SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB. Studieguide: Undervisning og formidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB. Studieguide: Undervisning og formidling"

Transkript

1 SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Opdateret 29. september 2011

2 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studieretningens profil... 4 Struktur... 6 Kompetencemål... 9 Studieretningens formål og kompetencemål Undervisnings- og arbejdsformer Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT Mødepligt og aktiv deltagelse Evaluering af modulerne Nøgleperson i studieretningen Modulsekretær Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver U2: Vandaktiviteter og svømmepraktik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Krav til beståelse af modulet: U3: Boldspil Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Krav til beståelse af modulet: U4: Idrætspædagogik og PPO (praktisk pædagogisk opgave) Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum

3 Prøver Krav til beståelse af modulet: UV6: Atletik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Afsluttende prøve Krav til beståelse af modulet: UV7: Friluftsliv Placering og omfang Forudsætninger Om friluftsliv Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Krav til beståelse af modulet: UV8: Kamp kunst og sport Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Temaer, Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Læringsprøver Afsluttende prøve: Krav til beståelse af modulet: UV9: Redskabsgymnastik Placering og omfang Forudsætninger Formål og kompetencemål Indhold og læringsmål Undervisnings- og arbejdsformer Pensum Prøver Læringsprøver Afsluttende prøve: Krav til beståelse af modulet: Ad. Kombineret prøve Videoperformance Ad. Kombineret prøve Portfolio og mundtligt forsvar

4 Del I: Overblik over Undervisning og formidling Denne studieguide beskriver studieretningen Undervisning og formidling. Studieguiden afskiller sig fra de overordnede regler, bestemmelser og overordnede modulbeskrivelser gældende for Bachelorstudiet ved at være mere detaljeret og specifik med hensyn til beskrivelse af forudsætninger, struktur, indhold, undervisnings- og arbejdsformer og prøver i de enkelte moduler på studieretningen. Bachelorstudiet er overordnet beskrevet i Bachelorstudieordningen, som findes på følgende webadresse: Studieordning Studieguiden beskriver specifikt indhold, undervisnings- og arbejdsformer samt prøve former, og vil derfor være det daglige redskab for studerende og undervisere i deres arbejde med studiet. Studieguiden for studieretningen Undervisning og formidling består af to dele: Del 1 beskriver generelle informationer om studieretningen, dens profil og struktur samt nøglepersoner. Del 2 indeholder specifikke beskrivelser af de enkelte moduler med hensyn til forudsætninger, kompetencemål, indhold og læringsmål, undervisnings- og arbejdsformer, pensum og prøver. Studieretningens profil Studieretningen Undervisning og formidling tager udgangspunkt i samfundets efterspørgsel af dygtige, motiverende og nyskabende undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet. Som underviser og formidler tager man udgangspunkt i såvel sin personlige motivation og i sine faglige og professionelle kompetencer. Derfor er det er fordel, hvis man som studerende kan genkende nogle af følgende argumenter for valget af studieretning: 4

5 Man synes det er sjovt og meningsfuldt at dyrke idræt og være med til at påvirke andre menneskers idrætsudøvelse. Man synes det er spændende at arbejde med psykologiske og pædagogiske vinkler på idræt og med koblingen af praksis og teori. Man synes det er udfordrende at arbejde med kroppen i bevægelse! For at give et indblik i, hvilke professionsområder studieretningen er designet til, har nogle idrætsundervisere og formidlere beskrevet deres professionsprofil. Her er Cathrines profil: For nu snart 9 år siden sprang jeg frisk ud i jobbet som idrætslærer. Det faldt mig naturligt at undervise i idræt i forlængelse af studiet. Jeg var i idrætslærer-praktik hos en rigtig dygtig idrætslærer, som jeg lurede en masse tricks hos. Han lærte mig at have is i maven og at det er godt at turde tage chancer som underviser ellers udvikler man sig ikke. Også at det er helt OK, at alle ens lektioner ikke går lige godt. Det gav mig ro og mod jeg elsker nemlig at planlægge noget vildt og udfordrende, som jeg ikke altid ved om holder. Så brænder jeg ekstra meget for at få det bedste ud af min idé og udvikle på konceptet. Min idrætsuddannelse har rustet mig til at undervise, fordi den har været bred - både praktisk og teoretisk. Jeg har gennem min studietid interesseret mig for god formidling og læring, så jeg har reflekteret aktivt over den praksis, jeg var en del af på studiet. Det var tit en dejligt provokerende øvelse men også meget lærerig. Mange praktiske forløb på studiet rummede en formidlingsdel, hvor vi i en eller anden form skulle komponere øvelsesmateriale, som skulle gennemføres og evalueres/justeres. Det har været direkte overførbart til min praksis som idrætslærer. En undervisningssituation i idræt rummer utrolig mange elementer. På en enkelt lektion på 90 min. kan man sagtens berøre en lang række af følgende formidlingssituationer: At holde et kort oplæg om disciplinens idé og historie, at gennemføre et opvarmningsprogram, at vise tekniske og taktiske grundelementer, at instruere og tilpasse øvelser, at rose-fejlrette-coache, at igangsætte fælles refleksion over praksis og at gennemføre relevant grundtræning og udspændingsøvelser. Mange af disse elementer har de enkelte forløb på studiet indeholdt. Egå Gymnasium har en studieretning med idræt, samfundsfag og engelsk på højt niveau, den er jeg særligt tilknyttet som teamlærer. Jeg elsker at lave projekter på skolen, hvor faget idræt kobles med andre fag. Fx i faget Almen Studieforberedelse, i Studieretningsprojekter, i skoleforestillinger, til idrætsdage, konferencer osv. Fællesskabet med mine idrætskolleger kan ikke undervurderes vi underviser tit sammen, ved siden af hinanden eller i forløb, vi har planlagt i fællesskab. Vi gør aktivt brug af hinandens viden og vi har en masse sjov og ballade sammen. Vi mener selv, at vi er både den klogeste og den sjoveste faggruppe på skolen! Cathrine Illeborg Gad, gymnasielektor i idræt og dansk Studieretningen Undervisning og formidling har særligt fokus på pædagogisk formidling af praktisk, disciplin- og temaorienteret idræt og fysisk aktivitet til anvendelse i gymnasieskolen, ungdomsuddannelser og andre undervisningssteder 5

6 som f.eks. idrætsforeninger og idrætsorganisationer, høj- og efterskoler. Derudover orienterer studieretningen sig mod vilkår og muligheder i forbindelse med videreudvikling af idrætspædagogiske professioner og interventioner i forskellige idrætsmiljøer, der arbejde med undervisning og formidling. Derfor indgår der i flere af modulerne praktikforløb i f.eks. gymnasieskolen, så den studerende tidligt får en relation til den virkelige verden og de udfordringer og problemstillinger, som undervisere og formidlere i idræt og fysisk aktivitet står overfor i hverdagen. Her fortæller Nils om sine udfordringer: Inden jeg startede på idrætsstudiet var jeg ret overbevist om, at jeg skulle være gymnasielærer. Jeg havde tidligere arbejdet som træner for sindslidende og for fritidsbrugere i dagtimerne. Kontakten med disse mennesker og især oplevelsen af, hvilken glæde de fik af at bruge kroppen og blot være til stede i nuet, åbnede mine øjne for hvor vigtigt det er for mig at have et arbejde med tæt kontakt til andre mennesker og et arbejde med en praktisk fysisk dimension. På idrætsstudiet fik jeg et både bredt og dybt kendskab til mange discipliner, både på det teoretiske og praksis niveau. Herudover arbejdede jeg med pædagogiske overvejelser i forbindelse med tilrettelægning af undervisning. Alt i alt mener jeg, at da jeg startede som idrætslærer havde jeg et godt kendskab til mit fag, og kunne se muligheder for at tilrettelægge undervisningen så eleverne både udfordres og griner. Som idrætslærer er det nødvendigt ofte at indgå i tæt samarbejde med kolleger, idet vi ofte deles om hold, lokaler og redskaber. Dette kan blot være logistik, vi skal få til at gå op, men tit vælger vi at lave opvarmning, små sekvenser af lektionen eller hele forløb sammen, idet vi udnytter mulighederne for at inspirere hinanden og dermed fortsat udvikler os som undervisere. Ofte har eleverne, når de starter i gymnasiet, en opfattelse af idræt som et fag hvor man skal være aktiv og bruge sin krop (måske er det den vej vi går nu hvis Chris og Bertel får lov at bestemme). Det tager lang tid at få dem til at forstå, at undervisningen i volleyball handler om mere end færdigheder, f.eks. kunne overordnede formål være at samarbejde og kommunikere. Et fodboldforløb kunne f.eks. have det formål at udvikle selvrefleksion og medansvar. At få eleverne til at forstå, at de i idræt arbejder med almendannende elementer, er absolut den største udfordring. Er timen allerede slut? hører man ofte i slutningen af idrætstimerne, og det er bare skønt at undervise i et fag hvor en stor del af eleverne næsten ikke kan få nok. Jeg tror der bliver både brølet og grint mere i idrætshallen end i noget andet undervisningslokale. Nils Hedehus, gymnasielektor i idræt og biologi Struktur Studieretningen Undervisning og formidling er placeret på 2. og 3. studieår på Bacheloruddannelsen. Omfanget af studieretningen er i alt 75 ECTS. 6

7 2. studieår 3. studieår Studieguide Undervisning og formidling For at opnå bacheloruddannelsens samlede antal ECTS skal de studerende, udover studieretningen, vælge et tilvalgsfag på i alt 45 ECTS. Tilvalget er placeret på 3. studieår. Langt størstedelen af studieretningens moduler ligger på bachelorstudiets 2. studieår. I løbet af 3. studieår skal de studerende skrive et bachelorprojekt samt følge modulet Motion, Ungdomskultur og Grundtræning (M.U.G). Den overordnede struktur på studieretningen fremgår af nedenstående figur. 1. kvarter 2. kvarter. 3. kvarter 4. kvarter Bachelor-projekt Tilvalgsfag (45 ECTS) Videnskabsteori Fysiologi og statistik Hum./Samf. idrætsteori og forskningsmetoder Idrætspædagogik og PPO Tværfagligt modul Boldspil Vandakt. og undervisning i svømning Kamp kunst og sport/redskabsgymnastik Friluftsliv/Atletik Bevægelseskommunikation og dans Friluftsliv/Atletik På studieretningen skal de studerende følge fem obligatoriske moduler, to ud af fire valgmoduler og afslutte studieretningen med et bachelorprojekt. Obligatoriske moduler (27½ ECTS) U1: Bevægelseskommunikation og dans (5 ECTS) U2: Vandaktiviteter og undervisning i svømning (5 ECTS) U3: Boldspil (7½ ECTS) U4: Idrætspædagogik og PPO (5 ECTS) 7

8 Valgmoduler (10 ECTS) UV6: Atletik eller UV7: Friluftsliv (5 ECTS) UV8: Kamp kunst og sport eller UV9: Redskabsgymnastik (5 ECTS) Bachelorprojekt (15 ECTS) Dertil kommer tre fælles moduler og et valgfrit tværfagligt modul, som relaterer sig til begge studieretninger på bachelorstudiet. Fælles moduler (17½ ECTS) F1: Fysiologi og statistik (7 ECTS) F2: Humanistisk og samfundsvidenskabelige idrætsteori og forskningsmetoder (7 ECTS) F3: Videnskabsteori og etik (3½ ECTS) Valgfrit tværfagligt modul (10 ECTS), hvor du kan vælge mellem FV1: Teamudvikling, coaching og præstationsoptimering FV2: Bevægelseslæring og motorisk kontrol FV3: Friluftsliv og ekstremidræt Studiet er opdelt i kvarterer a 9 uger (8 ugers undervisning og en uge til prøven). Hvert kvarter består af flere moduler, som tilsammen omfatter ca. 15 ECTS. Nogle af modulerne strækker sig over to eller tre kvarterer og har prøver i eksamensperioden mellem to kvarterer. Start og slutdatoer for kvarterene fremgår af nedenstående skema. 8

9 Undervisningsåret Kvarter Undervisning Eksamen Ferie / Helligdage 1.kvarter 29. august 31. okt. Uge 42: 28. okt. 5. nov. efterårsferie 2.kvarter 7. nov. 16. dec januar januar dec.: juleferie januar: vinterferie 3.kvarter 30. januar april: 23. marts 4.kvarter 10. april 15. juni marts juni påskeferie 30. april 2. maj: Optagelsesprøve 4. maj: St. Bededag maj: Fridage ifm. Kr. Himmelfart 28. maj: 2. pinsedag juni: Fridage ifm. Grundlovsdag Kompetencemål Bachelorstudiet og de enkelte moduler er i studieordningen beskrevet ved hjælp af kompetencemål. De er vigtige for de studerende, idet de fortæller, hvad de skal kunne, når de har gennemført undervisningen. Kompetencemål beskriver kort sagt, hvad de studerende skal kunne for at bestå et modul. Se eksempelvis kompetencebeskrivelsen for Bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed i Studieordningens 1, stk. 2 (side 2). Kompetencebeskrivelsen for studieretningen og for hvert modul er delt i to: Professionskompetencer Teoretiske og akademiske kompetencer Hvert kompetenceområde er angivet på specifikke niveauer, som er beskrevet med nogle udvalgte og præcise verber. Eksempelvis skal de studerende kunne beskrive på niveau 1, kunne forklare på niveau 2 og kunne analysere på niveau 3. De tre niveauer skal opfattes som taksonomier og som sådan ikke relateres til hinanden. Det er altså ikke bedre at være på niveau 2 end på niveau 1. 9

10 10

11 Professionskompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Deltage, udføre. På dette niveau skal den studerende kunne deltage i idræt og udføre relevante kropslige handlinger. Organisere, forevise, igangsætte, korrigere, justere, reflektere. På dette niveau skal den studerende kunne, planlægge, udføre/ justere og evaluere undervisningsdele og reflektere ved inddragelse af teori og kunne anvende denne i faglige drøftelser. Udvælge, udvikle, afvikle, begrunde, animere, beherske. På dette niveau skal den studerende kunne udvælge og udvikle praksis, kunne planlægge, udføre og evaluere undervisning og undervisningsforløb herunder eksperimenterende praksis. Teoretiske og akademiske kompetenceniveauer Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Angive, definere, beskrive, identificere. På dette niveau skal den studerende kunne reproducere erhvervet viden, kunne genkende det lærte, beskrive hvad hun ser/har læst, kunne identificere det sete/læste som hørende til eller adskillende sig fra andet. Forklare, anvende, redegøre for. På dette niveau skal den studerende kunne forklare årsagssammenhænge, kunne kombinere viden fra forskellige områder, kunne anvende viden til at løse ukendte opgaver, kunne forudse og beregne resultater af ændrede forudsætninger for processer etc. Analysere, diskutere, vurdere. På dette niveau skal den studerende kunne for holde sig til og diskutere divergerende oplysninger/meninger, kunne vurdere disses væsentlighed, kunne analysere komplekse sammenhænge, kunne begrunde valg af metode. Hvert niveau angiver en række kompetencer, som de studerende skal tilegne sig. Der vil typisk være kompetencemål på alle 3 niveauer for de fleste moduler. I kompetencebeskrivelsen for de enkelte moduler er angivet, hvilket niveau beskrivelsen tilhører. I studieordningen er de generelle kompetencer i modulet beskrevet og i studieguiden uddybes disse med læringsmål, som er mere detaljerede. F.eks. er det er et læringsmål i Idrætspædagogik og PPO at beskrive og skelne mellem didaktik for og didaktik om undervisning. Kompetencemålene angiver, hvad de studerende skal kunne og dermed, hvad de bliver bedømt på. Hvis der eksempelvis beskrives at den studerende skal kunne deltage (niveau 1) i en aktivitet, så er det kun deltagelse, der stilles krav om altså 11

12 skal der ikke eksamineres i om den studerende kan forevise (niveau 2) eller udvælge (niveau 3). Studieretningens formål og kompetencemål Formålet med studieretningen Undervisning og formidling er at 1. den studerende udvikler kompetencer til at kunne varetage undervisningsog formidlingsarbejde på uddannelsesinstitutioner som f.eks. gymnasier, højskoler, efterskoler og professionshøjskoler, samt i idrætsforeninger og organisationer, 2. kvalificere den studerende til videreuddannelse på kandidatuddannelse. Dermed er studieretningen særligt målrettet den studerende, der gerne vil kvalificere sig som idrætsunderviser og formidler af idræt, og som gerne vil fordybe sig i specifikke idrætspraksisser og i de teoretiske dimensioner af disse praksisser. Her beskriver Søren, hvordan han har brugt sin bacheloruddannelse i Idræt og Sundhed: Jeg er bachelor i Idræt og Sundhed fra SDU og arbejder med AdventureSport & Ski/Snowboard på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn. Mit job består i at koordinere undervisningen og undervise i blandt andet mountainbike, havkajak, klatring, orienteringsløb og ski, samt løbende at arrangere adventureraces for de 62 efterskoleelever på linjen. Min uddannelse som bachelor i Idræt og Sundhed er fundamentet i næsten alle aspekter af mit arbejde. Træningsplanlægningen tager udgangspunkt i fysiologiske overvejelser, mens koordinering af undervisningen i de forskellige adventuresportsgrene har pædagogiske og didaktiske overvejelser som grundlag. Undervisningen i klatring og havkajak har ofte psykologiske aspekter over sig, mens den løbetekniske træning bakkes op af anatomien. Når vi samler eleverne på 4-6 personers hold og sammensætter adventuredisciplinerne til adventurerace - en udendørs udholdenheds- og samarbejdskonkurrence - så veksler mit job mellem at være teambuilder og ernæringsekspert eller friluftslivsvejleder og mentalcoach. Bacheloruddannelsen har beriget mig med et bredt underviser-perspektiv. Formidlingen, undervisningen og træningen har været mine største interesser og jeg føler mig privilegeret, da jeg dagligt, i mit arbejde og i min undervisning, kan trække på erfaringer og erkendelser fra min studietid. Søren Søborg Kristensen, underviser på Efterskolen ved Skolerne i Oure på Sydfyn 12

13 Det er målet med studieretningen, at den studerende ved afslutningen af studiet har følgende kompetencer: Professionskompetencer Demonstrere færdigheder inden for uddannelsens praksisområder (niveau 1). Deltage i, reflektere over og initiere social læring (niveau 2). Anvende og målrette forskellige kommunikationsformer og medier (Elæringsværktøjer) i forskellige læringssammenhænge (niveau 1). Identificere, forklare og analysere bevægelsesmønstre med henblik på fejlretning og feedback (niveau 1-3). Udvikle, tilpasse og diskutere praksisformer i idræt og fysisk aktivitet (niveau 3). Teoretiske og akademiske kompetencer Beskrive og forstå kroppens biomekaniske og fysiologiske funktioner under arbejde (niveau 1). Anvende og begrunde et bredt udvalg af pædagogiske teorier og didaktiske modeller i undervisning og formidling (niveau 2). Redegøre for og diskutere idrættens betydninger i et individuelt og samfundsmæssigt perspektiv (niveau 2-3). Anvende, begrunde og diskutere teori-praksiskoblinger med fokus på unge målgruppers idræt og fysiske aktivitet (niveau 2-3). Undervisnings- og arbejdsformer Studieretningens læringsmiljø består af forskellige elementer, der på varierende måder sammensættes i de enkelte forløb. Det tilrettelagte læringsmiljø består bl.a. af forelæsninger (relativt få), holdundervisning (hvor alle på studieretningen er samlet), vejledningsmøder med underviser og arbejdsgrupper á 3-5 studerende, kommunikation via e-learn og feedback på porteføljer m.v.. Arbejdsgruppen kan sammensættes forskelligt fra modul til modul. Dette læringsmiljø vil i flere tilfælde inddrage de studerende i tilrettelæggelsen af læringsaktiviteter som f.eks. praktiske øvelser, eksperimenterende praksis, dialoggrupper, studenterstyrede seminarer 13

14 m.m. Det studenterstyrede læringsmiljø består derudover af de læringsaktiviteter, som de studerende selv sætter i gang udenfor den af instituttet tilrettelagte undervisning. Det være sig læsegrupper, litteratursøgning, samarbejde omkring øvelser og rapportskrivning m.m. Det vil være naturligt, at det studenterstyrede læringsmiljø har tilknytning til studieretningens læringsmiljø, men det er frem for alt de studerende selv, der udformer det og giver det liv og indhold. E-learn E-learn bliver også på 2. studieår et centralt kommunikations- og læringsmediemedie. Underviserne forventer, at de studerende hver dag tjekker e- learn for nyheder, for at se om der skulle være ændringer i modulerne eller andre vigtige informationer. Hvert modul anvender e-learn med forskellige formål, men på trods af dette er der en rød tråd i forhold til opbygning og procedurer. Hvorledes modulerne mere præcist anvender e-learn står beskrevet under hver af modulbeskrivelserne. Logbog og porteføljeopgaver På 1. studieår blev der arbejdet med forskellige former for e-learn-baseret log som en optegnelsesform, der skal støtte refleksionerne omkring den studerendes tilegnelse af læring. I loggen reflekterer den eller de studerende over læringsprocessen ved at besvare spørgsmål, sammenstille teori og praksis, formulere læringsspørgsmål m.m. Refleksionerne finder sted både individuelt og i grupper. Denne arbejdsform fortsættes på studieretningen Undervisning og formidling, dog i en sådan form, at optegnelserne i loggen i større udstrækning skal munde ud i definerede porteføljeopgaver, som enten skal godkendes eller indgå i de afsluttende prøver. En del af undervisnings- og arbejdsformen i de enkelte moduler er netop udarbejdelse af porteføljeopgaver. En porteføljeopgave er knyttet til undervisningens indhold og er en defineret arbejdsopgave, produktion eller øvelse af et mindre omfang svarende til ca. 5 arbejdstimer og/eller 5 sider pr. studerende. Dog max. 15 sider pr gruppe ved grupper på 3 studerende eller derover. En porteføljeopgave kan udarbejdes individuelt eller gruppevis og følges altid op af 14

15 feedback fra underviseren. Underviseren godkender porteføljen uden medvirken af censor. Konfrontationstimer KT og arbejdstimer AT I beskrivelserne af de enkelte moduler angives ofte omfanget af konfrontationstimer hhv. arbejdstimer. Konfrontationstimer (KT) er skemalagte timer, hvor der kan være mødepligt og aktiv deltagelse (se nedenfor). KT kan også være skemalagte vejledningstimer. Arbejdstimer (AT) er det totale antal timer, som det skønnes at den studerende skal bruge på forberedelse til og deltagelse i undervisning, øvelser og prøve mv. Andelen af KT og AT kan variere efter modulernes vægtning af praksis og teori. Ved udregning af arbejdstimer anvendes faktoren 28 timer pr. ECTS. Et fag på 5 ECTS har således 140 AT. Mødepligt og aktiv deltagelse I studieordningen er prøveformer beskrevet overordnet. I studieguidens del 2 præciseres prøver for de specifikke moduler. Udover prøverne i eksamensperioderne stilles der i flere moduler krav om mødepligt og aktiv deltagelse i undervisningen og dens aktiviteter. Mødepligt Tilstedeværelse i mindst 80 % af det ordinære forløb. Den studerende må gerne efter aftale med underviseren/den fagansvarlige samle evt. manglende timer op i løbet af det igangværende forløb (fx ved deltagelse i timer på andre hold). Såfremt der i studieordningen er defineret obligatoriske elementer i forløbet, skal disse bestås. Hvis en studerende ikke opfylder kravet om 80 % tilstedeværelse er det den fagansvarlige, der beslutter hvorledes den studerende meningsfyldt skal opfylde kravet om tilstedeværelse. Der kan blive tale om krav om tilstedeværelse på op til 100 % (+/- 5%). Aktiv deltagelse 15

16 Aktiv deltagelse indebærer, at den studerende deltager aktivt i undervisningens indhold. Det vil sige, at den studerende fx kan deltage i det praktiske arbejde og i almindelighed er opmærksom. Dette vurderes af den ansvarlige underviser. I tilfælde hvor en studerende er skadet: 1. Hvis skadesperioden strækker sig over få lektioner i.f.t. det samlede timetal i modulet, kan den aktive deltagelse opretholdes ved at den studerende deltager i mundtlige refleksions- og observationsopgaver i forbindelse med undervisningen. Disse fremlægges typisk for de øvrige studerende. 2. Ved længerevarende skadesperioder vil den studerende ikke blive registeret som aktiv deltagende i praktisk undervisning trods fremmøde. I tilfælde af, at den studerende ikke opfylder disse betingelser, skal det aftales med den pågældende underviser, hvordan det forsømte indhentes. Modulsekretæren skal orienteres og notere aftalen mellem underviser og studerende samt tidspunktet for, hvornår aftalen skal være opfyldt. Evaluering af modulerne Alle moduler ved Bacheloruddannelsen bliver løbende evalueret. Evalueringen er anonym og ikke obligatorisk, men alle studerende opfordres kraftigt til at deltage i dette arbejde. Evalueringen af modulerne i studieretningen foretages elektronisk ved at den studerende får tilsendt et link til et spørgeskema, som skal udfyldes ved afslutningen af modulet. Formålet med evalueringen er at forbedre uddannelsens kvalitet. Nøgleperson i studieretningen Modulsekretær Kirsten Munch. Tlf

17 Generelle spørgsmål vedrørende studiet, eksamensplanlægning, lokaler, mm. 17

18 Del 2: Modulbeskrivelser U1: Bevægelseskommunikation og dans Placering og omfang 2. og 3. kvarter, 2. studieår 5 ECTS Forudsætninger Den studerende skal kunne anvende konfigurationsanalysen til at beskrive forskellige kulturelle karakteristika for samværsdanse (modul 2), Labans bevægelsesprincipper knyttet til krop og rum, bevæge sig i takt til musik samt have erfaring med at skabe en koreografi og udføre en performance (modul 5). Formål og kompetencemål Bevægelseskommunikation som begreb refererer til det at stå i forbindelse med, og henviser til at hver bevægelse er en meddelelse, der fortæller og kan læses og fortolkes. Heri ligger en følelsesmæssig og medmenneskelig betydning. Dans er som bevægelsesaktivitet kendetegnet ved at handle om bevægelsens egen form og dynamik i forhold til bl.a. samværs, etniske, kulturelle og æstetiske aspekter. Vi arbejder ud fra en meget bred forståelse af dans. Det inkluderer, at vi aktivt undersøger hvilke bevægelser der er dans/kan blive dans, samt hvordan disse kriterier afhænger af kultur og kontekst. Formålet med undervisningen er overordnet rettet mod bevægelsens sanselige, kommunikative og æstetiske potentiale. Der arbejdes i forhold til to centrale aspekter: 1) at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk. I den sammenhæng sigter undervisningen imod at stimulere fantasi og kreativitet. 2) at opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. I forløbet tematiseres to overordnede læringstilgange parallelt, dels en undersøgelse af mesterlære og praksisfællesskaber i teori og praksis, samt en indsigt i improvisation som arbejdsmetode. 18

19 Professionskompetencer Ved afslutningen af modulet skal den studerende kunne: - deltage i og udføre imitativt samt eksperimenterende arbejde med dans og kommunikerende bevægelsesudtryk (niveau 1), - planlægge, udføre og formidle samværsdanse og danse med æstetisk fokus i forskellige pædagogiske sammenhænge (niveau 1 og 2), - beherske brug af musik/lyd i forhold til forskellige bevægelsessammenhænge og bevægelsesudtryk (niveau 3), - beherske eksperimenterende og imitativt bevægelsesarbejde i forhold til et færdigt produkt, konkretiseret i en soloperformance, hvori indgår overvejelser om rumlige samt ekspressive aspekter (niveau 3), - begrunde og differentiere mellem pædagogik funderet på en mesterlæretilgang og en situeret tilgang (niveau 3). Teoretiske, akademiske kompetencer Ved modulets afslutning skal den studerende kunne: - analysere bevægelse ud fra bevægelsesprincipper samt anvende dette konstruktivt i feedback situationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere hvordan bevægelsesmåder og udtryk karakteriserer forskellige kulturelle og mellemmenneskelige relationer (niveau 2), - forklare, anvende og perspektivere mesterlære (krop til krop læring) i forhold til og sammenhæng med improvisation og kreative arbejdsprocesser (niveau 2). Indhold og læringsmål Indholdet er inddelt i to dele: A) med fokus på at udforske bevægelsesmuligheder og bevægelsesudtryk samt opnå kropslig kompetence og viden i forhold til kulturelt og kontekstuelt betingede bevægelsesudtryk og danse. B) med fokus på at arbejde analytisk med dans og bevægelse i forhold til kulturelt og kontekstuelle aspekter samt at planlægge og afvikle undervisningsforløb. A og B er beliggende i hvert sit 19

20 kvarter og afsluttes med henholdsvis en soloperformance og med, at der skrives et essay. Del A Tema KT AT Laban effort, rum og krop 6 10 Laban i analyse og som feedback værktøj 8 12 Kroppen - i formidlingen 4 8 Bevægelsesbevidsthed i forhold til teknikker 8 10 Improvisation (inkl. udvalgt bevægelses genre) 8 14 Prøve: Soloperformance 6 30 I alt Efter del A skal den studerende kunne: Anvende og eksperimentere med Labans bevægelsesprincipper inden for kategorierne effort, rum og krop, samt bruge dette til at videreudvikle og fordybe sig i en forståelse af bevægelsens kommunikative muligheder. Udføre udvalgte kropslige færdigheder i de bevægelsesteknikker, der er arbejdet med i forløbet. Udvikle koreografi til en soloperformance samt kunne planlægge og vise denne i en performance sammenhæng. Beskrive en bevægelse ud fra Labans bevægelsessprog samt bruge denne beskrivelse analyserende og konstruktivt i feedbacksituationer (eksempelvis i arbejdet med kroppens betydning i formidlingssituationer, i arbejdet med at skabe en solokoreografi osv.). 20

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d. 28.01.2016 KM

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d. 28.01.2016 KM SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling 2015 2016 Opdateret d. 28.01.2016 KM Institut for Idræt og Biomekanik Del I: Overblik over Undervisning og formidling...

Læs mere

Studieguide: Undervisning og formidling

Studieguide: Undervisning og formidling SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Syddansk Universitet 2013-2014 Opdateret 24.01.2014 1 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 5 Studiepakkens

Læs mere

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d. 04.11.2014 KM

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d. 04.11.2014 KM SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling 2014 2015 Opdateret d. 04.11.2014 KM Institut for Idræt og Biomekanik Del I: Overblik over Undervisning og formidling...

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB. Studieguide: Undervisning og formidling

SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB. Studieguide: Undervisning og formidling SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Opdateret 20. september 2010 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studieretningens profil... 4 Struktur...

Læs mere

Studieguide: Undervisning og formidling

Studieguide: Undervisning og formidling SYDDANSK UNIVERSITET - SUNDHEDSVIDENSKAB Studieguide: Undervisning og formidling Version 1 Opdateret maj 2010 Del I: Overblik over Undervisning og formidling... 4 Studieretningens profil... 4 Struktur...

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Idræt B valgfag, juni 2010

Idræt B valgfag, juni 2010 Bilag 15 Idræt B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det centrale i faget idræt er den fysiske aktivitet, som understøttes af viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de

Læs mere

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016

STUDIEGUIDE. Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme. for studiepakken. Syddansk Universitet 2015-2016 STUDIEGUIDE for studiepakken Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme Syddansk Universitet 2015-2016 Side1 Del I: Overblik over Fysisk Aktivitet, Fitness og Sundhedsfremme... 3 Studiepakkens profil...

Læs mere

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer.

Endelig skal eleverne kunne agere inden for idrætters forskellige etiske spilleregler og samarbejdsformer. Idræt B 1. Fagets rolle Faget idræt tager udgangspunkt i den fysiske aktivitet og inddrager viden fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige fagområder. Faget

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling

Læs mere

Studieordning for Adjunktuddannelsen

Studieordning for Adjunktuddannelsen Studieordning for Adjunktuddannelsen Adjunktuddannelsen udbydes af Dansk Center for Ingeniøruddannelse 1.0 Formål 1.1 Formål Formålene med Adjunktuddannelsen er, at adjunkten bliver bevidst om sit pædagogiske

Læs mere

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling 2015 2016 Opdateret d. 21.08.2015 KM Institut for Idræt og Biomekanik Del I: Overblik over Undervisning og formidling...

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM

STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling. Opdateret d KM SYDDANSK UNIVERSITET SUNDHEDSVIDENSKAB STUDIEGUIDEN: Undervisning og formidling 2014 2015 Opdateret d. 21.08.2014 KM Institut for Idræt og Biomekanik Del I: Overblik over Undervisning og formidling...

Læs mere

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan

Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Praktikbeskrivelse og uddannelsesplan Ifølge uddannelsesbekendtgørelsen skal praktikstedet udarbejde en praktikbeskrivelse og uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet modtager studerende (BEK

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt d e t n at u rv i d e n s k a b e l i g e f a k u lt e t kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t Idræt en tværvidenskabelig uddannelse Idræt 1 2 KATAPULT Idræt Bidrag til en sundere og mere fysisk aktiv

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 14-15 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen

Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 1. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015

PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 PROJEKTBESKRIVELSE - PRAKTIKEKSAMEN - 2015 Studie Semester Klasse Ansvarlige undervisere Multimediedesign 4. semester msmmd13a4, msmmd13c4, msmmd13d4 Tildelte praktikvejledere Periode 5. januar 27. marts

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Studiegrupper. Vejledende retningslinjer K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET I N S T I T U T F O R E N G E L S K, G E R M A N S K O G R O M A N S K Studiegrupper Vejledende retningslinjer Indhold Studiegrupper 3 Hvorfor skal du arbejde i grupper på universitetet? 3 Hvad bliver

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen

Retningslinjer for. Praktik. på Datamatikeruddannelsen Retningslinjer for Praktik på Datamatikeruddannelsen Baggrund På datamatikeruddannelsens 5. semester skal de studerende gennemføre et praktikophold i en eller flere virksomheder. Praktikken er normeret

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE

HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: gentofte.skole@gentofte.dk

Læs mere

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C

Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Vejledning/Råd og vink Hf-bekendtgørelsen Idræt C Ministeriet for Børn og Undervisning Kontor for Gymnasiale Uddannelser 2013 Vejledning/Råd og vink hf-bekendtgørelsen 2013 Idræt C 1 Vejledning/Råd og

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Prøven i faget idræt

Prøven i faget idræt Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession

Modulbeskrivelse. Modul 15: Bachelorforløb. Hold 3K studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Modulbeskrivelse Modul 15: Bachelorforløb 4. studieårs tema: Udvikling af praksis og profession Hold 3K 2012 Modulbeskrivelse Modul 15 - Januar 2016 Udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF BEVÆGELSESFAGET. : 1. semester: 9 timer til hele holdet 2. semester: 3 timer pr. gruppe

FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF BEVÆGELSESFAGET. : 1. semester: 9 timer til hele holdet 2. semester: 3 timer pr. gruppe FAGBESKRIVELSE FOR OG BEDØMMELSE AF BEVÆGELSESFAGET Placering K-timer : 1. semester -70 timer 2. semester - 44 timer 3. semester - 4 timer : 118 timer ECTS : 9½ Vejledning : 1. semester: 9 timer til hele

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen

Ergoterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen, University College Syddanmark Ergoterapeutuddannelsen Samarbejde mellem Ergoterapeutuddannelsen, UC Syddanmark og kliniske undervisningssteder Lokalt tillæg til studieordning 2011-08-30

Læs mere

Årsplan for idræt 8. klasse

Årsplan for idræt 8. klasse Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC

Studieordning Voksenunderviseruddannelsen. Professionshøjskolen UCC Studieordning Voksenunderviseruddannelsen Professionshøjskolen UCC Gældende fra januar 2015 Indhold Indledning... 3 Lovgrundlaget... 3 Optagelsesbetingelser... 4 Uddannelsens struktur... 4 Kursusdelen...

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2015 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Idræt B Daniel Nørby Hundahl

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007

Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Idræt C - Hf Undervisningsvejledning September 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus)

Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Studieordning (bind II) Fag- og eksamensbestemmelser for Masteruddannelsen (MMus) Uddannelsesretning: GRUNDLÆGGENDE MUSIKFORMIDLING VERSION 1 031215 Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse Forord og ordforklaringer

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål

Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Bilag 6 - Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin deltage aktivt i basale, alsidige leg, udvikling af udvikling af en alsidig samarbejde

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER

Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.

Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8. Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ

STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ STYRK KLUBBENS TRÆNINGSMILJØ Oplevelsen af leg med fjerbolden Oplevelsen af glæde, når tingene lykkedes Oplevelsen af udvikling, når forbedringerne over tid mærkes Oplevelsen af fællesskab, når vi sammen

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) maj-juni, 10-11 VIA UC, Læreruddannelsen og hf i Nr. Nissum

Læs mere

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014.

Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Uddannelsesplan Klarup skole 2013-2014. Grundoplysninger: Skole: Klarup skole Adresse: Hellasvej 17, 9270 Klarup Telefon: 9636-5500 Mail: klarupskole@aalborg.dk Webadresse: www.klarupskole.dk Kultur og

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole

praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Praktikskolens uddannelsesplan for praktik på 1. årgang 1. praktikniveau Praktikskole: Nordre Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om

Læs mere