Bilag 1 Baggrundsinformation om flytning eller modernisering af Center Lindegårdens botilbud

Transkript

1 Bilag 1 Baggrundsinformation om flytning eller modernisering af Center Lindegårdens botilbud Indhold Botilbudspladser til borgere med sindslidelse i og udenfor København... 2 Sammenligning af pladspriser på de Københavnske udenbys botilbud og købte pladser... 2 Beskrivelse af botilbuddene... 3 Holme... 4 Lindegårdshusene... 6 Stubberupgård... 9 Høringsmappe til beboere og pårørende på Holme, Lindegårdshusene og Stubberupgård...12 Hvad høres I om?...15 Konkrete scenarier...15 Konkrete indretninger...18 Hvad er forudsætningerne?...19 Størrelse på botilbud...22 Hvad kan variere fra botilbud til botilbud?...25 Flytteproces ved modernisering...34 Personlig økonomi...35 Hvor lang tid tager det fra at modernisering er finansieret til flytning?

2 Antal botilbudspladser til borgere med sindslidelse i og udenfor København Københavns Kommunes egne pladser i og udenfor København i 2014, i 2016 (efter indflytning af Ringbo til København) og ved gennemførelse af principper i indstillingen fremgår af nedenstående tabel. Pladser i København Pladser udenfor København % - vis pladser udenfor København I % I 2016 (efter % indflytning af Ringbo) Ved gennemførelse af principper i indstillng % Sammenligning af pladspriser på de Københavnske udenbys botilbud og købte pladser Københavns Kommunes gennemsnitlige pladspris på længerevarende botilbud udenfor København er på t. kr. pr. beboer. Spredning på pladsprisen er mellem t. kr. afhængig af borgerens støttebehov. Til sammenligning er den gennemsnitlige pladspris på de købte pladser 789 t. kr. Dette dækker dog over en langt større spredning fra 400 t.kr. til 3,7 mio. kr. 2

3 Beskrivelse af botilbuddene Fakta om de nuværende forhold på Holme, Lindegårdshusene og Stuberrupgård Holme Lindegårdshusene Stubberupgård Nuværende forhold Antal boliger Adresse Cathrinebergvej 5 Boserupvej Roskilde Stubberupvej Borup 2630 Taastrup Kommune Høje-taastrup Roskilde Kommune Køge Kommune Komune Størrelse på ikke m m m2 tidssvarende boliger Antal boliger der har eget bad Antal boliger der har eget køkken Antal beboere pr. bad Antal beboere pr køkken Antal beboere pr. opholdsrum Produktionskøkken Ja Ja Ja Øvrige faciliteter Motionsrum i kælder Offentlig transport Forhold efter modernisering Antal boliger efter modernisering Fælles opholdsområder 1,4 km til busstopsted Store fællesfaciliteter med festsal, gymnastiksal, øverum til musik, beskæftigelsesmulighed mm. Spisesal, café, kreativt værksted, aktivitetsbygning mm. 50 m til busstopsted Busstopsted til døren (dog kun i hverdage til kl. 19) Ca Ca. 43 Reduceres Forbliver uændret pga. færre beboere Reduceres 3

4 Holme Du kan her se en video om Holme: Holme er botilbud med 22 beboere, som ligger ude for Sengeløse i Taastrup kommune. Placering ses på kortet nedenfor. Beboerne bor alle i samme bygning, der er en gammel herregård. Nedenfor ses bygningen samt en af fællesstuerne. 4

5 Boligerne ligger i dag i stueetage til 2. sal. Nedenfor er eksempel på en af boligetagerne. Eksempel på boligetage på Holme Efter ombygning vil der kunne være ca boliger i hovedbygningen. Nedenfor er eksempel på en ombygget boligetage. For at opnå driftsoptimering vil der enten skulle bygges nyt på grunden eller købes en nabobygning. Eksempel på boligetage efter ombygning 5

6 Lindegårdshusene Du kan her se en video om Lindegårdshusene: Lindegårdshusene er et botilbud med 182 beboere, som ligger i Roskilde tæt ved Borup skov. Placering ses på kortet nedenfor. Placering af Lindegårdshusene Beboerne bor i 3 separate bygninger. Lindedalen og Lindebakken er de senest etablerede bygninger med i alt 12 boliger. De øvrige 170 beboere bor i hovedbygningen, Lindegården, som hvor se såkaldte L-huse er forbundet med en fordelingsgang. Oversigt over Lindegårdshusene Lindebakken 4 boliger Lindedalen 8 boliger Lindegården 170 boliger 6

7 Eksisterende forhold Lindegården De utidssvarende boliger ligger alle på Lindegården i de såkaldt L-huse. Nedenfor ses et typisk eksempel på indretningen af et L-hus, der har i alt 17 boliger. Der er 10 L-huse i alt. 7

8 Det foreslås af at hvert L-hus bliver ombygget til at kunne rumme 10 boliger. Arbejdsgruppen har i sit høringssvar udarbejdet et alternativt forslag, hvor der kan være 11 boliger i hvert L-hus. 8

9 Stubberupgård Du kan her se en video om Stubberupgård: Stubberupgård er et botilbud med 43 beboere, som ligger i Stubberup i Borup mellem Roskilde og Køge. Placering ses på kortet nedenfor. Beboerne bor i 3 separate bygninger. Hovedbygningen, Boligen og Annekset. Boligen 14 boliger Hovedbygning 19 boliger Annekset 10 boliger 9

10 Eksisterende forhold Nedenfor er et eksempel på typisk boligetage her 1. sal i hovedbygningen. Værelser er markeret med gult. Fremtidige forhold Fremadrettet vil antal af boligerne være ca. 43 boliger. Nedenfor er en oversigt over fremadrettet antal boliger i de enkelte bygninger. Antal bolig i laden er usikkert og afhænger af endelig myndighedsgodkendelse. Oversigt over antal boliger efter en modernisering Boligen 9 boliger Laden Ca. 20 boliger Hovedbygning 4 boliger Annekset 4 - boliger 10

11 Eksempel på ombygning af boligetage 1. sal hovedbygning Udarbejdet af arbejdsgruppen på Stubberupgård. 11

12 Høringsmappe til beboere og pårørende på Holme, Lindegårdshusene og Stubberupgård Høringsmappen var identisk for alle tre botilbud undtagen de opstillede scenarier. 12

13 Kære beboer eller pårørende på Lindegårdshusene/Holme/Stubberupgård Du inviteres hermed til første møde om modernisering af Lindegårdshusene/Holme/Stubberupgård november 2013 På mødet vil du blive orienteret om videre proces for høring om moderniseringen. Der er ikke taget en beslutning om modernisering af Lindegårdshusene/Holme/Stubberupgård. Det forventes ikke, at der tages beslutning om modernisering før tidligst i slutningen af Men det kan sagtens tage meget længere tid. Der fremlægges i maj måned en indstilling for Socialudvalget omkring resultatet af høringen, samt forslag til indspark til budgetforhandlingerne for Det er ikke sikkert at Socialudvalget ønsker at prioritere et budgetønske. Hvis der tages en beslutning vil en modernisering af Lindegårdshusene/Holme/Stubbeurpgåd tidligst kunne ske til Men det kan sagtens tage meget længere tid. Dette er derfor jeres mulighed for at påvirke den beslutning, der bliver truffet. Uanset hvornår den bliver truffet. Processen for høring er som følger 1. møde Information om høring 28. november 2013 Arbejdsgruppe på dit botilbud januar - februar møde Arbejdsgrupper præsenterer deres høringssvar for Marts

14 Processen for politisk behandling af høringssvar er som følger udarbejder indstilling til Socialudvalget ud fra høringssvar April 2014 Socialudvalget behandler en indstilling med høringssvar samt budgetforslag Maj 2014 Tilbagemelding til jer om hvad Socialudvalget har besluttet Juni

15 Hvad høres I om? Konkrete scenarier Scenarier for Holme Arbejdsgruppen skal forholde sig til følgende konkrete scenarier. Det foreslås, at der for hvert scenarie opstilles fordele og ulemper. Til orientering fremgår anlægsøkonomien for hvert scenarie. Arbejdsgrupperne skal ikke som sådan forholde sig til anlægsøkonomien. Dog er det vigtigt at pointere, at de dyrere scenarier er sværere at finansiere. 1. Holme bevares med 22 pladser, men bygning genoprettes. Anlægsøkonomi: 8,7 mio. kr. Andre kommentarer: Det forventes ikke, at der er behov for genhusning 2. Holme flytter til ny adresse udenfor København. Anlægsøkonomi: 36,3 mio. kr. 3. Holme flytter til ny adresse i København. Anlægsøkonomi: 26,4 mio. kr. Arbejdsgruppen høres ikke om at modernisere Holme. Dette skyldes, at Holme kun kan ombygges til 12 moderniserede boliger. Tegninger på dette vedlægges. Derudover er det undersøgt med Høje Taastrup Kommune om der kan etableres nye boliger på Holmes grund. Dette har de afvist, fordi grunden er mærket som landzone. 15

16 Scenerier for Lindegårdshusene Arbejdsgruppen skal forholde sig til følgende konkrete scenarier. Det foreslås, at der for hvert scenarie opstilles fordele og ulemper. Til orientering fremgår anlægsøkonomien for hvert scenarie. Arbejdsgrupperne skal ikke som sådan forholde sig til anlægsøkonomien. Dog er det vigtigt at pointere, at de dyrere scenarier er sværere at få finansieret. 1. Ombygning af Lindegårdshusene a. Lindegårdshusene ombygges til 132 pladser og 50 pladser flytter ind til København. Anlægsøkonomi: 298,6 mio. kr. b. Lindegårdshusene ombygges til 132 pladser og 50 pladser flytter til nyt tilbud udenfor København. Anlægsøkonomi: 321,1 mio. kr. Ved ombygning af Lindegårdshusene ombygges L-husene til at rumme i alt 10 boliger. Foreløbige skitser på dette vedlægges. Derudover forventes fordelingsgangen nedrevet. Lindebakken og Lindedalen bevares som det er. Evt. kan Lindebakkens boliger sammenlægges. Eksisterende fællesarealer, produktionskøkken mv. bevares og renoveres. 2. Nyetablering af botilbud a. Nyetablering af botilbud i København i boenheder af boliger pr. sted Anlægsøkonomi: mio. kr. pr. boenhed b. Nyetablering af botilbud uden København i boenheder af boliger pr sted Anlægsøkonomi: 41,25 82,5 mio. kr. pr. boenhed 16

17 c. Kombination af boenheder udenfor og i København Scenarier for Stubberupgård Arbejdsgruppen skal forholde sig til følgende konkrete scenarier. Det foreslås, at der for hvert scenarie opstilles fordele og ulemper. Til orientering fremgår anlægsøkonomien for hvert scenarie. Anlægsøkonomien er udarbejdet af Københavns Ejendomme og Kant Arkitekter. Arbejdsgrupperne skal ikke som sådan forholde sig til anlægsøkonomien. Dog er det vigtigt at pointere, at de dyrere scenarier er sværere at få finansieret. 1. Stubberupgård bevares med 43 pladser med den nuværende indretning, men bygninger genoprettes. Anlægsøkonomi: 26,5 mio. kr. Genopretningsbehov dækker over udskiftning af tag, vinduer, installationer mv. 2. Stubberupgård ombygges til at have min. 30 pladser inklusiv nedrivning af nuværende lade og etablering af nye pladser. Anlægsøkonomi: 50,5 mio. kr. for genopretning og modernisering af nuværende bygninger samt mio. kr. for etablering af nybyggeri på grunden med mellem boliger. Stubberupgårds nuværende bygninger kan ombygges til 19 moderniserede pladser. Foreløbige skitser på dette vedlægges. Derudover er undersøgt med Køge Kommune, at det er muligt at rive laden ned og bygge nyt på det samme areal. Dog vides endnu ikke hvor mange m2, der kan etableres. Bygningen er 680 m2 i grundareal. Dvs. der kan minimum etableres 13 boliger á 50 m2 pr. bolig. Men hvis der kan bygges i to etager er der tale om dobbelt så mange boliger. 3. Stubberupgård flyttes til nyt tilbud udenfor København. Anlægsøkonomi: 70,95 mio. kr. 4. Stubberupgård flyttes til nyt tilbud i København Anlægsøkonomi: 51,6 mio. kr. 17

18 Konkrete indretninger Boligstørrelse - Hvad er fordele og ulemper ved 1 eller 2-værelsesboliger? - Vil I prioritere 1 eller 2-værelsesboliger eller en variation? Botilbudsstørrelse - Er botilbudsstørrelsen vigtig? - Hvis ja, hvilken botilbudsstørrelse vil I vurdere er den rigtige indenfor antallet ? Placering af botilbud - Placering i København. Hvad er fordele og ulemper? Hvad vil prioriteres ifht. de to bydelstyper placering tæt på Københavns forstæder eller tæt på centrum i København? - Placering udenfor København. Hvad er fordele og ulemper? Hvad vil prioriteres ifht. de to typer af placeringer. Fællesareal og aktivitetslokaler - Hvilke typer af aktiviteter ønsker I i tilknytning til botilbuddet? - Hvor meget kan beboerne selv bruge aktiviteter, hvis det lå tæt ved for eksempel et fitnesscenter, et bibliotek, eller et samværs- og aktivitetstilbud? - Hvordan vil måltiderne skulle foregå? Der er følgende muligheder, som kan kombineres: o Et produktionskøkken tilbereder maden, som så indtages i mindre beboergrupper eller i egen lejlighed. o Borgeren laver selv mad i eget køkken. o Madlevering ude fra. - Hvad er ønsker til udeareal? 18

19 Hvad er forudsætningerne? Forudsætningerne for modernisering af botilbud med længerevarende boliger fremgår nedenfor. Det er de samme forudsætninger, som har været gældende for modernisering af de øvrige socialpsykiatriske botilbud under Københavns Kommune. Forudsætningerne kan der som udgangspunkt ikke ændres ved. Derfor bedes I ikke om at kommentere forudsætningerne, udover de konkrete spørgsmål, der er stillet under hvert afsnit. Størrelse på bolig En bolig til længerevarende ophold er en stor 1-værelses eller 2-værelsesbolig. Netto er boligerne imellem m2. Dette er altså uden adgangsarealer og fællesareal. Boligen har eget bad. Af hensyn til fremtidig fleksibilitet er badeværelse indrettet, så en borger i kørestol, der har behov for 1 eller 2 hjælpere, kan være der. Hvis beboeren ikke sidder i kørestol, er der plads til at opsætte vaskemaskine og tørretumbler. Boligen har eget køkken. Køkken indrettes med komfur, køleskab, emhætte, bordplade, køkkenvask og opbevaringsskabe og -skuffer. Nedenfor fremgår tegninger over de boligtyper, der typisk etableres. 19

20 1-værelsebolig 20

21 2-værelsesbolig Spørgsmål - Hvad er fordele og ulemper ved 1 og 2-værelsesboliger? - Vil I prioritere 1 eller 2-værelsesboliger eller en variation? Værd at bemærke før I kommenterer - Erfaringen viser, at borgere på ventelisten efterspørger 2-værelsesboliger. 21

22 Størrelse på botilbud Boenheder til længerevarende ophold skal ifht. modernisering af Center Lindegårdens botilbud være minimum 20 boliger. Dette er af hensyn til at opnå en rationel driftsøkonomi. Der er moderniserede botilbud i København, der har op til 100 pladser. De fleste boenheder får dog en størrelse på mellem pladser. Botilbud i København indrettes som etagebyggeri. Der er typisk 3-5 etager, men nogle byggerier etableres med op til 10 etager. Botilbud udenfor København kan etableres, som byggeri i ét plan. Derfor er der større mulighed for at få egen indgang udefra. Eksempler på etagebyggeri Oliebladsgade 5 etager 50 boliger 22

23 Lygten 3 etager 26 boliger København NV Eksempler på boliger i ét plan med egen indgang (forslag til ombygning af Lindegårdshusene) 23

24 Spørgsmål - Er botilbudsstørrelsen vigtig? - Hvilken botilbudsstørrelse vil I vurdere er den rigtige indenfor antallet ? Værd at bemærke før I kommenterer - Helt små botilbud på boliger har ofte begrænset mulighed for aktiviteter - Tilbud på 50 boliger har større mulighed for at få tilknyttet f.eks. et aktivitetshus og et større produktionskøkken. 24

25 Hvad kan variere fra botilbud til botilbud? Byggeri af botilbud vil primært variere ifht.: - Placering - Fællesarealer og aktivitetslokaler Placering Placering i København Generelt har tidligere moderniseringer medført to typer af botilbud i København: - Placering i bydele, som er mere rolige og tæt på Københavns forstæder. Har fordelen ved at give ro, men der er også længere med transport til aktiviteter og byens muligheder. Dette gælder bydelene Amager Vest, Brønshøj, Bispebjerg, Valby, Vanløse og Kgs. Enghave, som er fremhævet med gule bokse på nedenstående kort. - Placering i bydele, som ligger tæt på centrum, og hvor der er meget liv og mange aktiviteter. Dette gælder bydelene Amager Øst, City/Christianshavn, Nørrebro, Vesterbro og Østerbro, som er fremhævet med blå bokse på nedenstående kort. 25

26 Overblik over bydele i København Blå bydele ligger centralt og tæt ved hvor byens aktiviteter tilbud. Gule bydele ligger decentralt i mere rolige kvarerer. 26

27 Placering udenfor København Placering udenfor København vil som udgangspunkt være på Sjælland, og så vidt muligt tæt på København. Der vil være to typer af placeringer udenfor København. - Placering tæt ved transport- og indkøbsmuligheder. Dette vil f.eks. være Lindegårdshusenes eller Ringbos nuværende placering. - Placering i grønne omgivelser, som f.eks. Holme og Stubberupgård er i dag. Spørgsmål: - Placering i København. Hvad er fordele og ulemper? Hvad vil prioriteres ifht. de to bydelstyper placering tæt på Københavns forstæder eller tæt på centrum i København? - Placering udenfor København. Hvad er fordele og ulemper? Hvad vil prioriteres ifht. de to typer af placeringer tæt ved transport- og indkøbsmuligheder eller placering i grønne omgivelser. Værd at bemærke før I kommenterer: - En placering i København vil typisk ikke være centralt på Nørrebro, Vesterbro eller Østerbro. Der er simpelthen ikke byggegrunde til det. - har et ønske om at få flere botilbud i Valby-området. Botilbud til borgere med sindslidelse til længerevarende ophold i København er i dag fordelt, som det fremgår af nedenstående tabel. Der er tilføjet det antal boliger, der flytter ind til København i 2015 ifbm. modernisering af det socialpsykiatriske botilbud Ringbo. 27

28 Tabel 1. Fordeling af længerevarende botilbudspladser i København Bydel Antal boliger Center Amager Amager Vest Amager Øst Amager i alt Center Nordvest Bispebjerg Brønshøj-Husum 61 0 Vanløse 0 0 Nordvest i alt Center City City/Christianshavn 0 0 Vesterbro 20 0 Kgs. Enghave 0 0 Valby 40 0 City i alt 60 0 Center Nørrebro Nørrebro Nørrebro i alt København i alt Ekstra boliger En placering ude på landet kan være vanskelig, da grundene typisk er mærket som landzone. Dette betyder, at der ikke kan bygges nyt, udover det areal, som der af eksisterende bygninger. - En placering tæt på transport og indkøbsmuligheder øger mulighed for at borgeren kan bruge byens tilbud. Det samme gælder for placering i København, hvor der samtidig er adgang til samværs- og aktivitetstilbud udenfor botilbuddet. 28

29 Fællesareal og aktivitetsmuligheder Fællesareal Fællesarealer etableres oftest ét samlet sted. Hvor store fællesarealerne er, afhænger af antallet af boliger. Som udgangspunkt etableres alle botilbud med følgende fælles faciliteter: - Køkken - Spiseplads - Opholdsstue - Vaskeri Botilbud på 50 boliger og derover kan desuden indrettes med: - Produktionskøkken - Lokaler til større arrangementer - Aktivitetslokaler til f.eks.: o Fysisk aktivitet gymnastik, fitnessmaskine mv. o Kreativitet male/tegne, musik o Undervisning o PC-rum o Behandlingsrum til fysioterapi, NADA mv. o Lounge område med mulighed for uformelt samvær, f.eks. spil som billard eller at se TV sammen Placeres botilbuddet i København vil der derudover kigges meget på, om der er samværsog aktivitetstilbud i nærheden, eller centret i øvrigt har aktiviteter i nærheden, som kan anvendes. 29

30 Eksempler på indretninger Fælleslokaler i mindre botilbud (eksempel er taget fra Glasvej) 30

31 Fælleslokaler i større botilbud (Arenagrunden) Caféområde og aktivitetsrum 31

32 Produktionskøkken med tilhørende spisestuer 32

33 Udeareal Udeareal afhænger meget af den geografiske placering. I København vil udeareal som oftest bestå af: - Altaner tilknyttet bolig - Tagterrasse eller gårdhave Udenfor København er mulighederne varierede. Spørgsmål - Hvilke typer af aktiviteter ønsker I i tilknytning til botilbuddet? - Hvor meget kan beboerne selv bruge aktiviteter, hvis det lå tæt ved for eksempel et fitnesscenter, et bibliotek, eller et samværs- og aktivitetstilbud? - Hvordan vil måltiderne skulle foregå? Der er følgende muligheder, som kan kombineres: o Et produktionskøkken tilbereder maden, som så indtages i mindre beboergrupper eller i egen lejlighed. o Borgeren laver selv mad i eget køkken. o Madlevering ude fra. - Hvad er ønsker til udeareal? Værd at bemærke før I kommenterer - Det er ikke muligt at have køkkener i en boenhed, hvor pædagogisk personale laver maden. 33

34 Flytteproces ved modernisering Der er to typer af flytteprocesser: 1. Flytteproces ved modernisering af eksisterende bygninger Hvis den eksisterende bygning I bor i skal moderniseres vil I skulle flytte et andet sted hen, mens den ombygges. I vil typisk skulle genhuses 1 1 ½ år. Genhusningen vil nok ske I noget, der er tilsvarende som det i bor I, som tidligere har været anvendt til socialpsykiatrisk botilbud. Gerne indenfor Center Lindegårdens botilbud. 2. Flytteproces ved flytning til nyt botilbud Flytning til nyt botilbud vil ske ved afgørelse fra Socialcenter København. Som udgangspunkt vil beboere alle være sikret en plads i det eller de nye botilbud. Men der kan være enkelte beboere, som vil profitere af et andet tilbud, oftest efter eget ønske. En indstilling udarbejdes af en sagsbehandler efter en samtale med beboer. Videre information om processen vil blive udsendt, hvis det bliver besluttet at modernisere Lindegårdshusene. Hvis det besluttes, at modernisere Lindegårdshusenes nuværende bygninger, vil der så vidt muligt blive designet en flytteproces, hvor der anvendes det naturlige antal årlige udflytninger fra Lindegårdshusene til at reducere i pladsantallet, før moderniseringen skal ske. 34

35 Personlig økonomi Opholdsbetaling efter en modernisering Som udgangspunkt etableres servicelovsboliger, hvor der skal betales opholdsbetaling, sådan som I er vant til nu. Opholdsbetalingen er udregnet individuelt. Udgifter ved flytning Alle flytteudgifter afholdes af. Dette gælder bestilling af flyttefirma, nedpakning og udpakning. Udgifter til etablering af en ny bolig kan søges i Socialcenter København. Hvor lang tid tager det fra at modernisering er finansieret til flytning? Borgerrepræsent ationen finansierer modernisering År 1 Moderniseringe n bliver planlagt med inddragelse af beboere og pårørende År 2 Byggeriet finder sted (evt. genhusning) År 3-4 I flytter ind År 5 35