Kompendium. Temadrøftelser. Efterår Det gode møde. Fællesskab Inklusion. Pædagogisk. Helhedsskole. Kommunikation og information.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kompendium. Temadrøftelser. Efterår 2012. Det gode møde. Fællesskab Inklusion. Pædagogisk. Helhedsskole. Kommunikation og information."

Transkript

1 Kompendium Temadrøftelser Efterår 2012 Fællesskab Inklusion Det gode møde Pædagogisk udvikling Kommunikation og information Helhedsskole Faglig og personlig udvikling Kulturmødet Vision og værdigrundlag sikre tid/rum til fordybelse Pædagogisk ledelse At sikre tid/rum til fordybelse Linjer og profiler Fællesarrangementer Teamsamarbejde Pædagogisk ledelse - former/mål/betydning Ressourcecenter Lokaler inventar UV- 6. januar

2 TEMADRØFTELSER EFTERÅR 2012 Anbefalinger - beslutninger I efteråret 2012 deltog ca. 170 pædagogiske medarbejdere og ledere i temadrøftelser ud fra 9 områder, som blev udvalgt til at danne et vigtigt grundlag for starten og udviklingen af den nye skole Kirstinebjergskolen pr. 1. august De 170 medarbejdere havde mulighed for at vælge sig ind på 2 forskellige temaer, som hver tidsmæssigt foregik over 3 onsdage i efteråret Grupperne var således sammensat af medarbejderne selv, og der var naturligvis forskellig interesse for de forskellige temaer. I drøftelserne deltog på flere temaer tillige konsulenter fra Skoleafdelingen. Hver af de 9 temagrupper fremsendte afslutningsvis anbefalinger til ledergruppen. Disse anbefalinger er behandlet på ledermøder i december I dette kompendium gives en kort beskrivelse at hvert tema, gruppernes anbefalinger og ledergruppens beslutninger. Sidst i kompendiet er bilag, som nærmere beskriver de enkelte områder. Der skal lyde en meget stor tak til alle medarbejdere for et fantastisk engagement i arbejdsgrupperne og for nogle meget konstruktive forslag til det videre arbejde i Kirstinebjergskolen. Egon Sørensen Distriktsskoleleder TEMA 1: Vision og værdigrundlag Ansvarlig leder(e): Egon Sørensen Konsulent: Charlotte Mikkelsen TEMA 2: Pædagogisk udvikling -helhedskole Ansvarlig leder(e): Jan Mathiassen og Dorthe Lindegaard TEMA 3: Teamsamarbejde, uddannelse m.v. Ansvarlig leder(e): Steen Andersen TEMA 4: Kommunikation og information Ansvarlig leder(e): Per Nielsen TEMA 5: Linjer - profiler Ansvarlig leder(e): Klaus Hegnby Klaus Behrendt Konsulent: Elise Venndt TEMA 6: Lokaler inventar UV-midler Ansvarlig leder(e): Send Otto Jensen TEMA 7: Kulturmødet Ansvarlig leder(e): Per Skovsen og Lilian Roskvist TEMA 8: Ressourcecenter Ansvarlig leder(e): Lars Andersen, Vibeke Vejlegaard og Rikke Damgaard - TEMA 9: Fælles arrangementer Ansvarlig tovholder: Pia Eggert 2

3 TEMA 1: Vision og værdigrundlag Ansvarlig leder(e): Egon Sørensen Konsulent: Charlotte Mikkelsen Beskrivelse: 2 grupper arbejdede med temaet og havde mange gode drøftelser af, hvilke værdier der var vigtige at trække frem i en vision for Kirstinebjergskolen. Efter begge runder var der en lang række værdier, som afslutningsvis blev samlet i 4 hovedområder: LÆRING FÆLLESSKAB LYST ANSVAR. Anbefaling: Visionen som beskrevet i vedlagte bilag anbefales og det foreslås, at visionen tages op til drøftelser i hele Kirstinebjergskolen efter ca. 1 års tid. Bilag: Vision, Kirstinebjergskolen, december 2012 Beslutning: Visionen, som beskrevet i bilaget vedtages som grundlag for Kirstinebjergskolen. Visionen optages til drøftelse i ny skolebestyrelse og i de nye personalegrupper senest Herefter vil en evt. revidering af visionen finde sted. De 4 områder af visionen kan hver for sig danne ramme om pædagogiske dage/arrangementer i såvel hele Kirstinebjergskolen som på de enkelte afdelinger. Eksempelvis kunne et udgangspunkt være: Hos os på afdeling.. betyder visionen, at. Der udskrives i løbet af 2013 en slogan-konkurrence og en logo-konkurrence m.h.p. valg af overordnet slogan og logo for Kirstinebjergskolen. 3

4 TEMA 2: Pædagogisk udvikling -helhedskole Ansvarlig leder(e): Jan Mathiasen og Dorthe Lindegaard TEMA 3: Teamsamarbejde, uddannelse m.v. Ansvarlig leder(e): Steen Andersen Beskrivelse: I arbejdet i ovenstående 2 temaområder kom indholdsdrøftelserne til at minde om hinanden. Vi har derfor her valgt at samordne disse områder. Anbefaling: Helhedsskole - Ønske om en rød tråd i det pædagogiske arbejde med elever fra klasse og dermed øget samarbejde mellem lærere og pædagoger - Klasseteam i indskolingen aftaler rollefordeling og arbejdsbeskrivelse - Pædagogernes timetal i skoledelen gøres fleksibel, således at timerne anvendes efter behov Inklusion - Alle Kirstinebjergskolens inklusionsressourcer og kompetencer sættes i spil gennem eksempelvis intern kollegasupervision/-observation, kollegamøder og jobrotation - Der udarbejdes en uddannelsesstrategi på området - Forskellige læringsmiljøer, der fremmer inklusionsarbejdet understøttes. - Holddannelse og ressourcepersoner - Der frigøres ressourcer til etablering af mere holddannelse, som kan fremme eksempelvis vekselvirkende skoledage, fælles faguger og blokdage, fælles arrangementer (se katalog i bilaget) - Eksterne ressourcepersoner medvirker i observation og supervision af undervisningen - Ressourcepersoner indgår i et fælles netværk for Kirstinebjergskolen Videndeling og koordinering - Den røde tråd skal bevares i en skole med flere matrikler gennem stor videndeling og faglige/pædagogiske indsatser som fremmer fællesskabet - Der arbejdes med overleveringsmøder mellem faserne, fælles fyraftensmøder, klassebesøg m.v. Pædagogisk udvikling - Medarbejderne skal fortsat være bevidste om anvendelse af relevante pædagogiske tiltag som læringsstile, CL, udeskoleundervisning, bevægelse i undervisningen o.s.v. - Medarbejderne skal ligeledes være bevidste om at skabe pædagogiske rammer, som fremmer læringsmiljøet. Eksempelvis nævnes fleksible ringetider, venskabsklasser, læsevejledning og lejrskoler/ekskursioner Bilag: Pædagogiske udvikling, helhedsskole og teamsamarbejde Beslutning: Ledelsen tiltræder de nævnte anbefalinger og ønsker at der sættes fokus på følgende: - Der etableres et fælles grundlag for samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen og om anvendelse af pædagoger i Helhedsskolen - Samarbejde mellem skole, SFO og Klub formaliseres - Kollegasupervision, observation skal indgå i det fælles teamarbejde. Ledelsen skal understøtte og indgå i dette arbejde - Alternative læringsmiljøer, herunder brugen af holddannelse, CL, udeskoleundervisning, fleksible ringetider, venskabsklasser, bevægelse, læsevejledning m.m. skal fremme samarbejdet på årgangene og dermed fremme inklusionen - I netværket af ressourcepersoner skal den røde tråd i de pædagogiske tiltag sikres. Ledelsen er ansvarlig for at dette sker - God pædagogisk praksis skal fremmes gennem bl.a. uddannelse, hvor kendt og anvendelig pædagogisk viden inddrages (Det, der virker!) 4

5 TEMA 4: Kommunikation og information Ansvarlig leder(e): Per Nielsen Beskrivelse: Under møderækken om Kommunikation/IT og mødekultur i den kommende skole har grupperne haft fokus på, hvordan vi håndterer de mange informationer, der findes i eksisterende skoler, og hvordan vi fremadrettet skal finde en struktur, hvor vi er meget bevidste om fælles og forskellige informationer. Anbefaling: Vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på, at det at være i samme skole ikke blot handler om at lave særlige aftaler omkring særlige temadage m.m., men at det handler om at skabe en kultur, hvor vi alle er del af Kirstinebjergskolen. Dette kræver, at afdelingerne har gensidig adgang til relevante informationer, så de hver især kan få indblik i øvrige afdelingers dagligdag/virke. Ledelsesgruppen skal have særligt fokus på beslutninger omkring: Områdenet/Fællesnet IT-gruppe i Kirstinebjergskolen Indgangsportaler opbygning og ajourføring Aftaler omkring brug af de forskellige intra Mødekultur/-ledelse værktøjer til dette og evt. kursus for relevante lærere I den nye skole med fire afdelinger er det vigtigt at give tid til etablering af ny mødekultur. Med den nye virkelighed kan der sættes særligt fokus på det gode møde. Der bør laves aftaler om dagsorden/referat, der kan tilgås digitalt. Pædagogisk ledelse skal være med til at definere, hvad der skal være fælles kendetegn for møder/mødekultur for at tydeliggøre, hvor afdelingerne må/kan fortsætte med at være forskellige. Særligt fokus på møde-/mødeledelse, evt. kurser i mødeledelse Bilag: Kommunikation/IT og mødekultur Beslutning: Ledelsesgruppen tiltræder anbefalingerne, idet der i planlægning af området sættes fokus på: - Opbygning af indgangsportal til hele Kirstinebjergskolen og henvisning til de enkelte afdelinger - Etablering af et telefonnet for hele skolen og for de enkelte afdelinger - Opbygning af en digital kommunikationsstruktur med s og med let adgang til alle informationer via Intranet. - Etablering af to IT-grupper: Pædagogisk IT-gruppe og administrativ IT-gruppe - Aftaler om mødekultur aftales ved skoleårets start. Mødeledere uddannes til at medvirke til at skabe det gode møde - Møder skal have relevans for alle mødedeltagere og dagsorden og referat skal kunne tilgås af alle - Ledelse indgår løbende i arbejdsgrupper/møder, således at der kan skabes hurtige handlinger. 5

6 TEMA 5: Linjer - profiler Ansvarlig leder(e): Klaus Hegnby Klaus Behrendt Konsulent: Elise Venndt Beskrivelse: 2 grupper drøftede rammer og indhold af kommende linjestruktur på overbygningsafdelingen på Havepladsvej. I den sidste gruppe deltog hoveddelen af de forventede kommende lærere på Havepladsvej. Grupperne udarbejdede den endelige anbefaling, som blev præsenteret og godkendt på møde i Børne- og Ungdomsudvalget den 27. november Anbefaling: Forudsætning for linjerne: - Alle linjer skal være båret af høj faglighed og fagdidaktikken skal tilpasses de enkelte linjer - Det samlede linjetilbud skal favne bredt Følgende linjer foreslås oprettet: - Idræt (Sport/krop/bevægelse/adventure) - Samfund (Demokrati) - Science (Naturfaglig) - Art (Drama/billedkunst/medie/musik) - Design (Teknisk/praktisk/medie) - International (Globalisering/kulturforståelse) Der etableres et ungdomsmiljø omkring skolen, hvor bl.a. nedenstående kan indgå: - Uformelle læringsrum, lektiecafé - Pc ere til rådighed, skabe - Skateboard-ramper, musik-pladser, graffitivægge, værksteder - Kantinefaciliteter Bilag: Kirstinebjergskolens linjetilbud på Havepladsvej Beslutning: Ledelsen tiltræder forslag til linjer. Der udarbejdes et linjekatalog, som udsendes til alle nuværende elever på klassetrin. Repræsentanter fra ledelsen besøger alle nuværende skolers klassetrin og gennemgår linjetilbuddene Sideløbende arbejdes der med udvikling af talentarbejde i samarbejde med Ungdomsskolen og Pædagogisk Udviklingsafdeling. Ledelsen tiltræder ligeledes forslaget om opbygning af et ungdomsmiljø på Havepladsvej, idet der dog nødvendigvis skal tages hensyn til de økonomiske og praktiske muligheder med opbygningen. I den forbindelse tages der evt. kontakt til eksterne samarbejdspartnere og også mulighed for sponsordækning kan indgå. 6

7 TEMA 6: Lokaler inventar UV-midler Ansvarlig leder(e): Send Otto Jensen Beskrivelse: 2 grupper har arbejdet med de mange praktiske tilgange til etablering af den nye skole Anbefaling: - Fagteam/storteam på en enkelte afdeling drøfter pædagogiske/didaktiske temaer og indtager drøftelse om kultur og traditioner - Der etableres fagudvalg på den enkelte afdeling og der etableres et fagforum for hele Kirstinebjergskolen. Faglig udvikling og sparring er udgangspunktet - Skemalagt samarbejde - Fagdage i netværk for Kirstinebjergskolen: Musikdage/matematikdage/idrætsdage m.v. - Der foretages en optimering af undervisningsmaterialer og der indkøbes ikke nye i det første år - Der foretages en optimering af basislokalers indretning med projektorer, pc er møbler m.v. Bilag: Inventar undervisningsmidler logistik i den nye skole Beslutning: Ledelsen tiltræder gruppernes anbefaling, idet der sættes fokus på følgende: - Teamstrukturen på de enkelte afdelinger skal gennemgå et rutinetjek m.h.p. optimering af teamsamarbejdet - Der opbygges skemalagt samarbejde mellem medarbejderne på den enkelte afdeling, således at det også kan koordineres med hele Kirstinebjergskolen - Der etableres et overordnet fagligt koordineringsudvalg i samarbejde med PLUC, der over tid skal koordinere indkøb og anvendelse af div. undervisningssystemer og materialer - Der etableres et overordnet udvalg til optimering af basislokalernes indretning, herunder møbler - Der udarbejdes en 3 års strategi for investeringer i PC, I-Pads, projektorer m.v. - Netværksmodel udvikles m.h.p. at skabe faglige dage for Kirstinebjertgskolen (eksempelvis musikdage, idrætsdage og matematikdage..) TEMA 7: Kulturmødet Ansvarlig leder(e): Per Skovsen og Lilian Roskvist Beskrivelse: 2 grupper har hver over 3 onsdage arbejdet med temaet: Hvordan skaber vi én skole, hvor der er respekt for gamle kulturer med stor åbenhed for nye kulturer alle er nye på en ny arbejdsplads. I arbejdet indgik bl.a. drøftelser af, at kultur er noget vi gør i fællesskab med andre og at kultur er foranderlig og dynamisk. Kultur skabes ofte i øget kendskab til hinanden. Anbefaling: - Der skal skabes fora for både det formelle og det uformelle samvær, herunder pædagogiske dage omkring fælles værdier - Pædagogiske arrangementer skal give mulighed for at drøfte den mere formelle kultur som fælles samlinger, motionsdage, ordensregler, inde -udeordninger o.s.v. - Pædagogiske arrangementer skal give mulighed for at være uformelt sammen og medvirke til opbygning af fælles traditioner og eksempelvis teambuilding - Tydelig og tilstedeværende ledelse skal understøtte arbejdet med opbygning af kultur på såvel afdelingen som på hele Kirstinebjergskolen - Etablering af personaleforening 7

8 Bilag: Kulturmødet Beslutning: Ledelsen tiltræder anbefalingerne. Der gives rum og mulighed for opbygning af lokale kulturer på de enkelte afdelinger. Herudover etableres der et kulturudvalg, som bl.a. har til opgave sætte fokus på følgende: - Pædagogiske arrangementer, der fremmer den fælles skole og den fælles kultur - Etablering af katalog over fælles aftaler i den formelle kultur om f.eks. samlinger, motions- idrætsdage, ordensregler o.s.v - Etablering af en personaleforening for Kirstinebjergskolen TEMA 8: Ressourcecenter Ansvarlig leder(e): Lars Andersen, Vibeke Vejlegaard og Rikke Damgaard - Konsulent: Birgitte Schønwald Beskrivelse: På 2x3 temadage har grupperne arbejdet med de gode inklusionshistorier fra de nuværende afdelinger og opstillet drømme for ressourcecentrene Anbefaling: Fælles sprog - Igennem et tæt tværfagligt samarbejde med alle samarbejdspartnere omkring barnet skal der skabes et fælles ansvar, hvor der tænkes på vores udfordring og ikke min udfordring Organisering/praksis - Der opbygges en organisation omkring ressourcecentret, hvor de enkelte fagligheder udnyttes optimalt og hvor der er kort reaktionstid i forhold til handling omkring barnet - Tilgangen til arbejde på tværs af klasser/årgange, på hold og på linjer i fleksible skemaer udnyttes optimalt Pædagogisk ledelse - Der opbygges fælles visioner og værdier for arbejdet i ressourcecentrene, hvor ledelsen er medvirkende til at skabe tydelig fælles retning Kompetenceudvikling og teamlæring Alle medarbejdere, tilknyttet ressourcecentret, indgår i fortløbende kompetenceudvikling og teamudvikling, hvor der er fokus på den rette pædagogiske og didaktiske tilgang til arbejdet med børn og unge med særlige behov. Det forventes at medarbejdere tilknyttet ressourcecentret videndeler med lærerteam på skolen Bilag: Tilbagemelding fra temadagene vedr. ressourcecenter Beslutning: Ledelsen tilslutter sig til de nævnte anbefalinger og forventer, at der sættes fokus på følgende: - Ressourcecentrene etableres ikke nødvendigvis som et fysisk sted men som et pædagogisk redskab i arbejdet med børn og unge med særlige behov - Organisationsmodel skal etableres i foråret 2013 og den nye organisation beskrives tydeligt for alle medarbejdere - Det skal overvejes, om navnet ressourcecenter skal ændres til ressourceteam - Alle kendte og godt beskrevne pædagogiske redskaber skal indgå i arbejdet i ressourceteamet. Elementer fra klasseledelse, teamledelse, LP-arbejdet o.s.v. er nogle af disse redskaber. - Ledelsen medvirker til at opstille klare definerede rammer og retninger for området 8

9 TEMA 9: Fælles arrangementer Ansvarlig leder(e): Pia Eggert Beskrivelse: Der har i dette tilfælde kun været oprettet een gruppe. Grundlaget for gruppens drøftelser har været et ønske om at skabe sammenhængskraft og fællesskab i Kirstinebjergskolen og derved bl.a. skabe muligheder for, at eleverne kan møde hinanden i forskellige sammenhænge, inden de samles på overbygningsafdelingen. Anbefaling: - Kirtinebjergskolen skydes i gang med et stort fællesarrangement - Hver årgang afholder et årligt fællesarrangement, som opbygges som en tradition for kommende årgange (se forslag i bilaget) - Der beskrives en fælles kulturrygsæk for eleverne i Kirstinebjegskolen. På hver årgang inviteres en kulturpersonlighed, som på sit område præsenterer sin kultur/kunst. Arrangementet kan være både for hele Kirstinebjergskolen, men ofte på hver afdeling - Årgange på afdelingerne inviterer hinanden efter lyst og behov til generalprøver, teaterstykker, udstillinger, fremlæggelser o.s.v. - Der opbygges fællesarrangementer for personalet foredrag, hyggearrangement, m.v. Bilag: Fælles elevarrangementer Beslutning: Ledelsen tiltræder de mange gode forslag og ønsker, at der sættes fokus på følgende: - Et kulturudvalg med repræsentanter fra hver afdeling, udarbejder årligt i forbindelse med skoleårets planlægning et katalog over, hvilke arrangementer der igangsættes for det følgende skoleår - Der opbygges en kulturrygsæk for alle elever på Kirstinebjergskolen. Forudsætning er selvfølgelig, at der er økonomiske muligheder herfor og det undersøges, om eksterne samarbejdspartnere kan indgå i opbygningen af rygsækken. Opbygningen af rygsækken forestås af PLUC. - Ledelsen vil vurdere, om det er muligt praktisk og økonomisk at etablere eet årligt fællesarrangement for alle elever på hele Kirstinebjergskolen. I den forbindelse prioriteres en fælles start for skolen 9

10 Vision December 2012 LÆRING - Læring, udfordringer og højt fagligt niveau Skolen skal sikre, at alle bliver udfordret til det yderste af ens potentiale. Dette sker ved at holde et højt fagligt niveau for undervisningen og alle skal træne i at arbejde sammen med andre om at løse opgaver. Læringsmiljøet er præget af høj faglig ambition, hvor der også gives plads til leg og inspiration til ny læring ved at udfordre de organisatoriske, fysiske og faglige rammer. Læringsmiljøet er kendetegnet ved en kreativ, musisk, praktisk og innovativ tilgang til læring på alle niveauer og i alle fag. FÆLLESSKAB - En del af et fællesskab Alle børn og unge skal opleve helhed og sammenhæng i deres liv, og at de er med i forskellige grupper og stærke fællesskaber, hvor alle er velkomne. Ånden på skolen er præget af anerkendelse, tryghed og livsglæde. Alle skal opleve at være i en kultur, hvor der er respekt for forskellige livsbaner og hvor mangfoldigheden og forskelligheden opleves som en styrke for fællesskab og udvikling. LYST - Vilje og lyst til læring Alle elever skal have lyst til at lære gennem hele skoleforløbet, for motivationen er den afgørende drivkraft for deres udvikling og læring. Eleverne skal have gode oplevelser med at lære mens de går i skole, lige fra starten i børnehaveklassen til afslutningen af folkeskoleforløbet. Der skal løbende arbejdes med at skabe forskellige nye læringsmiljøer, der støtter og udvikler elevernes læring, kreativitet og innovative evner på en vedkommende og levende facon. ANSVAR - De voksne går forrest Skolen har anerkendende, nærværende og professionelle voksne. Alle ansatte skal arbejde sammen med hver deres styrke og faglighed om at sikre det bedste udgangspunkt for enhver elev. Skolen har eksemplariske voksne, der arbejder professionelt med viden om god pædagogisk praksis, god undervisning, digitale løsninger og tydelig pædagogisk ledelse. De ansatte er omstillingsparate, nyudviklende og parate til refleksion over egen og andres praksis og resultater. De ansatte er bevidste om, at egen uddannelse/videreuddannelse skaber grundlag for god læringskultur, som skal gøre børn og unge til demokratiske medborgere i et samfund, som er i konstant udvikling. Udvikling og læring sker i et samspil mellem skole, elev og forældre. Det er derfor afgørende, at forældre/hjemmet også tager aktivt medansvar. Skolen dyrker desuden samspillet med professionelle voksne uden for skolen i daginstitutioner, klubber, foreninger, erhvervsliv fordi de også er vigtige bidragsydere til et godt læringsmiljø. Godkendt ledergruppen

11 Helheds - skolen Hvad? Forslag til pædagogisk indhold Hvordan organiserer og strukturerer vi os? Hvilke udvalg, råd o.a. fora skal der til? Fælles værdier fællesskab samarbejde - Rød tråd, sammenhæng for Kl. - Fokus på samarbejde mellem lærere, pædagoger o.a. faggrupper - Forventningsafstemning/afklaring af roller og ansvar - At få spidskompetencerne i spil Der er behov for en fælles pædagogisk kompetence op til 6. Klasse, så man kan trække på pædagogerne fra både SFO og Klub Alle klassepædagoger skal arbejde ud fra en aftalt arbejdsbeskrivelse. Alle klasse- og årgangsteam udarbejder teamets grundlov (se bilag) Fleksibel udnyttelse af pædagogernes helhedstimer - Puljetimer - Værkstedstimer - Fleksible lærertimer Opkvalificering, videndeling og efteruddannelse - Jobrotation - Kollegaobservation/supervision - Kollegarefleksionsmøder a la LP Ressourcepersoner, eksternt og internt - Differentiering ift. børn med særlige behov - holddeling Tid til teammøder hver uge/årgang, en gang hver mdr./afdeling Pædagogernes timetal i skoledelen skal gøres fleksibel, så puljen af timer anvendes efter behov. Der kan fx være en fordeling, så 5 timer er fastlagt til Klasse, mens resten lægges i en fælles pulje. Puljetimerne kan fx udmøntes i værkstedstimer til børn med særlige behov, til social træning, leg med fagligt indhold. Der skal tages forbehold for delte vagter og pædagogerne skal stadig være tilknyttet en klasse/børnegruppe. Årgangsteamet/det selvstyrende team fordeler timer ift. det aktuelle ressourcebehov og ift. pædagogtimerne. Fleksible lærertimer (ikke fleksible mødetider) til brug for fordybelsesforløb, der strækker sig over skole- og SFO-tid. Vi skal gennem kurser, længere uddannelse og oplæg/videndeling rustes til at rumme flere typer af børn i undervisningen og SFO. Vi skal bruge HELE Kirstinebjergskolen. Bl.a. jobrotation Kollegasupervision/-observation indenfor skolens mure. Planlagte afdelingsmøder med udgangspunkt i den inkluderende folkeskole. Kollegamøder a la LP-modellen en gang pr mdr. Fælles intra med idé-bank og mulighed for at videndele med kollegaer på Kirstinebjergskolen. Pusterum mulighed for i særlige situationer at give børn et break/ekstra omsorg og kontakt dvs. brandslukning OG tidlig indsats. Personalet i pusterummet skal være AKT-uddannet eller lignende. Materiale valget skal tilpasse den enkelte. Undervisnings differentiering, mulighed for hold deling efter niveau. 11

12 Klasselærer funktion Bedre udnyttelse af fritidspædagogikken i skoledelen. Værksteder, der rummer børn på forskellige klassetrin. Aftales i selv styrende teams. Der skal være mulighed for delt klasselærerfunktion. Vi skal sikre at børnene bevæger sig dagligt. Skemalagt bevægelse! Udnytte hinandens muligheder på matriklerne bedre. Mål og rammer for den pædagogiske udvikling af helhedsskolen på Kirstinebjergskolen Udgangspunkt Med afsæt i et ligeværdigt og anerkendende samarbejde mellem lærere og pædagoger arbejdes der ud fra fælles værdier og en fælles pædagogisk linje. Mål Helhed, sammenhæng og inklusion Skabe sammenhæng i hverdagen - fra morgen til eftermiddag - så det kommer det enkelte barn og forældrene til gode Lærernes og pædagogernes forskellige fagligheder og kompetencer skal mødes i et samspil, der fra forskellige perspektiver anskuer det enkelte barn og klassen, og som skal skabe et mere helt billede af barnet, klassen og situationen. Leg og læring Gennem det ligeværdige og tværfaglige samarbejde mellem lærer og pædagog kan leg og læring kobles sammen i undervisningen Dette kan bl.a. ske gennem en lokalforankret undervisning med udadvendte aktiviteter, fx i udeskolen. Organisering og struktur Da SFO en leverer timer til helhedsskolen, har helhedsskolen samme årgangsspændvidde som SFO en. Har en afdeling fx SFO i klasse, spænder helhedsskolen også fra klasse. Som udgangspunkt leverer SFO en 10 timer ugentlig pr. klasse til helhedsskolen, og som udgangspunkt er det uddannede pædagoger, der indgår i helhedsskolen. For at fremme indskolingens og helhedsskolens inklusionsevne skal de 10 timer kunne anvendes fleksibelt. Det vil sige, at timerne og pædagogen fra periode til periode kan flyttes mellem klasserne og mellem årgangene, så timerne kan tilgodese konkrete inklusionsbehov i indskolingen, og så den enkelte pædagogs faglige kompetencer og personlige ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt. Hvert år indkalder afdelings-sfo-leder og afdelingsskoleleder til et teammøde med hvert klasseteam i helhedsskolen, hvor der finder en forventningsafklaring sted ift. lærernes og pædagogens forskellige fagligheder, kompetencer og øvrige bidrag til helheden og samspillet om klassen og helhedsskolen. 12

13 Pædagogis k udvikling I øvrigt Hvad Forslag til pædagogisk indhold Holddannelser og brug af ressourcepersoner - efter behov - en vekselvirkende skoledag - anderledes skoledage - fælles faguger og blokdage - læsebånd Fælles vilkår for ressourcepersoner (PLUC, AKT, læsevejleder, fagudvalg og fagudvalgskoordinatorer m.m.) Internt netværk Koordinering og fælles linje - af faglige/pædagogiske indsatser og fag - og ressourcenetværk. - Videndeling - Rød, faglig tråd på hele skolen 13 Hvordan organiserer og strukturerer vi os? Hvilke udvalg, råd o.a. fora skal der til? Holddannelser: En ekstra ressourcelærer pr. årgang, som ikke må anvendes som vikar. Interne som eksterne ressourcepersoner skal sættes i spil til fordel for holddannelser i normalundervisningen Fx med hhv. undervisning i basisklasse, individuel/gruppe-/ holdundervisning og afslutning i basis. Anderledes skoledage med fælles faguger, der spænder henover matriklerne. Basisklasser med holddannelser efter behov på tværs af årgangen - Rullende blokdage/fagdage, hvor man laver holddannelser mange gange i løbet af året - Parallellægge fagtimerne - Fleksible skemaer (men ikke 4 forskellige skemaer om året). I løbet af året foregår der fælles aktiviteter på alle matrikler på samme tid. At der ligger fx to projektuger på samme tid i løbet af året med samme indhold. Venskabsklasser på andre matrikler benyttes i forhold til bl.a. videndeling. Fælles placering af trivselsdag. Faguger: Her kan der være mulighed for job swop udnyttelse af ressoucepersoner fra andre matrikler. Fagugerne på 5. og 6. årgang kan fungere som forberedelse til udskolingsskolens linjer. Evt. besøg på udskolingsskolen. Læsebånd kan være en mulighed hver morgen (gennem året eller i perioder), hvorved der kan frigives lærertimer til anden holdundervisning. Der skal være fælles retningslinjer / timetal i forhold til opgaverne. Alle ressourcepersoner får et minimumstimetal herudover gives der timer afhængig af elevantallet. Alle ressourcepersoner indgår i et fælles netværk for Kirstinebjergskolen. Den røde (faglige) tråd skal bevares i én skole med flere matrikler. Der bør gennemføres overleveringsmøde efter fagfordeling mellem og mellem Klasse, hvor de enkelte elever bliver talt igennem, så man ikke taber viden undervejs. For at få plevelsen af, at vi er én skole, er det vigtigt, at vi kan mødes i de faglige fora på tværs af matriklerne. Dette kan ske i fagteam kaldet

14 Anerkendende og motiverende pædagogik - Bevægelse ind i skemaet - Venskabsklasser Læsevejledning i hele skoleforløbet. - Læsebånd med faglig læsning/ læsestrategier. Videndeling omkring fag. Her skal alle ikke være repræsenteret, men fagteamet bør gå tilbage til hver sin matrikel og videndele fagteamets tanker. Det er derfor vigtigt, at der i fagfordelingen gives timer til fagteamets arbejde. På den måde kan vi sikre, at de 3 basisafdelinger videregiver eleverne til overbygningen med det samme faglige udgangspunkt. De faglige krav til eleverne skal være de samme for matriklerne. Det er vigtigt, at definere krav til hinanden ift. den røde tråd En arbejdsgruppe skal spinde den røde tråd - De sammen mennesker skal være repræsenteret i større eller et mindre antal timer på få klasser Det er vigtigt, at der holdes fyraftensmøder på de enkelte matrikler, for at styrke samarbejdet. Møder i pædagogisk udvalg skal fortsat eksistere evt. i kombination med årgangsteammøder. Med anvendelse af bl.a. læringsstile, CL, udeskoleundervisning - Bevægelse kan være en del af den daglige undervisning og indgå i planlægningen - Flydende tid/fleksible ringetider - Fortsætte med venskabsklasse-ordninger, som evt. kunne komme ind under fagugerne. - At lade lærere/pædagoger følge en årgang At læsevejledning er et supplement til undervisningen, der sikrer, at læsningen fastholdes/udvikles. Læsevejledningen skal være udviklende og motiverende i forhold til elever og kollegaer. Fælles bus til Kirstinebjergskolen Egen bus vil give mulighed for at arbejde tættere sammen på tværs af matriklerne og udnytte tilbud, hvor afstanden er stor Prioriter en økonomi, hvor der er plads til lejrskoler o.a. alternative aktiviteter. Lejrskole i 7. klasse bør foretrækkes frem for i 8. klasse Opkvalificering af personalet Kollegaobservation/-supervision som middel til refleksion og læring Kræver efteruddannelse for at blive udført med kvalitet og ud fra opsatte parameter. 14

15 Kommunikation/IT og mødekultur Under møderækken om Kommunikation/IT og mødekultur i den kommende skole har grupperne haft fokus på, hvordan vi håndterer de mange informationer, der findes i eksisterende skoler, og hvordan vi fremadrettet skal finde en struktur, hvor vi er meget bevidste om fælles og forskellige informationer. IT-strategi/værktøjer skal indtænkes som middel til at skabe nye mødeformer. Vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på, at det at være i samme skole ikke blot handler om at lave særlige aftaler omkring særlige temadage m.m., men at det handler om at skabe en kultur, hvor vi alle er del af Kirstinebjergskolen. Dette kræver, at afdelingerne har gensidig adgang til relevante informationer, så de hver især kan få indblik i øvrige afdelingers dagligdag/virke. Grupperne har i processen været inde og drøfte nuværende indgangsportaler, og der er generelt enighed om en fælles indgangsportal med ganske få informationer og link til afdelingerne. Den fælles portal skal signalere, at Kirstinebjergskolen er en mangfoldig skole med fokus på undervisning i spændende og motiverende læringsmiljøer. Afdelingernes portaler bør også have et servicetjek mhp. at skabe en enklere brugerflade. Med gruppe 1 prøvede jeg at lave et enkelt eksempel på en fælles indgangsportal: Denne portal er delt i 9 rum med plads til værdisætninger og billeder fra afdelingerne og lærerne var inde på, at elever kunne være med til at fylde indhold i ikke-definerede rum. En sådan tænkning i rum kunne også være en idé mht. afdelingsportaler. Stor interesse for, at Fællesnet/område bliver indtænkt i IT-udviklingen af den nye skole. Møderække 2 havde endvidere et særligt fokus omkring mødekultur, og nedenstående skemaer er de væsentlige fokuspunkter fra denne møderække. Det afsluttende møde blev aflyst, da gruppen senere vil skulle give tilbagemelding via blog. Denne blog er netop ved at være klar til brug, så i begyndelsen af det nye år, vil de kunne give de sidste meldinger på arbejdet med temaet. Ledelsesgruppen skal have særligt fokus på beslutninger omkring: Områdenet/Fællesnet IT-gruppe i Kirstinebjergskolen Indgangsportaler opbygning og ajourføring Aftaler omkring brug af de forskellige intra Mødekultur/-ledelse værktøjer til dette og evt. kursus for relevante lærere Jeg har rost grupperne for god og aktiv deltagelse det var en fornøjelse at drøfte temaerne med dem. /Per Nielsen 15

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej

Kirstinebjergskolen Havepladsvej Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen

Læs mere

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang

Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne

Læs mere

Nyhedsbrev 3 2012-2013 December 2012 Distriktsskolelederen

Nyhedsbrev 3 2012-2013 December 2012 Distriktsskolelederen Afdelinger på: Høgevej, Indre Ringvej, Bøgeskovvej, Havepladsvej, Købmagergade Nyhedsbrev 3 2012- December 2012 Distriktsskolelederen Så blev det juletid. Selvom vinteren er over os, løber der stadig meget

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej

Kirstinebjergskolen. Havepladsvej Havepladsvej Linjer - Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2014 2015 Fællesskab Læring Velkommen til fremtidens skole blev skabt i august 2013 og består af 3 basisafdelinger med elever fra 0.-6. klasse og en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen

Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Sådan kan jeres skole komme til at se ud med folkeskolereformen Skole og Forældre i København Kursus for skolebestyrelsesmedlemmer Nyborg Strand oktober 2013 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål

Læs mere

Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen

Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen Afdelinger på: Høgevej, Indre Ringvej, Bøgeskovvej, Havepladsvej, Købmagergade Nyhedsbrev 2 2012-2013 November 2012 Distriktsskolelederen Det første møde. Det første møde er altid vigtigt. Det gælder for

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12

SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 SUSÅLANDETS SKOLE 2011/12 Skolebestyrelsen har besluttet følgende værdisæt for Susålandets skole: Trivsel Sundhed Ansvar Selvværd Fællesskab Skolens ordensregler lyder. Pas på hinanden Pas på dig selv

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Så er vi ved at være i mål..!

Så er vi ved at være i mål..! Så er vi ved at være i mål..! Vi er nu på den anden side af en vinter, hvor tanker og ambitioner for at leve op til intensionerne bag skolereformen, er gået over i et forår med hektisk aktivitet for at

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer

Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO December 2015 Mål- og indholdsbeskrivelse for Bording Skoles SFO Skolens værdigrundlag Vision for Bording Skole Bording Skole er skolen og arbejdspladsen, hvor alle børn, unge og medarbejdere er glade

Læs mere

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole

Farstrup Skole på vej Skolereformen. Farstrup Skole på vej Skolereformen Skolereformen i praksis Farstrup skole lægger vægt på: Der er plads til alle elever Elever er forskellige og skal mødes forskelligt Eleverne mærker, at de ses og føler at de hører

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen

I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse

Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse Et år på 10.Vest med oplevelser og læring bringer dig nærmere din ungdomsuddannelse 10.Vest Østergade 63 Tlf.: 74722910 www.10vest.dk 6270 Tønder Fax.: 74722919 10vest@10vest.dk Hvilken linje - og hvorfor?

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter

Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Lyshøjskolen, 2014 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! 1 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Status Hvem er tilknyttet Læringscenteret

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Handleplan for inklusion 2014

Handleplan for inklusion 2014 Handleplan for inklusion 2014 Højboskolens vision: Alle børn skal opleve at være del af værdifulde fællesskaber, hvor de udvikler sig fagligt, personligt og socialt. Hvert barn skal mødes, hvor det er

Læs mere

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007

Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status:

Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Årsmål 2012-2013 Status: Udviklingsplan 1. Ungdomsuddannelse til alle Alle lærere har arbejdet med Læsning i alle fag på et dagkursus og på fællesmøder. Kurset var både teoretisk og med ideer til konkrete værktøjer. Efterfølgende

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune

Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015

VELKOMMEN. Søholmskolen 2014-2015 VELKOMMEN Søholmskolen 2014-2015 MÅLET MED MØDET At I får kendskab til og viden om folkeskolereformen generelt Omsat til praksis i Ringsted.og Søholmskolen At I får kendskab til medarbejdernes proces omkring

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo

Referat af skolebestyrelsesmøde. Dato: 30/8 2012. tidspunkt: 19.00. Sted: Saxo Referat af skolebestyrelsesmøde Dato: 30/8 2012 tidspunkt: 19.00 Fremmødte: Lisbeth undtagen elevrepræsentanter Sted: Saxo Ny konstituering: Man vedtog at den nuværende formand Søren Rasmussen fortsætter

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16

Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16 Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur

Læs mere

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012

Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Indtryk, tanker, ideer og forslag fra temadagen De mange veje torsdag d. 23. Februar 2012 Baggrund Rådhushallen var torsdag d. 23. februar 9-15 rammen om den anden temadag for inklusionsvejledere. Første

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere