledere i temadrøftelser ud fra 9 områder, som blev udvalgt til at danne et vigtigt grundlag for starten og udviklingen af den nye skole Kirstinebjergskolen pr. 1. august De 170 medarbejdere havde mulighed for at vælge sig ind på 2 forskellige temaer, som hver tidsmæssigt foregik over 3 onsdage i efteråret Grupperne var således sammensat af medarbejderne selv, og der var naturligvis forskellig interesse for de forskellige temaer. I drøftelserne deltog på flere temaer tillige konsulenter fra Skoleafdelingen. Hver af de 9 temagrupper fremsendte afslutningsvis anbefalinger til ledergruppen. Disse anbefalinger er behandlet på ledermøder i december I dette kompendium gives en kort beskrivelse at hvert tema, gruppernes anbefalinger og ledergruppens beslutninger. Sidst i kompendiet er bilag, som nærmere beskriver de enkelte områder. Der skal lyde en meget stor tak til alle medarbejdere for et fantastisk engagement i arbejdsgrupperne og for nogle meget konstruktive forslag til det videre arbejde i Kirstinebjergskolen. Egon Sørensen Distriktsskoleleder TEMA 1: Vision og værdigrundlag Ansvarlig leder(e): Egon Sørensen Konsulent: Charlotte Mikkelsen TEMA 2: Pædagogisk udvikling -helhedskole Ansvarlig leder(e): Jan Mathiassen og Dorthe Lindegaard TEMA 3: Teamsamarbejde, uddannelse m.v. Ansvarlig leder(e): Steen Andersen TEMA 4: Kommunikation og information Ansvarlig leder(e): Per Nielsen TEMA 5: Linjer - profiler Ansvarlig leder(e): Klaus Hegnby Klaus Behrendt Konsulent: Elise Venndt TEMA 6: Lokaler inventar UV-midler Ansvarlig leder(e): Send Otto Jensen TEMA 7: Kulturmødet Ansvarlig leder(e): Per Skovsen og Lilian Roskvist TEMA 8: Ressourcecenter Ansvarlig leder(e): Lars Andersen, Vibeke Vejlegaard og Rikke Damgaard - TEMA 9: Fælles arrangementer Ansvarlig tovholder: Pia Eggert 2

3 TEMA 1: Vision og værdigrundlag Ansvarlig leder(e): Egon Sørensen Konsulent: Charlotte Mikkelsen Beskrivelse: 2 grupper arbejdede med temaet og havde mange gode drøftelser af, hvilke værdier der var vigtige at trække frem i en vision for Kirstinebjergskolen. Efter begge runder var der en lang række værdier, som afslutningsvis blev samlet i 4 hovedområder: LÆRING FÆLLESSKAB LYST ANSVAR. Anbefaling: Visionen som beskrevet i vedlagte bilag anbefales og det foreslås, at visionen tages op til drøftelser i hele Kirstinebjergskolen efter ca. 1 års tid. Bilag: Vision, Kirstinebjergskolen, december 2012 Beslutning: Visionen, som beskrevet i bilaget vedtages som grundlag for Kirstinebjergskolen. Visionen optages til drøftelse i ny skolebestyrelse og i de nye personalegrupper senest Herefter vil en evt. revidering af visionen finde sted. De 4 områder af visionen kan hver for sig danne ramme om pædagogiske dage/arrangementer i såvel hele Kirstinebjergskolen som på de enkelte afdelinger. Eksempelvis kunne et udgangspunkt være: Hos os på afdeling.. betyder visionen, at. Der udskrives i løbet af 2013 en slogan-konkurrence og en logo-konkurrence m.h.p. valg af overordnet slogan og logo for Kirstinebjergskolen. 3

4 TEMA 2: Pædagogisk udvikling -helhedskole Ansvarlig leder(e): Jan Mathiasen og Dorthe Lindegaard TEMA 3: Teamsamarbejde, uddannelse m.v. Ansvarlig leder(e): Steen Andersen Beskrivelse: I arbejdet i ovenstående 2 temaområder kom indholdsdrøftelserne til at minde om hinanden. Vi har derfor her valgt at samordne disse områder. Anbefaling: Helhedsskole - Ønske om en rød tråd i det pædagogiske arbejde med elever fra klasse og dermed øget samarbejde mellem lærere og pædagoger - Klasseteam i indskolingen aftaler rollefordeling og arbejdsbeskrivelse - Pædagogernes timetal i skoledelen gøres fleksibel, således at timerne anvendes efter behov Inklusion - Alle Kirstinebjergskolens inklusionsressourcer og kompetencer sættes i spil gennem eksempelvis intern kollegasupervision/-observation, kollegamøder og jobrotation - Der udarbejdes en uddannelsesstrategi på området - Forskellige læringsmiljøer, der fremmer inklusionsarbejdet understøttes. - Holddannelse og ressourcepersoner - Der frigøres ressourcer til etablering af mere holddannelse, som kan fremme eksempelvis vekselvirkende skoledage, fælles faguger og blokdage, fælles arrangementer (se katalog i bilaget) - Eksterne ressourcepersoner medvirker i observation og supervision af undervisningen - Ressourcepersoner indgår i et fælles netværk for Kirstinebjergskolen Videndeling og koordinering - Den røde tråd skal bevares i en skole med flere matrikler gennem stor videndeling og faglige/pædagogiske indsatser som fremmer fællesskabet - Der arbejdes med overleveringsmøder mellem faserne, fælles fyraftensmøder, klassebesøg m.v. Pædagogisk udvikling - Medarbejderne skal fortsat være bevidste om anvendelse af relevante pædagogiske tiltag som læringsstile, CL, udeskoleundervisning, bevægelse i undervisningen o.s.v. - Medarbejderne skal ligeledes være bevidste om at skabe pædagogiske rammer, som fremmer læringsmiljøet. Eksempelvis nævnes fleksible ringetider, venskabsklasser, læsevejledning og lejrskoler/ekskursioner Bilag: Pædagogiske udvikling, helhedsskole og teamsamarbejde Beslutning: Ledelsen tiltræder de nævnte anbefalinger og ønsker at der sættes fokus på følgende: - Der etableres et fælles grundlag for samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen og om anvendelse af pædagoger i Helhedsskolen - Samarbejde mellem skole, SFO og Klub formaliseres - Kollegasupervision, observation skal indgå i det fælles teamarbejde. Ledelsen skal understøtte og indgå i dette arbejde - Alternative læringsmiljøer, herunder brugen af holddannelse, CL, udeskoleundervisning, fleksible ringetider, venskabsklasser, bevægelse, læsevejledning m.m. skal fremme samarbejdet på årgangene og dermed fremme inklusionen - I netværket af ressourcepersoner skal den røde tråd i de pædagogiske tiltag sikres. Ledelsen er ansvarlig for at dette sker - God pædagogisk praksis skal fremmes gennem bl.a. uddannelse, hvor kendt og anvendelig pædagogisk viden inddrages (Det, der virker!) 4

5 TEMA 4: Kommunikation og information Ansvarlig leder(e): Per Nielsen Beskrivelse: Under møderækken om Kommunikation/IT og mødekultur i den kommende skole har grupperne haft fokus på, hvordan vi håndterer de mange informationer, der findes i eksisterende skoler, og hvordan vi fremadrettet skal finde en struktur, hvor vi er meget bevidste om fælles og forskellige informationer. Anbefaling: Vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på, at det at være i samme skole ikke blot handler om at lave særlige aftaler omkring særlige temadage m.m., men at det handler om at skabe en kultur, hvor vi alle er del af Kirstinebjergskolen. Dette kræver, at afdelingerne har gensidig adgang til relevante informationer, så de hver især kan få indblik i øvrige afdelingers dagligdag/virke. Ledelsesgruppen skal have særligt fokus på beslutninger omkring: Områdenet/Fællesnet IT-gruppe i Kirstinebjergskolen Indgangsportaler opbygning og ajourføring Aftaler omkring brug af de forskellige intra Mødekultur/-ledelse værktøjer til dette og evt. kursus for relevante lærere I den nye skole med fire afdelinger er det vigtigt at give tid til etablering af ny mødekultur. Med den nye virkelighed kan der sættes særligt fokus på det gode møde. Der bør laves aftaler om dagsorden/referat, der kan tilgås digitalt. Pædagogisk ledelse skal være med til at definere, hvad der skal være fælles kendetegn for møder/mødekultur for at tydeliggøre, hvor afdelingerne må/kan fortsætte med at være forskellige. Særligt fokus på møde-/mødeledelse, evt. kurser i mødeledelse Bilag: Kommunikation/IT og mødekultur Beslutning: Ledelsesgruppen tiltræder anbefalingerne, idet der i planlægning af området sættes fokus på: - Opbygning af indgangsportal til hele Kirstinebjergskolen og henvisning til de enkelte afdelinger - Etablering af et telefonnet for hele skolen og for de enkelte afdelinger - Opbygning af en digital kommunikationsstruktur med s og med let adgang til alle informationer via Intranet. - Etablering af to IT-grupper: Pædagogisk IT-gruppe og administrativ IT-gruppe - Aftaler om mødekultur aftales ved skoleårets start. Mødeledere uddannes til at medvirke til at skabe det gode møde - Møder skal have relevans for alle mødedeltagere og dagsorden og referat skal kunne tilgås af alle - Ledelse indgår løbende i arbejdsgrupper/møder, således at der kan skabes hurtige handlinger. 5

6 TEMA 5: Linjer - profiler Ansvarlig leder(e): Klaus Hegnby Klaus Behrendt Konsulent: Elise Venndt Beskrivelse: 2 grupper drøftede rammer og indhold af kommende linjestruktur på overbygningsafdelingen på Havepladsvej. I den sidste gruppe deltog hoveddelen af de forventede kommende lærere på Havepladsvej. Grupperne udarbejdede den endelige anbefaling, som blev præsenteret og godkendt på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 27. november Anbefaling: Forudsætning for linjerne: - Alle linjer skal være båret af høj faglighed og fagdidaktikken skal tilpasses de enkelte linjer - Det samlede linjetilbud skal favne bredt Følgende linjer foreslås oprettet: - Idræt (Sport/krop/bevægelse/adventure) - Samfund (Demokrati) - Science (Naturfaglig) - Art (Drama/billedkunst/medie/musik) - Design (Teknisk/praktisk/medie) - International (Globalisering/kulturforståelse) Der etableres et ungdomsmiljø omkring skolen, hvor bl.a. nedenstående kan indgå: - Uformelle læringsrum, lektiecafé - Pc ere til rådighed, skabe - Skateboard-ramper, musik-pladser, graffitivægge, værksteder - Kantinefaciliteter Bilag: Kirstinebjergskolens linjetilbud på Havepladsvej Beslutning: Ledelsen tiltræder forslag til linjer. Der udarbejdes et linjekatalog, som udsendes til alle nuværende elever på klassetrin. Repræsentanter fra ledelsen besøger alle nuværende skolers klassetrin og gennemgår linjetilbuddene Sideløbende arbejdes der med udvikling af talentarbejde i samarbejde med Ungdomsskolen og Pædagogisk Udviklingsafdeling. Ledelsen tiltræder ligeledes forslaget om opbygning af et ungdomsmiljø på Havepladsvej, idet der dog nødvendigvis skal tages hensyn til de økonomiske og praktiske muligheder med opbygningen. I den forbindelse tages der evt. kontakt til eksterne samarbejdspartnere og også mulighed for sponsordækning kan indgå. 6

7 TEMA 6: Lokaler inventar UV-midler Ansvarlig leder(e): Send Otto Jensen Beskrivelse: 2 grupper har arbejdet med de mange praktiske tilgange til etablering af den nye skole Anbefaling: - Fagteam/storteam på en enkelte afdeling drøfter pædagogiske/didaktiske temaer og indtager drøftelse om kultur og traditioner - Der etableres fagudvalg på den enkelte afdeling og der etableres et fagforum for hele Kirstinebjergskolen. Faglig udvikling og sparring er udgangspunktet - Skemalagt samarbejde - Fagdage i netværk for Kirstinebjergskolen: Musikdage/matematikdage/idrætsdage m.v. - Der foretages en optimering af undervisningsmaterialer og der indkøbes ikke nye i det første år - Der foretages en optimering af basislokalers indretning med projektorer, pc er møbler m.v. Bilag: Inventar undervisningsmidler logistik i den nye skole Beslutning: Ledelsen tiltræder gruppernes anbefaling, idet der sættes fokus på følgende: - Teamstrukturen på de enkelte afdelinger skal gennemgå et rutinetjek m.h.p. optimering af teamsamarbejdet - Der opbygges skemalagt samarbejde mellem medarbejderne på den enkelte afdeling, således at det også kan koordineres med hele Kirstinebjergskolen - Der etableres et overordnet fagligt koordineringsudvalg i samarbejde med PLUC, der over tid skal koordinere indkøb og anvendelse af div. undervisningssystemer og materialer - Der etableres et overordnet udvalg til optimering af basislokalernes indretning, herunder møbler - Der udarbejdes en 3 års strategi for investeringer i PC, I-Pads, projektorer m.v. - Netværksmodel udvikles m.h.p. at skabe faglige dage for Kirstinebjertgskolen (eksempelvis musikdage, idrætsdage og matematikdage..) TEMA 7: Kulturmødet Ansvarlig leder(e): Per Skovsen og Lilian Roskvist Beskrivelse: 2 grupper har hver over 3 onsdage arbejdet med temaet: Hvordan skaber vi én skole, hvor der er respekt for gamle kulturer med stor åbenhed for nye kulturer alle er nye på en ny arbejdsplads. I arbejdet indgik bl.a. drøftelser af, at kultur er noget vi gør i fællesskab med andre og at kultur er foranderlig og dynamisk. Kultur skabes ofte i øget kendskab til hinanden. Anbefaling: - Der skal skabes fora for både det formelle og det uformelle samvær, herunder pædagogiske dage omkring fælles værdier - Pædagogiske arrangementer skal give mulighed for at drøfte den mere formelle kultur som fælles samlinger, motionsdage, ordensregler, inde -udeordninger o.s.v. - Pædagogiske arrangementer skal give mulighed for at være uformelt sammen og medvirke til opbygning af fælles traditioner og eksempelvis teambuilding - Tydelig og tilstedeværende ledelse skal understøtte arbejdet med opbygning af kultur på såvel afdelingen som på hele Kirstinebjergskolen - Etablering af personaleforening 7

8 Bilag: Kulturmødet Beslutning: Ledelsen tiltræder anbefalingerne. Der gives rum og mulighed for opbygning af lokale kulturer på de enkelte afdelinger. Herudover etableres der et kulturudvalg, som bl.a. har til opgave sætte fokus på følgende: - Pædagogiske arrangementer, der fremmer den fælles skole og den fælles kultur - Etablering af katalog over fælles aftaler i den formelle kultur om f.eks. samlinger, motions- idrætsdage, ordensregler o.s.v - Etablering af en personaleforening for Kirstinebjergskolen TEMA 8: Ressourcecenter Ansvarlig leder(e): Lars Andersen, Vibeke Vejlegaard og Rikke Damgaard - Konsulent: Birgitte Schønwald Beskrivelse: På 2x3 temadage har grupperne arbejdet med de gode inklusionshistorier fra de nuværende afdelinger og opstillet drømme for ressourcecentrene Anbefaling: Fælles sprog - Igennem et tæt tværfagligt samarbejde med alle samarbejdspartnere omkring barnet skal der skabes et fælles ansvar, hvor der tænkes på vores udfordring og ikke min udfordring Organisering/praksis - Der opbygges en organisation omkring ressourcecentret, hvor de enkelte fagligheder udnyttes optimalt og hvor der er kort reaktionstid i forhold til handling omkring barnet - Tilgangen til arbejde på tværs af klasser/årgange, på hold og på linjer i fleksible skemaer udnyttes optimalt Pædagogisk ledelse - Der opbygges fælles visioner og værdier for arbejdet i ressourcecentrene, hvor ledelsen er medvirkende til at skabe tydelig fælles retning Kompetenceudvikling og teamlæring Alle medarbejdere, tilknyttet ressourcecentret, indgår i fortløbende kompetenceudvikling og teamudvikling, hvor der er fokus på den rette pædagogiske og didaktiske tilgang til arbejdet med børn og unge med særlige behov. Det forventes at medarbejdere tilknyttet ressourcecentret videndeler med lærerteam på skolen Bilag: Tilbagemelding fra temadagene vedr. ressourcecenter Beslutning: Ledelsen tilslutter sig til de nævnte anbefalinger og forventer, at der sættes fokus på følgende: - Ressourcecentrene etableres ikke nødvendigvis som et fysisk sted men som et pædagogisk redskab i arbejdet med børn og unge med særlige behov - Organisationsmodel skal etableres i foråret 2013 og den nye organisation beskrives tydeligt for alle medarbejdere - Det skal overvejes, om navnet ressourcecenter skal ændres til ressourceteam - Alle kendte og godt beskrevne pædagogiske redskaber skal indgå i arbejdet i ressourceteamet. Elementer fra klasseledelse, teamledelse, LP-arbejdet o.s.v. er nogle af disse redskaber. - Ledelsen medvirker til at opstille klare definerede rammer og retninger for området 8

9 TEMA 9: Fælles arrangementer Ansvarlig leder(e): Pia Eggert Beskrivelse: Der har i dette tilfælde kun været oprettet een gruppe. Grundlaget for gruppens drøftelser har været et ønske om at skabe sammenhængskraft og fællesskab i Kirstinebjergskolen og derved bl.a. skabe muligheder for, at eleverne kan møde hinanden i forskellige sammenhænge, inden de samles på overbygningsafdelingen. Anbefaling: - Kirtinebjergskolen skydes i gang med et stort fællesarrangement - Hver årgang afholder et årligt fællesarrangement, som opbygges som en tradition for kommende årgange (se forslag i bilaget) - Der beskrives en fælles kulturrygsæk for eleverne i Kirstinebjegskolen. På hver årgang inviteres en kulturpersonlighed, som på sit område præsenterer sin kultur/kunst. Arrangementet kan være både for hele Kirstinebjergskolen, men ofte på hver afdeling - Årgange på afdelingerne inviterer hinanden efter lyst og behov til generalprøver, teaterstykker, udstillinger, fremlæggelser o.s.v. - Der opbygges fællesarrangementer for personalet foredrag, hyggearrangement, m.v. Bilag: Fælles elevarrangementer Beslutning: Ledelsen tiltræder de mange gode forslag og ønsker, at der sættes fokus på følgende: - Et kulturudvalg med repræsentanter fra hver afdeling, udarbejder årligt i forbindelse med skoleårets planlægning et katalog over, hvilke arrangementer der igangsættes for det følgende skoleår - Der opbygges en kulturrygsæk for alle elever på Kirstinebjergskolen. Forudsætning er selvfølgelig, at der er økonomiske muligheder herfor og det undersøges, om eksterne samarbejdspartnere kan indgå i opbygningen af rygsækken. Opbygningen af rygsækken forestås af PLUC. - Ledelsen vil vurdere, om det er muligt praktisk og økonomisk at etablere eet årligt fællesarrangement for alle elever på hele Kirstinebjergskolen. I den forbindelse prioriteres en fælles start for skolen 9

10 Vision December 2012 LÆRING - Læring, udfordringer og højt fagligt niveau Skolen skal sikre, at alle bliver udfordret til det yderste af ens potentiale. Dette sker ved at holde et højt fagligt niveau for undervisningen og alle skal træne i at arbejde sammen med andre om at løse opgaver. Læringsmiljøet er præget af høj faglig ambition, hvor der også gives plads til leg og inspiration til ny læring ved at udfordre de organisatoriske, fysiske og faglige rammer. Læringsmiljøet er kendetegnet ved en kreativ, musisk, praktisk og innovativ tilgang til læring på alle niveauer og i alle fag. FÆLLESSKAB - En del af et fællesskab Alle børn og unge skal opleve helhed og sammenhæng i deres liv, og at de er med i forskellige grupper og stærke fællesskaber, hvor alle er velkomne. Ånden på skolen er præget af anerkendelse, tryghed og livsglæde. Alle skal opleve at være i en kultur, hvor der er respekt for forskellige livsbaner og hvor mangfoldigheden og forskelligheden opleves som en styrke for fællesskab og udvikling. LYST - Vilje og lyst til læring Alle elever skal have lyst til at lære gennem hele skoleforløbet, for motivationen er den afgørende drivkraft for deres udvikling og læring. Eleverne skal have gode oplevelser med at lære mens de går i skole, lige fra starten i børnehaveklassen til afslutningen af folkeskoleforløbet. Der skal løbende arbejdes med at skabe forskellige nye læringsmiljøer, der støtter og udvikler elevernes læring, kreativitet og innovative evner på en vedkommende og levende facon. ANSVAR - De voksne går forrest Skolen har anerkendende, nærværende og professionelle voksne. Alle ansatte skal arbejde sammen med hver deres styrke og faglighed om at sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Skolen har eksemplariske voksne, der arbejder professionelt med viden om god pædagogisk praksis, god undervisning, digitale løsninger og tydelig pædagogisk ledelse. De ansatte er omstillingsparate, nyudviklende og parate til refleksion over egen og andres praksis og resultater. De ansatte er bevidste om, at egen uddannelse/videreuddannelse skaber grundlag for god læringskultur, som skal gøre børn og unge til demokratiske medborgere i et samfund, som er i konstant udvikling. Udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elev og forældre. Det er derfor afgørende, at forældre/hjemmet også tager aktivt medansvar. Skolen dyrker desuden samspillet med professionelle voksne uden for skolen i daginstitutioner, klubber, foreninger, erhvervsliv fordi de også er vigtige bidragsydere til et godt læringsmiljø. Godkendt ledergruppen

11 Helheds - skolen Hvad? Forslag til pædagogisk indhold Hvordan organiserer og strukturerer vi os? Hvilke udvalg, råd o.a. fora skal der til? Fælles værdier fællesskab samarbejde - Rød tråd, sammenhæng for Kl. - Fokus på samarbejde mellem lærere, pædagoger o.a. faggrupper - Forventningsafstemning/afklaring af roller og ansvar - At få spidskompetencerne i spil Der er behov for en fælles pædagogisk kompetence op til 6. Klasse, så man kan trække på pædagogerne fra både SFO og Klub Alle klassepædagoger skal arbejde ud fra en aftalt arbejdsbeskrivelse. Alle klasse- og årgangsteam udarbejder teamets grundlov (se bilag) Fleksibel udnyttelse af pædagogernes helhedstimer - Puljetimer - Værkstedstimer - Fleksible lærertimer Opkvalificering, videndeling og efteruddannelse - Jobrotation - Kollegaobservation/supervision - Kollegarefleksionsmøder a la LP Ressourcepersoner, eksternt og internt - Differentiering ift. børn med særlige behov - holddeling Tid til teammøder hver uge/årgang, en gang hver mdr./afdeling Pædagogernes timetal i skoledelen skal gøres fleksibel, så puljen af timer anvendes efter behov. Der kan fx være en fordeling, så 5 timer er fastlagt til Klasse, mens resten lægges i en fælles pulje. Puljetimerne kan fx udmøntes i værkstedstimer til børn med særlige behov, til social træning, leg med fagligt indhold. Der skal tages forbehold for delte vagter og pædagogerne skal stadig være tilknyttet en klasse/børnegruppe. Årgangsteamet/det selvstyrende team fordeler timer ift. det aktuelle ressourcebehov og ift. pædagogtimerne. Fleksible lærertimer (ikke fleksible mødetider) til brug for fordybelsesforløb, der strækker sig over skole- og SFO-tid. Vi skal gennem kurser, længere uddannelse og oplæg/videndeling rustes til at rumme flere typer af børn i undervisningen og SFO. Vi skal bruge HELE Kirstinebjergskolen. Bl.a. jobrotation Kollegasupervision/-observation indenfor skolens mure. Planlagte afdelingsmøder med udgangspunkt i den inkluderende folkeskole. Kollegamøder a la LP-modellen en gang pr mdr. Fælles intra med idé-bank og mulighed for at videndele med kollegaer på Kirstinebjergskolen. Pusterum mulighed for i særlige situationer at give børn et break/ekstra omsorg og kontakt dvs. brandslukning OG tidlig indsats. Personalet i pusterummet skal være AKT-uddannet eller lignende. Materiale valget skal tilpasse den enkelte. Undervisnings differentiering, mulighed for hold deling efter niveau. 11

12 Klasselærer funktion Bedre udnyttelse af fritidspædagogikken i skoledelen. Værksteder, der rummer børn på forskellige klassetrin. Aftales i selv styrende teams. Der skal være mulighed for delt klasselærerfunktion. Vi skal sikre at børnene bevæger sig dagligt. Skemalagt bevægelse! Udnytte hinandens muligheder på matriklerne bedre. Mål og rammer for den pædagogiske udvikling af helhedsskolen på Kirstinebjergskolen Udgangspunkt Med afsæt i et ligeværdigt og anerkendende samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes der ud fra fælles værdier og en fælles pædagogisk linje. Mål Helhed, sammenhæng og inklusion Skabe sammenhæng i hverdagen - fra morgen til eftermiddag - så det kommer det enkelte barn og forældrene til gode Lærernes og pædagogernes forskellige fagligheder og kompetencer skal mødes i et samspil, der fra forskellige perspektiver anskuer det enkelte barn og klassen, og som skal skabe et mere helt billede af barnet, klassen og situationen. Leg og læring Gennem det ligeværdige og tværfaglige samarbejde mellem lærer og pædagog kan leg og læring kobles sammen i undervisningen Dette kan bl.a. ske gennem en lokalforankret undervisning med udadvendte aktiviteter, fx i udeskolen. Organisering og struktur Da SFO en leverer timer til helhedsskolen, har helhedsskolen samme årgangsspændvidde som SFO en. Har en afdeling fx SFO i klasse, spænder helhedsskolen også fra klasse. Som udgangspunkt leverer SFO en 10 timer ugentlig pr. klasse til helhedsskolen, og som udgangspunkt er det uddannede pædagoger, der indgår i helhedsskolen. For at fremme indskolingens og helhedsskolens inklusionsevne skal de 10 timer kunne anvendes fleksibelt. Det vil sige, at timerne og pædagogen fra periode til periode kan flyttes mellem klasserne og mellem årgangene, så timerne kan tilgodese konkrete inklusionsbehov i indskolingen, og så den enkelte pædagogs faglige kompetencer og personlige ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Hvert år indkalder afdelings-sfo-leder og afdelingsskoleleder til et teammøde med hvert klasseteam i helhedsskolen, hvor der finder en forventningsafklaring sted ift. lærernes og pædagogens forskellige fagligheder, kompetencer og øvrige bidrag til helheden og samspillet om klassen og helhedsskolen. 12

13 Pædagogis k udvikling I øvrigt Hvad Forslag til pædagogisk indhold Holddannelser og brug af ressourcepersoner - efter behov - en vekselvirkende skoledag - anderledes skoledage - fælles faguger og blokdage - læsebånd Fælles vilkår for ressourcepersoner (PLUC, AKT, læsevejleder, fagudvalg og fagudvalgskoordinatorer m.m.) Internt netværk Koordinering og fælles linje - af faglige/pædagogiske indsatser og fag - og ressourcenetværk. - Videndeling - Rød, faglig tråd på hele skolen 13 Hvordan organiserer og strukturerer vi os? Hvilke udvalg, råd o.a. fora skal der til? Holddannelser: En ekstra ressourcelærer pr. årgang, som ikke må anvendes som vikar. Interne som eksterne ressourcepersoner skal sættes i spil til fordel for holddannelser i normalundervisningen Fx med hhv. undervisning i basisklasse, individuel/gruppe-/ holdundervisning og afslutning i basis. Anderledes skoledage med fælles faguger, der spænder henover matriklerne. Basisklasser med holddannelser efter behov på tværs af årgangen - Rullende blokdage/fagdage, hvor man laver holddannelser mange gange i løbet af året - Parallellægge fagtimerne - Fleksible skemaer (men ikke 4 forskellige skemaer om året). I løbet af året foregår der fælles aktiviteter på alle matrikler på samme tid. At der ligger fx to projektuger på samme tid i løbet af året med samme indhold. Venskabsklasser på andre matrikler benyttes i forhold til bl.a. videndeling. Fælles placering af trivselsdag. Faguger: Her kan der være mulighed for job swop udnyttelse af ressoucepersoner fra andre matrikler. Fagugerne på 5. og 6. årgang kan fungere som forberedelse til udskolingsskolens linjer. Evt. besøg på udskolingsskolen. Læsebånd kan være en mulighed hver morgen (gennem året eller i perioder), hvorved der kan frigives lærertimer til anden holdundervisning. Der skal være fælles retningslinjer / timetal i forhold til opgaverne. Alle ressourcepersoner får et minimumstimetal herudover gives der timer afhængig af elevantallet. Alle ressourcepersoner indgår i et fælles netværk for Kirstinebjergskolen. Den røde (faglige) tråd skal bevares i én skole med flere matrikler. Der bør gennemføres overleveringsmøde efter fagfordeling mellem og mellem Klasse, hvor de enkelte elever bliver talt igennem, så man ikke taber viden undervejs. For at få plevelsen af, at vi er én skole, er det vigtigt, at vi kan mødes i de faglige fora på tværs af matriklerne. Dette kan ske i fagteam kaldet

14 Anerkendende og motiverende pædagogik - Bevægelse ind i skemaet - Venskabsklasser Læsevejledning i hele skoleforløbet. - Læsebånd med faglig læsning/ læsestrategier. Videndeling omkring fag. Her skal alle ikke være repræsenteret, men fagteamet bør gå tilbage til hver sin matrikel og videndele fagteamets tanker. Det er derfor vigtigt, at der i fagfordelingen gives timer til fagteamets arbejde. På den måde kan vi sikre, at de 3 basisafdelinger videregiver eleverne til overbygningen med det samme faglige udgangspunkt. De faglige krav til eleverne skal være de samme for matriklerne. Det er vigtigt, at definere krav til hinanden ift. den røde tråd En arbejdsgruppe skal spinde den røde tråd - De sammen mennesker skal være repræsenteret i større eller et mindre antal timer på få klasser Det er vigtigt, at der holdes fyraftensmøder på de enkelte matrikler, for at styrke samarbejdet. Møder i pædagogisk udvalg skal fortsat eksistere evt. i kombination med årgangsteammøder. Med anvendelse af bl.a. læringsstile, CL, udeskoleundervisning - Bevægelse kan være en del af den daglige undervisning og indgå i planlægningen - Flydende tid/fleksible ringetider - Fortsætte med venskabsklasse-ordninger, som evt. kunne komme ind under fagugerne. - At lade lærere/pædagoger følge en årgang At læsevejledning er et supplement til undervisningen, der sikrer, at læsningen fastholdes/udvikles. Læsevejledningen skal være udviklende og motiverende i forhold til elever og kollegaer. Fælles bus til Kirstinebjergskolen Egen bus vil give mulighed for at arbejde tættere sammen på tværs af matriklerne og udnytte tilbud, hvor afstanden er stor Prioriter en økonomi, hvor der er plads til lejrskoler o.a. alternative aktiviteter. Lejrskole i 7. klasse bør foretrækkes frem for i 8. klasse Opkvalificering af personalet Kollegaobservation/-supervision som middel til refleksion og læring Kræver efteruddannelse for at blive udført med kvalitet og ud fra opsatte parameter. 14

15 Kommunikation/IT og mødekultur Under møderækken om Kommunikation/IT og mødekultur i den kommende skole har grupperne haft fokus på, hvordan vi håndterer de mange informationer, der findes i eksisterende skoler, og hvordan vi fremadrettet skal finde en struktur, hvor vi er meget bevidste om fælles og forskellige informationer. IT-strategi/værktøjer skal indtænkes som middel til at skabe nye mødeformer. Vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på, at det at være i samme skole ikke blot handler om at lave særlige aftaler omkring særlige temadage m.m., men at det handler om at skabe en kultur, hvor vi alle er del af Kirstinebjergskolen. Dette kræver, at afdelingerne har gensidig adgang til relevante informationer, så de hver især kan få indblik i øvrige afdelingers dagligdag/virke. Grupperne har i processen været inde og drøfte nuværende indgangsportaler, og der er generelt enighed om en fælles indgangsportal med ganske få informationer og link til afdelingerne. Den fælles portal skal signalere, at Kirstinebjergskolen er en mangfoldig skole med fokus på undervisning i spændende og motiverende læringsmiljøer. Afdelingernes portaler bør også have et servicetjek mhp. at skabe en enklere brugerflade. Med gruppe 1 prøvede jeg at lave et enkelt eksempel på en fælles indgangsportal: Denne portal er delt i 9 rum med plads til værdisætninger og billeder fra afdelingerne og lærerne var inde på, at elever kunne være med til at fylde indhold i ikke-definerede rum. En sådan tænkning i rum kunne også være en idé mht. afdelingsportaler. Stor interesse for, at Fællesnet/område bliver indtænkt i IT-udviklingen af den nye skole. Møderække 2 havde endvidere et særligt fokus omkring mødekultur, og nedenstående skemaer er de væsentlige fokuspunkter fra denne møderække. Det afsluttende møde blev aflyst, da gruppen senere vil skulle give tilbagemelding via blog. Denne blog er netop ved at være klar til brug, så i begyndelsen af det nye år, vil de kunne give de sidste meldinger på arbejdet med temaet. Ledelsesgruppen skal have særligt fokus på beslutninger omkring: Områdenet/Fællesnet IT-gruppe i Kirstinebjergskolen Indgangsportaler opbygning og ajourføring Aftaler omkring brug af de forskellige intra Mødekultur/-ledelse værktøjer til dette og evt. kursus for relevante lærere Jeg har rost grupperne for god og aktiv deltagelse det var en fornøjelse at drøfte temaerne med dem. /Per Nielsen 15