Fakta om fondsbeskatning og erhvervsdrivende fonde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fakta om fondsbeskatning og erhvervsdrivende fonde"

Transkript

1 Af erhvervsjuridisk seniorkonsulent Henriette Kinnunen Direkte telefon marts 2012 Der florerer mange myter om fonde og fondsbeskatning. Bl.a. at de ikke betaler nok i skat og at de nyder omfattende skattebegunstigelser. Fra et skatteretligt perspektiv må det imidlertid konstateres, at disse udsagn ikke tegner et retvisende billede af den danske fondsmodel. Først og fremmest bliver fonde som udgangspunkt beskattet efter præcist samme regler og efter samme skattesats, som gælder for aktie- og anpartsselskaber. Kun hvis fonden foretager uddelinger eksempelvis til almenvelgørende- og almennyttige formål kan disse uddelinger fratrækkes. Derfor giver det ikke mening at tale om, at fonde ikke betaler nok i skat, eller at de nyder omfattende skattebegunstigelser, da målet ret beset er, at de ikke skal betale skat, når de uddeler deres overskud til værdi for samfundet. Beholder de derimod pengene i fonden, skal og bliver de beskattet efter præcist samme regler, som gælder for aktie- og anpartsselskaber. Dermed er der formentlig skabt så stor skattemæssig parallelitet mellem aktieselskaber og fonde, som det er muligt, hvis man samtidig vil bevare og anerkende fondsmodellens særlige formål og virke. Også i forhold til kritikken af, at fonde putter med deres penge og ikke uddeler tilstrækkeligt med midler, savnes der en gængs forståelse af, at de erhvervsdrivende fonde ikke har som primært formål at uddele, men derimod at varetage sine erhvervsmæssige aktiviteter. Kun i det omfang erhvervsformålet berettiger til det, kan det mere sekundære uddelingsformål komme i spil. Der kan med andre ord være ganske legale grunde til, at nogle fonde i visse år kun foretager et begrænset antal uddelinger eller i højere grad konsoliderer deres erhvervsaktiviteter. Og der kan ikke opstilles en generel tommelfingerregel om, at fonde skal uddele en vis andel af sit årlige overskud eller af sin egenkapital, da dette i sidste instans må bero på en konkret vurdering af fondens virksomhed og formål. 1. Indledning Efter dansk ret er der valgfrihed til, hvordan man ønsker at organisere sin erhvervsvirksomhed. Det kan være som interessentskab, enkeltmandsvirksomhed, familieejet virksomhed, aktieselskab, kapitalfondsejerskab eller fondsejerskab. Når der i dette notat fokuseres på de erhvervsdrivende fonde, skal det derfor tages i betragtning, at fondsejerskabet er én ejerskabsform blandt flere, og at en virksomheds ejer/stifter har fri mulighed for at vælge, hvilken organisationsform, der tjener dennes konkrete virksomhed bedst. Blandt de kriterier, som kan indgå ved valg af virksomhedens organisationsforhold er: Virksomhedens langsigtede strategi, markeds- og udviklingstendenser, samhandel, leverandører, behov for særlig arbejdskraft, generationsskiftehensyn mv. Mange af de danske erhvervsdrivende fonde er eksempelvis oprettet af første eller anden generations virksomhedsejere som led i et generationsskifte. Dét forhold, at mange af de største danske erhvervsvirksomheder er helt eller delvist fondsejet, har gennem årene vist sig som et effektivt værn mod udenlandsk opkøb, ligesom det har sparet virksomhederne for den uro, som ofte er forbundet med at gennemføre et generationsskifte. Med ro omkring ejerskabet har de fondsejede erhvervsvirksomheder i endnu højere grad kunne fokusere på deres kerneaktiviteter, herunder deres langsigtede strategi. Det har navnlig i den nuværende krisetid vist sig at være en fordel, idet fondene i modsætning til andre selskabsstrukturer ikke udlodder sit overskud til økonomisk benefit for ejerne, men derimod CEPOS Landgreven 3, København K

2 enten anvender det til konsolidering af fondens erhvervsaktiviteter eller giver pengene væk som donationer til eksempelvis almenvelgørende formål. 2. De erhvervsdrivende fondes formål Der findes to former for fonde i dansk ret. De erhvervsdrivende fonde, som er reguleret af erhvervsfondsloven og underlagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens tilsyn, samt de ikkeerhvervsdrivende fonde, som er reguleret af fondsloven og underlagt Civilstyrelsens fondstilsyn. 1 En fond kan være erhvervsdrivende, enten fordi den selv driver erhvervsvirksomhed, eller fordi den fungerer som holdingfond for et helt eller delvist ejet datterselskab, hvor igennem erhvervsvirksomheden drives. Flere af de største danske virksomheder er helt eller delvist ejet af en fond, eksempelvis Novo Nordisk, Novozymes, Lundbeck, Carlsberg, Danfoss, A.P. Møller, Velux og Grundfos. De erhvervsdrivende fondes aktier i sine datterselskaber kan som alt overvejende hovedregel ikke røres. Det vil både stride mod fondsrettens forbud mod at uddele en fonds grundkapital og mod fondens egne vedtægter. Udover sit primære erhvervsformål vil en erhvervsdrivende fond typisk også have et eller flere uddelingsformål, som er nærmere fastsat i fondens vedtægter. Det kan eksempelvis være et formål om at uddele til videnskabelige, kulturelle, sociale og uddannelsesmæssige formål. En ny opgørelse fra CBS viser, at 83 erhvervsdrivende fonde i 2010 uddelte for 5,6 mia. kroner. Selvom det ofte er uddelingsformålene der fylder mest i offentlighedens bevidsthed, og fondene derfor fra tid til anden bliver klandret for ikke at uddele nok, må det dog konstateres, at en en stor del af de erhvervsdrivende fonde primært er sat i verden for at drive sin erhvervsvirksomhed. Ikke nødvendigvis for at uddele. 2 I lyset af dette erhvervsmæssige formål, kan det være velberettiget, hvis en erhvervsdrivende fond ikke hvert år foretager uddelinger. Denne opfattelse finder i øvrigt støtte i forarbejderne til erhvervsfondsloven, hvoraf fremgår: Hvis fonden har til opgave at bevare og udbygge en erhvervsvirksomhed, er det ved stadfæstede fonde antaget, at det i perioder er lovligt ikke at uddele nogen del af et overskud til det eventuelt andet (ikke-erhvervsmæssige) formål, i det omfang konsolideringen må anses for nødvendig. På det grundlag må det konstateres, at en generel kritik af, at erhvervsdrivende fonde ikke uddeler nok, ikke er velberettiget, da det i sidste instans må bero på en konkret afvejning af den økonomiske stilling i den enkelte fond og dens dattervirksomheder, samt fondens formål, forretningsaktiviteter og vedtægter i øvrigt: Det er fondens økonomiske stilling på uddelingstidspunktet, der er afgørende for, om det er forsvarligt at udbetale pengene. [..] Det faktum, at årsrapporten udviser frie midler, der kan anvendes til uddelinger, kan således ikke tages til udtryk for, at en uddeling vil være forsvarlig. 3 1 Af d e ca er h v er vsd r iv en d e fo n d e d er e r i Da n m a r k, er ca (1 5 p ct.) a f d em d o g u n d er la gt Civ ilst y r elsen s t ilsy n, m en s d e r est er en d e (8 5 p ct.) er u n d er la gt Er h v er v s- o g Se lsk a b sst y r else n s t ilsy n. 2 En k o n k r et fo r t o lk n in g a f en er h ver vsd r iv en d es fo n d s v ed t æ gt er k a n d o g go d t fø r e t il d et m o d sa t t e r e su lt a t. Alt så a t u d d e lin gsfo r m å let er d et p r im æ r e, m en s d et er h v er vsd r iven d e fo r m å l er d et sek u n d æ r e. Den n e b etr a gt n in g gø r sig d o g ik k e gæ ld en d e i fo r h o ld t il d e st o r e er h v er vsfo n d e, so m o ft est b liver o m t a lt i p r essen. 3 Lo v o m er h v er v sd r iv e n d e fo n d e m ed k o m m e n t a r er, a f Jy t t e Heje Mik k e lsen s o g La r s Bu n ch, s

3 Af samme grund kan der ikke opstilles en generel tommelfingerregel om, at en erhvervsdrivende fond skal uddele så og så meget af sin egenkapital eller af sit årlige overskud, da også det må bero på fondens virksomhed, formål og økonomiske situation. I det hele taget skal det tages i betragtning, at de erhvervsdrivende fonde er underlagt fondsmyndighedernes tilsyn, og at disse kan bede fonden om at øge sine årlige uddelinger, hvis de ikke er tilstrækkelige i forhold til fondens formål og økonomiske situation. Dermed må det have formodningen i mod sig, at der skulle tegne sig et generelt billede af, at fonde ikke uddeler nok. Navnlig når man tager i betragtning, at fondsbeskatningsreglerne bygger på en incitamentsordning, der netop skal tilskynde fondene til at uddele, jf. nærmere afsnit 4 og Fondsmyndigheden for de erhvervsdrivende fonde Erhvervsdrivende fonde skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen offentliggøres på og også fondens årsrapport og vedtægter er offentlig tilgængelige hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den transparens omkring de erhvervsdrivende fonde, som fra tid til anden efterlyses, er altså allerede opfyldt i samme omfang, som gælder for eksempelvis aktie- og anpartsselskaber. Fondsmyndigheden har mandat til at afsætte bestyrelsesmedlemmer, som har vist sig klart uegnet til at varetage opgaven. 4 Derudover kan fondsmyndigheden kræve, at fondene øger sine uddelinger, hvis vurderingen er, at den ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser sit uddelingsformål. Fonden skal eksempelvis i sin årsrapport oplyse om fondens samlede uddelinger, og hvis fondsmyndigheden ønsker det, skal fonden også indsende en specificeret oversigt (legatarfortegnelse) over disse uddelinger. Der er med andre ord skabt fuld transparens for så vidt angår fondenes årlige uddelinger overfor fondsmyndigheden. På det grundlag må det formodes, at der ikke eksisterer et generelt billede af, at fonde ikke uddeler nok, om end det ikke kan udelukkes, at enkelte fonde ikke lever op til sine formålsbestemte uddelingsforpligtelser. Sammenfattende kan det konstateres, at i forhold til offentligheden er der skabt præcis ligeså megen transparens omkring fonde, som der er omkring andre selskaber. Det er altså en misforstået kritik, at man fra offentlighedens side ikke kan få adgang til oplysninger om fondenes uddelinger, da i hvertfald de samlede uddelinger fremgår af de offentligt tilgængelige årsregnskaber og i visse tilfælde også de specificerede uddelinger, da nogle fonde frivilligt oplyser dette i sin årsrapport. Og når Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn i Børsen den 12. december 2011 lagde an til et Opgør med fondes lukkethed må det tilsvarende konstateres, at fonden naturligvis er forpligtet til at levere supplerende oplysninger, hvis enten Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller SKAT ønsker det, hvorfor der i forhold til myndighederne er sikret fuld transparens. 4. Fondsbeskatningens grundprincipper Fonde bliver som udgangspunkt beskattet efter samme regler og efter samme skattesats som almindelige aktie- og anpartsselskaber, jf. Fondsbeskatningslovens 3, stk. 1. Det vil sige, at fonden er skattepligtig af alle sine indtægter, herunder renter, udbytter og kursgevinster mv. Trods det skatteretlige udgangspunkt, at fonde bliver beskattet efter præcis samme regler, som gælder for aktie- og anpartsselskaber, bliver det ofte hævdet, at der gælder særlige skattebegunstigende regler for fonde. Det skyldes, at der under hensyn til fondes særlige formål og virke gælder nogle særlige fradragsregler for fonde, som ikke gælder for aktie- og anpartsselskaber. Grundprincipperne for disse fradragsregler er: Fonde har et bundfradrag på kr. 4 Er h ver v sfo n d slo v en s 1 4, st k. 4, jf

4 Fonde har fuldt ud fradrag for en uddeling til et almenvelgørende eller almennyttigt formål, jf. fondsbeskatningslovens 4, stk. 1. Udover dette fradrag har fonden et yderligere konsolideringsfradrag på 25 pct. af det beløb, som fonden har udbetalt til det almenvelgørende/almennyttige formål, jf. fondsbeskatningslovens 5, stk. 1. Det er kun uddelinger til almenvelgørende/almennyttige formål, som berettiger til konsolideringsfradrag. Skattemyndighederne foretager en selvstændig vurdering af, om der er tale om en sådan almenvelgørende eller almennyttig uddeling. Formålet med konsolideringsfradraget er at tilskynde fonde til at uddele sine penge og samtidig give dem mulighed for at konsolidere sin formue. 5 Fonde har derudover fradrag for uddelinger til vedtægtsbestemte, men ikkealmennyttige/almenvelgørende formål. Det kan eksempelvis være et formål om at eje og vedligeholde en ejendom eller at yde støtte til et bestemt erhverv eller gruppe af mennesker. Fradrag for uddelinger til ikke-almennyttige/almenvelgørende formål er betinget af, at modtageren er skattepligtig af gaven, hvormed der er sikret en skattemæssig symmetri, jf. fondsbeskatningslovens 4, stk. 2. Endelig har fonde fradrag for hensættelse til almenvelgørende/almennyttige formål. Det hensatte beløb skal dog anvendes inden for 5 år efter hensættelsen, da fonden i modsat fald vil blive efterbeskattet af det hensatte beløb. Udover selve efterbeskatningen vil fonden blive straffet med en tillægsbeskatning på 5 pct. for hvert af de 5 år, hvor fonden ikke har aktiveret sin hensættelse. Også hensættelser til almenvelgørende/almennyttige formål berettiger til et konsolideringsfradrag, men dog først, når hensættelsen de facto uddeles. Fonden har selvangivelsespligt for så vidt angår foretagne hensættelser, ligesom den har selvangivelsespligt for så vidt angår efter- og strafbeskatning af ikke-anvendte hensættelser. Udover ovennævnte hovedprincipper gælder, at en fond ikke kan fradrage sig til et skattemæssigt underskud. Har den således en skattepligtig indkomst på 10 mio. kroner, vil det maksimale skattefradrag tilsvarende være 10 mio. kroner osv. Et andet grundprincip er den såkaldte prioriteringsregel i fondsbeskatningslovens 6. Efter denne bestemmelse skal fondens uddelinger først foretages af de indtægter, som den har modtaget skattefrit. Eksempelvis skattefri udbytter og bundfradrag på Først når alle skattefrie indtægter er modregnet og anvendt, kan fonden få fradrag for sine uddelinger i de skattepligtige indtægter. Hvis en fond eksempelvis kun har indtægter i form af skattefrit udbytte fra sit datterselskab, så kan den ikke få fradrag for sine uddelinger. Når Enhedslistens Per Clausen derfor til Berlingske den 3. februar udtaler: Det kan ikke passe, at fondene kan opbygge kæmpe formuer uden at betale skat, har han fuldstændig ret. For som gennemgangen ovenfor viser, så bliver fonden beskattet efter præcis samme regler, som gælder for aktie- og anpartsregler, medmindre den foretager uddelinger. Og som gennemgangen nedenfor i afsnit 5.1 og 5.2. viser, så består fondenes kæmpe formuer, bl.a. af aktier i deres erhvervsdrivende datterselskaber. Der er derfor ikke er tale om, at fonde skattemæssigt fredes, således som Per Clausen videre udtaler, men derimod om, at den primære beskatning af fondenes erhvervsaktiviteter sker i de underlæggende datterselskaber, og ikke i moderfonden. Det svarer til enhver anden holdingstruktur. 5. Fondsbeskatning i praksis Som indledningsvis nævnt er fondsejerskabet blot én blandt flere ejerstrukturer af erhvervsdrivende virksomheder, ligesom de erhvervsdrivende fonde både omfatter de fonde, som selv udøver erhvervsmæssige aktiviteter, og de fonde, som udøver dem via underliggende datterselskaber (holdingfonde). 5 Fr em gå r a f fo r a r b e jd er n e t il fo n d sb e sk a t n in gslo ven. 4

5 Den skattepolitiske udfordring er derfor at skabe størst mulig skattemæssig parallelitet mellem de forskellige ejerskabsformer, hvilket grundlæggende er præmissen for fondsbeskatningslovens regler og udformning. Man har ganske enkelt ønsket at skabe et regelsæt, der bevirker, at fonde bliver beskattet præcis som aktie- og anpartsselskaber, og kun når de afviger fra disse ved at varetage sit særlige fondsvirke nemlig at uddele har de mulighed for at fratrække uddelingen i deres skattepligtige indkomst. Erhvervsdrivende fonde kan grundlæggende beskattes efter to principper. Enten efter den traditionelle holdingmodel, som også kendes fra aktie- og anpartsselskaber, jf. afsnit 5.1. Eller efter den såkaldte transparensregel, som indebærer, at indtægter optjent af datterselskabet anses for direkte indtjent af moderfonden, jf. afsnit Holdingmodellen Holdingmodellen indebærer, at fondens erhvervsmæssige aktiviteter bliver beskattet i det underlæggende erhvervsdrivende datterselskab. Overskud fra erhvervsaktiviteterne bliver altså beskattet med 25 pct. i selskabsskat, præcis som det kendes fra holdingstrukturer generelt. Når datterselskabet har betalt skat af sit overskud, kan det vælge om den helt eller delvist vil beholde de resterende 75 pct. og/eller udlodde dem til moderselskabet/moderfonden som udbytte. Efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven vil udbyttet være skattefrit, uanset om der er tale om en moderfond eller et moderselskab, da der i modsat fald vil være tale om dobbeltbeskatning af samme indtægt hos både datterselskabet og moderen: Da t t er selsk a b e t b esk a t t e s m ed a lm. se lsk a b ssk a t t e sa t p å 2 5 p ct. a f sit å r lige o ver sk u d. Ho ld in gfo n d / Ho ld in gselskab Datterselskab De u d b y t t er, so m m o d er selsk a b et m o d t a ger fr a d a t t er selsk a b et er sk a t t efr ie. Skattemæssigt gør det altså ingen forskel, om moderen er en fond eller et selskab. I begge tilfælde vil overskud fra erhvervsaktiviteterne blive beskattet i datterselskabet efter præcis samme regelsæt og samme skattesats. Og i begge tilfælde vil moderselskabet/moderfonden kunne modtage det resterende overskud fra datterselskabet, som skattefrit udbytte. Derfor forekommer det grundløst, at der i Berlingske den 3. februar 2012 blev rejst generel kritik af, at de danske fonde kun bidrog til den danske statskasse med 70 mio. kroner i 2009 og 130 mio. kroner i For faktum er, at fondenes skattebetalinger for det første skal ses i sammenhæng med hvad datterselskabet betaler i skat, præcist som det gælder for andre holdingselskaber i øvrigt. For det andet, så vil de uddelinger, som moderfonden foretager, netop være fradragsberettigede, hvorfor det kun er logisk, at fondenes selvstændige skattebidrag er relativt begrænset. Deres isolerede skattebidrag er ganske enkelt ikke et parameter for, om de nu også betaler den skat, de skal, da formålet med fondsbeskatningsreglerne netop er, at de ikke skal betale skat, når de uddeler til fordel for samfundet Transparensreglen 5

6 Den anden beskatningsmodel er den såkaldte transparensregel også kaldet uegentlig sambeskatning i selskabsskattelovens 3, stk. 4. Reglen indebærer, at indtægter optjent af datterselskabet anses for direkte indtjent af moderfonden. Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at moderfonden ejer hovedparten af aktie- eller anpartskapitalen i datterselskabet. Formålet med transparensreglen er to-sidet. Dels at sidestille de erhvervsdrivende holdingfonde med de fonde, som selv udøver deres erhvervsaktiviteter. Når en fond selv udøver sine erhvervsaktiviteter, vil den således kunne fratrække sine årlige uddelinger direkte i årets skattepligtige indkomst, og dermed reducere beskatningen af de erhvervsmæssige indtægter. Med transparensreglen er holdingfonde tildelt samme mulighed. Dermed har man skattemæssigt neutraliseret de to forskellige fondsstrukturer under hensyn til, at begge er erhvervsdrivende i fondsretlig terminologi. Derudover har transparensreglen til formål at give de erhvervsdrivende fonde mulighed for (uegentlig) sambeskatning med deres datterselskaber, hvilket de i modsætning til andre holdingselskaber - ikke har efter de almindelige sambeskatningsregler. Transparensreglen substituerer denne manglende sambeskatningsmulighed, og objektivt set giver det god mening, at fondsejede selskaber, ikke-fondsejede selskaber og de fonde, som udøver deres erhvervsvirksomhed direkte i fonden, ender ud med en så ensartet beskatning som mulig, trods deres forskellige formål og virke Skattekommissionens forslag om afskaffelse af transparensreglen Skattekommissionen foreslog i 2009 transparensreglen ophævet, men forslaget som ville have bidraget til finansiering af skattereformen med 50 mio. kroner indgik dog ikke i den endelige lovpakke. En afskaffelse af transparensreglen, således som foreslået af Skattekommissionen, vil reelt betyde, at fonde fremover kun kan benytte sig af holdingmodellen. Det svarer til, hvad der gælder for ikke-fondsejede selskaber, dog med den væsentlige forskel, at fondene i modsætning til andre holdingselskaber ikke har mulighed for at blive sambeskattet med eventuelle datterselskaber. Afskaffelse af transparensreglen vil derudover bryde den synkronbeskatning, som i dag gælder for de erhvervsdrivende fonde uafhængigt af, om de selv udøver erhvervsmæssig virksomhed eller gør det via et datterselskab. På det grundlag må det konstateres, at også i relation til transparensreglen, er fondsbeskatningslovens grundlæggende præmis intakt. Nemlig, at det kun er, når fondene varetager sit særlige fondskarakteristika at uddele at den opnår særligt fradrag. Foretager fonden ingen uddelinger, bliver både den og datterselskabet beskattet efter samme principper, som gælder for aktie- og anpartsselskaber. 6. Konklusion Flere af de største danske virksomheder er helt eller delvist ejet af en fond, og ingen andre steder, spiller fondsejerskabet så stor en betydning for erhvervsstrukturen, som den gør i Danmark. I mange henseender er den danske fondsmodel derfor unik, og det er derfor også forståeligt, at der generelt hersker en stor interesse for de erhvervsdrivendes fondes forhold og beskatning. Et særkende ved de erhvervsdrivende fonde er, at de i modsætning til andre ejerskabsformer, utvetydigt kombinerer et primært erhvervsmæssigt formål med et almennyttige/almenvelgørende formål. En erhvervsdrivende fond udlodder eksempelvis ikke sit overskud som dividende, men konsoliderer sig for at udvikle virksomheden eller giver pengene væk som donationer til eksempelvis almenvelgørende formål. Myte 1: De erhvervsdrivende fonde uddeler ikke nok En generel myte om de erhvervsdrivende fonde er, at de putter med deres penge og ikke uddeler nok. Faktum er imidlertid, at fondene dels er underlagt erhvervsfondslovens forbud 6

7 mod uddeling af deres grundkapital, ligesom de er bundet af deres vedtægter. Fondene kan derfor ikke uddele til hvad som helst, men må kun uddele i overensstemmelse med deres formål. En fonds uddelingskvalitet kan derfor generelt ikke måles på, hvor stor en procentdel af dens egenkapital eller årlige overskud, den har uddelt. Den kvalitative målestok bør i stedet være, hvad dens formålsbestemmelse, økonomiske situation og øvrige vedtægter siger. Fondens overholdelse af disse bestemmelser er underlagt fondsmyndighedernes tilsyn og er i det hele undergivet transparens i forhold til både skatte- og fondsmyndigheder. Eksempelvis er de erhvervsdrivende fondes samlede uddelinger offentligt tilgængelige i årsrapporten, ligesom fondsmyndigheden kan pålægge fonden at indsende en specificeret oversigt (legatarfortegnelse) over fondens uddelinger. Endelig kan fondsmyndigheden pålægge fonden at øge sine uddelinger, hvis ikke disse er tilstrækkelige i forhold til fondens formål. Sammenfattende har det derfor formodningen i mod sig, at der skulle tegne sig et generelt billede af, at erhvervsdrivende fonde ikke uddeler nok, i forhold til hvad deres formål tilsiger. Samtidig må det konstateres, at den gængse opfattelse af, at fonde putter med deres penge, kræver større nuancering, og fra et generaliserende perspektiv må antages at være en misforstået myte. Myte 2: De erhvervsdrivende fonde er skattebegunstigede og betaler ikke nok i skat Gennemgangen af fondsbeskatningsreglerne viser, at fonde i udgangspunktet bliver beskattet efter præcis samme regler som aktie- og anpartsselskaber. Kun når de uddeler, har de en særlig fradragsret. Derfor forekommer det grundløst, når det i medierne er kritiseret, at de danske fonde ikke betaler nok i skat fordi de kun bidrog til den danske statskasse med 70 mio. kroner i 2009 og 130 mio. kroner i For faktum er, formålet med fondsbeskatningsreglerne netop er, at de ikke skal betale skat, når de uddeler til fordel for samfundet. Fra et skattebegunstigende perspektiv er det en væsentlig pointe, at fondenes fradragsret er direkte betinget af, at den de facto foretager en uddeling eller hensættelse. Ligesom det er en væsentlig pointe, at fondsbeskatningsreglerne isoleret set ikke kommer fonden selv til gode, da det principielt står den frit for, om den vil beholde et eventuelt overskud selv, og dermed lade sig beskatte med 25 pct. i selskabsskat. Eller om den i stedet vil uddele sit overskud, hvormed dens bidrag til samfundet reelt er 4 gange så stort (100 pct.), men hvor uddelingen samtidig vil afføde en tilsvarende negativ effekt på fondens bundlinje. 6 Formålet med fondenes fradragsregler er derfor i høj grad at tilskynde fondene til reelt at uddele. I dét perspektiv forekommer det unuanceret, at skyde de danske fonde i skoene, at de er begunstiget af særlige skattefordele, når det ret beset er modtagerne, som vinder når fondene uddeler. Ikke fondene selv. Sammenfattende må det konstateres, at ser man bort fra den særlige konsolideringsregel, så er der formentlig skabt så stor skattemæssig parallelitet mellem aktieselskaber og fonde, som det er muligt, hvis man samtidig vil bevare og anerkende fondsmodellens særlige formål og virke. 6 Se so m ek se m p el: Da n m a r k u d en d e er h v er vsd r iv en d e fo n d e I, jf. h t t p :/ / b o r sen.d k / b lo gs/ a lle _ b lo gs/ vis_ b lo g/ / / d a n m a r k -u d en -deer h v er vsd r iven d e -fo n d e -i.h t m l 7

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde

Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Skattebetaling i de erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Det ses jævnlig fremført i dagspressen(1), at de erhvervsdrivende fonde betaler for lidt i

Læs mere

Fonde skattemæssige forhold

Fonde skattemæssige forhold www.pwc.dk Fonde skattemæssige forhold Juni 2013 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda Givers skattemæssige stilling Fondens skattemæssige stilling Vækstplan succession til erhvervsdrivende fonde Opgørelse

Læs mere

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser)

Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Lovendringer i Danmark hva og hvorfor? (næringsdrivende stiftelser) Stiftelseskonference, Førde, den 22. april 2015 V/ Martin Poulsen Erhvervsstyrelsen Det danske fondssystem De erhvervsdrivende fondes

Læs mere

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND

DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND Nye bøger fra Gjellerup Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.gjellerup.dk og få information om nye bøger. DEN ERHVERVSDRIVENDE FOND JYTTE HEJE MIKKELSEN & ERIK WERLAUFF Gjellerup

Læs mere

VEJLEDNING OM. uddelinger

VEJLEDNING OM. uddelinger VEJLEDNING OM uddelinger UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Hvad kan anvendes til uddelinger... 2 3. Pligt til at foretage uddelinger... 3 4. Hvornår besluttes rammen

Læs mere

Indledning Fondsmyndighederne hilser nu investorerne velkommen Er alle uddelingsformål ligestillede?

Indledning Fondsmyndighederne hilser nu investorerne velkommen Er alle uddelingsformål ligestillede? FONDE April 2011 INDHOLD Indledning 1 Fondsmyndighederne hilser nu investorerne velkommen 2 Er alle uddelingsformål ligestillede? 4 Sparekassefondes støtte til sparekasseaktieselskaber 5 Kontakt 7 INDLEDNING

Læs mere

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond

Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC. Indledning. Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Skat ved overdragelse af virksomhed til en fond Af Susanne Nørgaard, CBS/PwC Indledning Erhvervsfondsudvalget anfører i deres rapport 1, Den nuværende beskatning ved etableringen af en erhvervsdrivende

Læs mere

Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde

Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde Skattereglerne for erhvervsdrivende fonde Af Statsautoriseret revisor Susanne Nørgaard, PwC og CBS Indledning Formålet med denne artikel(1) er at belyse, hvilke skatteregler der gælder for erhvervsdrivende

Læs mere

Opstart af virksomhed

Opstart af virksomhed - 1 Opstart af virksomhed Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Etablering af egen virksomhed nødvendiggør en lang række overvejelser af meget forskellig karakter. Et af de centrale spørgsmål

Læs mere

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt

Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Europaudvalget 2004 2628 - økofin Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. januar 2005 Under henvisning til Europaudvalgets

Læs mere

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta

Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91

Læs mere

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb.

Det regelsæt, som anvendes første år, er gældende i hele ejerperioden - og for eventuelle efterfølgende tilkøb. Deloitte & Touche 1 SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF VINDMØLLER I det følgende beskrives i hovedtræk den skattemæssige behandling af en investering i vindmøller i Havvindmølleparken på Samsø. Det skal understreges,

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1

ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering

Læs mere

Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat

Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat Hans Henning Scherfig-Jensens Mindelegat CVR nr: 33 56 36 04 Årsrapport 2014 Forvaltningsdepot nr.: 1008 972 873 Udfærdiget af Nordea Forvaltning Bestyrelsens regnskabspåtegning Vi har i dag behandlet

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet.

1.3 Hvem skal betale skat...18 Næsten alle, der bor i Danmark kongehuset og diplomatiet undtaget er skattepligtige her i landet. Indhold Indledning............................. 11 Om forfatteren........................... 13 1. Hvad er en virksomhed................. 14 Hvis du udøver erhvervsaktiviteter og modtager vederlag for

Læs mere

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S

Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S November 2007 Notat om Vexa Pantebrevsinvest A/S Investeringsprodukt Ved køb af aktier i Vexa Pantebrevsinvest investerer De indirekte i fast ejendom i Danmark, primært i parcelhuse på Sjælland. Investering

Læs mere

Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde

Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde Master i skat Afleveringsdato: 15. april 2014 Skatteplanlægning og skatteoptimering i fonde En analyse og vurdering af de skattemæssige problemstillinger og muligheder i fonde Udarbejdet af: Kasper Lønstrøm

Læs mere

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland

Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Bliv medejer af lækker stor lejlighed i Grækenland Du betaler 145.000 kr. for at blive ejer af 1/12 af en stor lækker græsk lejlighed, hvor du har adgang til at bruge denne 4 uger om året. Årligt betaler

Læs mere

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn

Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Notat om skatte- og momsmæssige overvejelser ved valg af virksomhedsform til etablering af VisitSydsjælland-Møn Indledning Dette notat behandler skatte- og momsmæssige overvejelser ved etablering af VisitSydsjælland-Møn.

Læs mere

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte)

ServiceInformation Omstrukturering Holdingselskaber som led i omstruktureringer (afhændelse af virksomhed og generationsskifte) Mentora Innovation Større indsigt Bedre rådgivning Nr. 11 Side: 1 af 5 Introduktion For en ejer af et driftsselskab kan der være flere formål med at etablere et holdingselskab, som fremover helt eller

Læs mere

Fyraftensmøde om selskaber

Fyraftensmøde om selskaber Fyraftensmøde om selskaber 28. maj 2013 Morten Hyldgaard Jensen Specialkonsulent Jens Faurholt Registreret revisor Agenda Generelt om selskaber Fordele og ulemper ved selskaber Hvornår skal jeg drive min

Læs mere

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre.

Iværksætterselskaber - IVS. Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Kan stiftes for en krone. Kan anvendes af iværksættere og andre. Iværksætterselskaber - IVS Det er nu blevet muligt for iværksættere og andre at stifte et selskab benævnt iværksætterselskab

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. april 2014 Sag 213/2012 (1. afdeling) Codan Forsikring A/S og Codan A/S (advokat Bente Møll Pedersen for begge) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN

MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN MANAGEMENT FEES OG FREMTIDEN Af advokat Bodil Tolstrup og advokat Nikolaj Bjørnholm, Hannes Snellman Forfatterne har tidligere i dette nyhedsbrev fra DVCA genoptrykt en artikel fra Tidsskrift for Skatteret

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

Succession til erhvervsdrivende fonde

Succession til erhvervsdrivende fonde Succession til erhvervsdrivende fonde Rapport 6. maj 2015 Succession til erhvervsdrivende fonde 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Sammenfatning... 6 3. Historik... 11 4. Regulering af erhvervsdrivende fonde...

Læs mere

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER

VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER VIRKSOMHEDSFORMER KAPITALSELSKABER OG PERSONSELSKABER Indledning Valget af virksomhedsform bør være en velovervejet beslutning, hvor alle aspekter løbende bliver overvejet og vurderet. For mange virksomheder

Læs mere

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur.

Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Styr på selskaber hvad, hvorfor og hvordan? 3. oktober 2013 v/ Morten Haahr Jensen Specialkonsulent, cand. jur. Indledende bemærkninger Gennem de senere år stort fokus på, om selskaber skal spille en større

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse.

For personaktionærer foreslås, at gevinst og tab fremover beskattes som aktieindkomst, uanset ejertid, aktietype eller beløbsstørrelse. i:\oktober-2000\6-a-okt-00.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 6. oktober 2000 RESUMÈ ÆNDRING I AKTIEAVANCEBESKATNINGEN En arbejdsgruppe under Skatteministeriet er fremkommet med forslag

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme

EJERSKIFTE. Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Scenarie 5 - Anvendelse af selskaber ved generationsskifte af pelsdyrfarme Anvendelse af selskaber i minkproduktionen og i landbruget

Læs mere

4 / 2 0 1 0. Byret Fondsret Fondsskatteret Domme Afgørelser. Forvaltningsinstituttet

4 / 2 0 1 0. Byret Fondsret Fondsskatteret Domme Afgørelser. Forvaltningsinstituttet 4 / 2 0 1 0 Byret Fondsret Fondsskatteret Domme Afgørelser Forvaltningsinstituttet f o r L o k a l e P e n g e i n s t i t u t t e r Byret Fondsret Fondsskatteret Domme Afgørelser Forord Søren Friis, direktør,

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Bogen om skat for selvstændige

Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige Bogen om skat for selvstændige af Søren Revsbæk Regnskabsskolen ApS 2011 Udgivet af Regnskabsskolen Wesselsgade 2 2200 København N Tlf. 3333 0161 Redaktion: Anette Sand regnskabsskolen.dk

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier

MEN Nye store problemer skabes for selskabers investering i porteføljeaktier Bilag 1 Indledning - del 1 Forårspakken er vel modtaget Reduktion af marginalskatterne. Skattefrihed for 10% aktionærer. Disse ændringer styrker lysten til innovation! MEN Nye store problemer skabes for

Læs mere

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater

Artikler. De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater 978 Artikler 229 De skattefri aktionærer betaler skatten! Af advokaterne Gitte Skouby og Jesper Dreyer, Advokatfirmaet GS Tax ApS/Homann advokater De ny transparensregler i aktieavancebeskatningsloven

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2008-511-0026 Dato: 14. maj 2008 Til Folketinget - Skatteudvalget L 167- Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskatteloven og kildeskatteloven (Mere ensartet beskatning

Læs mere

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

7. august 2006 EM 2006/30. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 7. august 2006 EM 2006/30 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund: Lovforslaget er en del af den fornødne lovgivning for at kunne gennemføre den omstrukturering

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER

S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2.000 ARBEJDSPLADSER Af specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 13. september 211 S/SF-SKAT PÅ BANKER KOSTER 2. ARBEJDSPLADSER S og SF ønsker en særskat på i alt 2 mia. kr. på banker og andre finansielle virksomheder.

Læs mere

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr.

Årsregnskab. 1. januar 2014-31. december 2014. Den sociale fond for børn og unge. Forvaltningsdepot nr. 3021904597. CVR-nr. Årsregnskab 1. januar 2014-31. december 2014 Den sociale fond for børn og unge Forvaltningsdepot nr. 3021904597 CVR-nr. 33 64 14 27 Indholdsfortegnelse Oplysninger om fonden 3 Bestyrelsespåtegning 4 Revisionspåtegning

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget

GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget MANDAG DEN 23. FEBRUAR 2015 GENERATIONSSKIFTE Selskaber en mulighed i landbruget PALLE HØJ Vicedirektør og chefrådgiver i økonomi 96296650 20249998 pah@hflc.dk SITUATIONEN FOR LANDBRUGET? FINANSMARKEDET

Læs mere

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde

News & Updates Corporate/Commercial. Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Ny lov om erhvervsdrivende fonde Den 3. juni 2014 vedtog Folketinget ny lov om erhvervsdrivende fonde. Ved loven tilpasses en lang række forhold i væsentligt omfang til

Læs mere

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB

2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET LAVTLØNSJOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 18. marts 2015 2015: OVER 30 ÅRIGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE HAR FORTSAT SVAGT INCITAMENT TIL AT TAGE ET

Læs mere

Selskabers aktieavancebeskatning m.v.

Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Selskabers aktieavancebeskatning m.v. Lov nr. 254 af 30. marts 2011 Lovændringen indeholder justering af den gennemførte harmonisering

Læs mere

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker

Tønder kommune. Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker Tønder kommune Overbliksnotat om strukturering af lokalt medejerskab af vindmølleparker 22. maj 2013 Chefrevisor Erik Bendtsen, BDO Kommunernes revision Skattepartner Ole Sørensen, BDO skatteafdeling Introduktion

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI-

SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- December 2006 af Lars Andersen, direkte tlf. 33557717 Frithiof Hagen, direkte tlf.: 33557719 Lars Andersen 3355 7717 Resumé SKATTEMÆSSIGE ASPEKTER AF AKTIEOPTIONER OG KAPI- TALFONDSOVERTAGELSER Skattereglerne

Læs mere

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ).

1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 28. november 2014 Vedtægt for den erhvervsdrivende Fond dansk kyst- og naturturisme 1. Fondens navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Den erhvervsdrivende fond Dansk Kyst- og Naturturisme ( Fonden ). 1.2

Læs mere

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser DANSK GOLF UNION Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary Skattepjece 2008 H O V E D S P O N S O R basisstruktur selskabsstruktur Banelejestruktur skattemæssige konsekvenser Forord Skattemæssigt adskiller

Læs mere

Ø90 Selskaber i praksis

Ø90 Selskaber i praksis Ø90 Selskaber i praksis v/ Solvejg Poulsen og Kristian Lang Heden & Fjorden Landbrugsrådgivning Syd Den 1. December 2011 Holding selskaber Typisk formål at eje anparter/aktier i et eller flere helt eller

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank

Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003. Holdingselskabet virksomhedens pengetank Temahæfte 1 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2003 Holdingselskabet virksomhedens pengetank Indhold Holdingselskaber er ikke kun forbeholdt store koncerner! Hvorfor etablere et

Læs mere

Præsentation af lov om erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen Den 10. december 2014

Præsentation af lov om erhvervsdrivende fonde. Erhvervsstyrelsen Den 10. december 2014 Præsentation af lov om erhvervsdrivende fonde Erhvervsstyrelsen Den 10. december 2014 Dagsorden Præsentation Proces og generelt om den nye LEF Fondsmyndighed Ændringer i lov om erhvervsdrivende fonde Næste

Læs mere

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES

VEDTÆGTER. For. Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES VEDTÆGTER For Den sociale fond for børn og unge CVR-nr. KØBENHAVN ÅRHUS LONDON BRUXELLES KROMANN REUMERT, ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5, DK- 2100 KØBENHAVN Ø, TELEFON +45 70 12 12 11 FAX +45 70 12 13 11

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Generationsskifte ved opdeling i aktieklasser Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I disse år generationsskiftes et meget stort antal aktie- og anpartsselskaber, som er ejet af få personer.

Læs mere

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma

Sporskifte. - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma - fra lønansat til dit eget enkeltmandsfirma 1 Sporskifte - fra lønansat til interessentskab med to eller flere ejere af virksomheden 2 - hvor vil du hen med dit arbejdsliv eller din virksomhed? - fra

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v.

Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. - 1 Beskatning af bestyrelseshonorarer - et vildskud med uventede konsekvenser herunder vedrørende beskatning af fri bil, virksomhedsskatteordningen m. v. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)

Læs mere

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark

Tillæg til prospekt. benævnt Fonden ) Danmark Tillæg til prospekt den 13 juli 2015 for benævnt Fonden ) Danmark LGIM - Legal & General SICAV (herefter Dansk repræsentant Nordea Bank Danmark A/S Issuer Services, Securities Services Hermes Hus, Helgeshøj

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter

Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter - 1 Ligningslovens 8 X - Forsøgs- og forskningsudgifter skattekreditter SKM2012.634. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar af 23/10 2012, at et selskab,

Læs mere

Oversigt over forskellige ejerformer

Oversigt over forskellige ejerformer Oversigt over forskellige ejerformer Juridisk enhed og antal ejere Oprettelse Krav til indskud Enkeltmandsvirksomhed I/S ApS A/S 1 person 2 eller flere 1 selskab, personer som ejes af 1 eller flere anpartshavere

Læs mere

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død

Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Bilag 4 - Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død 1 Straksovertagelse fra forælder til børn ved forælders død Barnet 1 kan i denne situation vælge mellem at overtage landbruget med eller

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

valg AF virksomhedsform

valg AF virksomhedsform Særudgave 2011 valg AF virksomhedsform Indledende overvejelser 2 Personligt drevet enkeltmandsvirksomhed 3 Interessentskab (I/S) 3 Anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) 4 Holdingselskab 5 Selskab

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Fondshåndbogen 2014. Overblik. Inspiration. Viden

Fondshåndbogen 2014. Overblik. Inspiration. Viden Fondsret for erhvervs- og ikke-erhvervsdrivende fonde, regnskab, fondsbeskatning, moms, lønsumsafgift og ejendomsskatter i overbliksform Introduktion s17 / Fondsret for erhvervsdrivende fonde s23 / Fondsret

Læs mere

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84)

Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) Dansk Træforenings Legat (CVR.nr. 11 58 79 84) (Indkomstår 2008) Kvæsthusgade 3 DK-1251 København K Tlf. (+45) 39 16 36 36 Fax (+45) 39 16 36 37 E-mail:copenhagen@n-c.dk Aalborg København Sæby Aars CVR.nr.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. juni 2014 Sag 278/2012 (2. afdeling) Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) mod Topdanmark A/S og TD.0151 ApS (advokat Svend Erik Holm for

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ *

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * VEDTÆGTER For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * V E D T Æ G T E R FOR T E A M R Y N K E B Y FONDEN 1. NAVN H Fondens navn er Team Rynkeby Fonden. 1.2 Som binavne har fonden registreret følgende n a v

Læs mere

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte

P R O T O K O L. Overenskomstens artikel 10 (Udbytter) ophæves og erstattes af følgende artikel: Artikel 10 Udbytte P R O T O K O L MELLEM DET SCHWEIZISKE FORBUND OG KONGERIGET DANMARK TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE, UNDERSKREVET I BERN DEN 23.

Læs mere

Danmark fravælges som investeringsland

Danmark fravælges som investeringsland Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 September 2012 De udenlandske investeringer i Danmark ligger på et lavt niveau sammenlignet med andre lande. Opgør man den estimerede job-skabelse

Læs mere

Virksomhedsetablering

Virksomhedsetablering Virksomhedsetablering Copenhagen IT University, 8 September 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Til diskussion Forretningsplanen Præsentation og diskussion Erfaringer fra brug af digital

Læs mere

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner

Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. Aftale om en styrket indsats mod skattely mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten December 2014 Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti,

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 3. behandlingen af ovennævnte lovforslag. Skatteudvalget 2010-11 L 84 Bilag 36 Offentligt J.nr. 2010-511-0045 Dato: 25. marts 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 84 Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven

Læs mere